sammenslutning navnet samarbejder gennem

Bo/Skole/Job
Mere glad og positiv
Bo/Skole/Job har en støttende bomulighed for
unge på Ladelundsvej. I en stor villa med plads
til 7 elever bor også Camilla, som vi hurtigt bliver
enige om, at jeg hellere må kalde Milo, for
hun bliver aldrig kaldt andet. Hun har boet på
Ladelundsvej siden august 2010, og måske har
hun brug for et års tid mere. Milo er 21 år og
arbejder til daglig i butik.
Af Bent Ulrikkeholm
Ud på egne ben
Som 18 årig flyttede Milo som så mange andre
unge hjemmefra. I en 1 værelses lejlighed, men
det kom aldrig rigtigt til at fungere. Faktisk
kørte hun så fast i sin tilværelse, at hun måtte
give op og bede sin mor om hjælp. - Da fandt
jeg ud af, at min mor og min mormor havde
haft tanken før, om der var noget galt med min
udvikling. Så kom jeg igennem en masse
undersøgelser ved specialister, og de kom frem til, at jeg havde en hjerneskade,
som er opstået i forbindelse med min fødsel, som var meget
kompliceret, fortæller Milo. Det forklarer, at der er ting, hun har meget
vanskeligere ved at lære end andre unge, og derfor kom det på tale at
flytte ind på Ladelundsvej. Her har hun lært sig selv meget bedre at
kende.
Vanskelig skoletid
Problemer med indlæring er en stor byrde at have i skoletasken sammen
med de bøger, der bliver så svære at lukke op. Milo fortæller, at
hun aldrig har gået i specialklasse, og sine problemer til trods er hun
kommet gennem 9. og 10. klasse og derefter grundforløbet på Social- og
Sundhedsskolen. Men dér sprang kæden af for Milo. Hun synes, livet
har været vanskeligt, men er glad for at nogle ting er lykkedes, og at
hun har kunnet bestå eksamener overhovedet. - Jeg er bedst mundtligt,
og det har hjulpet mig, men i kombination
med at man ikke kan se på mig, at jeg har et
handicap, er det også med til at gøre det
svært. For folk forventer ikke, at der er ting,
som jeg ikke kan, siger Milo.
Ned i butikken
Det er slut med skole. Milo skal ikke sidde
på flere skolebænke, men hun har mange og
positive forventninger til sin tilværelse.
- Jeg vil rigtig gerne have et fleksjob i butik
og selvfølgelig have min egen lejlighed igen,
siger hun. For tiden er hun i praktik i en
butik 3,5 time om dagen, og det er hun
meget glad for. - Det går fremad, jeg skal
kunne klare lidt mere, for at det kan blive et
fleksjob. Men det er dejligt, at de forstår mig
dernede, og jeg håber, det måske kan lykkes
at blive der, siger Milo.
Planlægning er godt
For Milo er struktur og planlægning en god
hjælp. Hun springer ikke bare på en bus til
en fest uden at vide, hvordan hun kommer
hjem igen. Ellers kokser det. Men hun har gode veninder, som kender
hendes problem og hjælper hende med at øve sig. Så det er en god
hjælp. Milo mener også, at tiden på Ladelundsvej har lært hende meget
om at få hverdagen til at hænge sammen. - Jeg har lært enormt meget
på det første år og har fået mere struktur. Onsdag ordner jeg for eksempel
altid mit værelse, og får det tjekket, fortæller Milo.
Fået mere frihed
Milo er kommet langt med sit liv, synes hun. - Jeg drømmer om at få
min egen lejlighed igen og helst en 2 værelses. Og så ville jeg gerne spille
i et band også. Det har jeg gjort før, det er rigtigt fedt, siger hun. - Før
var jeg mere indelukket, min familie og venner siger, at jeg er mere
glad og positiv. Det er enormt dejligt, at jeg har fået mere frihed ud af
forandringen, fortæller Milo.
4

Bo/Skole/Job
Et par på vej
Jeg møder Allan (26) og Malene (29) på
Ladelundsvej, men de bor der ikke. De har
engang boet hos Bo/Skole/Job på Stavangervej,
og de fik rigtig meget ud af tiden dér, for de fandt
også hinanden. De flyttede først i egen lejlighed,
og nu bor de i rækkehus udenfor Silkeborg - med
hund og bil og fast arbejde.
Af Bent Ulrikkeholm
De kæmper lidt ekstra
De har begge problemstillinger at kæmpe med,
og det har fyldt en del i livet. Malene beskriver
sine problemer på den måde, at hun engang
imellem kan blive så forvirret over det, hun laver,
at det er som om, der falder en ledning af. Men så
skal hun bare ”genstartes” - selvironien fejler
ikke noget. Allan er kraftigt ordblind og sad med
egne ord altid på bageste række i klassen uden at
lære noget. Til gengæld var han uofficiel mester i at skyde med papirkugler.
Dog med én væsentlig undtagelse for han havde en matematikærer, der forlangte
ham op foran i sine timer, og han var god til at hjælpe Allan. De to
unge har begge været på efterskole, Malene også på husholdningsskole,
(”mine forældre syntes vist, at jeg skulle lære at lave mad og blive mere selvstændig.”)
Malene har i folkeskoletiden gået i specialklasser med få elever,
det har været en fordel, mener hun.
”Malene og Allan er meget glade
for tilværelsen, som den
former sig nu”
i forhold til kommunen og med et hjælpeprogram
til hans telefon, så Allan er meget glad for sin
ansættelse.
En tid der flytter noget
Hvad betød tiden på Stavangervej for de to unge?
- For mig har det betydet meget rent praktisk.
Jeg har lært en masse om at klare mig selv, men
jeg har også fået venner og knyttet bånd til andre
mennesker deroppe, fortæller Malene. Allan er
enig. - Ja, det handler meget om gode venskaber
og hjælp til det praktiske, siger han. Der er nogle
af vennerne fra dengang, som de stadig ser noget
til. Allan fremhæver også, at Bo/Skole/Job er en
hjælpemulighed, der forbliver indenfor rækkevidde,
det betyder også meget. - Da jeg fik problemer
med mit job og gerne ville tilbage til Mascot,
hjalp de mig med det. Det var jeg rigtig glad for,
fortæller han. De er begge enige om, at kontaktmuligheden
selv efter en årrække giver en tryghed.
- Du kan jo altid ringe op og spørge i hvert
fald, siger Allan.
Vejleder på besøg
Hver anden uge får parret besøg af en hjemmevejleder, som de kan tale med
om hverdagens udfordringer. - Det betyder meget, at man kan få den støtte,
man har brug i hverdagen, siger Malene. Allan fortæller, at de for eksempel
kan få et brev fra kommunen, der ikke er til at forstå. - Malene kan godt læse
det, og jeg kan forstå noget af det, men det kan godt give lidt problemer. Så
kan vi tage det op med vejlederen i stedet for, siger han.
Fast arbejde
Både Malene og Allan har fuldtidsarbejde efter en fleksjobordning hos lokale
arbejdsgivere. Allan hos Mascot, der fremstiller arbejdstøj, og Malene i en
Føtex som salgsassistent. Hun er glad for arbejdet, men på længere sigt vil
hun gerne finde et job uden weekendarbejde. - Der er nogle lange arbejdsdage,
og det betyder også noget privat, siger Malene. Allan har engang prøvet
at skifte arbejde, men det var ikke nogen succes, så han kunne heldigvis
komme tilbage igen til Mascot. Dér har de også hjulpet ham med nogle ting
På egen hånd
Livet på egen hånd er kommet lidt i etaper med god støtte. Men Malene og
Allan er meget glade for tilværelsen, som den former sig nu. De er også faldet
godt til i det nye område, hvor de nu bor. Men en gang imellem kan de
godt savne den nemme adgang til fællesskab og gode råd som Stavangervej
bød på. - Man skulle jo bare åbne døren, så var der nogen at snakke med, så
det var en lidt svær overgang at komme ud og bo alene, siger de. Og en vis
kontakt til Bo/Skole/Job regner de med at holde fast i.
5

