børneforsorg/Fredehjem

hjem udføres ikke isoleret. Ligesom den
menneskelige udvikling bliver skæv, hvis
ikke livet leves i omgang med andre, bygger
arbejdet i Jysk børneforsorg/Fredehjem
også på et fællesskab, hvor det er
betydningsfuldt at kunne udnytte forskelligheden
og værdsætte den. Dét at kunne
sætte sig selv udenfor – at tænke på sin
næste og dét, der har betydning for sagen
- er en nødvendig betingelse, hvis arbejdet
skal lykkes. Ligeledes er det en forudsætning
at kunne erkende sine begrænsninger
og være åben i forhold til de fejl, der
uundgåeligt opstår. Udvikling og yderligere
opkvalificering af arbejdet bygger altid
på såvel positiv som negativ feed-back.
Vi skal huske, at dagen i morgen ikke
ser ud som dagen i dag. Vi skal kunne
bære brud på rutiner, kunne se andre tilgange
og indfaldsvinkler.
Jeg tror, at 100 året for foreningen bl.a.
bygger på nogle af disse værdier, ligesom
den kristne tilgang til arbejdet gennem
alle årene har været samlende.
Et år med forandringer og nye tiltag
Heldigvis har 2005 heller ikke været et
stationært år. Alle steder er der sket forandringer,
og nye tiltag er kommet til. Et
nyt projekt i Thisted er Uddannelsesbasen,
hvis opgave er at sikre fortsat oplæring
og uddannelse af unge med specifikke
udviklingsforstyrrelser. Det er en opgave,
vi er gået ind i at løse i et samarbejde med
Thisted Kommune og engagerede og interesserede
personer, der gennem mange
år har arbejdet med og haft kendskab til
målgruppen. Uddannelsesbasen er kommet
godt fra start med 5 unge.
I Horsens er det gamle børnehjem
”Borgmesterbakken” genopstået som
et opholdssted for børn, nu med navnet
”Mælkevejen”. Desværre har det skortet
på henvendelser i forhold til børn. Det er
svært at sige, hvad det skyldes. Der er sikkert
ikke noget entydigt svar, men et af
svarene handler måske også om de omlægninger,
der sker på det sociale område
i forbindelse med strukturreformen.
To af vore tilbud har holdt flyttedag.
Solbakkens døgntilbud er flyttet til Odder,
og opholdsstedet Skæring Hedevej er
flyttet til Hestehavevej i en bygningsdel
under Solbakken og har samtidig skiftet
navn til opholdsstedet Hestehavevej.
Vi er gået ind i et samarbejde (i første
omgang for 1 år) med opholdsstedet
Kræmmerhuset i Hinge, hvis tilbud retter
sig mod børn med autisme. Samarbejdet
er kommet i stand efter en henvendelse
fra Kræmmerhusets bestyrelse. Der er
netop ansat en ny leder, og vi glæder os til
at følge stedets udvikling.
Igen har vi afviklet et medarbejderstævne
på Rødding Højskole. Det var i
slutningen af september på smukke, solbeskinnede
dage med duggen hængende
i græsset og i de flot konstruerede edderkoppespind.
Efterårets farvepalet dannede
naturens kulisser, men inden døre
var vi tændte af spændende oplæg og ikke
mindst af den stemning, der hvilede over
det uformelle samvær. Der var en samhørighed
og et fællesskab i forhold til Jysk
børneforsorg/Fredehjem. Overordnet tror
jeg, at alle er tændte af at skabe så gunstige
livsbetingelser som muligt for de mennesker,
vi i foreningen kommer i berøring
med.
Omkring 100 året er vi i hovedbestyrelsen
optaget af generationsskiftet – gode
folk skal bære videre, nye kræfter med
idéer, engagement og ildhu skal til for at
sikre et glidende generationsskifte til fortsættelse
af arbejdet. Vi har et ansvar for
den arv, vi har fået overbragt, og vi glæder
os til at fejre 100 års dagen den 6. februar
2006. Vel mødt.
Jette Hansen

