Download PDF - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 2, 2009 

TØJ TIL 

BANKFOLK 

Hvis du med dit ydre viser, at du har overblik og 

styr på tingene, vinder du på få sekunder kundens 

tillid, mener stylist, som opfordrer bankfolk til at 

skrue lidt op for farverne i tøjet 

Læs side 18-21

indhold 

Mariannes 

triste dag 

22-23 

14 Diskretion belønnes 

Banker betaler millioner af kroner for at fejl ikke skal komme frem 

18 KUNDERNE BEDØMMER DIG PÅ TØJET 

22 mariannes triste dag 

Efter 32 år i Fionia Bank valgte Marianne Schiødt at forlade 

arbejdspladsen på en frivillig fratrædelsesaftale 

24 flere kræfter til finanstilsynet 

Ekstra millioner skal bruges til at overvåge sektoren tættere 

Tema: 

finansiel 

astrologi 

30-37 

40-42 

Langt fra finanskrisen 

26 hverdagen er vendt på hovedet 

I Roskilde Bank handler det ikke om at sælge bankprodukter men om 

at skille sig af med kunder 

30 TEMA: Finansiel astrologi 

En frustreret finansverden vender sig mod overtro og det spirituelle. 

Finansfolk investerer milliarder af kroner på baggrund af stjernes stilling, 

hellige tal og kontakt med okkulte kræfter 

40 langt fra finanskrisen 

Efter 37 år i bankverdenen har Hanne Aaberg taget et halvt års orlov 

og er rejst til Gambia for at lave regnskaber for danske ulandsprojekter 

44 lad mig få røde høreapparater 

Myten om døv og dum lever i bedste velgående 

48 FLERE IT-MEDLEMMER I FORBUNDET 

Antallet af medlemmer med it-baggrund vokser markant 

56 FYRING SKUBBER KARRIEREN I EN NY RETNING 

To fyrede bankfolk vil nu være henholdsvis lærer og socialrådgiver 

4-12 Nyheder 

7 leder 

38-39 globalt 

43 bankhistorie 

50-51 spørgehjørnet 

52-53 ajour med finansforbundet 

54 arrangementer for ledige og seniorer 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2009 . Næste nummer fredag 6. marts 2009• Udgiver: Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk 

• Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 16. 

februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Ricky Molloy 

Finans februar 2009 3

Nyheder 

ANTAL FYRINGER I 

FINANSSEKTOREN 

Højsæson for fyringer 

Januar 2009 har været mere kold og kedelig for 

flere finansansatte, end måneden normalt er. Mere 

end et dusin finansvirksomheder har nemlig tilsammen 

valgt at skille sig af med omkring 400 

medarbejdere. Finansforbundet har været inddraget 

i forhandlinger om fyringsrunder i en række virksomheder. 

Selv om en række fyringer er begrundet 

med faldende indtjening og reduceret aktivitetsniveau, 

er der ifølge Finansforbundets næstformand, 

Kent Petersen, også en tendens til, at virksomheder 

fyrer på et tyndt grundlag 

”Det kan virke som om, at nogle arbejdsgivere 

mere skal demonstrere handlekraft under finanskrisen, 

end at man reelt skal reducere omkostningerne. 

For det er begrænset, hvor meget afskedigelsen 

af 10-15 medarbejdere betyder på bundlinjen. 

I øvrigt vidner det ikke om særlig kløgtig ledelse, 

at man nu fyrer medarbejdere, når alt peger 

på, at man om få år skal ansætte flere bankfolk, fordi 

store årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet“, 

mener Kent Petersen. 

Han glæder sig dog over, at mange virksomheder 

respekterer det kodeks for ansvarlige massefyringer, 

som Finansforbundet offentliggjorde i december. 

”En hel del af de finansvirksomheder, som i januar 

har skilt sig af med medarbejdere, har gået i en god 

dialog med tillidsmændene og har tilbudt de afskedigede 

fornuftige fratrædelsesvilkår“, siger Kent 

Petersen. 

Telefonstorm i 

Finansforbundet 

Finansforbundets kriseberedskab har rigeligt at 

se til med de mange fyringsrunder i sektoren. En 

stab af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter, socialråd 

givere og a-kassekonsulenter fra FTF-A er klar 

til at svare på spørgsmål om afskedigelsesregler, 

karriere- og uddannelsesmuligheder, dagpenge og 

alt muligt andet, som medlemmerne har på hjerte. 

Og denne service benytter mange medlemmer sig 

af. 

Finansforbundet bliver i disse uger kimet ned 

af medlemmer, som frygter at blive fyret, eller som 

netop er blevet det. Og det er medlemmerne meget 

velkomne til. Det er det, fagforeningen er til for. 

I forbindelse med hver fyringsrunde arrangerer 

Finansforbundet orienteringsmøder for de berørte 

personer – enten i lokaler nær virksomheden eller i 

forbundets hovedsæde i København – hvor blandt 

andet arbejdsmarkedskonsulenter og a-kassekonsulenter 

orienterer om muligheder og regler i forhold 

til karriereplanlægning, jobansøgninger, dagpengeregler, 

efterløn med videre. Læs mere om 

kriseberedskabet på finansforbundet.dk, og klik 

dig også ind på forbundets jobportal finansjob.dk, 

hvor det er muligt at få hjælp til jobsøgning og at 

få karriererådgivning. 

2009 

Spar Nord 6 januar 

BEC 21 januar 

Sparekassen Faaborg 7 januar 

EBH Bank 14 januar 

Alm. Brand Bank 14 januar 

PBS 12 januar 

BRF Kredit 10 januar 

Finansbanken 6 januar 

Fionia Bank 70 januar 

Sparbank 23 januar 

FIH Erhvervsbank 70 januar 

Acta Kapitalforvaltning 18 januar 

Fondsmæglerselskabet 

Investering og Tryghed 4 januar 

Roskilde Bank 21 januar 

Dansk Pantebrevs Børs 30 januar 

2008 

Sparekassen Faaborg 2 december 

EBH Bank 4 december 

Egns Invest 3 november 

Sparekassen Bredebro 3 november 

DiBa 31 november 

GE Money Bank 15 november 

Sparekassen Østjylland 23 november 

Førøya Banki 14 november 

Vestjysk Bank 5 november 

Citibank 9 oktober 

Alm. Brand Bank 18 oktober 

MaxBank 22 oktober 

HSH Bank 9 oktober 

Roskilde Bank 64 oktober 

Skjern Bank 8 oktober 

Danske Bank 7 oktober 

Sparinvest 7 oktober 

Dansk Pantebrevsbørs 12 september 

Saxo Bank 315 september 

HSH Bank 18 september 

Roskilde bank 5 august 

CitiBank 24 maj 

Bankinvest 21 april 

I alt 965 

4 Finans februar 2009

nyheder 

it-folk fyret i BRFkredit 

Mandag den 12. januar afskedigede BRFkredit 10 

medarbejdere i it-afdelingen. Afskedigelserne skyldes 

omstruktureringer, i forbindelse med at man 

skifter it-system. Derfor er der ikke nogen 

sammen hæng med finanskrisen. 

”Fyringerne kom bag på de berørte. Det er altid 

en tragisk og rystende oplevelse for den enkelte at 

blive afskediget, hvad enten det skyldes krise eller 

personlige årsager“, siger personaleforenings formand 

Laila Busted i BRFkredit. 

Hun betegner forløbet af afskedigelsesprocessen 

som god og konstruktiv. Ledelsen har lyttet til 

tillidsmændene i forhandlingerne. Der er aftalt ekstra 

fratrædelsesgodtgørelse og outplacement-forløb, 

så de fyrede kan få konsulentbistand til at finde 

nye job. 

”Finansforbundets kodeks for ansvarlige fyringer 

er overholdt“, vurderer Laila Busted. 

Foto: Scanpix 

23 mister jobbet 

hos Sparbank 

Årets første massefyring i finanssektoren fandt sted 

i Skive tirsdag den 6. januar, da Sparbank meddelte 

medarbejderne, at 21 skal afskediges. 

Det sker i forbindelse med en spareplan, der 

blandt andet lukker filialen på Nørreport i Skive den 

1. februar og omfatter et salg af filialen i Sønderborg 

til Broager Sparekasse. Antallet af medarbejdere, 

der mister jobbet, steg til 23, da to Sparbankansatte 

i Sønderborg i forbindelse med fusionen 

med Broager Sparekasse blev præsenteret for en 

fyreseddel. Den ene blev dog tilbudt et midlertidigt 

job, hvilket hun takkede nej til. 

”Alle vidste, at det var muligt, der skulle skæres 

ned, fordi banken også er ramt af finanskrisen, men 

det kom bag på folk, at 21 skulle fyres straks i det 

nye år”, siger Mette Dahl Christensen, fællestillidsmand 

for de cirka 550 medarbejdere i Sparbank. 

70 fyret hos FIH 

Onsdag den 28. januar blev 70 af FIH Erhvervsbanks 

490 medarbejdere fyret. Siden 1. oktober 

2008 er antallet af medarbejdere i banken dermed 

reduceret med 91. 

FIH Erhvervsbank, der målt på egenkapital er en 

af landets største, har i de seneste måneder forgæves 

søgt efter en køber, efter at den islandske ejer, 

Kaupting Bank, blev nationaliseret. 

”Vi synes selv, vi har fået forhandlet nogle rimelige 

vilkår for fyringerne, så selv om stemningen er 

trykket, er det ikke et gravkammer”, siger fællestillidsmand 

Jacob Baggers. 

I bankens aftrædelsesordning indgår økonomisk 

kompensation, fritstilling, 30.000 kr. pr. medarbejder 

til outplacement og mulighed for at købe hjemmearbejdspladser 

til favorabel pris. 

70 forlader Fionia Bank 

For en måned siden beskæftigede Fionia Bank 665. 

Nu er tallet lidt under 600. 

Den fynske bank meldte mandag den 12. januar 

ud, at 70 stillinger skulle spares væk, og at medarbejderne 

fik en uge til at overveje en frivillig fratrædelsesaftale, 

som ville udløse en månedsløn 

oven i den normale fratrædelsesløn. 32 medarbejdere 

valgte at takke ja til tilbuddet, og dermed blev 

38 – heraf tre ledere – prikket onsdag den 21. og 

torsdag den 22. januar. 

De 70 stillinger nedlægges ved, at 38 fyres – 

heraf er tre ledere -og 32 får en frivillige fratrædelsesaftale. 

Efter prikkedagen er der stillet psykologhjælp, 

konsulentbistand og penge til rådighed til videreuddannelse 

for de berørte personer. 

I forbindelse med afskedigelserne nedlægger 

Fionia Bank sit finanscenter og de tre regioner, man 

oprettede sidste år. 

Foto: Stig Stasig 

Fyrede medarbejdere hos PBS i chok 

Foto: Scanpix 

Fyringen af 12 medarbejdere i PBS’ salgsafdeling 

mandag 12. januar lever ifølge fællestillidsmand 

Frank A. Olsen ligeledes op til det kodeks for ansvarlige 

fyringer, som Finansforbundet formulerede 

i december, når det gælder fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse 

og tilbud om outplacement-forløb. 

”Men det er aldrig rart at blive afskediget. De 

fleste var chokerede over beskeden, og folk var 

både kede af det og vrede“, siger Frank Olsen. 

”Fyringerne hænger ikke direkte sammen med finanskrisen. 

I forbindelse med en omorganisering 

af salgsafdelingen og dele af Business Product 

Development havde man fra ledelsens side forsøgt 

at omrokere de berørte medarbejdere til andre job, 

men det lod sig desværre ikke gøre for alle”, forklarer 

han.

nyheder 

Foto: Scanpix 

Flere indbrud i netbanker 

It-kriminelle slap af sted med i alt 9,1 millioner kroner fra 156 netbankindbrud i 2008. 

Året før var der 85 netbankindbrud med et udbytte på i alt 3,2 millioner kroner 

Selvom antallet af netbankindbrud steg med 

84 procent fra 2007 til 2008 – fra 85 til 156 

– mener Finansrådet ikke, at tallet er alarmerende. 

”Mere end 3,3 millioner danskere ordner 

de res banksager på nettet, så det er en forsvindende 

lille andel, der bliver ramt af netbankindbrud. 

Og skulle det ske, er det banken, der 

dækker tabet for privatkunderne“, påpeger 

kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen over 

for KAPITALNYT, der udgives af Finansrådet. 

Tabet på netbankindbrud blev i 2008 på i alt 

9,1 millioner kroner mod 3,2 millioner kroner i 

2007. Næsten halvdelen af indbruddene i 

2008 skete i perioden 1. juli til 30. september, 

men umiddelbart er der ingen forklaring på, 

hvorfor dette kvartal var højsæson for it-kriminelle. 

Alle netbankindbrud er sket ved, at it-kriminelle 

lægger ”spionprogrammer“ på kundernes 

pc. Spionprogrammet giver de it-kriminelle 

adgang til alt på kundens pc, for eksempel 

adgangskoder, fotos og mailboks, og dermed 

også adgang til kundens netbank. 

Ifølge Birgitte Mikkelsen er en løbende opdatering 

af programmerne på computeren det bedste 

værn mod netbankindbrud. 

”De fleste danskere har installeret antivirus 

og firewall og husker også at opdatere disse. 

Men opdatering af styresystemer og andet 

software som for eksempel Adope, Java eller 

QuickTime er lige så vigtigt. De it-kriminelle 

udnytter sikkerhedshuller i uopdaterede systemer 

og software til at få spionprogrammet 

ind på kundens pc“, forklarer Birgitte Mikkelsen 

til KAPITALNYT./CJO 

Fordobling af 

politi sager 

Finanstilsynet sendte i 2008 44 anmeldelser 

om insiderhandel, kursmanipulation og brud på 

børsreglerne til Bagmandspolitiet. Året før var 

tallet 22. 

”Dels har vi skærpet overvågningen, dels er 

der sket en stigning i handelsomfanget. Det er 

blevet nemmere at handle, og derfor er det 

blevet nemmere at lave noget ulovligt. Samtidig 

kan det være, at der er nogle, som i disse 

krisetider bliver lidt lettere fristet til at lave 

noget ulovligt“, siger kontorchef Mads Mathiassen 

fra Finanstilsynets Børskontor til Berlingske 

Business. 

Tvungne udskiftninger 

i bankbestyrelser 

Nye regler fra Finanstilsynet om, at der skal 

være mindst et uafhængigt bestyrelsesmedlem 

med faglig indsigt i risikostyring, regnskab 

og revision, betyder, at en lang række banker 

er tvunget til at skifte ud i bestyrelsen ved 

næste generalforsamling. Det skriver Nyhedsbrevet 

for Bestyrelser. Netop bestyrelsernes 

manglende indsigt i bankernes risikotagning 

har været i fokus ved flere bankers kollaps i 

2008. 

55 procent flere 

bankrøverier 

Antallet af bankrøverier steg i 2008 med op 

mod 55 procent fra 71 i 2007 til 108 i 2008, 

viser Finansrådets årlige opgørelse. Røveritallet 

er dog kun det halve af, hvad det var i årene 

2000-2002. 

”Finansrådet forstår ikke, at så mange kriminelle 

forsøger sig som bankrøvere. Dels er 

straffen for røveri minimum 1½-2 års fængsel, 

og dels er udbytterne i de fleste tilfælde af 

yderst begrænset størrelse“, siger kontorchef i 

Finansrådet Niels Crone Lyngkjær, der glæder 

sig over, at opklaringsprocenten for bankrøverier 

er på cirka 60 på nuværende tidspunkt 


leder 

træd ind i 

bestyrelseslokalet 

Kreditpakken er fornuftig og når vidt omkring, men krav til 

bestyrelserne er den sidste brik, der kan gøre pakken mere fremtidssikret. 

Finansforbundet opfordrer derfor forligsparterne 

til også at træde ind i bestyrelseslokalet 

Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen 

Udspillet til en kreditpakke ligger nu klar, og 

helt overordnet er Finansforbundet tilfreds. 

Mange hjørner i pengeinstitutternes virke 

har været til debat, og flere har fundet vej til udspillet. Der skal 

blandt andet være rammer for, hvordan medarbejderne rådgiver 

kunderne, der er forbud mod lånefinansieret aktiesalg og 

forbud mod aktieoptionsprogrammer for direktører. Men der 

mangler en vigtig brik i debatten og i udspillet, nemlig rammerne for bestyrelsernes arbejde. I Finansforbundet undrer vi os over, 

at bestyrelserne hverken er nævnt eller seriøst drøftet i forbindelse med debatten op til udspillet. 

Bestyrelserne spiller en kæmpe rolle, når det handler om at trimme pengeinstitutterne, så de kan styre uden om de katastrofer, 

vi har set i den seneste tid. De har nemlig et ansvar for at råbe vagt i gevær, hvis pengeinstituttet er på gyngende grund. Et 

ansvar, som mange ikke har levet op til, og som nogle totalt har svigtet. Derfor mener vi i Finansforbundet, at der også bør stilles 

krav til bestyrelserne. 

For det første bør der på linje med restriktionerne for direktørerne også for bankbestyrelserne være forbud om, at de får adgang 

til aktieoptionsprogrammer. For hvis der er risiko for, at en direktør vil drive banken ud fra et kortsigtet ønske om at banke kurserne 

i vejret for egen vindings skyld, så må samme risiko jo være til stede for bestyrelser med aktieoptioner. Et andet helt centralt 

problem er bestyrelsernes kompetencer eller mangel på samme. Alt for mange bestyrelser har ikke den viden, der er nødvendig 

for at kunne vurdere, om virksomheden drives fornuftigt. Sammensætningen af bestyrelsen skal matche virksomheden. 

I Finansforbundet har vi længe uddannet de medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelserne. Et sådant tilbud om uddannelse 

findes bare ikke for aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer – i hvert fald ikke i sektorens regi. Behovet for uddannelse er typisk 

ekstra stort i de virksomheder, der er vokset meget, eller som har flyttet sig strategimæssigt, uden at bestyrelsen er ændret og 

fulgt med udviklingen. 

Finansforbundet har allerede inviteret Finansrådet til at deltage i en fælles opbygning af en sådan uddannelse, og de er positive. 

Så sektoren kan forhåbentlig i nær fremtid levere et uddannelsestilbud til både medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. 


nyheder 

Foto. Scanpix 

Kreditpakken er 

fornuftigt håndværk 

Overordnet er kreditpakken et passende redskab til at genoprette og sikre et sundt dansk lånemarked, 

men Folketinget bør ikke blande sig i lønfastsættelsen for direktører, mener Finansforbundet 

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen var i fokus 

ved offentliggørelsen af kreditpakken. 

Udspillet til en kreditpakke, som et bredt politisk 

spekter lagde frem søndag den 19. januar, er generelt 

blevet positivt modtaget af finanssektoren. 

Finansforbundet er også overordnet set glad for 

pakken, der er sat i verden for samfundets skyld. 

”Modellen for pakken er grundlæggende rigtigt 

skruet sammen og ligner også i høj grad vores eget 

udspil. Det er især positivt, at der skal udarbejdes 

halvårlige redegørelser for udviklingen i kreditmulighederne, 

så der kan holdes øje med og følges op 

på, om tiltagene virker efter hensigten“, siger 

Finansforbundets formand, Allan Bang. 

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og 

lov om ændring af lov om finansiel stabilitet, som 

kreditpakken hedder på juristsprog, ventes forhandlet 

færdig og vedtaget af Folketinget i februar./ CJO 

Læs også side 7, side 24-25 og side 39 

Hovedpunkter i kreditpakken 

› Der vil blive tilført banker op til 75 milliarder 

kroner og realkreditinstitutter op til 25 milliarder 

kroner i form af lån fra staten. 

› Det statslige tilskud er et lån, der skal forrentes 

og tilbagebetales. Staten skal have et afkast, 

der svarer til den risiko, staten får ved at stille 

kapital til rådighed. Renten bliver i gennemsnit 

10 procent årligt. 

› Den rente, bankerne betaler, vil være forskellig. 

Renten vil blive fastsat individuelt for hvert 

penge- og realkreditinstitut. Rentesatsen afspejler 

risikoen for staten ved udlånet. 