Bo/Skole/Job
Velkommen til Bo/Skole/Job
Af Bent Ulrikkeholm
I Silkeborg ligger Bo/Skole/Job, som er et bo- og erhvervstræningstilbud
for unge med indlæringsvanskeligheder. Der har det
ligget og udviklet sig fra et forsøgsprojekt til en etableret og moderne
institution med mange faglige facetter og afdelinger gennem nu
tyve år.
Forstander Jelva Fiskbæk leder tilbuddet med 19 interne elever,
50 eksternt tilknyttede unge og en medarbejdergruppe med to
uddannelses- og erhvervskonsulenter, 15 pædagogiske medarbejdere,
en pedel og en IT mand.
20 års-jubilæet i august blev fejret med en fest. - Man skal jo
ikke lade en lejlighed gå fra sig til at feste, vi ville gerne vise flaget
overfor omverdenen, og ikke mindst de gamle elever ville vi
gerne dele den festlige oplevelse med, siger Jelva Fiskbæk.
Der er også udgivet en bog om starten, udviklingen og
Bo/Skole/Job´s kompetencer og udfordringer. Bogen, der er redigeret
af historiker og forfatter Finn Andersen, hedder: ”Fra
udviklingsprojekt til moderne institution”, 72 sider, rummer et
væld af herlige billeder og kan bestilles ved henvendelse til
Bo/Skole/Job.
I bogen skriver Jelva blandt andet: ”...her ved vores 20 års fødselsdag
står vi igen overfor nye udfordringer. Vi må tilpasse os
kommunernes ringe økonomi med bevidstheden om, hvem der er
vores egentlige målgruppe, at de stadig er derude i den virkelige
verden og har behov for den hånd i ryggen, som Bo/Skole/Job
kan være på vejen til et inkluderende medborgerskab. At vi kan
tilbyde det virkelige liv, på hver sin måde.”
6

I perioden 1. juli 1991 til 31. december 1998 var mit liv dedikeret til et ”projekt” kaldet
Bo/Skole/Job i Silkeborg og sat i verden af Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Den 12. august 2011 blev endnu en oplevelse, idet jeg var blevet inviteret til reception i anledning
af 20-års jubilæum, nu ikke længere som projekt, men som etableret institution i Silkeborg.
Da Jelva sendte invitationen, blev jeg først noget rystet over, at der var gået så lang tid siden, det
hele startede, og jeg var også i tvivl om, hvorvidt jeg skulle deltage. Hvad var Bo/Skole/Job nu? Ville
jeg kende nogen? Hvad skulle jeg der? Min ægteviv Helle erklærede, at hun gerne stod mig bi, så
kendte jeg da én.
En ting, jeg ikke var i tvivl om, var invitationen til aftenens program med fest for tidligere og nuværende
elever. Nogle havde endda givet udtryk for, at de gerne ville møde mig igen!
Nå, tyren skulle tages ved hornene. Med rystende knæ (var det begyndende gigt eller nervøsitet?)
gik jeg med Helle ved min side ind ad indkørslen, og vups, al frygt blev gjort til skamme, da jeg
mødte den første. Skønne Jette, den først ansatte overhovedet på Bo/Skole/Job. Hun erkyndigede
mig om, at hun var ansat igen efter en årrække andetsteds. OK, det var en start, der duede.
Som jeg kom længere ind i hjertet af kollegiet, mødte jeg flere kendte ansigter, nogle kunne jeg
huske navnene på, andre ikke - men jeg lod som om.
Kollegiet stod der jo, men interiøret havde undergået en forandring til det bedre. Ud med de institutionsagtige
møbler og ind med mere hjemlige. Et langt bedre miljø at lave botræning i og en
atmosfære af, at her boede man.
Videre op til Hougesens klinkbyggede træhus omgivet af hække, buske og blomster og omgivelser,
som mindede mere om have end tidligere. Masser af mennesker, jeg aldrig havde set før - nå, de
kendte jo heller ikke mig - så pyt! Ind i huset og straks kendte ansigter.
Preben Siersbæk (Idémanden) og Lars Bundgaard (Sparringspartner og kontrollør/domptør - jeg
kom jo fra det frivole København). Et par, som jeg havde taget mange omgange med i begyndelsen,
men altid i al fordragelighed og altid afsluttende med et grin og gensidig respekt. Et par, som jeg
og Bo/Skole/Job skylder megen tak for, at det gik så godt i starten.
En dejlig buffet. God underholdning med utrolig flot sang af nuværende elever, som emmede af
glæde og livslyst. Ellen Østergaard kom hen til bordet. Bestyrelsesformand i 20 år! Altid smilende,
positiv og strøende roser omkring sig. Hvor er det dejligt at se og opleve denne vedholdenhed og
konstruktive tilgang til gavn for unge med vanskeligheder - og til de ansatte.
Jubilæumshilsen
Henrik Juhl Pedersen var
engang forstander på
Bo/Skole/Job i Silkeborg.
Helt præcist fra 1. juli
1991 til 31. december 1998,
og altså den første forstander!
I august måned var
Henrik med sin kone Helle
tilbage på Stavangervej
til 20 års jubilæum. Han
sender denne hilsen.
Det er glædeligt at Bo/Skole/Job lever og er ved godt helbred til glæde og gavn for de, det blev
oprettet for. Glædeligt er det også, at man har holdt fast ved grundtanken, og at den stadig virker.
Aftenen! Den holder jeg for mig selv som et eventyrligt minde sammen med venner, jeg har uforglemmelige
oplevelser med. Kære Jelva! Tusind tak for at Helle og jeg måtte være med på denne
specielle ”stroll down Memory Lane”. Du kan være stolt og glad for det, du har udrettet/udviklet stedet
til, og vi ønsker dig og Bo/Skole/Job rigtig god vind på sejladsen fremover.
Med venlig hilsen
Helle og Henrik

