Fanget i forbryderes net

Finansforbundets magasin nr. 7, 2011 

Fanget i 

forbryderes net 

Snesevis af bankfolk i Irland har side 2008 været udsat for 

tigerkidnapninger. I Middelfart blev en bankmand ligeledes 

overfaldet af en person, der ville tage hans familie som 

gidsel, mens bankmanden skaffede ham penge fra banken. 

Læs side 10

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø 

Mønttæller med indbygget sikringsboks 

NYHED 

2011 

Model 701 Møntkar 175 kg 

Model 709 sorterer i 9 sække 

Model 726 6 sække usorterede 

ENKEL 

BETJENING 

For kunder og 

personale 

Sikringsboks til alle modeller 

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed 

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau 

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for 

at undgå daglige tømninger 

CTcoin Danmark A/S 

Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 

www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold 

10 I kidnapperes vold 

Snesevis af irske bankfolk er blevet opsøgt af kriminelle og truet til at røve 

den bank, de arbejder i, i bytte for deres kidnappede familiemedlemmer. 

16 

En lukket 

kreds under 

kritisk lup 

14 Mere fokus på god rådgivning 

Finansforbundet skal fremover i endnu højere grad fungere som rådgiver 

for det enkelte medlem 

16 En lukket kreds under kritisk lup 

Ni af Wall Streets største virksomheder er mistænkt for at have 

dannet et kartel for handel med derivater 

20 Budbringeren 

Hans Henrik Hovmand har ansvaret for, at millionvis af børspriser dagligt 

bliver sendt til og fra dealerne i Danske Bank 

24 HR-direktørens dagsorden 

Rigide arbejdstidsregler og faste mødetider skal væk, mener 

HR-direktørerne i landets to største pengeinstitutter 

24 

HR-direktørens 

dagsorden 

28 Medarbejdere i chok 

Fjordbank Mors krak er et hårdt slag for de 215 medarbejdere 

30 Tema: Socialt ansvarlige fyringer 

Arbejdsgiverne skal være med til at sikre, at medarbejderne kommer godt 

videre efter en fyring, mener Finansforbundet 

40 Livsfaser ind i MUS-samtaler 

BRFkredit har indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige medarbejdersamtaler 

43 De flyttede deres grænser 

Syv medlemmer arrangerede deres eget 40 timers extreme event-kursus 

44 270.000 omdrejninger på pedalerne 

Finansfolk var stærkt repræsenteret på Team Rynkeby 

velgørenhedstour til Paris 

Tema: 

Socialt 

ansvarlige 

fyringer 

30 

4-9 Nyheder 

7 Leder 

38-39 Globalt 

42 3 fede 

46 Læserindlæg 

47 Bankhistorie 

48-49 Det juridiske hjørne 

50-51 Ledige & Seniorer 

54-58 Finansjob – nyt om job og karriere 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7 august 2011. Næste nummer fredag 2. september • Udgiver: Finans forbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten 

Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), 

sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, 

telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. august. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • 

Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium 

Finans august 2011 

3

Nyheder 

”Det er godt for Danmark, at der er mange 

banker. Men det er også godt for Danmark, 

at bankerne ikke er så skrøbelige, at de er ved 

at vælte om, for de kan tage andre med sig. 

Vi skal finde den rigtige balance, men markedet 

skal helst selv finde den. Vi har ikke 

nogen intentioner om at gribe ind”. 

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) 

til Berlingske Business 

Flere anmeldelser af hvidvask 

Udbredt stress 

blandt finansansatte 

36 procent af de ansatte i finanssektoren oplever symptomer 

på stress i den seneste trivselsmåling fra maj 

2011, som Finansforbundet har gennemført blandt 671 

medlemmer. 

Andelen af personer, som har helbredstruende 

stresssymptomer (det vil sige føler sig ret meget eller 

virkelig meget stressede) er 13 procent, hvilket er på niveau 

med lignende undersøgelser fra 2010. 

”Det er meget bekymrende, at så mange af vores 

medlemmer føler sig stressede. Men egentlig er det ikke 

underligt, når man tænker på, at virksomhederne har fyret 

over 3.000 medarbejdere under finanskrisen. Det har 

helt sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at 

klare opgaverne”, siger Finansforbundets næstformand, 

Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. 

Rundspørgen tegner et billede af, at finansansatte er 

underlagt et hårdt pres. Hver fjerde siger, at de altid eller 

ofte er nødt til at arbejde over, og 53 procent angiver, at 

det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo. 

Dette kan også aflæses på kvaliteten. Således angiver 

15 procent, at de altid eller ofte er nødt til at gå på kompromis 

med kvaliteten for at nå deres arbejde, mens 34 

procent nogle gange må gå på kompromis med kvaliteten./CJO 

Hvidvasksekretariatet modtog sidste år 2.316 indberetninger om mulig 

hvidvask af penge fra pengeinstitutter, vekselkontorer og virksomheder, 

der overfører penge. Det er næsten 1.000 flere end i 2007, men 

stigningen betyder ikke nødvendigvis, at der florerer flere sorte penge 

end tidligere. 

”Jeg tror såmænd ikke, at der er betydeligt mere kriminalitet nu end 

i 2007, men der har været mere fokus på muligheden for at indberette”, 

siger politikommissær Jens Andresen fra Statsadvokaten for Særlig 

Økonomisk Kriminalitet til Ritzau. 

I 359 tilfælde videregav Hvidvasksekretariatet i 2010 indberetninger 

til politiet, SKAT og Finanstilsynet. 

Boligejere uden a-kasse 

kan ikke få kontanthjælp 

Hvis man er blandt de 165.000 boligejere, som ikke er medlem af en 

a-kasse, kan man blive tvunget til at belåne friværdien eller sælge huset, 

hvis man bliver arbejdsløs. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd (AE) viser, at omkring 300.000 danskere i arbejde hverken 

kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det 

svarer til hver syvende beskæftigede, og ser man specifikt på boligejerne, 

er det hele 87 procent svarende til 165.000, der vil stå uden 

mulighed for at få hjælp af det offentlige, skriver AE på deres hjemmeside. 

4 Finans august 2011

nyheder 

Niende krak på tre år 

Med Fjordbank Mors som seneste eksempel 

har over 2.400 medarbejdere oplevet, at deres 

pengeinstitut er krakket siden august 2008 

Med Fjordbank Mors’ krak sidst i juni er ni danske pengeinstitutter 

krakket siden sommeren 2008. 

”Det er tragisk, at vi endnu en gang må se et pengeinstitut smide 

håndklædet i ringen. Ikke mindst for medarbejderne, som ikke ved, 

om de er købt eller solgt. Finansforbundet følger sagen tæt i samarbejde 

med bankens tillidsmænd, og vi har sat hele vores beredskab 

i gang, så vi kan hjælpe medarbejderne gennem den svære tid, 

der kommer”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. 

”Medarbejderne har kæmpet loyalt i en lang og svær tid, og derfor 

er det naturligvis endnu sværere at se, at alle de gode kræfter 

ikke har båret frugt”, siger Solveig Ørteby og opfordrer ledelsen til 

at tage hånd om medarbejderne. 

Over 2.400 medarbejdere i Roskilde Bank, Ebh Bank, Løkken 

Sparekasse, Gudme Raaschou, Capinordic, Fionia Bank, Eik Bank, 

Amagerbanken og Fjordbank Mors har været vidner til, at deres 

virksomhed pludselig har drejet nøglen om og er blevet overtaget 

af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. 

En stor del af de pågældende medarbejdere er dog i dag i job 

andre steder. Ifølge Finansiel Stabilitets seneste årsrapport beskæftigede 

man 576 medarbejdere i 2010 – heriblandt optræder afviklingsselskaberne 

for Eik Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors 

dog ikke. /CJO 

Antal medarbejdere på 

konkurstidspunktet 

Roskilde Bank: 650 – august 2008 

Ebh Bank: 265 – september 2008 

Løkken Sparekasse: 50 – februar 2009 

Gudme Raaschou: 70 – juni 2009 

Fionia Bank: 550 – august 2009 

Capinordic: 32 – marts 2010 

Eik Bank Danmark: 118 – november 2010 

Amagerbanken: 470 – februar 2011 

Fjordbank Mors: 215 – juni 

I alt: 2.420 

Foto: Bo Lehn Nielsen 

Læs også side 28. 

Flere end ventet får job i BankNordik 

I maj meddelte Bank Nordik, at man ville overtage 160 af de cirka 400 tilbageværende medarbejdere, da man købte Amagerbanken, men i slutningen 

af juni stod det klart, at 200 medarbejdere følger med over i Bank Nordik. 

”Det er meget positivt, at der bliver job til flere end først antaget. Vi er omkring 170, som fortsætter i Amagerbanken under Finansiel Stabilitet, 

og så har omkring 100 selv søgt væk til andre job, siden banken gik ned i februar”, fortæller fællestillidsmand i Amagerbanken John Skafte. 

Kort efter Finanstilsynets godkendelse af købsaftalen meldte BankNordik ud, at den lukker 12 af de i alt 25 filialer, som Amagerbanken havde. 

”Fremover vil 13 styrkede filialer betjene Amagerbankens kunder. Heraf seks på Amager og fem i det øvrige Københavnsområde, hvortil kommer 

filialerne i Aarhus og Odense. 11 af bankens mindre enheder i hovedstadsområdet sammenlægges med nærtliggende filialer, som derved får 

øget bredde, styrket kompetence og bedre lønsomhed”, skriver Amagerbanken i en pressemeddelelse. 

Navnet fastholdes indtil videre, så der på filialerne står ”Amagerbanken, en del af BankNordik”. /CJO 


5

nyheder 

Storrumskontorer 

plaget af 

sygdom 

Deler man kontor med andre, har man markant 

flere sygedage, end hvis man sad for sig selv på et 

enmandskontor. Sammenhængen er afdækket af 

forskere fra Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø (NFA) i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse 

til godt 2.400 kontoransatte. 

Sammenlignet med medarbejdere i enmandskontorer 

havde personer i tomandskontorer 50 

procent mere sygefravær, i tre- til seksmandskontorer 

var tallet 36 procent, og i storrumskontorer 

var det 62 procent, skriver Magasinet 

Arbejdsmiljø. 

”Der vil være banker, der er nødt til at indse, at dagene, 

hvor man i høj grad kan støtte sig på udenlandsk funding, 

er ovre, og at de vil være nødt til at ændre deres forretningsmodel“ 

Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Bloomberg 

Saxo Bank slår banker sammen 

Saxo Bank har besluttet at fusionere sine to enheder, Saxo E-bank og Brørup 

Sparekasse, og fremover markedsføre bankforretningen under navnet Saxo 

Privatbank. Sammenlægningen ventes gennemført i løbet af september. 

Investeringsbeviser 

skal varedeklareres 

Det skal være nemt at sammenligne investeringsbeviser – ikke kun inden for landegrænserne, 

men også på tværs af landegrænserne, mener EU, og derfor skal 

investeringsforeninger fra hele Europa senest fra sommeren 2012 indføre det nye 

dokument ”central investorinformation”. 

Det to sider lange dokument skal beskrive, hvad investeringen indeholder, hvad 

den koster, hvad den har givet i afkast, og hvor stor risikoen har været. Et nøgleelement 

i central investorinformation er en helt enkel risikoskala, hvor hver enkelt 

afdeling skal indplace¬res på en skala fra 1 til 7. De mest kursstabile beviser får 

påklistret et 1-tal. Et 7-tal indikerer, at afdelingens afkast svinger betydeligt fra år 

til år – men det indebærer til gengæld bedre afkastmuligheder end afdelinger i 

den anden ende af skalaen. Investeringsforeningerne skal måle risikoen uge for 

uge. Hvis en afdeling i en firemåneders periode har tilhørt en anden risikokategori, 

skal foreningen opdatere dokumentet med det samme. Du kan læse mere om varedeklarationen 

på InvesteringsForeningsRådets hjemmeside ifr.dk. 


leder 

Hvis hjernen aldrig får ro til at 

oplade, så bliver vi ineffektive, 

og det er hverken vi selv eller 

vores arbejdsplads tjent med“ 

Tag din ferie 

alvorligt 

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

De fleste af os er allerede tilbage eller på vej tilbage fra ferie, og det kan få en til at fundere over, hvorfor 

det nu lige er, vi holder ferie. Svaret kan virke indlysende – fordi det er dejligt! Men vores ferie har også det formål at 

restituere os. I dag arbejder rigtig mange af os i et hæsblæsende tempo, og ligesom en maratonløbers krop har brug for 

at restituere sig efter et løb, så har vores hjerner brug for at komme sig oven på mange måneders hård hjernegymnastik. 

Det er helt afgørende for vores trivsel, at vi en gang imellem kan slukke helt for arbejdet og slå hjernen på standby. Derfor 

er det vigtigt, at vi tager ferien alvorligt. Vi bliver nødt til en gang imellem at hive stikket ud, pakke arbejdspc’en ned 

og lade mobilen løbe tør for strøm. Og det er der mange, der har svært ved at gøre. Vi skal lige ind og tjekke arbejdsmails, 

og vi kan da også lige besvare et mobilopkald. Det tager jo kun et par minutter. Men det er altså en dårlig ide. For 

de mails, man får læst, og de opkald, man tager, vil rumstere i baghovedet, og så er hjernen altså på arbejde, selvom 

kroppen måske slapper af i hængekøjen. 

Og det er ikke bare vores trivsel, der bliver bedre af at holde ferie – vi bliver også bedre til at klare vores arbejdsopgaver, 

hvis vi formår at sætte hjernen på standby for en tid. For når hjernen får ro, så giver det plads til at tænke nyt. Det er 

derfor, vi kan opleve at komme tilbage fra en ferie og pludselig se nye løsninger på opgaver og problemstillinger, vi ellers 

var gået i hårdknude med. 

Vi er mange, der drives af et stort engagement i vores arbejdsplads og vores arbejdsliv, og derfor kan det være så svært 

at slippe arbejdet, når vi holder fri. Men vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke gør det. For hvis hjernen aldrig får ro 

til at oplade, så bliver vi ineffektive, og det er hverken vi selv eller vores arbejdsplads tjent med. Derfor skal vi tage ferien 

lige så alvorligt som arbejdet. n 


7

nyheder 

Ølkøb uden penge 

Ved hjælp af sms- eller NFC-betaling kunne gæsterne på årets 

Roskilde Festival selv skænke øl op ved den såkaldte ølvæg 

Foto: Jasper Carlberg 

Til de festglade festivalgæster på landets 

største festival, Roskilde Festival, kom øllet 

i år i en ny variant. Firmaet Pay4it opsatte i 

samarbejde med NFC Danmark, Roskilde 

Festival og Tuborg festivalens første ølvæg. 

Konceptet var enkelt: Sms din bestilling, og 

tank en øl. 

“Det er fedt, der er jo ikke nogen kø, og 

jeg ville klart bruge det andre steder, hvis 

det var der”, sagde festivalgæsten Kim 

Poulsen, med en skummende øl i hånden. 

Roskilde Festival er ikke ene om at eksperimentere 

med nye betalingsformer. 

Også Faaborg og Skanderborg Festival har 

indført sms-betaling af de våde varer, og 

det er der god grund til. Sms-betaling er 

tidsbesparende i forhold til kontantbetaling, 

og det kan løse problemet med kødannelse 

foran ølboderne. Kunden slipper for 

at have kontanter på sig, og der er ingen 

byttepenge, der skal tilbage i pungen. 

Alternativt til sms-betalingen kunne 

gæsterne også sætte penge ind på et NFC 

(Near Field Communication)- kort og herefter 

bippe sig frem til en øl. Den løsning 

var dog ikke så populær, da pengene var 

bundet til ølvæggen. 

Pay4it, der står bag ølvæggen, har også 

en række andre løsninger til sms-betaling. 

Det er blandt andet parkeringsautomater, 

bycykler og vaskemaskiner, hvor det er 

oplagt at sætte et system op, hvor kunderne 

ikke behøver at have småmønter på 

sig for at købe servicen. 

“I år tester vi, om ølvæggen fungerer, 

og Roskilde Festival er det perfekte sted at 

lave den test, for det er her, man har den 

maksimale belastning. Hvis det virker her, 

så kan det virke alle steder”, sagde Rene 

Lundbæk, der er chef for Pay4it. 

CFIR (Copenhagen Finance IT Region), 

CBS og Innovation Lab havde også forskere 

ude på festivalpladsen for at undersøge, 

hvordan systemet fungerede, og hvad folk 

syntes om det. De vil komme med deres 

resultater af undersøgelsen til efteråret./ 

MTO 

Realkreditten reddet på stregen 

Det var frygtet, at EU-Kommissionens forslag til nye regler om kapital, 

kapitaldækning og likviditetsstyring for kreditinstitutter – det 

såkaldte CRD IV-forslag – ville blive en bombe under det danske 

realkreditsystem, men faren er foreløbig drevet over. Finansforbundet 

glæder sig over, at EU-Kommissionen har valgt at lytte til både 

fagbevægelse og branche, der har gjort en kæmpe indsats for at fortælle 

EU om den danske realkreditmodel, som er vital for boligmarkedet 

og for samfundet. 

”Finansforbundet har sæde i GEBI, som er en rådgivende gruppe 

for Kommissionen i reguleringsspørgsmål, og vi har tillige brugt 

meget energi på møder med politikere i EU og på at arbejde gennem 

vores nordiske og europæiske hovedorganisation. Den indsats ser ud 

til at have båret frugt, for med forslaget kan danske realkreditobligationer 

nu på linje med statsobligationer tælle med i bankernes likvider”, 

siger forbundets næstformand, Michael Budolfsen, og tilføjer: 

”Det betyder, at bankerne fortsat vil være interesseret i realkreditobligationer, 

og dermed sikrer det danskernes muligheder for at 

finansiere deres boligkøb på fornuftig vis, samtidig med at det afværger 

et boligmarked i frit fald”. 


DEN NYE LEDER 

Lederen som person 

Lederen og medarbejderne 

Lederen som forandringsagent 

NYT HOLD STARTER DEN 31. OKTOBER 2011 

Ledelse handler om personlige egenskaber og gennemslagskraft. 

Det handler også om grundlæggende færdigheder, du kan lære. 

Er du ny leder eller souschef, giver Den nye leder dig et fundament 

at stå på. 

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg 

www.finansudd.dk | 8993 3333

Bankansattes sikkerhed 

vold 

I kidnapperes 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium 

I Irland og Nordirland skilter bankansatte ikke 

med, at de arbejder i en bank af frygt for 

at blive opsøgt af kriminelle og truet til at 

røve den bank, de arbejder i, i bytte for deres 

kidnappede familiemedlemmer. Siden 2008 

har der været 46 tigerkidnapninger i Irland 

”Det var søndag aften … da en bil kørte op af vores indkørsel. 

Jeg troede, det var en af mine venner, som havde sagt, han 

måske ville kigge forbi i den weekend, så jeg åbnede døren. Tre 

hætteklædte mænd skubbede mig tilbage ind i huset. Jeg følte 

noget ramme min mave. Jeg kiggede ned og så, det var en 

pistol. (…) Jeg spurgte dem, hvad de ville, og manden med 

pistolen sagde: Banken”. 

En bankansat i Irland fortæller om, hvordan han og hans kone 

i september 2000 blev udsat for en såkaldt tigerkidnapning. 

Den dengang 25-årige bankmand og hans kone blev natten 

over holdt som gidsler i deres eget hjem. Næste dag blev konen 

bortført, og manden tvunget til at skaffe penge på sit arbejde i 

banken i bytte for konen. Tigerkidnapning hedder hændelsen, 

som er en bankansats værste mareridt. Ligesom tigerne i naturen 

overvåger og forfølger kidnapperne deres ofre i en lang 

periode, før de slår til. Det er ikke ualmindeligt, at kidnapperne 

har brugt tre eller seks måneder på at planlægge en tigerkidnapning 

oftest ved brug af insiderinforma tioner. 

Selvom episoden med den unge bankmand er 11 år gammel, 

kunne den lige så godt være foregået i dag. Siden begyndelsen 

af det 21. århundrede er tigerkidnapninger af bankfolk 

blevet et arbejdsvilkår i Irland, på samme måde som bankrøverier 

er det i Danmark. Det ene år stiger antallet af hændelser, 

det næste år falder det, gerne påvirket af, hvilke andre 

former for kriminalitet politiet har succes med at begrænse. 

Siden 2008 er 46 tigerkidnapninger blevet rapporteret i 

Irland, størstedelen i den finansielle sektor. 


Bankansattes sikkerhed 

➼ 

Larry Broderick tror, at udviklingen hen imod kontantløse 

banker vil begrænse antallet af tigerkidnapninger i den finansielle 

sektor. Og udviklingen er så småt undervejs. Danske 

Banks National Irish Bank i Irland er for nylig blevet kontantløs. 

Banken har indgået en aftale med de lokale posthuse om, at 

kunderne kan hente kontanter her. Og netop posthusmedarbejdere 

i Irland oplever for øjeblikket en stigning i antallet af 

tigerkidnapninger. 

IBOA – The Finance Union tror ikke, at den finansielle sektor 

helt kan undgå tigerkidnapninger af bankmedarbejdere. 

Den forsøger derfor kontinuerligt at have fokus på området. 

Det samme gør Moya Cotton og Eileen Gorman fra Northern 

Bank. For dem er tigerkidnapning et arbejdsvilkår, de lever 

med, og de to fagligt aktive forsøger at udbrede opmærksomheden 

på emnet og klæde deres kollegaer så godt på som 

muligt til at forebygge og håndtere en eventuel tigerkidnapning. 

n 

Artiklen er baseret på oplysninger fra IBOA – The Finance Union, 

fagligt aktive bankansatte i Irland og Nordirland og konsulentfirmaet 

Control Risks, der er specialist i risikorådgivning og i flere 

år har arbejdet med tigerkidnapning på globalt plan. 