› Banker og realkreditinstitutter skal fremover 

offentliggøre deres individuelle solvensbehov. 

Alle solvente pengeinstitutter kan søge om at 

låne penge. Man kan søge om lån frem til 

den 20. juni 2009. 

› Direktionslønninger begrænses. Skal staten 

stille kapital til rådighed, må penge- eller realkreditinstituttet 

ikke fradrage mere end halvdelen 

af den enkelte direktørløn. 

› Penge- og realkreditinstitutter kan efter tre år 

indfri det statslige kapitalindskud. 


nyheder 

De positive elementer 

ifølge Finansforbundet 

› Kreditpakken er en anerkendelse af, at sektoren løser en væsentlig 

opgave i samfundsøkonomien. Kreditpakken giver grundlag for vækst 

og beskæftigelse. 

› De 100 milliarder er tilgængelige for alle penge- og realkreditinstitutter. 

› Der er tale om lån på forretningsmæssige vilkår og ikke tilskud. 

› Individuel rentefastsættelse for det enkelte pengeinstitut. 

› 3-årig overgangsordning for aftalen om sikring af finansiel stabilitet 

(også realkredit). 

› Forbud mod lånefinansieret salg af egne aktier og garantbeviser. 

Fokus på, om virksomheden oplyser fyldestgørende i forbindelse med 

salg af egne aktier. 

› Generalforsamling skal forholde sig til direktionens aflønning. Det er 

selvfølgelig altid svært at føre ”lønforhandling“ på en generalforsamling, 

men der vil være en god synlighed i bestyrelsens begrundelse. 

› Styrkelse af Finanstilsynet. 

› Anvendelse af hybrid kernekapital som instrument. 

› Private investorer (for eksempel ATP) kan deltage. Til det forventede 

afkast kan det blive en attraktiv mulighed. 

› Offentlig redegørelse for udlånspolitik og -udvikling. 

› Forbud mod aktieoptions- og tilbagekøbsprogrammer frem til 

1. oktober 2010. 

› Styrkelse af Forbrugerombudsmandens muligheder for at indgå i 

konkrete sager. 

› Stemmeretsbegrænsninger ophæves, såfremt staten vil skulle konvertere 

hybrid kernekapital til aktier, hvis virksomheden kommer i 

vanskeligheder. 

De negative elementer 

ifølge Finansforbundet 

› Forbud mod udbyttebetaling 

Umiddelbart er det ikke rimeligt, at en del af den ansvarlige kapital – aktierne 

– ikke må få afkast, mens staten som kapitalindskyder kan tage en høj rente 

(9-12 procent) af lånet. I stedet for et absolut forbud mod udbyttebetaling 

bør man stille kvalificerede krav for udbyttebetaling. Det vil dels kunne 

tiltrække aktionærer og dermed styrke de enkelte penge- og real-kreditinstitutter, 

og dels vil det give en større konkurrencemæssig ligestilling mellem 

penge- og realkreditinstitutter, som indgå i koncern med et udenlandsk 

moderselskab og andre penge- og realkreditinstitutter. 

› Skatteincitamentet omkring direktørernes løn 

Fastsættelsen af lønnen sker i forhold til ansvar og kompetencer, så der er 

ikke noget løndæmpende element i denne paragraf. Det er alene et spørgsmål 

om omkostningen for virksomheden. Det virker som en ”misundelses-afgift“ 

– eller en leflen for folkestemningen. 

› Generelt krav om, at variable løndele ikke må overstige 50 procent af 

grundlønnen 

Det er en uhørt indblanding af forholdet mellem ejer og ledelse. Hvis en 

direktør har gjort det godt et enkelt år, skal bestyrelsen kunne honorere 

dette med en éngangbonus – som generalforsamlingen jævnfør forslaget 

skal forholde sig til. 

› Manglende vilkår for bestyrelser 

Man har i løn- og honorarspørgsmålet alene forholdt sig til den daglige ledelse, 

men undladt at gå ind i vilkårene for bestyrelserne. For eksempel ville 

det være naturligt med forbud mod optionsprogrammer til bestyrelsen – 

eller tilsvarende direktionen – og vurdering af honorarstørrelse på generalforsamling. 

› Man har ikke genåbnet bankpakke I 

I realiteten er flere institutter stadig i en situation, hvor de må have fokus 

på balanceslankning. 

› Offentliggørelse af individuel solvens 

Det kan virke destabiliserende i de tilfælde, hvor en virksomhed har et 

større solvenskrav – der jo ikke nødvendigvis betyder, at virksomheden har 

problemer. En virksomhed, der har krav på for eksempel 10 procent, kunne 

jo ligge på 14 procent. 

› Manglende international koordinering 

De mange bankpakker og samfundspakker i forskellige europæiske lande 

strider mod principperne for reguleringen af det indre marked. Dermed er 

den finansielle sektor blevet underkastet forskellige regler i de forskellige 

lande. 


nyheder 

Stor interesse for job i 

Roskilde Bank 

Bankmedarbejdere flokkes om at være med til at afvikle Roskilde Bank. 

15. januar var der frist for at søge job som erhvervs-, kredit- og 

privatkunderådgiver i afviklingsselskabet. Og interessen har været 

stor. Roskilde Bank har modtaget 97 ansøgninger til de 30 ledige 

jobs, som er tidsbegrænset for en periode mellem et og tre år. 

I jobannoncen appellerede banken til erfarne bankfolk, idet det 

fremgik, at banken havde en ”velvillig indstilling overfor ansøgere, der 

ønsker at slutte karrieren af“. Og denne opfordring synes at have virket. 

Størstedelen af ansøgerne har rundet de 50 år. Hele 90 procent 

af ansøgerne er mænd. Nogle af de 30 nye medarbejdere er allerede 

begyndt i Roskilde Bank, resten begynder snarest muligt./BV 

Læs også side 26-29 

Professor: Stop hemmelige lønninger 

På de færreste arbejdspladser taler man åbent med sine kolleger 

om, hvad man får i løn. Og for ledelsen er det tilsyneladende mest 

bekvemt, at medarbejderne ikke ved, hvad kollegerne får. Men det 

forstår Henrik Holt Larsen, professor i Human Ressource Management 

på Copenhagen Business School, ikke. 

”Det er grotesk, at mange virksomheder i princippet har hemmelige 

lønninger, hvis de samtidig tror på, at løn er en motivationsfaktor. 

For mig at se er det ulogisk at holde det hemmeligt“, siger han til 

magasinet Lederne. Han vurderer, at der vil være større fordele ved at 

have åbenhed om lønnen. Ikke mindst fordi man ville kunne bruge det 

som styringsværktøj og målestok: 

”Hvis man konstaterer, at ens kollega får mere i løn end én selv, vil 

man få mulighed for at gå mere målrettet efter at ændre sin arbejdsindsats 

eller udvikle netop de egenskaber, der synes at være forbundet 

med høj løn. Og det ville være en mere effektiv måde at håndtere lønspørgsmålet 

på, mener Henrik Holt Larsen ifølge magasinet Lederne. 

Medlemsrekord i Finansforbundet 

Finansansatte fortsætter med at strømme til fagforeningen. I løbet af 

2008 er Finansforbundets medlemstal steget med 1.458, så man ved 

årsskiftet havde 54.668 medlemmer. Det er det højeste medlemstal i 

fagforeningens 17-årige historie. 

Siden 1. juli 2004, hvor medlemstallet var 49.136, er det kun gået 

en vej: Frem. Og på 4 ½ år har Finansforbundet fået 11 procent flere 

medlemmer. 

”Det er meget tilfredsstillende, at vi, i en tid hvor nogle har dømt 

fag bevægelsen ude, kan præstere en kontinuerlig medlemsfremgang. 

Det betyder, at vi står rigtig stærkt i forhold til arbejdsgiverne med 

den op bakning, vi har i finanssektoren“, siger Michael Budolfsen, næstformand 

i Finansforbundet. 

Dykker man ned i medlemstallene, fremgår det, at 3.462 personer 

meldte sig ind i Finansforbundet i 2008, mens 2.004 ophørte med 

at være medlemmer. Knap 2.000 af nyindmeldelser skete i første halvår 

af 2008, inden finanskrisen for alvor blev synlig i Danmark. 


To banker 

hædret for 

god ledelse 

Finansforbundet har aktivt taget del i udarbejdelsen 

af Den Danske Ledelseskanon 

Inden for kulturområdet er der de senere år udarbejdet danske kanoner 

for blandt andet musik, film, scenekunst og arkitektur. Og nu eksisterer 

der også en kanon for danske ledelsesbedrifter i perioden 1945- 

2005. 

Det har Mandag Morgen og en partnerkreds, som blandt andet 

tæller Finans forbundet, sørget for. 

”Vi er med i projektet, fordi vi er optaget af god ledelse, og faktisk 

har vi altid beskæftiget os med ledelse. Måske er det lidt utraditionelt, 

at vi som fagforening er med i Den Danske Ledelseskanon, men man 

skal huske på, at vi har 4.000 medlemmer, som er ledere“, siger Michael 

Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. 

Et kanonudvalg bestående af de fem professorer Majken Schultz, 

Per Jenster, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh 

har udvalgt de bedrifter, der skal med i Den Danske Ledelseskanon. 

Ifølge kanonudvalget er en ledelsesbedrift ikke enkeltpersoner og 

virksomheder, men i stedet tendenser, tænkning, værdier og holdning 

fortalt gennem konkrete cases. 

I forbindelse med to af de 12 fremhævede ledelsesbedrifter, som 

blev offentliggjort 12. januar, nævnes banker. 

Danske Banks anvendelse af én it-platform og én organisation til at 

understøtte de mange brands i organisationen fremhæves som en case 

til ledelsesbedriften ”Konceptudvikling i stor skala“, hvor der refereres 

til bankens aggressive opkøbsstrategi i 1990’erne og begyndelsen af 

det nye årtusind, som har kunnet gennemføres uden at øge omkostningerne 

i samme takt. 

Og Spar Nord fremhæves som case under ledelsesbedriften 

”Forretningsorienteret, værdibaseret ledelse”, idet man som den første 

virksomhed i Danmark i 1990 offentliggjorde et etisk regnskab. På 

det tidspunkt hed banken Sparekassen Nordjylland, og regnskabet, der 

blev til i samarbejde med to professorer fra Handelshøjskolen i København, 

havde til formål at koble virksomhedens værdier til forretningen. 

Han er glad for, at to banker er blandt de virksomheder, som hædres 

for god ledelse. 

”Mange har en tilbøjelighed til at opfatte banker som en ensartet 

størrelse, men eksemplerne med Danske Bank og Spar Nord i ledelseskanonen 

her illustrerer glimrende den spændvidde, som finanssektoren har. 

Danske Bank hædres for sin tekniske professionalisme, sin rationalitet, 

kan man sige. Mens Spar Nords indførelse af etisk regnskab sidst i 

1980’erne er udtryk for værditænkning”, siger Michael Budolfsen./CJO 

Det er altid svært at sige "NEJ" 

– NYT KURSUS FRA FINANSRÅDET OG FINANSFORBUNDET 

I en periode med skærpede krav til kreditgivningen og øget 

konkurrence bankerne imellem, vil du som rådgiver eller servicemedarbejder 

oftere komme ud for at skulle give afslag på kreditansøgninger 

eller at skulle forhandle ind- og udlånsrenten. 

Interessekonflikten mellem bank og kunde øger risikoen for, at 

samtalen resulterer i en dårlig oplevelse for kunden og dermed 

dårlig omtale, eller at banken mister kunden. 

Finansrådet og Finansforbundet udbyder derfor kurset "Forhandlinger 

i kundesamtalen" den 28. - 29. april 2009. På kurset trænes 

du i at give afslag og håndtere potentielle interessekonflikter 

med kunder. Jo bedre forberedt du er, desto større er chancen 

for succes. 

Tilmelding senest den 1. april 2009 til Finansrådet via din 

HR-afdeling eller på mail til lth@finansraadet.dk (oplys: navn, 

cpr.nr. og fuld arbejdsadresse) 

Har du spørgsmål eller har du brug for rådgivning, så kontakt 

uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard på telefon 3370 1131. 

Du finder yderligere information på: www.finansraadet.dk/kurser 

Læs mere på ledelseskanon.dk 


nyhed 

Lær at håndtere 

truende kunder 

Finansrådet og Finansforbundet udbyder sammen et kursus, hvor bankrådgiverne blandt andet skal 

lære at give et afslag til kunden og forhandle rente og samtidig bevare det gode kundeforhold 

Modelfoto: Territorium 

Tonen i kundesamtalen mellem en kunde og 

en bankrådgiver har ændret sig. Som det 

fremgik af seneste nummer af Finans, oplever 

medarbejdere i Danske Bank et stigende antal 

trusler fra kunder. Skærpede krav til kreditgivning 

og øget konkurrence bankerne imellem 

stiller også højere krav til bankråd giverne 

og gør det til en udfordring at bevare den 

gode stemning i kundesamtalen. Især når man 

giver kunden et afslag. Derfor udbyder Finansrådet 

og Finansforbundet nu et helt nyt kursus 

i at håndtere afslag på kreditansøgninger 

samt forhandle ind- og udlånsrenten med 

kunden og samtidig bevare et godt kundeforhold. 

Kurset ”Forhandlinger i kundesamtalen“ 

hen vender sig til kunderådgivere og andre 

med behov for forhandlingskompetencer i 

forbindelse med kundemødet. Udgangspunktet 

for kurset er, at det er lige så god rådgivning 

at sige nej til kunden. 

”Kurset handler om at forstå kunderne og 

om at give dem et afslag med udgangspunkt 

i deres økonomi og fremtid, uden at kunden 

føler det som et personligt angreb. Og det kan 

godt være svært. For ofte knuser bankrådgivere 

kundens drøm om at få en ny bil eller 

drømmehuset, men et nej er også god rådgivning. 

Det handler om at levere budskabet på 

en måde, så kunderne selv kan se, at afslaget 

er bedst for dem“, siger uddannelseskonsulent 

Lars Truelsegaard fra Finansrådet. 

Ud over at give kursusdeltagerne et indblik 

i forhandlingsteknik er intentionen med kurset 

også at gøre rådgiverne i stand til at tackle 

de følelsesmæssige reaktioner, der kan komme 

i en svær forhandling. 

”Kurset klæder bankmedarbejderne på til 

at tage konflikter i opløbet og undgå, at kunderne 

føler sig misforstået og handler aggressivt. 

Vi vil gerne undgå situationer, hvor man 

kommer ud i, at kunden bliver så utilfreds, at 

han eller hun tyer til fysiske handlinger eller 

verbale overfald“, siger han. 

Kurset ”Forhandlinger i kundesamtalen“ 

kører over to dage den 28.-29. april i Finansforbundet 

i København. Du kan læse mere om 

det på finansforbundet.dk under kurser & karriere. 

Seneste tilmelding er 1. april. /BV 

bankkunder får ret i klagesager 

Det kan betale sig at klage over banken. I 

hvert fald hvis man går til Pengeinstitutankenævnet. 

I over halvdelen af de sager, der bliver 

indbragt for nævnet, får klageren et økonomisk 

udbytte. 

I 2007 var det hele 61,7 procent af de 

300 indbragte sager, hvor kunden fik gevinst. 

Derudover var der 49 sager, der blev afvist. 

Typisk fordi sagerne ikke hørte under nævnet, 

eller en afgørelse krævede en bevisførelse. 

I næsten en af tre sager er klagen nok til at få 

banken til at indrømme dens fejl. 

”Bankerne vurderer sagerne, og når de kan 

se, at de vil tabe, så indgår de et forlig i stedet 

for at spilde parternes tid”, siger Henrik Davidsen, 

der er sekretariatschef og daglig leder 

af Pengeinstitutankenævnet. 

Det er dog kun i omkring 40 procent af sagerne, 

at kunderne får opfyldt hele deres krav. 

Resten af ”vindersagerne” er kun delvise sejre. 

I 2008 steg antallet af klager med næsten 

70 procent. Hele 569 klager landede på nævnets 

bord. 

”Det er finanskrisen, der giver flere klager. 

Når konjunkturerne går ned, så går antallet af 

klager op”, siger Henrik Davidsen. 

Men det betyder også, at andelen af sager, 

hvor kunderne får ret, går ned. Der er nemlig 

en markant stigning i antallet af klager over 

investeringsrådgivning. I disse sager er det 

sjældnere, at kunderne får ret, men de endelige 

tal for 2008 er endnu ikke udregnet./JSI 


Langsigtet investering 

i en kortsigtet verden 

Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, 

som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad. 

Det handler om at tænke langsigtet. 

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med 

omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter 

hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi 

vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset 

om markedet bevæger sig op eller ned. 

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering 

med omtanke. 

sparinvest.dk


imagepleje 

”Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et 

bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre 

opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag“. 

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet 

Diskretion belønnes 

Når pengeinstitutterne klumrer i det, gemmer de det for offentligheden. 

Alene i sidste halvdel af 2008 har man indgået en snes fortrolige forlig, 

hvor man har udbetalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af 

Finansforbundet. Klogt med fortrolighed, mener kommunikationseksperter 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

Illustration: Mikkel Henssel 

Fyring af højgravide kvinder, manglende bonusudbetalinger 

eller lange fingre i kassen. Det er ikke noget, der traditionelt 

forbindes med finanssektoren, men det er der en årsag til. 

Bankerne går langt for at sikre deres image i offentligheden. 

Derfor indgår pengeinstitutterne fortrolige forlig om deres 

og de ansattes bommerter. 

Hos Finansforbundet har der i andet halvår 2008 væ - 

ret omkring 20 fortrolige forlig, hvor der i alt er blevet ud - 

betalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af forbundet. 

Tilsvarende var der kun et enkelt fortroligt forlig i 

første halvår af 2008. Men derudover er der et ukendt 

antal sager, der bliver ordnet direkte mellem de ansatte og 

bankerne. 

”De mange fortrolige forlig kommer blandt andet som 

følge af, at finanskrisen har fået pengeinstitutternes ledelser 

til at indlede store prikkerunder“, siger næstformand i 

Finansforbundet Kent Petersen. 

Det er nemlig især i forbindelse med fyringer, bankerne 

begår fodfejl i større og mindre grad. For eksempel overtrædelser 

af overenskomster og manglende bonusudbetalinger til 

de ansatte, der er på vej ud af døren. Og antallet af opsigelser 

i finanssektoren er eksploderet på det seneste. Alene i 

de sidste tre måneder af 2008 blev der fyret næsten 600 i 

finanssektoren. Den udvikling er fortsat i begyndelsen af 

2009, og derfor forventer Finansforbundet, at de vil indgå 

flere fortrolige forlig i 2009. 

Kent Petersen har dog ingen problemer med, at de indgår 

disse forlig, der pudser glorien på finanssektoren. 

”Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et 

bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre 

➼ 


imagepleje 

”Internt ved folk godt, hvad der sker. 

Men i finanssektoren er der en tradition 

for, at diskretion er en æressag. Derfor 

er tavshed det bedste for bankerne“, 

Henrik Byager, kommunikationsekspert 

➼ 

opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag. 

Der kan også være sager, hvor vores medlemmer har lavet en 

dum fejl, og så er det en værdi, at de ikke bliver hængt ud 

offentligt“, siger Kent Petersen. 

God bankstrategi 

Kommunikationseksperten Henrik Byager mener, at det er en 

fornuftig strategi, bankerne lægger, når de søger at udrede fejl 

i skyggerne. Specielt set i lyset af finanskrisen. Den har gjort, 

at medierne er langt mere kritiske over for finanssektoren, 

end den har været før. Henrik Byager mener, at specielt optionsprogrammerne 

til bankernes ledelser har spidset pennen 

hos journalisterne. Men også fra andre sider er tonen ændret. 

”Helle Thorning omtaler branchen som arrogant og grådig. 

Sådan har en branche ikke været omtalt i årtier. Det er jo 

næsten, som det er dyretransporter“, siger Henrik Byager. 

Derfor er det særligt vigtigt for pengeinstitutterne at have 

styr på situationen. Bankerne er ekstra sårbare i en situation, 

hvor der er bankpakker og samfundspakker i luften, hvor politikerne 

kan blive påvirket af oppustede historier i medierne. 