Jobkollegiet
Den gode idé
er grundstenen
Ny tankegang skaber udvikling
Den gode idé har dannet grundlag for
Jobkollegiet, hvor 6 unge udviklingshæmmede
i dag har deres hverdag sammen i et
bofællesskab ved siden af, at de alle passer
deres jobs og praktikker på ordinære virksomheder.
Selvom den gode idé således er
blevet til virkelighed, udgør den stadig
fundamentet for Jobkollegiet både nu og i
fremtiden. Det er Sanne Thybo, forstander
for Jobkollegiet, og Esben Andersen, formand
for Jobkollegiets bestyrelse, enige om.
- Jobkollegiet er funderet på en anderledes tankegang og på en lyst til
at finde nye veje. Det skal vi holde fast ved - også i fremtiden. Vi skal
videreudvikle de tanker, som er fundamentet for, at Jobkollegiet er blevet
til, slår Sanne fast. En solskinsdag i oktober har jeg sat hende og
Esben stævne for at høre lidt om de tanker, de to som hhv. forstander
og bestyrelsesformand gør sig i forhold til Jobkollegiet, nu og i fremtiden.
Esben nikker og tilføjer: - Det med at
stille spørgsmål og undres er med til, at
noget udvikles. Derfor skal vi på
Jobkollegiet blive ved med at undre os, og
det skal vi i bestyrelsen bidrage til.
For 4-5 år siden var der en gruppe forældre
til udviklingshæmmede unge, som havde en
god idé. Idéen byggede på en betragtning om,
at arbejdslivet tilbyder et fællesskab og en
identitet, som er vigtig, også for udviklingshæmmede
unge. Derfor var der i gruppen af
forældre et brændende ønske om, at der
kunne skabes et anderledes bo- og arbejdstilbud,
som kunne støtte de unge udviklingshæmmede
til - med tiden - at få en plads på
arbejdsmarkedet.
Af Rikke Hansen
“Jobkollegiet er funderet på en
anderledes tankegang og på en
lyst til at finde nye veje”
At finde sin rolle
Esben Andersen er familiefar, præst i
Brabrand og provst ved Aarhus Vestre
Provsti. Da han i foråret 2011 blev spurgt,
om han ville gå ind i bestyrelsesarbejdet på
Jobkollegiet, tøvede han ikke med at tage
imod tilbuddet: - Det er pragtfuldt at møde
folk, som brænder for noget. Det har jeg
gjort på Jobkollegiet, og det er en væsentlig
motivationsfaktor for mig i bestyrelsesarbejdet,
fortæller Esben. Han ser det som
bestyrelsens fornemste opgave at bidrage
til at skabe tryghed og åbenhed omkring
Jobkollegiet som bosted, til gavn for alle i og
omkring stedet.
For en nyetableret bestyrelse, som den på
Jobkollegiet, ligger der imidlertid en væsentlig
opgave i at finde ud af, hvordan bestyrelsen
bedst kan virke konstruktiv i forhold til
leder og institution: - Lige nu er bestyrelsen i
en anden fase, end Jobkollegiet som institution
er. Jobkollegiet er allerede godt på vej
ind i en driftsfase, mens bestyrelsen endnu
ikke har fundet sine ben og sin rolle som
bestyrelse, forklarer Esben.
Opgaven er derfor nu at skabe en grad af
indforståethed mellem bestyrelse og leder
og dagligdagen på Jobkollegiet. - Én ting er bestyrelsesmøderne, noget
andet er, hvad der sker imellem møderne, påpeger Esben. Derfor har
han blandt andet været på besøg på Jobkollegiet for at få et tættere
indblik i hverdagen på stedet. - Det betyder rigtig meget at lære hinanden
at kende. Det giver en meget bedre dialog, fastslår bestyrelsesformanden.
8

Jobkollegiet
Sanne giver Esben ret i, at Jobkollegiet er på vej ind i en ny fase i takt
med, at de formelle rammer omkring stedet falder på plads. Det betyder
blandt andet, at Sannes rolle som forstander har forandret sig
meget, bare siden hun tiltrådte stillingen i september 2010. Men overgangen
fra en etablerings- til en driftsfase er ikke ensbetydende med,
at Jobkollegiet er færdig med at udvikle sig, pointerer Sanne: - Der bliver
frigivet nogle ressourcer til andre ting nu. Det betyder, at vi nu skal
i gang med at udvikle på nogle af de andre elementer af den idé,
Jobkollegiet bygger på, siger hun.
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sanne kender foreningen godt og ved, hvad den står for. Siden hun i
1999 blev uddannet som socialpædagog fra Jydsk Pædagogseminarium
i Aarhus, har hun blandt andet arbejdet på Birkebakken og Solbakken
samt været med i forskellige projekter i Jysk børneforsorg/Fredehjems
regi. Og Sanne befinder sig godt under den paraply, som foreningen er:
- Vi prioriterer de arrangementer, som er i foreningen. Det giver sammenhold
og arbejdsglæde, både internt blandt personalet på Jobkollegiet og i
kraft af følelsen af at være en del af et større fællesskab i foreningen, fortæller
hun. Esben hæfter sig ved den rolle, foreningen har påtaget sig
som ”fødselshjælper” for et nyt tilbud som Jobkollegiet.
- Jysk børneforsorg/Fredehjem har været vågne til at se en god idé, og
har kunnet sætte krop bag ved, bemærker Esben og tilføjer: - Det er
livsbekræftende, at en god idé kan realiseres i kød og blod, især i en tid
hvor det er overordentligt svært.
9

Bostedet Ellengården
Et folkeligt hjerte…
- sådan udtrykker forstander Jacob Thiesen fra
Bostedet Ellengården det, når han skal beskrive
den selvejende institution, der er en del af Jysk
børneforsorg/Fredehjem.
Af Leif Bønning
Selvejende institutioners særkende
De senere år har der været mere positivt fokus
på de selvejende institutioner, da flere kommuner
ønsker samarbejdet, idet de slipper for
administration, ledelse og en masse bøvl.
Omvendt kan der også opleves spændinger.
Ikke alle selvejende institutioner ”retter ind”.
Driftsoverenskomsten kan sætte grænser og
kan indirekte lægge op til, at alle skal være ens.
Her kan den selvejende institutions etiske
grundværdier komme i spil.
Det er vigtigt ikke at forveksle den selvejende
institution med en privat institution. Den selvejende
kendetegnes jo netop ved, at ingen enkeltperson
eller noget firma kan hente et overskud
ud af driften.
Den selvejende institution er yderligere kendetegnet
ved, at man kreativt kan bevæge sig mere
rundt i relation til opgaven. Man kan opstille
hypoteser, afprøve metoder og grænser. Noget, der i den sidste ende er til
gavn for beboerne, der jo i realiteten får et bedre tilbud på den måde.
Et folkeligt mandat
Bestyrelsesformanden sognepræst Jacob Holm og forstander Jacob
Thiesen, der begge er forholdsvis nye i foreningens sammenhæng, får
efterhånden talt sig varme. De opfatter ”de selvejende” som bærere af
“Bevægelse og omstillingsparathed er afgørende.
Fremtiden er udfordringen,
men der vil være et behov for Bostedet”
”et folkeligt mandat.” - Vi er os selv med fokus på den gode idé, vi er i
et medarbejderskab mellem ansatte og frivillige (bestyrelsen), siger de.
Ja og så oplever man egentlig, at samarbejdspartneren Aarhus Kommune
godt kan lide det spil, der er mellem de to partnere.
Aarhus Kommune "kan lide diakonien som samtalepartner", fordi fagligheden
er bundet til en grundholdning og et livssyn, der giver udblik.
10

