Fanget i forbryderes net
Download PDF - Finansforbundet
Download PDF - Finansforbundet
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ankhistorie<br />
arkivet<br />
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum<br />
Frederiksborg Amts spare og Laanekasse<br />
Da bankerne gik i krig<br />
med sparekasserne<br />
Bankerne betragtedes som det store dyr i Åbenbaringen for 100 år siden.<br />
I hvert fald hvis man spurgte sparekasserne. Sparekasserne var derimod et forstokket<br />
og konservativt levn fra en svunden tid. Hvis man spurgte bankerne<br />
I 1896 begyndte en højkonjunktur i Danmark. Det fik antallet af<br />
banker til at stige, og ude i stationsbyernes nye banker og i banker<br />
med base i købstæderne var man ganske vækstivrige. Der<br />
blev tænkt i investeringspotentialer, og jo større kapital bankerne<br />
kunne få ud at arbejde, des større indtjeningsmuligheder<br />
havde man. Derfor gik man målrettet efter frisk kapital. Her blev<br />
privatkunder et oplagt mål.<br />
Men bankerne var som institution slet ikke tænkt til at<br />
rumme private kunder. Privatkunder var sparekassernes<br />
domæne, og det var endda noget, lovgivningen sagde. Sparekasserne<br />
var nemlig via sparekasseloven af 1881 privilegerede<br />
på den måde, at de havde stempelfrihed på kontrabøger fra privatkunder.<br />
Det vil sige, at der ikke skulle stemples af myndighederne<br />
i sparekassebøgerne, når kunder indsatte sparepenge, og<br />
derfor skulle der heller ikke betales gebyr for et sådant stempel.<br />
Det privilegium havde bankerne ikke. For at omgå denne<br />
regel oprettede en række banker sparekasseafdelinger inde i<br />
banklokalet. På den måde opnåede man den såkaldte stempelbegunstigelse<br />
fra staten.<br />
Det var et stort problem for sparekasserne. Bankerne, som<br />
havde privilegier på givtige forretningsområder som diskontering<br />
af veksler og investering i aktieselskaber, kunne tilbyde<br />
langt højere renter, end sparekasserne formåede. Sparekassernes<br />
virksomhed var slet ikke forretningsorienteret, og man var<br />
kun interesseret i at holde både ind- og udlånsrenten så lav som<br />
muligt og til gengæld sikre kunden så stor sikkerhed som muligt.<br />
Men det blæste mange kunder på, og banker med sparekasseafdelinger<br />
vandt andele på bekostning af sparekasserne.<br />
Disse to modsætninger i den finansielle sektor blev for alvor<br />
spillet ud mod hinanden, da staten fra 1903 efter årelangt pres<br />
fra sparekasserne ikke gav nye banker med sparekasseafdelinger<br />
stempelbegunstigelse længere.<br />
Det skabte et politisk modpres fra bankerne. Men de banker,<br />
der allerede havde fået stempelbegunstigelse før 1903, fortsatte<br />
med at drive sparekassevirksomhed, og de anvendte<br />
målrettet og aggressiv markedsføring – efter datidens målestok<br />
– for at lokke flere privatkunder til.<br />
I 1919 vedtog regeringen en ny sparekasselov og en banklov,<br />
som fratog sparekasserne deres privilegium på stempelbegunstigelse.<br />
Samtidig blev det slået fast, at sparekasserne ikke<br />
måtte drive bankvirksomhed – underforstået at de ikke måtte<br />
få adgang til de finansielle områder, der var risikable, men<br />
dermed også potentielt givtige. Et klart lovmæssigt nederlag<br />
til sparekasserne.<br />
Bankernes vækst og sparekassernes tab af markedsandele<br />
fortsatte indtil cirka 1920. Bankerne førte sig indtil da frem som<br />
driftige, kapitalstærke enheder, som skabte gode forretninger<br />
for alle. Sparekasserne holdt fast i, at kundens sikkerhed samt<br />
dennes adgang til billige penge var vigtigst af alt. I 1920’erne<br />
faldt bankernes korthus sammen. Over 80 banker gik konkurs<br />
eller blev rekonstrueret. Dermed vandt sparekasserne lidt af<br />
det tabte tilbage, men især blev bankerne den store moralske<br />
taber i dette spil. De stod tilbage som prygelknabe for alle<br />
økonomiske dårligdomme i 1920’erne, mens sparekasserne<br />
solede sig som klassens artige dreng med rene hænder. n<br />
Finans august 2011<br />
47