”Skal bankerne begå sig, er de nødt til at have et 360 

graders imageberedskab. De kan ikke vide, hvilken flanke de 

bliver angrebet på“, siger Henrik Byager. 

Esben Høstager, der er seniorpartner hos kommunikationsbureauet 

Jøp, Ove og Myrthu, er enig i behovet for en 

professionel tilgang til pengeinstitutternes image. 

”Ledelserne har haft medvind en årrække, men nu er det 

en anden verden. Tingene er anderledes på direktionsgangen. 

Nu er der også bøvl og problemer”, fortæller Esben Høstager. 

Han mener ikke, at bankerne har noget alternativ til at 

indgå de fortrolige forlig. Selv de gode historier bliver vendt 

og drejet af pressen og er svære at søsætte. Hvorfor kommer 

de med den historie nu? Skjuler de noget? 

”Der er banker, der har haft en noget selvfed holdning til 

deres kommunikation. Men det er nu, at fårene bliver skilt fra 

bukkene“, siger Esben Høstager. 

Rygter og myter 

Selvom forligene er fortrolige, så slipper detaljerne alligevel 

ofte ud. Ikke i medierne, men i bankerne. 

”Internt ved folk godt, hvad der sker. Men i finanssektoren 

er der en tradition for, at diskretion er en æressag. Derfor 

er tavshed det bedste for bankerne“, siger Henrik Byager. 

Helt tavse er de bankansatte ikke, og et fasttømret rygte 

i folkemunde er, at bankansatte ikke bliver politianmeldt, 

hvis de stjæler fra kassen. 

Men i hvert fald ikke alle sager ordnes internt. I begyndelsen 

af januar kom det frem, at en ansat i investerings - 

banken Carnegie var sigtet for svindel for 17 millioner kroner. 

Direktør Peter Hansen var åben om det i forhold til pressen 

og udtrykte, at han var rystet over den ansattes handlinger. 

Det mener Esben Høstager var en klog strategi. 

”Bankerne må lave en vurdering af, om de kan holde sagerne 

hemmelige. Det er lettere selv at italesætte en hændelse 

frem for at blive afsløret på et senere tidspunkt“, siger Esben 

Høstager. 

Han mener, at myterne kan gå i selvsving, og der kan 

komme et tidspunkt, hvor bankerne bliver nødt til at kommentere 

dem, men han advarer bankerne mod at tro, at en 

åben strategi er løsningen. 

”Det drejer sig om mennesker, og det kræver en vis fortrolighed. 

Hvis de åbner op, hvornår skal de så sige stop? 

Det er mere bekvemt med fortroligheden“, siger Esben 

Høst ager. n 


Hvad med en tv-reklame 

for Bankpension? 

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. 

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se 

maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. 

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens 

laveste omkostningsprocenter. 

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden 

sjovere end en tv-reklame. 

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Performance 


Kunderne 

bedømmer dig på tøjet 

Du kan godt tale dig ind på en ny kunde, men i første omgang afgør dit 

ydre, om kunden opfatter dig som kompetent. Du behøver ikke at klæde 

dig traditionelt og kedeligt af den grund. Tværtimod, mener stylist 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist 

Tænker du over, hvad du vil udstråle over for kunderne, 

når du klæder dig på om morgenen? Eller 

tager du bare det tøj på, der hænger forrest i klædeskabet? 

Det er ikke nok, at du er en dygtig rådgiver. Hvis 

du med dit ydre viser, at du har overblik og styr på 

tingene, vinder du på få sekunder kundens tillid. 

”Tøj betyder rigtig meget for vores image. Vi kan 

bruge det til at signalere, hvem vi er. Det ligger for 

eksempel i os, at et jakkesæt skaber autoritet, troværdighed 

og succes. Tænk bare på en velklædt 

mand, der har glemt sin pung. Han kan let låne til en 

parkeringsbillet, mens vi straks tror, at den usoignerede 

drikker pengene op”, siger Susanne Thrane. 

Hun driver Typestyling i Ry, hvor hun som 

beklædningsdesigner og stylist hjælper folk med at 

finde en tøjstil, der eksempelvis passer til deres 

faglige kompetencer. 

”Slipset er også en autoritær ting. Hvis vi ser et 

pænt bundet slips, tænker vi straks, at manden har 

tjek på tingene. Ure betyder også meget for mænd. 

De kan både signalere sex, stil og status”, siger 

Susanne Thrane. 

En rullekrave sender et signal om lukkethed, 

mens en V-krave viser, at du er åben. På samme 

måde illustrerer en åbenstående jakke, at du er 

imødekommende. 

”Jo mere hud du viser, desto mere åben virker 

du. Men kvinder skal passe på, at mænd ikke kommer 

til at tænke for meget i sex. Det er Lene Espersen 

et godt eksempel på. Da hun begyndte som 

justitsminister, var hun så nedringet, at hendes 

kavalergang hele tiden blev kommenteret”, siger 


I stedet kan kvinder fastholde det feminine med 

en tækkelig nederdel eller kjole. 

”Moden skal nok sørge for noget til at understrege 

det feminine med. Lige nu er det pufærmer 

og puf i silhuet”, siger Susanne Thrane. 

Brug tøjet bevidst 

Hvis du er en type med meget gang i, kan du tone 

dig ned med afdæmpede farver. Omvendt nytter 

det ikke, at du klæder dig i tøj, som får dig til at 

falde i et med væggen, hvis du mangler gennemslagskraft. 

Men igen – vær bevidst om dit valg, råder 


”En af mine kunder fortalte, at hun havde været 

til møde i banken, hvor den kvindelige rådgiver sad 

ved skrivebordet med en stor Mickey Mouse på 

blusen. Min kunde var meget i tvivl om, om hun 

kunne overlade det til rådgiveren at varetage hendes 

interesser”. 

Du skal dog passe på, at du ikke bliver for velklædt. 

”Det gør ikke noget, at dit tøj giver dig en høj 

status, hvis du skal rådgive folk, for de må gerne 

tænke, at du har tjek på tingene. Men hvis du gerne 

vil optræde ligeværdigt med dine kunder, skal du 

passe på med at blive for fin”, siger Susanne 

Thrane. 

Danskere er ikke dresset nær så meget op som i 

mange andre lande, fordi vi intellektuelt ikke tillægger 

det så stor betydning, om folk har jakke på eller 

ej. Men det skal man ikke lade sig snyde af. 

”Vi læser hinanden med vores følelser. Det er ren 

overlevelse fra tidernes morgen, da vi var nødt til at 

være på vagt, når vi mødte fremmede: Er han 

fjendtligsindet, eller kan vi slappe af? Det sidder 

dybt i os”, siger Susanne Thrane, der mener, at 

ansatte i pengeinstitutter ligner hinanden. 

”Mennesket er et flokdyr, så vi er afhængige af 

de andres accept. At blive accepteret er det bedste, 

vi ved, og det opnår vi blandt andet ved at gå klædt 

som dem, vi færdes sammen med. Vi lever ganske 

vist i en individuel tidsalder, men vi nøjes med at 

vise vores individualitet med et ur fra Schweiz eller 

et armbånd fra ferien på Malta”, siger Susanne 

Thrane. 

Skru op for blusset 

Hvis bankrådgivere har tid nok, kan de vinde kundens 

tillid ved at tale sig ind på ham. Især når der er 

tale om gentagne møder. Men derfor behøver de 

ikke at gå så hamrende kedeligt klædt, som de gør, 

mener Susanne Thrane. 

”Mænd kan vælge skjorter og slips i friske farver, 

gerne så der er kontrast mellem skjorte og 

slips. Men det gør de ikke. Deres tøj er uinteressant. 

Det gælder også kvindernes. Selv om der findes 

mange dygtige designere i Danmark, vælger bankansatte 

altid det meget traditionelt sikre”, siger 


Et stykke hen ad vejen forstår hun deres valg. 

”Jeg har stylet studieværter på TV AVISEN, og 

hvis slipset er for ternet, eller ørenringene dalrer for 

meget, hører seerne ikke efter. Fokus skal være på 

nyhederne. I banken er det forretningerne, der er i 

centrum. Det er trods alt deres pengesager, folk 

kommer ind med. Men jeg kunne nu godt ønske mig 

af få fingre i nogle bankfolk og få dem til at skrue 

lidt op for blusset med gladere farver og sjovere 

tøj”, siger Susanne Thrane. 

Læs mere på stylist.dk. n 


Performance 

”Kunderne vil aldrig se mig i en storblomstret 

kjole. Tilliden skal være der med det samme, så de 

må ikke tænke: Hvordan er det dog, hun ser ud?“ 

Pernille Kragh, formuerådgiver i Nordea 

➼ 

Mit tøj skal 

skabe tillid 

Pernille Kragh tænker over, hvad hun skal tage på, når hun 

rådgiver kunder om, hvordan de bedst plejer deres formuer 


Foto: Ricky Molloy 

Når Pernille Kragh står foran sit klædeskab, vælger 

hun tøj efter, hvilke opgaver der venter hende i 

Nordeas specialistafdeling i København. 

”Jeg kan godt tage cowboybukser på, når jeg 

skal tilbringe dagen på kontoret. Men aldrig, når jeg 

skal til kundemøde. Jeg er høj, så jeg har heller ikke 

sko med for meget hæl på. Det tænker jeg over”, 

siger Pernille Kragh. 

Som formuerådgiver møder hun højst sine kunder 

to gange, og hun bruger sit tøj til at sende et 

professionelt budskab. 

”Bankforretningen skal være i fokus, og derfor 

skal mit tøj være neutralt og afdæmpet. Kunderne 

vil aldrig se mig i en storblomstret kjole. Tilliden skal 

være der med det samme, så de må ikke tænke: 

Hvordan er det dog, hun ser ud?” 

Pernille Kraghs ”uniform” består af bukser, 

skjorte, bluse og måske en jakke, typisk i klassisk 

snit og i grå, sorte og hvide nuancer. Det hele 

understøttes af diskret makeup. 

”Om det er murermesteren eller den administrerende 

direktør, så forventer de, at jeg er pænt 

klædt. Tit har jeg en investeringsrådgiver med, og 

når han sidder i jakke og slips, skal vi matche hinanden”, 

siger den 30-årige formuerådgiver. 

Pernille Kragh går ikke op i mærkevarer, men 

indimellem køber hun tøj af bedre kvalitet, blandt 

andet cowboybukser. 

Hvad ville der ske, hvis du en dag mødte på 

arbejde i joggingbukser og uden makeup? 

”Det sker aldrig! Mine kolleger ville tro, jeg var 

syg. Det er helt sikkert”, siger Pernille Kragh og tilføjer: 

”Jeg bruger nok ikke flere penge på tøj end mine 

kvindelige kolleger. Jeg har ikke børn, så måske 

bruger jeg lidt mere end nogle kvinder, men ikke i 

forhold til mine jævnaldrende”. 

Ingen indflydelse på karrieren 

Hvor meget tid bruger du på dit udseende? 

”Jeg kan sagtens blive færdig på 20 minutter. 

Det er mest, når jeg skal til fest, at jeg ikke synes, 

jeg har noget at tage på. Når jeg skal på job, har jeg 

altid en bluse”. 

Hvornår begyndte du at gå op i dit udseende? 

”Mine forældre vil sige, at det har jeg altid gjort. 

Men jeg er sproglig student, og dengang gik jeg i 

islændere og Dr. Martin-støvler, så hvis jeg havde 

valgt en anden vej end banken, havde jeg uden tvivl 

haft en anderledes tøjstil. Når jeg mødes med mine 

gamle veninder direkte efter arbejde, er jeg altid 

den fine”. 

Har din omhyggelige påklædning haft betydning 

for din karriere? 

”Nej. Jeg er blevet formuerådgiver, fordi jeg 

gjorde det godt som bankrådgiver. Mine ledere har 

set på, hvordan jeg performer i forhold til jobbet. 

Det har meget at gøre med personlighed, og den 

måde jeg taler med folk på. Men selvfølgelig spiller 

tøjet en rolle. Mange af mine kunder kunne være 

mine forældre, så jeg skal matche dem, og det gør 

jeg ikke i meget ungdommeligt tøj”. 

Hvilke råd vil du give til andre bankansatte om at 

klæde sig? 

”Det allervigtigste er, at de tager tøj på, de har 

det godt i, så de hviler i sig selv. Men det er også 

vigtigt at have øje for kunderne. Kunden skal være i 

fokus”, siger Pernille Kragh. n 


Intet slips 

til mig, tak 

Selv om Tommy Henriksen har været bankmand i 30 år, har han aldrig ejet 

et slips. Til gengæld har kunderne haft chancen for at se ham nøgen 



Tommy Henriksen har været bankmand i 30 år, men 

slips og jakke har aldrig indgået i hans garderobe. 

Engang bestod den af bondeskjorter og lædervest. 

I dag hænger der kortærmede skjorter på bøjlerne. 

”Jeg har aldrig ejet et slips. Jo, jeg havde et par 

læderslips med knude på maven, da de var moderne 

for mange år siden, men ellers ikke. Hvis jeg vil 

klæde mig ud, spiller jeg teater”, siger Tommy Henriksen, 

kunderådgiver i DiBa i Fensmark uden for 

Næstved. 

I dag adskiller han sig ikke væsentligt fra kollegerne. 

Det gjorde han, da han begyndte som elev. 

Men det anfægtede ikke den unge mand. 

”Jeg var lidt ældre end de andre elever, fordi jeg 

havde været tre år i militæret. Jeg havde hår til 

skuldrene, så i militæret blev jeg beordret til at gå 

med hårnet. Men i banken var der aldrig nogen, der 

forlangte, at jeg skulle have slips og jakke på, så jeg 

lod være. Jeg ville nok ikke ligne en kedelig bankmand”, 

siger Tommy Henriksen med smil om 

læberne. 

Der var dog en grænse. Da han en dag mødte i 

T-shirt, blev han kaldt ind på kontoret og fik at vide, 

at det var dametøj. 

”Jeg blev sur på chefen. I dag kan jeg godt se, at 

jeg så lidt for anderledes ud på det tidspunkt, men 

jeg skulle vel prøve grænser af”. 

Selv om kravet til påklædning siden er slækket, 

har den 52-årige rådgiver aldrig gentaget forsøget 

med T-shirt. 

Kunde: Jeg har set dig nøgen 

Tommy Henriksen lægger vægt på at være afslappet, 

når han mødes med sine kunder. 

”Der er ikke ret mange af dem, der kommer i 

jakke og slips, og det er bankens politik, at vi skal 

matche kunderne og skabe tillid til dem, så vi kan 

snakke frit om deres økonomi. Det går ikke kun på 

tøjet. Jeg har altid været god til at tale med kunder 

og lave sjov med dem”, siger Tommy Henriksen. 

Hvad ville der ske, hvis du en dag mødte i jakke 

og slips? 

”Mine kunder ville tro, jeg var blevet syg. Det 

ville mine kolleger også”, siger Tommy Henriksen. 

Han har lige haft en sjov oplevelse med et ægtepar, 

han har overtaget fra en tidligere kollega. Konen 

kiggede intenst på ham og udbrød pludselig: ”Jeg 

har set dig nøgen!” 

”For et par år siden spillede vi The Full Monty på 

amatørscenen, hvor en flok arbejdsløse stålarbejdere 

laver et mande-strip-show for at tjene nogle 

penge. Jeg var blandt dem, der smed tøjet i forestillingen”. 

Ingen indflydelse på karrieren 

Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal købe tøj? 

”Ikke ret mange. Jeg handler det samme sted, og 

de ved, hvad jeg plejer at gå i. Men der skal tages 

nye mål en gang imellem”. 

Tror du, at du bruger færre penge på tøj end dine 

mandlige kolleger? 

”Ja. Hvis jeg mangler bukser, køber jeg nye, men der 

hænger ikke ti par i klædeskabet. En gang imellem 

køber jeg fire-fem skjorter, og de holder et år til 

halvandet. Om de er ternede eller stribede, afhænger 

af, hvad jeg kan få. Men jeg fik en hat i julegave, 

så mine børn siger, at jeg er med på moden”. 

Har din manglende interesse for tøj haft betydning 

for din karriere? 

”Ikke det jeg ved af. Jeg har aldrig søgt ledervejen, 

så jeg er næppe gået glip af en stor direktørstilling”. 

Hvilke råd vil du give til andre bankansatte om at 

klæde sig? 

”At de tager det tøj på, de føler sig godt tilpas i, 

og som gør, at kunderne kan spejle sig i dem”, siger 

Tommy Henriksen. n 

”En gang imellem køber jeg fire-fem 

skjorter, og de holder et år til halvandet. 

Om de er ternede eller stribede, 

afhænger af, hvad jeg kan få”. 


fratrædelse 


Mariannes 

triste dag 

Fionia Bank skulle spare 70 medarbejdere væk, så derfor har 

Marianne Schødt sagt ja til bankens tilbud om en fratrædelse 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Stig Stasig 

Da de 70 medarbejdere skulle findes, gav 

banken alle med arbejdere et tilbud om at 

indgå en fratrædelsesaftale. De, der havde 

lyst til at gå selv, kunne melde sig inden 

mandag den 19. januar klokken 10. 

Den 59-årige Marianne Schødt var en af 

de medarbejdere, der gik i tænkeboks, om en 

fratrædelse nu var noget for hende. 

”Tankerne svirrede, fordi jeg bliver 60 til 

maj, og jeg har rejsedrømme, som jeg gerne 

vil leve ud med min mand, så på den vis fik 

jeg en mulighed, fordi banken giver en god 

fra trædelsesordning“, siger Marianne Schødt, 

der har arbejdet 32 år i banken. 

Hun blev ansat som kontorassistent og 

kom derefter på sparekasseskolen. De første 

år var hun kasserer, så privatkunderådgiver 

i rigtig mange år, mens hun de sidste tre år 

har lavet produktion for rådgiverne. Hele 

vejen igennem har hun arbejdet i Nyborg 

og været glad for det: 

”Det er en god arbejdsplads med en god 

personalepolitik“. 

Selv om pressen det sidste års tid har været 

hård ved den kriseramte Fionia Bank, har 

Marianne Schødt haft en tyrkertro på, at 

banken har en fremtid: 

”Da aviserne begyndte at skrive dårligt om 

banken, følte vi os uretfærdigt behandlet“, 

siger Marianne Schødt og ærgrer sig over, 

at banken er havnet, hvor den nu er. 

”Vi har haft rigtig travlt de senere år, så 

når vi faktisk har passet vores job og levet 

op til bankens krav, så bliver man selvfølgelig 

en lille smule bitter på de mennesker, der har 

styret banken ud til kanten. Man bliver frustreret 

over de beslutninger, man ikke har 

haft indflydelse på, og som gør det svært at 

stå over for kunderne“. 

Ikke desto mindre er Marianne Schødt en 

af de 32, der har sagt ja til en fratrædelsesordning. 

Selv om hun er glad for at få mere tid til 

sin mand, familie, børnebørn og sine drømme, 

er det også lidt trist: 

”I afdelingen har jeg nogle rigtig søde 

kolleger, som jeg kommer til at savne, fordi 

de jo er en del af mit personlige netværk“. n 


Kreditpakken 

Flere muskler til 

Finanstilsynet 

Finanssektoren kan forvente at blive kigget grundigere efter i sømmene 

i de kommende år af Finanstilsynet, der med bankpakken i oktober og 

nu kreditpakken både får flere beføjelser og øgede ressourcer 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild 

”Der er lagt op til, at vi skal tættere på bankerne, 

og det vil vi komme“, siger Finanstilsynets 

nye direktør Ulrik Nødgaard. 

Banker, der ignorerer en henstilling fra Finanstilsynet om, at de har en alt 

for høj udlånsvækst, risikerer fremover at blive hængt ud offentligt. 