Bostedet Ellengården
To gange Jacob
Jacob Thiesen, der tiltrådte som forstander 1. december 2010, har en fortid
i den offentlige institutionsverden. Mødet med foreningen har været
positivt. Her er en forening med en lang og spændende historie, en grundholdning
man vedkender sig. Man har til stadighed visioner, er under
udvikling, tager nye udfordringer op - og så har foreningen en gruppe rigtig
gode og spændende ledere. Jacob Holm, der har været bestyrelsesformand
siden januar 2011, har i sin studietid været aktiv i Korshærens
Nattjeneste, senere i bestyrelsesarbejde i KFUMs Sociale Arbejde og sidder
nu med i Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg - så han er på ”hjemmebane”
som bestyrelsesformand i en diakonal institution.
Diakoni rummer frihed
En diakonal institution med driftsoverenskomst må som andre arbejde
professionelt og nå resultater. Omvendt rummer diakonien tydelighed og
frihed. I øjeblikket arbejder Aarhus Kommune hen imod, at alle institutioner
skal arbejde med en systemisk tilgang. Selve den diakonale vinkel
bæres af bestyrelsen i samspil med medarbejdergruppen - Jacob Thiesen
indskyder her, at de studerende i denne sammenhæng er gode medspillere
i det værdibårne med gode vinkler på f.eks sjælesorg og næstekærlighed
- enkelt og unikt!
Beboerne på Ellengården er hjemløse børnefamilier, og man visiterer selv
- dvs. man ser på familiens samlede behov, og om Bostedet er stedet for
familien. Der udarbejdes en opholdsplan, der underrettes og beskrives,
men selve behandlingsplanen er kommunens ansvar. Det understreges, at
ærlighed betyder meget - at medarbejdere og beboere kan sætte sig sammen
og ridse samarbejdet op - også selv om det ind imellem kan være
grænsesprængende, f.eks. når man skal fortælle et forældrepar, at man er
usikker på, om de magter omsorgen for deres børn.
Man opfatter sig som ”gode til mennesker” - til kontakten og at inddrage
de mange aspekter, der er en del af menneskelivet. Snævert afgrænset
familiebehandling og terapi er ikke en del af opgaven.
Fremtiden er udfordringen
Bostedet Ellengården rummer normalt omkring 75 voksne og børn fordelt
på 24 familier. Omkring halvdelen er familier med anden etnisk baggrund
end dansk, og langt den overvejende del kommer fra Aarhus Kommune.
De fleste af familierne består af enlige mødre og deres børn. 10 familier
bor i små lejligheder på selve Ellengården, hvor der også er plads til 3
enlige kvinder. 6 familier bor i lejlighederne i Ellenbo, der ligger oppe i
haven, og 5 familier bor i egne lejligheder udenfor institutionen.
Både formand og forstander er enige om, at det er en spændende tid med
masser af udfordringer.
Skal man løbende løse opgaver, må man være i bevægelse og omstillingsparate.
Der tales meget om pressede budgetter i forhold til institutionsverdenen.
På Bostedet har man ikke oplevet, at besparelserne har haft
indflydelse på selve hverdagen, idet man har nået målene for besparelserne
ved omlægning af principper for arbejdsplan og ved kritisk gennemgang
af forbrug - dog uden at svække på Bostedets kerneydelser. Nu venter
man spændt på udmeldingen af budget 2012.
Fremtiden er udfordringen - men der er ingen tvivl om, at der vil være et
behov for Bostedet.
FAKTA
Bostedet Ellengården er en selvejende institution med driftsoverenskomst
med Aarhus Kommune.
Det er et tilbud til familier og enlige kvinder i krise eller med
sociale og boligmæssige problemer.
Der er 10 familiepladser på Ellengården og 3 pladser til
enlige kvinder. Ellenbo, der er beliggende i haveområdet, kan
tilbyde lejligheder til 6 familier i længerevarende ophold.
Yderligere støtter man 5 familier i lejligheder ude i byen.
Efter et tilfredsstillende forløb i 2 år kan familierne overtage
lejemålet.
Omkring 50% af familierne har en anden etnisk baggrund
end dansk. Bostedet Ellengården har samlet 13 medarbejdere.
Jacob Thiesen tiltrådte som forstander den 1. december
2010 - i øvrigt som den 5. i rækken
11

Generalsekretæren mener
Jo mere vi er sammen…
Det folkelige fællesskab er højt besunget i Grundtvigs fædreland, men
det moderne danske samfunds virkelighed passer i stigende grad ikke
til det, vi synger om. Ghettodannelser i videste forstand er i stadig stigende
omfang et faktum, hvad enten det gælder bosætningsmønster, fritidsaktiviteter,
arbejdsmarked, skoler og sågar nu også daginstitutioner
og hospitaler.
samarbejde med Ungdommens Røde Kors, fordi denne organisation er
rigtig dygtig til at rekruttere unge frivillige, der vil gøre en forskel.
Interessant er også de udmeldinger, som socialchef i Randers, Knud
Aarup giver i sin bog ”Frivillighedens velfærdssamfund”, hvor han som
socialchef ud fra både et ressourcebehov og et ønske om øget solidaritet
efterlyser, at organisationer som Jysk børneforsorg/Fredehjem i stigende
grad øger deres anvendelse af frivillige.
Og så kan vi også med bedre samvittighed synge med Grundtvig:
”Folkeligt skal alt nu være”.
12
Af Lars Bundgaard, generalsekretær
Vi vil det inkluderende fællesskab
Engang var vi bedre til fællesskaber, og vi så også det samme tv-program
- det gælder heller ikke mere. Ikke mindst i vort arbejde for netværks-
og ressourcesvage familier, børn og unge opleves manglen på
det inkluderende og åbne fællesskab i nutidens danske samfund. Når
vi udsluser børn, unge eller familier fra et institutionsophold, bliver det
alt for tit ud i miljøer, der ikke omslutter disse borgere i det inkluderende
fællesskab. Som frivillig organisation i socialt arbejde bør en forening
som Jysk børneforsorg/Fredehjem i stigende grad være proaktiv
for at modvirke denne tendens. Og vi kan hente inspiration fra vores
diakonale værdigrundlag. Kirkens menigheders fællesskab er åbent og
inkluderende, og alle mennesker er ligeværdige.
Frivillige nedbryder skel
En af de veje, vi bør opprioritere, er i stigende grad at inddrage frivillige
som supplement til den professionelle indsats i vort arbejde. Ikke
primært fordi det skal erstatte, at vi mangler ressourcer men i langt
højere grad, fordi det kan være med til at nedbryde skel og skabe åbne
og inkluderende fællesskaber.
Et godt eksempel er de frivillige støttebeboere, som foreningen har på
en del af sine bosteder og bofællesskaber, hvor ressourcestærke unge
flytter ind i et bofællesskab med andre unge, som har behov for støtte
og hjælp. Vi bliver gentagne gange bekræftet i, at dette nedbryder skel,
og at der opstår en ny type fællesskab. Men også på andre områder er
der mulighed for at inddrage frivillige i vort arbejde. Jysk børneforsorg/Fredehjem
er i øjeblikket på vej ind i et tættere og forpligtende
FAKTA
Jysk børneforsorg/Fredehjem
har netop udgivet
en pjece med titlen
”Mangler du en bolig?”
Pjecen gør opmærksom
på muligheden for at
blive frivillig støttebeboer
på ét af foreningens tilbud.
En støttebeboer bor på et
botilbud og er ikke ansat,
men en frivillig ung, der i
fritiden kan blive en god
støtte for de unge på stedet
- og mange gode oplevelser
rigere.
Tre unge støttebeboere
fortæller i pjecen.
Download pjecen fra
hjemmesiden eller bestil
den på kontoret.

Nye HB-medlemmer
3 nye medlemmer i
hovedbestyrelsen
Lene Tanggaard (f. 1973)
Mit navn er Lene Tanggaard. Jeg er født i
Aarhus, uddannet cand. psych fra Aarhus
Universitet, Ph.d. fra Aalborg Universitet,
og jeg er i dag professor i pædagogisk psykologi
ved Institut for Kommunikation på
Aalborg Universitet.
Jeg er desuden leder af Center for
Kvalitative Studier sammesteds i samarbejde
med Svend Brinkmann og daglig
leder for en forskningsgruppe på omkring
20 personer.
Jeg forsker og skriver om læring, kreativitet,
ledelse og pædagogisk psykologi og har
udgivet talrige artikler, kapitler og bøger.
Nogle af disse er: "Fornyelsens kunst - at skabe kreativitet i skolen" fra
2010, "Følelser i ledelse" fra 2011 og "Pædagogisk Psykologi - en grundbog"
fra 2011.
Jeg har været tilforordnet i bestyrelsen ved Havredal Praktiske
Landbrugsskole og er, udover mit hverv som hovedbestyrelsesmedlem i
Jysk børneforsorg/Fredehjem, også medlem af bestyrelsen hos
Kaospiloterne i Aarhus.
Privat er jeg gift med Kåre Egholm Pedersen, sognepræst i Gedsted og
Fjelsø, og vi er forældre til to drenge; Jonathan på 12 år og Gustav på
9 år. Fritiden tilbringes med familien, på fodbold- og håndboldbaner og
gerne i naturen på lange løbeture.
Mette Lindhardt (f. 1959)
Jeg er opvokset i Vendsyssel, uddannet
jurist fra Aarhus Universitet og medindehaver
af advokatkontoret Advokathusnord,
med hovedsæde i Brønderslev, hvor jeg udelukkende
arbejder med sager indenfor familie-
og strafferet.
Jeg er medlem af bestyrelsen for Havmågen
og har tidligere været bestyrelsesmedlem i
en selvejende institution for unge psykisk
udviklingshæmmede.
Gennem mange år har jeg været aktiv i socialt
hjælpearbejde i mit lokalområde - især i
forhold til børnefamilier.
Privat bor jeg i Pandrup med min ægtefælle
Niels Otto Jensen. Vi har 2 voksne børn som bor hhv. i Aarhus og i Viborg.
Alle ferier bruges til rejser, og hvis det er muligt, har vi cyklerne med.
Fritiden tilbringes gerne på enten racercykel på de nordjyske veje eller på
mountainbike i området ved Blokhus.
Karen Brix Roed (f. 1962)
Som nyt medlem af hovedbestyrelsen glæder
jeg mig til at bidrage til arbejdet i Jysk
børneforsorg/Fredehjem på det overordnede
plan. Jeg har været tilknyttet arbejdet
omkring Randers Bo- og Erhvervstræning
siden 1993 og har derigennem kendt foreningen
i mange år. Baggrunden herfor er,
at jeg fra 1993-2009 har været byrådspolitiker
i Randers Kommune med stor interesse
for det sociale område.
Jeg er uddannet sygeplejerske og Master of
Public Administration og arbejder i dag
som Vicedirektør på Social og sundhedsskolen
i Silkeborg.
Privat er jeg gift med Henning, som har en planteskole, og vi har 3 børn
på hhv. 22, 20 og 15 år.
13

