Pengeblind

www.bankpension.dk 

Man behøver ikke være bankansat 

for at eje sin pensionskasse 

Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. 

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et 

forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet 

finanssektoren. 

Kan du også få din pension hos 

Bankpension? Ring til Michael Nielsen 

på 36 16 40 62 og få svaret. 

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. 

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget 

med på råd, når vi udvikler os. 

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

indhold 

20-23 

Tema: 

rå tider 

i filialen 

30-37 

en hårfin 

balance 

12 Unge er økonomiske analfabeter 

Næsten hver anden mellem 18 og 27 år kan ikke identificere det billigste 

af tre mulige lån 

16 rodehovedet og ordensmennesket 

Mød to kolleger med helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord 

ser ud 

18 Forbundet får indflydelse i EU 

Finansforbundet er med i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver 

EU-kommissionen om direktiver om regulering i den finansielle sektor 

20 Fleksibilitet er en hårfin balance 

Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for 

deres arbejde 

24 nye øjne udløste bankkrak 

Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev 

foretaget handler eller skete større udsving i boligpriserne 

28 Find din indre girlpower 

To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i 

grupper 

30 Tema: rå tider i filialen 

Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne, 

lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank 

40 Skattely overlever Wikileaks 

Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde 

med deres afsløringer, men det er næppe nok til at få bugt med de mange 

skattely 

SKATTELY OVERLEVER 

WIKILEAKS 

40 

4-9 Nyheder 

7 leder 

38-39 globalt 

44 bankhistorie 

45 finanskronik 

46 3 fede 

48-49 det juridiske hjørne 

52-53 ledige og seniorer 

55 finans senior rejser 

56-57 Finansjob – nyt om job og karriere 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, marts 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans forbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten 

Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), 

jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, 

St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 14. marts. Synspunkter i bladet afspejler 

ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Thomas Steen Sørensen 

Finans marts 2011 

3

Nyheder 

2010 var et vigtigt år for Nordea. 

Medarbejdernes store indsats og vores 

gode kunderelationer gør, at vi står i en 

stærk position. Men vi er ydmyge over for 

de kommende udfordringer. Der er 

fortsat meget, vi kan gøre bedre 

Nordeas koncernchef, Christian Clausen, 

om rekordresultatet på godt 27 milliarder kroner i 2010 

Få indflydelse 

på næste overenskomst 

Stress 

sætter sig på sidebenene 

Sociale stressfaktorer som fjendtlighed eller konflikter med 

kolleger og chefer, mobning og et anspændt arbejdsmiljø 

kan bidrage til ekstra kilo på sidebenene, skriver Magasinet 

Arbejdsmiljø med henvisning til en undersøgelse lavet af et 

forskerhold ved universitetet i Bern. 

72 medarbejdere i en schweizisk virksomhed er fulgt 

over en toårig periode, og selvom enkelte taber sig som 

følge af stress, er der langt flere, som spiser mere og usundere, 

når de har sociale stressfaktorer inde på livet. Desuden 

sover flere dårligt, hvilket også er medvirkende til, 

at man tager på. 

Hvad er vigtigst i den næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 

2012? Er det løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse eller noget 

helt andet? 

Det kan alle aktive medlemmer af Finansforbundet få indflydelse på, 

når forbundet fra den 28. februar til den 11. marts åbner den elektroniske 

medlemsundersøgelse om ønsker til overenskomsten. 

Alle medlemmer får en invitation i form af en folder fra deres tillidsmand 

eller i en e-mail eller i et brev. Her forklares det, hvordan man 

deltager i undersøgelsen. 

”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder 

det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på 

den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale 

på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi 

rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes 

ønsker“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

Kravet er, at man senest den 13. marts klikker sig ind på forbundets 

hjemmeside, finansforbundet.dk, og via logoet OK2012 på forsiden 

bevæger sig ind til selve undersøgelsen, hvor man skal angive sit 

cpr-nummer for at kunne deltage. 

Færre klagesager i 2010 

Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet faldt til 1.119 sidste år 

mod 1.309 i 2009. I årets første 11 måneder var antallet af klager helt 

ende på 654, men formentlig på grund af, at overgangen for nye forældelsesregler 

udløb med udgangen af 2010, kom der over 400 nye 

sager til Pengeinstitutankenævnet i december. 

4 Finans marts 2011

nyheder 

En 108-årig 

epoke er slut 

Medarbejderne i Amagerbanken har gennem de sidste år kæmpet en 

heroisk kamp for bankens overlevelse. I første omgang er kampen tabt 

Chok, sorg, vrede og angst for fremtiden er 

nogle af de følelser, der præger medarbejderne 

i Amagerbanken. Søndag den 6. februar om 

aftenen fik de besked om, at de sidste to-tre 

års overlevelseskampe har været forgæves. 

Oven i deres egen utryghed må de stå til 

regnskab over for kunder, der i nogle tilfælde 

har rigtigt mange penge i klemme eller slet 

og ret tabt. 

Når medarbejderne alligevel hænger sammen, 

står fast og møder op på arbejde, samtidig 

med at fornemmelsen er, at meget få af 

de 470 medarbejdere indtil videre har gjort 

brug af den psykologhjælp, der er tilbudt gennem 

Codan Care, skyldes det i høj grad det 

fantastiske sammenhold, de seneste års 

stormvejr har skabt. 

”Men det betyder også utroligt meget, at 

rigtigt mange kunder udtrykker medfølelse, 

omsorg og forståelse for, at det ikke er medarbejdernes 

skyld. Faktisk langt flere end dem, 

der giver deres frustrationer luft ved møg - 

fald til medarbejderne i forreste række“, siger 

fællestillidsmand og medarbejdervalgt repræsentant 

i bestyrelsen John Skafte. 

Han har sammen med sin kollega i bestyrelsen, 

tillidsmand Dan Hansen, gjort, hvad 

han kunne, for at støtte tillidsmændene i 

Amagerbanken, så de bedst muligt kunne 

hjælpe deres kolleger. 

”Men det er svært, for det er en unik situation, 

som ingen af os har erfaringer med. Det 

eneste, vi kan gøre, er at improvisere, bruge 

vores sunde fornuft og trække på det, vi har 

lært om svære samtaler og forhandling på 

tillidsmandsuddannelsen. Derfor var vi også 

utroligt glade for, at Finansforbundets formandskab 

var med på det første fælles medarbejdermøde 

dagen efter bankens dødsdom. 

Her var det faktisk Finansforbundets formand, 

Kent Petersen, der viste mest situationsfornemmelse 

og gav medarbejderne den opbakning 

og støtte, der var behov for”. 

I de første dage, efter konkursen var en 

realitet, lå medarbejderne vandret for at besvare 

alle kundernes spørgsmål. Spørgsmål, 

hvor svarene i de fleste tilfælde fortsat blæste 

i vinden. Og John Skafte er opmærksom på, at 

nogle medarbejdere først vil reagere efter et 

par dage, når informationen har bundfældet 

sig, og arbejdspresset er lettet. 

”Jeg synes, at det er en god idé at gå i 

”praksis-mode“ og lægge sit CV ud på relevante 

kanaler for at være bedst muligt forberedt. 

Og det er også det, Finansforbundets 

beredskab lægger op til med informationer 

og individuel vejledning. Men det er svært at 

forudsige, hvordan reaktionerne er på lidt 

længere sigt, og der skal være plads til alle”. 

Personligt lægger han ikke skjul på, at han 

håber, at der dukker en køber op udefra. 

”Indtil videre består Amagerbanken, og vores 

skæbne afhænger helt af, hvad en køber 

vælger at gøre. Måske er det mere en skøn 

drøm end en realistisk forhåbning, men tænk, 

hvis en udenlandsk bank købte hele butikken. 

Så ville den med ét hug få en stor bank med 

en helt særlig kultur og en fantastisk sammentømret 

medarbejderstab“, siger John 

Skafte. 

Ved redaktionens slutning 24. februar var 

Amagerbanken endnu ikke officielt sat til salg. 

Direktør Henrik Bjerre Nielsen fra Finansiel 

Stabilitet oplyser, at han forventer, at et salg 

er overstået inden for de næste tre måneder. 

/ET 

”Det betyder også utroligt meget, at 

mange kunder udtrykker medfølelse, 

omsorg og forståelse for, at det ikke 

er medarbejdernes skyld“, siger 

fællestillidsmand John Skafte. 

Foto: Lisbeth Holten 


5

nyheder 

Rigsrevisionen 

undersøger 

Finansiel Stabilitet 

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorvidt de mange 

tusinde kunder, der har set deres bank krakke, 

har fået en retfærdig behandling af statens oprydningsselskab 

Finansiel Stabilitet. En række kunder i 

de krakkede Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, 

Løkken Sparekasse, Eik Bank, Gudme Raaschou 

Bank og Capinordic Bank er alle havnet i Finansiel 

Stabilitet for en kortere eller længere periode, og 

flere har klaget over en ublid behandling. 

Ifølge rigsrevisor Henrik Otbo vil undersøgelsen 

være færdig inden sommer. 

Danskere er mest 

mentalt nedslidte 

Næsten 50 procent af de danskere, som i 2007 fik førtidspension eller fleksjob, 

fik det på baggrund af psykiske lidelser, og dermed er Danmark det land i verden, 

hvor flest er mentalt nedslidte. Det skriver Berlingske Tidende med henvisning til 

en OECD-analyse, hvor Danmark topper en liste over tildeling af pensioner med 

baggrund i psykiske lidelser foran Schweiz, Holland og Sverige. 

På globalt plan er der sket et utroligt skifte fra fysisk nedslidning til mental 

nedslidning. I den sammenhæng er Danmark frontløber, og det er en ekstremt 

bekymrende udvikling“, siger OECD-rapportens forfatter, Christopher Prinz, der 

er senioranalytiker og ph.d. i demografi. 

Vækst i bankreklamer 

De største banker bruger millioner af kroner på at reklamere i tv og i dagblade. Især Arbejdernes 

Landsbank og Jyske Bank har øget deres reklamevolumen i 2010, skriver Finanswatch 

med henvisning til tal fra Gallup Adfacts. Arbejdernes Landsbank brugte 17 

millioner kroner i de første 11 måneder af 2010 mod blot 650.000 kroner i 2005. Jyske 

Bank brugte 35 millioner i samme periode i 2010, hvilket er syv gange mere, end man 

brugte på reklamer i 2005. 

”I foråret 2012 vil bestyrelsen 

for Jyske Bank 

foretage nogle dybe drøftelser 

om, hvilke muligheder der er for 

opkøb og fusioner. Jeg taler ikke 

nødvendigvis om en ny storbank, 

men om en bank, der gavner 

både aktionærer, kunder og 

ansatte bedst muligt“ 

Anders Dam, Jyske Banks ordførende direktør, 

til Finanswatch 

6 Finans marts 2011

leder 

Finansforbundet bakker op om 

en tilbundsgående undersøgelse 

Hvordan kan 

det gå så galt 

på 88 dage? 

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

På dagen for Amagerbankens krak antydede bestyrelsesformand i banken, Niels Heering, med sine udtalelser 

i pressen, at kunderne burde have sagt sig selv, at deres investeringer i banken med lethed kunne gå tabt. Han henviser 

til, at prospektet til aktieemissionen i efteråret 2010 i sig selv burde have givet investorerne et fingerpeg om, at det 

ville gå den vej. Undskyld, men vi er forvirrede. For hvis hverken den danske stat, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller 

store investorer åbenbart synes, der var nogen ko på isen 88 dage forinden, hvordan i alverden skulle den enkelte 

private investor eller for den sags skyld den enkelte bankrådgiver så være i stand til at gennemskue, at Amagerbanken 

ville krakke? 

Hvis man var kunde eller bankrådgiver i Amagerbanken, så ville man ganske givet også have ræsonneret sig frem til, 

at den bank var så gennemlyst på alle ledder og kanter, at det nærmest måtte være Danmarks mest sikre bank. Finanstilsynet 

havde lige gennemgået bøgerne med lup og staten bevilget en garanti på 13,5 milliarder kroner. Når ikke engang 

tilsynet kan gennemskue bankens tilstand, så kan ingen vel forvente, at den lille investor, bankrådgiver og kunde 

skulle kunne have forudset bankens endeligt. Det er et helt urimeligt forsøg på at placere et ansvar, hvor det slet ikke 

hører hjemme. 

Men der hvor det kunne høre hjemme, der er der travlt ved håndvasken. For hvis man skal tro parterne i sagen, så har 

ingen svigtet deres ansvar. Finanstilsynet har gennemgået bankens bøger efter forskrifterne, siger de, Finansiel Stabilitet 

har angiveligt advaret ministeren, men åbenbart ikke nok til at stoppe staten i at poste en masse penge i banken, og 

store og professionelle investorer har sat penge i banken. Men hvordan kunne det så gå så grueligt galt? Hvordan kan 

et yderligere tab på hele tre milliarder kroner dukke op som trold af en æske på blot 88 dage? Det har vi ikke fået en 

forklaring på. 

Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan en virksomhed går ned på den måde. Tilliden 

til de danske banker daler, og det betyder, at det bliver dyrere for dem at låne i udlandet, og det kommer kunden til 

at betale for i form af højere renter. Derfor bakker Finansforbundet op om en tilbundsgående undersøgelse gerne under 

ledelse af kuratoren Boris Frederiksen. Det håber vi, der er politisk mod til at gennemføre. En ting er sikker: Finansforbundet 

vil gøre alt for, at ingen slipper af sted med at placere den moralske regning hos medarbejderne. n 

Finans marts 2011

nyheder 

Finansfædre 

vilde 

med orlov 

Krakkede banker 

lægges sammen 

Finansforbundet formand Kent Petersen betegner Finansiel Stabilitets 

planer om at fusionere sine forliste banker som fornuftig. 

Det er grundlæggende fornuftigt, at statens 

skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu 

går i gang med at lægge sine syv forliste banker 

sammen i en mere koncernlignende struktur 

med fire forskellige enheder, der specialiserer 

sig på forskellige områder. En bank, et 

finansselskab, et pantebrevsselskab og et 

ejendomsselskab. Finansforbundets formand 

Kent Petersen roser planerne: 

”Sammenlægningen giver god mening rent 

forretningsmæssigt set i forhold til det store 

arbejde med at afvikle de arrangementer, der 

er havnet i Finansiel Stabilitet. Og ser man på 

Finansforbundets arbejde med at støtte vores 

medlemmer, er det nemmere at indgå en 

større aftale med koncernen Finansiel Stabilitet“, 

siger Kent Petersen. 

Privatkunder og erhvervskunder i de 

krakkede banker under Finansiel Stabilitet bliver 

nu samlet i en bank. Det drejer sig om 

kunder fra EBH Bank, Eik Bank, Nova Bank Fyn, 

Løkken Sparekasse, Pantebrevsselskabet af 

2.juni 2009, Roskilde Bank samt Finansieringsselskabet 

af 11/2 2010 A/S. Og i løbet 

af nogen tid også kunder fra Amagerbanken. 

Med den nye struktur forventer bestyrelsesformanden 

i Finansiel Stabilitet, Henning Kruse 

Petersen, at der kommer mere fart i sagsbehandlingen 

af de kunder, der fortsat er i 

Finansiel Stabilitet. 

”Vi er ikke begyndt på at tælle medarbejdere, 

men vi orienterer om det her på et tidligt 

tidspunkt, hvor vi er i proces, og der vil gå et 

par måneder eller tre, før den nye struktur er 

gennemført”, siger Henning Kruse Petersen. 

Ifølge oplysninger i årsrapporten beskæftigede 

Finansiel Stabilitet samlet set 848 

medarbejdere i 2009. 

Kent Petersen frygter ikke, at omstruktureringen 

får negativ betydning for medarbejderne 

ansat i Finansiel Stabilitet, uanset der 

bliver skåret i medarbejderstaben: 

”I forhold til enhver anden bank ville vi have 

en anden tilgang, men her er det særlige, at 

Finansiel Stabilitet er et selskab, der næsten 

som sit formål har at blive afviklet. Derfor er 

vi mere optaget af at sikre efteruddannelse og 

kompetenceudvikling til vores medlemmer, så 

de står bedst muligt, når tiden i Finansiel Stabilitet 

er overstået“, siger Kent Petersen./CR 

Nybagte fædre i finanssektoren tager 

over ni ugers orlov med deres små børn, 

viser en ny undersøgelse fra Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening (FA) baseret 

på en rundspørge til de 11 største forsikringsselskaber 

og 16 største pengeog 

realkreditinstitutter. Siden mandlige 

finansansatte i 2003 fik ret til fire ugers 

orlov inden den 14. uge efter barnets 

fødsel og tre måneders orlov med fuld løn 

i den resterende barselsperiode, er antallet 

af uger, som fædre i finanssektoren 

tager i barselsorlov, steget støt år for år, 

og fædre i Finanssektoren har i samme 

periode også taget en større del af 

orlov en end fædre på det øvrige arbejdsmarked. 

Eksempelvis viste en undersøgelse 

foretaget af Danmarks Statistik fra 

juni 2010, at fædre i den finansielle sektor 

tager op til en uge mere orlov end 

landsgennemsnittet./ SF 

8 Finans marts 2011

nyheder 

milliarder mere 

på bankbøgerne 

I løbet af 2010 er indskuddet til bankerne 

steget med 14 milliarder kroner, 

så danskerne i alt har 773 milliarder 

kroner stående. Det viser statistisk 

fra Danmarks Nationalbank. 

Samtidig er danskernes bankgæld 

faldet med cirka fem milliarder kroner, 

så den i dag er på 561 milliarder 

kroner. 

Flertal for 

at kulegrave 

finanskrisen 

I USA og lande som Irland, Island, Frankrig, Norge, England og Holland har økonomer endevendt 

årsagerne til finanskrisen for at finde svar på, hvordan en ny krise kan undgås. Herhjemme står 

Socialdemokraterne og SF klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse af finanskrisen, som 

får opbakning fra Dansk Folkeparti. Og Finansforbundet tager også godt imod initiativet til en 

finanskrisekommission. 

”Det er en rigtig god ide at nedsætte en kommission til at undersøge finanskrisen, så vi ikke igen 

skal have politiserende spekulationer om, hvad der gik galt, og hvem der har skylden. Det er samtidig 

også vigtigt, at det er en uvildig kommission, der er uden for politisk kontrol og sektorkontrol”, 

siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans og tilføjer, 

at forbundet gerne stiller sin viden til rådighed for kommissionen./BV 

Beskedne 

overenskomster 

i det offentlige 

Pensionister vil hellere arbejde 

Mens politikerne diskuterer ældrebyrden og overvejer at afskaffe efterlønnen, går mange pensionister 

og efterlønnere med et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Omkring en 

tredjedel af dem ville tage et lønnet arbejde, hvis de fik muligheden for det, viser en undersøgelse 

fra interesseorganisationen Ældre Sagen. 

”Hvis vi lukker arbejdsmarkedet op for de ældre, der gerne vil deltage, så er problemerne med 

det aldrende samfund løst“, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til Jyllands- 

Posten. 

I 2011 står lønnen helt stille for 

ansatte i staten, mens der i 2012 bliver 

stigninger til alle på 1,7 procent. 

Sådan lyder resultatet af overenskomstforhandlingerne 

på det statslige 

område. Inden for det kommunale 

område er parterne ligeledes 

enedes om et rundt 0 for lønstigninger 

i 2011, mens de kommunalt 

ansatte ifølge forliget kan se frem til 

en lønstigning på 2,65 procent i 

2012. Resultaterne, der blev forhandlet 

på plads midt i februar, er nu 

til urafstemning hos medarbejderne. 

10 Finans marts 2011

Tør du arbejde 

sammen med 

it-folk, der dagligt 

gør visioner 

til løsninger? 

Så tænk nyt 

Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af 

Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. 

Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

finansiel dannelse 

Unge er 

analfabeter 

Hver fjerde mellem 18 og 27 år overtrækker kontoen hver måned, og 

næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån. 

Derfor har bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Thomas Steen Sørensen 

Fire ud fem unge mellem 18 og 27 år betegner sig selv som 

økonomisk ansvarlige, men kun lidt over halvdelen sparer op 

til uforudsete udgifter. Hver fjerde overtrækker kontoen hver 

måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste 

af tre mulige lån. 

Det viser en undersøgelse, Danske Bank har lavet af unges 

finansielle forståelse. 

”Tallene foruroliger os, ikke mindst fordi antallet af unge, 

der er registreret som dårlige betalere hos RKI, er steget i de 

senere år“, siger Anne Melchiorsen, der er chef for bankens 

afdeling for samfundsansvar. 

”Unge har adgang til lån via net og mobiltelefon, så det er 

vigtigt, de kan afgøre, om et tilbud er godt eller ej. Vi tror, at 

oplyste unge går ind til os frem for at tage hurtige, men dyrt 

forrentede lån. Men da de synes, de har styr på deres økonomi, 

kræver det et langt sejt træk“, siger hun. 

Nordea kan supplere med helt nye tal, som viser, at danske 

unge er dårligere til at spare op end deres jævnaldrende i 

de skandinaviske lande. Hver tiende synes slet ikke, det er 

nødvendigt med en økonomisk buffer. 

Det er ikke ligetil at skabe gode vaner hos alle unge, mener 

forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning. 

”En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud 

om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på 

ferie med kammeraterne, selv om man egentlig ikke har råd. 