Fra politisk hold har der flere gange i det seneste års tid været rejst 

krav om øget åbenhed i Finanstilsynet – særligt i forbindelse med bank- 

Trelleborg, Roskilde Bank og EBH Banks kollaps – og ifølge den nyligt 

offentliggjorte kreditpakke, som et bredt politisk flertal står bag, skal 

re guleringen af finanssektoren styrkes i de kommende år. Og det indbefatter 

også mere åbenhed om de banker, der ikke drives forsvarligt. 

”Jeg hilser kravet om øget åbenhed velkommen, det vil vi forsøge at 

leve op til. På nuværende tidspunkt har vi ikke defineret præcist, hvad der 

skal til, for at vi offentliggør oplysninger om et pengeinstitut. Det er vi 

i gang med at vurdere. Hvis vores dialog med virksomhederne er god, 

kan det vise sig, at meget få bliver hængt ud for ikke at tage vores 

risikooplysninger alvorligt. Det er ikke et succeskriterium i sig selv, at der 

skal ske mange offentliggørelser - det skulle jo gerne virke præventivt“, 

siger Ulrik Nødgaard, som tiltrådte som direktør i Finanstilsynet mandag 

den 19. januar – dagen efter aftalen om kreditpakken var indgået. 

Tættere på bankerne 

Konkret får Finanstilsynet tilført 15 millioner kroner med kreditpakken, 

og i forbindelse med bankpakken, der skulle sikre pengeinstitutternes 

likviditet, i oktober 2008, fik tilsynet bevilget 10 millioner kroner. 

”Vi er i gang med at oprette en særlig enhed med fokus på øget kreditrisiko 

og skal nu i gang med at ansætte en række ekstra medarbejdere. Det 

bliver helt sikkert en udfordring med at få tilstrækkeligt med kvalificerede 

folk, men heldigvis har vi allerede mange rigtig dygtige medarbejdere, som 

kan være med til at lære nye op“, forklarer Ulrik Nødgaard og understreger, 


at Finanstilsynet med kreditpakken også er blevet pålagt flere 

tilsynsopgaver. 

Blandt andet er det besluttet, at alle bankers og sparekassers 

solvensbehov en gang årligt skal gennemgås – undtaget 

er dog de allermindste pengeinstitutter. 

”Der er lagt op til, at vi skal tættere på bankerne, og det 

vil vi komme. Vi har ikke noget ønske om at drive og styre 

de enkelte udlån. Vi skal heller ikke sige til en bank, at I må 

ikke vokse med mere end x procent, men vi kan komme med 

en henstilling om, at den har en meget høj udlånsvækst, 

som den bør være opmærksom på at håndtere risikomæssigt. 

Og det vil vi kunne kommunikere bredt ud til aktionærer og 

kunder“, siger Ulrik Nødgaard, der før direktørjobbet i Finanstil 

synet har været finansdirektør og kontorchef i Økonomi- og 

Erhvervsministeriet. 

Internationalt tilsyn 

Finanssektoren er international – det viser den nuværende 

finanskrise med al tydelighed – og derfor bør der være et 

stærkt internationalt finanstilsyn til at regulere sektoren, 

mener flere – heriblandt Finansforbundet. 

Ulrik Nødgaard er enig i, at der i takt med flere grænseoverskridende 

banker og en øget EU-harmonisering af reglerne 

for finanssektoren kan være et behov for et stærkt 

internationalt finanstilsyn, og han understreger, at der er et 

rigtig godt samarbejde mellem Finanstilsynene i de nordiske 

lande. 

”I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om der skal 

etableres et overordnet internationalt tilsyn med finanssektoren. 

Indtil videre vil vi koncentrere os om at regulere og 

overvåge den danske finanssektor så fornuftigt som muligt“. 

Finansforbundet vil i dialog med Finanstilsynet 

Finansforbundet er godt tilfreds med, at Finanstilsynet nu får 

tilført flere ressourcer. 

”Det er meget positivt, men også nødvendigt, at tilsynet 

retter fokus mod kreditrisiko og tilstanden af udlånene. Tilbagerapporteringen 

– ikke mindst til bestyrelsen – bliver vigtig“, 

siger Finansforbundets formand, Allan Bang, der glæder sig til 

et godt samarbejde med Finanstilsynets nye direktør. 

Et fælles tiltag kunne være lanceringen af et whistleblower-system, 

sådan som den internationale sammenslutning 

af finansfagforeninger UNI Finance har foreslået. Det går 

ud på, at medarbejdere, som får nys om uregelmæssigheder i 

deres virksomhed, skal kunne gå til tilsynsmyndighederne 

uden at risikere at miste deres job. Desuden vil Finansforbundet 

gerne samarbejde med Finanstilsynet om uddannelse af 

de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. n 

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø 

Mønttæller med indbygget sikringsboks 

Sække til sortering 

Sikringsboks til sække eller kar 

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet 

· Reduceret støjniveau 

· Undgå daglig tømning med sikringsboks 

· Separat aflåsning 

· Dansk design 

CTcoin Penguin 

ENKEL 

BETJENING 

For kunder og 

personale 

CTcoin Danmark A/S 

Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 

www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Bank under afvikling 

hovedet 

Hverdagen er vendt på 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg 

For de 248 medarbejdere i Roskilde Bank handler det ikke længere om at sælge bankprodukter, 

men om at skille sig af med kunder. Opgaven er at afvikle banken og i sidste ende sig selv, 

hvilket de lige skal vænne sig til. Og så fejres det, hvis en konkurrent har handlet stort ind 

Det er januar, og der er udsalg. Udenfor hænger Roskilde 

Bank-skiltet stadig på bygningen. Der er ingen udsalgsskilte i 

vinduerne eller indenfor. En hæveautomat står parkeret i det 

ene hjørne. Det ligner ikke en bank under afvikling. Men det er 

det heller ikke. Bankmedarbejdernes navneskilte afslører, at vi 

befinder os i en Nordea-filial. Den ene af de tre køberbanker, 

som den 29. september overtog Roskilde Banks filialnet. En 

besked, som vendte op og ned på 49-årige erhvervskundemedarbejder 

Karin Kjærgaard Pedersens hverdag i Roskilde 

Bank, hvor hun startede som bankelev tilbage i 1977. 

”Jeg føler det som et stort tab. Det er næsten som at miste 

en del af sin familie og sig selv. Så det er noget, man skal bearbejde. 

Og det er også en af årsagerne til, at jeg er her nu og 

gerne vil være med til at afvikle banken. Det er min måde at 

behandle mit eget tab af banken på. Jeg vil gerne gøre det 

færdigt. Og så synes jeg også, jeg har et ansvar over for de 

kunder, jeg har siddet med, som jeg gerne vil følge til dørs”, 

fortæller Karin Kjærgaard Pedersen, som var en af de 288 

medarbejdere, som stod tilbage med resterne i Roskilde Bank, 

efter Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank havde 

fordelt 19 filialer og knap 300 af Karins kolleger imellem sig. 

Det kom som et chok for Karin og hendes kolleger, at banken 

var så dårlig, som den var. Siden udgangen af 2004 havde 

Karin og hendes kolleger i Team Erhverv løbet meget stærkt i 

banken. Selvom de tog overarbejde og fik nye kolleger, blev 

det ved udgangen af 2006 mærkbart sværere at følge med 

opgaverne og udviklingen i banken, som fra 2006 frem til 

oktober 2007 oplevede en kundetilgang på 15.000, der førte 

til en stigning i bankens udlån på 10 milliarder kroner til 30 

milliarder kroner. 

Hverdag under afvikling 

Arbejdspresset er aftaget lidt i dag, men der er stadig drøn på 

i resterne af Roskilde Bank, som er under afvikling. Karin sidder 

stadig i Team Erhverv som erhvervskundemedarbejder, men 

hendes hverdag og arbejdet med kunderne er ændret drastisk. 

”At gå fra at skulle være servicerende over for kunderne til 

at skulle afvikle dem er meget underligt. Man skal lige vænne 

sig til det. Det er ikke noget, man lige får ud af kroppen. Tidligere, 

når kunderne gik over til konkurrenterne, jublede man 

aldrig. Så det er en lidt ambivalent situation. Selv om man godt 

ved, det er den vej, man skal gå, har man ikke helt sig selv med 

i det”, siger hun. 

De første dage efter opkøbet af banken havde hun svært 

ved at finde motivationen, men på en eller anden måde kom 

hendes kampånd tilbage. Det samme gjorde den ved de fleste 

af hendes kolleger, som blev i banken. Der arbejdes engageret 

og målrettet for at afvikle banken. Det har også været 

55-årige John Vintersbølles oplevelse af arbejdsklimaet og 

fællesskabet i banken. Han er udlånt fra Intern Revision i Danske 

Bank i et halvt år og arbejder i afviklingsselskabet på femte 

måned som kreditkonsulent i Team Særlige Engagementer. 

➼ 


Else Strandgaard 


Bank under afvikling 

➼ 

John kom til banken i september sammen med en tidligere 

kollega fra Danske Bank, tre kreditfolk fra Nykredit og en kreditmand 

fra Nordea, som siden er blevet fastansat. Fælles for 

dem alle er, at de har stor erfaring i at arbejde med kreditter. 

Glæden ved formindskelse 

Selv har John 37 års bankerfaring på bagen, de sidste 26 år 

med kreditgivning. I afviklingsselskabet sidder de udlånte 

kreditkonsulenter placeret i Team Særlige Engagementer sammen 

med syv yderligere kreditkonsulenter og fire erhvervskundemedarbejdere. 

Den yngste er 36 år, og den ældste er 

65 år i den 17 mand store afdeling. Afdelingen rummer cirka 

80 erhvervsengagementer, som blev vurderet vanskelige at 

overdrage til andre pengeinstitutter og derfor på forhånd 

blev skilt fra, da Roskilde Bank skulle sælges. John var med fra 

starten af afdelingens oprettelse. 

”Normalt har man glæde af at se noget, der vokser. Her er 

’glæden’ så, at noget bliver mindre. Det er så bare opgaven. Det 

er selvfølgelig mere positivt at være i en bank, der har en fremtid, 

frem for i en, som ikke har. Det er klart, at man påvirkes af, 

at tingene går den forkerte vej, men man må se professionelt på 

det og sige, at vi skal have det bedste ud af det for banken i 

denne situation. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil gøre 

vores arbejde ordentligt under alle forhold”, konstaterer han. 

De 13 kreditkonsulenter arbejder sammen om sagerne. 

Der er to om hver enkelt sag, og der trækkes på eksterne rådgivere 

i form af advokater, ingeniørfirmaer og ejendomsmæglere 

i arbejdet med at afvikle de meget tunge sager. Sagerne 

er generelt relateret til ejendomsmarkedet. Nogle er selskaber, 

som fortsat er i normal drift, mens andre er enkeltstående 

projekter. Kapital og indtjeningsforholdet varierer også. Men 

derudover adskiller kreditarbejdet sig ikke fra det kreditarbejde, 

John Vintersbølle har været vant til. Den massive 

medieovervågning har han imidlertid skullet vænne sig til. 

”Det er aldrig behageligt at have pressen så tæt på, når 

man grundet kundehensyn og tavshedspligt ikke kan tage til 

genmæle, men sådan er vilkårene. Specielt i starten var mediedækningen 

meget intens. Man er således meget bevidst om, 

at de handlinger, vi foretager os, kan vi måske læse om i avisen 

i morgen. Det tænker vi selvfølgelig også ind i den måde, vi 

handler på, men som udgangspunkt gør vi det, vi mener er 

bedst for banken. Det er klart, man internt sørger for at have 

beslutningsgrundlaget og dokumentationen på plads. Det 

forpligter naturligvis også at have Nationalbanken og Det Private 

Beredskab som arbejdsgivere og ejere”, siger han. 

Højt humør 

Mens Team Erhverv koncentrerer sig om kunderne, og kreditafdelingen 

tager stilling til engagementerne, er medarbejderne 

i Team Særlige Engagementer i denne fase både rådgivere 

og kreditfolk. Målet for arbejdet er klart defineret. Banken 

skal afvikles bedst muligt inden for de givne tidsrammer. 

Ambitionen er enten at få gjort engagementerne salgbare og 

interessante for andre banker at overtage eller afviklet bedst 

muligt. Nyudlån er stærkt begrænset i afdelingen, men er ikke 

umuligt, hvis det vurderes at tjene banken bedst. Konkurs, og 

tvangsauktioner er nogle af de mere upopulære værktøjer, 

kreditfolkene tyer til, når alle andre muligheder er opbrugt. 

Humor og ikke mindst galgenhumor er et af de vigtige 

værktøjer, når man ikke kun arbejder for at afvikle kunderne, 

men i sidste ende også sit eget job. Det kan 53-årige erhvervsmedarbejder 

Else Strandgaard tale med om. Hun har været i 

banken siden 2001 og arbejder også i Team Særlige Engagementer. 

For hende er de vigtigste arbejdsredskaber et godt 

kreditkendskab, humor og mentalt overskud. 

Sidstnævnte får hun ved at pleje sit liv uden for banken. 

Dyrke sine interesser, få motion og så læsser hun også lidt af 

på sin mand. Derudover har Else også fået afløb ved at skrive 

et par læserbreve til Dagbladet Roskilde i sin egenskab af også 

at være tillidsmand i banken. 

Otium blev afbrudt 

Flere garvede pensionerede bankfolk har sagt ja til at hjælpe Roskilde Bank med at blive afviklet. En af dem er 65-årige Bent Dørge 

fra Buddinge, som de seneste tre år har nydt sit otium som efterlønner og har 43 års bankerfaring i bagagen, hvoraf han har specialiseret 

sig i arbejdet med kreditgivning. Da han i august blev kontaktet af sin tidligere revisionschef i Danske Bank for at hjælpe med 

afviklingen af Roskilde Bank, kunne han ikke sige nej. Også selvom børnebørnene i Allerød måtte se langt efter deres daglige torsdag 

med farfar og farmor. Betingelsen var, at det var en begrænset kontrakt på seks måneder, som siden er blevet forlænget med yderligere 

to måneder til april. 

”Vi blev utrolig godt modtaget i Roskilde Bank. Når man tænker på, hvilken sammenbragt flok vi er, var det utrolig hurtigt, hvordan 

vi fik et godt arbejdsklima i gruppen. Og det har vi stadigvæk. Det er alvorlige sager, vi sidder med. Derfor har man brug for, at folk 

kan fortælle en sjov historie. Ellers ville det ikke blive til at holde ud, hvis alle bare var begravede i deres sager, kun talte om det rent 

faglige“, fortæller Bent. 


”Den største overraskelse er, at der hele tiden sker noget nyt. 

Først skulle vi sælges. Vi blev ikke solgt. Så var der tre, som 

ville overtage os. Så leverede de kunder tilbage. Så blev fristen 

for at levere kunder tilbage udvidet. Den stabile hverdag er 

revet væk under os. Der er hele tiden en udfordring foran os. 

Og det har jeg det fint med. Jeg har prøvet forandringer tidligere 

igennem fem fusioner i andre banker og har nok haft 

noget liggende i bagagen fra tidligere. Så for mig kom det ikke 

som den store omvæltning, mens det for andre er kommet 

som et chok“, fortæller hun. 

For Karin Kjærgaard Pedersen har forandringen været lige 

lovlig stor. I modsætning til Else, som føler, at hun har fået 

mere frihed i jobbet, føler Karin, at hverdagen er blevet meget 

struktureret. Hun arbejder i øjeblikket med en stor byggesag 

med 54 boliger, og det giver en del kundehenvendelser. Og der 

bliver ikke mindre travlt i hendes afdeling i Team Erhverv, som 

de nærmeste dage skal tage imod 1.400 tilbageleverede 

erhvervskunder fra køberbankerne, de skal overføre og sætte 

i system. De mange telefonopkald og forskelligartede opgaver 

kræver, at hun holder tungen lige i munden. 

”Den ene uge skal man gøre det på en måde. Så kommer 

der nye meldinger ind, og så skal man gøre det på en anden 

måde. Det kan godt være hårdt. Man når aldrig at finde rytmen 

i hverdagen. Jeg har on- og off-dage. Nogle dage er det 

hele noget møg. Man bliver tung og træt og kan ikke rigtig 

finde energien. Næste dag går det godt igen. Det dykker en 

gang imellem“, siger Karin. 

Hun er meget overrasket over, at hun selv og kollegerne er 

i stand til at finde energien og motivationen, på trods af at de 

er der på lånt tid. For de ved godt, at Roskilde Bank-skiltet 

uden på bygningen ikke hænger for evig tid. I frem tiden vil der 

komme et navneskilt med et andet banklogo, ligesom på de 

gamle Roskilde Bank-kolleger fra Nordea, som de dagligt 

møder i kantinen. n 

Karin Kjærgaard Pedersen 

Fakta om Tilbageleverede kunder 

Fakta om Roskilde Bank 

› Køberbankernes seks-ugers-frist for at sende kunder tilbage til 

Roskilde Bank er blevet forlænget til slutningen af januar. 

› 1.400 erhvervskunder er blevet sendt tilbage fra køberbankerne. 

› Ud fra foreløbige tilbagemeldinger fra køberbankerne vurderede 

Roskilde Bank i december, at banken på daværende tidspunkt ville 

modtage op mod 3.000 privatkunder fra køberbankerne. 

› Det tal kan nå at ændre sig, efter køberbankernes forlængede 

frist for at returnere kunder. 

› Før Roskilde Bank blev solgt, havde den 24 filialer og cirka 600 

medarbejdere. Nordea overtog 9 filialer og 153 medarbejdere, 

Spar Nord 7 filialer og 92 medarbejdere, og Arbejdernes Landsbank 

5 filialer og 57 medarbejdere. 

› I første fyringsrunde fyrede Roskilde Bank 64 medarbejdere, fortrinsvis i 

stabsfunktioner. I anden fyringsrunde i januar blev 21 fyret. 248 medarbejdere 

arbejder p.t. i afviklingsselskabet for Roskilde Bank. 

› Først når fristen er udløbet, ved banken, hvor mange kunder den har. Før 

banken blev opkøbt, havde den cirka 90.000 erhvervs- og privatkunder. 


TEMA: finansiel astrologi 

Overtro vinder frem 

Finansfolk investerer milliarder af kroner på baggrund af stjernernes 

stilling, hellige tal og kontakt med okkulte kræfter. Finanskrisen har 

fået flere banker til at søge alternative tilgange til investeringer 

Foto: Territorium 


➼ 



Finansfolk søger 

hjælp i det okkulte 

En frustreret finansverden vender sig mod overtro og det spirituelle. Finanskrisen 

og den medfølgende panik på markederne har boostet alternativ investeringsrådgivning. 

Ekspert kalder det en logisk konsekvens af den nuværende forvirring 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist 


Valutahandleren ved Saxo Bank har én ting, der skal være på 

plads hver morgen. Snørebåndene skal være løse, ellers ved 

han, at dagens handler går dårligt. 

Den lille overtro er ved at få et solidt greb i den finansielle 

sektor. I sin mest beskedne form er det en historie om små 

ritualer og overtro, som dulmer nerverne før en hektisk dag - 

her fortalt af en ansat i Saxo Bank. Men det er også historien 

om, hvordan den finansielle verden oven på finanskrisens 

usikkerhed tager et favntag med det magiske. Og der er ikke 

kun tale om uskyldige vaner og rutiner. Der investeres for 

milliarder på baggrund af alt lige fra stjernernes stilling, hellige 

tal og kontakt med okkulte kræfter. 

The Astrologers Fund, et investeringsselskab i New York, 

der rådgiver på baggrund af såkaldt finansiel astrologi, gør 

opmærksom på, at der netop nu er kommet et helt andet 

fokus på alternative tilgange til investeringer. 

”I de her krisetider så oplever vi, at vi har nemmere ved 

at få folk i tale. Finanssektoren vil gerne lytte til lidt mere 

alternative tankesæt nu“, siger Henry Weingarten, chef for 

The Astrologers Fund, til Finans. 

Han påstår, at det kan læses i stjernerne, hvordan prisen på 

valutaer og råvarer som eksempelvis guld og sølv udvikler sig. 

På overfladen kan det virke grotesk, at seriøse finansfolk, 

trænet i rational og logisk tankegang, vil søge svar på udfordringer 

i deres arbejde i overtro og okkulte tanker. Og man kan 

måske undre sig over, at den finansielle sektor ikke foretrækker 

rådgivningen fra rigtige eksperter udi kunsten at investere. 