Næstformændene
Optimistjollens muligheder
Hovedbestyrelsens nu afgående næstformand Knud-Erik Bager Jensen
og den tiltrædende Jens Maibom Pedersen taler med mig og hinanden
om foreningens muligheder som både med- og modspiller til den ”offentlige
supertanker”. Og billedet om den lille og manøvredygtige optimistjolle
dukker snart op i samtalen. Knud-Erik lægger ud.
Af Bent Ulrikkeholm
- Samarbejdet sker jo i al almindelighed i et medspil med det offentlige,
og jeg synes, set over de 20 år jeg har været med, at vores administration
har været virkelig dygtig til at se mulighederne. Flere gange
har vi kunnet indlemme tilbud, der selv var kørt fast i et offentligt samarbejde,
siger Knud-Erik. Han nævner Solbakken som et tilbud, der
kom med ind under foreningens paraply på den baggrund for mange år
siden, da han selv var bestyrelsesformand for Solbakken.
Lægge noget til
Jens griber bolden og fortsætter: - Jeg synes, det altid må handle om,
hvad vi som forening kan bringe i spil. Hvad kan vi lægge til i et samarbejde
med det offentlige?
Der er jo eksempler på, at vi som en folkelig og folkekirkelig forening
har kunnet gå ind og ”holde hånden under” en familie, et barn eller en
institution økonomisk i en periode. Så har det kunnet bære igennem en
tid, indtil der blev fundet en løsning med en driftsaftale, fortæller han.
Begge mine samtalepartnere tager altså først fat i medspillet. Hvad
har de at sige om rollen som modspiller?
Foreningens styrke
- Jeg tror, at foreningens styrke ligger et andet sted. Udsatte børn svigtes,
og de skal ikke svigtes én gang til af det offentlige. Så dér er vi
naturligvis deres ambassadører. Men vores styrke er at gå ind og søge
løsningerne for de børn, og vi er gode til det lange, seje træk, siger Jens.
Knud-Erik supplerer med at fortælle, at hovedbestyrelsen flere gange
har drøftet, om foreningen skulle søge større indflydelse på den offentlige
debat om udsatte grupper. Men konklusionen er hver gang blevet,
at ressourcerne ikke er til stede, og at den rolle også let fører til, at der
opstår modsætninger, som ikke fremmer sagen.
Den levende diskussion
Jens finder det vigtigt at have en stadig og levende diskussion af værdierne
og indsatsen. ”Hvorfor er vi i arbejdet?” Det er ikke et mål i sig
selv at skabe arbejdspladser, men derimod at vide sig engageret i de
udsatte børn og unges sag. - Man kan godt melde ud, at kommer vi
under denne eller denne grænse for økonomi og ressourcer, så lukker
vi! Men det er måske vigtigere at være åben overfor nye løsninger
under andre vilkår, siger Jens. - Ja, det har du ret i, siger Knud-Erik,
der mener, at foreningen må passe meget på med at blive fastlåst i ét
verdensbillede, der forudsætter, at alle tilbud kan blive, som de var.
- Sådan fungerer tingene ikke, set i et lidt længere perspektiv, siger
Knud-Erik.
At kunne springe til
I 2009 ringede telefonen hos Jysk børneforsorg/Fredehjem, og Viborg
Kommune var i røret med en hastesag. Ni uledsagede afghanske flygtningedrenge
skulle have et sted at bo og støtte til at leve og blive integrerede
i Danmark. Det er et godt eksempel på foreningens samspil med offentlige
myndigheder, der søger fagligheden og fleksibiliteten hos den private
forening, mener de to hovedbestyrelsesmedlemmer. - Det jeg rigtig godt
kan lide, er netop dette, at vi starter med at sige Ja!, og så går vi i gang
med at se på, hvordan det bedst løses, siger Jens. - Der er mange andre
eksempler. Det kan her i Aarhus være kommunen, der pludselig står med
en hjemløs familie, tilføjer Knud-Erik, og pludselig vælter eksemplerne
frem på, at foreningen bliver samarbejdspartner for kommuner med en
særlig udfordring eller en kreds af forældre, der ser et behov for deres
børn, som ikke løses godt nok. - Det hører med til historien, at vi skal være
selvkritiske, og derfor siger vi også ind imellem nej. Det skal give mening
og passe ind, fortæller Knud-Erik.
Familien Jysk børneforsorg/Fredehjem
Knud-Erik fremhæver familiefølelsen i foreningen som en stærk side.
Når de store supertankere i det offentlige holder møder, er det ofte alle
lederne af en bestemt type institutioner, der mødes, mens det i foreningen
er møder på tværs, og det giver netværksmuligheder, der ofte fører
frem til nye løsninger på grund af bredden.
14

Næstformændene
Når det stormer omkring os
Hvordan kan man som hovedbestyrelse sikre sig, at hele organisationen
trækker på samme hammel, og at værdigrundlaget sætter sit præg
på det hele? - Ja, dér har vi en meget vigtig opgave og ikke mindst i
disse år, hvor det stormer omkring os, er det nødvendigt, at vi fokuserer
meget på helheden og er helt klare på værdigrundlaget, fortæller
Jens. Der er talt og skrevet meget om tidernes ugunst. Derfor må vi
nødvendigvis også forholde os til fremtidsudsigterne. Hvad tænker den
afgående og den tiltrædende næstformand om foreningens vilkår i den
nærmeste fremtid?
Bringe foreningen i spil
- Der er ressourceknaphed nu og i tiden, der kommer. Her kan vi spille
ind med vores adgang til et folkeligt netværk, frivillige, kirken og
mange af de familier, som har brug for os. Så er ordet dit, Jens!, siger
Knud-Erik med et smil.
Den nye næstformand tager gerne handsken op. - Der bliver fornyet brug
for os. Det har at gøre med mange ting men ikke mindst civilsamfundsstrategierne,
som lægger meget op til, at foreninger som vores skal indgå
i et tættere samspil med det offentlige om opgaveløsningerne, siger Jens,
der opfatter tiden som en mulighedernes tid for de gode fortællinger om
arbejdet for børn, unge og familier i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Det handler i høj grad om den lille optimistjolles manøvredygtighed.
Supertankeren kan meget mere, men netværk, vidensdeling og fleksibilitet
åbner muligheder for, at en lille forening kan lægge noget mere til.
15