Dansk 

bankmand 

forsøgt 

kidnappet 

En søndag aften i december blev 

afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse 

Claus Hansen opsøgt i sit hjem af en 

bevæbnet mand, som havde planer om at 

få ham til at udlevere sparekassens penge 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet Foto: Jakob Mark 

Bankstrejke 

som følge af kidnapning 

I den nigerianske delstat Akwa Ibom State, som befolkningsmæssigt 

er på størrelse med Danmark, truede de 

bankansatte i februar med at gå i strejke på ubegrænset 

tid, hvis ikke delstatsregeringen øgede sikker heden 

omkring de ansatte. Det skete efter en bølge af kidnapninger 

af bankansatte i den nigerianske delstat. 

I 2010 blev mere end 15 bank ansatte kidnappet i 

Akwa Ibom State. 

I april 2010 søger en 51-årig økonomisk trængt mand på 

nettet efter danske pengeinstitutter. Nyheden om kåringen 

af Middelfart Sparekasse som Danmarks bedste 

arbejdsplads og pengeinstitut dukkede op på hans computerskærm. 

Manden klikkede og kom ind på sparekassens 

hjemmeside. På listen over afdelinger stod Middelfart 

som den første. Manden klikkede igen, og under 

listen over Middelfart-afdelingens medarbejdere spottede 

han, hvem der havde en direktørtitel. Valget faldt på 

Claus Hansen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse. 

Den 51-årige mand noterede navnet, og så begyndte 

otte måneders planlægning af et bankrøveri og kidnapning. 

To gange var han forbi Claus Hansens hus i Middelfart. 

Men først tredje gang havde han mod til at føre sine 

planer ud i livet. Iført hue, falsk hår og skæg begav han sig 

søndag aften den 12. december 2010 ind i afdelingsdirektørens 

hus et par kilometer fra hans endelige destination, 

Middelfart Sparekasse. 

Med sig havde han en 19 siders liste med navne og 

adresser på flere af sparekassens medarbejdere og oplysninger 

om Claus Hansens naboer. Planen var klar. Bevæbnet 

med attrappistol, strømpistol, bombeattrapper, teaterblod 

og meget mere ville han kidnappe direktøren og få 

ham til at udlevere sparekassens penge i Middelfart. Så 

langt kom han dog aldrig. Efter at kidnapperen først 


”Politiet var hurtig til 

at fortælle mig, at jeg 

ikke måtte tro, at det 

var min person, men min 

funktion, han var efter. 

Og det har jeg det rigtig 

godt med”, siger 

Claus Hansen. 

havde truet Claus 13-årige datter, Thea, med den falske pistol 

og siden Claus selv, fik Claus overmandet kidnapperen og frataget 

ham adskillige af hans effekter. 

Stor opbakning fra kolleger 

Mandag morgen, dagen efter episoden, var han på arbejde 

igen. Det var vigtigt for ham at få en normal hverdag op at 

køre igen, ligesom det også var vigtigt at fortælle kollegerne 

hans historie, frem for at de skulle få den fra andre i forskellige 

versioner. Opbakningen var stor fra kollegerne, der som hans 

telefonpassere fungerede som filter for omverdenen. Det var 

en stor hjælp for Claus Hansen selv at kunne vælge, hvem han 

ville tale med dagen efter den dramatiske hændelse. 

Den 13. april 2011, godt et år efter kidnapperen begyndte 

sin oprindelige planlægning af kidnapning og røveriforsøg mod 

et dansk pengeinstitut, fik kidnapperen sin dom. Tre års ubetinget 

fængsel for kidnapningsforsøg af Claus Hansen. Dommen 

i sig selv har Claus Hansen det lidt ambivalent med. Især 

hvis han tænker på, hvad udfaldet af en reel kidnapning kunne 

have ført til. Vilkårligheden i valget af ham som kidnapningsoffer 

har han det til gengæld godt med. 

”Politiet var hurtig til at fortælle mig, at jeg ikke måtte tro, 

at det var min person, men min funktion, han var efter. Og det 

har jeg det rigtig godt med, at det ikke er en, som har set sig 

sur på mig, efter jeg har afsluttet et lån eller lignende. Men fire 

klik på computeren, det er skræmmende”, siger Claus Hansen, 

som i dag forsøger at lægge oplevelsen helt bag sig. 

Du kan ikke gemme dig 

Kidnapningsforsøget har fået sparekassen til at diskutere, 

hvorvidt billeder og navne på medarbejderne stadig skal ligge 

på sparekassens hjemmeside. Det skal de, og den beslutning 

har afdelingsdirektør Claus Hansen det godt med: 

”Du kan ikke gemme dig på nettet. Der dukker noget op 

omkring dit navn på en eller anden vis. Har du en ledende 

funktion i banken som jeg, eller har du været formand for en 

forening eller lignende, så står der frygtelig mange artikler om 

dig. Og så er det ikke svært at finde informationer om dig. Det 

kan du ikke ændre, og det gælder om at være indforstået med 

det”. 

Et halvt år efter episoden er hans sanser stadig skærpede. 

Han er især ekstra opmærksom på, hvilke biler der færdes tæt 

på hjemmet i Middelfart. 

Ifølge Finansrådet er kidnapningsforsøget det første af sin 

art i en dansk bank, og rådet forventer ikke, at der kommer 

flere kidnapningsforsøg i fremtiden.”Det giver ikke mening at 

kidnappe bankfolk, fordi systemerne er indrettet sådan, at en 

enkeltperson ikke har adgang til pengene. Det hjælper derfor 

heller ikke at kidnappe en afdelingsdirektør”, siger Birgitte 

Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet. n 


13

finansforbundet 

Mere fokus på 

god rådgivning 

Finansforbundets rolle skal ændres, så det i endnu højere grad kommer til at fungere som rådgiver 

for det enkelte medlem og hjælper det med at lykkes i dets arbejdsliv. Og det vil kræve mere 

fleksibilitet i de kommende overenskomster, siger forbundsformand Kent Petersen 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten 

Når nye medlemmer slutter sig til Finansforbundet om fem 

eller ti år, vil en stor del af fagforbundet se anderledes ud, end 

det gør anno 2011. Det er forbundsformand Kent Petersen 

helt overbevist om, selv om han egentlig er udmærket tilfreds 

med den måde, forbundet har navigeret sig gennem de seneste 

års turbulens i finanssektoren på. 

”Vores position og situation er ikke så ringe endda. Medlemstallet 

er stabilt, og organisationsprocenten er stigende. 

Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget 

år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der 

både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes 

ve og vel“, siger Kent Petersen og fortsætter: 

”Men det er uambitiøst bare at forsøge at holde den nuværende 

standard. Der er altid noget, der kan gøres bedre. 

Finansforbundet er en organisation i bevægelse, og vi skal 

følge sektorens udvikling og matche dens udvikling“. 

Overenskomsten skal være udviklingsværktøj 

Medarbejdersammensætningen forandrer sig hastigt i sektoren 

i disse år. Virksomhederne tager mange akademikere 

ind, og til gengæld falder antallet af traditionelle finanselever 

markant. Som industriforbund – en organisation, der tegner 

overenskomst for alle medarbejdergrupper i sektoren – går 

Finansforbundet efter at organisere flest muligt i sektoren. 

”Det er almindelig sund fornuft at melde sig ind i en fagforening, 

og det er logisk, at man melder sig ind, dér hvor 

overenskomsten er, hvilket for alle finansansattes vedkommende 

vil sige Finansforbundet. Jo flere vi er, jo stærkere står 

vi, når vi går til arbejdsgiverne for at forhandle overenskomst“, 

siger Kent Petersen 

Ændringen i medlemssammensætningen vil få betydning 

for den måde, forbundet arbejder på. 

”Jeg tror, at vi om nogle år i højere grad kommer til at fungere 

som rådgiver for medlemmerne, hvor udfordringen vil 

være, hvordan Finansforbundet bedst kan hjælpe dig med at 

lykkes i dit arbejde. Og det gør vi bedst ved at sørge for nogle 

fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte. Det betyder 

så også, at vi som fagforening vil bevæge os længere væk fra 

at se overenskomsten som et kontrolværktøj til i fremtiden at 

se den som et udviklingsværktøj”, vurderer formanden. 

Kent Petersen ser ingen problemer i at ændre dette fokus, 

fordi ”den finansielle sektor overordnet er kendetegnet ved, at 

der er et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere”. 

Mere fleksibel arbejdstid 

De fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte skal der 

åbnes op for i overenskomsten – og gerne allerede i den overenskomst, 

som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening 

(FA) sætter sig til forhandlingsbordet med i 

januar 2012. 

”I dag regulerer overenskomsten den kollektive fleksibilitet, 

sådan som den også gjorde for ti år siden. Men arbejdslivet 

har udviklet sig enormt i de senere år, og jeg ser gerne, at vi i 

overenskomsten indfører fleksible muligheder for, at den 

enkelte medarbejder individuelt kan arrangere sin arbejdstid”, 

siger Kent Petersen. 

Det grænseløse arbejde er en realitet. Mange arbejdsopgaver 

kan takket være udbredelsen af mobile bredbånd 

udføres uafhængigt af tid og sted, og dybest set kan mange 

medarbejdere i finansvirksomheder lige så godt udføre deres 

opgaver om eftermiddagen eller aftenen og burde ikke være 

tvunget til at møde på kontoret hver morgen kl. 8. 

”Selv sidder jeg nogle gange og arbejder en søndag eftermiddag 

eller aften og holder til gengæld fri på et andet tidspunkt. 

Jeg er ikke blind for, at der er en fare for, at det grænseløse 

arbejde breder sig, så forskellen mellem arbejdsliv og 

privatliv udviskes, hvis ikke man indimellem husker at holde 


"Når medlemmernes hverdag forandrer sig, kræver det, 

at vi som deres faglige organisation også skal 

forandre os", siger Kent Petersen 

helt fri. Men måske kan vi tilrettelægge det i overenskomsten, 

så den enkelte medarbejder kan vælge sig ind på forskellige 

arbejdstidsrammer“, forklarer Kent Petersen og tilføjer: 

”Når medlemmernes hverdag forandrer sig, kræver det, at 

vi som deres faglige organisation også skal forandre os”. 

Opsparing til orlov med fuld løn 

Han er godt klar over, at løn fortsat står meget højt på mange 

medlemmers ønskeseddel til en ny overenskomst – det gør 

den næsten altid. Og traditionen tro vil Kent Petersen og de 

øvrige forhandlere fra forbundet gøre, hvad de kan, for at forhandle 

et godt resultat hjem, men lønstigningerne har også en 

bagside, understreger han: 

”Hvis lønnen skal øges markant, stilles der også større krav til 

produktiviteten. Og når der skal løbes endnu stærkere på 

arbejdspladserne, end der allerede gøres nu, vil flere blive 

syge, og det er jo ikke meningen. Jeg mener derfor, vi skal 

overveje, om der er bedre måder at udnytte den økonomiske 

ramme på. Det kunne for eksempel være en idé, at vi hver 

måned frem for at spare op til medarbejderobligationer af lønnen 

sparede op til orlov, som man så kunne holde for eksempel 

et halvt år af med fuld løn, når man har været ansat i ti år, 

eller et helt år, når man har været ansat i 20 år“, siger Kent 

Petersen. 

Han forventer, at forhandlingerne med FA om en ny overenskomst, 

der skal træde i kraft 1. april 2012, bliver benhårde, 

når det gælder økonomien. Men han håber, det bliver 

nemmere at nå til enighed om mere fleksible rammer for 

arbejdstiden. 

”Lige nu er arbejdsgiverne fokuseret på at dokumentere 

gode regnskaber. Men det kan ikke nytte at hænge fast i krisetænkning. 

Arbejdsgiverne bliver nødt til at tænke langsigtet 

og få øjnene op for de krav, der vil være til at drive virksomhed 

om to, fem eller ti år“. n 


15

Undersøgelse 

En lukket 

kreds under kritisk 

lup 

Ni af de største finansvirksomheder på Wall Street er under mistanke for at have 

dannet et kartel for handel med derivater – de såkaldte credit default swaps 

– der indbringer milliarder af dollars. EU-Kommissionens under sø gelse 

fører til en lille loge af ni bankfolk i New Yorks Midtown 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist 

Illustration: Mikkel Henssel 

Hver den tredje onsdag i måneden mødes en lille 

elite på ni bankfolk fra Wall Street i New Yorks Midtown. 

Identiteten på de ni medlemmer er ukendt, på 

trods af at medlemmerne af den såkaldte “risk committee” 

arbejder på øget transparens i handlen med 

et af verdens mest brugte finansielle instrumenter. 

Det finansielle instrument, de arbejder med, er 

så essentiel en del af Wall Streets profitmaskine, at 

bankerne foretrækker at mørklægge identiteten på 

de ni bankfolk. 

Sammen koordinerer de den globale handel med 

derivater. Og EU mener nu, at medlemmerne gør 

det så godt, at det måske er kriminelt. I hvert fald 

har de iværksat en undersøgelse om mulig karteldannelse. 

Bankfolkenes arbejdspladser er en opremsning af 

de mest prominente institutioner på Wall Street: 

Goldman Sachs, JP Morgan, Morgan Stanley, Deutsche 

Bank, UBS, Barclays, Credit Suisse, Bank of 

America og Citigroup. 

EU-Kommissionen argumenterer, at det er en 

gruppe, der basalt set styrer prisdannelsen på derivater. 

“Kommissionen vil undersøge, om investeringsbankerne 

((….)) har sammenfaldende interesser 

eller holder en så dominerede position, at de 

kontrollerer den finansielle information”, lyder det 

fra kommissionen. 

Og hvorfor er det nu så vigtigt? Svaret er, at 

fordi derivater indgår i prisdannelsen af så mange 

produkter og ydelser, så koster det samfundet milliarder. 

Milliarder, som banker skummer som profit 

ved at styre handlen. 

Det vides ikke præcist, hvor meget bankerne 

tjener på derivater. Men markedet er på omtrent 

600.000 milliarder dollars, hvoraf anekdoter fra 

tidligere tradere taler om en indtjening på en promille 

– altså profit i størrelsesordenen 600 milliarder 

dollars. 

Masseødelæggelsesvåben 

For at forstå, hvordan et projekt om øget transparens 

kan ende som en EU-sag om karteldannelse og 

forvridning af konkurrencen, så er det nødvendigt at 

se på baggrunden for handlen med derivater. 

De derivater, som EU-Kommissionen nu undersøger, 

er de såkaldte credit default swaps, der basalt 

set fungerer som forsikring mod tab eller stigende 

priser. Det flytter en risiko fra en part til en anden, 

når for eksempel et flyselskab køber et derivat for 

at sikre sig mod stigninger i brændstofpriser i den 

kommende sæson. De kan på den måde bruges til at 

spekulere i alt fra virksomheder til udviklingen i priser 

på korn, brændstof og andre råstoffer. De bliver 

også brugt som et udtryk for kreditværdighed for 

virksomheder og sågar stater. 

Op til krisen eksploderede brugen af derivater, 

og de blev hurtigt udpeget som en central årsag til, 

at krisen eskalerede i så voldsomt et omfang. Den 

berømte investor Warren Buffet kaldte dem sågar 

“finansielle masseødelæggelsesvåben”. 

Ironisk set var det frygten for et kollaps inden for 

derivater under krisen, der skabte grobunden for, at 

storbankerne sammen etablerede månedlige møder 

i deres risk committees. Tilsynsmyndighederne 

oplevede, hvordan derivater skabte kaos over hele 

den finansielle verden i september 2008, og derfor 

kom de med et påbud om, at bankerne skabte en 

markedsplads, en børs, hvor derivaterne kunne 

handles i fuld åbenhed. 

Ind på scenen trådte en af verdens største 

hedgefonde, Citadel Group, og foreslog åben prissætning 

på derivater ved at oplyse priserne løbende 


➼ 


17

Undersøgelse 

➼ 

elektronisk. Som det kendes fra handlen med aktier. 

Det skulle ske i samarbejde med Chicago Mercantile 

Exchange. 

En central pointe er her, at åbenhed og konkurrence 

aldrig er godt for bankernes fortjeneste. Når 

kunderne elektronisk kan se, hvilke priser der er i 

markedet, og hvem der tilbyder dem, så kan de jo 

lige så godt gå uden om banken og sælge direkte. 

Reaktionen var da også mere end lunken fra bankernes 

side. Den slags var nemlig set før. Robert E. 

Litan er professor i konkurrenceret, og i 1990’erne 

arbejdede han for de amerikanske myndigheder 

med at optrevle et finanskartel, der styrede handlen 

med aktier på USA-børsen, Nasdaq. Da først de 

hemmelige aftaler var blevet afsløret, og elektroniske 

handler indført, faldt gebyrerne, og dermed 

finanshusenes indtjening, til en tyvendedel af, hvad 

de var før. 

“Når der er aftalt spil i et marked, eller nye aktører 

holdes ude, fører det til øgede gebyrer og dermed 

øgede omkostninger for de tusinder af produkter, 

der direkte eller indirekte påvirkes af det her 

marked”, siger Robert E. Litan. 

Banker i lynmanøvre 

Med lektien lært fra 1990’erne gik bankerne i gang 

med en lynhurtig manøvre. De gik til angreb på 

Citadels idé om åben elektronisk prisdannelse. Bankerne 

tog deres egen enhed, Intercontinental 

Exchange, ICE, og droppede samarbejdet med 

andre. De udstyrede den med deres egne repræsentanter 

– dem, der mødes hver den tredje onsdag 

i måneden – og nægtede at give priser til andre end 

et tredje selskab, som de ejer i fællesskab, et selskab, 

der hedder Markit. At de på den måde ikke 

ville handle med andre, lyder måske som noget, som 

skulle stå enhver frit for, men bankerne bag ICE og 

Markit sidder tilsammen på tæt ved 90 procent af 

verdensmarkedet for credit default swaps. 

Slutresultatet er i dag, at de største banker styrer 

de ledende risk committees i to af de største 

børser for derivater i USA. Det skulle ifølge EU- 

Kommissionen gøre dem i stand til at styre handlen 

med derivater. Og det er da også netop ICE og Markit, 

der nævnes i EU-Kommissionens undersøgelse. 

Hverken Citadel eller modparten Markit, der er 

nævnt i kommissions-undersøgelsen, har ønsket at 

bidrage med en kommentar. ICE valgte at ignorere 

kommissionens anklager, mens Markit i en pressemeddelelse 

udtalte, at selskabet, “ikke var bevidst 

om de sammenfald af interesser, som kommissionen 

beskriver”. 

En anden aktør er ikke i tvivl om, at de ni bankfolk 

i New Yorks Midtown var blevet sat i verden for 

at styre handlen med derivater. Finanshuset Bank of 

New York Mellon, som administrerer formuer for 

professionelle investorer, ville selv gerne ind på 

området, men finanshuset oplevede, at døren var 

lukket. I amerikanske medier udtrykte Bank of New 

York Mellon stor bitterhed over at være lukket ude 

fra det profitable selskab. Under henvisning til de 

over 25.000 milliarder dollars, som banken har 

under administration, sagde den ansvarlige for indsatsen, 

Sanjay Kannambadi, til New York Times: “Vi 

er ikke helt små. Alligevel får vi at vide, at vi ikke er 

kvalificeret. Det finder vi helt tosset”. 

Hvis EU’s konkurrencemyndigheder lykkes i at 

bevise karteldannelse – og kommissionen har tidligere 

udfordret giganter som Google og Microsoft 

– så er den overordnede konsekvens, at bankerne 

pludselig kan miste et af deres største indtægtsområder. 

n 

Man fjernede bremserne 

Bankers kontrol med børsen 

Denis Hughes, der under finanskrisen 

var formand for The New York Federal 

Reserve – en afdeling af den amerikanske 

centralbank – mener, at 

myndig hederne var magtesløse i forhold 

til at gribe ind mod derivater. 

“Derivaterne muliggjorde, at gearingen 

(gældssætningen, red.) kunne 

stige fra 10 procent til 30 procent i 

den finansielle sektor. Problemet var, 

at mange af de her mekanismer basalt 

set stod uden for myndighedernes 

kompetenceområder, vi havde begrænsede 

muligheder for at træde ind. 

Sagt med andre ord: 

Vi havde simpelthen ikke magten”, 

forklarer Denis Hughes. 

Han mener derfor, at kravet om øget 

transparens og kontrol med derivater 

er på sin plads. 

“Over de sidste ti år har finanssektoren 

vænnet sig til en voldsom afskaffelse 

af regler, der var baseret på en tiltro til 

markedskræfternes gode natur. Man 

fjernede bremserne, og vi så resultatet 

med krisen. Men bankerne prøver 

stadig at lade som om, intet er sket”, 

siger den tidligere formand for The 

New York Federal Reserve. 

Virksomheder, der arbejder på at 

udjævne effekten af ekstreme udsving 

på råvarer, kan bruge et derivat til 

købeforsikring mod udsving i priser. 

Oven på den finansielle krise kom der 

pres på for at etablere børser, der vil 

sikre større åbenhed. En børs ville stå 

mellem bankerne, der udfører handlerne. 

Bankerne må samtidig stille sikkerhed 

for de handler, der udføres. 

Børsen ville samtidig stå for åbenhed, 

hvor priserne er transparente. Men 

hvis det stadig er bankerne, der kontrollerer 

børserne, så bestemmer de 

både, hvilke gebyrer bankerne tage for 

handlen, og hvad børstransaktionen 

skal koste. Og nok så vigtigt bestemmer 

bankerne, hvilke typer derivater 

der skal handles gennem børsen, og 

hvilke der stadig kan handles uden om 

– hvor sidstnævnte er det klart mest 

profitable for bankerne. 

EU-Kommissionen argumenterer, at de 

store banker allerede har sat sig så 

grundigt på børserne, at de reelt har 

blokeret al uønsket handel og styrer 

markedet. 


TEmAmøDE FOr AKADEmiKErE 

VErDEnSøKOnOmiEn - 

VæKST EllEr DOuBlE DiP? 

Finansforbundet sætter scenen for en spændende debat om 

den nationale og internationale økonomi. En af Wall Streets 

mest ansete økonomer, danskeren Torsten Sløk giver et vue ud 

over verdensøkonomien netop nu. 