Sagen er bare, at kunderne ved, at de spirituelle rådgivere 

netop er de rigtige eksperter. Roxanne Usleman, et parafysisk 

medium i New York, har oplevet en væsentlig større trafik på 

hendes website siden krisens begyndelse. 

I løbet af den finansielle krise har hun fordoblet det ugentlige 

antal klienter. Og det er særligt klienter fra den finansielle 

sektor, der ringer. De vil have hjælp fra det hinsides til at 

placere investeringer. Det har bevirket, at 50 procent af 

hendes klienter i dag er mænd fra finanssektoren. Mange af 

klienterne har meget specifikke spørgsmål. 

”Før en session vil de vide, hvad min succesrate er, og om 

der er nogen form for garanti for akkuratesse, så man kan 

handle ud fra mine svar“, siger Roxanne Usleman. 

Branchen mangler kontrol 

Selv om der er et eksotisk skær over den spirituelle rådgivning, 

så giver finanssektorens flirt med det okkulte faktisk 

mening, påpeger Gita Johar, én af de få, der har forsket i overtro. 

Gita Johar, professor ved Columbia University i New York, 

forklarer, at netop under en krise som den nuværende så bliver 

logikken presset til det yderste for finansansatte. 

”Folk ønsker at have kontrol over deres miljø, og det er 

særligt udpræget i den finansielle sektor, der i virkeligheden 

handler om at opnå kontrol med flest muligt ydre omstændigheder. 

Men det er jo også netop, hvad branchen mangler i dag. 

Og når nu de gængse forklaringer ikke længere virker, ja, så 

kan overtro vel være lige så godt som alt muligt andet“, 

vurderer Gita Johar. 

Overtro bliver ifølge professoren en måde at genskabe 

kontrol på. 

➼ 




”Da jeg begyndte i den finansielle verden, var teknisk analyse jo 

betragtet som det rene voodoo. I dag gør alle det, og den samme 

udvikling vil vi se inden for finansiel astrologi“ 

Henry Weingarten, chef for The Astrologers Fund 

➼ 

”Ingen trives med stress, og i en presset situation er de fleste 

mennesker tilbøjelige til at acceptere overnaturlige forklaringer“, 

siger Gita Johar, der peger på, at når folk først har taget det 

første skridt, vil de typisk fortsætte. 

”Der er en form for kausalitet. Når det én gang er gået godt 

med en handel baseret på overtro, så vil man tilskrive det den 

ændrede handlemåde og så gentage det“, lyder det fra professoren. 

Daglig kamp for at beherske sig 

Troen på det overnaturlige kan også give sig til kende i mere 

uskyldige ritualer og rutiner, som giver en fornemmelse af 

tryghed. Som eksempelvis traderen, der fuldt og fast tror på, 

at snørebåndene kan have en indflydelse på dagens handler. 

I Saxo Bank, der arbejder med et af de mest stressfyldte 

områder i den finansielle sektor, nemlig handel med valuta, er 

forskellige former for overtro vidt udbredt. Valutahandlerne er 

i evig duel med deres egen psyke og markedet om at tjene 

penge på stigende kurser og slå den statistiske sandsynlighed. 

Som en tidligere ansat i Saxo Bank forklarer, så er det en 

daglig kamp at holde temperamentet i ave og følelserne under 

kontrol. Temperament kan nemlig bringe frygtede følelser som 

grådighed og frygt frem. 

”Der er en grundlæggende frygt for hybris. Man skal være 

ydmyg over for arbejdet, ellers vil det gå galt“, siger den tidligere 

ansatte i Saxo Bank, der ikke er bange for at give følelsen et navn: 

”Det er selvfølgelig ren overtro. Men jeg ser det som en måde 

at arbejde med følelserne på“, lyder det fra valutahandleren, der 

peger på, at mens handlerne udføres, er det nødvendigt med 

100 procent koncentration. 

Det medvirker til, at tradere udvikler ritualer på linje med 

sportsfolk før en vigtig kamp. 

Finansiel astrologi vil blive mainstream 

Det er svært at danne sig et præcist indtryk af, hvor udbredt 

omgangen med spirituelle rådgivere er i det finansielle miljø. 

The Astrologers Fund er ikke meget for at udlevere en 

kundeliste, fordi spirituelle metoder stadig er tabubelagt for de 

fleste virksomheder. Men fonden har ifølge eget udsagn kunder 

fra de fleste store banker. 

Henry Weingarten fra The Astrologers Fund erkender, at hans 

felt har et eksotisk skær over sig. Det betyder også, at pressen 

ofte kun lytter, når han eller kolleger kommer med sensationelle 

udmeldinger. 

”Det, jeg arbejder med til daglig, er jo udsving på få point. 

Det er der ingen, der skriver om. Men hvis jeg siger, at markedet 

vil tabe 20 procent, så lytter de. Det gør desværre, at vores felt 

får et sensationelt præg“, siger Henry Weingarten. 

Alligevel vurderer han, at hans niche, finansiel astrologi, 

vil blive mainstream på et tidspunkt. 

”Ikke om fem år, men tredive. Da jeg begyndte i den finansielle 

verden, var teknisk analyse jo betragtet som det rene 

voodoo. I dag gør alle det, og den samme udvikling vil vi se 

inden for finansiel astrologi“, siger han. 

Han peger på, at tendensen bliver forstærket, i takt med at 

mellemøstlige og asiatiske økonomier vinder frem. De er nemlig 

slet ikke skræmt over voodoo-klangen af astrologi på samme 

måde som vestlige selskaber. n 

Mennesket er forfaldent til overtro 

En gruppe forskere fra Harvard og Princeton 

Universiteterne fandt i en undersøgelse fra 2006 

frem til, at når omstændighederne var rigtige, 

så var helt almindelige mennesker forfaldne til 

overtro. Særligt stress kunne føre til overtro. Men 

samtidig påviste forskerne, at omstændighederne 

omkring overtroen skal være de rette. Forskerne 

kunne få kolleger og studerende til at tro på, at de 

havde forårsaget smerte ved hjælp af en voodoodukke. 

Men det var mest effektivt i de tilfælde, 

hvor forsøgspersonen udførte voodo-ritualer mod 

en, som de i forvejen nærede modvilje mod. 

Resultaterne blev også bekræftet i en undersøgelse 

fra Cornell og Chicago Universiteterne i 

2008. Her kom forskere frem til, at langt de fleste 

viger tilbage for at ”friste skæbnen”. Langt de fleste 

af os tror ifølge forskerne på, at vi tilskynder 

uheld, når vi frister skæbnen. Og finansfolk? 

”De er tilbøjelige til overtro for at få lidt kontrol 

tilbage”, som Gita Johar, professor ved Columbia 

University, siger. 


Spirituel jagt 

på rigdom 

Af 

Stephan Alsmann 


Et par besøg hos spirituelle finansielle rådgivere bliver en åndelig rejse for Finans’ 

reporter, der ved hjælp af hellige tal og astrologi forsøger at investere sig til rigdom 

Over de sidste to måneder har jeg været i kontakt med to 

spirituelle investeringsrådgivere på to forskellige kontinenter. 

Møderne er aftale ud fra den præmis, at de begge vidste, at 

jeg ville skrive om oplevelserne. 

Men jeg havde selvfølgelig ikke sagt, at jeg også ville 

bruge deres råd til at prøve på at blive rig. 

Min første spirituelle investeringsrådgiver hedder Henry 

Weingarten. 

Jeg møder ham på Lexington Avenue i New Yorks Midtown, 

et distrikt, der til daglig er besat af horder af finansfolk i 

jakkesæt og slips; et folk, der ikke ligner, at de har brug for 

at kigge i stjernerne efter retningen. Fra 4. sal driver Henry 

Weingarten The Astrologers Fund, der under sloganet ”Altid 

en stjernegod performance” sælger investeringsrådgivning 

baseret på astrologi til fonde, rige privatpersoner samt et 

miks af ansatte i finanssektoren. 

Henry Weingarten understreger, at hans rådgivning baserer 

sig på både teknisk og fundamentel analyse og supplerer med 

astrologi som det tredje ben. Hans virksomhed har kunder i de 

største banker, selvom han ikke vil røbe hvilke af fortrolighedshensyn. 

Henry Weingarten er glad for at påpege, at han har forud- 

➼ 



➼ 

sagt de sidste fire økonomiske kriser korrekt. Og ganske rigtigt, 

så forudsagde han i marts 2007, at der ville komme 

en global økonomisk rutsjetur. 

Gode penge i astrologi 

”Det drejer sig om markedsstemningen. Selvfølgelig kan man 

lave risikoanalyse uden astrologi, men min pointe er bare, at 

det ikke er lige så profitabelt“, siger han. 

Henry Weingarten, der kunne minde om en højrøstet high 

school-træner i American Football, afbryder interviewet hvert 

andet minut for at hamre en e-mail af sted eller vende en handel 

på hovedet. I det hele taget er min gratis rådgivningstime, 

forklædt som et interview, præget af, at Henry Weingarten 

taler som et vandfald – særligt om de hændelser, han har forudsagt 

korrekt. 

Henry studerede som ung mand i slutningen af 1960’erne 

matematik og psykologi, men samtidig interesserede han sig 

for astronomi. I 1980’erne havde hans interesse for matematik 

ført ham ind i computernes fagre nye verden. Han blev den 

første forhandler af Apple-computere i New York. Sideløbende 

blev hans interesse for matematik og astronomi rettet mod 

astrologi. 

En dag i 1987 fortalte en af hans samarbejdspartnere, der 

også var interesseret i astrologi, at børsen ville krakke seks 

måneder senere. Henry Weingarten tænkte ikke videre over 

det. Men mandag den 19. oktober fik han noget at tænke 

over. Børserne kollapsede på præcis den dag, hans partner 

havde forudsagt. ”Jeg tænkte, ’min gode gud – det kan jeg da 

også gøre!’ Jeg droppede computerne og begyndte at arbejde 

i den finansielle verden, hvor jeg brugte min viden inden for 

astrologi”, siger Henry Weingarten om det øjeblik, der skulle 

definere hans karriere. 

Investeringer efter hellige tal 

Jeg tænker det samme som Henry – det kan jeg da også gøre! 

Altså at tjene penge. Men først skal jeg have mere gratis 

rådgivning for at være helt sikker. Ind på scenen med min 

anden finansielle rådgiver, Lewis Evans. 

Lewis investerer efter hellige tal og mønstre baseret på 

den italienske middelalder-matematiker Leonardo Fibonacci. 

Jeg møder Lewis på Fibonaccis hjemmebane, et toscansk bjerg 

uden for Firenze, hvor han lejer sig ind i et gammelt kloster 

fra det 15. århundrede. Herfra laver han online konferencer 

og kurser til traders over hele verden. 

Lewis Evans er en stor bredskuldret englænder i midten 

af 40’erne. Let ludende holdning kunne antyde sløvhed, men 

hjulpet af et drenget smil og legesyge øjne udtrykker det i 

hans tilfælde blot bamsethed. 

Lewis var i midten af 1980’erne i gang med en karriere 

som ingeniør i sit eget selskab, der arbejdede med mobiltelefoner, 

før der rigtig var noget, der hed mobiltelefoner. Måske 

derfor var succesen ikke til at tage at føle på. Han blev i 

1990’erne en del af kunstnermiljøet omkring filminstruktøren 

Stanley Kubrick, som holdt seminarer i instruktørens hjem. 

Men da succesen heller ikke var så ligetil inden for kunstmiljøet, 

tog Lewis et kursus i handel med valuta, foreign 

exchange trading, forex, som det næsten altid kaldes. 

Selvtillid er påkrævet 

Hans partner, Olga Sheean, en spinkel, men muskuløs rødhåret 

irsk dame, der er spirituel healer, begyndte hurtigt at ane 

andet end bare tilfældighed i udviklingen af valutakurserne. 

”Hellige tal og mønstre” dukkede op for parrets øjne. Viden om 

de hellige mønstre, som de ser bag alle valutakursers bevægelser, 

går hundreder af år tilbage og er baseret på talrækker, 

som Lenardo Fibonacci opdagede. Parrets kendskab til de 

hemmelige tal er ikke mere hemmelig, end at alle traders i dag 

bruger Fibonacci-sekvenser. Men Lewis og Olga mener, 

at der ligger hellige mønstre bag, hvordan alting bevæger sig. 

Endog vores tanker. 

Det kræver en vis portion selvtillid at læne sig tilbage og 

tro på en større og klogere sammenhæng i universet, når der 

skal trykkes på en knap, der investerer millioner. Derfor supplerer 

parret systemet med en grundig overhaling af hele 

traderens psyke. De kalder det et opgør med ”underbevidst 

programmering”, som i grundtræk er vores dannelse fra barnsben. 

De kalder hele systemet for ”Leftbrain Trading”. 

Valutabevægelse på seks skærme 

Nuvel, mine sparepenge skulle nu placeres under kyndig overvågning. 

Først overværede jeg forskellige sessions, hvor Lewis vejledte 

valutahandlere. Rent praktisk foregår det med en analyse 

af en valutas bevægelse på seks forskellige skærme. Han 

identificerer nogle af de steder, hvor Fibonaccis koder går igen 

(han kalder dem Golden Givens). 

Lewis forklarer, at han oftest spotter dem ved særlige talbarrierer, 

som for eksempel er 56, 146, 382 og 1.000. Når 

en Golden Given opstår, så vil valutakursen hænge og dingle 

omkring én af talbarriererne. Derfra kan Lewis generere en 

forudsigelse af, hvor kursen er på vej hen ud fra Fibonaccifraktalerne. 


”Det er utroligt svært at tjene penge. 95 procent af alle nye 

valutahandlere falder igennem. Enten flipper de så ud og forlader 

branchen, eller også arbejder de sig gennem det”. 

Lewis Evans, finansiel rådgiver 

Hans største salgsfinte var, at hans system var meget mere 

enkelt end andre systemer. Den finte gik dog tabt på mig. 

Næste skridt var at tale med hans partner Olga om de ting 

i den underbevidste programmering, der holdt mig tilbage 

(for mange til at beskrive dem alle her!). 

Jeg endte med at tro på en stigende euro. Jeg syntes selv, 

at jeg havde det godt med mig selv og udsigten til min kommende 

handel. Og Henry Weingarten havde allerede hvisket i 

mit øre, at stjernerne tilsagde, at euroen ville stige. 

Under vejledning af Henry Weingartens sans for stjernernes 

stilling, Olga Sheeans anvisninger om min programmering 

og sidst, men ikke mindst, guidet af hellige mønstre og stjernernes 

stilling, skulle jeg nu forgyldes. 

Jeg var så godt som sikker på, at jeg snart kunne opgradere 

min cykel til noget mere passende til min kommende rigdom. 

Nu var det bare at vente på, at enden af regnbuen fandt mig. 

Jeg kører stadig på cykel 

Sådan gik det ikke helt. 

Jeg foretog to handler i midten af december. Jeg tabte en 

del på den første. Den anden handel fire dage senere var ligeledes 

et sats på, at euroen ville stige over for dollaren. Og det 

gjorde den ganske rigtigt ... lidt. Så jeg nåede at redde noget 

af det tabte på den sidste handel. 

Da jeg efterfølgende diskuterer min manglende succes, forsøger 

Lewis at trøste mig over et glas Chianti. 

”Det er utroligt svært at tjene penge. 95 procent af alle 

nye valutahandlere falder igennem. Enten flipper de så ud og 

forlader branchen, eller også arbejder de sig gennem det”, 

forklarer Lewis. 

Ifølge ham så er det ofte folk, der har været tradere i flere 

år, der henvender sig til ham for at få hjælp. 

”De har i årevis kæmpet for at skabe mening i det, de ser. 

Men når alt kommer til alt, så er de drevet af deres underbevidste 

programmering. Det kræver et utroligt rent sind at 

handle helt følelsesforladt og nøgternt“, siger Lewis og gør 

opmærksom på, at dele af præmissen for mit eksperiment 

var fejlagtig. 

Der skulle måske netop slet ikke have været handlet i det 

tilfælde, hvor jeg tabte penge. ”Det handler basalt set om at 

vide, hvornår man skal handle, og hvornår man skal erkende, 

at det ikke bliver i dag, at man tjener penge”, forklarer han. 

Henry Weingarten påpeger, at hans metode ikke altid er 

fejlfri, selvom den skulle kombinere det bedste og mest sofistikerede 

fra teknisk og fundamental analyse med astrologi. 

”Vi giver korrekte forudsigelser gang på gang. Ikke altid 

perfekt, men vi kan gentage succesen igen og igen”, siger han. 

Måske, men jeg kører stadig på cykel. n 

Fibonaccis hellige tal 

Fibonacci-tallene blev opdaget i det 13- århundrede af Leonardi Fibonacci, en matematiker, der er mest kendt for at udbrede 

det arabiske nummersystem, som er det, der benyttes i dag. 

I en Fibonacci-sekvens er hvert tal, efter de første to, lig summen af de to foregående. Altså, 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 

55 osv, osv ... Fibonacci-tal sværmer om det gyldne snit, og de ses i et utal af geometriske mønstre i naturen, for eksempel 

træers grene, placeringen af blade, blomsterne på en artiskok og mønstrene i en grankogle. Alle svarer til Fibonacci-tallene. 


globalt 

”At udpege syndebukke slår mig som hykleri. 

Spekulanterne handlede inden for lovens 

rammer og fulgte konsekvent den samfundsmæssigt 

anerkendte logik om profitmaksimering. 

Politikerne gør sig selv til nar, når de 

moraliserer i stedet for at bruge den demokratiske 

lovgivningsmagts tvangsret. Det er 

dem og ikke kapitalismen, der må bære ansvaret 

for at tilgodese det fælles bedste“. 

Jürgen Habermas, filosof, i Die Zeit. 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix 

bankpakkernes skjulte 

dagsorden 

De officielle argumenter for de europæiske 

bankpakker og bankredninger er at stabilisere 

og konsolidere de truede institutioner. Men 

ifølge Financial Times er der ingen tvivl om, at 

mange regeringer også håber på færre, men 

større og stærkere nationale pengeinstitutter i 

deres lande som en afledt konsekvens af pakkerne. 

Nicolas Sarkozy drømmer om en fusion 

mellem BNP Paribas og Société Générale til en 

fransk superbank. De italienske politikere så 

gerne Unicredit og Mediobanca fusioneret til 

en italiensk kolos, og i Tyskland ville en fusion 

mellem Commerzbank og Dresdner Bank og 

Deutsche Banks overtagelse af Postbank være 

vand på den politiske mølle. 

Grunden er, at de på sigt frygter konkurrencen 

fra USA’s storbanker, der i ly af krisen bli - 

ver endnu større. Og stærke nationale banker, 

vurderer politikerne, kan i højere grad beskytte 

nationale virksomheder mod udenlandsk overtagelse. 

harvard på havregrød 

Eliteuniversiteter som Harvard, MIT og Yale er 

hårdt ramte af finanskrisen. De har hver deres 

kapitalfonde, som finansierer alle udgifter lige 

fra forskning, nybyggerier og professorlønninger 

til stipendier til studerende. Formuen i 

Harvards kapitalfond, der er verdens største, 

faldt med 22 procent fra juli til november til 28 

milliarder dollar. Yale, der har verdens næststørste 

kapitalfond på 17 milliarder dollar, skal 

spare 100 millioner dollar næste år. Og MIT 

skal med sin fond på 10 milliarder dollar spare 

50 millioner. Det forventes, at mange ikke længere 

har råd til at betale for deres børns højere 

uddannelse, i takt med at universiteternes stipendier 

skrumper. 

”Det kan udvikle sig til en national katastrofe, 

hvis mange unge pludselig ikke har råd til at 

tage en højere uddannelse, selv med finansiel 

støtte“, siger Molly Corbet Broad, direktør for 

American Council on Education til dagbladet 

Information. 

ingen ordner 

til finansen 

Nytårsaftensdag offentliggjorde den britiske 

dronning, som traditionen foreskriver, den såkaldte 

Honours List - listen over, hvem der har 

fået ordener, er blevet slået til riddere eller har 

fået plads i Overhuset. 