Udfordringen er at lære dem, at hvis de endelig skal låne, så 

skal de sætte sig ind i, hvilket lån der er billigst“. 

Børn råder selv over deres penge, fra de er 15 år. Men 

deres forbrugsmønster har ændret sig. De ønsker sig ikke bare 

jeans og sportssko. De skal være af bestemte mærker, forklarer 

professor Birgitte Tufte fra Copenhagen Business School, 

CBS. Hun har været med til at skrive en bog om børns forbrug. 

”Vi har interviewet 14-15-årige, som har 2.000 kroner om 

måneden bare til sig selv. Så mange penge har de færreste til 

sjov og ballade, når de flytter hjemmefra og danner par, og så 

er det, de tager forbrugslån. 20-årige tænker ikke over, at der 

løber en masse renter på“. 

Det er ikke afgørende, at unge kan regne med renter, 

mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. 

Men de skal forstå, at høj rente er en høj udgift. 

”Derfor bruger vi energi på årlige omkostninger i procent, 

ÅOP, som udtrykker alle omkostninger i ét tal. Unge kan også 

bruge kontoudskrifter, netbank og saldokontrol via sms til at 

styre deres økonomi. Hvis man får en sms hver morgen, ved 

man, hvornår det er slut med biografture i denne måned“, 

siger hun. 

Unge lever i nuet og skal med det samme kunne se fordelen 

ved at låne pengene i banken. 

”Men banken stiller spørgsmål ved, om den unge kan betale 

lånet tilbage. Det får nogle til at ty til nettet“, siger Jens Christian 

Nielsen. 

Økonomisk sans går i arv 

Når unge tager hurtige lån, hænger det også sammen med 

den måde, deres forældre agerer på. 

”Når børn lærer at spare op, fortsætter det ind i voksenlivet. 

Men det har ikke været moderne at lægge til side i flere 

år. Forældrene har brugt løs af friværdien, og når man først er 

i gang med at låne, fortsætter det nemt“, siger Birgitte Tufte 

fra CBS. 

Nordeas undersøgelser bekræfter, at manglende opsparing 

ikke kun er et problem blandt unge. Også voksne i Danmark 

har et svagere sparemønster end i broderlandene. Evnen til at 

omgås penge nedarves da også i lige linje og gennem flere 

generationer, viser interview, professor Ellen Nyhus fra uni- 


”En stor del af unges sociale liv går gennem 

forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan 

være vejen til at komme på ferie med kammeraterne, 

selvom man egentlig ikke har råd“ 

Jens Christian Nielsen, forskningsleder 

➼ 


13

finansiel dannelse 

Børn vil gerne 

lære om penge 

Danske Bank satser massivt på at fange børn og unge via nettet. 

Banken har blandt andet skabt online-universet Control Your Money, 

som udfordrer elever fra 4. til 10. klasse i privatøkonomi 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto Casper Balslev 

Forældre bærer hovedansvaret for at lære deres børn at omgås 

penge, men skoler og pengeinstitutter spiller også en rolle. Det 

har fået Danske Bank til at udvikle det netbaserede undervisningsmateriale 

Control Your Money. 

”Vi går gennem skolen i håb om at kunne flytte noget, især 

for børn, der står over for en udfordring med økonomien på 

grund af deres sociale baggrund. Børn vil gerne lære om privatøkonomi 

i skolen, og lærerne vil gerne undervise i det, men de 

har manglet undervisningsmateriale. Derfor så vi et behov“, fortæller 

Anne Melchiorsen, chef for Danske Banks afdeling for 

samfundsansvar. 

Det tyder på, at banken har ramt rigtigt. 1.500 matematiklærere 

har oprettet 2.000 klasser som brugere af Control Your 

Money, og en undersøgelse viser, at 98 procent af lærerne 

synes, det er et godt undervisningsredskab. Resten betegner 

det som et relevant supplement. 

Danske Bank tror, at oplyste forbrugere er gode forbrugere, 

fordi de vil gå i banken frem for at tage hurtige, men dyrt forrentede 

lån. Men det fremgår kun under vejledningen til lærere 

og forældre, at Danske Bank står bag materialet. 

”Vi kan ikke målrette materialet på, at børnene skal blive 

kunder lige præcis hos os, men vi kan bidrage til en højere viden. 

Når folk agerer fornuftigt, gældsætter de sig ikke ud over deres 

formåen“, siger Anne Melchiorsen. 

Fanger unge på Facebook 

Banken har også spillet Pengeby, hvor fem- til niårige kan lære 

om tings værdi. I den anden ende af skalaen kan 18- til 27-årige 

gå i Mind Your Money på bankens hjemmeside og læse om, 

hvordan det påvirker deres økonomi at flytte hjemmefra eller at 

blive gravid eller arbejdsløs. 

Banken har knyttet Mind Your Money til Facebook, hvor fire 

unge rådgivere blogger om gode ideer til, hvordan man kan 

spare op. Man kan også se små videofilm. For eksempel fortæller 

én, der går op i mode, hvordan hun finder tøj i genbrugsbutikker. 

➼ 

versitetet i Agder i Norge har lavet med elever fra 9. klasse 

og deres forældre og bedsteforældre. 

”Det er, som om nogle forældre tænker, at det med penge 

finder børnene selv ud af, mens andre taler med børnene om 

deres pengeforbrug næsten dagligt. Og mens nogle forældre 

går nøje op i, at børnene betaler smålån tilbage, ser andre 

gennem fingre med det“, fortæller hun. 

”Hvis børn lærer, at deres handlinger har konsekvenser, 

forstår de, at de skal børste tænder for at undgå huller og forberede 

sig til eksamen for at få gode karakterer. Forhold, som 

også er vigtige for ens økonomi“, siger Ellen Nyhus. 

Økonomi i børnehøjde 

Nogle forældre bryder sig måske ikke om at tale om penge 

Det ser heller ikke godt 

ud blandt de voksne 

Danskerne bladrer hellere i reklametryksager end gennemgår 

deres privatøkonomi, selv om der kan være langt flere penge at 

hente her. I gennemsnit jagter de tilbud i 86 minutter om måneden, 

mens de kun bruger 67 minutter på privatøkonomien. 

Det viser en undersøgelse, Forsikring & Pension har lavet af 

danskernes finansielle forståelse. Sætter man sin lid til, at forældre 

alene kan klare opgaven med at gøre børn kloge på økonomi, 

går man galt i byen. For ligesom blandt unge synes langt 

de fleste 18- til 65-årige, at de har godt greb om deres privatøkonomi. 

Men der er et skel mellem selvoplevet og faktisk finansiel 

forståelse. 


”Vi kan ikke målrette undervisningsmaterialet 

på, at børnene skal blive kunder 

lige hos os, men vi kan bidrage til en højere 

viden“, siger Anne Melchiorsen chef for 

Danske Banks afdeling for Samfundsansvar. 

”Man kan godt udleve en passion, selv om man ikke har mange 

penge. At interessere sig for økonomi er ikke interessant i sig 

selv. Det interessante er det, man kan gøre for pengene“, siger 

Anne Melchiorsen, der til sommer lancerer et spil til 16-17- 

årige, der går på en ungdomsuddannelse. 

Finansrådets tilbud til folkeskolen hedder matematikkensunivers.dk, 

mens gymnasieelever konkurrerer om at etablere 

den bedste fiktive virksomhed i European Business Game. Vismandsspillet 

henvender sig både til de ældste klasser i folkeskolen 

og til ungdomsuddannelserne. Alle tre spil giver deltagerne 

finansiel forståelse. 

”Vi overvejer løbende, hvordan vi kan servicere undervisningsverdenen. 

I øjeblikket har matematiklærerne fokus på 

finansiel forståelse, og mange vil have banker ud at fortælle i 

klasserne. Krisen gør det oplagt at undervise om for eksempel 

familiebudget, renter og årlige omkostninger i procent, ÅOP. 

Spørgsmålet er, hvordan vi fastholder det fokus, når vi ikke 

længere har krise”, siger kommunikationsdirektør Lars Nielsen. 

Finansforbundet roser Danske Bank for bankens initiativer, 

men mener det bør være en fælles og koordineret sektorindsats, 

så det ikke kan gøres til endnu et parameter for 

konkurrence om kunderne. 

”Vi opfordrer til, at sektoren søger sammen om at udbyde 

platforme og produkter til børn og voksne, der kan skabe 

større finansiel forståelse til gavn for både sektor og forbrugere 

– og vi medvirker gerne, hvor vi kan bidrage med de 

kompetencer, vores medlemmer besidder“, siger Finansforbundets 

næstformand Michael Budolfsen. n 

med deres børn, fordi de er bange for, at børnene skal blive 

bekymret for familiens økonomi. Men børn kan godt lære at få 

lommepengene til at holde til hele ugen, og at man ikke bare 

kan få alt det legetøj, man har lyst til, selv om der er penge i 

mors pung, mener Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. 

”Forældre skal ikke fortælle om boliglån og pensionsopsparing, 

men de kan tage børnene med på indkøb og snakke med 

dem om, at man ikke bare kan købe slik i store mængder. Der 

er også forældre, som siger til deres børn, at de selv må betale 

halvdelen af mobiltelefonen. Det kan gøre fysisk ondt på børnene 

at hæve pengene, men det er en god oplevelse, fordi de 

forstår, at de har færre penge tilbage. Igen handler det om at 

bringe økonomien i børnehøjde“. 

Finansiel forståelse grundlægges altså tidligt, men ikke alle 

forældre bryder sig om, at banken fortæller dem, hvordan de 

skal tale økonomi med deres børn, vurderer Ann Lehmann 

Erichsen. 

”Vi skal tænke os godt om, så det ikke fremstår som markedsføring, 

men som viden”. 

Bankerne kan selv bidrage til at gøre børn og unge til gode 

kunder, mener Ellen Nyhus. 

”For det første kan bankerne tilbyde dem en høj rente, så 

det betaler sig at spare op. For det andet skal de huske, at en 

tur i banken med sparegrisen kan være en stor skuffelse for de 

mindste, for banken tager jo de penge, de har talt og leget 

med. En lille præmie fra banken vil vise, at de har gjort noget 

godt, og kan gøre besøget til en positiv oplevelse“. n 


15

kontrast 

rodehovedet og 

ordensmennesket 

Begge arbejder i Sparekassen Sjælland, og efternavnene er næsten ens. 

Så hører lighederne op – især har de helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Ricky Molloy 

”Spild af tid! Så skal jeg jo finde det hele frem igen næste dag“. 

Så kort kan it-medarbejder Jasper Viltoft forklare, hvorfor han 

ikke til daglig rydder sit skrivebord, inden han går fra arbejde i 

Sparekassen Sjællands hovedkontor i Holbæk. 

Et øjebliksbillede af hans skrivebord omfatter appelsinskræl 

og hele frugter, kaffekop, en bold, en bærbar på det ene 

hjørne, fire skriveredskaber (han napper ubevidst kuglepenne 

fra kollegaerne), visitkort, nøgler (han har glemt, hvad de er 

til), adskillige løse papirbunker og skriveblokke. Foruden selvklæbende 

huskelapper på bordpladen – om at skaffe tastaturer, 

ringe til en afdeling, få printeren repareret og lignende. 

”Nogle gange strukturerer jeg de gule sedler i grupper 

efter, hvad der haster, og hvad der er mindre vigtigt. Af og til 

løser problemerne sig selv, hvis de lagrer lidt“, påpeger Jasper 

Viltoft, der ikke har ryddet op i sine skuffer, siden han blev 

ansat for otte år siden. 

”Man kan aldrig vide, om det er noget, jeg får brug for“, 

siger han og trækker en skuffe ud. Han finder blandt andet et 

beslag, han ikke kan identificere, skruetrækkere og lommelygter. 

Normalt går han ikke i skufferne: 

”Jeg synes, det er meget overskueligt at have det hele liggende 

fremme, så jeg kan se alt, hvad jeg skal forholde mig 

til”, siger Jasper Viltoft, der også har inddraget toppen af et 

arkivskab som mellemstation for et muligvis dødt tastatur. 

”Kollegerne giver mig nogle bemærkninger, men jeg synes 

ikke, jeg roder særlig meget“, konstaterer it-medarbejderen, 

der er vant til kommentarer hjemmefra: 

”Hende derhjemme synes, at sengen skal reddes hver dag. 

Men vi skal i den igen om aftenen, og der er ingen, der ser på 

den i mellemtiden“. 

Alt på rette plads 

Jasper Viltofts nærmeste kolleger har mere ordentlige skriveborde, 

men for at finde hans diametrale modsætning i hovedkontoret 

må der zoomes ind på kreditmedarbejder Birgitte 

Vitoft. 

Hun banker puderne hjemme i stuen, når sofaen forlades, 

og lægger mandens nøgler på plads, så han ikke kan finde dem. 

Ordensmennesket i hende slumrer ikke på arbejde. Når det er 

Birgitte Vitoft, der udfylder skemaer, står ingen felter tomme, 

og hendes skrivebord er altid ryddeligt – og helt blankt efter 

endt arbejdsdag: 

”Vi skal rydde til side af hensyn til personfølsomme oplysninger 

og rengøringen, men jeg ville gøre det under alle 

omstændigheder“, fortæller Birgitte Vitoft, der løbende rydder 

op i sine skuffer og ved præcis, hvad der er i dem. Blandt 

andet ekstra tusch af den bestemte sorte slags, hun foretrækker 

– der er ikke behov for at have mere end en enkelt fremme 

på bordet. 

Hendes skrivebord har snorlige bunker. To til højre, to til 

venstre – delt op efter arbejdsprocessen. Foran hende står en 

bakke med det, hun derudover skal have fra hånden i prioriteret 

rækkefølge. Bunken vokser sig ikke stor, for hun foretrækker 

så vidt muligt at klare opgaver med det samme. 

”Jeg sætter pris på selv at styre min tid, så jeg vil meget 

gerne have, at de erhvervsrådgivere, jeg hjælper, på forhånd 

booker tid i min kalender“, siger Birgitte Vitoft, der går ud med 

skræller, straks frugten er spist. 

I modsætning til Jasper Viltoft, som får ro på af at kunne se 

alle sine opgaver spredt ud i en vifte, har Birgitte Vitoft altid 

haft det ”bedst i hovedet” med orden: 

”Jeg er målrettet ordensmenneske, og det passer godt 

med mit arbejde, men jeg accepterer selvfølgelig, at der er 

andre måder at arbejde på. It-folk opfatter jeg som lidt laissez 

faire – de kan også møde i shorts på arbejde om sommeren“, 

konstaterer Birgitte Vitoft, der selv holder sig til det ”almindeligt 

pæne“ kontortøj året rundt. n 


Regulering 

Forbundet får 

indflydelse i EU 

Finansforbundet har landet en plads i det eftertragtede GEBI-udvalg, 

der rådgiver på de direktiver om regulering i den finansielle sektor, 

som EU-Kommissionen påtænker at udarbejde 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk 

Foto Scanpix 

Nye MiFID-regler, nye kapitalkravsdirektiver og øget beskatning 

er blot nogle af de reguleringsområder af den finansielle 

sektor, der for alvor er kommet på dagsordenen både blandt 

politikere herhjemme og blandt kommissærerne i EU siden 

finanskrisens start tilbage i 2008. Ikke mindst sidstnævnte har 

siden finanskrisens start holdt et vågent øje med, hvordan 

finansielle arbejdspladser bedriver virksomhed, og hvordan 

det bør gøres i fremtiden. 

Senest nedsatte EU-Kommissionen sidste år et såkaldt 

GEBI-udvalg – Group of Experts in Banking Issues – der skal 

være med til at sikre en direkte kommunikation mellem kommissionen 

og finansielle virksomheder, forbrugere og andre 

interessenter. Udvalgets arbejde består i at rådgive kommissionen 

omkring de reguleringstiltag, som kommissionen 

påtænker at udarbejde. 

Finansforbundet har landet en af de 40 pladser i det eftertragtede 

udvalg, som over 140 interessenter havde ansøgt 

om. Ud over Finansforbundet er Danmark også repræsenteret 

ved Danske Bank og Nykredit. Deltagelsen i GEBI-udvalgets 

arbejde giver ifølge Finansforbundets næstformand, Michael 

Budolfsen, forbundet en unik chance for at få indflydelse på 

den fremtidige regulering i den finansielle sektor. 

”Det giver os en kolossal indflydelse på netop udarbejdelsen 

af de direktivforslag, som kommissionen står for, fordi 

samtlige af de forslag, som kommissionen udarbejder, og som 

skal gå videre til parlamentet, bliver konsulteret i GEBI. Samtidig 

er det en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som 

vi har i Finansforbundet i Danmark. Udvælgelsen af deltagerne 

i GEBI-udvalget sker jo gennem en international udvælgelsesrunde 

baseret på, hvad man har at komme med af kompetencer, 

så det er en fantastisk anerkendelse“, siger næstformanden. 

Påpege uhensigtsmæssigheder 

Igennem de senere år er det blevet endnu vigtigere at have en 

klar stemme i EU, hvis man som organisation eller virksomhed 

vil have indflydelse på den fremtidige regulering i den finansielle 

sektor, fordi der er kommet meget større fokus på regulering 

i EU-regi. 

Så selvom forbundet i forvejen gennem eget lobbyarbejde, 

gennem Uni Finance, der er en del af den internationale paraplyorganisation 

Uni Global Union, og gennem Nordic Financial 

Unions (NFU) er i dialog med parlamentarikere i EU, er det første 

gang, at forbundet får en så direkte indflydelse som i GEBI. 

Og det er vigtigt, mener næstformanden. Ikke mindst, fordi 

de reguleringer, der sker i EU, kommer tættere på den almindelige 

medarbejder. 

”Eksempelvis i forhold til lønsumsafgiften (Financial Activty 

Tax), som EU overvejer at indføre. I Danmark og i Frankrig vil 

det betyde en dobbeltbeskatning på arbejdskraft, fordi en 


”Pladsen i GEBI-udvalget er en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, 

som vi har i Finansforbundet“, siger Michael Budolfsen. 

sådan beskatning allerede eksisterer i de to lande, og det vil alt 

andet lige gå ud over den almindelige medarbejder, fordi det 

vil blive endnu dyrere for arbejdsgiveren at ansætte medarbejdere. 

Her mener vi, at det vil være mere hensigtsmæssigt 

at lave en balanceafgift i stedet for“, siger næstformanden, 

der også peger på MiFID-direktiverne, der giver helt klare 

regler for rådgivning og salg, som får direkte indflydelse på 

den enkelte medarbejders hverdag. 

”Og i de situationer er det uhyre vigtigt, at vi kan være med 

til så hurtigt som muligt at påpege nogle uhensigtsmæssigheder, 

hvis sådanne findes“. 

På ret kurs 

I forbindelse med den stigende interesse for regulering af 

Finanskrisen udarbejdede forbundet i oktober 2009 en række 

forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark under 

overskriften ”På ret kurs“. Nøgleordene for forslagene er bedre 

regulering, mere åbenhed og gennemsigtighed, et koordineret 

og stærkere tilsyn med de finansielle virksomheder og markeder 

og ikke mindst kvalitet og sikkerhed i rådgivningen. 

Det er netop disse nøgleord, som Finansforbundet ligeledes 

repræsenterer i GEBI-udvalget, der indtil videre har mødtes 

to gange. Jurist og reguleringsekspert i Finansforbundet 

Jesper Bo Nielsen sidder i GEBI for Finansforbundet. De første 

møder har været præget af, at kommissionen har haft en lang 

række områder, som de gerne vil have diskuteret, blandt andet 

kapitalkravdirektivet – som for eksempel kan betyde, at Danmark 

må opgive de populære flexlån og lønsumsafgiften som 

før beskrevet. 

Han ser dog, at GEBI-udvalget på sigt vil blive en god 

mulighed for også at bringe egne idéer på banen. 

”Her vil det eksempelvis være oplagt at komme ind på 

Finansforbundets idé om at lave en ekstern whistleblowerordning, 

så uregelmæssigheder i for eksempel ledelsen kan 

blive spottet tidligere“, siger Jesper Bo Nielsen, der dog 

på peger, at der er stor spredning i, hvad de forskellige deltagere 

i GEBI mener og har interesse i. 

”Ved det næste møde (afholdt sidst i februar efter artiklens 

deadline, red.) skal vi eksempelvis diskutere krisehåndtering. 

Kommissionen har foreslået, at der oprettes bankresolutionsfonde 

– fonde, som virksomheder betaler til, men det er en 

ordning, vi allerede har fået i Danmark med Bankpakke 3, og 

der er det selvfølgelig overordentligt vigtigt for os og de andre 

danske interessenter at påpege de konkurrencemæssige 

ulemper, der ville være for danske virksomheder, hvis de først 

skulle betale til den danske fond og dernæst til en EU-fond. 

Her kunne løsningen være at få den eksisterende danske fond 

ind i systemet af EU-fonde“, siger reguleringseksperten. n 


19

det grænseløse arbejde 

En 

hårfin 

balance 

De brænder for opgaverne og bestemmer stort set selv, hvor og hvornår de arbejder. 

De elsker den fleksibilitet, der giver dem balance i familie- og arbejdsliv 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild 

”Mit arbejde er i den grad grænseoverskridende“. 