Vil den græske gældskrise trække hele Europa ned i et double 

dip? Hvordan vil de sløje amerikanske økonomiske nøgletal 

påvirke verdensøkonomien? Og er råvarepriserne nu nået så 

højt op, at de truer med at slå det skrøbelige opsving i stykker? 

Danmark er i recession og halter langt efter vores naboer 

Tyskland og Sverige, når det gælder økonomisk vækst. Danske 

Banks cheføkonom Steen Bocian og Sydbanks cheføkonom 

Jacob Graven giver deres bud på dansk økonomi netop nu. 

Du får en enestående mulighed for at få et overblik over de 

vigtigste økonomiske tendenser. 

Ordstyrer for debatten er finansredaktør på TV2 Ole Krohn. 

TiD Og STED: 

Mandag d. 22. august kl. 9.00 – 11.30 

Finansforbundet, Applebys Plads 5,1411 København K. 

Arrangementet starter med morgenbuffet mellem 

kl. 9.00 – 9.30. 

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet. 

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 18. august på 

www.finansforbundet.dk/akademiker

En mand kigger på en svimlende datastrøm, der stryger hen 

over skærmbilledet i en rasende fart. På de to midterste 

skærme er der flere vinduer åbne. Et mailprogram; et vindue 

med et par kolonner og rækker af tal, der forandrer sig, navne, 

der skifter; et Excel-ark; en skriverude og så vinduet med tallene, 

der flyver over skærmen. 

Hans Henrik Hovmand arbejder som Market Data Manager i 

Danske Banks Ejby-afdeling i Glostrup. Han sørger for, at data 

om handlen med værdipapirer – priser, bud og køb – bliver 

sendt fra banken ud til markedsdata-leverandører som Reuters 

og Bloomberg. Han har også sammen med sine kolleger i afdelingen 

ansvaret for, at dealerne i Danske Bank kan se løbende 

markedsdata fra børserne. I alt er der 5.000-6.000 ansatte, der 

er afhængige af Hans Henriks og afdelingens arbejde. 

Den erfarne dataspecialist har haft rigtigt travlt, for mængden 

af information om priser på værdipapirer – markedsdata 

– er de sidste fem år steget fra 63 millioner beskeder til 600 

millioner beskeder om dagen. Derfor har banken besluttet at 

ansætte en ekstra medarbejder, der kan hjælpe til med de 

store datamængder. 

Hvis du skulle forklare dit arbejde til et barn, hvad ville du så sige? 

Det spørgsmål tænker Hans Henrik lang tid over: 

”Jeg tvivler på, man kan forklare det til et barn”, siger han, 

inden han smågriner af sit eget svar. 

”Men jeg plejer at sige til voksne, at du har sikkert set på tv 

de her folk, der sidder inde i bankerne med en hel masse 

skærme og to telefoner og råber og skriger. De data, der er på 

de skærme, de er enormt dyre. Det, jeg gør, er, at jeg køber de 

data og sørger for at få dem så billigt som muligt for banken, 

og jeg sørger for, at de, der har brug for dem, de får dem, og 

de, der ikke har brug for dem, de ikke får dem”. 

Hvis nogen i banken har mulighed for at se data, som der 

ikke er betalt for, og en leverandør opdager det, så ligger der 

en kæmpebøde i postkassen til banken. En situation, Hans 

Henrik næppe gerne vil stå i. 

Det ændrer sig hele tiden 

En stor indtægtskilde for børserne er salget af markedsdata. 

Men børserne ligger i dag i hård konkurrence. Internettet og 

den globale handel med værdipapirer har ført til, at børserne 

må kæmpe for deres overlevelse. Det er en kamp, der i høj 

grad handler om markedsdata. Dealerne er også blevet mere 

kvalitetsbevidste og har i dag behov for at få vist en hel række 

af bud og priser på aktier og obligationer. Sammen med langt 

flere handler er det en væsentlig årsag til, at markedsdata de 

sidste år er vokset fra 63 til 600 millioner beskeder om dagen. 

”Det, der er sket, er, at der kommer utrolig mange regelændringer 

fra børserne, og det er sådan noget, du skal tage 

højde for i forhold til din dealer. Til at starte med kunne man se 

visse data gratis, men nu tager børserne penge for flere og 

flere af de data. Det vil sige, at hvis jeg har en fornemmelse af, 

at der sidder nogle dealere derude, som bruger den her service, 

som før var gratis, så er jeg nødt til at fortælle dem, at de 

nu skal bestille de her data”, forklarer han. 

Hans Henrik opererer med 15 til 20 programmer om dagen, 

men som han tilføjer diplomatisk, ”er det altså også inklusive 

Excel og Word”. Der er omkring 150 børser, som han skal 

kende, og han skal vide, hvem i Danske Bank der har brug for 

hvilke data. Samlet set er der over 100 leverandører af markedsdata, 

han og kollegerne i afdelingen skal tage stilling til. 

Tonen er vigtig 

Mens Hans Henrik fortæller om arbejdet, afbryder telefonen. 

Det er en leverandør, der vil tjekke, om de data, banken sender, 

er i orden. Mens han taler med kvinden i den anden ende af 

røret, skulle man ikke tro, han har masser at lave. Hans Henrik 

har en behagelig stemme, han er venlig i telefonen, griner lidt, 

er tålmodig og taler lidt om sommerferien. 

Efter samtalen går turen ind til Danske Banks hovedafdeling, 

hvor han har et par møder. I taxaen forklarer han, at det er 

vigtig at holde en god tone med leverandørerne. Nogle gange 

er det leverandørerne, der skal gøre Hans Henrik en tjeneste, 

➼ 


21

Portræt 

Når jeg tænker på, hvad der sker i de følgende systemer, hvis jeg 

trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufattelig fedt. Bare 

følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der noget på 

op til 6000.000 skærme rundt om i verden, den er da ubetalelig“ 

➼ 

så det gælder om at stryge dem med hårene. 

”De gider ikke, hvis det er en sur en, der sidder i den anden 

ende”, siger han. 

Hans Henrik er 50 år og har arbejdet syv år som Market 

Data Manager i Danske Bank. Før har han beklædt lignende 

stillinger hos først Sydbank, så Nordea samt to år i et engelsk 

firma. I alt 22 år på arbejdsmarkedet, og han har ikke i sinde at 

stoppe inden for branchen, for han er tydeligvis en mand, der 

kan lide sit arbejde. 

”Jeg synes, det er spændende, og jeg kan lide miljøet i dealerrummet, 

når jeg er der. Vi har det bedste udstyr, de bedste 

programmer, de hurtigste dataforbindelser. Det giver en 

masse udfordringer, og jeg skal kende virksomheden godt. Og 

så er jeg god til det, jeg laver – i al beskedenhed. Det er jeg, 

fordi jeg kan lide mit arbejde. På den måde er det lysten, der 

driver værket”. 

Teknologien imponerer 

At Hans Henrik er dedikeret til sit arbejde, viser sig tydeligt, da 

vi kommer ind til Danske Banks hovedsæde ved Holmens 

Kanal. Her når vi lige akkurat at få frokost. Det er ikke altid, 

Hans Henrik når at få mad midt på dagen, og i dag er han nær 

ved at glemme det. Efter en lynfrokost når Hans Henrik akkurat 

en planlagt videokonference med to ansatte i Indien, der 

har problemer med at få de programmer, Hans Henrik arbejder 

med, til at fungere. Billedet af de indiske kollegaer på den 

anden side af jorden er knivskarpt, lyden går perfekt igennem, 

og Hans Henrik kan følge med på deres skærm, der bliver vist 

under billedet af de to. Efter 20 minutter har han forklaret 

systemet til dem. 

Hans Henrik er i godt humør efter konferencen. I et andet 

liv ville han have været den perfekte lærer. Han er dygtig til at 

forklare, og det er tydeligt, at han kan lide det. Men han er 

også en mand, der lader sig imponere over de teknologiske 

vidundere, og som han kommenterer på vej fra konferencen, 

”er det utroligt, hvor god kvaliteten af billedet og lyden kan 

være, når man tænker på, hvor langt de er væk”. 

Til slut går vejen forbi dealerrummet. Det er først og fremmest 

dem, der har brug for al den data, Hans Henrik tager sig 

af. Derfor er han også her en gang om ugen. Vi må tale lavt, 

for dealerne er koncentrerede og skal ikke forstyrres. De fleste 

har op til seks skærme og to telefoner. Aktiekurver hakker sig 

gennem skærmene, og talrækker stråler grønt mod fokuserede 

blikke. 

”Des mere jeg kan gøre med teknologien, desto bedre har 

jeg det, og des mere jeg kan gøre med en knap, desto bedre er 

den. Når jeg tænker på, hvad der sker i de forskellige systemer, 

hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufatteligt 

fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der 

noget på op til 600.000 skærme rundt om i verden, den er da 

ubetalelig”, siger han med et smil på læben. 

Hvis Hans Henrik ikke var begejstret for teknologien, ville 

han nok heller ikke blive i jobbet som Market Data Manager, 

for her fylder teknologien mere og mere. I dag tager den nok 

mellem 60 og 70 procent af arbejdsmængden, mener Hans 

Henrik. 

”Vi er dybt afhængige af teknologi. Hvis vores computer 

for eksempel ikke fungerer, så kan vi bare ikke lave mere. 

Måske en 20 minutters manuelt arbejde, og det er det. Jeg 

ville ikke kunne se en kontrakt eller se data, jeg ville dårligt 

kunne ringe til nogen. Så derfor er vi også uadskillelige mig og 

min T 400”, siger Hans Henrik, mens han stryger den bærbare 

med håndfladen. n 


Mængden af 

børsdata eksploderer 

På fem år er antallet af børsinformationer steget med en halv milliard om dagen. 

Børser og mæglere kæmper med at håndtere de enorme datamængder, og 

handlen med værdipapirer er blevet en dyr forretning for bankerne 

Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk 

Engang fløj duer informationer om priser på værdipapirer frem 

og tilbage mellem børserne i Paris og Berlin. I dag ordner avancerede 

programmer den del af arbejdet på et splitsekund. Men 

de teknologiske muligheder har også en slagside, for mængden 

af markedsdata er steget kraftigt, og det er blevet en omkostningstung 

forretning for bankerne. Danske Bank oplyser, at 

udgifter til markedsdata er steget med en tocifret procentdel 

hen over de sidste tre år. 

Dagligt blev der i 2010 i gennemsnit sendt næsten 600 millioner 

beskeder om dagen. Det er en stigning på godt 850 procent 

på blot fem år. I 2005 blev der dagligt sendt cirka 63 millioner 

beskeder om dagen. For 10 år siden lå den daglige 

markedsdata på blot syv millioner, og i 1995 var der kun en million 

beskeder om dagen. 

”Det er en stor udfordring for virksomhederne og børsmæglerne 

at opretholde den infrastruktur, der skal understøtte volumenen 

af datamængder. Der skal en masse teknologi til at 

rumme og flytte fire millioner beskeder i sekundet”, siger ekspert 

i markedsdata Adam Honoré, der er analytiker i det uafhængige 

analysefirma Aite Group i USA. 

Han henviser til de seneste tal fra Marketdatapeaks.com, der 

tæller alle de data, der suser til og fra de store børser og handelspladser. 

I april talte man rekordhøje fire millioner beskeder 

på et sekund. 

Prismonopol 

For investorerne og banker, der benytter sig af markedsdata, er 

det med årene blevet en dyr forretning for dem at handle med 

værdipapirer. Virksomhederne skal købe data fra flere forskellige 

børser, og så skal de også købe flere data end tidligere, fordi 

dybden (rækken af bud på et værdipapir) i markedet er afgørende 

for en god handel. I Danske Bank oplever man for eksempel 

i afdelingen for markedsdata, at børser tager penge for flere 

data end før. 

Problemet er, at der ikke er en ordentlig konkurrence på markedet. 

De alternative handelspladser, som Mifid-direktivet fra 

EU ganske vist gav plads til i 2007, konkurrerer med børserne, 

men hvad angår data, er det stadig børserne, der sidder med 

den største håndfuld data og derfor enerådigt kan bestemme 

prisen. 

”Børserne har stadig monopol over deres data, fordi folk er 

afhængige af dem, og det kan børserne udnytte på prisen. Hvis 

du for eksempel vil vide, hvad der sker på det danske marked, så 

bliver du nødt til at hente data fra Nasdaq OMX (fondsbørsen, 

red.). På den måde har de magten til at tage den pris, de har lyst 

til”, siger Niki Beattie, der er administrerende direktør for rådgivningsfirmaet 

The Market Structure Partners. 

Det billede kan Suzanne Dahl, Head of European Product 

Management and Strategy i Købanhavns fondsbørs NASDAQ 

OMX ikke genkende. 

”Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er alternativer til at handle 

hos os. Der er kommet mange nye markedspladser i Europa, og 

de handler jo nogle af de samme papirer som os, så vi kan ikke 

bare sætte priserne, uden at det også får en betydning”, siger 

hun 

Konkurrerer på data 

Den store stigning i markedsdata er der flere forklaringer på. 

High-frequency trading – en særlig form for automatisk computerhandel 

– har skubbet mængden af data i vejret. Som 

Magasinet Finans fortalte i maj, aflyser high-frequency traderne 

cirka 90 procent af alle handler, og det pumper enorme mængder 

af data ud i systemerne. Data, der rummer bud på værdipapirer, 

men aldrig bliver til handler. Men også det fragmenterede 

marked har presset datamængden op. Nye handelspladser i 

Europa og USA gør, at børsmæglerne skal hente data fra flere 

steder end et enkelt, som det var før i tiden. 

En tredje årsag, som man sjældent taler om, er, at børserne, 

for at gøre sig selv attraktive over for køberne af data, selv 

presser datamængderne op. Børsmæglerne stiller i højere grad 

krav til at få indsigt i dybden af markedet. Det vil sige, at de 

ønsker at se en række bud på et bestemt værdipapir i stedet for 

blot at se salget på papiret. n 


23

kompetence 

HR-direktørens 

dagsorden 

Ledere i den finansielle sektor skal kunne motivere deres medarbejdere mere end 

ellers krævet. HR-direktørerne fra de to største banker giver deres opsang til de 

faste mødetider og rigide arbejdstidsregler, der kan stå i vejen for medarbejderne 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy 

Helle Havgaard hører til den kategori af HR-direktører, der 

aldrig nøjes med at stikke en finger i vejret og afgøre, hvilken 

vej vinden blæser. Som HR-direktør i Danske Bank er hun 

optaget af, hvordan banken kan genvinde kundernes gunst 

efter sektorens nedtur under finanskrisen. 

”Vi ved, at kundefokus er altafgørende, og det betyder, at 

vores kunder forventer, at vi har ekspertise og kompetence, 

så vi er i stand til at lede dem vej gennem junglen af problemstillinger. 

Men det er ikke tilstrækkeligt at være den klogeste 

eller bedste boligrådgiver, hvis man ikke forstå, hvad det er for 

en kunde, man stå over for”, forklarer Helle Havgaard fra sit 

kontor med udsigt til Danmarks Nationalbank. 

Men er det overhovedet nyt? Vi skal tilbage til klassiske 

kerneværdier, siger hun: 

”Det er at bruge vores kompetencer til at forstå kundens 

situation og altid sikre, at vores rådgivning er til kundens fordel. 

Taler vi pension, skal kunden føle sig helt tryg ved, at vores 

råd er relevant for deres situation, og ikke fordi banken vil 

sælge pension”. 

Den finansielle sektor lever af tryghed. Hvis ikke kunden 

kan være tryg, køber han ikke et produkt, så den tryghed må 

sektoren ikke gå på kompromis med. Når certificering står højt 

på den politiske dagsorden, er det for at sikre, at de rigtige 

kompetencer er til stede. 

”Jeg føler mig ikke rigtig ramt, fordi alle vores medarbejdere 

bliver uddannet hvert eneste år, så jeg er ikke nervøs for 

en dumpeprocent, fordi vi har investeret millioner i træning. På 

den anden side har politikerne trang og lyst til at regulere og 

sørge for, at vores hverdag som borger i samfundet bliver 

mere enkel, men det giver også en falsk tryghed, så jeg ser 

egentlig ikke bankens ansvar afløst af offentlig regulering”. 

Helle Havgaard ser en udvikling, som kører helt uafhængig 

af den finansielle krise, og som går på, at rigtig mange af de 

simple opgaver bliver digitaliseret. Man vil se en hastig udvikling, 

hvor man automatiserer alt det, man overhovedet kan. 

”Det får jo indflydelse på de opgaver, der bliver tilbage, og 

det vil sige, at de rådgivningssituationer og interaktioner, vi 

fysisk har med vores kunder, bliver vanskeligere og vanskeligere 

på den gode måde. De bliver mere komplekse, og de 

bliver alt det, man ikke kan sætte it til, fordi relationer og tillid 

er centralt”, siger Helle Havgaard, der har ansvaret for, at bankens 

22.000 medarbejdere har fokus på kunderne og samtidig 

bliver mere og mere specialiserede: 

”Hvis du tager den meget lange brille på og kigger langt ud i 

fremtiden, bliver vi mere specialiserede, fordi opgaverne til stadighed 

bliver mere komplekse, så en rådgiver kan ikke vide alt.” 

Men hvordan udvikler banken den menneskelige side? 

”Vi træner vores lederkorps til at håndtere konflikter og 

finde måder, hvorpå de kan være inddragende og kommunikerende, 

fordi det simpelt hen er af stor betydning for vores 


Selv om det ikke er en 

festfabrik, så kan Danske 

Bank ikke nå et 

ordentligt finansielt 

resultat, hvis ikke det 

er sjovt at gå på arbejde, 

siger HR-direktør 

Helle Havgaard 

➼ 


25

kompetence 

➼ 

resultat, at vores medarbejdere er engagerede og motiverede 

på de opgaver, de skal løse. I Danske Bank er kravene til ledelseskompetencerne 

for opadgående, og hele nøglen er, at en 

leder er i stand til at få ting til at ske gennem andre mennesker. 

Selv om det ikke er en festfabrik, så kan Danske Bank 

ikke nå et ordentligt finansielt resultat, hvis ikke det er sjovt at 

gå på arbejde”. 

Ikke på klokkeslæt 

Et af de strategiske projekter, Helle Havgaard har sat i værk, er 

at beskrive de kompetencer, banken skal bruge i fremtiden. 

HR-direktøren har set i øjnene, at hverken akademikere eller 

bankelever bliver så længe hos banken, som de gjorde i gamle 

dage for 25 år siden, så Helle Havgaard bliver nødt til at kigge 

andre steder for at hente arbejdskraft og kompetence. I år har 

banken taget flere akademikere, end de har taget elever. 

En tilsvarende ændring sker omkring arbejdets organisering. 

”Skiftet fra industrisamfundet til vidensamfundet ændrer 

mentaliteten om at arbejde fra 8 til 16 hver dag. Vi har jo kunder 

og åbningstider, og vi har en kundelinje i døgndrift, så det 

er en fordel, at nogle tjekker ind på alle tider af døgnet. Vores 

liv bliver meget mere individualiseret, og vi kommer til at 

udfordre de faste mødetider”, mener Helle Havgaard og tilføjer, 

at grænserne bliver mere flydende, og med mobil og computer 

kan du udføre opgaver uden at være fysisk på arbejdspladsen. 

”Ledelsesopgaven skifter fra en kontrolsfære til en interessesfære. 

De flydende arbejdstider betyder måske, at du som 

medarbejder er på kontoret, når chefen ikke er der, fordi du 

arbejder på projektet i stedet for klokkeslættet”. 

Et helt kompendium 

Hos Nordea sidder HR-direktør Niels Gregers Hansen klar til 

leg, og engagementet er tilsvarende stort, når man spørger til 

det grænseløse arbejde, for her bliver fagforeningen skældt 

ud for at bureaukratisere omkring arbejdstid. 

”I overenskomsten er der jo alle mulige bestemmelser for, 

hvornår man skal arbejde, og hvad man kan få i tillæg. Det er jo 

et helt kompendium at komme igennem. Hvorfor kaster vi det 

ikke op i luften, for vi er måske en af de eneste sektorer ud over 

det offentlige, der har så stramme regler, i stedet for at sige, vi 

stræber efter, at du arbejder 37 timer, men om det er 40 den 

ene uge og lidt mindre den næste uge, det må du selv finde ud 

af”, siger Niels Gregers Hansen og tegner en trekant i luften: 

”Banken har behov for mere fleksibilitet, men det har medarbejderne 

også, ligesom kunderne har brug for fleksibilitet, så 

jeg tænker på hele trekanten”. 

Man forstår, at banken som arbejdsgiver aldrig ville have 

gavn af at drive rovdrift på sine medarbejdere, fordi man ikke 

tror på, at det lønner sig hverken på kort eller lang sigt: 


Hvis vi fastholder nogle rigide arbejdstidsregler over for 

potentielle medarbejdere, så bliver vi fravalgt som sektor“ 

HR-direktør Niels Gregers Hansen 

”Hvilken betjening giver en rådgiver, der føler sig udnyttet og 

udsat for rovdrift? Hvis man ikke vil være fleksibel, taber man 

i kampen om fremtidens arbejdskraft. Hvis vi fastholder nogle 

rigide arbejdstidsregler over for potentielle medarbejdere, 

som vi kommer i konkurrence om med andre sektorer, så bliver 

vi fravalgt som sektor, og så taber Finansforbundet også”, 

forudser Niels Gregers Hansen, der bestemt ikke ser regler 

som en sællert, hvis man vil hente akademikere som medlemmer. 

I den forbindelse er Niels Gregers Hansen også bekymret 

over interessen for sygefraværsstatistikker, for hvornår er 

man egentlig syg? 

”Hvis man bliver hjemme, fordi man ikke er helt frisk, og så 

lige svarer på otte mail, før man lægger sig ind igen, er man så 

syg? Man kan konstatere, at man ikke er mødt på arbejde, og 

det behøver man sådan set heller ikke, fordi mange kan have 

hjemmearbejdsdage. Mens Finansforbundet går meget op i, 

hvornår man har hjemmearbejdsplads, tror jeg, at folk tænker 

mere sådan: Kan jeg få en laptop, så jeg kan svare mail om 

aftenen, når børnene er lagt i seng, hvis jeg har lyst til det, og 

næste dag møder jeg måske klokken ti. Det er den kvalitet, de 

unge vil have”. 