Én gruppe brillerede ved deres totale fravær 

fra listen: bank-, forsikrings- og andre finansfolk, 

og det var efter dronning Elizabeths egenrådige 

beslutning. Ifølge BBC's The Today Programme 

havde monarken simpelthen streget 

navnene over på finansfolkene og sendt listen 

tilbage til premierminister Gordon Brown med 

en håndskrevet kommentar om, at ”Vi ønsker 

ikke at bidrage til at hædre mennesker, der har 

gjort verden dårligere for andre“. 


globalt 


Rod i spillereglerne 

Bankpakkerne har ladet hånt om EU-principperne om ensartede spilleregler for 

aktørerne i det indre marked. Det bekymrer Finansforbundets formand, Allan Bang 

Den ene bankpakke, kreditpakke og samfundspakke 

efter den anden er rullet ind over de 

europæiske lande, siden den engelske premierminister, 

Gordon Brown, i oktober sidste år lancerede 

den første egentlige pakke. Og med 

pakkerne, der skal sikre likviditet og kapital til 

en betrængt finanssektor, er der stillet betingelser. 

Pakkerne har en karakter, der bekymrer Allan 

Bang, formand for Finansforbundet og præsident 

for UNI-Europa Finans, fordi landene ikke 

har koordineret deres indsatser, og der ofte er 

en uskøn sammenblanding af kort- og langsigtede 

mål, som strider mod principperne for 

reguleringen af det indre marked. Dermed er 

den finansielle sektor blevet underkastet forskellige 

regler i de forskellige lande. 

”I EU har man ellers været meget omhyggelig 

med at sikre alle aktører samme spilleregler for 

ikke at forvride konkurrencen, og 80 procent af 

vores lovgivning på området har udspring i EUdirektiver. 

Men krisen har fået nationalstaterne 

til at hyppe egne kartofler og at galoppere i alle 

retninger – ofte har indenrigspolitikken taget 

over. Alle politiske partier skulle have noget for 

at stemme pakkerne hjem, og folkestemningen 

skulle også have nogle lunser. Derfor risikerer vi, 

at vi nu længe skal bakse med mange forskellige 

bestemmelser om for eksempel solvens, der ikke 

alene forvrider konkurrencen, men som også gør 

det administrativt besværligt at operere i flere 

forskellige lande“, siger Allan Bang. 

Han havde foretrukket, at landene havde 

nøjedes med at forholde sig til de akutte behov 

for at spænde sikkerhedsnet ud og genoprette 

tillid i form af forskellige kapitalindsprøjtninger, 

og at man havde overladt bestemmelser, der har 

karakter af en langsigtet regulering af sektoren, 

til internationale institutioner, herunder EU- 

Kommissionen. 

”Globale problemer skal løses globalt. Som 

det er nu, risikerer vi, at motivationen til at finde 

de nødvendige, fælles, langsigtede forholdsregler 

er svækket. I UNI har vi foreslået en række 

forholdsregler, hvoraf de vigtigste er øget gennemsigtighed, 

lovfastsat regulering, bedre overvågning, 

skrappere regler for kapitalkrav, gennemsigtighed 

omkring lederes aflønning, 

uafhængige kreditvurderingsselskaber, øget 

forbrugerbeskyttelse og fokus på finansansattes 

vilkår. EU-Kommissionen har været positivt 

stemt over for vores forslag, men jeg synes, at 

kommissionen har været for slap og for sent ude 

og har ladet de enkelte lande løbe med initiativet“, 

siger Finansforbundets formand og tilføjer: 

”Nu er resultatet, at der totalt mangler overblik, 

og det bliver et kæmpe arbejde først at 

finde ud af, hvad de forskellige lande har vedtaget, 

og så at komme tilbage til de bærende principper 

for det indre marked: Ensartede spilleregler 

i en sektor, der globalt er filtret sammen som 

ærtehalm“, siger Allan Bang. /ET 

Finans febaruar 2009 39

ulandsfrivillig 

Langt fra 

finanskrisen 

Efter 37 år i bankverdenen har Hanne Aaberg taget et halvt års orlov 

og er rejst til Gambia for at lave regnskaber for danske ulandsprojekter 

Tekst og foto: Helene Bagger 

Det kan godt være, at langt de fleste bankfolk verden over 

mest af alt tænker på og taler om finanskrisen, men for 

55-årige Hanne Aaberg, der har arbejdet i bankverdenen i 

37 år, fylder den ikke meget i øjeblikket. 

Vel arbejder hun stadig med penge hver dag, men hun gør 

det i meget ydmyge omgivelser i en kvælende varme – og 

hun gør det ganske frivilligt. 

Hanne Aaberg har fået seks måneders orlov fra sit job 

i Ringkjøbing Bank, og de seks måneder skal bruges til at 

opfylde to af Hanne Aabergs mangeårige drømme: At ar - 

bejde i udlandet og gøre noget nyttigt for nogle, der virkelig 

har behov for det. 

Begge disse drømme kan hun få opfyldt i Gambia, hvor hun 

– mens vi andre tænker på arbejdsløshedstal, rentetilpasning 

og mulig recession – sandsynligvis sidder i lyset fra en enlig 

pære i loftet i sit halvfærdige hus og slider med regnskaberne 

for de sponsor- og skoleprojekter, som hun er tilknyttet 

under sin orlov. 

Det kan også være, at hun laver et stykke meget mere 

praktisk arbejde eller tager billeder af nogle af de mange 

sponsorbørn til sponsorerne hjemme i Danmark. 

”I Gambia skal man nogle gange gøre tingene selv, hvis 

de skal gøres. Tålmodighed er et meget vigtigt begreb her i 

Afrika. Alt går meget langsomt, og for mig, som er vant til 

at være meget aktiv, er det virkelig en prøve“, siger Hanne 

Aaberg, da Finans’ udsendte møder hende en usædvanlig 

hed dag i slutningen af november i den landsby, hvor hun 

bor midt imellem de lokale. 

Her føler hun sig godt tilpas, og hun har ikke oplevet nogen 

ubehageligheder, selvom hendes fast tilknyttede vagtmand, 

Seco, og hans hund antyder, at det måske ikke altid er lige 

sikkert at bo uden for turistområderne i Gambia. 

Rejselyst i blodet 

Hanne Aaberg har altid haft lyst til at rejse, men en knap 

så rejselysten husbond, tre børn og en handicappet mor har 

ligesom lagt en dæmper på udfoldelsesmulighederne. 

Nu er moderen død, børnene er flyttet hjemmefra og har 

egne familier, og hendes mand Leif har bakket hende op i 

hendes drømme, som begyndte for fire år siden. 

”Her mødte jeg Anne Grethe Madsen på et loppemarked 

hjemme i Ringkøbing, og hun fortalte så begejstret om Gambia 

og de bistandsprojekter, hun har gang i hernede, at jeg bare 

måtte ud og opleve det selv“, siger Hanne Aaberg i skyggen 

fra en enlig palme mellem de halvfærdige bygninger. 

Første tur til Gambia var en charterrejse for tre år siden 

sammen med hendes mand Leif, og den tur gav Hanne Aaberg 

endnu mere lyst til at blive direkte involveret i Anne Grethe 

➼ 


Fakta om Gambia: 

› 1,6 millioner indbyggere på et areal, 

der er lidt mindre end Jylland. 

› Et af verdens fattigste lande. 

› 59 procent lever under den grænse for 

fattigdom, som FN har sat til 1 dollar 

om dagen. 

› Gennemsnitsindkomsten pr. person er 

ikke mere end 450 US dollars om året. 

› Gennemsnitslevealderen er 54 år. 

› Kun 37 procent over 15 år kan læse 

og skrive. 

› Kun 52 procent af børnene får 

mulighed for at gå i skole. 

› 90 procent muslimer og 10 procent 

kristne og naturreligiøse. 


ulandsfrivillig 

Langt fra ➼ 

finanskrisen 

”Jeg føler virkelig, at jeg gør nytte. Jeg er også helt sikker på, 

at det er sundt for mig at få lov til at prøve noget helt 

andet. At få vendt op og ned på tingene og se det hele i et 

andet perspektiv“ 

Madsens projekter, og da chefen hjemme i Ringkøbing for ikke 

så længe siden sagde O.K. til et halvt års orlov, slog Hanne 

Aaberg til. Nu skulle det være. 

Hun har nu været i Gambia i et par måneder, og selvom hun 

har svært ved at vænne sig til tempoet – eller mangel 

på samme – er hun også meget begejstret for sin beslutning. 

Hun kan se, at hendes arbejde virkelig gør en forskel for de 

børn, der er så heldige at være en del af projektet, og hun tror 

også fuldt og fast på, at projektet og andre lignende projekter 

betyder noget for Gambias udvikling på længere sigt. 

”Ingen tvivl om, at uddannelse er meget vigtig for et så 

fattigt land, så jeg føler virkelig, at jeg gør nytte. Jeg er også 

helt sikker på, at det er sundt for mig at få lov til at prøve 

noget helt andet. At få vendt op og ned på tingene og se det 

hele i et andet perspektiv“, siger Hanne Aaberg, som kun kan 

opfordre alle til at søge orlov, hvis der virkelig er noget, de 

brænder for at prøve. 

”Ja, og jeg kan også kun opfordre cheferne til at sige ja, 

for de får helt sikkert nogle mere positive medarbejdere tilbage 

igen efter endt orlov“, siger Hanne Aaberg, som selvfølgelig 

synes, at opholdet i Gambia er en enorm omvæltning. 

Hun kommer mest af alt til at savne sin mand, som hun 

ikke kommer til se igen før til april, men også han kan helt 

–sikkert se frem til at møde en hustru ladet op med ny energi, 

når foråret og Hanne Aaberg vender tilbage til Danmark. n 


Bankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

En sparebus fra Ludvig Kraghs 

Karrosserifabrik i Horsens. 

Pigen på billedet er Kraghs 

datter, Else, som i dag er 

ansat i Sydbank i Horsens. 

Bankbussen kommer 

Bankbusser var et våben i 1960’ernes bankkrig. I den hårde kamp om kunderne gjaldt det 

om at være synlig. Derfor sendte man bankbusser ud til de små lokalområder 

Der var krig om kunderne i 1960’erne. Det har der været lige siden, 

men det var noget nyt dengang. Årsagen var lønkonti, som gav pengeinstitutterne 

et helt nyt forretningsområde og danskerne en helt 

anden og hyppigere omgang med banken eller sparekassen. 

En af måderne at skaffe kunder på var gennem synlighed. Derfor 

steg antallet af filialer kraftigt. Men på landet var befolkningstætheden 

mange steder for lav til, at man kunne oprette en egentlig filial. Her blev 

en kørende filial en hyppigt benyttet løsning. 

De første bank- og sparebusser rullede ud på de danske landeveje i 

slutningen af 1950’erne, og ikke mange år senere kunne fænomenet 

opleves i omegnen af næsten alle større danske byer. Bussen havde 

en fast rute med faste holdepladser til bestemte tidspunkter. Bussens 

indre synede som en miniudgave af en rigtig filial med skranke, skrivebord 

og en bænk til ventende kunder. De største bankbusser havde 

tillige en køkkenafdeling, en boks samt et mødelokale/frokoststue. 

Typisk blev bussen betjent af to-tre personer, hvor lederen tituleredes 

”filialbestyrer“. Når bussen ankom til holdepladsen ved Brugsen 

eller forsamlingshuset, kunne kunderne gøre de samme ærinder som i 

en hvilken som helst anden filial. Personalet modtog indskud, udbetalte 

penge, modtog checks og terminsydelser. 

Man kunne også indsætte værdier til opbevaring i boksen, ligesom 

man kunne købe og sælge rejsevaluta. Var det nødvendigt, kunne 

medarbejderne opnå kontakt med banken inde i byen via radio. 

For kunderne blev bankbussen et fast holdepunkt i det lokale liv. 

Folk stod gerne i kø, når bussen kom, og ikke alle kunne eller måtte 

være i bussen på samme tid. Køkulturen måtte overholdes, og bankbussen 

var derfor også et socialt indslag i dagligdagen, hvor folk mødtes 

og fik en snak. Medarbejderne blev desuden en del af det sociale 

liv, da de kendte kunderne godt og lyttede til stort og småt fra livets 

gang i det lille samfund. 

Bankbusserne er nu historie. De blev overhalet af udviklingen. Landområderne 

blev med årene mere og mere affolket, og de, der blev 

boende på landet, oplevede, at det lokale butiksliv og arbejdspladserne 

forsvandt sammen med bankbussen. Internettet og muligheden for 

homebanking satte sidste søm i kisten. 

I udlandet fandtes fænomenet også, og blandt andet i Tyskland 

og Holland kører der stadig rullende filialer rundt. I Danmark kørte 

den sidste bankbus i garage i 2003. Det var på Mors. 

Man kan dog stadig opleve en bankbus her i landet. På Dansk 

Pengemuseum i Horsens kan man i sommerhalvåret se det, der i 

1980’erne var kendt som intet mindre end Nordens største bankbus. 

Denne 12 meter lange bus havde sine daglige ture i Silkeborgs omegn 

indtil midten af 1990’erne. Bankbussen er helt intakt og køreklar, 

og den er det eneste eksisterende vidnesbyrd om dette lille charmerende 

stykke bankhistorie. n 

Finans januar 2009 43

nedsat hørelse 

Ved en teknisk fejl faldt en del af teksten ud af artiklen herunder, da den blev Bragt i Finans nr. 1 2009. Derfor bringes artiklen igen – og nu i sin fulde længde. 

Lad mig få 

røde 

høreapparater 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Tao Lytzen og Jasper Carlberg 

Myten om døv og dum lever i bedste velgående og er måske årsag til, at 

mennesker med dårlig hørelse også går stille med deres usynlige handicap. 

”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater“, siger Sanne 

Lauridsen fra Danske Bank, der har brugt høreapparat i over 20 år 

Rigtig mange mennesker er halvdøve, uden at de selv er klar 

over det eller vil erkende det. Til trods for at op mod hver 10. 

har høreproblemer på jobbet, så er dårlig hørelse forbundet 

med tabu. Undersøgelser viser, at der kan gå år, fra man 

erkender et høretab, til man får et høreapparat. 

Torben Dahl Tranberg er rådgiver i Morsø Sparekasse og en 

af de 800.000 danskere, som anslås at have nedsat hørelse. 

At der var noget galt med hørelsen, begyndte at gå op for 

Torben Dahl Tranberg, da han var omkring 39 år. Når personalet 

sad til morgenmøder i banken, og han ikke kunne se 

munden på dem, der havde ordet, var det umuligt at høre. 

Hjemme i familien havde de evindelige diskussioner om, 

hvor højt fjernsynet skulle køre. 

”Var jeg til fest, blev jeg somme tider lidt indelukket, for 

lige pludselig rablede det hele sammen i én kraftig lyd. Stemmerne 

blev bare støj, og jeg fik intet ud af samtalerne“, 

fortæller Torben Dahl Tranberg. 

I jobbet som vurderingsmand for Totalkredit er Torben Dahl 

Tranberg ude og se på kundernes huse. Også det blev pludselig 

vanskeligt, når han gik med sin blok og tog notater: 

”Der går man typisk ved siden af hinanden og ser på 

huset, men det blev sværere og sværere at høre, når jeg ikke 

kunne se direkte på folks ansigter, når de gav mig tallene for 

varmeforbruget. Så jeg måtte erkende, at jeg havde et høreproblem“. 

Ørelægen fandt ikke nogen fysisk forklaring på, hvad der 

havde kostet hørelsen hos Torben Dahl Tranberg, der hverken 

har været jæger eller kørt på udboret knallert eller misbrugt 

fyrværkeri. Der var heller ingen arvelige eller familiære tilfælde 

af høretab. Torben Dahl Tranberg har problemer med 

de høje toner og mellemtonerne, hvilket betyder, at der i en 

samtale er kombinationer, som gør, at han ikke opfatter de 

rigtige tal i et kontonummer. 

Usynligt handicap 

Et høretab kommer ofte langsomt snigende og kan være 

svært selv at blive opmærksom på, fordi man ubevidst vænner 

sig til situationen. Da Socialforskningsinstituttet (SFI) i 

2006 undersøgte betydningen af nedsat hørelse blandt de 

50-64-årige, viste det sig, at selv om hørehæmmede ikke 

selv mener, at hørelsen spiller nogen nævneværdig rolle i forhold 

til deres arbejdsliv, er der områder, hvor hørehæmmede 

skiller sig ud i forhold til normalt hørende. Mennesker med 

høreproblemer oplever et dårligere socialt arbejdsmiljø og en 

dårligere relation til ledelsen, ligesom de er mere psykisk 

udmattede, når de kommer hjem. 

”Selv om man erkender at have et høreproblem, er mange 

ikke klar over betydningen for deres arbejdsliv. Det er svært at 

følge med i den sociale småsnak ved frokostbordet. Jo flere 

bemærkninger man går glip af, jo mere er man hægtet af 


Uhørt 

› Blandt de 50-64-årige har 13 procent en målt kraftig eller moderat hørenedsættelse 

› 27 procent har svært ved at følge med i en samtale, når flere er samlet 

Kilde: SFI 

➼ 


nedsat hørelse 

Lad mig få 

røde 

høreapparater 

Sanne Lauridsen. 

Torben Dahl Tranberg. 

➼ 

socialt. Derfor har en hørenedsættelse en indirekte betydning 

for folks beslutning om at forlade arbejdsmarkedet. Hørenedsættelsen 

forringer arbejdslivet, men man er ikke nødvendigvis 

klar over dette“, siger sociolog Vibeke Tornhøj Christensen, 

der står bag undersøgelsen ”Uhørt“. I undersøgelsen fra SFI 

skønnes det, at høreproblemer blandt de 50-64-årige hvert 

år koster samfundet op mod 2,7 milliarder kroner i tabt 

arbejdsproduktion. 

Søren Dalmark, formand for Høreforeningen, som er en 

organisation med 10.000 medlemmer, fremhæver, at høreproblemer 

er et usynligt handicap, og på arbejdspladsen har 

kollegerne en tendens til at glemme det. 

”Det er et tabu, fordi alle betragter det at høre dårligt 

som et alderdomstegn som hos gamle tante Møhge“, siger 

Søren Dalmark, der foreslår regler for samtalen: 

”På arbejdspladser bør man have en samtaleetik. Hvis 

man hører dårligt, er det især svært, hvis flere taler samtidig. 

Samtaleetik er sådan set bare at lade være med at tale i munden 

på hinanden og huske at kikke på den, du taler til, og huske 

at holde hånden væk fra munden“, understreger Søren Dalmark, 

hvis forening har uddannet høreguider, som tager ud på 

arbejdspladser, som er interesseret i at høre om hørelse. 

I dag har Torben Dahl Tranberg høreapparat på begge ører, 

men selv med høreapparat er der stadig flere ting, der generer: 

”Især hvis du hvisker. Når du hvisker, kommer der så mange 

s’er, der får det hele til at gå ud i en enkelt lyd, så jeg simpelt 

hen intet kan høre. Man skal bare tale lavt“, siger Torben Dahl 

Tranberg, der også har været tillidsmand i Morsø Sparekasse 

siden 1998, der er parat med et råd til andre, der hører dårligt 

– se at få det tjekket: 

”Det er jo ikke et problem at have et handicap, der kan 

afhjælpes. Man er for dum, hvis man ikke tager imod“, siger 

Torben Dahl Tranberg, der selv har høreapparater på begge 

ører. 

Du virker meget normal 

Udviklingen inden for høreapparater er gået forrygende stærkt 

til glæde for Sanne Lauridsen, der er ansat i Danske Bank og 

fik sit første apparat, da hun var 29 år. Hun har en medfødt 

hørenedsættelse på begge ører, der bliver værre med årene: 

”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater, 

så man kunne se det. Men det laver man kun til børn“, siger 

Sanne Lauridsen og tilføjer, at folk med briller ikke kunne finde 

på at skjule det. 