Torben Miller-Jørgensen er ikke i tvivl om, at han tilhører 

den voksende gruppe selvledende medarbejdere i Nordea, der 

har frihed til at arbejde til alle tider og på alle steder. Med den 

bærbare, mobilen og internettet kan Torben Miller-Jørgensen, 

der er nordisk ansvarlig for salg- og serviceprocesserne i filialerne, 

lige tjekke sin mail eller tage et par timers arbejde, når 

Johanna på 1½ år er lagt trygt til at sove. 

”Hvis jeg har udestående opgaver, ville jeg være nødt til at 

blive siddende på kontoret, men det vil være mere ødelæggende 

for mit liv end at tage det med hjem og så begynde på 

jobbet igen efter klokken tyve. Det vil jeg langt hellere“, siger 

den 38-årige cand.merc. Torben Miller-Jørgensen, der brænder 

for sine opgaver, er topmotiveret og selv styrer sin 

arbejdsdag: 

”Man kan sige, at jeg er styret af de opgaver, jeg er inviteret 

med i, og derfor bliver det nemt de kolleger, der inviterer, 

der styrer min hverdag. Men hvornår jeg møder, hvornår jeg 

arbejder hjemme, hvornår jeg sidder det ene eller det andet 

sted, det planlægger jeg fuldstændig selv“, siger Torben Miller-Jørgensen, 

der lever med, at man aldrig rigtig kan sige, at 

arbejdet er ”færdigt“, blot fordi arbejdsdagen er slut. 

Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte 

grænser for deres arbejde. Et problem, der forværres af misforholdet 

mellem arbejdsmængde og tid. 

”Jeg tager mine opgaver med mig rundt hele tiden, men 

det er en hårfin balance, og man skal kunne prioritere, ellers 

kan det hurtig blive en stressfaktor, når man er online hele 

tiden. Derfor har jeg bevidst fravalgt at få mails på telefonen, 

fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, så længe du ikke gør 

noget ved dem“, siger Torben Miller-Jørgensen. 

Overarbejde af egen drift 

Men at prioritere og måske sige nogle opgaver fra er ikke altid 

så enkelt, når man leder sig selv, mener adjunkt Anders 

Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse på CBS og i en ny 

bog om ”Det grænseløse arbejdsliv“ forsøger at tage udfordringerne 

fra det moderne arbejdsliv op. Nøgleordet er frihed. 

Selv om mange mennesker stadig er bundet af mødetider og 

arbejdspladser, så kan kampen om karriere og de gode opga- 


”Jeg har bevidst fravalgt at få mails på telefonen, fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, 

så længe du ikke gør noget ved dem“, siger Torben Miller-Jørgensen 

”En selvledende medarbejder 

kan ikke fordrage hele tiden at 

blive overvåget eller få pindet 

ud, hvordan han præcist skal 

gå til opgaven.“ 

Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på CBS 

ver let friste os til at lade arbejdet brede sig, så kolleger driver 

hinanden ud over alle grænser, og eftersom den moderne 

medarbejder er blevet sin egen daglige leder, formår han eller 

hun ikke at sætte klare grænser, men knokler, til han eller hun 

segner under opgaverne. 

42 procent af danskerne har mulighed for at flekse i deres 

arbejdstid, så de kan tilpasse arbejdsliv og familieliv, og 85 

procent siger, de har indflydelse på deres egne arbejdsopgaver. 

De fleste oplever det som en stor frihed at være deres 

egen leder, men ikke alle kan finde ud af, hvornår de er på 

arbejde, og hvornår de ikke er, understreger Anders Raastrup 

Kristensen: 

”Mange gange sker der bare det, at folk begynder at tilpasse 

deres arbejdstid til de arbejdsopgaver, de har. Så har vi 

to ting, der egentlig er blandet ret meget sammen, og de 

fleste af os ender med at lade arbejdet fylde alt for meget“. 

I sin bog afviser Anders Raastrup Kristensen at gøre problemerne 

til en sag for den enkelte medarbejder. Det filosofiske 

i det her er, at arbejdspladsen giver medarbejderen en 

frihed, der ikke bare er en frihed, der er fuldstændig fri. Den 

forpligter os også. Medarbejderne har kun denne frihed, hvis 

de er i stand til at påtage sig et individuelt ansvar for at leve 

op til, hvad henholdsvis ledelse og kolleger forventer, og hertil 

kommer, at medarbejdernes egne ambitioner kan blive deres 

værste fjende. 

➼ 


21

det grænseløse arbejde 

➼ 

En 

hårfin 

balance 

”Selvledende medarbejdere leder jo også på hinanden. De leder 

deres kolleger gennem at stille forventninger, og det er lige, hvad 

ledelse handler om. Omvendt begynder medarbejderne også at 

lede på deres leder. De udfordrer deres ledere, i forhold til hvad 

de laver i gruppen“, forklarer Anders Raastrup Kristensen. 

Fleksibelt arbejde 

Mens undersøgelser viser, at de fleste selvledende er glade for 

fleksibilitet og indflydelse, så angiver kun 21 procent af de adspurgte 

i Finansforbundets trivselsmåling fra marts 2010, at 

de i meget høj grad har indflydelse på deres daglige arbejde. 

Det stiller store krav til lederne i spidsen for de medarbejdere, 

der har et arbejdsliv uden grænser. Næstformand i Finansforbundet, 

Solveig Ørteby, vil have lederne til at tage deres del af 

ansvaret for de medarbejdere, der arbejder grænseløst: 

”Vi løber ind i det problem, at de brænder så meget for deres 

job, at de har svært ved at sætte grænser for, hvornår de 

arbejder, og hvornår de ikke arbejder. Han eller hun kan løbe 

ind i problemer med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge 

sammen, hvis en leder bliver ved med at putte flere opgaver 

på vedkommende”, siger Solveig Ørteby, der gerne vil understøtte 

medarbejdernes muligheder for at arbejde fleksibelt, 

ligesom Finansforbundet vil beskytte dem, der ikke trives i 

det grænseløse arbejdsliv. 

Slut med den terapeutiske leder 

Han anbefaler, at lederne går ind og forholder sig til den enkelte 

medarbejders opgaver. Det handler om at få prioriteret, og derfor 

må det være slut med den terapeutiske leder og såkaldt ”føleledelse“, 

hvor lederen ved hjælp af coaching forsøger at lede sine 

medarbejdere gennem at være empatisk og kende de individuelle 

livsprojekter. I stedet skal lederen igen have fokus på arbejdet: 

”En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet og lede 

medarbejderne, så de kan lede sig selv. Derfor skal ledelse ikke 

handle så meget om medarbejderen, men lederen skal fokusere 

på opgaven“, siger Anders Raastrup Kristensen, der vil væk fra 

den tankegang, at lederen bare skubber det over til medarbejderne 

at finde ud af, hvordan de skal nå det hele. 

De her typer medarbejdere vil jo heller ikke have, at deres 

arbejde bliver pindet alt for meget ud. Selvledelse er en balancegang 

for lederen, for egentlig handler det ikke om mere eller mindre 

ledelse, men om en anden form for ledelse, mener Anders 

Raastrup Kristensen: 

”En selvledende medarbejder kan ikke fordrage hele tiden at 

blive overvåget eller få pindet ud, hvordan han præcist skal gå 

til opgaven. Der ligger også en dobbelthed, i forhold til at man 

på den ene side vil have bestemte arbejdsopgaver og på den 

anden side have klare rammer“. 

Heller ikke skillelinjen mellem at være syg og at arbejde er helt 

skarp. Forskningen viser, at rigtig mange mennesker også arbejder, 

selv om de er syge. Når man spørger hvorfor, er forklaringen 

typisk, at det gør kollegerne også. Man føler sig forpligtet over 

for sine kolleger: 

”Vi ser det ikke som noget negativt, for vi ved, hvad det betød 

for os selv, sidst en kollega var syg og lige fik sendt en mail 

og gjorde min dag så meget nemmere“, siger Anders Raastrup 

Kristensen og tilføjer at arbejdet hele tiden er med os, selv om 

vi ikke nødvendigvis arbejder. 

Frihed under ansvar 

I Nordea er Torben Miller-Jørgensen ikke bange for at indrømme, 

at det kræver planlægning at få arbejde og familie til at gå op i 

en højere enhed. Med en kæreste, der er marketingchef i et 

større firma, må de aftaler, der indbefatter deres datter Johanna, 

ikke falde ned mellem to stole. 

”Det er ikke særlig romantisk, men vi har fundet ud af, at vi 

bedst styrer vores hverdag ved simpelt hen at booke hinanden 

via Outlook til at huske og gøre ting, så vi altid har aftalerne på 

vores mobil“, forklarer Torben Miller-Jørgensen. På sammen 

måde er det nødvendigt at have en mere kritisk holdning til 

møder, fordi projektarbejde giver mange møder. Hvad er formålet, 

og hvad skal vi opnå? 

”Man skal huske, at der også skal være tid til at producere 

noget, for til syvende og sidst bliver vi målt på, hvad der kommer 

ud af pølsemaskinen, og møder er sjældent produktive på den 

måde“, siger Torben Miller-Jørgensen, der har et afklaret forhold 

til sin leder: 

”Måden, jeg bruger min chef på, er meget en armslængde, og 

det er et miljø med frihed under ansvar. Vi enes om opgaver og 

mål, og så får jeg egentlig lov til at producere indtil næste milepæl, 

eller til opgaverne er løst. Omvendt er det en vigtig grundregel 

for at kunne fungere i sådan et miljø, at man er klar over, at 

noget er vigtigere end alt andet, og hvis man ikke selv er i stand 

til at sige fra, så må man bede om hjælp til at prioritere sine 

opgaver“, tilføjer Torben Miller-Jørgensen. n 


”Der er fuld forståelse 

fra min leder for, at jeg 

ikke fysisk sidder herinde 

otte timer hver dag”, 

siger Camille Beckmann. 

Ikke alt er 100 procent 

At sige fra på jobbet er ikke altid så enkelt, når man leder sig 

selv og har en del rejseaktivitet i hele Norden. Ikke desto mindre 

har Camilla Beckmann fundet den svære balance mellem 

arbejde og familie. Hun er ansat i Nordea på Christiansbro og 

arbejder som Segment Manager i Erhvervskunder. 

Som alenemor til to piger på 14 år og 7½ år ville Camilla 

Beckmann være afskåret fra et job som det, hun har i dag, hvis 

der ikke var mulighed for fleksibilitet: 

”Det har været afgørende for mig i mit valg af job, at der er 

fleksibilitet. Når det er sagt, kræver det en benhård afklaring 

med nærmeste leder om, hvad man forventer, for det at være 

fleksibel betyder jo ikke, at jeg skal stå til rådighed 24 timer“, 

siger Camilla Beckmann, der begyndte som elev i Privatbanken 

i 1989, lige inden den fusionerede til Unibank. Efter ti år i 

filialnettet kom hun i 2001 til Christiansbro. 

”Der er fuld forståelse fra min leder for, at jeg ikke fysisk 

sidder herinde otte timer hver dag, og vi har afstemt, at den 

opgave, som jeg har fået stillet, bliver løst inden for den tidsramme, 

der er aftalt. Men det kræver rigtig stor bevidsthed 

fra min side om, hvor grænsen går, fordi jeg kan godt blive så 

dedikeret ind i en opgave, at tiden løber“, siger Camilla Beckmann 

og indrømmer, at det kan være svært at komme til det 

punkt, hvor det er godt nok. 

”På et tidspunkt er der en aflevering, og jeg har lært at 

acceptere, at ikke alting kan være 100 procent hele tiden, for 

så knækker jeg nakken. Det er også et spørgsmål om, hvad der 

er vigtigt for dig som menneske. For mig er det tid til mine 

børn, så derfor tillader jeg ikke, at mit arbejde fylder lige så 

meget, som det måske kunne gøre“. 

Åbent og direkte forhold til chefen 

For at få alle ting til at lykkes er Camille Beckmann nødt til at 

være meget struktureret i sit liv. Hvis hun arbejder hjemmefra, 

så sidder hun dybt koncentreret, fra børnene er afleveret i 

skolen om morgenen indtil om eftermiddagen, hvor familielivet 

er prioriteret. 

”Min ene datter er konkurrencesvømmer, hvilket kræver 

ekstrem planlægning, og det påvirker ikke bare hende, men 

hele familien“. 

Camilla Beckmann har et åbent og direkte forhold til sin chef, 

og det er afgørende med en forventningsafstemning mellem 

leder og medarbejder såvel som med én selv om, hvor meget 

arbejdsopgaverne skal fylde, for ikke at ryge ud i enten at 

være mor eller ansat i Nordea. 

”Hvor bliver tiden så til mig selv til for eksempel motion, for 

den del er jeg meget opmærksom på, hvis jeg skal fungere 

som et helt menneske“. 

Blandt kollegerne på kontoret er der forståelse for, at fleksibiliteten 

er vigtigere for nogle end for andre. 

”Jeg har åbent og ærligt sagt, at det er en forudsætning, at 

jeg ikke har et 8 til 16-job, så jeg kommer og går på andre 

tidspunkter, end I måske gør, siger Camille Beckmann. /CR 


23

amagerbanken 

Nye øjne 

udløste bankkrak 

Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev foretaget 

nogen handler, eller der er sket større udsving i boligpriserne. Det eneste, 

der skete, var, at der blev lavet nye vurderinger af aktiverne 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten 

Det hele skulle være så godt. Med den kendte 

erhvervsmand Karsten Ree i spidsen reddede 

ak tionærerne Amagerbanken i 11. time i efteråret 

2010. Hele 70.000 aktionærer skød 900 millioner 

kroner i banken. Så alt åndede fred og ro, indtil den 

nye ledelse begyndte at gå aktiverne igennem. Det 

blev et mareridt, der i sidste ende kostede banken 

livet. Intet var ændret ud over de øjne, der så på 

aktiverne. Men alligevel endte det med en forskel 

på hele 3,1 milliarder kroner på bundlinjen. 

Den gamle ledelses vurderinger var tilsyneladende 

alt for optimistiske, mens de nye vurderinger 

bliver angrebet for at være lavet på et overfladisk 

grundlag. Med hensyn til de gamle vurderinger 

baserede de sig i visse tilfælde på rene gætterier. 

I et tilfælde vurderede de i Amagerbanken, at et 

ejendomsselskab med negativ egenkapital havde 

en værdi på 65 millioner kroner, men det var baseret 

på en vurdering af værdien af selskabets ejendomme 

i 2024! 

”Men det er rent gætteri. Det er ikke muligt at 

vurdere en salgspris 15 år frem i tiden“, siger den 

nye bestyrelsesformand, Niels Heering, ifølge DR. 

De mystiske vurderinger skyldtes ifølge Niels 

Heering blandt andet strukturen i det gamle 

system. 

“Den samme person var både sagsbehandler, 

erhvervskundechef og direktør på samme tid. Så er 

det ikke muligt at lave en uafhængig vurdering af 

kundernes kreditværdighed. Hele opbygningen af 

en organisation i en bank sker jo for at få forskellige 

indstillinger til kreditterne“, siger Niels Heering med 

henvisning til den tidligere direktør, Jørgen Brændstrup. 

Men efterfølgende er vurderingerne blevet kritiseret 

for at være foretaget på et for tyndt grundlag. 

De nye vurderinger er ifølge Børsen foretaget, uden 

at mæglerne var ude at besigtige ejendommene. 

Endvidere skulle det ifølge Børsen kun være en 

mindre del af ejendommene, der er blevet vurderet. 

”De største af ejendommene ville jeg selvfølgelig 

tage ud at se, for hvis man skal sætte en seriøs pris, 

er man nødt til at kende ejendommenes stand“, 

siger administrerende direktør i ejendomsmæglerkæden 

DN Erhverv Jakob Dalhoff. 

Resultatet er dog endegyldigt – Amagerbanken 

er gået konkurs og er nu under vingerne hos Finansiel 

Stabilitet Finansforbundet mener, der bør laves 

en uvildig og tilbundsgående undersøgelse af de 

forhold, der førte til Amagerbankens krak. n 

➼ 

Sagt efter Amagerbankens krak: 

”Vi har gjort rigtigt meget i forhold til Amagerbanken. Vi har én gang dømt den ude, og vi har offentliggjort 

mange ting, der viser, at det var et risikabelt foretagende. Så må vi konstatere, at nu er engagementerne så 

svage, at der er grund til at nedskrive meget store dele af dem. Det billede var ikke så klart for 12 måneder 

siden“. Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet 


Krak skal 

undersøges 

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk 

Foto: Lisbeth Holten 

I dagene efter Amagerbankens overraskende krak var mange forskellige 

aktører fremme og kræve krakket undersøgt. Økonomi- og erhvervsminister 

Brian Mikkelsen (K) vil imidlertid først tage stilling til, hvordan og af 

hvem den krakkede bank skal undersøges, når der foreligger en redegørelse 

fra Finanstilsynet på hans bord. Ifølge Magasinet Finans’ oplysninger 

ventes den redegørelse klar engang i marts. 

Flere instanser har stået for skud i tiden efter krakket. Finanstilsynet er 

anklaget for ikke at have ført et grundigt nok tilsyn med Amagerbanken, 

Finansiel Stabilitet kritiseres, fordi de selv havde to repræsentanter i 

bestyrelsen, den gamle bestyrelse beskyldes for at have udført et dårligt 

stykke arbejde, og så anklages Brian Mikkelsen for at have overhørt en 

advarsel fra Finansiel Stabilitet. 

Bankens tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen foreslår, at der foretages 

en uvildig undersøgelse af alle parter i sagen af Boris Frederiksen, 

der er indsat som kurator i konkursboet. Den idé bakker Finansforbundet 

op. 

”Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan 

en virksomhed går ned på den måde. For når vi ikke ved det, så breder 

der sig en usikkerhed til hele den danske finansielle sektor, og det får i 

sidste ende konsekvenser for kunden“, siger Michael Budolfsen, der er 

næstformand i Finansforbundet. 

Bankaktionæren Jens Hintze, som mistede 127.400 kroner, da 

Amagerbanken gik konkurs, har politianmeldt den nye ledelse med Niels 

Heering og Steen Hove i spidsen for ikke at have overholdt informationspligten. 

”Den nye ledelse har ikke overholdt informationspligten i forhold til 

Fondsbørsens regler. Handlen med aktier i perioden fra 25. november til 4. 

februar er foregået på falske forudsætninger“, siger Jens Hintze til dagbladet 

Børsen. Dette afvises af Amagerbankens direktør, Steen Hove. 

Finansforbundet er klar til at hjælpe 

Finansforbundet har etableret et beredskab med blandt andet juridiske 

rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter, 

som er klar til at yde rådgivning til medlemmer i Amagerbanken og 

andre virksomheder, som pludselig kommer i krise som følge af kollaps, 

masseafskedigelser eller fusioner. n 

Læs mere på finansforbundet.dk/beredskab 

”Der er behov for en undersøgelse, som gennemføres offentligt 

og på et objektivt grundlag. Finansiel Stabilitet 

skal ikke lave undersøgelsen. De er selv part i den“. 

N.E. Nielsen, fhv. bestyrelsesformand i Amagerbanken 

”Mange kommer med den påstand, at hvis man investerer i 

aktier, så kan man også tabe. Ja, det er rigtigt, men sgu ikke 

det hele”. Karsten Ree, fhv. storaktionær i Amagerbanken 


25

ejendomspriser 

➼ 

Mange øjne 

ser på ejendomme 

Vurderinger af ejendomme kræver stor faglighed og 

involverer mange medarbejdere i Roskilde Bank 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

Hvad er værdien af et stort ejendomskompleks til 

mange millioner kroner? Det er en af de opgaver, 

de sidder med til daglig i Roskilde Bank. De sidder 

med store ejendomsporte føljer, de skal afvikle efter 

krakket i 2008. De har både almindelige ejerlejligheder 

og parcelhuse, men også store ejendomskomplekser 

til flercifrede millionbeløb. 

“Vi har klare retningslinjer for, hvordan forretningsgangen 

er i forbindelse med en vurdering af 

ejendomme“, fortæller Lars Jensen, der er administrerende 

direktør i Roskilde Bank. 

Lars Jensen understreger, at den måde, de 

håndterer tingene på i Roskilde Bank, ikke kan 

opfattes som den måde, andre pengeinstitutter bør 

gøre, men blot er den måde, de har valgt i Roskilde 

Bank. Der er altid flere afdelinger involveret. Kundeafdelingen, 

kreditafdelingen og ejendomsstyringsafdelingen 

er nogle af de afdelinger, der ofte 

er en del af vurderingerne. Vurderinger af et pengeinstituts 

ejendomme og store kunders ejendomsporteføljer 

kan have afgørende betydning for de 

resultater, et pengeinstitut ender med. 

“Vejret er ligeglad med vejrudsigterne. Sådan er det 

også med priserne på ejendomme og vurderingerne. 

Derfor er det altid fornuftigt at have et konservativt 

udgangspunkt“, siger Lars Jensen. 

Svært at ramme præcist 

Men selv i perioder med stabile boligpriser kan det 

være svært at lave præcise vurderinger af store 

ejendomskomplekser. Så Roskilde Bank bruger eksterne 

mæglere til at lave vurderinger af deres ejendomsportefølje. 

I større og mere komplekse sager 

er det ikke unormalt, at de bruger flere. Det er ikke 

de samme, de bruger fra sag til sag. Men Roskilde 

Bank har en vifte af ejendomsmæglere, de bruger 

på skift. 