Medfødt gen 

Enhver snak om, at den finansielle sektor skal genvinde fagligheden, 

bliver pillet ned af Niels Gregers Hansen. Hvis man 

spørger den almindelige kunde, der går ned til sin sædvanlige 

bankrådgiver, så oplever de ikke, at der er tabt i faglighed. 

”Derimod er der en politisk agenda om bankernes rolle og 

ansvar for finanskrisen, så lad dem, der har forstand på det, 

hygge sig med den del af diskussionen”. 

Den anden del handler ifølge Niels Gregers Hansen om at 

finde de rigtige kompetencer: Kan man møde kunderne? 

”Hvis vi taler performance, mener vi både den faglige og 

den personlige del. Det faglige er at sørge for at træne nogle 

bestemte discipliner på nogle bestemte produkter. Den personlige 

del handler i høj grad om ledelse, fordi det er lederen, 

der kan observere, træne og hjælpe medarbejderne i forhold 

til at udvikle de personlige kompetencer”. 

Ikke desto mindre er Nordea også i færd med at hæve det 

samlede uddannelsesniveau. I princippet er der tre rekrutteringskanaler 

til banken. Der er elever, finansøkonomer og 

finansbachelorer samt akademikere. I takt med at udbuddet af 

finansøkonomer og finansbachelorer bliver større, siger man i 

Nordea, at hvis vi kan få nogle på et højere uddannelsesniveau 

allerede fra starten, hvorfor skulle vi så ikke tage det? 

Niels Gregers Hansen skærer pointerne ud i skarpe vendinger. 

”Hvis man siger, at vores medarbejdere skal blive bedre, så 

ligger der en kritik af det, de gør i dag, og det er der ingenlunde 

tale om. Men vi har et fælles ansvar for, at fagligheden 

er knivskarp i forhold til kunden”. 

Men hvordan finder man de personlige styrker og sorterer 

svagheder fra? 

”Når man ansætter, kikker man efter nogle med et medfødt 

gen for at virke tillidsvækkende, serviceminded og kundeinteresserede 

frem for alt. Når vi henter finansøkonomer, er det 

helt oplagt, at en del af ansøgerne slet ikke interesserer sig for 

kunden, men de er interesseret i tallene. Hvis man tager dem 

og sætter dem ud i fronten, går man galt i byen”. 

Service eller rådgivning 

Men både rådgivning og service kræver sit rum. Og her er 

Nordea godt i gang med at gennemgå sine filialer med henblik 

på at dele filialer op efter to hovedfunktioner. Nogle filialer bliver 

gjort til rådgivningshuse, hvor man kan få rådgivning og 

ikke andet, og kunden skal i øvrigt booke tid. Andre bliver rene 

servicehuse, hvor kunder kan hæve penge, rejsevaluta og så 

videre. Nogle af dem vil være fysisk i den samme location, 

men der vil også være nogle, hvor man siger, her opretholder 

banken ikke en rådgivningsfunktion, der må man så køre lidt 

længere. 

”Derfor skal vi dele os op i de funktioner, hvor vi kan 

udnytte den enkelte medarbejders spidskompetencer. En 

medarbejder, der bare er supergod til at møde kunderne ved 

skranken, skal være et sted med den type af opgaver, som 

ikke er tunge rådgivningsopgaver. Modsat har vi hardcore 

specialister i alt, hvad der er rådgivning”. 

Performance i betydningen at kunne præstere og give sit 

yderste – det har altid eksisteret i den tid, Niels Gregers Hansen 

har været i finanssektoren: 

”De nye generationer vil i højere grad end tidligere have 

klar besked om, hvor de står. Det med at få en præcis vurdering 

af svagheder og styrker er blevet meget mere efterspurgt 

og legitimt”, slutter Nordeas HR-direktør. n 


27

ankkrak 

Fjordbankens 

medarbejdere i chok 

Søndag 26. juni kastede Fjordbank Mors håndklædet i ringen, og Danmark fik sit andet 

bankkrak i 2011. ”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes Veje 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Bo Lehm 

Til morgenmødet mandag 27. juni for over 200 medarbejdere 

i Fjordbank Mors var der så stille, at man ville kunne høre en 

knappenål falde til gulvet. I sandhed en meget trykket stemning. 

På mødet var beskeden til personalet, at Fjordbank Mors er 

krakket på samme måde som Amagerbanken, så statens skraldespandsselskab, 

Finansiel Stabilitet, nu tager over på Mors. 

Det blev resultatet, efter at repræsentanter fra Fjordbank 

Mors, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde forhandlet 

om, hvordan afviklingen skal forløbe, efter at banken besluttede 

at lade sig afvikle i henhold til reglerne i Bankpakke III. 

”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes 

Veje, der nu sammen med de seks andre tillidsmænd måtte 

finde ud af, hvordan de skulle møde deres kolleger denne 

mandag morgen. 

På trods af alle bekymringer tog kollegerne det med ophøjet 

ro. Efter at Fjordbank Mors midt på fredagen meddelte, at 

man havde fået standset handlen med bankens aktier og obligationer 

på baggrund af rygter og et kursfald. Børspausen 

skete på anmodning af banken selv. 

”Der var mange, der var kede af det eller ligefrem i chok. Nu 

har vi haft weekenden til at køle lidt ned. De spørgsmål, der 

kom fra medarbejderne her til morgen, var stort set af faglig 

karakter omkring forholdet til kunderne, så på den måde kan 

man få ubehaget lidt væk fra sig selv“, forklarer Johannes Veje. 

De fleste af de 73.000 kunder i den nye Fjordbank Mors af 

2011 A/S kommer ikke umiddelbart til at mærke forskel. Alle 

medarbejdere følger i første omgang med over i den nye bank. 

Finansiel Stabilitet har udpeget en ny bestyrelse for det nye 

datterselskab med Ole Jørgensen som ny bestyrelsesformand. 

”Vi skal finde nye hjem til de mange kunder i Fjordbank 

Mors, og det samme håber vi kommer til at lykkedes for medarbejderne“, 

sagde Ole Jørgensen på pressemødet, hvor han 

blev bistået af den tidligere Jyske Bank-direktør Visti Nielsen, 

der er indsat som direktør: 

”Den almindelige daglige bankforretning fortsætter vi med, 

bortset fra at vi ikke tager nye kunder ind. Det gør man ikke i 

en afviklingsbank“, sagde Visti Nielsen, der ikke lagde skjul på, 

at især de mange landbrugskunder kostede på nedskrivningerne, 

idet Fjordbank Mors har 14 procent af sit samlede 

udlån til landbrugssektoren. Da Mors har landets højeste jordpriser, 

har mange landmænd belånt deres jord langt over, hvad 

de kan få for jorden. Fjordbank Mors kom ud af 2010 med 

Dagen efter Fjordbank Mors’ krak var fællestillidsmand 

Johannes Veje (til venstre) og kollegerne 

Gerda Kusk og Svend Poulsen sammen med godt 215 

andre medarbejdere klar til at arbejde loyalt for 

kunderne 


1.585 landbrugskunder af i alt 10.013 kunder med lån i banken. 

Finansiel Stabilitet håber at få kunderne og de ti filialer 

afsat hurtigst muligt. Foreløbig er Aarhus-filialen, som 

beskæftiger 15 medarbejdere, solgt til Sparekassen Kronjylland. 

Stort tab for hele lokalområdet 

Denne mandag har kunderne været utrolig forstående over 

for den situation, vi sidder i som medarbejdere, fortæller rådgiver 

Gerda Kusk: 

”Weekenden har gjort, at vi var knap så chokerede her til 

morgen, som vi var fredag aften. Der er mange, der tænker 

på, hvad sker der nu på Mors. Jeg tænker ikke bare på banken 

som min egen arbejdsplads, men også på alle de kunder, det 

går ud over“, siger Gerda Kusk, der påpeger, at tabet er stort 

for hele lokalområdet, som Mors er, fordi de to pengeinstitutter 

har givet utrolig meget til kultur og foreningsliv på øen. 

Uden tvivl tænker rigtig mange på den støtte til foreningslivet, 

som har været en fast del af bankens bidrag til lokalsamfundet. 

”I dag mandag har kunderne været utrolig forstående over 

for den situation, vi sidder i som medarbejdere. I må have haft 

det skrækkeligt i weekenden, siger de“. 

Svend Poulsen, der har arbejdet i både den tidligere Morsø 

Sparekasse og Morsø Bank, siger: 

”Jeg har altid været stolt af min arbejdsplads og har gerne 

villet sige, hvor jeg kommer fra”. 

Medarbejdernes vilkår er uændrede i det nye selskab, 

understreger Johannes Veje og tilføjer: 

”Nu skal jeg følge op på dagen og få gang i dialogen med den 

nye ledelse, som vi faktisk ikke kender noget til“. 

Fællestillidsmanden har lagt en stor indsats i at få talt problemerne 

igennem med de andre seks tillidsmænd, der jo står 

i første række og må tage de første slag, hvis medarbejdere og 

kunder bliver urolige på en ø, hvor 90 procent af morsingboerne 

er kunder i Fjordbank Mors, der således har siddet tungt 

på bankmarkedet og forhindret andre banker i at krydse Limfjorden. 

Men nu er konkurrenterne på vej. n 

Sagt efter krakket: 

”Udviklingen på Mors viser, at med den 

økonomiske udvikling herhjemme i ejendomsmarkedet, 

landbrug, detailhandel 

og så videre sker der løbende forværring 

af låneporteføljerne. Ikke mindst 

i de banker, som har et svagt udgangspunkt.“ 

Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet 

”De kriseramte banker skal have en 

hjælpende hånd. De skal nemlig hjælpes 

til at blive lukket, hvis de ikke nu selv 

tager hånd om det. Der er jo ikke nogle 

af disse banker, der er et problem for 

landet. Men det er noget rod, at der ikke 

er blevet ryddet op.“ 

Johannes Raaballe, lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet 

”Situationen omkring Fjordbank Mors er 

kedelig, men der er sikret en redelig og 

ordentlig afvikling af banken. De danske 

banker er generelt sunde og velkonsoliderede, 

og der er sket – og sker – en 

stor indsats for at styrke indtjeningen 

og kapitalgrundlaget 

samt mindske sårbarheden.” 

Nationalbankdirektør Nils Bernstein 

”Staten er ved at bringe Danmark i en 

situation, hvor vi ender som Island, 

hvor kreditvurderingen af bankerne er 

meget lav. Vi er under pres på pengeinstitutternes 

rating, og der er fokus på det 

danske realkreditsystem og så videre.” 

Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter 

Fakta om Fjordbank Mors 

Fjordbank Mors så dagens lys i 2010 og er en fusion 

mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse. 

Bankens filialer på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev er 

blevet solgt til Sparbank, mens Sparekassen Thy har overtaget 

filialerne i Thisted og Struer. Filialen i Aarhus blev lige 

før krakket solgt til Sparekassen Kronjylland. Tilbage er nu 

hovedsædet og filialerne på Mors. 

”Man kunne jo for fire år siden have 

sagt, at vi ikke vil have alle de landmænd 

og vil ikke have forretninger, 

der ligger langt væk. De var jo smarte i 

Morsø Sparekasse. De skulle jo finansiere 

projekter for jeg ved ikke hvor mange 

ejendomsspekulanter.” 

Bjarne Jensen, bankanalytiker, BJ Consult 


29

TEMA 

socialt 

ansvarlige 

fyringer 


Et 

pænt 

farvel 

”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, 

at medarbejderne kommer videre“, mener 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

som ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes 

økonomiske beklagelser, når han sidder til 

forhandlinger om massefyringer 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium 

E 

fterhånden er der en god tradition i branchen for at handle 

socialt ansvarligt, når virksomheden er nødt til at fyre medarbejdere. 

Men vi ser også en tendens til, at nogle virksomheder 

er blevet mere mådeholdne i deres ansvarlighed, i takt med at 

krisen trækker ud“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

”Den socialt ansvarlige fyring“ kom for alvor på dagsordenen de sidste 

måneder i 2008. Det blev mere og mere klart, at den internationale 

finanskrise også ville få danske dønninger. De første massefyringer 

ramte uventet og hårdt. Finansforbundets formandskab måtte oftere 

og oftere til organisationsmøder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

Snart dannede der sig en forhandlingspraksis, hvor der fra 

medarbejderside især blev lagt vægt på outplacementordninger, der 

skulle hjælpe de ramte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. 

➼ 

Finans august 2011 31

TEMA 

socialt 

ansvarlige 

fyringer 

➼ 

Det blev afgørende ikke bare passivt at underkaste sig krisens 

logik, og praksissen mundede i december 2008 ud i et ”Kodeks 

for håndtering af massefyringer i finanssektoren“. Ifølge 

kodekset skal der først og fremmest undersøges alternativer 

til fyringer sammen med tillidsmand og Finansforbundet. Kan 

fyringerne ikke undgås, skal der tages hensyn til sociale og 

personlige forhold, der skal tilbydes psykologhjælp, hjælp til at 

komme videre i arbejdslivet, ekstraordinær økonomisk kompensation, 

og endelig skal virksomheden slippe den fyrede 

medarbejder med det samme og stille vedkommende frit. 

Kodekset satte sit præg på de efterfølgende forhandlinger, 

og især outplacementordninger har betydet, at rigtigt mange 

af de omkring 3.500, der blev fyret med finanskrisen som 

begrundelse, nu er i job igen. 

Kortfristet forældelsesdato 

”Jo hurtigere vores medlemmer kommer i job igen, jo bedre. 

Og bedst er det, hvis det sker, inden opsigelsesvarslets udløb. 

Den barske realitet er, at forældelsesdatoen er kortfristet, og 

at arbejdsløsheden har det med at bide sig fast, hvis man 

overskrider den“, siger Kent Petersen. 

Af den grund er det også meget sandsynligt, at især outplacementordninger 

bliver et krav til de kommende overenskomstforhandlinger. 

Det kan for eksempel være i form af en 

forsikringsordning, tegnet af arbejdsgiveren. 

”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, at medarbejderne 

kommer videre. Kunderne er sikret, hvis en bank går ned. 

Medarbejderne skal naturligvis også sikres“, siger Kent Petersen, 

der ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes økonomiske 

beklagelser, når han sidder til forhandlinger om massefyringer. 

”Det koster det, det koster. Der er en ledelsesret, en ledelsespligt 

og et ledelsesansvar. Det har konsekvenser at hyre og 

fyre, og det har omkostninger“. 

Forlængede opsigelsesvarsler ser Finansforbundets formand 

derimod intet perspektiv i. 

”Grundpillen i den danske model er fleksibiliteten, og jeg 

synes ikke, det ville være fornuftigt at forlænge pinen, hvis 

arbejdsgiveren har fundet det nødvendigt at fyre. Det er langt 

vigtigere at give medarbejderne de bedste muligheder for at 

finde nyt arbejde“, siger Kent Petersen. 

Via en aktiv beskæftigelsesindsats vurderer Finansforbundets 

formand, at det er lykkedes af få ni af ti fyrede i arbejde 

igen. Og godt nok frygter Kent Petersen flere fyringer i de 

næste to til tre år, i takt med at flere virksomheder tvinges til 

at reducere balancen, men går man blot et par år længere 

frem, kan situationen sagtens blive den, at arbejdsgiverne igen 

kommer til at mangle medarbejdere, når de store årgange går 

på pension. n 

Hvad er en 

masseafskedigelse 

En arbejdsgiver er underlagt reglerne i lov om varsling 

ved masseafskedigelser, hvis der er tale om en masseafskedigelse. 

Der er tale om en masseafskedigelse, hvis 

1. 

Virksomheden beskæftiger mellem 20 og 100 lønmodtagere, 

og mindst 10 af disse påtænkes afskediget inden 

for et tidsrum af 30 dage. 

2. 

Virksomheden beskæftiger mellem 100 og 300 

lønmodtagere, og mindst 10 procent af disse påtænkes 

afskediget inden for et tidsrum af 30 dage. 

3. 

Virksomheden beskæftiger over 300 lønmodtagere, 

og mindst 30 af disse påtænkes afskediget inden 

for et tidsrum af 30 dage. 


På dybt vand 

Lene Bisgaard Marner kom godt videre fra en afskedigelse i HSH Nordbank 

til et nyt job i Nykredit og giver fratrædelsesordningen en del af skylden 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

”Jeg var forberedt, og det var fuldstændigt forudsigeligt. Da 

vi solgte den sidste realkreditobligation i HSH Nordbank, var 

der ikke mere til mig at lave. Alligevel var det superhårdt og 

rigtig svært, da jeg fik min opsigelse“, fortæller Lene Bisgaard 

Marner, der som Head of Quants havde ansvar for obligationsanalyser 

og risikoberegninger. 

Hun havde faktisk efter otte år i banken set frem til, at hun 

ved hjælp af den gode fratrædelsesordning kunne få et tiltrængt 

pusterum i karrieren. Et pusterum, hun ville bruge til at 

tænke sig om og finde ud af, hvad hun allerhelst ville. 

”Jeg havde været meget stålsat på, at min identitet ikke 

skulle være afhængig af, hvad jeg arbejdede med eller af min 

position som leder. Alligevel gik jeg i panik“, indrømmer Lene 

Bisgaard Marner. 

Hun talte meget med sin tillidsmand, René Christensen, i 

den periode, og han sendte hende videre til karriererådgiverne 

i Finansforbundet. 

”Jeg blev grundlæggende i tvivl om, hvad det var, jeg var 

god til, og jeg havde brug for at spille bold op ad nogen. Det 

var rådgiverne i Finansforbundet rigtigt gode til“, siger Lene 

Bisgaard Marner, der i den periode tog imod alle de tilbud, hun 

kom i nærheden af. 

”Der var ikke noget, jeg følte mig hævet over, fordi jeg 

havde en lang videregående uddannelse, og det var nok det, 

der reddede mig“. 

Lene Bisgaard Marner stod med 30.000 kroner i hånden, 

der var en del af HSH Nordbanks fratrædelsespakke. De skulle 

bruges fornuftigt. Hun gik i gang med et outplacmentforløb, 

men det blev kort. 

”Konsulenten var alt for firkantet. Uden overhovedet at 

sætte sig ind i, hvem jeg egentlig var, og hvad jeg havde lyst 

til, blev jeg straks proppet ind i en boks. Og jeg var jo stadig i 

tvivl, så ham kunne jeg slet ikke bruge“. 

Blandt andet fik coachen Lene Bisgaard Marner, der var tidligere 

basketspiller på eliteplan, til at genoptage boldspillet og 

til gennem spillet at finde frem til de værdier, hun satte pris på, 

og som motiverede hende. 

Otte måneder efter Lene Bisgaard Marner havde fået sin 

opsigelse i HSH Nordbank, tiltrådte hun et nyt job i Nykredit. 

”Men jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg tænker tilbage 

på min gamle arbejdsplads. Jeg har et stort blødt punkt for 

hele den virksomhedskultur, der var i banken, og sådan er vi 

mange, der føler det. En stor taknemmelighed over for, hvordan 

vi blev behandlet“, siger Lene Bisgaard Marner, der fortsat 

mødes med mange af sine tidligere kolleger. 

”Det at blive set og påskønnet, ikke bare i det daglige 

arbejde, men også når vejene skilles. Det er så vigtigt. Det 

kunne mange virksomheder lære noget af“. 

Lene Bisgaard Marner er glad for, at hun nu er ude på den 

anden side. 

”Jeg kan godt lide udfordringer, og livet er blevet rigere af 

at have været ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Men jeg havde 

glemt, hvor ubehageligt det er, mens man står i det. Her er en 

ordentlig fratrædelsesordning uvurderlig, så man ikke oven i 

det store psykologiske pres skal have et ekstremt økonomisk 

pres”. n 

”Jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg 

tænker til Bage på min gamle arbejdsplads“, 

siger Lene Bisgaard Marner 

Passionerne skal med 

Lene Bisgaard Marner fandt selv frem til en erhvervspsykolog, 

der havde en mere rummelig tilgang. 

”Det fik jeg til gengæld rigtig meget ud af. Vi snakkede 

meget om, hvem jeg var som privatperson. Om, hvornår jeg 

var så engageret, at jeg glemte tid og sted. Om, hvor mine 

passioner var“. 

➼ 


33

TEMA 

socialt 

ansvarlige 

fyringer 

➼ 

De skulle fandeme 

ikke bare fyre os 

HSH Nordbank har skilt sig af med mange medarbejdere i forbindelse med beslutningen 

om at lukke aktiviteterne i København helt ned inden årets udgang. Men det sker på en 

meget socialt ansvarlig facon, påpeger tillidsmand Rene Christensen 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

Er medarbejdere skakbrikker, der bliver fejet af brættet, når 

der ikke længere er brug for dem, eller er det mennesker, hvor 

hvert eneste individ har en værdi og en værdighed – også når 

ledelsen har truffet dispositioner, der gør, at den ikke længere 

har brug for de medarbejdere, den ansatte, da tiderne så 

lysere ud? 

René Christensen er ikke tvivl, og det er kernen og det, der 

er motivationen i hans virke som tillidsmand i HSH Nordbank. 

Fyringer har været en helt central aktivitet i hans tillidsmandskarriere. 

Han blev valgt som tillidsmand i november 2008, 

umiddelbart efter at der var kommet besked fra hovedsædet i 

Tyskland om, at banken skulle reducere kraftigt. Knap var han 

tiltrådt i det nye hverv, før der kom en ny besked om, at banken 

helt skulle ud af sine nordiske aktiviteter og dermed lukke 

det nordiske hovedkontor i København – i første omgang allerede 

i 2010. Den definitive lukning blev senere udskudt til 

ultimo 2011. 

En ordentlig aftale 

Den dramatiske besked til bankens medarbejdere var straks 

blevet fulgt op af forhandlinger om masseafskedigelser mellem 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA og Finansforbundet. 

