Pengeblind

kontrast
rodehovedet og
ordensmennesket
Begge arbejder i Sparekassen Sjælland, og efternavnene er næsten ens.
Så hører lighederne op – især har de helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Ricky Molloy
”Spild af tid! Så skal jeg jo finde det hele frem igen næste dag“.
Så kort kan it-medarbejder Jasper Viltoft forklare, hvorfor han
ikke til daglig rydder sit skrivebord, inden han går fra arbejde i
Sparekassen Sjællands hovedkontor i Holbæk.
Et øjebliksbillede af hans skrivebord omfatter appelsinskræl
og hele frugter, kaffekop, en bold, en bærbar på det ene
hjørne, fire skriveredskaber (han napper ubevidst kuglepenne
fra kollegaerne), visitkort, nøgler (han har glemt, hvad de er
til), adskillige løse papirbunker og skriveblokke. Foruden selvklæbende
huskelapper på bordpladen – om at skaffe tastaturer,
ringe til en afdeling, få printeren repareret og lignende.
”Nogle gange strukturerer jeg de gule sedler i grupper
efter, hvad der haster, og hvad der er mindre vigtigt. Af og til
løser problemerne sig selv, hvis de lagrer lidt“, påpeger Jasper
Viltoft, der ikke har ryddet op i sine skuffer, siden han blev
ansat for otte år siden.
”Man kan aldrig vide, om det er noget, jeg får brug for“,
siger han og trækker en skuffe ud. Han finder blandt andet et
beslag, han ikke kan identificere, skruetrækkere og lommelygter.
Normalt går han ikke i skufferne:
”Jeg synes, det er meget overskueligt at have det hele liggende
fremme, så jeg kan se alt, hvad jeg skal forholde mig
til”, siger Jasper Viltoft, der også har inddraget toppen af et
arkivskab som mellemstation for et muligvis dødt tastatur.
”Kollegerne giver mig nogle bemærkninger, men jeg synes
ikke, jeg roder særlig meget“, konstaterer it-medarbejderen,
der er vant til kommentarer hjemmefra:
”Hende derhjemme synes, at sengen skal reddes hver dag.
Men vi skal i den igen om aftenen, og der er ingen, der ser på
den i mellemtiden“.
Alt på rette plads
Jasper Viltofts nærmeste kolleger har mere ordentlige skriveborde,
men for at finde hans diametrale modsætning i hovedkontoret
må der zoomes ind på kreditmedarbejder Birgitte
Vitoft.
Hun banker puderne hjemme i stuen, når sofaen forlades,
og lægger mandens nøgler på plads, så han ikke kan finde dem.
Ordensmennesket i hende slumrer ikke på arbejde. Når det er
Birgitte Vitoft, der udfylder skemaer, står ingen felter tomme,
og hendes skrivebord er altid ryddeligt – og helt blankt efter
endt arbejdsdag:
”Vi skal rydde til side af hensyn til personfølsomme oplysninger
og rengøringen, men jeg ville gøre det under alle
omstændigheder“, fortæller Birgitte Vitoft, der løbende rydder
op i sine skuffer og ved præcis, hvad der er i dem. Blandt
andet ekstra tusch af den bestemte sorte slags, hun foretrækker
– der er ikke behov for at have mere end en enkelt fremme
på bordet.
Hendes skrivebord har snorlige bunker. To til højre, to til
venstre – delt op efter arbejdsprocessen. Foran hende står en
bakke med det, hun derudover skal have fra hånden i prioriteret
rækkefølge. Bunken vokser sig ikke stor, for hun foretrækker
så vidt muligt at klare opgaver med det samme.
”Jeg sætter pris på selv at styre min tid, så jeg vil meget
gerne have, at de erhvervsrådgivere, jeg hjælper, på forhånd
booker tid i min kalender“, siger Birgitte Vitoft, der går ud med
skræller, straks frugten er spist.
I modsætning til Jasper Viltoft, som får ro på af at kunne se
alle sine opgaver spredt ud i en vifte, har Birgitte Vitoft altid
haft det ”bedst i hovedet” med orden:
”Jeg er målrettet ordensmenneske, og det passer godt
med mit arbejde, men jeg accepterer selvfølgelig, at der er
andre måder at arbejde på. It-folk opfatter jeg som lidt laissez
faire – de kan også møde i shorts på arbejde om sommeren“,
konstaterer Birgitte Vitoft, der selv holder sig til det ”almindeligt
pæne“ kontortøj året rundt. n
16 Finans marts 2011