Fanget i forbryderes net

More documents

Recommendations

Info

Portræt Når jeg tænker på, hvad der sker i de følgende systemer, hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufattelig fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der noget på op til 6000.000 skærme rundt om i verden, den er da ubetalelig“ ➼ så det gælder om at stryge dem med hårene. ”De gider ikke, hvis det er en sur en, der sidder i den anden ende”, siger han. Hans Henrik er 50 år og har arbejdet syv år som Market Data Manager i Danske Bank. Før har han beklædt lignende stillinger hos først Sydbank, så Nordea samt to år i et engelsk firma. I alt 22 år på arbejdsmarkedet, og han har ikke i sinde at stoppe inden for branchen, for han er tydeligvis en mand, der kan lide sit arbejde. ”Jeg synes, det er spændende, og jeg kan lide miljøet i dealerrummet, når jeg er der. Vi har det bedste udstyr, de bedste programmer, de hurtigste dataforbindelser. Det giver en masse udfordringer, og jeg skal kende virksomheden godt. Og så er jeg god til det, jeg laver – i al beskedenhed. Det er jeg, fordi jeg kan lide mit arbejde. På den måde er det lysten, der driver værket”. Teknologien imponerer At Hans Henrik er dedikeret til sit arbejde, viser sig tydeligt, da vi kommer ind til Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal. Her når vi lige akkurat at få frokost. Det er ikke altid, Hans Henrik når at få mad midt på dagen, og i dag er han nær ved at glemme det. Efter en lynfrokost når Hans Henrik akkurat en planlagt videokonference med to ansatte i Indien, der har problemer med at få de programmer, Hans Henrik arbejder med, til at fungere. Billedet af de indiske kollegaer på den anden side af jorden er knivskarpt, lyden går perfekt igennem, og Hans Henrik kan følge med på deres skærm, der bliver vist under billedet af de to. Efter 20 minutter har han forklaret systemet til dem. Hans Henrik er i godt humør efter konferencen. I et andet liv ville han have været den perfekte lærer. Han er dygtig til at forklare, og det er tydeligt, at han kan lide det. Men han er også en mand, der lader sig imponere over de teknologiske vidundere, og som han kommenterer på vej fra konferencen, ”er det utroligt, hvor god kvaliteten af billedet og lyden kan være, når man tænker på, hvor langt de er væk”. Til slut går vejen forbi dealerrummet. Det er først og fremmest dem, der har brug for al den data, Hans Henrik tager sig af. Derfor er han også her en gang om ugen. Vi må tale lavt, for dealerne er koncentrerede og skal ikke forstyrres. De fleste har op til seks skærme og to telefoner. Aktiekurver hakker sig gennem skærmene, og talrækker stråler grønt mod fokuserede blikke. ”Des mere jeg kan gøre med teknologien, desto bedre har jeg det, og des mere jeg kan gøre med en knap, desto bedre er den. Når jeg tænker på, hvad der sker i de forskellige systemer, hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufatteligt fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der noget på op til 600.000 skærme rundt om i verden, den er da ubetalelig”, siger han med et smil på læben. Hvis Hans Henrik ikke var begejstret for teknologien, ville han nok heller ikke blive i jobbet som Market Data Manager, for her fylder teknologien mere og mere. I dag tager den nok mellem 60 og 70 procent af arbejdsmængden, mener Hans Henrik. ”Vi er dybt afhængige af teknologi. Hvis vores computer for eksempel ikke fungerer, så kan vi bare ikke lave mere. Måske en 20 minutters manuelt arbejde, og det er det. Jeg ville ikke kunne se en kontrakt eller se data, jeg ville dårligt kunne ringe til nogen. Så derfor er vi også uadskillelige mig og min T 400”, siger Hans Henrik, mens han stryger den bærbare med håndfladen. n 22 Finans august 2011
Mængden af børsdata eksploderer På fem år er antallet af børsinformationer steget med en halv milliard om dagen. Børser og mæglere kæmper med at håndtere de enorme datamængder, og handlen med værdipapirer er blevet en dyr forretning for bankerne Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Engang fløj duer informationer om priser på værdipapirer frem og tilbage mellem børserne i Paris og Berlin. I dag ordner avancerede programmer den del af arbejdet på et splitsekund. Men de teknologiske muligheder har også en slagside, for mængden af markedsdata er steget kraftigt, og det er blevet en omkostningstung forretning for bankerne. Danske Bank oplyser, at udgifter til markedsdata er steget med en tocifret procentdel hen over de sidste tre år. Dagligt blev der i 2010 i gennemsnit sendt næsten 600 millioner beskeder om dagen. Det er en stigning på godt 850 procent på blot fem år. I 2005 blev der dagligt sendt cirka 63 millioner beskeder om dagen. For 10 år siden lå den daglige markedsdata på