Forhandlinger, der allerede i september 2008 førte 

frem til en god og ordentlig aftale om fratrædelser: 

• Minimum tre måneders opsigelse til alle, selvom banken 

havde mange unge ansat i uddannelsesstillinger uden lang 

anciennitet. 

• Tre måneders løn ud over hvad overenskomst og funktionærlov 

fastsatte. 

• 30.000 kroner til outplacement per person. 

• Lov til at beholde mobiltelefonen. 

• Mulighed for hurtigt at blive fritstillet. 

”Selvom medarbejderne var godt tilfredse med ordningen, var 

der røre i banken. Medarbejderne kunne ikke forstå, at alt det, 

de havde været med til at bygge op, bare skulle smides på 

gulvet. 20 sælgere var blevet fyret som de første. Men alle 

andre spurgte: ’Hvad med mig?’. Det var i den situation, jeg 

valgte at stille op som afløser for den tillidsmand, der rejste“, 

fortæller René Christensen. 

Der var på det tidspunkt omkring 200 medarbejdere i 

København, og det var en bredt sammensat skare af alt lige 

fra kantinemedarbejdere til analytikere og jurister. 

”Grundlæggende var alle kede af det, men kollegerne tog 

det meget forskelligt. Det var ofte dem med kortest uddannelse, 

der var mest ulykkelige, fordi de var mest bange for, at 

det ville blive svært at få et nyt job. Men det tog også grumt 

på accountmanagere, som i den grad havde været med til at 

bygge banken op. I den anden ende af skalaen var der dem, 

der sagde: ’Fint, jeg er smuttet. Jeg finder mig hurtigt et nyt 

job’“. 

Gulerødder 

Da René Christensen havde været tillidsmand ét år, måtte han 

til forhandlingsbordet om nye fratrædelsesaftaler. 

Det var nu blevet klart, at banken først ville lukke med 

udgangen af 2012, og det var magtpåliggende for ledelsen at 

motivere medarbejdere til at blive i banken, der åbenlyst var 

en blindgyde. Det var naturligvis et godt udgangspunkt for 

forhandlingerne set med medarbejdernes briller. 

”Det var min holdning, at vi skulle have det, vi havde krav 

på, og gerne lidt mere. De skulle fandeme ikke bare fyre os. 

For mange var banken nærmest deres liv, og de havde inve- 


steret utroligt meget i deres arbejdsplads. Banken skulle vise 

social ansvarlighed. Fra en tidligere arbejdsplads havde jeg set, 

hvor brutalt fyringer blev grebet an, og jeg havde set de ødelæggende 

virkninger af den behandling på de mennesker, det 

gik ud over. Det ville jeg ikke stå model til“, siger René Christensen. 

Og banken viste sig socialt ansvarlig. Den gik med til en 

række goder ud over det, der oprindeligt var forhandlet igennem 

i ”grundpakken“ fra september året før. 

Der kom en række bestemmelser om bonusudbetalinger, 

en præmie for at blive, til banken lukkede, ingen krav om modregning, 

hvis man skulle finde nyt job i opsigelsesperioden, 

ingen krav om, at man skulle holde sin ferie i opsigelsesperioden, 

og derudover en række individuelle ordninger, der skulle 

sikre, at nøglemedarbejdere blev til den bitre ende. 

”Det var helt klart en fratrædelsesordning, der lå i toppen 

af det, vi havde set i sektoren, og mange medarbejdere kom 

ligefrem i et dilemma, for de ville gå glip af en masse, hvis de 

sagde op selv“, fortæller René Christensen. 

Direktør Niels Sindberg har ikke trang til at pudse glorien 

og gøre sig mere ”socialt ansvarlig“, end han synes berettiget. 

”Man betaler jo ikke for noget uden grund, og vi havde helt 

klart en egeninteresse i at holde på medarbejdere til at sikre 

en forsvarlig afvikling og flytning af vores forretningsvolumen, 

som på daværende tidspunkt udgjorde over 100 milliarder 

kroner. Det koster at sikre sig mod operationel risiko i en situation 

som vores“, siger Niels Sindberg. 

Kodeks 

For god outplacement 

Finansforbundets kodeks indeholder 

retningslinjer, som en virksomhed 

som minimum bør efterleve, 

ved tilbud om outplacement 

1. Valg af outplacementfirma og 

udformning af outplacementaftale 

bør aftales med den faglige repræsentant. 

2. Outplacementforløbet bør varetages 

af en tredjepart uden for 

virksomheden 

3. Informationsmøder hvor outplacementfirmaet 

informerer de afskedigede 

om deres tilbud, bør tidligst 

ligge ca. en uge efter 

afskedigelsen. 

4. Den indledende kontakt mellem 

den afskedigede og outplacementfirmaet 

bør være en individuel samtale, 

der afholdes inden beslutningen 

om outplacement skal træffes. 

Denne samtale kan finde sted så 

snart den afskedigede ønsker det, 

fra og med dagen for afskedigelsen. 

5. Medarbejderen bør have en rimelig 

frist til at træffe beslutning 

om outplacement, hvilket er ca. 14 

dage, men samtidig må beslutningen 

ikke udskydes unødigt længe. 

6. Virksomheden må kun på medarbejderens 

eget initiativ, eller på 

medarbejderens forudgående accept, 

udlevere private kontaktoplysninger 

til outplacementfirmaet. 

7. Outplacementfirmaet bør forpligte 

sig til at behandle følsomme 

oplysninger om medarbejderne og 

virksomheden fortroligt. 

8. Outplacementfirmaer, der benytter 

persontest, bør følge branchens 

etiske normer for dette og 

udelukkende lade hertil certificerede 

konsulenter udføre testen. Resultaterne 

af en test skal altid præsenteres 

for den testede på en 

forståelig måde og med mulighed 

for dialog, spørgsmål og kommentarer 

fra den testede. 

9. Outplacement skal tage udgangspunkt 

i den afskedigedes behov 

og individuelle målsætninger. 

Den afskedigede skal tilknyttes en 

fast konsulent/kontaktperson. Der 

skal som minimum tilbydes 8 samtaler 

af 1-2 timers varighed. 

10. Det er vigtigt at outplacementforløbet 

indeholder afklaring 

af både faglig og per¬sonlig kompetencer 

og præferencer, såvel som 

praktiske værktøjer til jobsøgning, 

udarbejdelse af CV/ ansøgninger, 

og praktisk træning i jobsamtale og 

anvendelse af netværk. 

11. Netværks – og temaaktiviteter 

kan indgå som supplerende elementer 

i det samlede outplacement 

forløb. 

➼ 


TEMA 

socialt 

ansvarlige 

fyringer 

På mange måder synes jeg, HSH Nordbank kunne komme i 

en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør, 

når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professionelle 

hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg 

ikke kunnet køre det her igennem, og jeg siger stakkels de 

kolleger, der ikke er medlem af Finansforbundet”. 

➼ 

”En fyring er en ekstrem begivenhed i den enkeltes liv. 

Selvom man er forberedt“, siger René Christensen. 

En ekstrem begivenhed 

Egeninteresse eller ej. René Christensen er godt tilfreds med 

den arbejdsgiver, der tænker på, hvordan medarbejderne skal 

komme videre. 

”En fyring er en ekstrem begivenhed i den enkeltes liv. 

Selvom man er forberedt. Selvom det sker som led i en massefyring, 

som ikke bør rokke ved den enkeltes værdi som 

menneske og som arbejdskraft. Og på trods af gode fratrædelsesaftaler“, 

siger René Christensen. 

”Og der blev bakket op fra flere sider. Finansforbundet og 

FTF-a arrangerede medlemsmøder, hvor alle blev informeret 

om, hvad der sker ved en fyring. Om regler, men også om psykologi, 

helt ned til detaljerne om, hvad der sker i lokalet, når 

man kommer ind til den skæbnesvangre opsigelsessamtale. 

Alligevel kommer det som et chok for de fleste, og nogle reagerer 

på måder, så man slet ikke kan kende dem. Helt uventet. 

Formodentligt også for dem selv“. 

Men chokket er til at overvinde. Dagen efter en fyring har 

René Christensen en opfølgningssamtale med sin kollega, for 

ingen kan huske, hvad der egentlig blev sagt. Og derefter 

kommer tiden til at se frem. 

Mange strenge 

”Det handler om mennesker, og mennesker har det med at 

blive deprimerede, hvis de føler, at de intet er værd. Derfor er 

det også helt uvurderligt, at både Finansforbundet og FTF-a 

står klar med rådgivning og hjælp til at komme videre. Jeg har 

set nogle helt fantastiske forløb med kolleger, der var helt 

nede. De græd og kunne slet ikke se en vej ud. Efter ganske få 

møder med professionelle, der forsikrede dem om deres værd 

og hjalp dem med at se nye muligheder, var de som forvandlede 

og havde fået gejsten tilbage“, siger René Christensen. 

Det er et kunststykke at fyre på en ordentlig måde, og det 

kræver lige så stor professionalisme som alle andre forretningsområder. 

René Christensen er ved at være én af de professionelle. 30 

fyringer har han været med til, og der kommer flere. Han får 

dårligt nok tid til at tænke på, hvad der skal blive af ham selv, 

når turen kommer til ham. 

”På mange måder synes jeg, HSH Nordbank kunne komme i 

en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør, 

når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professionelle 

hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg ikke kunnet 

køre det her igennem, og jeg siger stakkels de kolleger, der 

ikke er medlem af Finansforbundet”. n 


Flyt fra fortiden 

til fremtiden 

Outplacementkonsulenten kan hjælpe med at afklare, hvad den 

opsagte kan og har lyst til. Mange finansansatte har kompetencer 

og erfaringer, som også kan bruges i andre brancher 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Der er indgået aftaler om outplacement i langt de fleste tilfælde, 

når Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger 

om fratrædelsesvilkår ved massefyringer. Mere mundret, 

omend med lidt flere ord, kunne man kalde outplacement for 

hjælp til at komme videre til et nyt job efter en afskedigelse. 

”Helt grundlæggende handler outplacement om at flytte 

sig fra fortiden til fremtiden. Fra, at tabet af det job, man 

havde, fylder det hele, til, at kandidaten kommer gennem krisen 

med livslysten i behold og magter at se fremad“, siger 

Lykke Frese, der er udviklingschef i FTF-A og har det overordnede 

ansvar for FTF-A’s tilbud om outplacement. 

Krisen skal vendes, og fokus flyttes, og det, outplacementkonsulenten 

kan hjælpe med, er at få afklaret, hvad den 

opsagte kan og har lyst til. Kompetencer og erfaringer skal 

oversættes, så de kan bruges i andre job og måske i nye brancher. 

”Mange finansansatte har en opfattelse af, at de kun kan 

arbejde i pengeinstitutter, men i virkeligheden har de en bred 

vifte af kompetencer og erfaringer, som kan bruges rigtigt 

mange steder. De er servicemindede, har solide kompetencer 

inden for økonomi, og samtidig har de en omhyggelig og grundig 

tilgang til deres arbejdsopgaver. Det er solide kvalifikationer 

og kompetencer, der er meget bredt anvendelige“, siger 

Lykke Frese, der fortæller om, hvordan for eksempel en række 

ældre medarbejdere, hvoraf flere var kvinder, der havde siddet 

i kassen i et pengeinstitut, alle fik job inden for andre brancher, 

efter at de var blevet afskediget. 

Håndholdt indsats 

Typisk består et outplacementforløb af 10-12 individuelle 

møder, hvor man starter med at afklare kompetencer, behov 

og drømme. Derefter går man mere konkret til værks med at 

finde mulige job, formulere CV’er, skrive ansøgninger og træne 

jobsamtaler. Gennem hele forløbet mødes den afskedigede 

med samme konsulent, og et forløb strækker sig normalt over 

tre-fem måneder. 

”Det er jo noget af en udfordring, hvis ikke man har søgt 

job i 25 år. Hvor finder man overhovedet jobbene nu om dage, 

og også måden at skrive ansøgninger på har ændret sig. Målet 

er at komme til samtale, og konsulenten er med hele vejen“, 

siger Lykke Frese. 

Den bærende tanke i outplacement er, at de mentale processer 

med at komme videre til et nyt job skal kickstartes 

allerede i opsigelsesperioden. 

”Der er jo en frygtelig sandhed, der hedder, at ledighed 

avler ledighed. Jo længere tid du går ledig, jo længere putter 

en potentiel arbejdsgiver din ansøgning ned i bunken. Derfor 

er det så vigtigt at komme i gang hurtigt. De bedste jobchancer 

ligger i opsigelsesperioden, altså mens du i realiteten stadig 

er ansat“, siger Lykke Frese. 

Derfor er outplacement så effektivt et middel til at komme 

videre til det næste job. Et outplacementforløb går i gang 

umiddelbart efter afskedigelsen og ikke først, når opsigelsesperioden 

er udløbet. 

Stil krav 

Der er gode og mindre gode outplacementforløb på markedet. 

Derfor har Finansforbundet formuleret et ”Kodeks for god 

outplacement i finanssektoren”, der blandt andet understreger, 

at outplacement skal tage udgangspunkt i den afskedigedes 

behov og individuelle målsætninger, og at den afskedigede 

skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson. 

Kodekset er primært rettet mod arbejdsgiverne, der skal 

vælge outplacementudbyder, samt de faglige repræsentanter, 

der skal forhandle outplacement som en del af en fratrædelsespakke. 

FTF-A og Mercuri Urval er gået sammen om at tilbyde outplacement- 

og karriererådgivning for afskedigede medarbejdere, 

og det er en ordning, som Finansforbundet har valgt at 

anbefale i håbet om, at det vil blive sektorens foretrukne 

udbyder af god outplacement. n 


globalt 

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel 

Hvis jeg skylder 

dig et pund, er 

det mit problem, 

men hvis jeg 

skylder dig en 

million, er 

problemet dit”. 

John Maynard Keynes 

Frygt for amerikansk 

statsgæld 

Gaddafis tabte 

milliarder 

Risikoen for, at den amerikanske regering løber 

tør for penge, har fået kreditvurderingsbureauet 

Fitch til at true med at nedvurdere USA’s 

statsgæld. 

Landet nåede i midten af maj det nuværende 

kreditloft på 14,29 billioner dollar, og kun 

takket være ”ekstraordinære tiltag” – såsom at 

tage lån i offentligt ansattes pensionskasser – 

har regeringen undgået teknisk betalingsstandsning. 

Men disse krumspring udskyder blot problemet 

til 2. august. Og hvis ikke Kongressen 

inden da har givet grønt lys til at hæve kreditloftet, 

risikerer USA at miste sin AAA-vurdering, 

advarer Fitch. Moody’s og Standard & 

Poor’s har været ude med lignende advarsler. 

Hvis USA selv i få timer er ude af stand til at 

indfri udløbne obligationslån, kan det ryste tilliden 

til de grønne dollarsedler og gøre det dyrere 

at låne penge – ikke kun for myndighederne, 

men også for amerikanske forbrugere 

og virksomheder, hvis rentesatser typisk afhænger 

af kursen på statsobligationer. 

Schweiz beslaglægger 

Det skal være slut med at lade alverdens diktatorer 

bruge Schweiz som deres sorte sparegris, 

hvor de sikkert kan gemme formuer af vejen. I 

hvert fald når de først er blevet jaget på porten. 

Fremover vil en afsat diktator få indefrosset 

sine aktiver i schweiziske banker, og pengene 

vil derefter blive sendt retur til vedkommendes 

hjemland i henhold til en ny lov. 

Loven er inspireret af Haitis Jean-Claude 

Duvalier, der blev sat fra magten i 1986. 

Schweiziske myndigheder beslaglagde derefter 

diktatorens indestående i schweiziske banker, 

men da det haitianske justitsvæsen ikke fungerede, 

blev Duvalier aldrig dømt, og man endte 

med at måtte give ham pengene tilbage. 

Siden begyndelsen af 2011 har schweiziske 

myndigheder indefrosset 410 millioner 

schweizerfranc tilhørende ægyptiske Hosni 

Mubarak, 70 millioner franc fra Elfenbenskystens 

Laurent Gbagbo, 60 millioner franc fra tunesiske 

Ben Ali samt 360 millioner franc indsat 

af inderkredsen omkring libyske Muammar 

Gaddafis inderkreds. 

Allerede inden det internationale samfund begyndte 

at indefryse Muammar Gaddafis aktiver i 

udlandet, havde vestlige banker formøblet en del 

af Libyens oliemilliarder gennem dristige spekulationer. 

Det gjaldt navnlig den amerikanske investeringsbank 

Goldman Sachs, der i første 

halvår 2008 fik statsfonden Libyan Investment 

Authority med på at investere 1,3 milliarder dollar 

i særlige investeringsfonde med høj risiko. 

Men allerede inden Lehman Brothers krakkede 

samme efterår, var de libyske investeringer hos 

Goldman Sachs styrtdykket i værdi, skriver Wall 

Street Journal. 

Et vidne fortæller til den amerikanske avis, at 

statsfondens vicedirektør på et møde med Goldman 

Sachs’ repræsentanter i Tripoli opførte sig 

”som en rasende tyr”. Dagen efter forlod de panikslagne 

amerikanske medarbejdere Libyen under 

beskyttelse af en sikkerhedsvagt. 

Da forhandlingerne brød sammen i midten af 

2010, havde den libyske statsfond kun cirka 25 

millioner dollar til gode – to procent af det oprindelige 

indskud. 


Irske bankfolk 

under pres 

Da den irske økonomi bankede derudad med tocifrede 

vækstrater, kunne alt lade sig gøre. Bankerne tilbød 

forbrugerne 100-procent-lån og mere til. Det satte 

finanskrisen en stopper for. I dag kører den irske økonomi 

på nødgenerator, og banksektoren ligger i ruiner 

I 1990’erne drønede den irske økonomi derudad. Fra 

1995 til 2000 havde den keltiske tiger en gennemsnitlig 

vækst på 10 procent. Store udenlandske virksomheder 

som Dell, HP, Intel, Microsoft og Google 

red med på bølgen. Farten på økonomien kunne aflæses 

direkte i boligpriserne, som steg med 100 procent 

i perioden fra 2005 til 2007, hvor boomet var 

på sit højeste. Byggeprojekt på byggeprojekt blev sat 

i gang. 

Alt kunne lade sig gøre i Irland. Der var ingen 

grænser. Heller ikke hos bankerne, som lokkede forbrugerne 

med 100-procent-lån og mere til. Forbruget 

steg og steg, og de få kritiske røster, der var om, 

at en økonomi med fire millioner mennesker ikke 

kunne opretholde et så omfattende forbrug, blev 

opfattet som tåbelige, ja nærmest upatriotiske. En 

hån mod den irske drøm. 

I dag kører den irske økonomi på nødgenerator. 

Finanskrisen har suget energien ud af den keltiske 

tiger. Ufærdige byggeprojekter vidner om den økonomiske 

braklægning/tørke. Virksomheder lukker 

ned, andre flytter produktionen. Arbejdsløsheden er 

på 14,7 procent. Boligpriserne er tilbage på niveauet 

før krisen, men falder stadig. Og mange irere er 

efterladt med lån, de ikke kan betale, og huse, de ikke 

kan sidde i. 

Den irske banksektor, der uhæmmet red med på 

ejendomsbølgen, ligger også i ruiner. De nationale 

banker står over for en gennemgribende restrukturering. 

31. marts i år meddelte den irske finansminister, 

at de nuværende seks nationale banker skal 

skæres ned til to såkaldte søjlebanker, der skal være 

det nye fundament for den irske økonomi. Størstedelen 

af de irske bankansatte ved ikke, om 

de er købt eller solgt. Siden finanskrisens 

start i 2008 er 7.000 ud af ca. 50.000 

job forsvundet fra den finansielle sektor, 

svarende til godt 14 procent af arbejdsstyrken. 

Ifølge det irske fagforbund IBOA 

The Finance Union står yderligere mindst 

5.000 bankansatte til at miste deres job. 

Alt sammen som en del af genopretningsplanen 

af sektoren. 

De allerede annoncerede fyringer i 

bankerne kan imidlertid godt blive til 

flere, hvis EU yderligere strammer 

skruen om den irske økonomi. Sammen 

med Den Internationale Valutafond er 

det EU, der holder den irske økonomi 

oven vande. De gav sidste år Irland tilsagn 

om en lånesum på 85 milliarder 

euro, hvoraf Irland gennem den statslige 

pensionsfond selv skal stå for de 17,5 

milliarder euro. Renten er på 5,83 procent. 

Alt imens landet kæmper med at betale 

gæld og renteudgifter, forsøger irerne at klare 

dagen og vejen. Og bankerne har de ikke meget 

tilovers for. Den irske banksektor har efterladt landet 

med et gigantisk hul i statskassen, som generationer 

af irere skal forsøge at begrænse størrelsen af. 

10-20 år er et af buddene på, hvor lang tid det vil 

tage at få genoprettet den irske økonomi. 

Og selvom ansvaret for krisen i høj grad ligger hos 

bankernes ledelser og bestyrelser, er det den irske 

bankansatte, der mærker frustrationerne, som ansigtet 

udadtil på den maskine, der kørte Irland over og 

solgte ud af den irske drøm. Ifølge IBOA The Finance 

Union har mere end 80 procent af medarbejderne i 

den irske finanssektor oplevet verbal chikane eller 

trusler inden for de seneste 12 måneder. Medarbejderne 

i filialnettet er hårdest ramt. 93 procent af 

medarbejderne i filialnettet har oplevet verbal chikane 

eller trusler. For medarbejdere i stabsfunktioner 

er tallet 70 procent. /BV 


39

Trivsel 

Livsfaser ind i 

MUS-samtaler 

Som en af de første virksomheder i den finansielle sektor 

har BRFkredit indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige 

medarbejdersamtaler. Også andre arbejdspladser har taget 

godt imod udspillet fra Finansforbundet 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg 

Hvilken livsfase er du i? Hvis du ikke har svaret parat, kan det 

måske give dig en sundere balance mellem arbejdsliv og privatliv 

at overveje det. 