Gødvad Efterskole
Skolen for livet
Det er efterårets farvespil, der dominerer
træerne, da jeg med diktafonen i lommen
kører ind på Gødvad Efterskole og passerer
unge i arbejdstøj, en traktor med
anhænger og andre unge, der er på vej til
og fra et eller andet. Skolen har i år holdt
sit 30 års jubilæum, men forstanderen har
kun været med i nogle måneder, og ham
skal jeg møde til en samtale om det nye
arbejde og efterskolens målsætninger.
Jacob Thorning byder velkommen indenfor.
Han er ”kommet fra den anden side af
vejen,” fortæller han. FDF og Silkeborg
Højskole (på den anden side af vejen) har
fyldt meget i hans (arbejds)liv.
Af Bent Ulrikkeholm
Tung bagage stilles væk
Mange af de unge på Gødvad Efterskole
kommer med tung bagage. Nederlag i forhold
til boglige udfordringer, dårlige skoleforløb
og en meget forbeholden tilgang til
alt, hvad der begynder med skole.
- Her hos os får de fingrene i noget praktisk,
de oplever, at der er noget, de er gode
til. De bliver anerkendte for deres evner,
og de bliver stolte unge, som tror på sig
selv, fortæller Jacob. De dårlige erfaringer
med skolegangen sættes væk, og det åbner
også ofte for kammeratskaber, der holder
længe. Det er for nogle elever også en ny
og god oplevelse at få venner. Den proces
skaber hele mennesker, og for Jacob
Thorning er det et mål i sig selv for skolen,
“Det handler om menneskeværd og
ligeværd. Her skal man ikke kun
blive til noget - men også til nogen”
at her skal man ikke kun blive til noget,
men også til nogen. Menneskeværd og
ligeværd er nøgleord.
En praktisk skole
Gødvad Efterskole har eget landbrug,
gartneri og 800 frugttræer. Storkøkken og
værksteder. Musik, drama og valgfag. Der
er nok at gå i gang med, og læringen tager
afsæt i det praktiske arbejde. Dertil kommer
naturligvis efterskolemiljøets indvirkning.
At man bor, spiser og lever sammen
med sine kammerater i en periode, der for
de flestes vedkommende er ét skoleår, for
nogle også to, og for en lille gruppe tre år.
Eleverne kommer fra hele Danmark, de
fleste fra Jylland og Fyn. Lærerne kommer
meget tæt på familierne, mens de
unge går på skolen, og Jacob kan glæde sig
over en enestående forældreopbakning.
- De er bare så engagerede, de kommer
her, og de støtter op. Vi er virkelig privilegerede
på det område, siger han.
Det bedste år
Jacob Thorning er ny i jobbet, men det han
selv har set og hørt fra andre med længere
tid på skolen er, at eleverne er meget
glade for deres tid på Gødvad Efterskole.
- Jeg tror, mange af eleverne vil sige, at
skoleåret her på Gødvad har været det
bedste år i deres liv. Det årlige høstmarked
er netop overstået, og der kan vi se, at de
tidligere elever i stort tal kommer tilbage
og hilser på. De oplever, at der er nogen,
der vil dem her, og de opbygger relationer,
så deres gensyn med lærerne er varmt,
fortæller Jacob.
16

Gødvad Efterskole
Skoleår med stor betydning
På mange almindelige efterskoler går mange elever
den lige vej i gymnasiet. På efterskolen udbygger de
måske nogle kompetencer, men der er ikke megen
tvivl om, hvad de skal bagefter. Jacob fortæller, at der
er rigtig mange af eleverne på Gødvad Efterskole,
som kommer uden et klart billede af det næste trin.
- Jeg tror, det er et særkende for skoler som vores, at
det også ofte bliver tiden her, der giver dem en plan
for et længerevarende forløb i tilværelsen.
Der gøres meget ud af at informere eleverne om skolens
tilbud, og alle skal på besøg og til en snak, inden de kan
starte. Det er nødvendigt at gøre det grundigt, for der
er tale om unge mennesker, der virkelig ikke har brug
for at løbe ind i nye nederlag. Det er ekstremt sjældent,
at et skoleforløb ikke bliver godt, men det kan
ske. - Der kan være elever, som har brug for et
opholdssted og ikke en skole, som vi er. Eller som én
der netop har været på besøg, der rigtig gerne ville
arbejde med knallerter, og den mulighed har vi ikke,
siger Jacob.
Huske udgangspunktet
Gødvad Efterskole har en lang historie som et af de
første Fredehjem og skal udvikles løbende mod nye
udfordringer. Men for Jacob Thorning står det helt
klart, at skolen skal huske sit udgangspunkt og også
i fremtiden være en efterskole for elever med boglige
vanskeligheder.
- Det er vores formål, og de elever har ikke mange tilbud
at vælge imellem. Vi vil være der for dem også
fremover, siger han. Når det er sagt, så er der nok af
forandringer at arbejde med. Internt er der gang i en
større proces, hvor det forsøges at kombinere fag og
lærere på nye måder. Skolen har været del af et forskningsprojekt,
og der er, som Jacob udtrykker det,
”også nogle bygningsmæssige udfordringer”, der skal
løses. Men en skole for livet skal Gødvad Efterskole
være.
Gødvad Efterskole kunne fejre sit 30 års jubilæum i 2011
Se meget mere på: www.goed.dk
17

Gødvad Efterskole
Krav til medarbejderne
Kræver det noget særligt at arbejde på Gødvad Efterskole, spørger jeg
den nye forstander? - Ja, det tror jeg faktisk det gør. Medarbejderne
skal ville ”det skæve”, de skal kunne rumme mennesker, der ikke ligner
dem selv, og tålmodighed er en dyd. Men det er også meget givende,
og de kommer tæt på de unge mennesker, fortæller Jacob. Og sådan
har det også været for forstanderen selv. I tiden som folkeskolelærer,
landsdelssekretær i FDF og lærer på Silkeborg Højskole. - Det var altid
dem med vanskeligheder, jeg brændte mest for, fortæller han.
Baglandet vigtigt
Tilknytningen til Jysk børneforsorg/Fredehjem giver nogle muligheder,
som Jacob gerne vil udnytte mest muligt. At trække på andres erfaringer
med målgruppen og give de unge bedre muligheder ved at vidensdele
og udvikle sammen. - Vi vedkender os med glæde familieskabet,
siger Jacob.
Vi er færdige med at snakke, og jeg skal have et billede af Jacob, så vi
går udenfor for at fange efterårsdagens sidste dagslys. To unge forlader
deres arbejde og skal lige høre, hvad der sker. Jacob er øjeblikkeligt i
god kontakt med dem. Jeg spørger dem, om deres nye forstander kan
køre traktor? Den ene smiler drillende, da han svarer: ”Nja, det er nu
ikke alt for godt”. Den fælles latter hænger længe under træerne.
18