En brille er for at hjælpe, mens man opfattes som døv 

og dum med høreapparat. Folk tror, at man er dum, når man 

hører forkert: 

”Hvis du vidste, hvor mange der har sagt, når jeg fortæller, 

at jeg bruger høreapparat: Gud du er da ikke ret gammel! Og så 

den anden kommentar: Du virker da egentlig meget normal!” 

Sanne Lauridsen er it-uddannet og sad i 15 år som itudvikler 

i Danske Bank, indtil hun begyndte at køre ud og 


Hørefakta 

› 800.000 danskere har problemer med hørelsen 

› Hver 10. på arbejdsmarkedet har høreproblemer 

› Omkring 300.000 danskere har et høreapparat, 

men mange bruger det ikke 

Kilde: Høreforeningen 

hjælpe kunderne med at installere systemerne. Men i takt med 

udviklingen af især netbank bliver den meste support klaret 

over telefonen. Det var Sanne Lauridsen jo lidt bekymret for, 

så hun gik op til sin hørepædagog på Høreinstituttet, der sørgede 

for hjælpemidler, og at hun fik teleslynge indbygget i sit 

headset. 

”Når man bruger en teleslynge, så fornemmer man ikke alt 

det, der sker rundt omkring i rummet, og når jeg ikke hører 

det, går jeg glip af den vigtige smalltalk i krogene, men det er 

et generelt problem for hørehæmmede. Det fanger vi bare 

ikke“, siger hun og forklarer: 

”Når jeg sidder med teleslynge, hører jeg stort set kun det, der 

kommer gennem højtalerne. Hvis jeg er i biografen, hører jeg 

ikke, at folk griner eller rasler med slikposen. Omvendt hører 

jeg ikke, hvis jeg er den eneste, der sidder og griner“. 

På jobbet i Danske Banks callcenter i Århus, hvor hun også 

var tillidsmand, fik hun al den støtte og hjælp, hun havde 

brug for. Sanne Lauridsen, som i dag er tillidsmand på fuld tid i 

Danske Kreds, har altid oplevet at have indflydelse på sit 

arbejde, og at der er blevet taget hensyn til hende. 

”Jeg har aldrig følt mig truet på mit job, men jeg tænker da 

over, om jeg kan blive ved med at holde til det her, og hvad 

sker der med hørelsen fremover. Kan jeg blive ved med at klare 

mig med en teleslynge?” 

Men drillerierne slipper man ikke helt for: 

”Nogle gange bliver jeg ked af det. Hvis jeg er træt og for 

tredje gang hører den der: Kan du ikke bare høre efter. Det er 

ikke altid lige sjovt“. 

Også Sanne Lauridsens far er hørehæmmet, ligesom hendes 

søn fejler det samme. Men især de unge er virkelig belastet 

af et hørehandicap: 

”Min søn siger, at det ikke er let at score piger, når man 

har høreapparat på“, siger Sanne Lauridsen, der er aktiv i 

Høreforeningen. n 

...KARRIEREN 

...FORANDRING 

...LIVET 

RÅD TIL 

AT VÆLGE... 

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. 

Vi er der for dig, når problemerne opstår. 

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet 

og hjælp til at komme videre i karrieren. 

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. 

www.ftf-a.dk 


ekruttering 

flere it-medlemmer 

i forbundet 

Antallet af medlemmer med it-job er vokset med 53 procent siden 2001, men Finansforbundet 

bør være det naturlige fagforeningsvalg for endnu flere it-ansatte i finanssektoren, mener 

næstformand Kent Petersen. Etableringen af IT-klubben har styrket forbundets it-profil markant 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

De vrimler frem alle steder i bankerne. It-folk er blevet en 

central del i finanssektoren, og deres evner er en kernekompetence 

i moderne bankdrift. Det kan også mærkes i Finansforbundet. 

Der er 5.139 medlemmer af IT-klubben i forbundet, 

og tallet vokser. Men selv om hver tiende af de knap 

55.000 medlemmer af Finansforbundet kan kategoriseres 

som it-medarbejdere, er det ikke tilfredsstillende for næstformand 

Kent Petersen. 

”Det fremgår af § 1 i vores vedtægter, at vi vil organisere 

alle, der har relation til finanssektoren. 

Der er 8-9.000 it-folk, der arbejder under FA, men vi har 

endnu ikke den samme organisationsgrad blandt it-folk, som 

vi har hos almindelige bankfolk“, siger Kent Petersen. 

80 procent af bankfolkene er medlemmer af Finansforbundet, 

og hvis organisationsprocenten var den samme for itansatte 

i finanssektoren, burde forbundet allerede nu have 

6.000-7.000 it-medlemmer. 

Kent Petersen er overbevist om, at antallet af medlemmer 

med it-job vil stige væsentligt i de kommende år. Både fordi 

antallet af it-folk i finanssektoren med stor sandsynlighed 

vil stige, og fordi Finansforbundet vil være et meget attraktivt 

alternativ for de it-medarbejdere, som i dag er organiseret i 

andre forbund. 

”Vores styrke er at lave gode overenskomster. Den høje 

organisationsprocent giver os en stor fordel i forhandlingerne 

med arbejdsgiverne. Senest har vi i 2008 indgået en overenskomst 

for it-folkene hos IBM, som er klart bedre end den 

eksisterende aftale, der var indgået mellem HK/Samdata og 

IBM”, siger næstformanden i Finansforbundet. 

Behov for mere it-politisk slagkraft 

Rekruttering af nye medlemmer er blandt de ti politiske indsatsområder, 

som Finansforbundets landsmøde i oktober 

2008 vedtog at prioritere i den kommende periode. Og der er 

som allerede nævnt et stort uudnyttet medlemspotentiale 

blandt it-medarbejdere. En undersøgelse fra PBS – foretaget 

af den faglige personaleforening – viste, at kun 54 procent af 

medarbejderne er medlem af Finansforbundet. 

Hvis Finansforbundet i stadig større grad også skal være 

et it-forbund, kræver det dog, at man både organisatorisk 

og politisk styrker sig. Eksempelvis skal der være flere tilbud 

målrettet it-medlemmer, end der er i dag. Og politisk bør 

forbundet være mere synligt på it-området. 

”Vi skal bestemt komme med flere politiske udmeldinger 

på it-området. Den teknologiske infrastruktur er et af de 

vigtigste områder i samfundet, men vi deltager i dag ikke 

tilstrækkeligt i debatten. Det skal vi helt sikkert blive bedre 

til“, mener Kent Petersen. n 


nyt fra 

it-klubben 

Stor medlemsfremgang 

for IT-klubben 

2001: 3.353 

2002: 3.777 

2003: 3.966 

2004: 4.106 

2005: 4.228 

2006: 4.412 

2007: 4.485 

2008: 4.742 

2009: 5.139 

(Kilde: Finansforbundet) 

Fakta 

om IT-klubben 

IT-klubben er Finansforbundets faglige fællesskab for itmedlemmer. 

Det betyder, at medlemmerne har et forum 

hvor deres it-faglighed og de it-faglige problemstillinger 

kan bringes til debat. 

It-klubben blev dannet efter landsmødet i 2006, fordi 

Finansforbundet fandt det nødvendigt at lave et fagligt 

fællesskab for it-ansatte. Ikke mindst på grund af, at 

mange it-ansatte lander i virksomheder, der ikke lever op 

til Finansforbundets overenskomster for området. Derudover 

har der i perioder været nedskæringer på it-området, 

en oplevelse af forældede og ikke-ajourførte kompetencer 

samt en del medlemmer, der har oplevet sig tæt på 

fratrædelsessituationer. 

På baggrund af den stigende internationalisering på itområdet 

er IT-klubben også med, når Finansforbundet 

arbejder internationalt. 

Formand for IT-klubben er Steen Lund Olsen fra Danske 

Kreds. 

It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle 

sektor – og en stadigt voksende del af Finansforbundets 

medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets 

betegnelse for de aktiviteter, som 

forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben 

er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it 

kan deltage i aktiviteterne. 

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. 

PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES 

IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET 

OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. 

Få opdateret din it-faglige viden på IT-klubbens 

gå- hjem- møder. 

IT-klubben har indledt et samarbejde med Microworld Gruppen 

omkring afholdelse af en række faglige gå- hjem -møder. 

Microworld uddanner årligt over 2.000 it-teknikere og mere 

end 3.000 it-brugere gennem instruktørbaseret undervisning, 

e-learning, selvstudier eller via deres unikke Blended Learning 

-kurser. På 2 gå- hjem- møder i Mmaj kan du gratis høre 

Microworlds erfarne undervisere fortælle om forskellige 

aktuelle it-emner. 

4. maj 2009 kan du høre lidt mere om, hvad der egentlig 

er det nye ved Windows Vista og Office 2007- pakken. 

Her kan du bl.a. høre om: 

• Windows Vista: De nye forbedringer i sikkerhed, mobilitet og 

produktivitet. 

• Nye funktioner i Office 2007, såsom Office-knappen, båndet, 

kommando-faner, kontekst-faner, dialogboks-åbnere, værktøjslinjen 

hurtig adgang, gallerier, hurtigt valg af visninger og 

indstillinger af statuslinjen 

• Ændringer i Word, Excel, Powerpoint og Outlook 

27. maj 2009 kan du blive introduceret til Microsoft Windows 

Server 2008 

Her kan du bl.a. høre om: 

• Terminal Server: Hvad kan den nye Terminal Server? 

• Hyper-v: Hvordan ser det indbyggede virtualiseringsværktøj 

ud? 

• Server Core: Hvad er Server Core, og hvad kan den bruges til? 

• AD: Hvilke nye muligheder ligger der i AD? 

• Certificeringer: Det nye certificeringstrack og præsentation af 

kurser 

Begge gå- hjem -møder afholdes hos Finansforbundet, Applebys 

Plads i København. Deltagelse i gå- hjem -møderne er gratis. Du 

kan læse mere og tilmelde dig på www.finansforbundet.dk/it. 


spørgehjørnet 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at 

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der 

vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Klage over Arbejdsskadestyrelsens 

afgørelse 

Jeg kom til skade med mit knæ, da jeg faldt 

ned af en trappe på min arbejdsplads. Arbejdsskadestyrelsen 

har tilkendt mig en godtgørelse 

for mén på otte procent og givet afslag 

på tab af erhvervsevne. Jeg er ikke tilfreds 

med afgørelsen om tab af erhvervsevne. Kan 

der ske noget ved at klage? 

Trainee – 

indmeldelse i a-kasser 

Jeg forventer at afslutte min uddannelse som 

finansøkonom i slutningen af juni 2009. Umiddelbart 

herefter er det planen, at jeg skal 

fortsætte som trainee. 

Hvornår anbefaler I, at jeg melder mig ind i 

a-kassen/FTF-A? Og hvordan melder jeg mig 

ind? 

Vi anbefaler, at du melder dig ind via FTF-A’s 

hjemmeside www.FTF-A.dk. Hvis du gør det, 

træder tidspunktet for din indmeldelse i kraft 

med det samme, fordi FTF-A elektronisk registrerer, 

hvornår vi får din indmeldelse. 

Venlig hilsen 

Bodil Rheder, konsulent i FTF-A Kontakten 

Venlig hilsen 

Lilia Nielsen 

Svar 

Det er Ankestyrelsen, der er klageinstans på 

arbejdsskadeområdet, og de er ikke bundet af 

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. 

Ankestyrelsen kan vælge at se på den samlede 

afgørelse, det vil i din situation sige at se 

på både mén og tab af erhvervsevne, hvis der 

er særlig grund til det. Ankestyrelsens vurdering 

kan altså både gå i opadgående og nedadgående 

retning, hvis de ikke er enige. 

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. 

Ellers er du velkommen til at kontakte 

Finansforbundets socialrådgivere. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl, socialrådgiver 

Venlig hilsen 

P. Mikkelsen 

Svar 

For at opnå de særlige dimittend-rettigheder 

skal du melde dig ind i a-kassen/FTF-A, senest 

to uger efter du afsluttede din uddannelse 

som finansøkonom. Det er ikke nok, at du har 

afleveret indmeldelsen i Finansforbundet, 

inden tougers fristen er udløbet. Det afgørende 

er, at FTF-A har fået den! 

Eftersom du afslutter en erhvervsmæssig 

uddannelse på mindst 18 måneder, kan du 

blive optaget som nyuddannet (dimittend) og 

dermed opnå særlige dimittend-rettigheder. 

Af særlige dimittend-rettigheder kan blandt 

andet nævnes dagpengeret, én måned efter 

du har afsluttet din uddannelse som finansøkonom. 

Normalt har man først dagpengeret 

efter et års medlemskab. Ligesom du også 

opnår ret til feriedagpenge – det nøjagtige 

antal afhænger af, hvornår du dimitterer. 

Tjenesteattest 

ved fratrædelse 

Jeg fratrådte i banken den 1. november 

2008. 

Nu er jeg kommet i tanke om, at jeg ikke 

har fået nogen anbefaling eller udtalelse fra 

min tidligere arbejdsgiver. Jeg vil derfor 

spørge, om det ikke er normalt, at man mindst 

får en tjenesteattest, som anfører, hvor længe 

jeg har været ansat, og hvad jeg har beskæftiget 

mig med. Det fik jeg, da jeg for flere år 

siden skiftede job. 

Venlig hilsen 

Mikkel Hansen 

Svar 

Per 1. juni 2008 blev der foretaget en ændring 

i funktionærloven, som bevirkede, at § 17 om 

tjenesteattester blev ophævet. 


spørgehjørnet 

Bente Knudsbøl, 

socialrådgiver 

Ifølge den tidligere § 17 havde funktionæren 

til enhver tid ret til at få bekræftet: 

• i hvilket tidsrum tjenesteforholdet havde 

varet 

• hvilket arbejde funktionæren hovedsagelig 

havde været beskæftiget med 

• hvilken løn funktionæren havde oppebåret 

og 

• i tilfælde af opsigelse – på begæring 

oplysning om årsagen til afskedigelsen. 

Denne ret har funktionæren altså ikke længere, 

men i § 2, stk. 7, punkt 3 er der indsat 

følgende: 

”På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren 

skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen“. 

Venlig hilsen 

Kurt Wahl, faglig konsulent 

Stress efter stort 

arbejdspres 

Jeg er sygemeldt på grund af stress efter en 

periode med et meget stort arbejdspres. Jeg 

går til psykolog og er også i kontakt med min 

egen læge, som har talt om at anmelde min 

sygdom som arbejdsskade. Jeg er usikker på, 

hvad jeg skal gøre, og kunne godt bruge noget 

mere viden. Er det noget, Finansforbundet kan 

hjælpe mig med? 

Venlig hilsen 

E. Johannesen 

Svar 

Stress er desværre et stigende problem, også 

blandt ansatte i finanssektoren. Psykiske skader 

kan anmeldes som erhvervssygdom, hvis 

de opstår, efter at man har været udsat for 

en bestemt påvirkning over længere tid. Din 

læge har pligt til at anmelde skaden, hvis han 

formoder, at din sygdom skyldes arbejdet, 

men du kan også selv anmelde skaden. Skaden 

skal anmeldes, senest et år efter at du har 

fundet ud af, at sygdommen kan skyldes 

arbejdet. 

Vi har samlet en række spørgsmål og svar i 

en FAQ om arbejdsskader, som du kan finde på 

finansforbundet.dk under Løn & Arbejde. 

Samme sted finder du også en temaside med 

nyttig information om stress. 

Som medlem af Finansforbundet kan du 

desuden kontakte forbundets socialrådgivere 

om råd og vejledning om din arbejdsskadesag. 

Endelig kan du også finde nærmere information 

om psykiske arbejdsskader på ask.dk. 

Venlig hilsen 

Birgit Larsen, socialrådgiver 

Birgit Larsen, 

socialrådgiver 

Bodil Rheder, 

konsulent i FTF-A Kontakten 

Kurt Wahl, 

faglig konsulent 


a jour 

meddelelser 

nyheder 

servicetilbud 

90 stressvejledere er uddannet 

Finansforbundets stressvejlederuddannelse, som i samarbejde med Center for 

Stress og Trivsel udbydes til tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledere, er 

meget populær. Det første år har tre hold a 30 deltagere gennemført uddannelsen, 

og der har været lange ventelister for at komme med. Og samme tendens er der 

udsigt til på de to hold, der er fastlagt i 2009. Allerede før tilmeldingsfristen til 

forårsholdet udløb den 19. januar, oversteg antallet af tilmeldte antallet af pladser 

på uddannelsen. 

”Det er positivt, at vi med stressvejlederuddannelsen har ramt noget, som der 

virkelig er stor efterspørgsel efter. Men samtidig er det et udtryk for noget 

negativt, at der er store problemer med stresshåndteringen ude i virksomheden“, 

siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. 

Hidtil har især tillidsmændene stormet til stressvejlederuddannelsen, men nu er 

der også venteliste for ledere, hvilket Michael Budolfsen betegner som ekstremt 

positivt. 

”Det er et tegn på, at flere virksomheder tager stressproblemerne alvorligt“, 

mener han. 

Rift om styrk dig selv-kurser 

Tilmeldingsfristen til forårets kurser var den 30. 

november 2009. Umiddelbart derefter blev alle 

kursuspladser fordelt efter princippet ”de, der endnu 

ikke har deltaget i et Styrk dig selv-kursus, har førsteret“. 

Alle kurser er fyldt op, undtagen ”Din fremtid 

og dig – karriereudvikling for it“, som foregår på 

det nye Hotel Opus i Horsens den 24.-26. april, 

og ”Voksenlivkurserne“, hvor der stadig er ledige 

pladser på begge de udbudte datoer. 

Kursustilmeldingen er dog stadig åben, så det er 

muligt at blive skrevet på venteliste til kurserne. Vi 

oplever desværre ofte at de, der har været heldige 

at få tilbudt en plads, melder fra igen – også med 

relativ kort varsel – hvilket så kommer medlemmer, 

der har valgt at blive skrevet på ventelisten, til gode. 

Læs mere om kurserne på finansforbundet.dk under 

kurser & karriere. 

Dette forår er der to nye kurser på programmet: 

”Spis sundt uden at lave mad“, som er målrettet 

singlemænd. Dog har det vist sig, at behovet ikke 

kun er mænds. Der er også rigtig mange kvinder, 

der har ønsket at komme på kurset, der har Per 

Brændgaard Mikkelsen og vores egen konsulent 

Anne Tellerup som undervisere. I modsætning til 

kurset Livsstil, hvor vi selv går ud og høster årstidens 

friske afgrøder og bliver vejledt i, hvordan de 

bedst og sundest kan anvendes, handler dette kursus 

om, hvordan man hurtigst muligt kan slippe om 

ved måltiderne – og stadig leve sundt. Der er også 

gode tips til dem, der ønsker at smide de ekstra 

julekilo igen. 

”Det samarbejdende menneske“, der primært 

foregår udendørs, har fokus på individet i samarbejdet 

– hvordan reagerer du, når du møder bestemte 

mennesker, og hvordan kan det bruges med fordel i 

team? Netop dette sidste aspekt er formentlig årsagen 

til, at mange har valgt at melde sig til kurset 

sammen med kolleger. 

2009 

STYRK DIG SELV 

KURSER FORÅR 

NYHEDER 

17 

DET SAMARBEJDENDE 

MENNESKE 

 

 

 

 

18 

SPIS SUNDT UDEN AT 

LAVE MAD 

 

 

 

1 

67467_Styrk Dig Selv 10.indd 1 22/10/08 12:50:05 


Ændret struktur for det 

politiske arbejde 

Som udgangspunkt er politisk arbejde ikke stationært. Politiske udvalg nedsættes, 

når der er et bestemt behov for det. I Finansforbundets regi betyder det, at 

de syv politiske ansvarsområder – eller udvalg om man vil – som man har arbejdet 

med i landsmødeperioden 2006-2008, nu er blevet reduceret til fem. Det 

er sket efter en diskussion om, hvordan man bedst arbejder med de ti politiske 

indsatsområder, som landsmødet i oktober 2008 vedtog. 

