Fanget i forbryderes net

Undersøgelse
➼
elektronisk. Som det kendes fra handlen med aktier.
Det skulle ske i samarbejde med Chicago Mercantile
Exchange.
En central pointe er her, at åbenhed og konkurrence
aldrig er godt for bankernes fortjeneste. Når
kunderne elektronisk kan se, hvilke priser der er i
markedet, og hvem der tilbyder dem, så kan de jo
lige så godt gå uden om banken og sælge direkte.
Reaktionen var da også mere end lunken fra bankernes
side. Den slags var nemlig set før. Robert E.
Litan er professor i konkurrenceret, og i 1990’erne
arbejdede han for de amerikanske myndigheder
med at optrevle et finanskartel, der styrede handlen
med aktier på USA-børsen, Nasdaq. Da først de
hemmelige aftaler var blevet afsløret, og elektroniske
handler indført, faldt gebyrerne, og dermed
finanshusenes indtjening, til en tyvendedel af, hvad
de var før.
“Når der er aftalt spil i et marked, eller nye aktører
holdes ude, fører det til øgede gebyrer og dermed
øgede omkostninger for de tusinder af produkter,
der direkte eller indirekte påvirkes af det her
marked”, siger Robert E. Litan.
Banker i lynmanøvre
Med lektien lært fra 1990’erne gik bankerne i gang
med en lynhurtig manøvre. De gik til angreb på
Citadels idé om åben elektronisk prisdannelse. Bankerne
tog deres egen enhed, Intercontinental
Exchange, ICE, og droppede samarbejdet med
andre. De udstyrede den med deres egne repræsentanter
– dem, der mødes hver den tredje onsdag
i måneden – og nægtede at give priser til andre end
et tredje selskab, som de ejer i fællesskab, et selskab,
der hedder Markit. At de på den måde ikke
ville handle med andre, lyder måske som noget, som
skulle stå enhver frit for, men bankerne bag ICE og
Markit sidder tilsammen på tæt ved 90 procent af
verdensmarkedet for credit default swaps.
Slutresultatet er i dag, at de største banker styrer
de ledende risk committees i to af de største
børser for derivater i USA. Det skulle ifølge EU-
Kommissionen gøre dem i stand til at styre handlen
med derivater. Og det er da også netop ICE og Markit,
der nævnes i EU-Kommissionens undersøgelse.
Hverken Citadel eller modparten Markit, der er
nævnt i kommissions-undersøgelsen, har ønsket at
bidrage med en kommentar. ICE valgte at ignorere
kommissionens anklager, mens Markit i en pressemeddelelse
udtalte, at selskabet, “ikke var bevidst
om de sammenfald af interesser, som kommissionen
beskriver”.
En anden aktør er ikke i tvivl om, at de ni bankfolk
i New Yorks Midtown var blevet sat i verden for
at styre handlen med derivater. Finanshuset Bank of
New York Mellon, som administrerer formuer for
professionelle investorer, ville selv gerne ind på
området, men finanshuset oplevede, at døren var
lukket. I amerikanske medier udtrykte Bank of New
York Mellon stor bitterhed over at være lukket ude
fra det profitable selskab. Under henvisning til de
over 25.000 milliarder dollars, som banken har
under administration, sagde den ansvarlige for indsatsen,
Sanjay Kannambadi, til New York Times: “Vi
er ikke helt små. Alligevel får vi at vide, at vi ikke er
kvalificeret. Det finder vi helt tosset”.
Hvis EU’s konkurrencemyndigheder lykkes i at
bevise karteldannelse – og kommissionen har tidligere
udfordret giganter som Google og Microsoft
– så er den overordnede konsekvens, at bankerne
pludselig kan miste et af deres største indtægtsområder.
n
Man fjernede bremserne
Bankers kontrol med børsen
Denis Hughes, der under finanskrisen
var formand for The New York Federal
Reserve – en afdeling af den amerikanske
centralbank – mener, at
myndig hederne var magtesløse i forhold
til at gribe ind mod derivater.
“Derivaterne muliggjorde, at gearingen
(gældssætningen, red.) kunne
stige fra 10 procent til 30 procent i
den finansielle sektor. Problemet var,
at mange af de her mekanismer basalt
set stod uden for myndighedernes
kompetenceområder, vi havde begrænsede
muligheder for at træde ind.
Sagt med andre ord:
Vi havde simpelthen ikke magten”,
forklarer Denis Hughes.
Han mener derfor, at kravet om øget
transparens og kontrol med derivater
er på sin plads.
“Over de sidste ti år har finanssektoren
vænnet sig til en voldsom afskaffelse
af regler, der var baseret på en tiltro til
markedskræfternes gode natur. Man
fjernede bremserne, og vi så resultatet
med krisen. Men bankerne prøver
stadig at lade som om, intet er sket”,
siger den tidligere formand for The
New York Federal Reserve.
Virksomheder, der arbejder på at
udjævne effekten af ekstreme udsving
på råvarer, kan bruge et derivat til
købeforsikring mod udsving i priser.
Oven på den finansielle krise kom der
pres på for at etablere børser, der vil
sikre større åbenhed. En børs ville stå
mellem bankerne, der udfører handlerne.
Bankerne må samtidig stille sikkerhed
for de handler, der udføres.
Børsen ville samtidig stå for åbenhed,
hvor priserne er transparente. Men
hvis det stadig er bankerne, der kontrollerer
børserne, så bestemmer de
både, hvilke gebyrer bankerne tage for
handlen, og hvad børstransaktionen
skal koste. Og nok så vigtigt bestemmer
bankerne, hvilke typer derivater
der skal handles gennem børsen, og
hvilke der stadig kan handles uden om
– hvor sidstnævnte er det klart mest
profitable for bankerne.
EU-Kommissionen argumenterer, at de
store banker allerede har sat sig så
grundigt på børserne, at de reelt har
blokeret al uønsket handel og styrer
markedet.
18 Finans august 2011