Fanget i forbryderes net

More documents

Recommendations

Info

læserindlæg Er gruppeforsikringen nu så fordelagtig? Af Knud Andersen, pensionist, Nørresundby Jeg har været tilfreds kunde i forbundets gruppeforsikringsordninger helt fra den spæde start med gruppeliv og har samlet samtlige mine forsikringer i gruppeordningerne, efterhånden som det er blevet muligt. De har desværre alle været i brug. Spændende fra røveri i Saigon over råd- og rørskader til indbrud i sommerhus samt diverse skader under bilforsikringen. I alle tilfælde har jeg fået en eksemplarisk betjening hos forsikringsselskabet, så dette pip er bestemt ikke udtryk for nogen form for utilfredshed på dette område. For så vidt angår prisen på mine forsikringer har jeg gennem årene været tryg på grund af en tilbagevendende oplevelse med de forsikringsselskaber, der fra tid til anden har henvendt sig telefonisk for at få mig til at skifte. I disse tilfælde har jeg ladet dem snakke, og på et tidspunkt kommer så altid deres spørgsmål om, hvor jeg har forsikret. Når jeg så har fortalt det, er samtalen stort set altid sluttet af med, at det kunne de nok ikke gøre bedre. Det er imidlertid ikke længere den næsten sikre afslutning på en sådan salgssamtale. Derfor har jeg nu prøvet at lade sælgeren fremsende et tilbud på mine forsikringer, og ganske kort fortalt har jeg konstateret, at jeg kan spare et ikke ubetydeligt årligt beløb ved et skifte. Jeg erkender, at jeg ikke minutiøst har sammenlig<strong>net</strong> vilkårene i samtlige forsikringer, men det sidst modtagne vil jeg nemt kunne leve med. Imidlertid har jeg ikke den mindste lyst til at skifte, da jeg som nævnt er særdeles tilfreds med den behandling, jeg har fået hos Tryg. Endvidere tror jeg, at det er en fordel at være forsikret som medlem af en aktiv gruppe af forsikringstagere. Det leder mig frem til mit egentlige formål med dette brev; nemlig spørgsmålet om, hvorvidt vore forsikringsordninger nogen sinde har været i udbud hos flere selskaber. Jeg kan ikke frigøre mig for en antagelse om, at når et andet selskab kan give mig et konkurrencedygtigt tilbud på individuelle forsikringer, så kunne de måske gøre det endnu mere fordelagtigt, såfremt de skulle give tilbud på gruppeordninger? Det fremgår af forbundets hjemmeside, at vi er ”en gruppe, der traditionelt har få skader”, og det må da være guf for et forsikringsselskab. Til sidst nogle konkrete spørgsmål: Hvor mange forsikrede er vi i ordningen? Hvor mange policer? Hvad er den samlede præmiesum? Har ordningerne været i licitation? Hvis nej, hvorfor så ikke? Svar: Det er rigtigt, at gruppeforsikringen i Finansforbundet ikke er helt så fordelagtig, som den var engang. I hvert fald ikke for alle medlemmer. Finansforbundet har historisk haft en ret lille prisvariation, hvilket var almindeligt, da ordningen blev grundlagt. I dag er det imidlertid sådan, at mange selskaber laver en individuel pris baseret på, hvilken risikogruppe man tilhører. Det betyder, at nogle af Finansforbundets medlemmer kan få billigere forsikringer et andet sted, mens der for andre er en meget stor besparelse ved at tegne gennem Finansforbundet. Det er, som du bemærker, ikke så tilfredsstillende, da et af formålene med gruppeordninger er, at alle Finansforbundets medlemmer gerne skulle have en fordel af at tegne forsikring gennem Finansforbundet frem for de kommercielle selskaber. Derfor er der også en revision undervejs af forsikringerne, som vil blive introduceret til efteråret, hvor nogle priser vil blive justeret ned, og andre vil blive justeret op. Samlet skulle det gerne medføre en bedre balance i ordningen, så færre får den oplevelse, du har haft. Alle forsikringstagere vil få direkte besked om, hvad det konkret vil komme til at betyde for dem. Lidt malurt i bægeret er der dog, for hele forsikringsbranchen lider i dag under stigende udgifter til skader, der skyldes mange forhold, men ikke mindst de hårde vintre har spillet ind. Det betyder, at det fremover vil blive dyrere at forsikre sig, også gennem Finansforbundet, da vi har en forpligtelse til at sikre, at ordningen løber rundt, og at forbundet ikke sætter penge til på at tilbyde forsikringer til medlemmerne. Omvendt kan vi heller ikke tjene på det. Konkret om ordningen kan jeg oplyse, at vi p.t. har cirka 15.000 forsikrede, der tilsammen har 75.000 policer til en samlet præmiesum på cirka 175 millioner kroner. Kontrakten med Tryg er indgået for en femårig periode, senest i 2009, hvor der blev lavet en undersøgelse af mulighederne for at tegne gennem andre selskaber. Den undersøgelse endte til Trygs fordel. En tilsvarende undersøgelse vil blive gennemført, når kontrakten skal genforhandles, hvilket påbegyndes i 2012. Afslutningsvis kan jeg nævne, at vi lægger stor vægt på, at skadesbehandlingen er til kundens fordel, og at medlemmerne kan være sikre på at få de erstatninger, de har krav på. Andre selskaber kan have lidt strammere forsikringsbetingelser og flere forbehold i skadesbehandlingen, hvilket kan være nødvendigt, hvis de skal kunne tilbyde lavere priser end Finansforbundet. Jeg håber, at det også fremover vil være fordelagtigt for dig at være forsikret gennem Finansforbundet. n Venlig hilsen Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet 46 Finans august 2011