blot syv millioner, og i 1995 var der kun en million beskeder om dagen. ”Det er en stor udfordring for virksomhederne og børsmæglerne at opretholde den infrastruktur, der skal understøtte volumenen af datamængder. Der skal en masse teknologi til at rumme og flytte fire millioner beskeder i sekundet”, siger ekspert i markedsdata Adam Honoré, der er analytiker i det uafhængige analysefirma Aite Group i USA. Han henviser til de seneste tal fra Marketdatapeaks.com, der tæller alle de data, der suser til og fra de store børser og handelspladser. I april talte man rekordhøje fire millioner beskeder på et sekund. Prismonopol For investorerne og banker, der benytter sig af markedsdata, er det med årene blevet en dyr forretning for dem at handle med værdipapirer. Virksomhederne skal købe data fra flere forskellige børser, og så skal de også købe flere data end tidligere, fordi dybden (rækken af bud på et værdipapir) i markedet er afgørende for en god handel. I Danske Bank oplever man for eksempel i afdelingen for markedsdata, at børser tager penge for flere data end før. Problemet er, at der ikke er en ordentlig konkurrence på markedet. De alternative handelspladser, som Mifid-direktivet fra EU ganske vist gav plads til i 2007, konkurrerer med børserne, men hvad angår data, er det stadig børserne, der sidder med den største håndfuld data og derfor enerådigt kan bestemme prisen. ”Børserne har stadig monopol over deres data, fordi folk er afhængige af dem, og det kan børserne udnytte på prisen. Hvis du for eksempel vil vide, hvad der sker på det danske marked, så bliver du nødt til at hente data fra Nasdaq OMX (fondsbørsen, red.). På den måde har de magten til at tage den pris, de har lyst til”, siger Niki Beattie, der er administrerende direktør for rådgivningsfirmaet The Market Structure Partners. Det billede kan Suzanne Dahl, Head of European Product Management and Strategy i Købanhavns fondsbørs NASDAQ OMX ikke genkende. ”Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er alternativer til at handle hos os. Der er kommet mange nye markedspladser i Europa, og de handler jo nogle af de samme papirer som os, så vi kan ikke bare sætte priserne, uden at det også får en betydning”, siger hun Konkurrerer på data Den store stigning i markedsdata er der flere forklaringer på. High-frequency trading – en særlig form for automatisk computerhandel – har skubbet mængden af data i vejret. Som Magasi<strong>net</strong> Finans fortalte i maj, aflyser high-frequency traderne cirka 90 procent af alle handler, og det pumper enorme mængder af data ud i systemerne. Data, der rummer bud på værdipapirer, men aldrig bliver til handler. Men også det fragmenterede marked har presset datamængden op. Nye handelspladser i Europa og USA gør, at børsmæglerne skal hente data fra flere steder end et enkelt, som det var før i tiden. En tredje årsag, som man sjældent taler om, er, at børserne, for at gøre sig selv attraktive over for køberne af data, selv presser datamængderne op. Børsmæglerne stiller i højere grad krav til at få indsigt i dybden af markedet. Det vil sige, at de ønsker at se en række bud på et bestemt værdipapir i stedet for blot at se salget på papiret. n Finans august 2011 23
Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 7, 201
Page 3 and 4: indhold 10 I kidnapperes vold Snese
Page 5 and 6: nyheder Niende krak på tre år Med
Page 7 and 8: leder Hvis hjernen aldrig får ro t
Page 9 and 10: DEN NYE LEDER Lederen som person Le
Page 12 and 13: Bankansattes sikkerhed ➼ Larry Br
Page 14 and 15: finansforbundet Mere fokus på god
Page 16 and 17: Undersøgelse En lukket kreds under
Page 18 and 19: Undersøgelse ➼ elektronisk. Som
Page 21: En mand kigger på en svimlende dat
Page 25 and 26: Selv om det ikke er en festfabrik,
Page 27 and 28: Hvis vi fastholder nogle rigide arb
Page 29 and 30: 1.585 landbrugskunder af i alt 10.0
Page 31 and 32: Et pænt farvel ”Der skal simpelt
Page 33 and 34: På dybt vand Lene Bisgaard Marner
Page 35 and 36: steret utroligt meget i deres arbej
Page 37 and 38: Flyt fra fortiden til fremtiden Out
Page 39 and 40: Irske bankfolk under pres Da den ir
Page 41 and 42: forskellige faser. De otte faser er
Page 43 and 44: Fritid De flyttede deres grænser S
Page 45 and 46: Stig Nicolaysen, der til daglig er
Page 47 and 48: ankhistorie arkivet Af Brian Wiborg
Page 50 and 51: Ledige og seniorer Arrangementerne
Page 52 and 53: Rejs med Finans Senior Rejser Indie
Page 54 and 55: Finansjob Bankmand lost in translat
Page 56 and 57: Finansjob Flere kvindelige ledere K
Page 58 and 59: Finanssektorens Uddannelsescenter s
Page 60: SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

Fanget i forbryderes net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?