“Vi har også egne ejendomsuddannede medarbejdere 

ansat for at være sikre på, at det er korrekte 

vurderinger, vi ender med“, fortæller Lars 

Jensen. 

Men selv om det er erfarne folk, der laver vurderingerne, 

så kan det være svært at ramme præcist 

i de store sager. Vurderingen af et ejendomskompleks 

afhænger for eksempel af, om det er 

realistisk at få solgt det som ejerlejligheder, eller 

det er nødvendigt at bruge det til udlejning. I det 

sidstnævnte tilfælde vil værdien være lavere. Hvor 

hurtigt ejendommene kan blive solgt, har også 

betydning. En lang liggetid medfører renteudgifter. 

Der er også forholdsvis få købere i markedet til et 

større ejendomskompleks. Det er typisk de større 

institutionelle købere som pensionskasser, der kan 

være interesserede. Så der foregår også en vurdering 

af køberne i fastsættelsen af en forventet 

salgspris. 

Det er en kompliceret opgave at gøre et bo op, 

når en boligspekulant går konkurs. Derfor kan det 

være nødvendigt at lave overgangsordninger, hvor 

kurator i to-tre måneder ansætter den tidligere ejer 

til at hjælpe med at udrede boet og få det nødvendige 

overblik. Det er en nemmere og billigere måde 

at komme igennem aktiverne. Så selv om det kan 

virke lidt underligt, så giver det til tider rigtig god 

mening at ansætte de personer, der står bag en 

konkurs. n 

Sagt efter Amagerbankens krak: 

”Man bør hurtigst muligt nedsætte en undersøgelseskommission med en stærk ledelse – eventuelt med en 

dommer i spidsen – og kyndige eksperter og tilstrækkeligt mandskab til at komme til bunds i sagerne og nå en 

konklusion i en fart. Krakkene efterlader dybe traumer hos aktionærer og indskydere, der taber store summer“. 

Eigil Mølgaard, fhv. direktør i Finanstilsynet 


Eksamineret finansrådgiver - Formue 

Start april 2011 

Eksamineret finansrådgiver - Pension 

Start august 2011 

Eksamineret finansrådgiver - Investering 

Start august 2011 

Eksamineret finansrådgiver - Bolig 

Start september 2011 

VIL DU GØRE EN FORSKEL? 

Uddannelsen giver dig 

• Høj faglig ballast med topprofessionel rådgivning 

• Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet 

• Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut 

• Personlig udvikling og eksamensbevis, der synliggør kompetencerne 

Klik ind på www.finansudd.dk og bliv tilmeldt. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

Personlig udvikling 

Find din indre girlpower 

To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i grupper. Det er 

psykolog Josef Guldagers erfaring fra de mange kurser, han holder. Men ved at omdirigere 

tankerne er det muligt at finde den girlpower frem, der gemmer sig bag facaden 

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist 

Forestil dig et mødebord. Rundt omkring det sidder 

tre mænd og fem kvinder. De skal diskutere første 

punkt på dagsordenen. Hvem af de otte mødedeltagere 

tager det første ord? 

Det vil sandsynligvis først være en af mændene, 

mener psykolog Josef Guldager, der underviser i 

finanssektoren, og som er tidligere chefpsykolog i 

Danske Bank. 

”Jeg ser det gang på gang på de kurser, jeg holder. 

Selvom der kun er tre mænd i en større gruppe, 

er de på banen fra første minut. Det er ærgerligt, 

for det kan sagtens være den stille pige, der er mest 

begavet, og som bidrager med det, der gør den 

største forskel”, siger Josef Guldager. 

”Mænd har det med fra barnsben. De lærer at 

slås i sandkassen, og alle er med i kampen om skovlen. 

I virkeligheden er det det samme mønster, der 

gentager sig om mødebordet. Mændene vil gerne 

ind i kampen, og har Jens sagt noget, vil Niels også 

– gerne i en fart“. 

”Mit indtryk er, at kvinderne først ytrer sig, når de 

er helt sikre på, at deres bidrag er tiptop, og derfor 

kommer to ud af tre kun sjældent på banen. Det har 

i sidste ende betydning for deres karrieremuligheder. 

Hvis du ikke bliver hørt og set, er der mindre 

chance for, at du kommer til at sidde i chefstolen en 

dag”, forklarer psykologen. 

Farvel til de negative tanker 

Han mener, at kvinderne står ret alene med problemet 

og derfor selv må tage ansvar for at ændre 

situationen. 

”Mændene konkurrerer både med hinanden og 

kvinderne, og derfor vil de ikke få meget hjælp fra 

den kant. Andre kvinder hjælper heller ikke, fordi de 

har en tendens til at nedvurdere hinanden. Så kvinden 

må hjælpe sig selv. Men det er ikke svært, det 

handler i høj grad om teknik og vilje, også selvom 

du selv mener, at du af natur er genert og tilbageholdende”, 

siger psykologen. 

Kort sagt handler det om at droppe de negative 

tanker og erstatte dem med positive. 

”Hjernen kan kun beskæftige sig med én tanke 

ad gangen. Samtidig ved vi, at hjernen helst vil 

fokusere på de negative tanker. Derfor har du størst 

tilbøjelighed til at ærgre dig over, at du nu igen ikke 

fik sagt noget, eller at du fik sagt det forkerte“. 

”Når hjernen slår over på den negative kanal, skal 

du bruge din vilje til at skifte fokus. Erstat den 

dårlige tanke med en positiv. Den kan hedde: Næste 

gang vil jeg være den første, der siger noget på 

mødet“. 

Med de positive tanker sker der en fysisk reaktion. 

Det er samme teknik, eliteidrætsudøvere 

bruger til at forbedre deres præstation. 

”De ser sig selv nå først over målstregen. Du kan 

gøre det samme. Se dig selv være med i diskussionen 

på mødet, se dig tage aktivt del, og mærk den 

positive følelse i kroppen. Så har du allerede taget 

første skridt“. n 

Hvis det er en overvindelse 

for dig at tage ordet 

› Drop de negative tanker, og få positive billeder 

på nethinden af dig selv, hvor du lykkes 

med at tage ordet på et møde. 

› Husk, at rødmen eller hukommelsessvigt kun 

føles pinligt for dig selv i øjeblikket, og at det 

ikke ændrer på indholdet i dit budskab. 

› Lad dig ikke styre af angsten for at stå alene 

med en holdning – alle de mange forskellige 

holdninger er hver især med til at gøre en 

diskussion dynamisk. 


Store kunder, 

store ambitioner, 

store muligheder ! 

Nykredit er i vækst – vil du være med? Vi søger 10 stærke profiler 

til rådgivning af de største erhvervskunder i ind- og udland 

Senior Account Managers, Indland 

Du får ansvar for en portefølje af de største danske kunder, og du 

kan se frem til en hverdag, hvor der ikke er langt fra holdning til 

handling. Du forstår dig på kreditgivning og finansielle produkter 

og har erfaring med rådgivning af kunder af samme kaliber som 

vores. 

Du bliver kaptajn for en stærk og velfungerende værdikæde, hvor 

du kan dedikere dig fuldt til arbejdet med dine kunder, fordi du 

har et kompetent korps af specialister i ryggen, der hjælper dig 

med analyser, vurderinger og sagsbehandling. 

____________________________________________________ 

Senior Account Managers, Sverige 

Du får ansvaret for at udvikle en portefølje af større kunder på 

det svenske marked. Du er tæt på beslutningsprocesserne, og du 

skal være alt på én gang: iværksætter, generalist og specialiseret 

rådgiver. Udsyn og nytænkning er en del af din profil, og du har 

indgående kendskab til bank- og realkreditprodukter, herunder 

kreditgivning. 

____________________________________________________ 

Assistant Account Managers, Indland og Sverige 

Du assisterer den kundeansvarlige i sager omkring kredithåndtering 

og sagsstyring og sikrer at vores kunder får professionel behandling 

og specialistbetjening. Du er selvstændig og fleksibel og har godt 

kendskab til bank, finansielle produkter og kreditgivning. 

____________________________________________________ 

Vi søger også en storkundechef til andelsboligområdet og en Assistant 

Account Manager, Tyskland. 

Har du spørgsmål, så kontakt vicedirektør Tom Ahrenst, tlf. 44 55 19 

53 (Udland) eller vicedirektør Steen Munk, tlf. 44 55 18 18 (Indland). 

Læs meget mere om stillingerne på nykredit.dk/job 

Nykredit er en Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de bærende 

elementer. I Koncernkunder rådgiver vi de største virksomheder, børsnoterede selskaber og 

institutionelle kunder i Danmark, de øvrige nordiske lande, England og Tyskland. Vi går nye 

veje for at finde nye muligheder for vores kunder. Det kræver store ambitioner, overblik, 

indlevelse og hårdt arbejde.

TEMA 

rå tider 

i filialen 


Farligt 

at passe 

sit job 

Lunten er blevet kortere blandt kunderne, 

særligt i storbyerne, lyder meldingen fra Nordea 

og Danske Bank. I 2010 noterede Danske Bank 

100 indberetninger om vold, trusler og chikane. 

En stigning på 40 procent på et år og det 

højeste antal nogensinde 

Af journalist Berit Villadsen 

Foto: Jakob Mark 

D 

et er blevet mere råt at være bankansat. Røverier, trusler og 

chikane er blevet en del af hverdagen i flere filialer. Og volden 

er eskaleret. Senest oplevede en kasserer i en Nordea-filial i 

Albertslund sidst i januar at få en kniv for struben af en psykisk syg 

mand, der senere endte med at blive skudt af politiet. En episode, som i 

flere af landets medier fejlagtigt blev gengivet som et bankrøveri, på 

trods af at der på intet tidspunkt var tale om et pengekrav. 

2010 tegnede sig for et kedeligt år for landets bankansatte. 132 

bankrøverier blev der ifølge Finansrådet begået, og det var 40 procent 

flere i forhold til året før. 2010 var også året, hvor Danske Bank kunne 

notere det højeste antal hændelser af vold, trusler og chikane mod sine 

ansatte nogensinde. 100 indberetninger blev det til. En stigning på 40 

procent i forhold til året før og en stigning på 150 procent i forhold til 

2007, hvor Danske Bank havde 40 registrerede hændelser. 

➼ 

Finans marts 2011 31

TEMA 

rå tider 

i filialen 

➼ 

”Vi har sat meget fokus på området, og det betyder alt andet 

lige, at der kommer flere indberetninger, idet folk bliver mere 

opmærksomme på problemet. Vi har et par tusinde frontpersonalemedarbejdere, 

som hver eneste dag ekspederer måske 

50-100 kunder hver dag. Så der er en enorm gennemstrømning 

af situationer, der kan eskalere til noget ubehageligt. Heldigvis 

udgør vold kun en mindre andel, men det er stadigvæk 

alt for mange tilfælde“, siger Danske Banks sikkerhedschef, 

Egil Blaabjerg. 

Ud af de 100 registrerede hændelser for vold, trusler og 

chikane i Danske Bank førte 50 til ophør af kundeforhold, 17 

af dem blev politianmeldt, syv involverede vold, og otte medarbejdere 

havde brug for psykologhjælp som følge af en 

hændelse. Ifølge Egil Blaabjerg afhænger opfattelsen af, hvor 

alvorlig en hændelse er, i høj grad af normalbilledet i filialen. 

I halvdelen af de registrerede indberetninger er der tale om 

voldsomt sprogbrug. Indberetningerne dækker over alt fra 

kundebeskyldninger om dårlig service med banden og råben 

til kontakt i privaten over indirekte og direkte trusler til vold 

mod personale og andre. 

Vold og trusler et storbyproblem 

Ifølge Danske Bank og Nordea er vold og trusler et udpræget 

storbyproblem. Nordea registrerer ikke på samme måde som 

Danske Bank vold, trusler og chikane fra centralt hold. Her bliver 

en volds- og trusselsepisode først registreret i systemet, 

hvis den lokale filial anmelder den som en arbejdsskade. Og 

Nordea har ikke oplevet en stigning i antallet af arbejdsskadeanmeldelser. 

Men meldingen fra bankens filialer særligt i 

hovedstadsområdet er ligesom fra Danske Bank, at det er 

blevet mere råt at være bankansat. 

”Lunten er blevet kortere. Medarbejderne i vores filialer i 

Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og 

møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet 

med, ’Jeg ved, hvor du bor’“, siger Jannie Schou fra Nordeas 

Sikringsafdeling. 

Ifølge Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen, 

påvirker samfundsudviklingen og finanskrisen kunderelationen 

meget. 

”Som verden er i dag, er det ikke blevet sjovere at være 

dansker. Der er rigtig mange, der har fået det sværere. Vi 

mærker det også indirekte. Flere og flere kunder har haft 

”Medarbejdere i vores filialer 

i Storkøbenhavn oplever oftere 

at blive kaldt luder, sæk og 

møgkælling, og i få tilfælde 

sker det også, at de bliver truet 

med, ’jeg ved hvor du bor‘“ 

Jannie Schou, Nordeas Sikringsafdeling 

vanskeligere ved at optage lån siden 2008. Der er flere og 

flere, der bliver presset. Det er der ingen tvivl om. Så det 

bliver mere og mere konfliktfyldt at være bankmedarbejder, 

i forhold til hvad det har været, især i nogle områder“, siger 

Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen. 

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, ser med 

stærk bekymring på udviklingen og det stigende antal indberetninger 

om hændelser af vold, trusler og chikane i Danske 

Bank. 

”Det er helt uacceptabelt, at kunderne synes, at det er 

acceptabelt at skælde medarbejderne ud. Medarbejderne 

passer bare deres arbejde. Jeg opfordrer alle banker til at tage 

en debat om, hvordan man skal tackle vold, trusler og chikane. 

Det er nødvendigt for medarbejderne, at bankerne har en klar 

politik på området“, siger Solveig Ørteby. 

Konfliktforebyggelse i højsædet 

I 2010 udpegede Danske Bank vold og trusler som sit største 

arbejdsmiljømæssige problem efter bankrøverier og et højtprioriteret 

indsatsområde. For at forebygge vold og trusler 


Profilen på en gerningsmand 

En person, der truer, slår eller chikanerer en bankansat, 

kan være hvem som helst. Danske Bank har forsøgt at 

opstille en profil på en gerningsmand, der ses oftere end 

andre. 

› En ”ung“ mand under 38 år 

› En person med nedsat kommunikationsevne 

med fx dansk som fremmedsprog 

› En person, der er presset økonomisk 

› En person, der tidligere har udtrykt frustration/ 

vrede 

› En person, der bliver overrasket over budskabet 

› En person, der føler sin stolthed ramt 

› En person med lavt selvværd 

› En person med misbrugsproblemer 

› En person i en svær følelsesmæssig periode 

(Kilde: Danske Bank) 

mod de bankansatte underviser banken nu i højere grad end tidligere 

sine medarbejdere i konfliktforebyggelse. Filialerne kan 

vælge mellem et morgenmøde med en psykolog eller et tretimers 

gåhjemmøde. Derudover har Danske Bank også indført en social 

alarm i form af en trådløs ringeklokke, som medarbejdere kan 

bruge til at alarmere kollegaen og få hjælp i en tilspidset situation. 

”I det øjeblik, man føler sig truet, skal man trykke på den rigtige 

overfaldsalarm og tilkalde politiet. Den sociale alarm er en mellemting 

mellem at gøre ingenting og råbe bål og brand. Du kan 

bruge den, hvis du føler, at situationen er ved at blive ubehagelig, 

og du har brug for, at der kommer en kollega og overtager samtalen. 

Jeg tror helt sikkert, at det har skabt mere tryghed i de 

filialer, som bruger den“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil 

Blaabjerg. 

Han anbefaler i endnu højere grad end tidligere de bankansatte 

at politianmelde en voldelig hændelse. Ifølge voldsofferlovgivningen 

er en politianmeldelse et krav, for at en voldsramt medarbejder 

kan komme i betragtning til erstatning. Det kan også være 

nyttigt at registrere på personalebladet i forhold til ens fremtidige 

arbejdskarriere. 

Ifølge Finansforbundets socialrådgivere kan dokumentationen 

for vold, trusler og røverier have stor betydning til brug i en eventuel 

arbejdsskadesag, hvis den bankansatte senere i sin karriere 

går ned med stress. Det ses ofte, at stresstærskelen er lavere 

hos folk, der har oplevet flere trusler og røverier igennem deres 

karriere. n 

➼ 


33

TEMA 

rå tider 

i filialen 

➼ 

Medarbejdere 

med hård hud 

I en Nordea-filial på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter er højrøstede 

kunder en del af hverdagen. I tilspidsede situationer forsøger medarbejderne at hjælpe 

hinanden og holde hovedet koldt og lade ord som ”fucking luder“ prelle af 

Af journalist Berit Villadsen 

Foto: Christoffer Regild 

Det er fredag den 2. juli 2010. 52-årige bankrådgiver Marianne 

Jørgensen har sidste dag inden ferien. Filialen er fyldt 

med kunder. En mand kommer ind ad døren. Han er højrøstet 

over for kassereren. Marianne spidser ører, for Nordea-filialen 

på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter har af og 

til højrøstede kunder. 

”Vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden, når 

stemmerne bliver højrøstede. Det kan være ved at stille sig 

bag skranken eller kassereren, der bliver truet“, siger Marianne 

Jørgensen. 

Den højrøstede kunde bliver sendt videre til en kunderådgiver. 

Ord som ”fucking luder“ giver genlyd i lokalet. Marianne 

overvejer at gå hen til kopimaskinen for at se, om kunderådgiveren 

er okay. Men hun tøver, da hun ser sin filialdirektør, Helle 

Schlosser, rejse sig og overtage ekspeditionen af den vanskelige 

kunde. Stemmelejet er stadig højt, og pludselig langer den 

ophidsede kunde ud efter direktøren. Han er rasende og ender 

med at rydde hele skranken med armen. Der er papir i hele 

lokalet. 

Tryk for pokker, tryk! 

34-årige Kristian Rasmussen husker det som et snevejr. Han 

sidder skråt bag ved skranken, hvor episoden udspiller sig, og 

har på daværende tidspunkt kun hørt og ikke set, hvad der er 

foregået. Snevejret bliver efterfulgt af en computerskærm, 

som kunden smider mod det nærmeste vindue. Ledningerne 

fra skærmen tager farten af kastet og gør, at ruden ikke 

smadres, og skærmen ”kun“ efterlader hak i vindueskarmen og 

en skærmramme på gulvet. 

Tryk, for pokker tryk, lyder det i lokalet! Overfaldsalarmen 

bliver aktiveret. Lidt senere ankommer politiet. Lukkeskiltet 

bliver sat på filialen, og de tilstedeværende kunder bliver bedt 

om at vente, til kassereren har sundet sig, og politiet har foretaget 

afhøringer. En kollega reagerer voldsomt på episoden. 

Og der bliver ringet til en psykolog. Kunderne bliver ekspederet 

og lukket ud. Psykologen ankommer, og kollegerne gennemgår 

sammen trusselsepisoden i frokoststuen. Det har de 

prøvet før. 

”Trusler er en del af hverdagen. I det område, vi er, er der 

mange kunder af anden etnisk herkomst. Det er tit mennesker, 

som har meget traumatiske oplevelser med i bagagen, og 

som måske er mentalt ustabile. Det kan selvfølgelig også være 

danskere. Men det er ikke hr. og fru Danmark. Det er mennesker, 

som er psykisk syge på en eller anden facon“, fortæller 

46-årige filialdirektør Helle Schlosser. 

Hold hovedet koldt 

Kristian Rasmussen har selv oplevet at blive truet af en kunde, 

som var psykisk syg. Det skete, efter at Kristian og en kollega 

gelejdede kunden ud, som på det tidspunkt spyttede og slog 

rundt. Det sidste, kunden gjorde, efter at han forlod filialen, 

var at pege mod Kristian og sige, ”Jeg kommer efter dig og 

skyder dig i morgen“. En ubehagelig oplevelse, som gjorde den 

efterfølgende dag til et helvede at komme igennem. Men Kristian 

synes, de har været gode til at tackle de vanskelige 

sager. Og så har det også givet dem lidt hård hud, som han 

siger. 

”Vi har talt rigtig meget om, hvad vi skal gøre for at tackle 

ophidsede kunder. Hvis vi har kunder, der er til gene både for 

personale og andre kunder, forsøger vi at føje kunden og 


Filialdirektør Helle Schlosser 

(tv.), Marianne Jørgensen og 

Kristian Rasmussen føler sig 

på trods af trusler og flere 

bankrøverier trygge ved at 

arbejde i filialen i Københavns 

Nordvestkvarter. 

glatte ud, så det ikke bliver ubehageligt. Vi er blevet klart 

bedre til at tale stille og roligt til dem og forsøge at afvise dem 

på en forståelig måde. Og det bliver sjældnere og sjældnere, at 

tingene udvikler sig. Vi kommer langt med at tale roligt og 

sige: Jeg forstår dig godt, jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så 

falder de for det meste ned“, siger 34-årige kunderådgiver 

Kristian Rasmussen. 

Ifølge filialdirektøren taler medarbejderne i Nordea-filialen 

forholdsvis meget engelsk. Flere af bankens kunder har ikke 

dansk som deres førstesprog. Og det er ikke ualmindeligt, at 

sprogbarrierer giver anledning til vanskelige kundesamtaler. 

