Pengeblind

finansiel dannelse
Unge er
analfabeter
Hver fjerde mellem 18 og 27 år overtrækker kontoen hver måned, og
næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån.
Derfor har bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse
Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Thomas Steen Sørensen
Fire ud fem unge mellem 18 og 27 år betegner sig selv som
økonomisk ansvarlige, men kun lidt over halvdelen sparer op
til uforudsete udgifter. Hver fjerde overtrækker kontoen hver
måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste
af tre mulige lån.
Det viser en undersøgelse, Danske Bank har lavet af unges
finansielle forståelse.
”Tallene foruroliger os, ikke mindst fordi antallet af unge,
der er registreret som dårlige betalere hos RKI, er steget i de
senere år“, siger Anne Melchiorsen, der er chef for bankens
afdeling for samfundsansvar.
”Unge har adgang til lån via net og mobiltelefon, så det er
vigtigt, de kan afgøre, om et tilbud er godt eller ej. Vi tror, at
oplyste unge går ind til os frem for at tage hurtige, men dyrt
forrentede lån. Men da de synes, de har styr på deres økonomi,
kræver det et langt sejt træk“, siger hun.
Nordea kan supplere med helt nye tal, som viser, at danske
unge er dårligere til at spare op end deres jævnaldrende i
de skandinaviske lande. Hver tiende synes slet ikke, det er
nødvendigt med en økonomisk buffer.
Det er ikke ligetil at skabe gode vaner hos alle unge, mener
forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning.
”En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud
om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på
ferie med kammeraterne, selv om man egentlig ikke har råd.
Udfordringen er at lære dem, at hvis de endelig skal låne, så
skal de sætte sig ind i, hvilket lån der er billigst“.
Børn råder selv over deres penge, fra de er 15 år. Men
deres forbrugsmønster har ændret sig. De ønsker sig ikke bare
jeans og sportssko. De skal være af bestemte mærker, forklarer
professor Birgitte Tufte fra Copenhagen Business School,
CBS. Hun har været med til at skrive en bog om børns forbrug.
”Vi har interviewet 14-15-årige, som har 2.000 kroner om
måneden bare til sig selv. Så mange penge har de færreste til
sjov og ballade, når de flytter hjemmefra og danner par, og så
er det, de tager forbrugslån. 20-årige tænker ikke over, at der
løber en masse renter på“.
Det er ikke afgørende, at unge kan regne med renter,
mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.
Men de skal forstå, at høj rente er en høj udgift.
”Derfor bruger vi energi på årlige omkostninger i procent,
ÅOP, som udtrykker alle omkostninger i ét tal. Unge kan også
bruge kontoudskrifter, netbank og saldokontrol via sms til at
styre deres økonomi. Hvis man får en sms hver morgen, ved
man, hvornår det er slut med biografture i denne måned“,
siger hun.
Unge lever i nuet og skal med det samme kunne se fordelen
ved at låne pengene i banken.
”Men banken stiller spørgsmål ved, om den unge kan betale
lånet tilbage. Det får nogle til at ty til nettet“, siger Jens Christian
Nielsen.
Økonomisk sans går i arv
Når unge tager hurtige lån, hænger det også sammen med
den måde, deres forældre agerer på.
”Når børn lærer at spare op, fortsætter det ind i voksenlivet.
Men det har ikke været moderne at lægge til side i flere
år. Forældrene har brugt løs af friværdien, og når man først er
i gang med at låne, fortsætter det nemt“, siger Birgitte Tufte
fra CBS.
Nordeas undersøgelser bekræfter, at manglende opsparing
ikke kun er et problem blandt unge. Også voksne i Danmark
har et svagere sparemønster end i broderlandene. Evnen til at
omgås penge nedarves da også i lige linje og gennem flere
generationer, viser interview, professor Ellen Nyhus fra uni-
12 Finans marts 2011