Pengeblind

Storbankernes
gyldne comeback
Regeringer i den vestlige verden har givet banker alle
fordele, fordi de er lige så væsentlige for moderne
samfund som el- og vandværker. Men de har ikke betalt
tilbage med samme mønt, kritiserer ugemagasinet Time
”Banks are back“, skriver ugemagasinet Time i en kritisk
gennemgang af, hvad der kom ud af finanskrisen
og regeringernes forsøg på at reformere sektoren.
JPMorgan Chase tjente 4,8 milliarder dollar i fjerde
kvartal af 2010, en vækst på næsten 50 procent i
forhold til året før. Barclays chef, Bob Diamond, der
fik prygl af de engelske parlamentsmedlemmer for sit
udsagn om, at det nu måtte være slut med at sige
undskyld, formodes personligt at slutte året med en
indtægt på omkring 13 millioner dollar. Og heller ikke
Goldman Sachs medarbejdere går sultne i seng,
selvom firmaet har holdt lav profil med bonusser, som
langt hen ad vejen er konverteret fra kontanter til
bundne aktier.
Der er ikke noget i vejen med, at store banker
tjener mange penge, skriver Zachary Karabell i ugemagasinet.
Men vi er tilbage, hvor banker har enorme
overskud, og hvor bankcheferne scorer gager, der
langt overgår de gevinster, lotterispillere drømmer
om, i en periode, der ikke er præget af vækst og
overskud, men i en periode, hvor millioner af mennesker
i USA og Europa er arbejdsløse eller underbeskæftigede,
og i en epoke, hvor stater skærer
drastisk i deres budgetter, til gene for studerende,
skolebørn, børnefamilier, syge og gamle.
Fordi banker er lige så væsentlige for moderne
samfund som el- og vandværker, har regeringer givet
banker alle fordele. Bankerne har nydt godt af renter
på interbanklån tæt på nul. Men de har ikke betalt
tilbage med samme mønt. De har ikke ført den ekspansive
lånepolitik, der ifølge Time kunne bringe
økonomien tilbage på sporet. I stedet har de puget
penge sammen i deres egne kister. Selv vil bankerne
påstå, at udlånene er vokset, men det er sket på
baggrund af et drastisk fald i 2009, så i forhold til
2008 er de stadig langt bagud.
Noget af kreditklemmen kan man næppe klandre
bankerne for, men derimod de nye love og regler, der
skal reducere risici, indrømmer Time.
Men har reformerne så for alvor fjernet systemiske
risici? Nej, hævder magasinet. Mere end 300
amerikanske banker er gået nedenom og hjem i de
seneste tre år. Men det er små banker. De store banker
er blevet større. Tre banker kontrollerer nu tilsammen
30 procent af alle indskud i USA: Bank
of America, JPMorgan Chase og Citibank. Alene
JP Morgan Chase har over to billioner dollar i indskud
og en forretning af uhørt kompleksitet. Reformerne
har ikke gearet nogen amerikansk myndighed til at
håndtere en eventuel krise i en sådan institution, og
med Tea Party-folkene på sidelinjen er der heller ikke
udsigt til, at offentlige instanser vil blive styrket i tilstrækkeligt
omfang. Altså er vi tilbage i en situation,
hvor der stadig er banker ”too big to fail“.
Vi er tilbage i en situation, skriver Zachary Karabell,
med enorme profitter, uhørte bonusser, systemiske
risici, komplekse pengeinstitutter, som godt
nok skal forsyne den moderne økonomi med nødvendig
monetær smørelse, men hvis motiver ikke er
samfundets fælles bedste, men deres egen profit.
Vi er langtfra tilbage i en dynamisk vækst, hvor
mindre virksomheder kan låne penge til at forfølge
deres drømme og skabe job, og det i en global kontekst,
hvor de kinesiske banker, bakket op af deres
regering, har kastet sig ud i et sandt udlånsorgie. /ET
Finans marts 2011
39