Det mener Finansforbundet, der har opfordret virksomhederne 

i sektoren til at udvikle personalepolitiske tilbud, der 

imødekommer individuelle behov, som medarbejderne har i 

otte forskellige faser af arbejdslivet – faser, der er uafhængige 

af alder. 

Blandt dem, der er kommet i gang med at bruge livsfasetankegangen 

konkret, er BRFkredit, der sidste år introducerede 

begrebet i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler. 

Inden samtalerne blev medarbejderne bedt om at overveje, 

hvilken livsfase de var i, og hvad det betød for deres ønsker til 

hverdagen på jobbet. Spørgsmålene blev præsenteret som en 

mulighed for at få en dybere dialog med sin leder, men hvordan 

det fungerede i praksis, vides endnu ikke: 

”Vi har ikke målt på, hvordan livsfasetankegangen er blevet 

modtaget blandt medarbejderne. Det er helt nyt og skal lige prøves 

nogle gange – øvelse gør mester. Grundlæggende er vores 

indstilling, at det kan være relevant for nogle medarbejdere at 

drøfte, hvor de er i livet, og hvad det betyder i forhold til deres 

arbejdssituation”, fortæller HR-chef i BRFkredit Lars Hilberg. 

Nye emner 

Han understreger, at det er et tilbud og ikke noget, medarbejderne 

partout skal drøfte med deres leder. 

”Men når både ledere og medarbejdere på forhånd ved, at 

det er en mulighed at drøfte livsfaserne, giver det et gensidigt 

alibi for at tage emnet op – og det kan åbne for vigtige emner, 

der måske ellers ikke var blevet berørt”, siger Lars Hilberg. 

”Mange børnefamilier har for eksempel meget travlt – det 

er ikke ensbetydende med, at det skal gøres til et problem. 

Men hvis det er ved at udvikle sig i den retning, kan man tage 

drøftelsen om, hvordan man i fællesskab kan gøre noget for at 

bedre situationen. Hvis medarbejderen er interesseret i det”, 

siger HR-chefen, der mener, at samtaler om livsfaserne i bedste 

fald kan være win-win situationer – medarbejderne bliver 

mindre belastede, og virksomheden får mere velfungerende 

medarbejdere. 

Laila Busted, der er personaleforeningsformand i BRFkredit, 

er også glad for at have fået livsfaserne med i medarbejdersamtalerne: 

”Det kan være en god måde at få åbnet for snakken på og 

sikre sig, at den enkelte medarbejder bliver opmærksom på de 

muligheder, der er i BRFkredit, som de kan have glæde af i 

Otte livsfaser 

Livsfaserne kobler forskellige behov, 

værdier og ønsker til forskellige faser 

af livet, og der er efter grundigt 

analysearbejde blandt sektorens 

med arbejdere udviklet otte: 

› Omsorgsfasen: Der opstår behov for at tage sig af en pårørende. 

Oftest handler det om, at medarbejderen har fået et 

barn, men det kan også handle om eksempelvis syge forældre. 

› Leve livet-fasen: Man er opslugt af fritidsaktiviteter, rejser, 

kulturaktiviteter, frivilligt arbejde – typisk har man endnu 

ikke fået børn, eller også er de flyttet hjemmefra. 

› Fuld fart frem-fasen: Fokus på arbejdet og på at opnå 

resultater, som kan omsættes i karrierefordele. 


forskellige faser. De otte faser er kun eksempler – man kan 

være i mange forskellige livsfaser og flere på en gang, så man 

skal ikke føle, at man skal klemmes ned i en af dem”. 

Også i andre virksomheder i sektoren er man sporet ind på 

livsfaserne som et værktøj til bedre trivsel blandt medarbejderne. 

Blandt andet i Spar Nord, hvor faserne vil blive inddraget, 

når der skal drøftes personalepolitik og -goder. I Nordea 

har lederne i Account Products Services også taget livsfaserne 

med i de årlige medarbejdersamtaler. 

Fremtidens tankegang 

Formand for Finansforbundet Kent Petersen er glad for, at 

livsfasetankegangen er ved at finde fodfæste: 

”Grundtanken er, at der skal ske en bevægelse væk fra at 

bruge anciennitet og alder som målestok i såvel personalepolitik 

som overenskomst – der skal gøres op med forestillingen 

om, at jo ældre du er, des mindre fleksibel er du. Livsfaserne 

forholder sig ikke til alder, for uanset om du er 38 eller 68 år, 

kan du komme ud for kriser, have brug for uddannelse eller 

være i en periode med masser af energi til arbejde”. 

I de kommende år skal der udvikles redskaber til at få livsfasebegrebet 

omsat til håndgribelig virkelighed rundt om på 

arbejdspladserne, men Kent Petersen er ikke i tvivl om, at der 

er stort potentiale i tankegangen: 

”Jeg glæder mig til at følge med i – og følge op på – de erfaringer, 

man gør sig i blandt andet BRFkredit de kommende år. 

Det tager tid at omsætte livsfasetankegangen til praksis, og der 

findes ingen facitliste, men jeg tror, at den vil få stor indflydelse 

på både personalepolitik og kommende overenskomster”. n 

› Udviklingsfasen: Udfordringer og faglig udvikling er omdrejningspunktet. 

Man brænder for sit arbejde og arbejder 

gerne meget. 

› Refleksionsfasen: Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, 

man er veletableret både privat og professionelt og 

mangler nye udfordringer. 

› Kroppen siger stop-fasen: Dårligt helbred og risiko for at 

måtte opgive karrieren. 

› Vil det hele-fasen: Oplevelse af splittelse mellem arbejde 

og familie og fritidsliv. Man har ikke tid nok. 

› Turbulensfasen: Når flere afgørende begivenheder i livet 

falder sammen, for eksempel børn, der flytter hjemmefra, 

og forældre, der dør. 

Læs mere under finansforbundet.dk/livsfaser 


41

fede 

sportslige 

udfordringer 

Af Berit Villadsen 

bv@finansforbundet.dk 

Skakboksning 

Det lyder helt absurd at spille skak og bokse på 

samme tid. Men ikke desto mindre er det, hvad 

skakboksning går ud på. Den underlige hybridsport 

blev opfundet i 2001 af Lepe Rubingh, 

som, inspireret af en tegneserie, satte sig for at 

kombinere boksning og skak i en sport. 

Sporten består af 11 runder med skiftevis 4 

minutters skak og 3 minutters boksning. Imellem 

runderne er der en pause på et minut, hvor 

skakbordet flyttes frem og tilbage i bokseringen, 

og spillerne tager boksehandskerne af og 

på. Skakrunderne spilles med skakur, hvor hver 

spiller har en betænkningstid på 12 minutter. 

Spillet vindes ved knockout, skakmat eller 

udløb af tid. Hvis skakpartiet ender remis, vinder 

spilleren med flest point fra bokserunderne. Der 

afholdes både europamesterskaber og verdensmesterskaber 

i skakboksning. Og du behøver 

ikke rejse langt for at følge en kamp live. London 

og Berlin afholder flere kampe. 

Sepak Takraw 

Direkte oversat betyder Sepak Takraw ”spark bold”. 

Sporten er også kendt som ”kick volleyball” og kan 

dateres tilbage til det 15. århundrede. Sparketeknikken 

er altafgørende i den fascinerende sport, 

hvor det ene saksespark afløser det andet. Sporten 

er populær i Sydøstasien, men er også udbredt i 

lande som Canada, USA og Japan. 

Banen er på størrelse med en badmintonbane og 

har et net på samme højde som et badmintonnet. 

De to hold har tre spillere på banen ad gangen. Ligesom 

i volleyball må spillerne have tre berøringer 

med bolden, før de returnerer den. Serven er et 

saksespark. Det modsatte hold kan returnere bolden 

ved at bruge en hvilken som helst del af kroppen 

med undtagelse af armene fra skulderen og 

ned. Der spilles bedst af tre sæt til 21. 

Tjek videoer af sporten ud på YouTube. Eller 

oplev kampen live. Hold øje med datoen for verdensmesterskabet, 

som hvert år afholdes i Thailand. 

Undervandsrugby 

Lungekapacitet, styrke og udholdenhed er nøgleordene 

for undervandsrugby. Sporten blev opfundet i 1961 af 

en tysker ved navn Ludwig von Bersuda. Sporten er 

mest udbredt i Skandinavien og Nordeuropa. Den fysiske 

kontakt og hurtigheden har undervandsrugby til 

fælles med rugby på land. 

En kamp består af to gange 15 minutters effektiv 

spilletid med en pause på 5 minutter mellem de to halvlege. 

To hold bestående af seks spillere i vandet og seks 

udskiftere på kanten dyster mod hinanden. 

Spillet foregår i den dybe ende af svømmebassinet med 

en saltvandsbold og to metalkurve som mål. I modsætning 

til almindelig rugby må spillerne i undervandsrugby 

godt aflevere bolden fremad. Der udskiftes frit og efter 

behov. Spillerne bærer snorkler og skal holde vejret 

under vandet mellem 10 og 45 sekunder, så det kræver 

en god kondition. 

Der afholdes danmarksmesterskab, europamesterskab 

og verdensmesterskab i undervandsrugby. I Danmark 

findes der over 40 klubber fordelt i hele landet. 

Tjek kommende events på 

http://wcbo.org. 

Du kan tjekke kommende turneringer og 

events på http://takrawusa.com/events. 

html. 

Find en klub tættest på dig på 

www.uv-rugby.dk. 


Fritid 

De flyttede deres 

grænser 

Syv medlemmer arrangerede og gennemførte deres eget 40 timers 

extreme event-kursus i Frederikshavn 

Af Lars Holbæk 

Finansforbundet udbyder mange spændende Styrk 

dig selv-kurser. Et af dem er et tredages extreme 

event-kursus. Sidste efterår var vi en flok, der var af 

sted i Sverige på netop sådan en extreme event. Af 

hensyn til overraskelseselementet for kommende 

deltagere vil vi ikke fortælle om de konkrete oplevelser. 

Alle var enige om, at det var en kæmpe oplevelse, 

hvor vi fik testet nogle grænser af. 

I Sverige var vi delt op i flere smågrupper, og i 

vores syvmandsgruppe gav turen blod på tanden 

for flere oplevelser. Desværre er det kun muligt at 

komme med én gang med Finansforbundet, men 

det skulle ikke stoppe os. 

Med brug af en stor mængde vennetjenester og 

gode forbindelser kunne vi således i starten af maj 

mødes i Frederikshavn til næsten 40 timers extreme 

event fra fredag aften til søndag middag. Målet var 

klart, det skulle være sjovt, det skulle flytte grænser, 

og det skulle være hårdt. 

Naturen omkring Frederikshavn giver perfekte 

muligheder for sådan en weekend. Området har 

både strand, skov og omkring 95 højdemeter i bakkerne 

omkring byen. 

Og udfordrende det blev det. 

I perioden blev der tilbagelagt omkring 100 kilometer 

med march, løb og på cykel. 

Og aktivitetslisten var lang: 

› stafetmarch med oppakning 

› flere cykel-/løbsstafetter i bakkerne 

› stafet i havkajakker 

› stafet med poster, der skulle hentes i havet 

(7 grader) 

› røgdykning og ophold i rum med oliebrand på 

brandskolen 

› klatring 

› orienteringsløb 

› morgenyoga i skoven 

› svømmeforhindringsbane 

Og i rette extreme-stemning så var det hele naturligvis 

med et minimum af søvn og mad. 

Hvad giver det at deltage? 

Mange af vores kollegaer har rystet på hovederne 

over vores begejstring over disse oplevelser. Hvad 

er det lige, vi får ud af det? Det handler især om 

oplevelsen af at flytte sine grænser for, hvad du tør, 

og hvad din krop faktisk kan holde til. Og når det så 

sker i en skøn natur og sammen en gruppe fantastiske 

mennesker, så går det hele bare op i en højere 

enhed. 

Vi er helt sikkert klar til flere udfordringer. 

BRING IT ON. n 

Deltagerne i extreme event 

i Frederikshavn: Ole Bøgh 

Johansen, Danske Bank, Gitte 

Christiansen, Nykredit, 

Marianne Juhl Nielsen, 

Middelfart Sparekasse, Kenneth 

Bråthen, SOS, Bodil Falk 

Thomsen, Spar Nord, Mads 

Sørensen, Spar Nord, Lars 

Holbæk, Spar Nord. 


43

Cykling 

270.000 omdrejninger 

på pedalerne 

Den finansielle sektor var stærkt repræsenteret, da Team Rynkeby i juli sendte 

knap 600 cykelryttere på velgørenhedstour til Paris. I spidsen for et af holdene 

fra Aalborg kørte Stig Nicolaysen fra Sparekassen Himmerland 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

Foto: Lars Horn 

”Vi har siddet i alt 57 timer i sadlen, tilbagelagt 

1.405 kilometer, forbrændt 23.800 kalorier – og 

taget 270.000 pedalomdrejninger. Især det sidste 

synes jeg lyder af noget!”. 

Netop hjemvendt fra Paris gør 51-årige Stig 

Nicolaysen status over sit holds indsats i årets Tour 

de Paris til fordel for Børnecancerfonden. Til daglig 

er han rådgiver i Sparekassen Himmerland og dermed 

en af de mindst 25 repræsentanter fra den 

finansielle sektor, der efter arrangørernes vurdering 

var med i Team Rynkeby i år: 

”Vi har altid mange ryttere med fra den finansielle 

sektor og også mange sponsorer fra sektoren”, 

siger teammanager Carl Erik Dalbøge. 

Han peger på, at mange pengeinstitutter har tradition 

for at støtte velgørenhed, og at det lokale 

islæt med hold over hele landet også er med til at 

sikre sponsorater fra pengeinstitutter, der kan bruge 

det aktivt i lokal markedsføring. 

Indsamling har førsteprioritet 

For Stig Nicolaysen er cykling det halve liv. Han har 

dyrket sporten og deltaget i løb i over 20 år, er 

spinninginstruktør i flere fitnesscentre og medlem af 

to cykelklubber for at være sikker på at få nok træningsdage 

– så da det første hold fra Aalborg i Team 

Rynkeby-regi skulle sammensættes sidste år, var 

han så godt som selvskrevet. 

Oplevelsen gav mod på en mere fremtrædende 

rolle i år, hvor han har været træningsansvarlig for 

teamet fra Aalborg og medlem af Team Rynkebys 

styringsgruppe. Derfor var han også med til at 

udvælge de 42 lokale deltagere blandt 150 ansøgere: 

”Formålet er ikke løbet som sådan, det er at 

samle penge ind til Børnecancerfonden. Derfor sørger 

vi for at udvælge de deltagere, der kan sikre 

interesse om løbet og penge i kassen”, forklarer Stig 

Nicolaysen, der glæder sig over, at man alene i Aalborg 

har indsamlet omkring en million kroner mod 

600.000 kroner sidste år. 

Fri bar undervejs 

Samtidig er det en helt speciel oplevelse at deltage i 

løbet, fortæller Stig Nicolaysen, der tog tjansen 

med at ligge i spidsen for sit hold hele vejen til Paris: 

”Holdet er en sjov blanding af mennesker, fra 

pensionister over kommunaldirektør til meget veltrænede 

yngre ryttere. På turen til Paris er det det 

svageste led, der sætter hastigheden. Det er en 

social tur, men det er også udfordrende for mange 

af deltagerne, og jeg havde også selv lidt krise, da vi 

havde modvind og sidevind på 3.-4.-dagen”. 

Det sociale giver sig blandt andet udtryk i fri bar 

på overnatningsstederne undervejs på den ugelange 

tur, som dog varer otte dage for deltagerne 

fra Aalborg, som har 200 kilometer ekstra at 

bekæmpe: 

”Vi mødte andre hold på de forskellige overnatningssteder, 

det er meget hyggeligt. Mange går tidligt 

i seng, men erfarne cykelryttere kan godt holde ud til 

efter midnat og køre igen tidligt næste morgen”, siger 

rådgiveren, der dog måtte lægge ud med en Panodil en 

enkelt morgen efter en lidt for våd aften. 

Det kunne ikke aflæses på holdets hastighed – 

de holdt en meget flot gennemsnitsfart på cirka 27 

kilometer i timen og var forskånet for uheld, bortset 

fra at en enkelt rytter efter et styrt måtte sidde i 

følgebil med bøjede ribben. Selv han kørte dog de 

sidste kilometer, hvor alle rytterne samledes ved 

Concorde-pladsen i Paris og kørte ad Champs-Élysées 

til målet. 

”Det var et fantastisk syn, da vi cyklede sammen 

gennem Paris, 584 cykelryttere klædt i gult. Vi fylder 

nogle kilometer, og folk vinker, smiler og fotograferer 

os, og mange hundrede familiemedlemmer 

tager imod os ved målet”. 

Familietur 

Om Stig Nicolaysen også næste år er at finde blandt 

deltagerne, er uafklaret. Det administrative arbejde 

og trænerjobbet har slugt mange timer af hans tid, 

men omvendt også været meget tilfredsstillende og 

skabt gode kontakter: 

”Der er efterhånden adskillige, jeg har hevet af 

cyklen og ind i banken for at skrive en overførselsanmodning 

under. Så jeg har helt sikkert fået 

nye kunder den vej”. 

Rådgiveren er dog fristet af andre og større 

cykeludfordringer, men nu har hans 23-årige søn 

vist interesse for at deltage i Team Rynkeby næste 

år: 

”Hvis han holder fast i det, og jeg samtidig kan få 

Helle (samleveren, red.) med i en servicevogn, 

kunne det blive en hel familietur. Så er jeg frisk på en 

tur mere”. n 


Stig Nicolaysen, der til 

daglig er rådgiver i 

Sparekassen Himmerland, 

har kørt cykelløb 

i over 20 år og vil ikke 

afvise, at han kører de 

1.400 kilometer til Paris 

igen næste år 

Team Rynkeby 

Team Rynkeby er et dansk velgørenhedscykelhold, 

der hver sommer kører 

1.200 kilometer fra Danmark til Paris 

for at samle penge til Børnecancerfonden 

– deltagerne fra Aalborg kører godt 

1.400 kilometer. 

Holdet blev stiftet i 2002 af medarbejdere 

fra Rynkeby Foods, der også er 

holdets hovedsponsor. 

I år bestod Team Rynkeby af 584 cykelryttere 

og mere end 120 hjælpere, fordelt 

på 11 danske og to svenske hold. 

Deltagerne på Team Rynkeby er motionscyklister 

af begge køn, i alle aldre og 

med vidt forskellige job. Finanssektoren 

er godt repræsenteret med omkring 25 

deltagere. 

Sidste år indsamlede Team Rynkeby 

4,72 millioner kroner til Børnecancerfonden, 

i år ventes det endelige beløb at 

blive mere end det dobbelte. 


45

læserindlæg 

Er gruppeforsikringen 

nu så fordelagtig? 

Af Knud Andersen, pensionist, 

Nørresundby 

Jeg har været tilfreds kunde i forbundets gruppeforsikringsordninger 

helt fra den spæde start med gruppeliv 

og har samlet samtlige mine forsikringer i gruppeordningerne, 

efterhånden som det er blevet muligt. 

De har desværre alle været i brug. Spændende fra 

røveri i Saigon over råd- og rørskader til indbrud i 

sommerhus samt diverse skader under bilforsikringen. 

I alle tilfælde har jeg fået en eksemplarisk betjening 

hos forsikringsselskabet, så dette pip er bestemt ikke 

udtryk for nogen form for utilfredshed på dette 

område. 

For så vidt angår prisen på mine forsikringer har jeg 

gennem årene været tryg på grund af en tilbagevendende 

oplevelse med de forsikringsselskaber, der fra 

tid til anden har henvendt sig telefonisk for at få mig til 

at skifte. I disse tilfælde har jeg ladet dem snakke, og 

på et tidspunkt kommer så altid deres spørgsmål om, 

hvor jeg har forsikret. Når jeg så har fortalt det, er 

samtalen stort set altid sluttet af med, at det kunne de 

nok ikke gøre bedre. 

Det er imidlertid ikke længere den næsten sikre 

afslutning på en sådan salgssamtale. 

Derfor har jeg nu prøvet at lade sælgeren fremsende 

et tilbud på mine forsikringer, og ganske kort 

fortalt har jeg konstateret, at jeg kan spare et ikke 

ubetydeligt årligt beløb ved et skifte. Jeg erkender, at 

jeg ikke minutiøst har sammenlignet vilkårene i samtlige 

forsikringer, men det sidst modtagne vil jeg nemt 

kunne leve med. 

Imidlertid har jeg ikke den mindste lyst til at skifte, 

da jeg som nævnt er særdeles tilfreds med den 

behandling, jeg har fået hos Tryg. Endvidere tror jeg, 

at det er en fordel at være forsikret som medlem af 

en aktiv gruppe af forsikringstagere. Det leder mig 

frem til mit egentlige formål med dette brev; nemlig 

spørgsmålet om, hvorvidt vore forsikringsordninger 

nogen sinde har været i udbud hos flere selskaber. 

Jeg kan ikke frigøre mig for en antagelse om, at når 

et andet selskab kan give mig et konkurrencedygtigt 

tilbud på individuelle forsikringer, så kunne de måske 

gøre det endnu mere fordelagtigt, såfremt de skulle 

give tilbud på gruppeordninger? Det fremgår af forbundets 

hjemmeside, at vi er ”en gruppe, der traditionelt 

har få skader”, og det må da være guf for et forsikringsselskab. 

Til sidst nogle konkrete spørgsmål: 

Hvor mange forsikrede er vi i ordningen? 

Hvor mange policer? Hvad er den samlede præmiesum? 

Har ordningerne været i licitation? Hvis nej, hvorfor 

så ikke? 

Svar: 

Det er rigtigt, at gruppeforsikringen i Finansforbundet 

ikke er helt så fordelagtig, som den var engang. I hvert 

fald ikke for alle medlemmer. Finansforbundet har 

historisk haft en ret lille prisvariation, hvilket var almindeligt, 

da ordningen blev grundlagt. I dag er det imidlertid 

sådan, at mange selskaber laver en individuel pris 

baseret på, hvilken risikogruppe man tilhører. Det 

betyder, at nogle af Finansforbundets medlemmer kan 

få billigere forsikringer et andet sted, mens der for 

andre er en meget stor besparelse ved at tegne gennem 

Finansforbundet. 