Randers Bo- og Erhvervstræning
Elvis og Europa
- forenet i Randers
Den 8. september 2011 var Randers Bo- og Erhvervstræning vært for en
konference, der markerede afslutningen på EU-projektet European
Outplacement Framework - EOF. Den afsluttende konference blev
afholdt i omgivelser, der er en ”konge” værdig, nemlig på Graceland i
Randers - et sted, der som en ultimativ hyldest til ”Kongen af Rock-n-
Roll”, Elvis Presley, er stærkt inspireret af Elvis’ hjem i Memphis, USA.
20
Af Rikke Hansen
Et tværeuropæisk samarbejde
I EOF-projektet har Randers Bo- og Erhvervstræning i to år samarbejdet
med organisationer fra seks andre europæiske lande: Østrig,
Grækenland, Portugal, Polen, Slovenien og Slovakiet. Fælles for institutionerne
i projektet er, at de alle på én eller anden måde beskæftiger
sig med erhvervstræning og -uddannelse.
Det kan eksempelvis foregå via forløb på ordinære virksomheder eller
som særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Hensigten med forløbene
er at støtte mennesker, der har vanskeligt ved at få adgang til beskæftigelse,
til at opnå en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.
Formålet med EOF-projektet har følgelig været at udveksle og udvikle
viden om, hvordan man bedst muligt varetager opgaven med at lave
erhvervstræning og -uddannelse.
“Deltagere fra de forskellige lande i EOF-projektet,
samlet foran Graceland i Randers”
Fælles værktøjer - forskellige virkeligheder
På konferencen på Graceland i Randers blev projektresultaterne fra
hver partnerorganisation præsenteret for brugere, potentielle brugere,
fagpersoner og andre interesserede. Herved stod det klart, at institutionerne
i projektet langt fra er ens; dels henvender deres tilbud sig til forskellige
målgrupper, dels indgår institutionerne hver især i nogle mere
eller mindre forskellige politiske, juridiske, sociale, kulturelle og økonomiske
sammenhænge i deres respektive hjemlande. Fælles for de resultater,
der er opnået i projektet, er imidlertid, at de er knyttet sammen
via nogle konkrete værktøjer og metoder, som projektpartnerne i fællesskab
har udviklet. På dette grundlag er der blandt andet blevet
udarbejdet en Metodevejledning, samt et God Praksis-katalog med træningsværktøjer,
som er blevet efterprøvet i seks forskellige lande. Alle,
der beskæftiger sig med eller interesserer sig for erhvervstræning og -
uddannelse, har således mulighed for at drage nytte af erfaringerne fra
EOF-projektet.

Randers Bo- og Erhvervstræning
Flere muligheder - en bedre fremtid
Undervejs i EOF-projektet er der desuden også blevet udviklet og
arrangeret seminarer for henholdsvis tutorer, som er job- og uddannelsesvejledere
på de enkelte institutioner, og mentorer, som er de ansatte
i virksomhederne, der tager sig af vejledningen og træningen af nye
medarbejdere og praktikanter. Seminarerne har ikke blot bidraget til
en større indsigt i, hvordan eksempelvis de unge fra Randers Bo- og
Erhvervstræning håndterer det at komme ud på en ny arbejdsplads.
De har også skabt grobund for dannelsen af nye netværk, hvorigennem
tutorer og mentorer kan udveksle erfaringer til gavn for den enkelte
unge, der skal ud i en ny virksomhed.
I Randers Bo- og Erhvervstræning har man desuden afprøvet yderligere
et par af de træningsværktøjer, som er beskrevet i det udarbejdede
God Praksis-katalog. Afprøvningen af de nye værktøjer og seminarer
har givet ny inspiration til både ansatte og unge hos Randers Bo- og
Erhvervstræning, og det har været med til at give en større spændvidde
i forhold til de unges fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
FAKTA
Læs mere om EOF-projektet på hjemmesiden:
http://www.eu-eof.net/
Her findes bl.a. det udarbejdede God Praksis-katalog samt
Metodevejledning for Mentorer og Tutorer.
“Projektmedarbejder i Randers Bo- og Erhvervstræning,
Kristine Simonsen fortæller”
Samarbejde ved vejs ende
Konferencen på Graceland i Randers markerede afslutningen på to års
tæt partnerskab. På trods af interne forskelligheder har samarbejdet
mellem parterne i projektet været både effektivt og frugtbart. Blandt
projektdeltagere er der et delt ønske om fortsat at bruge og videreudvikle
det materiale, som er blevet udarbejdet i løbet af projektet.
Selvom EOF- projektet har nået sin afslutning, er det således ikke ensbetydende
med, at den solide kontakt, der er blevet etableret projektpartnerne
imellem i løbet af de sidste par år, ikke bevares og videreudvikles
i fremtiden. Frem for alt har projektet demonstreret, at der fra
både arbejdsgivere og fra social- og arbejdsmarkedsinstitutioners side
er stor interesse for projektets arbejdsområde.
FAKTA
Randers Bo- og Erhvervstræning er et helhedsorienteret uddannelsestilbud
for unge mennesker, som pga. generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder
har svært ved at begå sig i det ordinære
uddannelsessystem og derfor har vanskeligt ved at få adgang til
beskæftigelse.
I Randers Bo- og Erhvervstræning foregår erhvervs- og boundervisning
som oftest i sammenhæng. Erhvervsforløbene finder sted i
én af de omtrent 100 ordinære virksomheder, som Randers Bo- og
Erhvervstræning har et samarbejde med.
21

Medarbejderstævne
Jyske Bobler og Fortællinger
på Rødding Højskole
I år var der igen træf for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
En gruppe medarbejdere fra Bostedet Ellengården
giver her et indtryk af deres oplevelse på stævnet. Laila, Marianne, Lise,
Rikke og Yvonne er det engagerede forfatterteam.
Fredag middag fyldte vi Bostedet Ellengårdens minibus med forventninger
og højt humør og kørte sydpå.
På Rødding Højskole startede vi vores døgnlange højskoleophold med bobler
fra Vigga Bro, akkompagneret af hendes mand Erik Moseholm. Vigga
Bro var en charmerende og inspirerende fortæller. Hun skabte en stemning
af menneskekundskab og finurlig viden om livet, og vi blev efterladt
med moralen: ”Kærligheden er blind - og går hånd i hånd med galskaben”.
Festmiddagen blev indtaget med livlig snak rundt ved alle borde. Fra
Ellengården var der en særlig livlig deltagelse, hvorved vi bemærkede, at
Rødding Højskole siden sidst har prioriteret akustikken.
Aftenens festlige indslag var chefen for den Fynske Opera, Jesper Buhl,
der med stor stemme og engagement gav os smagsprøver fra operaens
verden. Festen fortsatte med dans og musik - og der var grobund for
mange gode fortællinger og bobler på tværs af institutionerne.
Lørdag morgen var der morgensang på programmet, og sangmusklerne
blev rørt godt og grundigt. Det var højskolelærer Arne Andreasen, der styrede
“Syng Med” arrangementet. Herefter var det ud i en smuk efterårsdag.
Fra Ellengården valgte vi en sight-seeing tur rundt i Rødding. Der
var mange historier, blandt andet den om et særligt herreværelse med
radiatorskjulere med erotiske motiver…
22
Inden afgang fik vi dog alle en grundig indføring i Røddingegnens opståen
og historiske udvikling af Anker Ravn Knudsen. Efter frokost sluttede
medarbejderstævnet med et hyggeligt og muntert indslag af Henrik
Svane, der underholdende kunne fortælle om sig selv. Vi fra Ellengården
blev meget inspirerede af Viggas bobler - og flirtede lidt med galskaben!

Medarbejderstævne
23

Håndarbejde var en meget fremtrædende aktivitet.
Her er det piger på Holmstrupgård.
(Pressefoto af Børge Venge, Dagbladet Demokraten, årstal ukendt).

