Pengeblind

More documents

Recommendations

Info

TEMA rå tider i filialen ➼ ”Vi har sat meget fokus på området, og det betyder alt andet lige, at der kommer flere indberetninger, idet folk bliver mere opmærksomme på problemet. Vi har et par tusinde frontpersonalemedarbejdere, som hver eneste dag ekspederer måske 50-100 kunder hver dag. Så der er en enorm gennemstrømning af situationer, der kan eskalere til noget ubehageligt. Heldigvis udgør vold kun en mindre andel, men det er stadigvæk alt for mange tilfælde“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil Blaabjerg. Ud af de 100 registrerede hændelser for vold, trusler og chikane i Danske Bank førte 50 til ophør af kundeforhold, 17 af dem blev politianmeldt, syv involverede vold, og otte medarbejdere havde brug for psykologhjælp som følge af en hændelse. Ifølge Egil Blaabjerg afhænger opfattelsen af, hvor alvorlig en hændelse er, i høj grad af normalbilledet i filialen. I halvdelen af de registrerede indberetninger er der tale om voldsomt sprogbrug. Indberetningerne dækker over alt fra kundebeskyldninger om dårlig service med banden og råben til kontakt i privaten over indirekte og direkte trusler til vold mod personale og andre. Vold og trusler et storbyproblem Ifølge Danske Bank og Nordea er vold og trusler et udpræget storbyproblem. Nordea registrerer ikke på samme måde som Danske Bank vold, trusler og chikane fra centralt hold. Her bliver en volds- og trusselsepisode først registreret i systemet, hvis den lokale filial anmelder den som en arbejdsskade. Og Nordea har ikke oplevet en stigning i antallet af arbejdsskadeanmeldelser. Men meldingen fra bankens filialer særligt i hovedstadsområdet er ligesom fra Danske Bank, at det er blevet mere råt at være bankansat. ”Lunten er blevet kortere. Medarbejderne i vores filialer i Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet med, ’Jeg ved, hvor du bor’“, siger Jannie Schou fra Nordeas Sikringsafdeling. Ifølge Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen, påvirker samfundsudviklingen og finanskrisen kunderelationen meget. ”Som verden er i dag, er det ikke blevet sjovere at være dansker. Der er rigtig mange, der har fået det sværere. Vi mærker det også indirekte. Flere og flere kunder har haft ”Medarbejdere i vores filialer i Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet med, ’jeg ved hvor du bor‘“ Jannie Schou, Nordeas Sikringsafdeling vanskeligere ved at optage lån siden 2008. Der er flere og flere, der bliver presset. Det er der ingen tvivl om. Så det bliver mere og mere konfliktfyldt at være bankmedarbejder, i forhold til hvad det har været, især i nogle områder“, siger Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, ser med stærk bekymring på udviklingen og det stigende antal indberetninger om hændelser af vold, trusler og chikane i Danske Bank. ”Det er helt uacceptabelt, at kunderne synes, at det er acceptabelt at skælde medarbejderne ud. Medarbejderne passer bare deres arbejde. Jeg opfordrer alle banker til at tage en debat om, hvordan man skal tackle vold, trusler og chikane. Det er nødvendigt for medarbejderne, at bankerne har en klar politik på området“, siger Solveig Ørteby. Konfliktforebyggelse i højsædet I 2010 udpegede Danske Bank vold og trusler som sit største arbejdsmiljømæssige problem efter bankrøverier og et højtprioriteret indsatsområde. For at forebygge vold og trusler 32 Finans marts 2011
Profilen på en gerningsmand En person, der truer, slår eller chikanerer en bankansat, kan være hvem som helst. Danske Bank har forsøgt at opstille en profil på en gerningsmand, der ses oftere end andre. › En ”ung“ mand under 38 år › En person med nedsat kommunikationsevne med fx dansk som fremmedsprog › En person, der er presset økonomisk › En person, der tidligere har udtrykt frustration/ vrede › En person, der bliver overrasket over budskabet › En person, der føler sin stolthed ramt › En person med lavt selvværd › En person med misbrugsproblemer › En person i en svær følelsesmæssig periode (Kilde: Danske Bank) mod de bankansatte underviser banken nu i højere grad end tidligere sine medarbejdere i konfliktforebyggelse. Filialerne kan vælge mellem et morgenmøde med en psykolog eller et tretimers gåhjemmøde. Derudover har Danske Bank også indført en social alarm i form af en trådløs ringeklokke, som medarbejdere kan bruge til at alarmere kollegaen og få hjælp i en tilspidset situation. ”I det øjeblik, man føler sig truet, skal man trykke på den rigtige overfaldsalarm og tilkalde politiet. Den sociale alarm er en mellemting mellem at gøre ingenting og råbe bål og brand. Du kan bruge den, hvis du føler, at situationen er ved at blive ubehagelig, og du har brug for, at der kommer en kollega og overtager samtalen. Jeg tror helt sikkert, at det har skabt mere tryghed i de filialer, som bruger den“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil Blaabjerg. Han anbefaler i endnu højere grad end tidligere de bankansatte at politianmelde en voldelig hændelse. Ifølge voldsofferlovgivningen er en politianmeldelse et krav, for at en voldsramt medarbejder kan komme i betragtning til erstatning. Det kan også være nyttigt at registrere på personalebladet i forhold til ens fremtidige arbejdskarriere. Ifølge Finansforbundets socialrådgivere kan dokumentationen for vold, trusler og røverier have stor betydning til brug i en eventuel arbejdsskadesag, hvis den bankansatte senere i sin karriere går ned med stress. Det ses ofte, at stresstærskelen er lavere hos folk, der har oplevet flere trusler og røverier igennem deres karriere. n ➼ Finans marts 2011 33
Page 2 and 3: www.bankpension.dk Man behøver ikk
Page 4 and 5: Nyheder 2010 var et vigtigt år for
Page 6 and 7: nyheder Rigsrevisionen undersøger
Page 8: nyheder Finansfædre vilde med orlo
Page 11 and 12: Tør du arbejde sammen med it-folk,
Page 13 and 14: ”En stor del af unges sociale liv
Page 15 and 16: ”Vi kan ikke målrette undervisni
Page 18 and 19: Regulering Forbundet får indflydel
Page 20 and 21: det grænseløse arbejde En hårfin
Page 22 and 23: det grænseløse arbejde ➼ En hå
Page 24 and 25: amagerbanken Nye øjne udløste ban
Page 26 and 27: ejendomspriser ➼ Mange øjne ser
Page 28 and 29: Personlig udvikling Find din indre
Page 30 and 31: TEMA rå tider i filialen 30 Finans
Page 34 and 35: TEMA rå tider i filialen ➼ Medar
Page 36 and 37: TEMA rå tider i filialen ”Vi kom
Page 38 and 39: globalt I finansverdenens komplekse
Page 40: Whistleblowing Skattely overlever W
Page 43 and 44: havde verdens største afdeling for
Page 45 and 46: finanskronik Vækstkautioner vinder
Page 47 and 48: Unikt samarbejde om risikostyring N
Page 49 and 50: Rettelse til svar i sidste nummer I
Page 51 and 52: DEBATMØDE FOR AKADEMIKERE DE STORE
Page 53 and 54: Bustur til København - Bus nr. 2 -
Page 55 and 56: Rejs med Finans Senior Rejser Forl
Page 57 and 58: Drypvise fyringer Siden 1. oktober
Page 59 and 60: Tænker du også på hjælpsomhed,

Pengeblind

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?