Fanget i forbryderes net

En mand kigger på en svimlende datastrøm, der stryger hen
over skærmbilledet i en rasende fart. På de to midterste
skærme er der flere vinduer åbne. Et mailprogram; et vindue
med et par kolonner og rækker af tal, der forandrer sig, navne,
der skifter; et Excel-ark; en skriverude og så vinduet med tallene,
der flyver over skærmen.
Hans Henrik Hovmand arbejder som Market Data Manager i
Danske Banks Ejby-afdeling i Glostrup. Han sørger for, at data
om handlen med værdipapirer – priser, bud og køb – bliver
sendt fra banken ud til markedsdata-leverandører som Reuters
og Bloomberg. Han har også sammen med sine kolleger i afdelingen
ansvaret for, at dealerne i Danske Bank kan se løbende
markedsdata fra børserne. I alt er der 5.000-6.000 ansatte, der
er afhængige af Hans Henriks og afdelingens arbejde.
Den erfarne dataspecialist har haft rigtigt travlt, for mængden
af information om priser på værdipapirer – markedsdata
– er de sidste fem år steget fra 63 millioner beskeder til 600
millioner beskeder om dagen. Derfor har banken besluttet at
ansætte en ekstra medarbejder, der kan hjælpe til med de
store datamængder.
Hvis du skulle forklare dit arbejde til et barn, hvad ville du så sige?
Det spørgsmål tænker Hans Henrik lang tid over:
”Jeg tvivler på, man kan forklare det til et barn”, siger han,
inden han smågriner af sit eget svar.
”Men jeg plejer at sige til voksne, at du har sikkert set på tv
de her folk, der sidder inde i bankerne med en hel masse
skærme og to telefoner og råber og skriger. De data, der er på
de skærme, de er enormt dyre. Det, jeg gør, er, at jeg køber de
data og sørger for at få dem så billigt som muligt for banken,
og jeg sørger for, at de, der har brug for dem, de får dem, og
de, der ikke har brug for dem, de ikke får dem”.
Hvis nogen i banken har mulighed for at se data, som der
ikke er betalt for, og en leverandør opdager det, så ligger der
en kæmpebøde i postkassen til banken. En situation, Hans
Henrik næppe gerne vil stå i.
Det ændrer sig hele tiden
En stor indtægtskilde for børserne er salget af markedsdata.
Men børserne ligger i dag i hård konkurrence. Internettet og
den globale handel med værdipapirer har ført til, at børserne
må kæmpe for deres overlevelse. Det er en kamp, der i høj
grad handler om markedsdata. Dealerne er også blevet mere
kvalitetsbevidste og har i dag behov for at få vist en hel række
af bud og priser på aktier og obligationer. Sammen med langt
flere handler er det en væsentlig årsag til, at markedsdata de
sidste år er vokset fra 63 til 600 millioner beskeder om dagen.
”Det, der er sket, er, at der kommer utrolig mange regelændringer
fra børserne, og det er sådan noget, du skal tage
højde for i forhold til din dealer. Til at starte med kunne man se
visse data gratis, men nu tager børserne penge for flere og
flere af de data. Det vil sige, at hvis jeg har en fornemmelse af,
at der sidder nogle dealere derude, som bruger den her service,
som før var gratis, så er jeg nødt til at fortælle dem, at de
nu skal bestille de her data”, forklarer han.
Hans Henrik opererer med 15 til 20 programmer om dagen,
men som han tilføjer diplomatisk, ”er det altså også inklusive
Excel og Word”. Der er omkring 150 børser, som han skal
kende, og han skal vide, hvem i Danske Bank der har brug for
hvilke data. Samlet set er der over 100 leverandører af markedsdata,
han og kollegerne i afdelingen skal tage stilling til.
Tonen er vigtig
Mens Hans Henrik fortæller om arbejdet, afbryder telefonen.
Det er en leverandør, der vil tjekke, om de data, banken sender,
er i orden. Mens han taler med kvinden i den anden ende af
røret, skulle man ikke tro, han har masser at lave. Hans Henrik
har en behagelig stemme, han er venlig i telefonen, griner lidt,
er tålmodig og taler lidt om sommerferien.
Efter samtalen går turen ind til Danske Banks hovedafdeling,
hvor han har et par møder. I taxaen forklarer han, at det er
vigtig at holde en god tone med leverandørerne. Nogle gange
er det leverandørerne, der skal gøre Hans Henrik en tjeneste,
➼
Finans august 2011
21