Hvis den enkelte kunde har svært ved at læse bankens breve 

og forstå, hvordan bankforretninger i det hele taget fungerer i 

Danmark, er lunten typisk kortere. Andre gange kan et nej til 

at få udbetalt 500 kroner til at købe mad for igangsætte en 

trussel. 

➼ 


TEMA 

rå tider 

i filialen 

”Vi kommer langt med at tale 

roligt og sige: Jeg forstår dig godt, 

jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så 

falder de for det meste ned“. 

Kristian Rasmussen, kunderådgiver 

bankmand 

med lyst til 

at dræbe 

➼ 

”Det er en kalkuleret risiko i min hverdag. Det er bestemt ikke 

fedt. Men det er det heller ikke for socialrådgiverne på kommunekontoret. 

De bliver også udsat for nogle rigtig ubehagelige 

episoder med frustrerede klienter, der ikke kan få tingene 

til at hænge sammen i hverdagen. Sådan er det at have med 

mennesker at gøre. Økonomi kan presse folk meget og andre 

sociale forhold. Det går stærkt fra 0 til 100. Folk kan tænde af 

ret hurtigt”, siger filialdirektør Helle Schlosser. 

Det kan være svært at komme ovenpå 

igen efter en trusselsepisode. I 27 år har 

psykolog Torben Thaulow og hans 13 kolleger 

fra Psykologgruppen af 1984 arbejdet for at 

få kriseramte bankmedarbejdere tilbage i 

banken som hele mennesker 

Bak den truede op 

Den truende kunde røg senere til bankens inkassoafdeling, 

hvor han modtog en opsigelse af sit engagement i banken. 

Marianne, Kristian og Helle er stadig i filialen. De føler sig 

trygge her, til trods for, at filialen ud over trusler også har 3-4 

bankrøverier på sit cv. De har løbende en åben dialog om at 

tackle vanskelige kunder, og hvornår det er okay at trykke på 

overfaldsalarmen. Ifølge filialdirektøren er det en personlig 

vurdering, om man føler sig truet. Medarbejderne må hellere 

trykke en gang for meget frem for at blive mast op ad en væg. 

Til trods for mere end 10 år i filialen har Marianne Jørgensen 

aldrig personlig følt sig direkte truet. Men hun har været 

tæt på. Ud over at få en mappe kastet efter sig husker hun et 

kundemøde, hun skulle have med en kunde, der skulle sendes 

til inkasso. Kunden havde taget en kæmpestor mand med 

tatoveringer med sig. Det fik Marianne til at tilkalde en ekstra 

kollega og flytte mødet fra et aflukket kontor til et åbent kontor. 

Og det hjalp på utrygheden. 

”Det er frygtelig vigtigt, at man bakker den, der bliver 

truet, op. Til forskel fra et røveri er det sjældent, at kunden har 

bestemt sig for at være truende. Det accelererer over tid. En 

kunde bliver meget utilfreds og ender med at blive truende. I 

sådan en situation kan man godt føle sig lidt alene”, siger Marianne 

Jørgensen.n 

Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Dræb ham, dræb ham. Eller løb for livet! 

Det er voldsomme impulser, der bliver sat i gang, når en bankmedarbejder 

bliver truet på livet. Men overlevelsesinstinktet 

bliver ikke efterlevet. Bankens sikkerhedsforskrifter er plantet 

i rygraden på bankmedarbejderne. Bevar roen. Overlad kontrollen. 

Tryk på overfaldsalarmen. Giv ham, hvad han vil have. 

20-25 sekunder senere er han er ude ad døren. Det er ovre. 

For nu. 

”De fleste bankansatte kan ikke forlige sig med, at det fredelige 

menneske, de selv og andre synes, de er i banken, kan få 

så heftige, eventuelt morderiske følelser, når de bliver truet på 

livet. Følelserne passer ikke til rollen som serviceminded bankrådgiver 

og gør dem ubekvemme. Det betyder, at de undertrykker 

de heftige følelser, de får. Den tilbageholdelse bliver 

understøttet af sikkerhedsforskrifterne, som de har indøvet, 

og som de er rigtig gode til at efterleve – heldigvis, for de skal 

naturligvis efterleve sikkerhedsforskrifterne“, siger psykolog 

Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984. 

Sammen med 13 kolleger fordelt rundt i hele landet tager Torben 

Thaulow ud til bankfilialer og hjælper bankmedarbejdere 

med at blive hele mennesker igen efter en trusselsepisode. 


Psykologgruppen af 1984 blev oprindelig dannet på baggrund 

af et samarbejde mellem den daværende Privatbanken og Flyvevåbnet. 

Forsvarets succes med at bringe kriseramte piloter 

tilbage bag styrepinden var indgangsvinklen til at afhjælpe, at 

bankmedarbejdere, som havde oplevet røveri eller lignende, 

udviklede en fobi for at sidde ved kassen i banken. Fire psykologer 

sidder daglig på vagt til at rykke ud og yde såvel akut 

som opfølgende krisehjælp. 

Okay at ville dræbe 

Efter at de sidste kunder er lukket ud, og politiet har indsamlet 

spor og foretaget vidneafhøringer af såvel kunder som personale, 

sætter personalet sig sammen og forsøger sammen med 

psykologen at fortælle deres oplevelse af episoden. Hvad 

hørte, så og tænkte de? I fællesskab forsøger de at rekonstruere 

hændelsen. Ambitionen er, at medarbejderne får en fælles 

og måske mere realistisk erindring om hændelsen, som de 

efterfølgende kan bruge til at bearbejde oplevelsen med. 

Fælles psykologsamtaler er dog sjældent tilstrækkeligt til at 

bearbejde de fortrængte følelser, medarbejderne ofte bærer 

rundt på efter en trusselsepisode. Torben Thaulow og hans 

kolleger tilbyder derfor også individuelle psykologsamtaler for 

at få for eksempel kassemedarbejderen til at stå bag kassen 

og igen kunne se kunderne i øjnene. Det tager tid at få bankmedarbejderne 

til at forlige sig med, at det for eksempel er 

okay at have impulsen til at ville dræbe. 

”Du skal kunne gå ind i de impulser, du tilbageholdt under 

trusselsepisoden og ikke turde se i øjnene. Du skal kunne 

mærke dine reaktioner og finde udtryk for dem. Det kan for 

eksempel være at turde rumme en fantasi om at gøre det, du 

ikke gjorde i trusselssituationen – som at dræbe den truende 

person. Det handler om at erkende de heftige følelser og 

anerkende, at du har dem. Gør du det, så falder stresssymptomerne, 

og du får det ret hurtigt bedre”, forklarer Torben Thaulow. 

n 

Stresssymptomer 

efter overfald 

› Anspændthed: Du har spændingshovedpine, 

klump i halsen, ondt i nakken, hold i ryggen 

› Tankebesvær: Din korttidshukommelse, 

koncentrationsevnen og overblikket svigter 

› Energiforladt: Du føler dig uproduktiv, træt, 

og alt synes uoverkommeligt 

› Irritabel: Du kan ikke rumme almindelige krav 

fra kunder og kolleger 

› Skærpede sanser: Du reagerer på høje lyde, særlige karakteristika 

fra overfaldsøjeblikket. Havde den 

truende person fx sort maske og hætte, reagerer du 

voldsomt på folk, der bærer lignende beklædning etc. 

Kilde: Psykolog Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984 


globalt 

I finansverdenens 

komplekse system 

er fremtidens 

begivenheder 

altid uhørte 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel 

Joseph Vogl, forfatter til bogen 

Das Gespenst des Kapitals 

Banklækage 

En større amerikansk bank vil i starten af 2011 

blive det næste offer for WikiLeaks, kundgjorde 

Julian Assange sidste år. 

Assange, manden bag offentliggørelsen af 

diplomatiske indberetninger, der har rystet alverdens 

regeringer, afslørede ikke, hvilken bank 

det drejede sig om, men han fortalte, at han 

havde fået tusindvis af dokumenter af en 

unavngiven ansat i Bank of America. 

Uden at give detaljer sammenlignede han 

afsløringerne med Enron-skandalen. Til Forbes 

Magazine fortalte han, at “afsløringerne vil give 

et sandt og repræsentativt billede af bankernes 

adfærd på ledelsesniveauet på en måde, der vil 

stimulere til reformer“. ”Man kan kalde det korruptionens 

økosystem“, tilføjede han. 

Udsagnene gav naturligt genlyd i Wall Street. 

Men i forbindelse med offentliggørelsen af 

den meget kritiske bog om WikiLeaks-grundlæggeren, 

“Inside Wikileaks“ af Daniel Domscheit-Berg, 

antyder forfatteren, at dokumenterne 

ikke findes. 

”Hvis han havde haft dem, ville det have 

været ret iøjnefaldende, og så ville jeg have 

vidst besked“, sagde Daniel Domscheit-Berg 

på et pressemøde. 

Fuld skrue på skatten 

Til bankernes store fortørnelse bekendtgjorde 

den britiske regering i starten af februar, at den 

tidligere annoncerede øgede afgift på bankerne 

ville blive effektueret i fuld udstrækning allerede 

fra i år, og ikke som forventet ville blive 

langsomt indfaset. 

Dermed scorer regeringen 800 millioner 

pund ekstra – cirka syv milliarder danske kroner. 

Planen var oprindeligt, at afgiften skulle 

vokse til 2,5 milliarder pund næste år, og at den 

i år kun skulle være på 1,7 milliarder pund. Men 

finansminister George Osborne besluttede det 

altså anderledes. 

George Osborne argumenterede i BBC med, 

at bankernes overskud var blevet større end 

oprindeligt forventet, og han tilføjede, at han 

syntes, at bankerne skulle være klar over den 

øgede skat, så han kunne starte forhandlingerne 

om sektorens bonusordninger med dem på 

et fuldt oplyst grundlag. 

Afgiften på sektoren skal sikre, at bankerne 

yder et fair bidrag til samfundet, tilføjede han 

og understregede endnu en gang, at regeringen 

ønsker, at bankerne yder flere udlån, mere 

skat, større bidrag til samfundet og mindre bonusser 

end sidste år. 

Gadaffis uvorne sønner 

Ifølge ugemagasinet Der Spiegel har statsadvokaturen 

henlagt alle anklager om planlagt mord, 

ulovlig våbenbesiddelse og legemsbeskadigelse 

mod Saif-al Arab al-Gadaffi. Politidirektør Wilhelm 

Schmidbauer nøjedes med en kammeratlig 

samtale med den unge studerende ved 

Münchens Tekniske Universitet over en middag 

på luksushotellet Bayerischer Hof. Den unge 

mand er tilfældigvis den libyske diktator Moamma 

Gadaffis søn. 

At politiet farer frem med lempe, er voldsomt 

kritiseret i tyske aviser, men jo forståeligt nok, i 

og med at myndighederne så, hvad der skete, da 

den unge mands storebror Hannibal kom i karambolage 

med politiet i Geneve i Schweiz i 2008. 

Efter en nat i spjældet truede Hannibal ifølge 

dagbladet Politiken schweizerne med en atombombe, 

og hans far erklærede alpelandet krig, 

hævede sine milliardindeståender på schweiziske 

bankkonti (her kom finansen ind i den lidt vidtløftige 

historie), afbrød alt handelssamkvem og holdt 

to schweizere som gidsler i Libyen i to år. 

Måske kniber det med opdragelsen. Men opbakningen 

fejler da ikke noget. 


Storbankernes 

gyldne comeback 

Regeringer i den vestlige verden har givet banker alle 

fordele, fordi de er lige så væsentlige for moderne 

samfund som el- og vandværker. Men de har ikke betalt 

tilbage med samme mønt, kritiserer ugemagasinet Time 

”Banks are back“, skriver ugemagasinet Time i en kritisk 

gennemgang af, hvad der kom ud af finanskrisen 

og regeringernes forsøg på at reformere sektoren. 

JPMorgan Chase tjente 4,8 milliarder dollar i fjerde 

kvartal af 2010, en vækst på næsten 50 procent i 

forhold til året før. Barclays chef, Bob Diamond, der 

fik prygl af de engelske parlamentsmedlemmer for sit 

udsagn om, at det nu måtte være slut med at sige 

undskyld, formodes personligt at slutte året med en 

indtægt på omkring 13 millioner dollar. Og heller ikke 

Goldman Sachs medarbejdere går sultne i seng, 

selvom firmaet har holdt lav profil med bonusser, som 

langt hen ad vejen er konverteret fra kontanter til 

bundne aktier. 

Der er ikke noget i vejen med, at store banker 

tjener mange penge, skriver Zachary Karabell i ugemagasinet. 

Men vi er tilbage, hvor banker har enorme 

overskud, og hvor bankcheferne scorer gager, der 

langt overgår de gevinster, lotterispillere drømmer 

om, i en periode, der ikke er præget af vækst og 

overskud, men i en periode, hvor millioner af mennesker 

i USA og Europa er arbejdsløse eller underbeskæftigede, 

og i en epoke, hvor stater skærer 

drastisk i deres budgetter, til gene for studerende, 

skolebørn, børnefamilier, syge og gamle. 

Fordi banker er lige så væsentlige for moderne 

samfund som el- og vandværker, har regeringer givet 

banker alle fordele. Bankerne har nydt godt af renter 

på interbanklån tæt på nul. Men de har ikke betalt 

tilbage med samme mønt. De har ikke ført den ekspansive 

lånepolitik, der ifølge Time kunne bringe 

økonomien tilbage på sporet. I stedet har de puget 

penge sammen i deres egne kister. Selv vil bankerne 

påstå, at udlånene er vokset, men det er sket på 

baggrund af et drastisk fald i 2009, så i forhold til 

2008 er de stadig langt bagud. 

Noget af kreditklemmen kan man næppe klandre 

bankerne for, men derimod de nye love og regler, der 

skal reducere risici, indrømmer Time. 

Men har reformerne så for alvor fjernet systemiske 

risici? Nej, hævder magasinet. Mere end 300 

amerikanske banker er gået nedenom og hjem i de 

seneste tre år. Men det er små banker. De store banker 

er blevet større. Tre banker kontrollerer nu tilsammen 

30 procent af alle indskud i USA: Bank 

of America, JPMorgan Chase og Citibank. Alene 

JP Morgan Chase har over to billioner dollar i indskud 

og en forretning af uhørt kompleksitet. Reformerne 

har ikke gearet nogen amerikansk myndighed til at 

håndtere en eventuel krise i en sådan institution, og 

med Tea Party-folkene på sidelinjen er der heller ikke 

udsigt til, at offentlige instanser vil blive styrket i tilstrækkeligt 

omfang. Altså er vi tilbage i en situation, 

hvor der stadig er banker ”too big to fail“. 

Vi er tilbage i en situation, skriver Zachary Karabell, 

med enorme profitter, uhørte bonusser, systemiske 

risici, komplekse pengeinstitutter, som godt 

nok skal forsyne den moderne økonomi med nødvendig 

monetær smørelse, men hvis motiver ikke er 

samfundets fælles bedste, men deres egen profit. 

Vi er langtfra tilbage i en dynamisk vækst, hvor 

mindre virksomheder kan låne penge til at forfølge 

deres drømme og skabe job, og det i en global kontekst, 

hvor de kinesiske banker, bakket op af deres 

regering, har kastet sig ud i et sandt udlånsorgie. /ET 


39

Whistleblowing 

Skattely overlever 

WikiLeaks 

Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med 

deres afsløringer. Men selv om WikiLeaks nu kaster sig over skattely, så advarer 

folk med indsigt i skattelys indre mekanismer mod, at kampen er for ulige 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel 

Da den tidligere bankmand Rudolf M. Elmer afleverede 

to disketter med over 2.000 navne på klienter 

i skattely til WikiLeaks’ stifter, Julian Assange, i midten 

af januar, var det ikke kun 2.000 formuer, der 

gik en ukendt fremtid i møde. Det var også et 

grundstød mod hele tankesættet bag bankhemmelighed. 

I det mindste var det sådan, den internationale 

finanselite fik det formuleret, da den efterfølgende 

skulle analysere konsekvenserne af endnu en whistleblower, 

der udstillede råddenskaben i verdens 

skattely. 

For når en tidligere bankmand fra et skattely via 

internettet pludselig fik ørenlyd for sin utilfredshed 

på en global skala, varslede det ilde for bankhemmelighed. 

Sagen er bare, at folk, der kender skattely indefra, 

afviser en krise i globale skattely. Skattely har 

overlevet en finansiel krise og vil også ryste fænomenet 

med whistleblowere af sig. Faktisk trives de 

bedre nogensinde. 

John Christensen er netop en mand, der kender 

40 Finans marts 2011 

skattely indefra. Han er født på skattelyet Jersey og 

var i 10 år økonomisk rådgiver for øen (det nærmeste 

sådan en halv-autonom ø kommer en finansminister). 

Han ”afhoppede“ og er i dag leder af 

ngo’en Tax Justice Network, der prøver at modarbejde 

skattelys skadelige virkninger. 

“Ideen om, at internettets åbenhed sammen med 

organisationer som WikiLeaks vil lukke skattely, er i 

direkte modstrid med, hvad vi kan se“, forklarer 

John Christensen fra Tax Justice Networks kontorer 

i London. 

“Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om 

at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den 

måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at 

skattely er lige ved at afgå ved døden“, lyder det 

fra John Christensen, der dog påpeger, at Rudolf M. 

Elmers personlige opgør med sin fortid tjener et 

formål. 

Den slags private initiativer skaber nødvendig 

opmærksomhed om skattely, men omfanget er så 

beskedent i forhold til skattelyenes udbredelse, at 

det på ingen måde truer deres eksistens. 

Sagen er nemlig, at så store dele af den globale 

økonomi bliver kanaliseret gennem skattely, at det i 

praksis er umuligt at afvikle dem. 

”Der er tale om kæmpe andele af multinationale 

selskabers økonomi, der bliver kanaliseret gennem 

skattely. Vi taler om flerleddede konstruktioner af 

skuffeselskaber på flere kontinenter, og som generelt 

er designet til at være uigennemskuelige. Som 

et sidste element i skattelyenes palet er der selvfølgelig 

bankhemmelighed, men det udgør i virkeligheden 

kun et mindre element af de sindrige konstruktioner, 

som skattely er“, siger John Christensen. 

Selv hvis det viser sig, at Rudolf M. Elmers nye 

informationer indeholder prominente navne, så vil 

det være ekstremt svært at efterprøve sandheden 

af de påstande. 

“Folk bliver nødt til at forstå, at skattely over 

hele verden er indrettet efter, at det skal være 

umuligt at udforske dem“, siger John Christensen. 

Whistleblower med speget fortid 

Rudolf M. Elmers evne til for alvor at true skattely 

➼

Whistleblowing 

Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om 

at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på 

den måde tiltrække kapital. Der er ingen chance 

for, at skattely er lige ved at afgå ved døden“ 

John Christensen, leder af ngo’en Tax Justice Network 

➼ 

bliver yderligere kompliceret af, at Elmers egen 

historie er mere end almindeligt speget. For det første 

er det ikke første gang, at han lækker navne på 

kunder i skattely gennem WikiLeaks. Det gjorde 

han allerede for et par år siden. Det er dog uklart, 

hvordan de nye lækager adskiller sig fra de tidligere. 

Og det forhold, at Rudolf M. Elmer allerede én 

gang har lækket til WikiLeaks, får iagttagere til at 

spekulere på, hvor meget nyt der kan være i de nye 

filer. For hvorfor blev de så ikke brugt den første 

gang? Han ville have haft adgang til de samme 

informationer, da det efterhånden er tæt ved otte 

år siden, han forlod sin tidligere arbejdsplads. 

Washington Post peger i en kommentar på, at 

timingen måske skal ses i sammenhæng med stifteren 

af WikiLeaks’, Julian Assange, personlige udfordringer 

i form af anklagerne om voldtægt i Sverige. 

Måske havde Assange brug for en konkret sag, hvor 

han kunne vise sin gavn for samfundet og tilbyde 

sit nuværende værtsland, England, en tjeneste. 

Assange har således talt om at udlevere navnene til 

Englands agentur for økonomisk kriminalitet. 

Ydermere så er Elmers forhold til sin tidligere 

arbejdsplads mildt sagt belastet. Han påstår, at hans 

tidligere arbejdsgiver, den schweiziske bank Julius 

Bär, fik ham skygget af detektiver, og at han blev 

truet på livet af overordnede i banken. Han skulle 

angiveligt have fået at vide, at ”det ville være en 

god idé at dykke lidt i havet“. 

Banken nægter alt og siger, at han blot er bitter 

over, at han ikke blev forfremmet. 

Omvendt mistænker banken Rudolf M. Elmer for 

at have sendt breve med hvidt pulver til bankens 

hovedsæde, og han skulle have forfalsket et brev til 

Tysklands Angela Merkel, hvor der står, at hendes 

konti ville blive lukket, fordi de gemte illegale midler. 

Der er tale om et brev, som Rudolf M. Elmer allerede 

for et par år siden har lækket til WikiLeaks, og som 

han påstår er autentisk. 

Selv blev Elmer arresteret af schweizisk politi 

kort efter at have afgivet papirerne til WikiLeaks i 

denne omgang. Politiet ville undersøge, om han har 

forbrudt sig mod reglerne om bankhemmelighed. 

Diamantsmugleren fra UBS 

Et tidligere eksempel på en lækage førte til et større 

opgør med den schweiziske megabank UBS. 

