Fanget i forbryderes net

Finansjob
Bankmand
lost in translation
Rusland er en anden verden, og Nicolai Franck fik et
chok fra dag ét, da han i 2008 skulle have adgang til
systemerne på sin nye arbejdsplads i Danske Banks
filial i Skt. Petersborg. Han skulle bruge noget så
simpelt som et password, men det kunne it-manden
da ikke sådan udlevere.
”Jeg skulle spørge min chef, om han kunne sige til
sin chef, at jeg skulle have et password. Jeg stampede
i gulvet, men der var jo en underliggende
grund til det. Jeg havde ikke fået min arbejdstilladelse,
og hvis arbejdstilsynet kom forbi, kunne det
give problemer for banken”.
Nicolai Franck, som i januar 2011 fik ansvaret for
at starte et nyt kontor op i Moskva, har siden lært
at bremse op og stikke en finger i jorden i stedet for
at råbe højt og gennemtrumfe sin vilje som den, der
bestemmer. Ifølge ham selv er han kun blevet sur
for alvor en enkelt gang, da en kvindelig kollega bad
Nicolai tale russisk, for ”du arbejder i en russisk
bank”.
”Ja, men vores kunder opererer med engelsk som
deres virksomhedssprog, og vi er en nordeuropæisk
bank. ’Hvis du ikke forstår det, kan du blive turistguide’,
sagde jeg. Hun blev ked af det, og jeg blev
ked af det og måtte sige undskyld bagefter. Men
det sjove var, at dagen efter kom der to piger fra
samme afdeling, der sagde: ’Nicolai, du er den bedste
manager, vi har her i banken, fordi du er den
stærke, og du kan træde i karakter’. De var trygge,
for her var en, der turde vise handlekraft”, fortæller
han og fortsætter:
”Magtdistancen i Rusland er utrolig stor, så chefen
bestemmer. Jeg har været mellemleder i Skt.
Petersborg og er nu chef for Moskva-kontoret, og
når jeg med min danske konsensustilgang spørger
dem, der er et niveau under: ’Kunne vi gøre det
sådan her?’, tænker mange: ’Hvorfor spørger han
om det, det er da ham, der skal vide det’. De tænker
ikke over, at jeg spørger for at forbedre mit beslutningsgrundlag”.
Alt er fuldt lovligt
Nicolai Franck prøver også at lære russerne at være
mindre regelrette. Selv bøjer han i hvert fald gerne
reglerne, hvis det giver mening i forhold til kundens
forretning. Som da en kunde havde glemt sin kode
til den digitale signatur, så han ikke kunne betale for
en forretning.
”Russeren tænker, at kunden er ude på at lave
ulykker, indtil det modsatte er bevist, men min tilgang
er, at kunden skal betale sine penge til tiden,
ellers mister han sin forretning. Så jeg skal være
fleksibel”, forklarer Nicolai Franck, som gennemførte
betalingen uden at have modtaget al den påkrævede
dokumentation, fordi kunden ellers ville have
tabt et betydeligt beløb. En fax og et par supplerende
telefonopkald klarede udfordringen.
”Det er pragmatiske løsninger og sund fornuft.
Jeg vil godt understrege, at alt, jeg laver, er fuldt
lovligt. Jeg ser blot reglerne fra kundens side. Betyder
written form for eksempel underskrevet og
udskrevet originaldokument med stempler, eller er
en e-mail nok? Og er det en god instruks? Basalt
set er alle instrukser lavet for at undgå, at virksomheder
i Rusland laver slyngelstreger, men der er
ingen af vores kunder, der laver slyngelstreger”. /
Anders C. Østerby, freelancejournalist
Nicolai Franck er 34 år og har været
ansat i Danske Bank siden 2005.
Danske Bank begyndte sin russiske
aktivitet i Skt. Petersborg i 2007 i form
af et datterselskab, som servicerer
bankens nordiske erhvervskunder på
det russiske marked. Filialen har 45
medarbejdere, langt de fleste russere.
1. januar i år åbnede banken et kontor i
Moskva. Foreløbig er der tre ansatte på
kontoret.
54 Finans august 2011