Forbundets hovedbestyrelse har besluttet at droppe ansvarsområdet KOP 

(Kommunikation og politisk påvirkning) med den begrundelse, at udvalget 

har fået afsluttet tre store og afgørende opgaver i perioden 2006-2008: Udvikling 

og implementering af en ny visuel identitet i forbundet, udvikling af en fælles 

kommunikationsstrategi samt udvikling af en strategi for politisk påvirkning. 

Desuden har man besluttet at lægge de to hidtidige selvstændige ansvarsområder 

MTM (Merværdi til medlemmerne) og Profession tillidsvalgte sammen til 

et ansvarsområde. Begrundelsen er dels, at der i Profession tillidsvalgte har ligget 

en masse driftsopgaver, som bør udskilles til en sekretariatsopgave. Dertil 

kommer, at begge ansvarsområder handler om forholdet mellem forbund og 

medlem. Navnet på det nye ansvarsområde er endnu ikke bestemt. 

De øvrige fire politiske ansvarsområder SVOR (Sektorvilkår og -rammer), 

arbejdsliv, BOV (Beskæftigelse og velfærd) samt Kompetenceudvikling fortsætter 

uændret. 

Fuldtids- eller deltidsforsikret i FTF-A 

Når din arbejdstid er over 30 timer, skal du være fuldtidsmedlem af Finansforbundet. 

Er arbejdstiden derimod 30 timer eller derunder, skal du være deltidsmedlem. 

Du har samme rettigheder, uanset hvilket medlemskabstype, du har. 

Det eneste, der ændrer sig, er det kontingent, du skal betale. Fuldtidsmedlemmer 

betaler 225 kr. om måneden, og deltidsmedlemmer betaler 112,5 kr. om 

måneden. 

Medlemskabet af Finansforbundet har ingen indflydelse på din ret til dagpenge 

og/eller efterløn. 

I FTF-A kan du være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. 

Hvis du er fuldtidsforsikret, behøver du ikke at lade dig deltidsforsikre, når du 

går ned i tid. Også selv om arbejdstiden kommer under 30 timer. Spørgsmålet er 

så, hvad du kan få i dagpenge eller efterløn. 

For at opnå maksimal dagpenge og efterløns sats, skal du: 

› have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 24,7 timer 

› have en månedlige løn på mindst 19.000 kr. (sats for år 2009) 

› kunne og ville være fuld til rådighed for arbejdsmarkedet, 

både ved overgangen til dagpenge og/eller efterlønnen 

Med hensyn til efterlønnen gælder det, at hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet 

og opfylder 2 års reglen, får du ret til en efterløn, der svarer til den højeste 

dagpengesats, og et mindre fradrag for dine pensioner. Du opfylder 2 års reglen, 

når du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år, og lønarbejde i mindst 3.120 

timer, inden du overgår til efterlønnen. 

Generalforsamling nykreds 

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 2. maj 2009, kl. 9.00 på 

Hotel Koldingfjord. 

I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar 2009 34 ledige og hvilende 

medlemmer vælges 3 delegerede. 

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden 

i hænde senest fredag den 20. februar 2009. Såfremt der indkommer flere end 

3 forslag til delegerede, vil kredsen foranledige afholdt valg. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, må være 

formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

Venlig hilsen 

NYKREDS, Bestyrelsen 

GENERALFORSAMLING I KREDS syd 

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling fredag den 20. marts 2009 

kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding. 

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelsen om kKredsens virksomhed i det forløbne år 

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

– fra bestyrelsen 

– fra medlemmerne 

6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 

7. Valg 

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter, når der 

er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en 

af de virksomheder, der allerede er repræsenteret med de maksimale 

• 3 bestyrelsesmedlemmer. 

• 2 revisorer 

• 1 revisorsuppleant 

8. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 

senest 3 uger før generalforsamlingen. 

Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 7000 Fredericia. 

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, tilmeldingsblanket m.v. vil 

senest medio februar 2008 blive fremsendt til kKredsens medlemmer. Generalforsamlingen, 

som er en delegeretforsamling, er åben for alle medlemmer, 

dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret. 

Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede blandt kKredsens ledige og 

hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte. 

Før generalforsamlingen vil der være mulighed for en sandwich. Efter generalforsamlingen 

er der middag og underholdning ved Lars Lilholt. Der vil blive tilbud 

om overnatning. 

Venlig hilsen 

Kreds Syd, Bestyrelsen 

GENERALFORSAMLING 

I kredsene 


Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, 

hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne 

er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. 

alle netværksgrupper 

Sort sol 

1. og 2. april arrangeres en tur for ledige i hele landet til 

sort sol i Sønderjylland. På turen vil vi besøge Trapholt i 

Kolding samt opleve sort sol, og indkvartering vil være på 

Rudbøl Grænsekro. På 2.-dagen vil vi køre langs Vadehavet 

mod Ribe, og undervejs vil der være mulighed for at se 

blandt andet Schackenborg Slot og Højer Sluser. Endvidere 

vil en arbejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet informere 

om aktuelle emner. 

For at få en idé om, hvor mange der kunne have lyst til 

at deltage i dette arrangement, vil vi gerne have en forhåndstilmelding 

til Susanne Skov, ss@finansforbundet.dk 

senest den 16. februar. I Finans nummer 3 kan man læse 

mere om programmet til dette arrangement, og her vil der 

være endelig tilmelding, men allerede nu vil vi opfordre til 

at sætte kryds i kalenderen. 

Seniorgruppen vejle 

Forårsarrangement 

Foredrag af "Luksus-vagabond" Lis Ingemann med efterfølgende 

frokost. 

Tid: 18. marts klokken 11 

(kaffe fra klokken 10.30). 

Sted: DGI Huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle. 

Bus nummer 3 og 11 fra DSB-stationen. 

Afstand fra DSB-station til DGI Huset 1.300 m. 

Pris: Kroner 50 for medlemmer, kroner 200 for 

ledsagere. 

Frist: 25. februar 

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, 

lissyhansen@dlgpost.dk. 

Betaling: Vedlægges tilmeldingen i check eller indsættes 

på konto nr. 9402 4800340373. Husk 

at skrive navn og telefonnummer i rubrikken 

”tekst på modtagers kontoudskrift“. 

Seniorgruppen fyn 

Forårsmøde 

Vi har følgende program til vort møde på Næsbyhoved 

Skov. Velkomst, medlemsmøde med valg og kaffe med 

kringle. Vi får besøg af tidligere vismand professor Christen 

Sørensen, SDU. 

Christen Sørensen er kendt fra den offentlige debat omkring 

økonomiske problemer. 

Emne: ”Bankernes situation nu og et par år frem”. 

Klokken 13.00 serveres en dejlig middag 

med en øl eller vand. 

Tid: 12. marts klokken 9.45. 

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense. 

Pris: Medlemmer kroner 75,00 – ledsager 

(fælles bopæl) kroner 260,00. 

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 

2376-5495887725. 

Frist: 5. marts 2009. 

Tilmelding: Carl Ove Olsen: 6611 8158. 

Yderligere navne til tilmelding: 

Lis Larsen: 6616 1413 

J.E. Jørgensen: 6616 4484 

H. Weber Jeppesen: 6597 4325 

Ingvard Petersen: 6594 2119. 

Seniorgruppen storstrøm 

En tur i Gladsaxe Teater 

Turen går til Gladsaxe Teater for at se stykket "De betaler 

ikke- vi betaler ikke!" 

Tid: Onsdag den 4. marts klokken 19.30. 

Sted: Gladsaxe Teater klokken 19.30. 

Pris: Medlemmer kroner 300/450 ledsager. 

Frist: 13. februar. 

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45, e-mail: 

ghf@post11.tele.dk. 

Opsamling med bus: 

Nykøbing F. 15.30 

Vordingborg 16.00 

Næstved 16.35 

Rønnede 16.55 

Seniorgruppen hovedstaden 

Foredrag med politidirektør Hanne Bech Hansen 

Vi mødes til foredrag med politidirektør Hanne Bech Hansen, 

hvorefter vi spiser frokost. 

Tid: Torsdag den 12. marts kl. 10.30 (kaffe) 

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 

2605 Brøndby.(Bus S500 lige til døren samt 

gode parkeringsforhold) 

Pris: Gratis - men tilmelding nødvendig 

Frist: Fredag den 20. februar 

Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 

2610 Rødovre, e-mail: esther1@live.dk 

Oversigt over arrangementer i 2009 

26 maj: Vi kører til Den gamle Købmandsgaard i Tornby 

og besøger også Ørnereservatet. Aftensmaden indtages 

på ”Tannishus”. 

10. september: Besøg på ”Fregatten Jylland” og Ebeltoft 

by. Aftensmaden indtages på Rold Storkro. 

1. december: Julefrokost i Papegøjehaven (Papegøjeburet), 

Aalborg. Foredrag/indlæg ved forfatteren Helge 

Quistdorf, Rebild. 

Seniorgruppen Sønderjylland 


31. marts: Besøg på Haderslev Kaserne m.m. Frokost. 

12. maj: Sejltur på Kappeln med frokost, derefter besøg 

på det nye A.P. Møller Gymnasium i Slesvig. 

26. august: Frokost på den Gl. Kro i Gråsten, rundvisning 

Gråsten Slot m.v. Sønderjysk kaffebord, foredrag ”Hvad 

skete der i 1864”. 

27. oktober: Lottespil m. biksemad - Holbøl Landbohjem. 

27. november: Julefrokost på Holbøl Landbohjem. 

SENIORGRUPPEN VESTSJÆLLAND 


2. april: Foredrag om sund ernæring med efterfølgende 

buffet. Arrangementet finder sted på Ankerhus, Sorø. 

28. maj: Forårstur til blandt andet Statoil og Kalundborg 

Kirke, inklusive frokost. 

30. oktober: Revy på Menstrup Kro, inklusive middag. 

Se nærmere i de kommende numre af Finans. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Vejle 

Forårsarrangement, 18. marts 

Seniorgruppen Storstrøm 

En tur i Gladsaxe Teater, 4. februar 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Foredrag med politidirektør, 12. marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


Fyring 

skyder ny 

karriere 

i gang 

Læs side 56

finansjob 

fyring skubber 

karrieren i en ny retning 

”Det er jo livet i en nøddeskal. Du får nogle slag, og dem må du prøve at få det bedste ud af”, 

siger Mona Lee Hansen om sin fyring fra Diba Bank. Nu er hun på udkig efter et job uden for finanssektoren. 

Anette Poulsen, som blev fritstillet i Nordea i oktober, er i gang med at uddanne sig til lærer 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

En fyring er en eksistentiel lussing. For de fleste 

udgør jobbet en meget stor del af identiteten. 

Noget af det første vi spørger hinanden om, når vi 

møder nye mennesker, er: ”Hvad laver du?“, eller 

”Hvor arbejder du?“. 

Annette Poulsen og Mona Hansen er blandt de 

616 finansansatte, der i 2008 fik en fyreseddel. 

Og som de forskellige mennesker, de er, har de 

også reageret forskelligt. 

Annette på 49 år er oprindeligt uddannet farmakonom 

og havde arbejdet halvandet år i Nordea i 

Roskilde, da hun i oktober blev fritstillet. Mona, 

som er 33 år, fik samtidig med 33 kolleger fyresedlen 

i november efter fire år i Diba Bank. 

Annette har altså haft en måned mere til at 

sunde sig, da Finans taler med hende i december. 

Og hun har fuld fart på. 

”Jeg har altid godt kunnet tænke mig at være 

lærer, og jeg underviste eleverne på apoteket. Så 

jeg fandt hurtigt ud af, at det var det, jeg ville satse 

på, da først vreden og frustrationen havde lagt sig“, 

fortæller hun. 

Der var ikke langt fra tanke til handling. Annette 

ringede til den lokale privatskole i Tølløse for at 

høre, om de havde brug for en vikar. Hun blev ansat 

med det samme og har været i gang hver eneste 

dag siden. Vikartimerne blev hurtigt suppleret med 

timer i matematik og fysik på den nærliggende 

kostskole i Tølløse, og her er hun blevet ansat som 

fast vikar 15 timer om ugen fra starten af 2009. 

Læser psykologi på seminarium 

Men hun vil have læreruddannelsen. Også her er 

brikkerne faldet på plads hurtigere, end hun havde 

fantasi til at forestille sig, da hun ryddede sit skrivebord 

i Nordea. 

I december startede psykologikurset på Holbæk 

Seminarium, og med det tog Annette hul på den 

to¬årige meritlæreruddannelse. Hun satser på linjefagene 

matematik og fysik eller engelsk. 

Da det er gået så hurtigt, at hun i realiteten stadig 

er i job, mens hun starter på den nye uddannelse, 

har hun mulighed for at få et SVU-tillæg, der 

betyder, at hun får et beløb, der svarer til dagpenge, 

mens hun studerer. 

”Jeg har altid kunnet lide at læse og at være 

sammen med unge mennesker. De har en anden 

mere direkte måde at kommunikere på, som jeg 

godt kan lide. Og man mærker med det samme, om 

man er accepteret eller ej. På kostskolen er man 

100 procent på og får et meget intenst forhold 

til eleverne, som man også spiser med en gang 

imellem“, siger hun. 

Arbejdsdagene kan være lange. Annette snupper 

af og til nogle vikartimer som ”morgenåbner“ i 

det lokale fritidshjem, og på kostskolen er der 

aftenvagter. Men trods lange dage kommer Annette 

glad hjem hver dag. Hun nyder de gode kolleger 

og stemningen på skolen, der er fuld af musik, fordi 

der også er en musikefterskole tilknyttet. 

Du lærer meget om dig selv 

Mona Lee Hansen, 33 år, er fortsat i færd med at 

sunde sig oven på den voldsomme oplevelse, det 

er at stå med en opsigelse i hånden. 

”Verden står helt stille, når man bliver fyret. Det 

er en chokerende oplevelse, hvor man mister store 

dele af det, der tidligere var grundstenene i tilværelsen. 

Du mister et socialt netværk, dit økonomiske 

fundament og sidst, men ikke mindst en del af 

din identitet og selvværd. Noget går i stykker. Det 

er gennemgribende utrygt, og jeg vil ikke sige, at 

jeg helt er kommet mig endnu, men det har sat 

nogle tanker i gang, som er vigtige at få tænkt. Det 

er jo livet i en nøddeskal. Du får noget modgang, 

og det må du prøve at få det bedste ud af“, siger 

Mona og fortsætter: 

”Man bliver et nøgent menneske, og du bliver 

tvunget til at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvem er 

jeg, hvis jeg ikke er mit arbejde i banken?“. Du bliver 

nødt til at finde ind til dine grundlæggende værdier, 

og på den måde lærer du rigtigt meget om dig 

selv“. 

En fyring er ikke enden, men begyndelsen til 


En fyring er ikke enden, men begyndelsen til 

noget andet, mener Mona Lee Hansen, som nu 

vil begynde at læse til socialrådgiver. 

noget andet, er Monas konklusion. Tværtimod har 

man mulighed for at komme styrket ud på den 

anden side, hvis man vælger den positive vinkel. 

”De fleste mennesker lever på auto-pilot, men 

nu har jeg fået chancen for at gentænke, hvad jeg 

vil med mit liv. Jeg er ikke færdig med processen. 

Men jeg er færdig med at slå mig selv i hovedet og 

tænke ”ikke god nok“. Det var nogle ydre omstændigheder. 

Organisationen skulle slankes, og det har 

ikke noget med mig at gøre. Basta. Som menige 

medarbejdere har vi ikke magten og indflydelsen til 

at bestemme, om vi bliver fyret eller ej, men vi har 

dog magten til at bestemme, hvordan vi vil reagere 

på vores nye situation. Jeg har fundet ud af, at det 

ikke er det, jeg laver, men den, jeg er, der har værdi. 

Det er ikke de slag, vi får i livet, men hvordan vi 

reagerer på dem, som definerer os som personer“. 

Vil læse til socialrådgiver 

En stor del af Monas værdier knytter sig til familien. 

Hun har mand og tre små børn på henholdsvis 7, 5 

og 1 år. 

”Det begrænser min aktionsradius. Jeg er ikke 

den, der starter på fuld tid eller med at pendle til 

København fra Næstved. Som vilkårene er i øjeblikket, 

må jeg sikkert indstille mig på at finde job 

uden for den finansielle sektor“. 

Tankerne går i retning af noget med psykologi. 

” Jeg vil læse til socialrådgiver. Det er et job som 

indholder en stor del psykologi, men også områder 

som jura, samfundsfag som jeg finder spændende. 

Det er ikke en uddannelse, jeg ellers har overvejet, 

men kunne se at udd/jobbet ligget tæt på mit værdisæt. 

Glæder mig rigtig meget til at komme i gang, 

og det føles rigtig i maven.“, siger Mona Lee Hansen. 

n 


finansjob 

flittige mennesker får et længere liv 

Hvis arbejde er sundt, skal man give det til de syge, lød et af slagordene fra komikeren Jacob Haugaard i sin tid, da han stod i spidsen 

for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. 

Nu har amerikanske forskere fundet frem til, at arbejde faktisk er sundt, og at folk, som er særligt arbejdsomme og disciplinerede, 

kan øge livslængden med flere år i forhold til mennesker, der er mere dovne og impulsivt anlagt. 

Forskerne mener desuden, at folk, som arbejder målrettet og er resultatorienterede, er mere tilbøjelige til at leve lykkelige liv, 

skriver fpn.dk. 

- Ikke alene har samvittighedsfulde personer sundere vaner og løber en mindre risiko. De lever også i sundere miljøer med stabile 

job og forhold, fortæller professor Howard Friedman, University of California, som stod i spidsen for forskningen. 

Forskningsresultatet er blevet offentliggjort i det amerikanske psykologforenings tidsskrift, Health Psychology. 

hver fjerde hader sit job 

Hver fjerde voksne dansker er dødtræt af den løbebane, de har 

valgt. Og knap fire ud af ti mener selv, at de i sin tid valgte den helt 

forkerte uddannelse, viser en stor undersøgelse, som rekrutteringsfirmaet 

Kelly Services sidste år foretog i Danmark plus en række 

andre europæiske lande. 

Ifølge direktør Henrik Bruun fra Kelly Services Danmark kan 

gruppen af utilfredse og urealiserede deles op i tre grupper: Brokkehovederne, 

der altid er utilfredse, men som aldrig gør noget ved 

det, fordi de ikke tør. Dem, der føler sig lidt "slidte“ i deres velkendte 

job eller arbejdsplads, og som reelt er mere utilfredse med firmaet 

end deres konkrete jobfunktioner. Og endelig den tredje og meget 

store gruppe, der har valgt uddannelse og karriere uden at være 

ret bevidste om, hvad de i virkeligheden har lyst til og talent for - 

hvad de virkelig brænder for", siger Henrik Bruun til epn.dk. 

ensartede danskere er 

nøglen til økonomisk succes 

Danskerne er meget ens: Vi taler samme sprog, og på 

tværs af politiske holdninger deler vi værdier som samarbejde, 

kompromis og fleksibilitet. John Hall, britisk professor 

i sociologi ved det canadiske McGill University, 

mener, at det har været grundlaget for den stærke danske 

økonomi. 

”Min forskning viser, at den type økonomi, man finder i 

små stater som Danmark, hvor man har en høj grad af 

national ensartethed, og hvor folk er parate til at gå på 

kompromis med deres egeninteresser og samarbejde med 

mennesker, der ligner dem selv, har fremelsket gode 

vækstbetingelser i en verden med frihandel“, siger han til 

Ugebrevet A4. 

SIDDER DU PÅ DEN RIGTIGE STOL? 

Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren. 

Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, 

der matcher dine kriterier. 

Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger. 

Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke 

jobtyper der passer til dine kompetencer. 

FINANSJOB.DK 

- MERE END EN JOBPORTAL 


EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER 

KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE, DER OMFATTER 

Unik faglig ballast på højt niveau målrettet en professionel rådgivning 

Ønsker du som fagansvarlig at styrke din kommunikation over for kolleger 

- så deltag på kurset: 

VIL DU VÆRE EN BEDRE FAGANSVARLIG? 

hvor du arbejder med: 

 

 

 

Klik ind på og læs mere... 

 

 

 

 

 

 

 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?