Det er, som du bemærker, ikke så tilfredsstillende, 

da et af formålene med gruppeordninger er, at alle 

Finansforbundets medlemmer gerne skulle have en 

fordel af at tegne forsikring gennem Finansforbundet 

frem for de kommercielle selskaber. 

Derfor er der også en revision undervejs af forsikringerne, 

som vil blive introduceret til efteråret, hvor 

nogle priser vil blive justeret ned, og andre vil blive 

justeret op. Samlet skulle det gerne medføre en bedre 

balance i ordningen, så færre får den oplevelse, du har 

haft. Alle forsikringstagere vil få direkte besked om, 

hvad det konkret vil komme til at betyde for dem. 

Lidt malurt i bægeret er der dog, for hele forsikringsbranchen 

lider i dag under stigende udgifter til 

skader, der skyldes mange forhold, men ikke mindst de 

hårde vintre har spillet ind. Det betyder, at det fremover 

vil blive dyrere at forsikre sig, også gennem 

Finansforbundet, da vi har en forpligtelse til at sikre, at 

ordningen løber rundt, og at forbundet ikke sætter 

penge til på at tilbyde forsikringer til medlemmerne. 

Omvendt kan vi heller ikke tjene på det. 

Konkret om ordningen kan jeg oplyse, at vi p.t. har 

cirka 15.000 forsikrede, der tilsammen har 75.000 

policer til en samlet præmiesum på cirka 175 millioner 

kroner. 

Kontrakten med Tryg er indgået for en femårig 

periode, senest i 2009, hvor der blev lavet en undersøgelse 

af mulighederne for at tegne gennem andre 

selskaber. Den undersøgelse endte til Trygs fordel. 

En tilsvarende undersøgelse vil blive gennemført, når 

kontrakten skal genforhandles, hvilket påbegyndes i 

2012. 

Afslutningsvis kan jeg nævne, at vi lægger stor 

vægt på, at skadesbehandlingen er til kundens fordel, 

og at medlemmerne kan være sikre på at få de erstatninger, 

de har krav på. Andre selskaber kan have lidt 

strammere forsikringsbetingelser og flere forbehold i 

skadesbehandlingen, hvilket kan være nødvendigt, 

hvis de skal kunne tilbyde lavere priser end Finansforbundet. 

Jeg håber, at det også fremover vil være fordelagtigt 

for dig at være forsikret gennem Finansforbundet. 

n 

Venlig hilsen 

Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet 


ankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

Frederiksborg Amts spare og Laanekasse 

Da bankerne gik i krig 

med sparekasserne 

Bankerne betragtedes som det store dyr i Åbenbaringen for 100 år siden. 

I hvert fald hvis man spurgte sparekasserne. Sparekasserne var derimod et forstokket 

og konservativt levn fra en svunden tid. Hvis man spurgte bankerne 

I 1896 begyndte en højkonjunktur i Danmark. Det fik antallet af 

banker til at stige, og ude i stationsbyernes nye banker og i banker 

med base i købstæderne var man ganske vækstivrige. Der 

blev tænkt i investeringspotentialer, og jo større kapital bankerne 

kunne få ud at arbejde, des større indtjeningsmuligheder 

havde man. Derfor gik man målrettet efter frisk kapital. Her blev 

privatkunder et oplagt mål. 

Men bankerne var som institution slet ikke tænkt til at 

rumme private kunder. Privatkunder var sparekassernes 

domæne, og det var endda noget, lovgivningen sagde. Sparekasserne 

var nemlig via sparekasseloven af 1881 privilegerede 

på den måde, at de havde stempelfrihed på kontrabøger fra privatkunder. 

Det vil sige, at der ikke skulle stemples af myndighederne 

i sparekassebøgerne, når kunder indsatte sparepenge, og 

derfor skulle der heller ikke betales gebyr for et sådant stempel. 

Det privilegium havde bankerne ikke. For at omgå denne 

regel oprettede en række banker sparekasseafdelinger inde i 

banklokalet. På den måde opnåede man den såkaldte stempelbegunstigelse 

fra staten. 

Det var et stort problem for sparekasserne. Bankerne, som 

havde privilegier på givtige forretningsområder som diskontering 

af veksler og investering i aktieselskaber, kunne tilbyde 

langt højere renter, end sparekasserne formåede. Sparekassernes 

virksomhed var slet ikke forretningsorienteret, og man var 

kun interesseret i at holde både ind- og udlånsrenten så lav som 

muligt og til gengæld sikre kunden så stor sikkerhed som muligt. 

Men det blæste mange kunder på, og banker med sparekasseafdelinger 

vandt andele på bekostning af sparekasserne. 

Disse to modsætninger i den finansielle sektor blev for alvor 

spillet ud mod hinanden, da staten fra 1903 efter årelangt pres 

fra sparekasserne ikke gav nye banker med sparekasseafdelinger 

stempelbegunstigelse længere. 

Det skabte et politisk modpres fra bankerne. Men de banker, 

der allerede havde fået stempelbegunstigelse før 1903, fortsatte 

med at drive sparekassevirksomhed, og de anvendte 

målrettet og aggressiv markedsføring – efter datidens målestok 

– for at lokke flere privatkunder til. 

I 1919 vedtog regeringen en ny sparekasselov og en banklov, 

som fratog sparekasserne deres privilegium på stempelbegunstigelse. 

Samtidig blev det slået fast, at sparekasserne ikke 

måtte drive bankvirksomhed – underforstået at de ikke måtte 

få adgang til de finansielle områder, der var risikable, men 

dermed også potentielt givtige. Et klart lovmæssigt nederlag 

til sparekasserne. 

Bankernes vækst og sparekassernes tab af markedsandele 

fortsatte indtil cirka 1920. Bankerne førte sig indtil da frem som 

driftige, kapitalstærke enheder, som skabte gode forretninger 

for alle. Sparekasserne holdt fast i, at kundens sikkerhed samt 

dennes adgang til billige penge var vigtigst af alt. I 1920’erne 

faldt bankernes korthus sammen. Over 80 banker gik konkurs 

eller blev rekonstrueret. Dermed vandt sparekasserne lidt af 

det tabte tilbage, men især blev bankerne den store moralske 

taber i dette spil. De stod tilbage som prygelknabe for alle 

økonomiske dårligdomme i 1920’erne, mens sparekasserne 

solede sig som klassens artige dreng med rene hænder. n 


47

det 

juridiske 

hjørne 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare 

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Pas på aftaler om 

ændret ansættelse 

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator 

Illustration: Morten Voigt 

Funktionærloven giver funktionærer nogle særlige 

rettigheder, som øvrige lønmodtagere ikke automatisk 

har. Det drejer sig blandt andet om forholdsvis 

lange opsigelsesvarsler, beskyttelse mod usaglig 

opsigelse og fuld løn under sygdom. 

Funktionærlovens regler er ufravigelige, hvilket 

betyder, at en virksomhed og en medarbejder ikke 

gyldigt kan aftale vilkår, som stiller medarbejderen 

dårligere end funktionærlovens bestemmelser. 

I finanssektoren er alle medarbejdere, som 

arbejder i en virksomhed, der er medlem af FA, 

beskyttet af funktionærloven. Det gælder også 

medarbejdere, som ikke er funktionærer i henhold 

til definitionen heraf i loven. Det skyldes, at det i 

overenskomsterne med FA er aftalt, at funktionærloven 

gælder for alle medarbejdere. 

Derfor er alle medarbejdere sikret rettighederne 

efter funktionærloven. Det betyder, at en virksomhed 

ikke kan ”overtale” en medarbejder til at indgå 

en aftale om, at der for eksempel kun skal være 

halv løn under sygdom, eller at opsigelsesvarslet fra 

virksomhedens side kun skal være to måneder. 

Sådanne aftaler vil uden videre være ugyldige, 

og medarbejderen vil i de nævnte eksempler altid 

kunne kræve fuld løn under sygdom og de længere 

opsigelsesvarsler, som funktionærloven giver ret til 

(tre måneders opsigelsesvarsel efter seks måneders 

ansættelse, som stiger gradvist til seks måneders 

varsel). 

Det har en stor betydning, at funktionærlovens 

regler er ufravigelige – både når en medarbejder 

skal ind på arbejdsmarkedet, under ansættelsen, og 

når man forlader virksomheden. 

Det siger sig selv, at det i en ansættelsessituation 

er af overordentlig stor værdi, at virksomhederne 

ikke kan ”friste” en ansøger – der måske har 

haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet 

– med en stilling, hvis ”blot” medarbejderen vil 

acceptere nogle vilkår, der er lidt ringere end lovens. 

Funktionærlovens ufravigelighed sikrer simpelthen, 

at reglerne ikke udhules i krisetider, hvor jobsøgere 

”sælger ud af” velerhvervede rettigheder. 

Tilsvarende har det selvfølgelig stor betydning, 

at man efter seks måneders ansættelse ved, at 

man ikke kan miste sit arbejde fra den ene dag til 

den anden, idet virksomheden er forpligtet til at 

give et varsel på mellem tre og seks måneder alt 

afhængig af anciennitet. Samtidig har det stor 

værdi, at man kan anfægte opsigelsens saglighed 

og få tilkendt en godtgørelse, hvis ansættelsen 

måtte være usaglig. Foruden den økonomiske kompensation 

i tilfælde, hvor afskedigelsen er sket 

uretmæssigt, har reglen i sig selv en præventiv 

effekt, derved at virksomheder holder mere igen 

med at afskedige på usagligt grundlag, end det 

ellers ville være tilfældet. 

Ikke sjældent er det dog således, at en virksomhed 

i stedet for at opsige en medarbejder tilbyder 

medarbejderen en fratrædelsesaftale på nærmere 

angivne vilkår – eller simpelthen en ny aftale om 

ansættelse på nogle andre vilkår. 

I den ”rene” opsigelsessituation er der ingen tvivl 

om, at funktionærloven gælder. Man kan således 

ikke opsige en medarbejder med for eksempel to 

måneders opsigelse. Man kan heller ikke opsige en 

medarbejder med det korrekte varsel på for eksempel 

fire måneder, men bestemme, at lønnen i opsigelsesperioden 

skal være lavere end hidtil. 

Hvis en virksomhed ikke ønsker at opsige medarbejderen, 

men ”blot” at nedsætte lønnen, er der i 

realiteten tale om en opsigelse med tilbud om 

ansættelse på de nye (ringere) vilkår. Derfor skal en 

sådan vilkårsændring varsles med funktionærlovens 

opsigelsesvarsel, og medarbejderen har ret til 

at sige nej til at fortsætte med at arbejde på de nye 


Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det 

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. 

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. 

Seniorgruppe: Region Sjælland – Storstrøm 

Cirkusrevyen 2011 

Forestillingen er kl. 18.00, og vi spiser en tapasmenu på 

La Casa kl. 16.00. 

Tid: 27. august. 

Sted: Opsamling ved følgende steder: 

Nykøbing Falster kl. 11.20 

Nørre Alslev af-/tilkørsel 43 kl. 11.35 

Stensved, af-/tilkørsel 41 kl. 11.50 

Rønnede til-/afkørsel 37 den store p-plads kl. 

12.20 

Pris: 350 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsagere. 

Kontonr: 3348 3348412329. 

Frist: 13. august. 

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45, 

e-mail: ghf@post11.tele.dk. 

Bemærkninger: Ring til Grete, hvis der er et problem. 

Arrangementet er ikke inkl. drikkevarer. Se mere om 

arrangementet og kommende arrangementer på vores 

hjemmeside seniorfinans.dk. 

Seniorgruppe: Region Midtjylland 

Minikrydstogt til Oslo 

Kæmpefærge fra Frederikshavn og retur, alle måltider om 

bord inkl. drikkevarer – stor byrundtur samt tid på egen 

hånd i Oslo, 2 x overnatning i lækre kahytter (kun underkøjer), 

returkørsel til afgangsbyer onsdag formiddag. 

Tid: Mandag 10. oktober til onsdag 12. oktober. 

Sted: Busopsamling fra kl. 12 i Århus, via Silkeborg, 

Viborg, Skive, Nykøbing, Thisted, Fjerritslev og 

Åbybro. 

Pris: Ledsager kan frit medtages – enhedspris 1.800 

kr., tillæg for enekahyt 360 kr., afbestillingsforsikring 

inkl. 

Kontonr: 9090 0001959123. 

Frist: Mandag 22. august. 

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, 

tlf. 97 92 64 80, e-mail: hoeg@holm.mail.dk. 

Bemærkninger: Maks. 55. deltagere. 

Sekundær kontakt: lena.frandsen@jubii.dk, 86 94 60 01. 

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – 

Bornholm 

Udflugt til Bornholms Tekniske Samling 

Turen går til Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 

48, Allinge. Museet fremstår udvidet og nyrenoveret. 

Herefter kl. 12.30 den overdådige fiskebuffet inkl. en øl 

eller vand samt kaffe på Nordbornholms Røgeri, Kæmpestranden 

2, Allinge. 

Tid: 30. august kl. 10.30. 

Sted: Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 48, 

Allinge. 

Pris: Medlemmer gratis – ledsager 250 kr. 

Kontonr: 0650 4374119104. 


Tilmelding: Bent Nielsen, Rolighedsgade 13, Rønne eller 

56 95 19 59, e-mail: beni@post.dbunet.dk. 

Bemærkninger: Husk at minde jeres bornholmske finanskolleger 

om arrangementet. 

Seniorgruppe: Region Nordjylland 

Tur til Sæby og Frederikshavn 

Vi kører til Volstrup Kirke ved Sæby, hvor præsten vil fortælle 

om kirken, inden vi fortsætter til Sæbygaard, hvor 

der er rundvisning. Der serveres håndmadder og drikkevarer, 

inden vi kører til Cloostårnet og lidt rundt i den 

særlige natur. Der sluttes af med middag på Restaurant 

Franks i Sæby Havn kl. 17. Drikkevarer er for egen regning. 

Busserne kører hjemad omkring kl. 19.00. 

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte 

steder. 

Tid: Torsdag 8. september. 

Sted (Opsamling med busser): 

Kl. 8.40: Aabybro, p-plads, hovedvejen v. Hotel Søparken 

Kl. 8.55: Buslommen, Vestbjerg 

Kl. 9.15: Brønderslev, Q8-tanken 

Kl. 9.40: Hjørring, banegården 

Kl. 10.15: Frederikshavn, rutebilstationen 

Kl. 10.30: Volstrup Kirke 

Kl. 8.25: Hobro, rutebilstation 

Kl. 8.45: Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen 

Kl. 9.00: Støvring, Shell 

Kl. 9.15: Svenstrup, dyrehospitalet 

Kl. 9.30: Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé 

Kl. 9.45: Nørresundby, Sønderport 

Kl. 10.30: Volstrup Kirke 

Kl. 6.45: Nykøbing Mors 

Kl. 7.15: Havnen, Thisted 

Kl. 8.00: Fjerritslev p-holdeplads v. T-kryds Hovedvej 11, 

Aggersundvej syd for Fjerritslev 

Kl. 8.15: Skovsgård, buslommen v. hovedvejen 

Kl. 8.35 Aabybro, p-plads hovedvejen v. Hotel Søparken, 

skiftes til anden bus 

Pris: 125 kr. pr. medlem. 

Kontonr: 9002 4565445192. 

Frist: Torsdag 25. august. 

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse 

af check. 

E-mail: finans.nord@gmail.com. 

Bemærkninger: Husk at oplyse navn og opsamlingssted 

ved indbetalingen. 

Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, 

Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. 

Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 

eller 29 79 69 29. 

Seniorgruppe: Region Syddanmark – 

Sønderjylland 

Besøg på Frøslev Træ 

Frøslev Træ er en virksomhed med moderne forarbejdning 

af træ og hegn, huse og fremstilling af brandimprægneret 

træ m.m. Efter kaffe og rundvisning fortæller K. Asmussen 

om den gamle grænseovergang ved Rønsdam og 

bommelaug. Derefter middag på Bov Kro. 

Tid: Tirsdag 30. august kl. 14. 

Sted: Frøslev Træ, Korshøjvej 2-10, 6330 Padborg. 

Pris: 100 kr. pr. deltager. 

Kontonr: Betaling som sædvanlig. 


Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, 

e-mail: benthach@sport.dk. 

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement. 

Seniorgruppe: Region Midtjylland – 

Ringkøbing 

Møltrup Optagelseshjem (kør selv-tur) 

Besøg på Møltrup Optagelseshjem. Starter med fortælling 

om hjemmet samt film om arbejdet på stedet. Herefter 

rundvisning. 

Der afsluttes med kaffe og hjemmebag. 

Tid: 25. august kl. 14. 

Sted: Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg. 

Pris: Medlemmer gratis. Ledsager 60 kr. 

Betales ved tilmelding. 

Kontonr: 9585 6446871151. 


Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 86 16 10, 

mobil 30 13 74 41, e-mail: bm-etj@mail.tele.dk. 

Bemærkninger: Maks. deltagerantal 50, så først til mølle. 

Seniorgruppe: Region Syddanmark - Fyn 

Kør selv- tur til Krengerup Slot 

Vi mødes kl. 9.30 ved parkeringspladsen ved Hørvævsmuseet 

på Krengerup, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg. 

Rundvisning på Hørvævsmuseet, som ligger i en af sidebygningerne 

i nær tilknytning til Krengerup Slot. Museet 


er oprettet i 1993-1995 med maskiner fra 1930. Det er 

et arbejdende museum, og vi får demonstreret en jacquard-styret 

maskinvæv. Det er en stor oplevelse med de 

mange gamle væve. Dernæst får vi en rundvisning på det 

smukke Krengerup Slot med den store bindingsværksavlsgård 

fra 1772. 

Efter rundvisningen slutter vi af med en spisning på Fangel 

Kro ca. kl.13.30. 

Tid: Torsdag den 25. august kl. 9.30 

Sted: Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg 

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 

300 kr. 

Kontonr:Beløbet indsættes på konto 2376 - 

5495887725 i Nordea, med angivelse af det 

ved tilmeldingen oplyste nummer. 

Frist: Sidste frist for tilmelding er torsdag den 18. 

august. Tilmeldingsprincip først til mølle. 

Tilmelding: Lis Larsen 66 16 14 13 - Poul Andresen 

65 94 26 44 - H. Weber Jeppesen 65 97 43 25. 

Seniorgruppe: Region Hovedstaden - 

Nordsjælland 

Besøg i Roskilde Domkirke og Kloster 

Efterårets første tur går til Roskilde Domkirke og Roskilde 

Kloster, her står guider klar til at fortælle os om bygningerne 

og deres historie. Rent praktisk bliver vi delt op i to 

hold, så det ene ser domkirken og det andet ser klosteret. 

Når første rundvisning er overstået spises der en "Bryggergryde" 

incl. en øl, eller en vand eller et glas vin. 

Kl. 13,30 bytter grupperne. Sluttidspunktet vil være ca. 

kl. 14,45. Arrangementet er på grund af trapper i klosteret 

ikke egnet for kørestolsbrugere. 

Tid: 7.september kl.10 

Sted: Vi mødes ved domkirkens hovedindgang 

Pris: Kr. 150,- for medlemmer, ledsagere kr. 300,- 

Tilmelding efter "først til mølle". 

Kontonr: reg.nr. 4001 kto.nr. 3204902488 

Frist: 20.august 

Tilmelding: Leo Botn Nørrevej 9 3230 Græsted tlf. 

48390205 

Email: leo.botn@post.tele.dk eller Erik Mathiesen Lindehøj 

135 2990 Nivå mail ebm@post9.tele.dk Tlf. 4586 5523 

eller 4086 5523 som også kan bruges ved et evt. afbud. 

Bemærkninger: Efterårets arrangementer vil være besøg i 

Frimurernes Stamhus, dette er lukket for tilmelding, til de 

tilmeldte, husk jeres dato! 13. oktober er der Havnetur, 

med jazz, besøg på Trekroner samt spisning. 23. november 

julefrokost ombord på Saga Queen i Københavns 

Havn, husk at reservere datoerne 

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Århus 

Bjergbankens Cabaret 

Bjergbankens Cabaret er et nyt populært, festligt, folkeligt 

og fornøjeligt show udført af pensionister. Vi starter 

med frokost kl. 12,00 derefter underholdning hvor der 

serveres kaffe og the. 

Tid: Onsdag den 14. september kl. 11.45 

Sted: Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro. 

Busrute 111 går næsten til døren. 

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning. 

Frist: 1. september 

Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro 

Email: kubjerre@adr.dk. 

Til Sydamerika med 

Finans Senior Rejser 

Et længe næret ønske om at arrangere en eventyrlig 

rejse til Sydamerika for Finans Senior Rejser 

er ved at være en realitet. Programmet for turen, 

der er planlagt til oktober 2012, ventes færdigt 

senest 1. september i år. Forventet pris er cirka 

31.000 kroner per person i delt dobbeltværelse. 

Rejsen ventes at strække sig over tre uger og vil 

indeholde besøg til Peru, Bolivia og Chile, som 

hver for sig har en enestående kulturarv, der 

hvert år besøges og beundres af millioner af turister. 