Fredehjemmenes historie
”Lad os frede om disse Piger”
Fredehjemmenes historie forventes klar til udgivelse inden årsskiftet.
Beretningen, der er udarbejdet af historikeren og forfatteren Finn Andersen,
kan i første omgang læses og downloades på nettet. Fredehjemmene, hvor
udsatte og ressourcesvage piger kunne optages til længerevarende ophold,
blev startet af en privat nedsat bestyrelse. Bestyrelsen arbejdede selvstændigt
i årene 1906-1984 for derefter at blive en del af den sammenlagte forening
Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Af Bent Ulrikkeholm
Pastor Bertelsen i Harboøre
Set med nutidens øjne er det ikke til at forstå, hvordan det er at leve i et
samfund uden en offentlig socialforsorg. Så meget større bliver respekten
for de ildsjæle, som for egen regning og risiko tog fat selv. Den personkreds
med tilknytning til Indre Mission, som startede det første Fredehjem,
arbejdede på sagen og samlede startkapital i 7 år inden starten. ”Lad os
frede om disse Piger, saa de kan faa Lov at blive Mennesker, hvad de er
skabte til”, sagde J.C. Bertelsen. Han var initiativtager og drivkraft i
mange år, og andre med ham skabte grundlaget for fire Fredehjem beliggende
i hhv. Lille Karleby nær Roskilde (Østergaard), i Handbjerg nær
Skive, i Silkeborg (Sølund) samt i Brabrand (Holmstrupgård).
- Noget, der for alvor gjorde indtryk på mig i arbejdet med bogen, var
grundlæggernes stærke vedholdenhed. De arbejdede i det små ved siden
af deres egentlige arbejde, men de blev ved og mistede aldrig troen på, at
det ville lykkes, siger Finn Andersen.
Skyggesider
Undersøgelsen dokumenterer også arbejdets skyggesider. For eksempel
var sterilisation ofte anvendt. Ligeledes klassificering af pigerne ved
hjælp af intelligenstests, der må formodes at have været udført på et utilstrækkeligt
fagligt grundlag. Resultaterne for samme pige svingede ofte
meget kraftigt fra det ene år til det andet med samme test, det kan Finn
Andersen dokumentere i det inddragne kildemateriale.
“Finn Andersen samler inspiration”
Udviklingen
Fredehjemmene blev ledet af forstanderinder, som ofte var ansat i
mange år. Finn Andersen finder det påfaldende, at så mange af dem
blev sygemeldte med stress. Forstanderinderne havde en meget krævende
hverdag med et stort ansvar, endeløst mange opgaver, og de bibeholdt
ofte forbindelsen med pigerne, efter at disse havde forladt hjemmet.
Det blev for meget for mange af dem. Undersøgelsen beskriver
ligeledes den faglige udvikling fra fokus på omsorg og beskæftigelse til
den egentlige professionalisering igennem 60´erne og 70´erne.
To af hjemmene findes stadig i foreningens regi, men med helt andre
opgaver. Holmstrupgård, der har beholdt sit navn, og Sølund der er blevet
til Gødvad Efterskole. Finn Andersens undersøgelse forventes klar
på www.jyskborneforsorg.dk i december måned 2011.
25

26
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Generalsekretær:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Mail: lars@jyskborneforsorg.dk
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Mail: pia@jyskborneforsorg.dk
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Mail: hanne@jyskborneforsorg.dk
Louise Alrø Brath Jensen
Mail: louise@jyskborneforsorg.dk
Lærke Schmidt Rasmussen (elev)
Mail: lsr@jyskborneforsorg.dk
Sekretærer:
Grethe Jessen
Mail: grethe@jyskborneforsorg.dk
Susanne Borup Nielsen
Mail: susanne@jyskborneforsorg.dk
Projektmedarbejder:
Rikke Hansen
Mail: projekt@jyskborneforsorg.dk
Ekstern konsulent:
www.ulrikkeholm.com
Hovedbestyrelse:
Formand:
Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
Tlf. 6539 1838, mobil 4074 9339
Mail: handal@mail.tele.dk
Næstformand:
Jens Maibom Pedersen
Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 3023, mobil 6065 1872
Mail: jmp@diakonhojskolen.dk
Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
Tlf. 7565 7623
Mail: andersgraven@stofanet.dk
Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 7811, mobil 4032 1675
Mail: ahn@brmail.dk
Lars Mandrup
Skæringvej 18, 8520 Lystrup
Tlf. 4842 8240, mobil 2810 8240
Mail: larsmandrup@youmail.dk
Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst
Tlf. 8624 0648, mobil 2963 0648
Mail: Mogens.gregersen@lkpmail.dk
Knud-Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0325, mobil 2331 2825
Mail: keb@km.dk
Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg
Tlf. 8684 6906, mobil 2684 6906
Mail: ellenrandrup@gmail.com
Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
Tlf. 8696 1764, mobil 4045 8231
Mail: pj@sparoj.dk
Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Aarhus C
Tlf. 8613 8833, mobil 4017 8185
Mail: advokat@lyngsbo.dk
Mette Lindhardt
Bredgade 97, 9490 Pandrup
Tlf. 6092 8999
Mail: ml@advokathusnord.dk
Karen Brix Roed
Hobrovej 308, 8920 Randers NV
Mobil 2149 0209
Mail: kbr@sosusilkeborg.dk
Lene Tanggaard
Torvegade 5B, 9631 Gedsted
Mobil 4078 1200
Mail: lenet@hum.aau.dk
Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 7441 5614
Forstanderrepræsentant
Anni Glarkrog
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136, mobil 4085 5010
Mail: ag@havmaagen-loekken.dk
Medarbejderrepræsentant
Lone Svenningsen
Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, mobil 3024 4818
Mail: losv@aarhus.dk
Medarbejderrepræsentant
Bent Lunø
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers C
Tlf. 8640 5544, mobil 2442 3927
Mail: bent@boogerhvervstraening.dk

Institutionsfortegnelse
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, fax 8713 3332
Mail: moen@aarhus.dk
www.birkebakken.eu
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3327
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3323
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522
Mail: je@boskolejob.dk
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Bo og Job Uddannelsen Horsens
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1020
Mail: mg@boogjobuddannelsen.dk
www.boogjobuddannelsen.dk
Leder: Mona Gaarsdal
Formand: Henning Lyngsbo
Café Husrum
Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 4054 2278
Mail: conni@cafehusrum.dk
Leder: Conni Stenstrup Hagensen
Formand: Mogens Gregersen
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Aarhus N
Tlf. 8713 8041
Mail: thhj@aarhus.dk
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Alex Townlye Porsborg
Bostedet Ellengården
- bosted for familier og enlige
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8940 1050
Mail: jti@aarhus.dk
Forstander: Jacob Thiesen
Formand: Jacob Holm
Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423
Mail: elmelund@mail.tele.dk
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 1646
Mail: familiebo@email.dk
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Peter A. Haahr
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: fjorden@c.dk
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Poul Erik Knudsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0811
Mail: ja@goed.dk
www.goed.dk
Forstander: Jacob Thorning
Formand: Knud-Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136, fax 9899 0236
Mail: oph@havmaagen-loekken.dk
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
Tlf. 8666 2230
Mail: landbrugsskolen@havredal.dk
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Maibom Pedersen
Opholdsstedet Smedeløkke
Høvej 35, 8520 Lystrup
Tlf. 8622 9008, fax 8678 7373
Mail: post@smedeloekke.dk
www.smedeloekke.dk
Forstander: Morten Sophus Clausen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Tlf. 7847 8600, fax 7847 8616
Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: Norresobornepension@viborg.dk
Forstander: Finn Bonnichsen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
Tlf. 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: mail@boogerhvervstraening.dk
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Karen Brix Roed
Jobkollegiet
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
Tlf. 8616 0211,
Mail: sanne@jobkollegiet.dk
www.jobkollegiet.dk
Forstander: Sanne Thybo
Formand: Esben Andersen
Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
Tlf. 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: fll@aarhus.dk
www.solbakkensnet.dk
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Poul Jørgensen
Solbakkens Rådgivningscenter
for Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
Tlf. 8739 6400
Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk
Tilknyttet Solbakken
Basen i Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
Tlf. 9618 3300
Mail: Helle@basen-thisted.dk
www.basen-thisted.dk
Leder: Helle Odder
Formand Wagner Fonseca
Ungeprojektet Ude-Bo
Fabrikvej 11A, 1. 8700 Horsens
Tlf. 7560 1402
Mail: adm@udebo.dk
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: David Stenvang
Jysk børneforsorg/
Fredehjems øvrige
projekter
Here2stay
Ellekonebakken 8, 1. tv., 8800 Viborg
Projektansvarlig:
Forstander Finn Bonnichsen
Mobil 4095 2058, fib@viborg.dk
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Aarhus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Formand: Henning Møller
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Esben L. Kullberg
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Aarhus N
27