En enkelt whistleblower, bankmanden Bradley 

Birkenfeld, blev pågrebet, mens han hjalp amerikanske 

kunder med at gemme deres formuer i skattely, 

hvilket tidligere har været beskrevet i Magasinet 

Finans nr. 6, 2009. 

Birkenfeld fortalte om storbankens systematiske 

arbejde med at skjule formuer for det amerikanske 

skattevæsen, i håb om at samarbejdet med myndighederne 

ville reducere hans straf. Blandt andet 

fortalte han, at de ansatte i banken, der tidligere 

Mafia opfandt skattely 

Da mafialederen Al Capone blev dømt 

for skatteundvigelse i 1931, kastede 

hans partner, Meyer Lansky, sig over 

arbejdet med at udvikle muligheder for 

at sende penge ud af USA for at få dem 

hvidvasket. Lansky blev i en skattemæssig 

forstand mafiaens hjerne, og 

han fik nedkæmpet alle anklager mod 

sig indtil sin død i 1983. 

Første destination efter Capones dom 

blev i 1932 de legendariske banker i 

Schweiz. Her udviklede han tilbagelåns-teknikken, 

hvor pengene først 

blev transporteret ud af USA i kufferter 

som diamanter, flybilletter, værdipapirer 

– alt af værdi, der kunne transporteres. 

Pengene blev deponeret i 

schweiziske konti, måske gennem en 

såkaldt Liechtenstein Anstalt, som er 

et anonymt selskab med en enkelt ejer, 

for at gøre det endnu mere uigennemskueligt. 

Den schweiziske bank ville så 

låne penge til mafiosoen i USA, og 

dermed var de penge, der kom tilbage 

til USA, blevet hvidvasket. 

I 1937 havde Lansky gang i kasinooperationer 

i Cuba, som var langt væk 

fra de amerikanske skattemyndigheder. 

Essentielt fungerede Cuba som hvidvaskningscentral 

for mafiaen. 

Derefter spekulerede Lansky over, 

hvordan erfaringerne fra Cuba kunne 

overføres til en ny destination. En lille 

ø-destination, hvor politikerne kunne 

bestikkes, og samtidig tæt på USA: 

Bahamas blev det oplagte mål. 

Derefter fulgte det ene lille ø-rige 

efter det andet. Caribien blev en yndet 

destination for hvidvaskning af både 

nordamerikanske og sydamerikanske 

mafia-formuer. 

(Kilde: Nicholas Shaxson, Treasure Islands: 

Tax Havens and the Men Who Stole the World) 


havde verdens største afdeling for wealth management, 

ikke veg tilbage for at smugle diamanter i 

tandpastatuber for at skjule kundernes formuer for 

myndighederne. 

Birkenfelds afsløringer gav et blik ind i en beskidt 

del af en poleret finansverden, og USA erklærede 

total krig mod UBS ved at stævne dem. 

Men sagerne om de højtprofilerede whistleblowere 

peger på det indbyggede dilemma bag whistleblowere 

i skattely. For hvis skattely har ry for at 

være tågede og spegede affærer, så er motiverne 

bag whistleblowere i verdens forskellige skattely 

også tågede og spegede. Troværdigheden er med 

andre ord temmelig belastet. 

Skattely har aldrig haft det bedre 

En ny bog om skattely, Treasure Island, skrevet af 

den britiske forfatter Nicholas Shaxson, peger på, 

at selv om politikere over de seneste år højlydt 

har kæmpet mod skattely, så har sager som dem 

fra WikiLeaks eller før det de informationer, som 

whistlebloweren Bradley Birkenfeld udleverede til 

USA’s skattemyndigheder, langtfra medført et 

effektivt opgør med skattely. 

Ifølge bogen er det en illusion at tro, at åbenheden 

fra internettet kan afvæbne de systemer 

og forskellige former for bankhemmelighed, som 

skattely betjener sig af. Systemerne er simpelthen 

for komplekse. 

“Mere end halvdelen af den globale handel 

passerer, på papiret i hvert fald, gennem skattely. 

Mere end halvdelen af alle bankers aktiver og en 

tredjedel af investeringerne for multinationale 

selskaber ryger gennem offshore-destinationer. 

Internationale medier har siden begivenheder i 

2008 og 2009 (Bradley Birkenfelds afsløringer og 

siden USA’s opgør med storbanken UBS, red.) skabt 

det indtryk, at skattely er under afvikling eller i 

hvert er inde i en proces med at blive tæmmet. Det 

modsatte er tilfældet. Skattely har aldrig haft det 

bedre – og vækster hastigt”, lyder det advarende 

i bogen Treasure Island af Nicholas Shaxson. 

I en dansk sammenhæng peger SKAT på, at man 

aldrig helt kan gardere sig mod folk, der virkelig 

vil skjule formuer i skattely. 

“Men vi kan i hvert fald sige, at der i de seneste 

år er åbnet op for udveksling af oplysninger på en 

niveau, som vi ikke tidligere har set. Hele Europa og 

mange destinationer i Fjernøsten er dækket. Det 

betyder, at man i dag virkelig skal tænke sig om, hvis 

man vil skjule penge“, siger Skatteministeriets 

ekspert i international beskatning, Ivar Nordland, 

fagdirektør for international beskatning. 

Han peger dog også på, at ideen om, at skattely 

på et tidspunkt helt vil forsvinde, nok er naiv: “Der 

vil altid være ét land et eller andet sted, der vil gøre 

sig attraktiv med bankhemmelighed“, lyder det. n 

SKAGEN Fondene – en anderledes investeringsforening 

Vi er til for dig og dine kunder 

Siden start i 1993 har vi leveret over 16 % i 

gennemsnitligt årligt afkast efter omkostninger 

i vores tre aktiefonde. 

director.dk 

SKAGEN Fondene er en norsk investeringsforening med kontor og 7 

ansatte i København. Vi tilbyder tre aktiefonde; SKAGEN Global, SKAGEN 

Kon-Tiki og SKAGEN Vekst, samt en obligationsfond SKAGEN Tellus. 

Ønsker du svar på dine eller dine kunders spørgsmål 

eller mangler du generel information? Så ring til os eller 

send os en mail på kundeservice@skagenfondene.dk 

Du kan læse meget mere om SKAGEN Fondene i 

vores brochure, som du finder sammen med dette blad. 

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev 

vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010 

Kontakt os på 70 10 40 01 

eller skagenfondene.dk 

Kunsten at anvende sund fornuft 

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. 


43

ankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

Har du sat penge i ølsparekassen? 

I dag skal man forbruge sine penge af hensyn til samfundsøkonomien. 

Men engang ansås det modsatte som løsningen på samfundets problemer. 

Det skabte mange kreative idéer for at få folk til at spare op 

En kvinde i USA fik i begyndelsen af 1880’erne en god idé. 

Udvandret fra Dresden i Tyskland i 1870’erne havde hun bosat 

sig i New York, hvor hun forsøgte at hjælpe fabriksarbejderne 

med et praktisk problem: børnepasning. Metoden var oprettelsen 

af fabriksbørnehaver. Men da drift af børnehaver ikke ansås 

som hverken fabrikkens eller det offentliges opgave, måtte 

andre måder findes for at skaffe midler til veje. Hun fik så den 

idé at oprette ølsparekasser. 

Det gik i al sin enkelthed ud på, at når fabriksarbejderne efter 

dagens slid mødtes på byens værtshuse, så skulle de, i stedet 

for at købe dagens sidste øl, kaste pengene herfor i en opstillet 

kasse – ølsparekassen. Pengene skulle bruges til at oprette og 

drive børnehaver for arbejdernes børn. 

Hvorvidt tiltaget blev en succes, er uvist. Men det er et 

eksempel på den kreativitet, som opstod i 1800-tallet, hvor 

idéen om opsparing i sparekasser bølgede hen over det meste 

af den vestlige verden. Og det var således ikke kun almindelige 

sparekasser, der oprettedes rundtomkring, hvilket ølsparekasserne 

i New York antyder. 

I England pålagde parlamentet i 1856 landets søfarende at 

oprette skibssparekasser, så søfolkene ikke brugte pengene på 

druk og svir, når de gik i land. I stedet skulle kaptajnen sørge for, 

at en del af lønningerne endte i en aflåst kasse i hans varetægt. 

Idéen om skibssparekasserne udbredtes hurtigt til lande som 

Frankrig, Holland, Italien og Rusland. Men, så vidt vides, ikke til 

Danmark. 

Også fabriksarbejderne skulle holdes fra letkøbte fristelser. 

I deres tilfælde var det et generelt problem, at almindelige sparekasser 

kun havde åbent, når arbejderne befandt sig på deres 

arbejdsplads. Derfor blev fabrikssparekasser udbredt i det meste 

af Europa. I Danmark havde man fabrikssparekasser på for 

eksempel Tuborg og på B&W. 

På samme måde forsøgte man også at nå andre mindrebemidlede 

befolkningsgrupper med særlige sparekasser. Herunder 

huslejesparekasser, tyendesparekasser, øresparekasser 

og skolesparekasser. 

På godset Lerchenborg ved Kalundborg tog grev Lerche et 

meget håndfast ansvar for sine ansattes opsparing. I 1872 

oprettede han en sparekasse for sine medarbejdere. Og det var 

ikke en sparekasse, man frivilligt kunne benytte. Det foregik 

derimod med tvungne indbetalinger. 

For hver præsteret arbejdsdag tilbageholdtes fem øre af 

lønnen, som greven så indsatte på medarbejderens konto i sparekassen. 

Til gengæld tilføjede greven yderligere 5 øre som en 

belønning til spareren. Og ikke nok med det; for hvis medarbejderen 

besluttede at spare yderligere op af sin løn, så tillagde 

greven også dette beløb som en belønning. Altså en særdeles 

fordelagtig ordning for den medarbejder, som var dygtig til at 

spare op. 

Pengene blev indsat i Kalundborg Sparekasse, og her var de 

bundet for tre år ad gangen. Og når de tre år var gået, kunne 

medarbejderen vælge at forny perioden med yderligere tre år. 

Med en klækkelig belønning fra greven naturligvis. 70 personer 

på godset var en del af denne ordning, hvoraf størstedelen må 

formodes at være unge mennesker, der på denne måde fik 

muligheden for en særdeles god start på voksentilværelsen. 

Således skabte man individuelle opsparingsmuligheder 

dengang. Efterhånden blev det hele institutionaliseret med 

”rigtige“ sparekasser. I dag har børn knap nok en sparebøsse på 

deres værelse. 


finanskronik 

Vækstkautioner 

vinder frem 

Af Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden 

Statens kautionsordning, Vækstkaution, bliver 

brugt betydeligt mere, end mange har 

indtryk af. Pengeinstitutterne er blevet 

beskyldt for ikke at ville bruge kautionerne, men et 

hurtigt kig på fakta afslører et andet billede. I 2010 

har stort set alle pengeinstitutter brugt kautionerne, 

og der blev givet tilsagn om kaution for lån til 

hele 334 virksomheder for et samlet udlån på tæt 

ved 1,2 milliarder kroner. Interessen har været på 

samme høje niveau her i starten af 2011. Alene 

volumenen i lånene afliver effektivt myten om, at 

erhvervsrådgiverne hænger i bremsen og ikke kan 

se mulighederne i at bruge Vækstkaution til at låne 

mere ud til perspektivrige virksomheder. Den holder 

simpelthen ikke. 

Vores oplevelse er, at pengeinstitutterne i stadig 

stigende omfang indarbejder Vækstkaution i den 

daglige rådgivning af deres kunder. Et godt eksempel 

er Brændstrup Maskinfabrik, der i dag har Bo 

Fischer Larsen i spidsen. Han fik for et år siden et lån 

i sin bank til at overtage maskinfabrikken fra den 

tidligere ejer. Bo er en dygtig direktør med en fornuftig 

strategi for virksomheden med 50 ansatte. 

For at få finansiering via et holdingselskab til at falde 

på plads anvendte hans bank Vækstkaution til at 

afdække risikoen. 

Eksemplet er meget typisk og illustrerer præcis, 

hvilken situation Vækstkaution er målrettet til. Er 

der tale om en sund virksomhed med en fornuftig 

plan for forretningsudvikling og en kompetent 

ledelse, kan en vækstkaution være med til at sikre 

den nødvendige finansiering, hvis det kniber med 

sikkerhederne. Ingen kan være interesserede i at 

understøtte dårlige forretninger eller opfordre til at 

tage dumdristige chancer. I stedet handler det om 

at hjælpe væksten på vej i de gode virksomheder, 

der har svært ved at opnå den nødvendige bankfinansiering. 

Men hvad ved vores kautionschefer så om virksomheder 

og de udfordringer, erhvervsrådgiverne 

står over for i dagligdagen? Jo, vi har faktisk et godt 

indblik i virksomhedsfinansiering og den finansielle 

sektor. Vores kautionschefer er alle bankuddannede 

og har mellem 10 og 40 års erfaring med erhvervsrådgivning 

fra blandt andre Nordea, Jyske Bank og 

andre finansielle virksomheder. De kautionschefer, 

der behandler landbrugssager, har sågar selv mindre 

landbrug. Når vi får lejlighed til at fortælle om vores 

kautionschefers baggrund, plejer den sidste flig af 

bekymring over, om vi skulle være statslige skrankepaver, 

at forsvinde. 

Vi hører indimellem også, at det er en bureaukratisk 

og langsommelig proces at søge om vækstkaution. 

Vi beder som udgangspunkt om de samme 

oplysninger, som virksomhedens bank i forvejen har 

tilvejebragt for at kunne kreditvurdere virksomheden. 

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 

lige under tre uger, hvori er inkluderet et obligatorisk 

besøg hos virksomheden, dialog med banken og 

alt papirarbejde. Vores rekord for godkendelse af en 

kautionsansøgning er tre dage. Tungt og bureaukratisk? 

Døm selv. n 

Rolf Kjærgaard 

er vicedirektør i Vækstfonden 

med ansvar for 

Vækstkaution. Han er 

daglig leder for et team 

på 15 medarbejdere, som 

udelukkende arbejder 

med kautionsordningerne 

Vækstkaution og kom-igang-lån. 

Rolf Kjærgaard 

har tidligere været konsulent 

i EU-Kommissionen 

og Erhvervsministeriet. 


45

fede 

om lyd 

Af Anders C. Østerby, 

freelancejournalist 

Lyden af penge, bøf og cola 

Vinyl eller cd-lyd? 

Stemmer generer mest 

En isbjørn vandrer hen over et snelandskab på biograflærredet 

og bliver til Nordisk Films logo, hvorefter en 

Coca-Cola åbnes og hældes op i et glas. Bliver du tørstig? 

I så fald er det ikke helt tilfældigt. En af de mest effektive 

lyde i reklamer er nemlig lyden af sodavand, der 

hældes op i et glas. Det viser en undersøgelse, som den 

danske brandekspert Martin Lindstrøm har foretaget. 

Babylatter topper listen over de mest magtfulde 

lyde. Ifølge Martin Lindstrøm, fordi kvinder simpelthen 

er programmerede fra naturens side til at reagere på 

den. Mænd er lidt mere ligeglade. 

En overraskende toer på listen er lyden af mobiltelefonens 

vibrator, som ifølge Martin Lindstrøm er så 

magtfuld, fordi studier viser, at folk bliver stressede af 

insisterende ringetoner, og fordi mange i dag sætter 

deres telefoner på lydløs. 

Lyden af penge – eller rettere hæveautomaten – er 

tilsyneladende en af de lyde, der aktiverer os allermest, 

hvilket for brandguruen er et tegn på grådighed. To andre 

virkningsfulde lyde er lyden af en bøf, der steger, og 

en cigaret, der tændes og inhaleres. 

Kilde: Berlingske Business 

Er du vokset op med vinylplader? Så vil du måske 

– som så mange andre i en nærmest religiøs diskussion 

om lydkvalitet – hævde, at lyden på den 

analoge vinylplade er langt bedre end lyden på 

de digitale medier. Men det er lidt af en myte, forklarer 

lektor Flemming Christensen fra Institut for 

Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. 

”Hvis man ser helt nøgternt på lydkvaliteten, er 

der ikke noget ekstra at hente på pladen i forhold 

til cd’en. Snarere tværtimod, fordi pladen 

er mere sårbar over for mekanisk slid. Efter 20 afspilninger 

er lyden ikke længere den samme, mens 

cd’en ikke oplever en gradvis kvalitetsforringelse“, 

siger Flemming Christensen, som også har et lydmæssigt 

bud på, hvorfor mange alligevel sværger 

til lp’en. 

”Pladen har for eksempel knitren i lyden og 

nålestøj i indløbssporet, som gør os opmærksom 

på, at vi lytter til et andet medie end en cd. For mig 

at se handler det om præferencer, og hvilket medie 

man er vokset op med“. 

2010 var ifølge en amerikansk opgørelse det 

år, hvor der blev solgt flest vinylplader siden 1993. 

Hvem har ikke haft en kollega, der talte meget og 

højt i telefon, eller en, der havde en gennemtrængende 

latter? Ifølge en analyse fra FDB Analyse 

er 40 procent af danskerne generet af støj i hverdagen, 

og det er særligt andre folks stemmer, der virker 

forstyrrende. 

”Stemmer er retningsorienterede og modulerede 

lyde, det vil sige med variation, og de lægger mere 

beslag på vores opmærksomhed end dybe, lavfrekvente 

lyde, som vi ikke kan bestemme retningen af“, 

forklarer Søren Peter Lund, arbejdsmiljøforsker i Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Ifølge Søren Peter Lund forstyrrer selv lave stemmer, 

og det har ingen betydning, om vi forstår, hvad 

der bliver sagt. Gælisk er eksempelvis lige 

så forstyrrende som engelsk. Når man selv skal tale, 

hæver man stemmen, indtil man overdøver baggrunds 

støjen – og sin egen stemmes ekko. Faktisk 

viser målinger ifølge Søren Peter Lund, at man taler 

seks-syv dB over baggrundsstøj. 

Historien melder ikke noget om, hvor forstyrrende 

stemmerne i ens eget hoved er for koncentrationen. 


Unikt samarbejde om risikostyring 

Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank har sammen med en række parter i forskningsverdenen 

sat kursen mod at finde et nyt programmeringssprog for risikostyring Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk 

forskning 

De fire store banker Danske Bank, Jyske Bank, Nordea 

og Nykredit har indledt et enestående samarbejde 

med forskningsverdenen og to finans-it-virksomheder 

for at udvikle et nyt programmeringssprog, 

så bankerne bedre kan vurdere risiko. Parterne bag 

forskningscenteret, som kalder sig HIPERFIT, er 

samlet af netværksorganisationen CFIR (Copenhagen 

Finance IT Region), som arbejder for at bringe 

mere forskning og innovation til finans- og it-området 

i Danmark. 

”Det er første gang, vi har lavet et samarbejde på 

det her niveau. Det er en kæmpe succes, at det har 

ladet sig gøre”, bemærker erhvervskonsulent hos 

CFIR Anders Pall Skött. 

HIPERFIT, som står for Functional High-Performance 

Computing for Financial Information Technology, 

er særligt aktuelt, fordi risikostyring er blevet 

mere kompliceret siden finanskrisen. Måden, man kan 

håndtere det på, er ved at regne på tallene. Og netop 

her falder de nye it-løsninger, som HIPERFIT udvikler, 

på et tørt sted. 

Forskningssamarbejdet skal munde ud i et nyt 

programmeringssprog til computere, der kan håndtere 

langt flere datamængder, end det er muligt i dag. 

Det vil sige, at forskerne vil opfinde nyt software, der 

kan tale sammen med mange flere beregningsenheder, 

end der normalt er inde i en processor i dag. Det 

er, hvad man også kalder parallel hardware. På den 

måde vil man kunne håndtere rigtig meget data rigtig 

hurtigt. 

Men for professor ved Datalogisk Institut Fritz 

Henglein, der er forskningsleder af centeret, er det 

ikke kun et spørgsmål om at skabe hurtighed i systemet. 

”Det er vigtigt, at programmet skal kunne 

udtrykke analysen klart, sådan så det kan benyttes af 

domæneeksperter uden hjælp fra it-ansatte”, påpeger 

han. 

De næste seks år skal han sammen med kollegaer 

lede 10 ph.d.-studerende på Datalogisk Institut ved 

Københavns Universitet, som er vært for centeret. 

Det høje ambitionsniveau, der er lagt i projektet, 

har også haft en økonomisk gevinst. Det Strategiske 

Forskningsråd har for nylig valgt at støtte centeret 

med 31,4 millioner kroner. 

Foruden støttekronerne lægger bankerne selv et 

tocifret millionbeløb. n 

it-klubben 

FyRAFtenSMøDe: MultikultuRel GlobAl SoFtwAReuDViklinG 

Via samarbejdet i CFiR arbejder Finansforbundet løbende 

for, at der bliver sat fokus på de elementer ved fremtidens itudvikling, 

der giver udviklingsmuligheder for den finansielle 

sektor. 

På CFiR-fyraftensmødet den 26. april, som afholdes i Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, 1411 københavn k, sætter CFiR 

nu fokus på, hvordan man kan udvikle it-værktøjer, der bygger 

globale broer på tværs af tid, sted og kultur. 

De fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og 

agerer i stigende grad i en global kontekst - det gælder ikke 

mindst banker og finans-it-virksomheder, der har meget af 

deres it-udvikling udenfor landet. Global softwareudvikling er 

i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksomhederne 

et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde 

på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre den globale 

software-udvikling. 

Hør bl.a. oplæg fra it-områdedirektør i SDC, Annette lotz, 

samt Associate Professor, Ali babar Muhammad, som forsker 

i at udvikle teknologier, der effektivt bygger bro mellem geografiske, 

tidslige, og kulturelle forskelle. 

Arrangementet vil være på engelsk. 

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside 

www.finansforbundet.dk/it

det 

juridiske 

hjørne 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare 

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Fritstillet med håndjern 

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator 

Illustration Mads Berg 

Det er helt åbenbart, at man skal være loyal over for 

sin arbejdsgiver, mens man er ansat, men det er 

måske mindre kendt, at man også skal være det, 

efter at ansættelsesforholdet er opsagt. 

Helt naturlige reaktioner på en opsigelse kan 

være vrede, skuffelse, chok og endda for nogle et 

behov for hævn – ”jeg skal vise jer, hvem der ler 

sidst …“. Andre reagerer med lettelse over, at de nu 

er tvunget til at handle – opsigelsen bliver en mulighed 

for forandring. Uanset hvordan man måtte reagere 

instinktivt på en opsigelse, er realiteterne, at 

man pludselig befinder sig i en situation, hvor man 

skal til at finde et andet arbejde. 

Nogle arbejdsgivere vælger at fritstille opsagte 

medarbejdere i forbindelse med opsigelsen. Nogle 

oplever at blive ”ubetinget fritstillet“, mens andre 

blot bliver ”fritstillet”. Begrebet ”ubetinget fritstillet“ 

giver ofte anledning til tvivl, da det er uklart, hvad 

der præcist ligger i ”ubetinget“. Er man det mindste i 

tvivl, skal man sørge for at få det afklaret, da tvivlen 

kan komme en til skade. 

Er man fritstillet, skal man være opmærksom på, 

at det blandt andet betyder, at man skal prøve at 

finde andet arbejde, så ens tidligere arbejdsgiver kan 

modregne den nye indtægt i en del af den løn, man 

ellers skulle have haft fra sin gamle arbejdsgiver 

indtil opsigelsesvarslets udløb. Dette falder mange 

for brystet. For mange er det helt urimeligt, at de 

først skal opsiges, dernæst fritstilles – måske endda 

mod deres eget ønske – og så oven i hatten skynde 

sig at finde et andet arbejde, så deres gamle 

arbejdsgiver kan slippe billigere ud af opsigelsesvarslet?! 

Uanset om man synes, det er fair eller ej, skal 

man forsøge at finde andet arbejde og kan blive 

afkrævet dokumentation for, at man har gjort et 

ærligt forsøg på at begrænse sit krav på løn i opsigelsesperioden 

ved for eksempel at have tilmeldt 

sig jobcenteret. 

Vælger man at lade jobsøgningen ligge for en 

stund og i stedet nyde fritstillingsperiodens frihed 

med tilhørende løn, risikerer man at blive bortvist, 

hvilket indebærer, at lønnen stoppes. Derudover 

risikerer man et erstatningskrav fra den tidligere 

arbejdsgiver, som måske har betalt mere i løn, end 

han behøvede, hvis man havde levet op til sin forpligtelse 

til at finde andet arbejde. 

Nu er det jo ikke alle, der synes, at det er lykken 

at ligge på langs i en fritstillingsperiode, og mange 

kaster sig derfor straks over jobsøgningen. Spørgsmålet 

er så, om de har frit valg på alle hylder, eller 

om der også her er sten på vejen. 

Umiddelbart kunne man tro, at ”fritstillet“ betyder 

”frit stillet“, så man frit kan tage andet arbejde i 

sin opsigelsesperiode. Helt så ligetil er det desværre 

ikke. 

Når man er fritstillet, er man stadig ansat og får 

løn. Det indebærer blandt andet, at man skal være 

loyal over for sin tidligere arbejdsgiver i opsigelsesperioden. 

Loyalitetspligten er ikke defineret ved lov, 

og forståelsen af begrebet er da også under løbende 

forandring og tilpasning efter udviklingen i samfundet. 

Det ligger dog helt fast, at loyalitetspligten i en 

opsigelsesperiode blandt andet betyder, at man ikke 

må omtale sin arbejdsgiver negativt. Derudover 

betyder det, at man ikke må konkurrere med sin 

tidligere arbejdsgiver, så længe man er ansat – det 

vil sige indtil opsigelsesvarslets udløb. 

Konklusionen er altså, at man som fritstillet 

1. er forpligtet til at prøve at finde andet arbejde, 

så ens tidligere arbejdsgiver har mulighed for at 

begrænse sine lønudgifter i opsigelsesperioden 

OG 

2. er forhindret i at finde andet arbejde i en konkurrerende 

virksomhed, så længe man stadig er 

ansat og lønnet af sin tidligere arbejdsgiver. 

Netop i Finansforbundets medlemsskare er disse 

krav ofte meget svære at håndtere, fordi vores 

medlemmer for en stor dels vedkommende jo er 


Rettelse til svar i sidste nummer 

I svaret til Steen Jensen i Finans nr. 2 2011 står, at der vil ske modregning i ledighedsydelsen, hvis der 

er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere ansættelsesforhold. Det er hovedregelen. 

Der er dog kommet en undtagelse og forbedring på dette område, idet der ikke længere skal ske 

fradrag for pensioner, som er et led i et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales som følge af 

tab af arbejds- eller erhvervsevne. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl, socialrådgiver 

? 

? Fra deltid til fuld tid på 14 dage 

I den virksomhed, hvor jeg arbejder, er der en medarbejder, der 

er gået fra deltid til fuld tid efter bare 14 dages varsel. Kan man 

virkeligt det? 

Med venlig hilsen 

Dorte Pedersen 

bankfolk – altid har været det og altid vil være 

det. Det ligger lige til højrebenet, at man som 

bankuddannet egner sig allermest til at 

arbejde i en bank. Udfordringen ligger i, at 

arbejde i en bank alt andet lige vil være konkurrerende, 

hvis man er opsagt og fritstillet 

fra en anden bank. Hvad gør man så? Kan man 

virkelig havne i en situation, hvor man er nødt 

til at tage arbejde som for eksempel skolepedel 

for at undgå bortvisning? 

Nej, helt så galt er det dog ikke. Man kan 

godt opfylde sin tabsbegrænsningspligt ved 

blot at søge relevante, passende stillinger, 

der ligger inden for ens uddannelse/erfaring. 

Hvis der ikke er nogen relevante stillinger at 

søge, behøver man altså ikke ty til helt nye 

græsgange af frygt for at blive bortvist. 

Hvad gør man så, hvis man meget gerne vil 

hurtigt videre efter en opsigelse og ved, at 

man egner sig allerbedst i den samme branche, 

som man må forlade? 

Vores råd er at tage problemet op allerede 

i forbindelse med opsigelsen, hvor man kan 

gøre opmærksom på, at man gerne vil søge 

ansættelse inden for samme branche og dermed 

med stor sandsynlighed hos en konkurrent. 

De fleste arbejdsgivere kan godt se 

fidusen i at lade opsagte medarbejdere tage 

ansættelse hos konkurrenter, da det jo giver 

større mulighed for modregning i lønnen. 

Kan man ikke få arbejdsgiveren til at 

begrænse loyalitetspligten, skal man overholde 

den, så længe man er ansat. 

Hvad gør man så, hvis man får tilbudt 

drømmejobbet hos en konkurrent, og de vil 

have, at man tiltræder før udløbet af opsigelsesvarslet? 

Hvis man ikke kan få lov til at 

konkurrere, er der en sidste mulighed; nemlig 

selv at opsige sin stilling (kontraopsige), så 

man forkorter opsigelsesvarslet. Kontraopsigelse 

skal ske med en måneds varsel til en 

måneds udløb. Efter udløbet af kontraopsigelsen 

er man frit stillet i forhold til at konkurrere 

(selvfølgelig forudsat at man ikke har 

en konkurrenceklausul …). n 

Svar 

En ændring fra deltid til fuldtid er altid en væsentlig stillingsændring, 

som skal varsles med medarbejderens individuelle 

opsigelsesvarsel. Medarbejderen kan dog altid selv give afkald 

på varslet, hvis man gerne vil op i tid hurtigere, så mon ikke det 

er det, der er sket i dit eksempel? 


Karen Bay, konsulent 

? Nyt job hos konkursramt 

Jeg har lige fået nyt job, og ifølge den ansættelsesaftale jeg har 

skrevet under på, så skal jeg tiltræde den 1. april 2011, men nu 

er min nye arbejdsgiver gået konkurs og er blevet overtaget af 

statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet og hvad så 

med mig – jeg har jo sagt mit gamle job op? Har jeg overhovedet 

et job efter 1. april 2011? 

Venlig hilsen 

Mette Petersen 

Svar 

Når et pengeinstitut bliver overtaget af Finansiel Stabilitet 

betyder det i forhold til medarbejderne i pengeinstituttet, 

at de rent juridisk stilles som om, at der havde fundet en 

virksomhedsoverdragelse sted. Virksomhedsoverdragelsesloven 

beskytter medarbejderne. Det følger af virksomhedsoverdragelsesloven, 

at Finansiel Stabilitet, som er dem der 

overtager pengeinstituttet, er forpligtet af den individuelle 

ansættelsesaftale, som du har indgået. Det gælder også for 

endnu ikke opfyldte forpligtelser fra tiden inden overdragelsen 

- eller konkursen i dit tilfælde. Så konklusionen er, at du 

kan støtte ret på din ansættelseskontrakt overfor Finansiel 

Stabilitet, og derfor skal du påbegynde dit nye ansættelsesforhold 

den 1. april 2011. Du skal selvfølgelig være 

opmærksom på, at Finansiel Stabilitet har samme rettigheder 

i forhold til opsigelsesbestemmelserne i din ansættelseskontrakt, 

som pengeinstituttet havde. 


Christina Nøhr Lørrits, juridisk konsulent 


a jour 

Overskud på 68 millioner 

meddelelser 

nyheder 

servicetilbud 

Finansforbundets årsregnskab for 2010 viser et 

overskud på 68,1 millioner kroner, hvilket både 

Hovedbestyrelsen og Repræsentantskabet finder 

tilfredsstillende. Forklaringen på det positive resultat 

er især, at forbundets værdipapirer har givet et 

bedre afkast end ventet. Samtidig er der brugt 

færre ressourcer i sekretariatet end forventet. 

Nyt om § 2agodtgørelse 

Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som 

man får, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse. 

Tidligere retspraksis havde afgjort, at man ikke fik godtgørelse, hvis 

man kunne gå på pension, og det kan de fleste i vores sektor, når de er 

fyldt 60 år. 

Ingeniørernes fagforening betragtede det som aldersdiskriminerende, 

og der blev lagt sag an ved domstolene. Sagen verserede ved 

Vestre Landsret og blev omtalt i medierne som ”Ole Andersen- sagen“. 

Undervejs i sagen blev EU-Domstolen inddraget, for de danske regler 

om forbud mod aldersdiskrimination bygger på et EU-direktiv. EUdomstolen 

mente, at den danske retspraksis var i strid med EU-reglerne, 

og vi har efterfølgende ventet på den danske domstolsafgørelse, 

som skulle have været kommet i april 2011. 

Nu er sagen imidlertid hævet ved retten. Ole Andersens arbejdsgiver 

anerkender retten til godtgørelse, og der kommer derfor ingen dom. 

Finansforbundet har en række medlemmer, som også kan have krav 

på godtgørelse. Vi har indtil videre afventet dommen, men da der ingen 

dom kommer, skal du, som mener at have krav på godtgørelse, rejse 

krav over for din tidligere arbejdsgiver. Du skal rejse kravet, selv om du 

tidligere har rejst krav. 

Hvis din tidligere arbejdsgiver ikke anerkender dit krav, skal du henvende 

dig til Finansforbundet, juridisk konsulent Nimra Khilji, mail nk@ 

finansforbundet.dk. 

Medlemstal falder svagt 

For første gang i syv år falder medlemstallet i Finansforbundet. Der er dog tale 

om et meget lille fald på 0,08 procent, idet medlemstallet fra 1. januar 2010 til 

1. januar 2011 er mindsket fra 54.685 til 54.640. 

Siden 1. januar 2004, hvor forbundet havde 49.270 medlemmer, er tallet 

kun gået én vej – nemlig opad – men den tendens er nu brudt. Hovedbestyrelsen 

og sekretariatet har i flere år været klar over, at medlemstallet ville komme 

under pres – både på grund af finanskrisen og på grund af et ændret rekrutteringsmønster 

i sektoren. Derfor er hvervning et af de vigtigste indsatsområder i 

forbundets politiske arbejde. 


DEBATMØDE FOR AKADEMIKERE 

DE STORE PENGETANKE 

– MØD TOPCHEFERNE 

ATP, PFA Pension og LD fylder mere og mere. Og de svinger i stigende grad 

taktstokken for de finansielle markeder 

ATP har netop været i stormvejr oven på købet af 

FIH Erhvervsbank, hvor de har PFA med som partner. 

Og LD har med den store aktiepost i Parken 

tiltrukket stor opmærksomhed. 

De store pengetanke kræver indflydelse på deres 

investeringer og spiller en afgørende rolle. 

De tre pensionsgiganter har næsten 1.000 milliarder 

kroner i deres svulmende pengetanke. 

Hvad tænker de om investeringsklimaet i 2011? Og 

hvordan fik de styret igennem finanskrisen? 

VI HAR INVITERET TRE TOPFOLK: 

ATPs nye fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, 

PFA Pensions adm. direktør Henrik Heideby og 

LDs adm. direktør Carsten Koch. 

Ordstyrer er Ole Krohn, Finansredaktør på TV2. 

TIRSDAG 22. MARTS 2011 KL. 16:30 - 18:00 

FINANSFORBUNDET, APPLEBYS PLADS 5, 

1411 KØBENHAVN K 

Du kan netværke over en sandvich fra kl. 16:00. 

Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer 

og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. 

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest 

16. marts på www.finansforbundet.dk/akademiker

Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det 

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. 

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. 

Netværk Hovedstaden/Sjælland 

Cafemøde med FTF-A’s formand 

Mød FTF-A’s og Finansforbundets formand Kent Petersen 

til en diskussion om relevante emner. Du vil også få mulighed 

for at møde arbejdsmarkedskonsulenter, andre ledige 

og opsagte, og få stillet de spørgsmål der trænger sig på 

i forhold til din A-kasse m.m. Der vil være forplejning 

undervejs på dagen med afsluttende frokost. 

Tid: Onsdag, den 22. marts kl. 9,30 – ca. 13,00 

Sted: Finansforbundets lokaler, Applebys Plads 5, 

1014 København K. 

Pris: Gratis. 

Frist: 11. marts. 

Tilmelding: Susanne Skov på mailen: ss@finansforbundet. 

dk. Husk at oplyse navn og medlemsnummer. 

Netværk Midtjylland 

Virksomhedsbesøg hos Færch Plast 

(Packaging that cares) 

Oplev et hjørne af de 46.000 m², som en af Danmarks 

største fabrikker udfylder i Holstebro. Vi starter med kaffe 

med Holstebro-kage, og herefter er der guidet rundvisning. 

Kl. 16.30 er der mulighed for at se nærmere på Holstebro 

på egen hånd eller samlet, og kl. 17.30 får vi middag på 

”Under Klippen”, Lille Østergade 3, Holstebro. 

Tid: 22. marts kl. 14. 

Sted: Rasmus Færchs Vej 1 

(indgang til administrationen). 

Pris: Gratis. 


Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller tlf. 97 

42 98 11, mobil: 25 21 43 45 bedst ml. 17.00-18.00. 

Oplys navn, medlemsnr., mobilnr. 

Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret. 

Seniorgruppe: Region Sjælland – Storstrøm 

Cisternerne/Hansens 

Familiehaver/Carlsberg-museet 

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søndermarken 

med grundsamling af blandt andre Robert Jacobsen 

og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Familiehaver, 

derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, 

hvor der afsluttes med 2 glas øl. Se mere information på 

seniorfinans.dk. 

Tid: 29. marts. 

Sted: Bussen samler op følgende steder: 

Nykøbing F. kl. 8.00 

Nørre Alslev kl. 8.15 

Stensved kl. 8.30 

Rønnede kl. 9.00 

De 3 sidste opsamlingssteder er til-/frakørsler ved motorvejen 

hhv. 43, 41 og 37. 

Pris: Medlemmer kr. 150,00, ledsager kr. 250,00. 

Kontonr: 3348-3348412329. 


Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk. 

Øvrige planlagte arrangementer i 2011: 

16. juni: Sommerudflugt til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 

frokost i Kudskehuset og besøg på Tadre Mølle. 

27. august: Cirkusrevyen. 

22. november: Julebowling. 

Læs mere i de kommende numre af Finans. Pladserne fordeles 

efter princippet ”først til mølle”. 

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Aarhus 

Foredrag om Roskilde Banks krak 

Journalist Morten Jeppesen, som ved siden af sit tidligere 

job som chefredaktør på Dagbladet Roskilde Tidende skrev 

bogen ”Blændværk” om krakket i Roskilde Bank, fortæller 

om bogens tilblivelse. 

Tid: 24. marts. 

Sted: Kl. 10.30 på Bowl’n-Fun Aarhus, Skanderborgvej 

226, Viby J. Derefter frokost kl. 13.00. 

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning. 


Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, 

e-mail: kubjerre@adr.dk. 

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland 

Sønderborgmotorvejen 

Kør selv-arrangement. Indlæg ved PR-chef Jan Hundsdörfer, 

KM Group, og museumsinspektør Mette Sørensen, 

Haderslev Museum. Indimellem er der frokost. 

Tid: 22. marts kl.10.30. 

Sted: Folkehjem, Aabenraa. 

Pris: Kr. 100,- pr. deltager. 

Kontonr: Betales kontant ved mødet. 


Tilmelding: Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 

Rødekro, e-mail: Aros@webspeed.dk. 

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle 

Forårsarrangement 

Læge Peter Alexandersen fra forskningscentret CCBR i 

Vejle vil fortælle om vor tids folkesygdomme osteoporose/knogleskørhed 

og diabetes/sukkersyge, hvad det er, 

om forskning på områderne, og hvad vi selv kan gøre. Der 

vil efterfølgende være frokost og kaffe. 

Tid: 23. marts kl. 10.30. 

Sted: DGI-huset, Vejle. Der er kaffe fra kl. 10. 

Pris: Kr. 50 for medlemmer, kr. 200 for ledsagere. 

Kontonr: 9402-4800340373. 


Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, 

e-mail: lissyhansen@dlgpost.dk. 

Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto 

med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers 

kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt check til 

ovennævnte. 

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Fyn 

Forårsmøde 

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i 

Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense. 

Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af 

den kendte fhv. overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling på 

Århus kommunehospital, foredragsholder Ole Helmig, 

Ebeltoft. 

Emne: ”Lidt om humor og hvad den kan bruges til samt 

muntre hændelser i et langt lægeliv”. 

Ca. kl. 12.15 medlemsmøde med valg til udvalget. 

Kl.13.00 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/ 

vand. 

Tid: Torsdag den 17 marts kl. 9.45. 

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense. 

Pris: Medlemmer kr. 100,00, ledsager (fælles bopæl) 

kr. 275,00. 

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 - 

5495887725 i Nordea, med angivelse af det 

ved tilmeldingen oplyste nummer. 

Frist: Fredag den 11. marts. 

Tilmelding: J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 

65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – 

Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: georg@sydfynsmail.dk. 

Bustur til København – Bus nr. 1 – Erichsens Palæ 

Turen går til København, hvor vi undervejs får formiddagskaffe 

og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Danske 

Bank, Holmens Kanal (hovedsæde). Her får vi 1½ times 

guidet rundvisning, og vi vil få fortalt om bankens historie 

– Erichsens Palæ m.m. Vi fortsætter til Skipperkroen i Nyhavn, 

hvor der er frokost kl. 13.00. Kl. 14.15 køres der til 

Den Hirschsprungske Samling. Kl. 16.00 retur mod Odense 

– kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Forventet 

ankomst til Odense kl. 19.00. 

Tid: Lørdag den 9. april. 

Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank, 

Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 

ved molens parkeringsplads i Nyborg. 


kr. 500,00. 




Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset 

plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. 

marts. 

Tilmelding: Poul Andresen, 65 94 26 44. 


Bustur til København – Bus nr. 2 – Operahuset 

Turen går til København, hvor vi undervejs får formiddagskaffe 

og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Operahuset. 

Her får vi 1½ times guidet rundvisning. Kl. 13.00 vil 

vi få serveret en dejlig frokost på Skipperkroen i Nyhavn. 

Kl. 14.15 køres der til Den Hirschsprungske Samling. Kl. 

16.00 retur mod Odense – kaffe og kage ved bussen på 

hjemturen. Forventet ankomst til Odense kl. 19.00. 

Tid: Lørdag den 9. april. 

Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank, 

Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 

ved molens parkeringsplads i Nyborg. 


kr. 500,00. 




Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset 

plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. 

marts. 

Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13. 