Har du lyst til at vide mere om rejsen, kan du 

kontakte Albatros Travel, E-mail: grupper@albatros-travel.dk 

og bede om løbende at blive holdt 

orienteret om projektet. Det er naturligvis helt 

uforpligtigende for dig. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Region Sjælland – 

Storstrøm 

Cirkusrevyen 2011, 27. august 

Seniorgruppe Region Midtjylland 

Minikrydstogt til Oslo, 10. – 12. oktober 

Seniorgruppen Region Hovedstaden - 

Bornholm 

Udflugt til Bornholms Tekniske Samling, 

30. august 

Seniorgruppen Region Nordjylland 

Tur til Sæby og Frederikshavn, 

8. september 

Seniorgruppen Region Syddanmark – 

Sønderjylland 

Besøg på Frøslev Træ, 30. august 

Seniorgruppe Region Midtjylland - 

Ringkøbing 

Møltrup Optagelseshjem (kør selv-tur), 

25. august 

Seniorgruppe Region Hovedstaden – 

Nordsjælland 

Besøg i Roskilde Domkirke og Kloster, 

7. september 

Seniorgruppe Region Midtjylland - 

Århus 

Bjergbankens Cabaret, 14, september 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


51

Rejs med Finans Senior Rejser 

Indien 

Imperiets Juvel 

Inklusive 

helpension 

Paladser, templer og tigre i det nordlige Indien - med dansk rejseleder, 9 dage 

Oplev Indiens pragtfulde, farverige kaos, de store landskaber, 

de travle og summende byer og nogle af verdens 

mest betagende kulturskatte. Albatros har sammensat en 

rejse, der viser nogle af Indiens mest dragende facetter. 

Vi besøger det nordvestlige hjørne af Indien, hvor Delhi, 

Jaipur og Agra danner en historisk og kulturel trekant. 

En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, 

smukke paladser og landsbyer, hvor befolkningen stadig 

lever på kanten af en anden tidsalder. 

På denne rejse har vi yderligere indlagt et besøg i 

Ranthambore Tigerreservat, hvor vi har gode chancer for 

at opleve den indiske tiger. Et af rejsens andre højdepunkter 

er det berømte Taj Mahal, som majestætisk og 

smukt viser sig frem som symbol på kærligheden mellem 

mennesker. Undervejs til Agra gør vi stop ved endnu en 

UNESCO-seværdighed: den forladte ruinby Fatehpur Sikri, 

hvor monumenter, templer og moskeer tavst fortæller 

historien om Stormogulrigets betydeligste hersker, der i 

en fart fik opført en overdådig hovedstad for snart efter 

at forlade den igen. 

Turen gennemføres med erfaren dansk rejseleder, som 

har dybdegående kendskab til landets historie og kultur. 

Dagsprogram 

Dag 1 Afrejse fra Billund. 

Dag 2 Ankomst til Delhi og byrundtur. 

Dag 3 Delhi – Agra. Agra Fort. 

Dag 4 Agra – Taj Mahal, Fatehpur Sikri – Ranthambore 

Tigerreservat. 

Dag 5 Ranthambore Tigerreservat. Safari morgen og 

eftermiddag. 

Dag 6 Ranthambore – Jaipur. City Palace og Vindenes Palads. 

Dag 7 Jaipur. Elefantridetur til Amber Fort og basar. 

Dag 8 Jaipur – Delhi. Afskedsmiddag. 

Dag 9 Delhi – Billund. 

Afrejse 17. november 2011 

Kr. 10.990,- 

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.990,- 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

Goa 

Jaipur 

DELHI 

Ranthambore 

Tigerreservat 

Agra 

Fatehpur Sikri 

NEPAL 

INDIEN 

Tilmeldingsfrist 29/8 

Finans Senior Rejser 

Alex Wagner 

Tlf.: 43 64 75 14 

hanne.alex.wagner@4syd.dk 

Prisen inkluderer 

Dansk rejseleder, Fly Billund – New Delhi t/r, udflugter jf. program, indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), 

helpension, skatter og afgifter. 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

MedleMStilbud FrA 

it-klubben 

MObile APPS 

i FinAnSSektOren 

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android 

Vi gentager succesen! Denne gang den 12.,13. og 14. September i Aarhus. 

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle 

sektor! 

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for 

finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartphones 

som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes 

i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt 

afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens 

vækstområder! 

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu 

et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle 

apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android 

Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlemmer 

og vil have fokus på apps i den finansielle sektor. 

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone 

og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion 

til udvikling af Android apps. 

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af 

Finansforbundet. 

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis programmeringserfaring. 

Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet 

på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens 

elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra ITklubben 

direkte på din mail.

Finansjob 

Bankmand 

lost in translation 

Rusland er en anden verden, og Nicolai Franck fik et 

chok fra dag ét, da han i 2008 skulle have adgang til 

systemerne på sin nye arbejdsplads i Danske Banks 

filial i Skt. Petersborg. Han skulle bruge noget så 

simpelt som et password, men det kunne it-manden 

da ikke sådan udlevere. 

”Jeg skulle spørge min chef, om han kunne sige til 

sin chef, at jeg skulle have et password. Jeg stampede 

i gulvet, men der var jo en underliggende 

grund til det. Jeg havde ikke fået min arbejdstilladelse, 

og hvis arbejdstilsynet kom forbi, kunne det 

give problemer for banken”. 

Nicolai Franck, som i januar 2011 fik ansvaret for 

at starte et nyt kontor op i Moskva, har siden lært 

at bremse op og stikke en finger i jorden i stedet for 

at råbe højt og gennemtrumfe sin vilje som den, der 

bestemmer. Ifølge ham selv er han kun blevet sur 

for alvor en enkelt gang, da en kvindelig kollega bad 

Nicolai tale russisk, for ”du arbejder i en russisk 

bank”. 

”Ja, men vores kunder opererer med engelsk som 

deres virksomhedssprog, og vi er en nordeuropæisk 

bank. ’Hvis du ikke forstår det, kan du blive turistguide’, 

sagde jeg. Hun blev ked af det, og jeg blev 

ked af det og måtte sige undskyld bagefter. Men 

det sjove var, at dagen efter kom der to piger fra 

samme afdeling, der sagde: ’Nicolai, du er den bedste 

manager, vi har her i banken, fordi du er den 

stærke, og du kan træde i karakter’. De var trygge, 

for her var en, der turde vise handlekraft”, fortæller 

han og fortsætter: 

”Magtdistancen i Rusland er utrolig stor, så chefen 

bestemmer. Jeg har været mellemleder i Skt. 

Petersborg og er nu chef for Moskva-kontoret, og 

når jeg med min danske konsensustilgang spørger 

dem, der er et niveau under: ’Kunne vi gøre det 

sådan her?’, tænker mange: ’Hvorfor spørger han 

om det, det er da ham, der skal vide det’. De tænker 

ikke over, at jeg spørger for at forbedre mit beslutningsgrundlag”. 

Alt er fuldt lovligt 

Nicolai Franck prøver også at lære russerne at være 

mindre regelrette. Selv bøjer han i hvert fald gerne 

reglerne, hvis det giver mening i forhold til kundens 

forretning. Som da en kunde havde glemt sin kode 

til den digitale signatur, så han ikke kunne betale for 

en forretning. 

”Russeren tænker, at kunden er ude på at lave 

ulykker, indtil det modsatte er bevist, men min tilgang 

er, at kunden skal betale sine penge til tiden, 

ellers mister han sin forretning. Så jeg skal være 

fleksibel”, forklarer Nicolai Franck, som gennemførte 

betalingen uden at have modtaget al den påkrævede 

dokumentation, fordi kunden ellers ville have 

tabt et betydeligt beløb. En fax og et par supplerende 

telefonopkald klarede udfordringen. 

”Det er pragmatiske løsninger og sund fornuft. 

Jeg vil godt understrege, at alt, jeg laver, er fuldt 

lovligt. Jeg ser blot reglerne fra kundens side. Betyder 

written form for eksempel underskrevet og 

udskrevet originaldokument med stempler, eller er 

en e-mail nok? Og er det en god instruks? Basalt 

set er alle instrukser lavet for at undgå, at virksomheder 

i Rusland laver slyngelstreger, men der er 

ingen af vores kunder, der laver slyngelstreger”. / 

Anders C. Østerby, freelancejournalist 

Nicolai Franck er 34 år og har været 

ansat i Danske Bank siden 2005. 

Danske Bank begyndte sin russiske 

aktivitet i Skt. Petersborg i 2007 i form 

af et datterselskab, som servicerer 

bankens nordiske erhvervskunder på 

det russiske marked. Filialen har 45 

medarbejdere, langt de fleste russere. 

1. januar i år åbnede banken et kontor i 

Moskva. Foreløbig er der tre ansatte på 

kontoret. 


Uhøflig opførsel 

er lig med magt 

Hvis du opfører dig, som om du 

kan tillade dig hvad som helst på 

din arbejdsplads, så vil folk omkring 

dig opfatte det, som om du 

har magt. Det viser en ny hollandsk 

undersøgelse, der er blevet 

udført på universitetet i Amsterdam. 

Her fandt forskerne ud 

af, at hvis folk bryder de gængse 

regler for blandt andet god opførsel, 

så bliver det opfattet, som 

om de er magtfulde. 

Erhvervspsykolog Jane Bruun 

mener ikke, at det er overraskende, 

at vi opfatter det, som om 

den uhøflige opførsel er lig med 

mere magt. 

”Når man bryder regler, som andre 

naturligt indordner sig under, 

så bliver det opfattet som en 

magtdemonstration, hvor man 

indirekte siger, ’jeg er mere end 

jer’”, siger hun til alive.dk. 

3.100 nyuddannede 

søger ind i Danske Bank 

De nyuddannede fra landets universiteter og handelshøjskoler 

står i kø for at komme ind på Danske Banks graduate-forløb 

kaldet Danske Graduate. 3.100 ansøgninger til 90 pladser – 

mere end 34 ansøger pr. ledig plads – lyder bankens opgørelse 

på, og det er det største antal ansøgninger i bankens historie til 

det største antal udbudte pladser. 

”Det er klart min vurdering, at de nyuddannede generelt hellere 

vil ansættes i et graduate-stilling frem for i et almindeligt 

job. Til forskel fra en almindelig ansættelse bliver graduate-kandidaterne 

igennem forløbet en del af et netværk, hvor de får et 

dybere kendskab til banken. Vi har dage, hvor vi samler kandidaterne 

på tværs af de forskellige områder. Her får de muligheden 

for at netværke og lære andre at kende fra koncernen”, 

siger Danske Banks Senior HR-specialist Ole Bech-Petersen til 

Nyhedsbrevet Finans. 

Graduate-forløbet tager typisk mellem 12 og 21 måneder. 

De mest søgte graduate-stillinger er inden for HR, forretningsudvikling 

og projektledelse. Visse specialiserede stillinger inden 

for finansiering er blandt de mindre søgte. Langt de fleste af 

bankens graduate-kandidater helt tilbage fra 2002 arbejder i 

dag stadig i banken./BV 

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR 

eR du på 

Rette 

SpoR? 

Vi har nogle gode tilbud, 

der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde 

drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en 

spændende karrierevej. 

Ring eller skriv til Susanne 

Skov på 3266 1455 

ss@finansforbundet.dk og 

reservér tid til en samtale 

med en af vores konsulenter. 

Behov for flere 

it-udviklere 

It-udvikling og projektledelse er 

centrale funktioner i finans-it 

virksomhederne, og fremover vil 

en række af de store finans-it 

virksomheder i hovedstadsområdet 

få behov for flere it-udviklere 

– især inden for it-arkitektur og 

it-design. Det fremgår af rapporten 

”it- og finansvirksomheders 

kompetencebehov”, som Oxford 

Research har udført for projektet 

”Job og Kompetencer i Øresundsregionen”. 

Rapporten består af ni 

interviews med udvalgte finans-it 

virksomheder – herriblandt Danske 

Bank, Nordea, Nykredit, Saxo 

Bank og BEC. 

spændende 

workshopper for ledere 

FTF’s lederuge 2011 løber af stablen i uge 40 fra mandag 3. til 

fredag 7. oktober. I alt er der programsat ni workshopper a tre 

timers varighed i tidsrummet klokken 9.15-12.15 eller klokken 

13-16, som alle finder sted i FTF’s lokaler midt i København. 

Emnerne er blandt andet ”Mødeledelse på den fede måde“, 

”Lederretorik – vær heldig med vilje“, ”Konfliktløsning som 

ledelsesansvar“ og ”Optimal teamledelse“. Ledermedlemmer af 

Finansforbundet er meget velkomne til at tilmelde sig en eller 

flere af de udbudte workshopper. Du kan læse mere om lederugen 

på finansforbundet.dk/ledere, hvorfra der linkes til de 

enkelte workshopper, pris og tilmelding (først til mølle-princippet). 


55

Finansjob 

Flere kvindelige ledere 

Knap en procent flere kvindelige ledere om året. Det 

har været tendensen siden 2006, hvor 26 procent 

af alle ledere i den finansielle sektor var kvinder. I 

2011 er 30 procent af alle ledere kvinder ifølge tal 

fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). 

En anelse mere end på arbejdsmarkedet generelt, 

hvor andelen af kvindelige ledere udgør 28 

procent. 

I Nordea, hvor kvinder udgør 32 procent af koncernens 

ledere i Danmark, har man valgt helt at 

stoppe med at lave konkrete initiativer rettet mod 

flere kvindelige ledere, blandt andet fordi udviklingen 

nu peger i den rigtige retning. 

”Som vi ser det, kan der ikke være en eneste 

medarbejder i Nordea, der kan være i tvivl om, at vi 

i Nordea gerne ser flere kvindelige ledere. I stedet 

for arbejder vi med den enkelte medarbejder ud fra 

situationen, og derfor er det også vigtigt, at lederne 

ser ledelsespotentialet hos medarbejderne og spørger 

en ekstra gang ind til det. Som jeg ser det, er 

det bare et spørgsmål om tid, for kvinderne har vinden 

i ryggen“, siger HR-chef Niels Gregers Hansen 

til Nyhedsbrevet Finans. 

Formand for Finansforbundet Kent Petersen 

glæder sig over tallene, men advarer imod at hvile 

på laurbærrene. 

”Det er opløftende at se, at andelen af kvindelige 

ledere i den finansielle sektor fortsat stiger år for år. 

Det er vigtigt, at virksomhederne udnytter hele 

talentmassen. Det er også vigtigt, at virksomhederne 

fortsat har fokus på området. For det må ikke 

blive en sovepude, at det nu går så godt“, siger formanden 

for Finansforbundet, Kent Petersen. 

Selvom det ser ud, som om kvinderne er ved at 

hægte sig godt fast på ledelses posterne, så er faktum, 

at hvis stigningen fortsætter i samme tempo, 

vil der gå tyve år, før der er lige så mange kvindelige 

som mandlige ledere i finanssektoren. /SF 

Hver anden ny 

Danske Bank-leder skal være kvinde 

Hver anden ny leder, som Danske Bank udnævner 

fra nu af og indtil 2015, skal være kvinde, hvis koncernens 

mål om at hæve andelen af kvindelige 

ledere i alt fra 35 til 37 procent skal blive mødt. 

Målet er sat med udgangspunkt i bankens nuværende 

medarbejderomsætning, og det er på alle 

ledelsesniveauer, kvinderne skal ind. Andelen af 

kvinder i den øverste ledelse skal stige fra 18 procent 

til 22 procent, kvinder som ledere for andre 

ledere skal stige fra 24 til 27 procent, mens andelen 

af øvrige ledere skal stige fra 40 til 42 procent. 

For at understøtte dette mål har Danske Bank 

igangsat en række initiativer, såsom ændret bankens 

rekrutteringspolitik, så der altid skal være en mandlig 

og en kvindelig kandidat til et givent lederjob, 

samt fjernet alderskriteriet for talentprogrammerne, 

så kvinder, der gerne vil prioritere børn i en del af 

deres karriere, på et senere tidspunkt kan komme i 

betragtning til et talentprogram. 

Men Danske Bank ansætter ikke kvinder alene på 

grund af kønnet, understreger HR-direktør Helle 

Havgaard. 

”Vi vælger stadigvæk ud fra kvalifikationer og 

ikke køn. Men vi vil gerne sikre os, at vi har gjort en 

indsats for også at finde passende kvindelige kandidater 

til jobbet“, siger hun til Nyhedsbrevet Finans. 

Det er især på topledelsesniveau, skrævvridningen 

finder sted i Danske Bank – ligesom det er tilfældet 

både i resten af den finansielle sektor og på 

arbejdsmarkedet generelt. 

”Jeg skal ikke udelukke, at der findes konstruktioner 

i banken, der hindrer, at kvinder får bragt deres 

talent i spil, men appetitten skal også komme fra 

kvinderne selv. De foreløbige undersøgelser, som vi 

har lavet internt i banken, viser dog, at netop den 

appetit er noget større hos mændene, når vi snakker 

topledelse“, siger Helle Havgaard. /SF 


Ledere ansætter tit den forkerte 

En god leder 

har humor 

To ud af tre ledere har mindst én gang ansat den 

forkerte person til jobbet. Og syv ud af ti ledere har 

medarbejdere ansat, som de gerne ville fyre, hvis 

loven gav dem mulighed for det. Det viser en 

repræsentativ undersøgelse blandt norske ledere og 

medarbejdere foretaget af rekrutteringsbureauet 

Proffice. 

De høje tal kommer slet ikke bag på arbejdsmarkedspsykolog 

og leder af Center for arbejds- og 

organisationspsykologi Einar Baldursson. 

”Vi bruger personlighedstest som en del af 

rekrutteringen som aldrig før. Samtidig er mange 

test faktisk blevet dårligere til at komme med en 

kvalificeret vurdering af den pågældendes personlighed. 

Det giver selvfølgelig fejlansættelser, hvis 

man læner sig op ad en test i stedet for selv at vurdere. 

I princippet kunne man næsten lige så godt 

trække lod, når det fungerer sådan”, siger Einar 

Baldursson til alive.dk. 

Selvtillid og netværk giver succes 

Gode eksamenspapirer er vigtige, men ikke afgørende 

for din videre karriere. Men hvis du er fyldt 

med selvtillid og er god til at netværke, er vejen tilsyneladende 

banet for succes i erhvervslivet, konkluderer 

en rapport, som to specialestuderende har 

udarbejdet i samarbejde med en række organisationer, 

herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

I undersøgelsen, der omfatter personlighedsanalyser 

af 92 virksomhedsledere, viser især tre karaktertræk 

sig afgørende for evnen til at skabe vækst. 

De mest udtalte er: 

• 76 procent er proaktive og har en solid tro på 

egne evner 

• 74 procent er gode netværkere 

• 60 procent er risikovillige, men sætter sig ind i 

detaljerne 

Lederens evne til at bruge humor i hverdagen 

har stor betydning, mener 76 procent 

af de adspurgte ledere i en rundspørge 

til 3.040 ledere, som Lederne har 

foretaget. 

”Humor spiller en væsentlig rolle som 

leder, da det virker motiverende, når der 

bliver kommunikeret med et smil. Samtidig 

er det med til at skabe et arbejdsmiljø, 

hvor mennesker trives”, siger Michael 

Uhrenholt, ledelsesrådgiver i Lederne til 

alive.dk. 

Tungest vejer dog evnen til at tage 

ansvar. 95 procent af lederne peger på 

dette som den vigtigste ledelseskompetence. 

Derefter kommer evnen til at 

skabe samarbejde og at træffe beslutninger. 

Kreditansvarlig til 

entusiastisK virKsomhed 

i væKst 

Würth Leasing, et internationalt leasingselskab i Würthgruppen, 

søger en forretningsorienteret kreditansvarlig 

med lyst til at være med i en rivende udvikling. 

Læs mere om jobbet på www.wuerth.dk 

Ansøgningsfrist den 18. august 2011. 

Würth Leasing tilbyder kunder og leverandører attraktive finansielle leasingløsninger af alle former for investeringer. Læs mere om Würth Leasing på www.wuerth-leasing.dk 


57

Finanssektorens Uddannelsescenter 

søger to nye medarbejdere 

BRÆNDER DU FOR BOLIG? 

Brænder du for områderne bolig og formidling og har interesse for kredit, har vi et spændende job til dig. 

Din primære opgave bliver at udvikle og afholde kurser inden for boligområdet. Vi forventer, du har et indgående kendskab til 

boligområdet, erfaring fra pengeinstitut, relevant teoretisk viden og kan lide at fordybe dig og deltage i udviklingsaktiviteter. 

Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: 

Teamleder Bent Erichsen på telefon 6029 5433 

Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583 

Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: personale@finansudd.dk senest den 15. august kl. 8.00. 

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Bolig 

BRÆNDER DU FOR PENSION? 

Brænder du for og har et indgående kendskab til pensionsområdet, kan du få et spændende arbejdsliv på Uddannelsescentret. 

Du er nysgerrig og fordyber dig gerne i nye regler og udviklingstendenser og er derved på forkant med ny viden. Du kan lide at 

udvikle og formidle og finder det naturligt at deltage i udvikling af bl.a. e-learning og nye koncepter. 

Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: 

Teamleder Mariann Bjerre på telefon 2968 3563 

Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583 

Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: personale@finansudd.dk senest den 1. september kl. 8.00. 

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Pension 

Fælles for de to jobs 

Du har gode samarbejdsevner og lægger vægt på at være en del af et fællesskab. Du trives i et travlt 

miljø, er initiativrig og ansvarsbevidst og har god humor. Du har indlevelsesevne og kan formidle og 

kommunikere på en levende og inspirerende måde - kort sagt, du brænder igennem. 

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et spændende undervisningsmiljø. 

Begge stillinger fordrer en god kombination af viden og erfaring, og du får stor kontakt med centrets 

medlems- og kundekreds, når du skal afdække behov og tilrettelægge målrettede kursusaktiviteter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg 

www.finansudd.dk | 8993 3333

Kan du sige 

skat uden 

at tænke 

på penge? 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor 

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning 

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller 

send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

FSP er medlemmernes egen pensionskasse 

Investering til medlemmernes bedste 

I 1. halvår af 2011 sagde 85 % af medlemmerne ja til at følge bestyrelsens anbefaling om at skifte 

til markedsrente, hvor vi kan investere langsigtet uden de mange snærende bånd, som gælder 

for traditionelle pensionsordninger. 

FSP har de seneste år givet vores medlemmer et af markedets bedste afkast i markedsrente. 

Forklaringen er, at FSP er ejet af medlemmerne, og vi har derfor kun ét fokus i investeringspolitikken, 

nemlig at sikre vores medlemmer den bedst mulige pension. 

Læs mere om de gode resultater på www.fsp.dk

Fanget i forbryderes net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?