Fanget i forbryderes net

Undersøgelse
En lukket
kreds under kritisk
lup
Ni af de største finansvirksomheder på Wall Street er under mistanke for at have
dannet et kartel for handel med derivater – de såkaldte credit default swaps
– der indbringer milliarder af dollars. EU-Kommissionens under sø gelse
fører til en lille loge af ni bankfolk i New Yorks Midtown
Af Stephan Alsman, freelancejournalist
Illustration: Mikkel Henssel
Hver den tredje onsdag i måneden mødes en lille
elite på ni bankfolk fra Wall Street i New Yorks Midtown.
Identiteten på de ni medlemmer er ukendt, på
trods af at medlemmerne af den såkaldte “risk committee”
arbejder på øget transparens i handlen med
et af verdens mest brugte finansielle instrumenter.
Det finansielle instrument, de arbejder med, er
så essentiel en del af Wall Streets profitmaskine, at
bankerne foretrækker at mørklægge identiteten på
de ni bankfolk.
Sammen koordinerer de den globale handel med
derivater. Og EU mener nu, at medlemmerne gør
det så godt, at det måske er kriminelt. I hvert fald
har de iværksat en undersøgelse om mulig karteldannelse.
Bankfolkenes arbejdspladser er en opremsning af
de mest prominente institutioner på Wall Street:
Goldman Sachs, JP Morgan, Morgan Stanley, Deutsche
Bank, UBS, Barclays, Credit Suisse, Bank of
America og Citigroup.
EU-Kommissionen argumenterer, at det er en
gruppe, der basalt set styrer prisdannelsen på derivater.
“Kommissionen vil undersøge, om investeringsbankerne
((….)) har sammenfaldende interesser
eller holder en så dominerede position, at de
kontrollerer den finansielle information”, lyder det
fra kommissionen.
Og hvorfor er det nu så vigtigt? Svaret er, at
fordi derivater indgår i prisdannelsen af så mange
produkter og ydelser, så koster det samfundet milliarder.
Milliarder, som banker skummer som profit
ved at styre handlen.
Det vides ikke præcist, hvor meget bankerne
tjener på derivater. Men markedet er på omtrent
600.000 milliarder dollars, hvoraf anekdoter fra
tidligere tradere taler om en indtjening på en promille
– altså profit i størrelsesordenen 600 milliarder
dollars.
Masseødelæggelsesvåben
For at forstå, hvordan et projekt om øget transparens
kan ende som en EU-sag om karteldannelse og
forvridning af konkurrencen, så er det nødvendigt at
se på baggrunden for handlen med derivater.
De derivater, som EU-Kommissionen nu undersøger,
er de såkaldte credit default swaps, der basalt
set fungerer som forsikring mod tab eller stigende
priser. Det flytter en risiko fra en part til en anden,
når for eksempel et flyselskab køber et derivat for
at sikre sig mod stigninger i brændstofpriser i den
kommende sæson. De kan på den måde bruges til at
spekulere i alt fra virksomheder til udviklingen i priser
på korn, brændstof og andre råstoffer. De bliver
også brugt som et udtryk for kreditværdighed for
virksomheder og sågar stater.
Op til krisen eksploderede brugen af derivater,
og de blev hurtigt udpeget som en central årsag til,
at krisen eskalerede i så voldsomt et omfang. Den
berømte investor Warren Buffet kaldte dem sågar
“finansielle masseødelæggelsesvåben”.
Ironisk set var det frygten for et kollaps inden for
derivater under krisen, der skabte grobunden for, at
storbankerne sammen etablerede månedlige møder
i deres risk committees. Tilsynsmyndighederne
oplevede, hvordan derivater skabte kaos over hele
den finansielle verden i september 2008, og derfor
kom de med et påbud om, at bankerne skabte en
markedsplads, en børs, hvor derivaterne kunne
handles i fuld åbenhed.
Ind på scenen trådte en af verdens største
hedgefonde, Citadel Group, og foreslog åben prissætning
på derivater ved at oplyse priserne løbende
16 Finans august 2011