ankhistorie arkivet Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Frederiksborg Amts spare og Laanekasse Da bankerne gik i krig med sparekasserne Bankerne betragtedes som det store dyr i Åbenbaringen for 100 år siden. I hvert fald hvis man spurgte sparekasserne. Sparekasserne var derimod et forstokket og konservativt levn fra en svunden tid. Hvis man spurgte bankerne I 1896 begyndte en højkonjunktur i Danmark. Det fik antallet af banker til at stige, og ude i stationsbyernes nye banker og i banker med base i købstæderne var man ganske vækstivrige. Der blev tænkt i investeringspotentialer, og jo større kapital bankerne kunne få ud at arbejde, des større indtjeningsmuligheder havde man. Derfor gik man målrettet efter frisk kapital. Her blev privatkunder et oplagt mål. Men bankerne var som institution slet ikke tænkt til at rumme private kunder. Privatkunder var sparekassernes domæne, og det var endda noget, lovgivningen sagde. Sparekasserne var nemlig via sparekasseloven af 1881 privilegerede på den måde, at de havde stempelfrihed på kontrabøger fra privatkunder. Det vil sige, at der ikke skulle stemples af myndighederne i sparekassebøgerne, når kunder indsatte sparepenge, og derfor skulle der heller ikke betales gebyr for et sådant stempel. Det privilegium havde bankerne ikke. For at omgå denne regel oprettede en række banker sparekasseafdelinger inde i banklokalet. På den måde opnåede man den såkaldte stempelbegunstigelse fra staten. Det var et stort problem for sparekasserne. Bankerne, som havde privilegier på givtige forretningsområder som diskontering af veksler og investering i aktieselskaber, kunne tilbyde langt højere renter, end sparekasserne formåede. Sparekassernes virksomhed var slet ikke forretningsorienteret, og man var kun interesseret i at holde både ind- og udlånsrenten så lav som muligt og til gengæld sikre kunden så stor sikkerhed som muligt. Men det blæste mange kunder på, og banker med sparekasseafdelinger vandt andele på bekostning af sparekasserne. Disse to modsætninger i den finansielle sektor blev for alvor spillet ud mod hinanden, da staten fra 1903 efter årelangt pres fra sparekasserne ikke gav nye banker med sparekasseafdelinger stempelbegunstigelse længere. Det skabte et politisk modpres fra bankerne. Men de banker, der allerede havde fået stempelbegunstigelse før 1903, fortsatte med at drive sparekassevirksomhed, og de anvendte målrettet og aggressiv markedsføring – efter datidens målestok – for at lokke flere privatkunder til. I 1919 vedtog regeringen en ny sparekasselov og en banklov, som fratog sparekasserne deres privilegium på stempelbegunstigelse. Samtidig blev det slået fast, at sparekasserne ikke måtte drive bankvirksomhed – underforstået at de ikke måtte få adgang til de finansielle områder, der var risikable, men dermed også potentielt givtige. Et klart lovmæssigt nederlag til sparekasserne. Bankernes vækst og sparekassernes tab af markedsandele fortsatte indtil cirka 1920. Bankerne førte sig indtil da frem som driftige, kapitalstærke enheder, som skabte gode forretninger for alle. Sparekasserne holdt fast i, at kundens sikkerhed samt dennes adgang til billige penge var vigtigst af alt. I 1920’erne faldt bankernes korthus sammen. Over 80 banker gik konkurs eller blev rekonstrueret. Dermed vandt sparekasserne lidt af det tabte tilbage, men især blev bankerne den store moralske taber i dette spil. De stod tilbage som prygelknabe for alle økonomiske dårligdomme i 1920’erne, mens sparekasserne solede sig som klassens artige dreng med rene hænder. n Finans august 2011 47
Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 7, 201
Page 3 and 4: indhold 10 I kidnapperes vold Snese
Page 5 and 6: nyheder Niende krak på tre år Med
Page 7 and 8: leder Hvis hjernen aldrig får ro t
Page 9 and 10: DEN NYE LEDER Lederen som person Le
Page 12 and 13: Bankansattes sikkerhed ➼ Larry Br
Page 14 and 15: finansforbundet Mere fokus på god
Page 16 and 17: Undersøgelse En lukket kreds under
Page 18 and 19: Undersøgelse ➼ elektronisk. Som
Page 21 and 22: En mand kigger på en svimlende dat
Page 23 and 24: Mængden af børsdata eksploderer P
Page 25 and 26: Selv om det ikke er en festfabrik,
Page 27 and 28: Hvis vi fastholder nogle rigide arb
Page 29 and 30: 1.585 landbrugskunder af i alt 10.0
Page 31 and 32: Et pænt farvel ”Der skal simpelt
Page 33 and 34: På dybt vand Lene Bisgaard Marner
Page 35 and 36: steret utroligt meget i deres arbej
Page 37 and 38: Flyt fra fortiden til fremtiden Out
Page 39 and 40: Irske bankfolk under pres Da den ir
Page 41 and 42: forskellige faser. De otte faser er
Page 43 and 44: Fritid De flyttede deres grænser S
Page 45: Stig Nicolaysen, der til daglig er
Page 50 and 51: Ledige og seniorer Arrangementerne
Page 52 and 53: Rejs med Finans Senior Rejser Indie
Page 54 and 55: Finansjob Bankmand lost in translat
Page 56 and 57: Finansjob Flere kvindelige ledere K
Page 58 and 59: Finanssektorens Uddannelsescenter s
Page 60: SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

Fanget i forbryderes net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?