Seniorgruppe: Region Sjælland – Vestsjælland 

Cisternerne, Hansens Familiehaver, 

Carlsberg-museet 

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søndermarken 

med grundsamling af blandt andre Robert Jacobsen 

og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Familiehaver, 

derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, 

hvor der afsluttes med to glas øl. 

Tid: 

Sted: 

31. marts. 

Bussen samler op følgende steder: 

Slagelse St. 7.30 

Sorø, Torvet 8.00 

Ringsted St. 8.30 

Holbæk St. 9.00 

Pris: Medlemmer kr. 150, ledsager kr. 250,00. 

Kontonr: 3348-3348412329. 


Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@ 

post.tele.dk. 

Bemærkninger: Vestsjælland-kredsens øvrige planlagte 

arrangementer i 2011. 

Reserver følgende datoer: 

26. august: Revy i Nykøbing Falster. 

23. november: Julearrangement. 

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Ringkøbing 

Foredrag (kør selv-tur) 

Foredrag om digterpræsten Kaj Munks liv og virke af højskolelærer 

Knud Tarpgaard. Vi mødes ved Vedersø Præstegård 

til rundvisning, herefter fortsætter vi til Vedersø Kirke. 

Eftermiddagen afsluttes med kaffe og kage i 

sognegården. 

Tid: 23. marts kl. 13.30. 

Sted: Vedersø Kirke, Vesterhavsvej 7, Vedersø, 6690 

Ulfborg. 

Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 100,00. 

Betales ved tilmelding. 

Kontonr: 9585-6446871151. 


Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf. 97 19 15 34, mobil 25 52 

55 34, e-mail: bsc@energimail.dk. 

Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00. 

Sommerudflugt (kør selv-tur) 

Varde Sommerspil: Syv Brude til Syv Brødre. 

Museumsbesøg, kaffe samt aftensmad. Drikkevarer for 

egen regning. 

Tid: 30. juni. 

Sted: Nærmere information i Finans, juni, nr. 6. 

Pris: Medlem kr. 100,00, ledsager kr. 600,00. 

Betales ved tilmelding af hensyn til forudbestilling 

af billetter. (Husk at skrive navn på indbetaler). 

Kontonr: 9585-6446871151. 


Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf.: 97 19 15 34, mobil 25 52 

55 34, email: bsc@energimail.dk 

Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00. 

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Nordsjællnd 

Tur til Odense og Korsør 

Turen går til Odense, som ud over H.C. Andersen byder på 

mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt 

Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, 

Den Fynske Landsby, sejltur på Odense Å med musikalsk 

underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske landskab, 

Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen. 

På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov, og Overfartsmuseet 

i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil 

der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I Odense 

indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel 

beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelserne 

er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og 

toilet. 

Tid: 3.-5. maj. 

Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej, 

Hille rød (over for Hillerød Station). Hjemkomst 

ca. kl. 18 den 5. maj. 

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (tillæg 

for enkeltvær. 400 kr.). Beløbet dækker bus, hotel, 

1/1-pension (ekskl. drikkevarer), entreer 

samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i depositum 

senest 15. marts, resten senest 30. marts. 

Ved afbud refunderes depositum med det beløb, 

vi kan få refunderet, ekskl. bus. 

Kontonr: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488. 

Frist: 15. marts (bindende). 

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 

45 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Netværk Hovedstaden/Sjælland 

Cafemøde med FTF-A’s formand, 22. marts 

Netværk Midtjylland 

Virksomhedsbesøg Færch Plast, 22. marts 

Seniorgruppe Region Sjælland - Storstrøm 

Cisternerne/Hansens Familiehaver/ 

Carlsberg museet, 29. marts 

Seniorgruppe Region Midtjylland 

- Århus 

Foredrag om Roskilde Banks krak, 24 marts 

Seniorgruppe Region Syddanmark 

- Sønderjylland 

Sønderborgmotorvejen, 22. marts 

Seniorgruppen Region Syddanmark 

- Vejle 

Forårsarrangement, 23. marts 

Seniorgruppen Region Sjælland 

- Vestsjælland 

Cisternerne, Hansens familiehaver, 

Carlsbergs museet, 31. marts 

Seniorgruppen Region Midtjylland 

– Ringkøbing 

Foredrag (Kør selv tur), 23. marts 

Sommerudflugt (Kør selv tur), 30. juni 

Seniorgruppen Region Hovedstaden 

– Nordsjælland 

Tur til Odense og Korsør, 3.-5. maj 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


53

BRUG DIT TALENT 

– TÆNK UD AF BOKSEN 

Inspirerende foredrag af Erik Løgstrup fra Performex Human Resources 

Det er ikke kun på den årlige MUS-samtale, du skal ”sælge 

dig selv”. Det er også i hverdagen mellem MUS-samtalerne. 

Der er et stigende behov for at kunne tænke ud af 

boksen ved både store og små ting i vores dagligdag. 

Netop dét at kunne tænke ud af boksen er en afgørende 

egenskab, hvis du vil udvikle og synliggøre dine styrker og 

kompetencer. Når vi tænker ud af boksen opdager og justerer 

vi de vaner, der ellers låser os fast i bestemte måder 

at tænke og handle på. 

Mange tænker ”jeg er ikke den kreative type”. Men kreativitet 

er ikke noget man ”har” eller ”ikke har” – det er 

noget man ”gør”. At tænke ud af boksen kan læres som al 

anden faglig viden. Og virksomhederne efterspørger det! 

Du får en række værktøjer, som gør dig i stand til at tænke 

ud af boksen. Og lærer dig at undgå de mentale ”fælder”, 

som tager livet af dine idéer og planer. Det giver dig mulighed 

for at folde dit talent ud på nye måder. 

Arrangementet veksler mellem oplæg fra Erik Løgstrup og 

øvelser i mindre grupper. 

OM ERIK LØGSTRUP 

Erik Løgstrup er administrerende direktør i Performex 

Human Resources og en erfaren instruktør inden for 

erhvervs-NLP. Han har en fortid i Danske Bank inden for 

salg og ledelse. 

TID OG STED 

– mandag 14. marts, Aarhus 

– mandag 21. marts, Odense 

– tirsdag 29. marts, København 

– onsdag 6. april, Aalborg 

Møderne holdes kl. 17:00 - 19:30. Nærmere information 

om sted følger ved tilmelding. 

TA’ DIN KOLLEGA MED 

Du er velkommen til at invitere en kollega med, der er 

under 35 år og ansat i finanssektoren - også selv om hun/ 

han ikke er medlem af Finansforbundet. 

Husk at alle deltagere skal tilmeldes. 

Tilmeld dig senest 1 uge før arrangementet på 

WWW.FINANSFORBUNDET.DK/UNG 

TILBUD TIL UNGE < 35 ÅR

Rejs med Finans Senior Rejser 

Forlænget weekend i Israel 

Minirundrejse med alle de bibelske højdepunkter - med dansk rejseleder, 4 dage 

Fra et historisk synspunkt kan ingen by måle sig med 

Jerusalem. Byen ligger simpelthen i civilisationens vugge. 

Herfra udspringer den bibelske fortælling, der så at sige 

præger alle moderne trosretninger. Jerusalem er en by, 

man skal opleve mindst en gang i livet – pilgrim eller ej! 

Dagsprogram 

Dag 1 Fly København – Tel Aviv. 

Dag 2 Jerusalems gamle bydel og Oliebjerget. 

Dag 3 Grotterne i Qumran, Det Døde Hav og klippefæstningen 

Masada. 

Dag 4 Betlehem, fly Tel Aviv – København. 

Afrejse 23. september 2011 

Kr. 6.490,- 

Tilmelding: Finans Senior Rejser 

Gunner Schmidt 

tlf. 74 76 14 00 

gunnerlisbet@post.tele.dk 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

Prisen inkluderer 

– Dansk rejseleder. 

– Fly København – Tel Aviv t/r direkte 

med Cimber Sterling. 

– Indkvartering på Jerusalem Gate Hotel 

i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse). 

– Transport ml. lufthavn og hotel. 

– Udflugter og entreer jf. program. 

– Halvpension (morgenmad/middag). 

– Skatter og afgifter. 

Badeferie på Bali 

15 dage 

Drømmer du om eksotisk og afslappende badeferie? 

Lad drømmen gå i opfyldelse! Eventyret starter allerede 

i luften, når du flyver med 5-stjernede Qatar Airways. 

På Bali bor du lige ved den skønne strand Sanur Beach, 

hvorfra der ikke er langt til øens mange fantastiske 

ferieoplevelser. 

Bali er Indonesiens smukke, hinduistiske stolthed og et 

fortryllende bekendtskab med farverige tempelceremonier 

og strande, der kan få ethvert postkort til at blegne 

af misundelse. Begrebet tropeø får en helt ny betydning 

efter mødet med Balis krystalklare vand, imødekommende 

beboere, palmeskyggede strande og tilbagelænede 

stemning. 

Oplev smuk natur, imponerende vulkaner, gode muligheder 

for at dykke, dyrke vandsport og spille golf samt 

masser af lokalkolorit fra Balis farverige kultur og imødekommende 

befolkning. Kort sagt – her er alle forudsætninger 

for en dejlig eventyrferie og vores servicekontor 

med dansktalende personale står parat til at hjælpe dig! 

Afrejse 23. oktober 2011 

Kr. 11.490,- 

Tilmelding: Finans Senior Rejser 

Kaj Lund-Hansen 

tlf. 97 82 19 36 

kajl-h@vip.cybercity.dk 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

Prisen inkluderer 

Fly København – Denpasar med Qatar Airways t/r, 

transport ml. lufthavn og hotel t/r, servicekontor med 

dansktalende personale, 12 nætter på Hotel Bumas i 

delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad, 

skatter og afgifter. 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finansjob 

Bedre til 

at tale med 

kunderne 

Stine Lassen Schmidt er 

blevet mere selvsikker. 

Foto: Alex Tran 

Masser af IT-job 

i Sydsverige 

Sydsvenske it-virksomheder står 

lige nu i kø for at skaffe kvalificeret 

arbejdskraft, skriver Computerworld. 

Hvor det tidligere var 

store televirksomheder som Sony 

Ericsson, der trak læsset, er det 

nu en række mindre og mellemstore 

IT- og konsulentvirksomheder, 

som efterspørger medarbejdere. 

Netværkshuset Axis 

skulles således have brug for 200 

nye medarbejdere, og RIM, der 

udvikler PDA’en BlachBerry regner 

med at ansætte 30-40 personer 

på kontoret i Malmö i den 

kommende tid. 

Uddannelsen ”Den kompetente rådgiver” på Finanssektorens 

Uddannelsescenter har gjort 26-årige Stine Lassen Schmidt 

fra Totalbanken mere selvsikker og bedre til kundedialog 

Mange taler om bankrådgivernes evner eller mangel på 

samme, og nogle gør også noget ved det. Finanssektorens 

Uddannelsescenter tilbyder for eksempel den modulopbyggede 

uddannelse ”Den kompetente rådgiver“, som hundredvis 

af yngre bankrådgivere med få års erfaring har gennemført 

de senere år. 

Uddannelsen, der primært foregår i arbejdstiden, består af 

11-12 dages undervisning på Finanssektorens Uddannelsescenter 

i Skanderborg fordelt over et års tid. 

”Formålet er at modne de nye bankrådgivere i forhold til 

eksempelvis kundedialog, og derfor handler en del af uddannelsen 

også om personlig udvikling, kunder, kompetencer og 

karriere“, forklarer chefkonsulent Thomas Strandgaard Jensen 

fra Finanssektorens Uddannelsescenter. 

Stine Lassen Schmidt, der er privatrådgiver i Totalbanken i 

Odense, tog ”Den kompetente rådgiver“ i perioden september 

2009 til december 2010, og det er hun i dag glad for. 

”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere 

selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“, 

siger Stine Lassen Schmidt. 

Som uddannet finansøkonom havde hun godt styr på den 

teoretiske del af rådgivningen, men manglede mere nogle 

praktiske værktøjer til den personlige kundedialog. 

”Hvis man for eksempel føler, at det halter lidt med den gode 

kundedialog, kan jeg varmt anbefale, at man tager uddannelsen“, 

siger Stine Lassen Schmidt. 

I begyndelsen af ”Den kompetente rådgiver“-uddannelsen 

får deltagerne lavet en personlighedsprofil, som de skal 

arbejde med at udvikle sig ud fra. Det sker, efter at deltagerne 

har været på det første modul af fem, hvor de sendes 

ud i naturen for blandt andet at overnatte i bivuak og sejle i 

kano, og hvor de er blevet observeret for at se, hvilke roller 

de indtager i forhold til resten af gruppen. 

Siden følger moduler om den gode købsoplevelse, personlig 

performance og kundetræning, kommunikation og kundetyper 

samt salgsplanlægning og effektivitet. Uddannelsen 

afsluttes ved, at de studerende skriver en udviklingsrapport. 

Denne opgave skal skrives i fritiden, mens resten af uddannelsen 

foregår i arbejdstiden. Rapporten er udgangspunkt for 

en snak mellem den studerende, en ekstern konsulent og den 

studerendes teamcoach. Samme dag er der eksamen, som er 

et kundemøde. 

Undervisningen på ”Den kompetente rådgiver“ veksler 

mellem undervisning af hele holdet og opdeling i mindre 

grupper. Enkelte undervisningsdage mødes grupperne nemlig 

på deltagernes arbejdspladser. Interesserede kan læse mere 

om uddannelsen på finansudd.dk /CJO 

Tusindvis af pensionister 

arbejder 

Omkring 25.000 danskere over 

65 år er stadig på arbejdsmarkedet, 

viser en opgørelse fra ATP, der 

er baseret på de indbetalinger (alle 

med mere end ni timers beskæftigelse 

om ugen), ATP har registreret 

i 2010. 

De fleste af disse stopper på arbejdsmarkedet, 

når de er omkring 

70 år, men 188 danskere over 80 

år arbejder fortsat, viser opgørelsen. 

En enkelt er endda 97 år. 

Flere arbejder 

på deltid 

På 10 år – fra 1999 til 2009 – 

er andelen af danskere på deltid 

vokset fra 22 til 26 procent, så 

det nu er flere end hver fjerde 

danske lønmodtager, der ikke er 

fuldtidsbeskæftiget. Det skriver 

LO’s Ugebrevet A¤ med henvisning 

til en undersøgelse af deltidsarbejdets 

udbredelse i Europa, 

som den EU-finansierede 

forskningsinstitution Eurofound 

har foretaget. 


Drypvise fyringer 

Siden 1. oktober 2010 er i alt 

186 finansansatte blevet afskediget 

I forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre medarbejdere i finanssektoren, 

viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Men selvom der i det 

sidste kvartal af 2010 var længere mellem de store fyringsrunder, skiller virksomhederne 

sig fortsat af med medarbejdere. 

Således har 13 virksomheder siden 1. oktober 2010 afskediget tilsammen 

186 medarbejdere ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, som bygger på 

indberetninger fra tillidsmænd. 

BEC med 88 og Sammenslutningen af Danske Andelskasser med 37 – 

begge i oktober – tegner sig for over halvdelen af fyringerne, men Sydbank, 

Jyske Bank og Aarhus Lokalbank optræder også i opgørelsen (se listen under 

artiklen). 

Og siden årsskiftet har Eik Bank, Spar Salling, DbN Nord og Sparbank sagt 

farvel til i alt 29 medarbejdere, hvilket vidner om, at fyringssæsonen som en 

følge af finanskrisen langtfra er overstået. En undersøgelse af 108 finansielle 

virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 2011, som FA foretog i 

efteråret, viser, at man samlet set forventer 1.200 færre ansatte i år i forhold 

til 2010 – heraf 900 færre i pengeinstitutterne. 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, ærgrer sig over, at fyringerne 

fortsætter. 

”Selv om antallet af afskedigelser har været for nedadgående i 2010, og virksomhederne 

i højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, 

kan nedskæringerne i bemandingen mærkes hos rigtig mange af vores medlemmer, 

som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. Derfor 

bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde spænder buen for 

hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne til“, siger Kent Petersen til 

Nyhedsbrevet Finans. 

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde, at op 

mod 20 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren inden for de 

næste 5-10 år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet./ CJO 

Afskedigelser i finans virksomheder 

i perioden 1. oktober 2010-1. februar 2011 

DU 

VI 

Vores sparekasse er et 

godt sted at være! 

- også for kunderne! 

Per Knudsen, Afdelingsdirektør 

Erhvervsrådgiver 

med lederpotentiale 

søges? 

har erfaring som rådgiver for erhvervskunder, 

gerne fra et pengeinstitut. 

har mod og talent til opsøgende arbejde og 

til at skabe kontakter i dit og vore netværk. 

har lyst til at servicere eksisterende portefølje. 

er åben, troværdig og har et godt humør. 

ser muligheder frem for problemer. 

kan tilbyde et godt job, med gode kolleger, 

god løn og gode udviklingsmuligheder. 

er en organisation med korte beslutningsveje, 

og hvor der er mulighed for at præge 

såvel afdelingen som hele organisationen. 

er fleksible m.h.t. jobindhold ud fra 

kvalifikationer og ønsker. 

kan tilbyde den rette ansøger lederansvar 

som souschef. 

Sydbank: 2 

BEC: 88 

SDA*: 37 

Morsø Bank/Morsø 

Sparekasse: 11 

PBS (Nets): 1 

Lease Plan: 3 

Sparbank: 6 

Spar Salling: 3 

DbN Nord: 8 

Eik Bank: 12 

Vil du høre mere om jobbet 

kan du kontakte afdelingsdirektør 

Per Knudsen på 

tlf. 9693 5301. 

Ansøgning sendes 

senest 14. marts til: 

Sparekassen Holstebro 

Att. Per Knudsen 

Vestergade 8 

7500 Holstebro 

Aarhus Lokalbank/Hadsten 

Bank: 9 

Jyske Bank: 1 

Fortis Commercial Finance: 5 

I alt: 186 

(Kilde: Finansforbundet) 

*. Sammenslutningen af 

Danske Andelskasser 

Tlf.: 96935300 5300 • www.sparholstebro.dk 

| Dynamisk og velkonsolideret! Sparekassen Holstebro er en selvstændig afdeling 

af Sparekassen Thy. Afdelingen startede for 8 år siden og har haft en forrygende 

udvikling - meld dig på holdet! 


57

Er du vores nye 

erhvervskundechef ? 

GrønlandsBANKEN søger en erhvervskundechef med lyst til at prøve kræfter med 

det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands 

bedste virksomhed. 

GrønlandsBANKEN har 

hovedsæde i Nuuk og 

afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, 

Sisimiut og Ilulissat, og vi er det 

førende grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” 

bank med mange og store 

erhvervsengagementer og en betydelig 

privatkundekreds. Det er BANKENs 

politik at være teknologisk i front, hvilket 

sikres i samarbejde med Bankernes EDB 

Central, PBS etc.. 

GrønlandsBANKENs balance er på godt 

4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente 

medarbejdere. GrønlandsBANKENs 

aktier er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere om os på 

www.banken.gl 

Du bliver ansvarlig for vores Erhvervsafdeling med 12 engagerede medarbejdere, der til sammen servicerer 

alle GrønlandsBANKENs erhvervskunder i Grønland. 

Du får det overordnede ansvar for 

Opfølgning på eksisterende erhvervskunder 

Akkvisitive aktiviteter overfor erhvervskunder 

Personaleledelse i afdelingen 

Fremtidige planer og udvikling på erhvervsområdet, herunder de økonomiske mål 

Vi forventer, at du 

• er udadvendt og resultatorienteret 

• er ressourcestærk og god til at motivere dine medarbejdere 

• er selvstændig og har godt købmandskab 

• har god erfaring med kreditgivning til erhverv og har en god kreditmæssig baggrund 

• er selvkørende, struktureret og har overblik 

• er åben og tillidsvækkende. Det er vigtigt, at du kan møde alle kundetyper i øjenhøjde 

• har en høj arbejdskapacitet 

Vi tilbyder 

En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores 

værdier; engagerede - rummelige - ordentlige og kompetente. 

Et alsidigt, vellønnet og fleksibelt job, hvor der er stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen. 

Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. 

Du indgår i GrønlandsBANKENs ledergruppe og refererer til kreditdirektøren. 

For stillingen gælder 

Banken stiller bolig til rådighed, betaler til og – fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende 

regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. 

Ansættelses sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet. 

Ansøgning 

Yderligere oplysning om stillingen fås hos kreditdirektør John Jakobsen, telefon +299 347785 jj@banken.gl, 

bankdirektør Martin Kviesgaard telefon +299 347800 mbk@banken.gl eller 

HR Chef Patricia Lund Olsen på telefon +299 347804 plo@banken.gl 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt. 

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at 

arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin 

familie. 

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

Tænker du også 

på hjælpsomhed, 

når der bliver 

sagt overskud? 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor 

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning 

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: 

• Teamleder til fi lialen i Odense 

• Teamleder til Produktionscenter Odense 

• Andelsboligrådgiver til fi lialen på Amager 

• Risikoanalytiker til Hovedkontoret 

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder 

Vælg FSP Sundhedssikring 

– hvis du vil hurtigere videre 

FSP Pension passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig. Med FSP Sundhedssikring 

sparer du ventetiden og er sikret direkte behandling på privathospital, kiropraktor eller hos 

private behandlere. 

Vi sørger for, at du kommer i behandling i løbet af få dage – og i mange tilfælde samme dag. 

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Pengeblind

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?