Nye tider, nye skikke, nye danskere
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem har med held fået etableret en frivillighedsgruppe blandt
nydanskere – et projekt støttet af socialministeriet. Med dette udgangspunkt har projektmedarbejder
Kirsten Besendahl sat fokus på foreningens svar på, at det danske samfund i disse år er under forandring.
Vi kender Jysk børneforsorg/Fredehjem
som en gedigen dansk forening, hvor de
nære bånd til folkekirken ikke er til at
tage fejl af. Det danske samfund har ændret
sig meget i foreningens levetid, især
er der sket markante ændringer i befolkningens
etniske og religiøse sammensætning.
Det er en situation, som foreningen
også må forholde sig til. Her vil Saeedeh
og Daryoush, henholdsvis medarbejder og
frivillig, fortælle om, hvordan de som nydanskere
oplever foreningen og det sociale
arbejde.
Om end der nok var forskelle i den
danske befolkning, dengang Jysk børneforsorg/Fredehjem
blev grundlagt, så var
det dog alligevel et ret så homogent folk.
De fleste kunne spore deres slægt tilbage
til Gorm den Gamle, så nogenlunde. Sådan
er det ikke længere. Gennem de seneste
30-40 år har vi modtaget mennesker
fra hele verden, som af forskellige årsager
er søgt til det danske kongerige. Det giver
en kulturel, etnisk og religiøs mangfoldighed,
som efterhånden også viser sig i Jysk
børneforsorg/Fredehjems arbejde. En stigende
andel af brugerne i foreningens
mange institutioner er nydanskere. Vender
vi blikket mod medarbejdere og frivillige,
er tendensen knap så tydelig. Derfor
har foreningen søsat et projekt, der går
ud på at tiltrække flere nydanskere, som
på frivillig basis kan tage del i det sociale
arbejde. Der er også ønske om at ansætte
flere nydanske medarbejdere, fortæller
administrationschef Lars Bundgaard.
Nydanskere i frivilligt socialt arbejde
Projektet ”Nydanskere hjælper nydanskere”
er unikt, idet projektet på en og
samme tid forener og nytænker integration,
frivillighed og socialt arbejde. Idéen
til projektet udspringer af den kendsgerning,
at omkring 50% af brugerne i de to
institutioner Lejlighedsprojektet og Ellengårdens
Familiepension i Århus er nydanske.
Som supplement til den professionelle
indsats har brugerne her – nydanske
såvel som danske – gennem flere år
fået tilbudt en besøgsven. Men gruppen af
frivillige besøgsvenner har hidtil udelukkende
bestået af danskere, og det er ikke
altid, at koblingen mellem nydanske familier
og danske besøgsvenner er blevet en
succes. Derfor blev projektet ”Nydanskere
hjælper nydanskere” udviklet med støtte
fra Socialministeriet.
Der er nu etableret en gruppe på 12
frivillige, som stammer fra Afrika, Asien
eller Mellemøsten, og som alle er velintegrerede
i det danske samfund. Det er ellers
en udbredt antagelse, at nydanskere
hverken har forståelse eller interesse for
frivilligt arbejde. Den påstand kan vi heldigvis
mane i jorden. Det har vist sig, at
der findes ressourcestærke nydanskere,
som gerne vil gøre en indsats på frivillig
basis for at hjælpe svagtstillede nydanskere,
og at det er muligt løbende at rekruttere
flere frivillige, der har mod på at
gøre en forskel.
En af de frivillige, Daryoush Sørensen,
har været med i et års tid. Han er
fra Iran og gik på pædagogseminariets
brobygningskursus, da han begyndte som
frivillig. Om hans erfaringer som frivillig
fortæller han: ”Jeg har været med til at
lave en sommerlejr for etniske minoritetsbørn,
det var 24 timers undervisning om
dagen. Det var spændende for mig at arbejde
med indvandrerbørnene. Så jeg har
fået lidt med i bagagen, som jeg kan bruge
i min videre uddannelse og arbejde.”
Det er ikke kun Daryoush selv, der
har fået noget godt ud af sin indsats. Også
børnene får noget særligt ud af det, mener
han. Sommerlejren blev planlagt og gennemført
af de frivillige i projektet, og der
var ingen danskere med på lejren. ”Det
burde være lige meget, om det er danske

Projektmedarbejder,
Kirsten Besendahl
eller nydanske pædagoger,
men det
er det ikke. Børnene
burde føle sig
trygge med alle,
uanset hvem de er,
men de føler sig mere trygge med os. De
kunne snakke med os om deres familie,
fordi de ved, at vi kender det. Vi kender
kulturen og familiereglerne. De spurgte
os også om forskellige ting, for eksempel
hvorfor kvinderne på sommerlejren ikke
går med tørklæder. Vi forklarede, at der
er mange forskellige slags muslimer, vi er
moderne muslimer. Og hvis man er mere
religiøs, går man med tørklæde.” Børnene
havde mange andre spørgsmål - om Daryoush
og de andre voksne på lejren drak
vin, og hvorfor en kvinde var leder for sommerlejren,
når der var en mand med. ”Vi
forklarede, at der findes andre muslimer i
verden med andre tanker end i deres egen
familie. Det gav noget til de børn,” fortæller
Daryoush.
Mellemmenneskelig
omsorg og integration
Daryoushs oplevelser med børnene på
sommerlejren illustrerer på fornemmeste
vis de idéer, der ligger til grund for projektet
”Nydanskere hjælper nydanskere”.
Projektets frivillige nydanskere kan være
en ekstra hjælp og støtte for svagtstillede
børn og familier, fordi de har en umiddelbar
forståelse for kulturen og den situation,
børnene og deres familier befinder sig
i. Og de kan være en slags rollemodeller
for integration, som kan inspirere andre,
fordi de selv er aktivt engagerede i det
danske samfund og er godt i gang med uddannelse
og/eller arbejde.
Samtidig kan de gå ind i en jævnbyrdig
dialog om kultur og religion på en
måde, som en dansker næppe ville kunne
gøre, og på den vis være med til at fremme
integrationen. Her er det tværetniske
aspekt ikke uvæsentligt. Den sommerlejr,
Daryoush omtaler, var på alle måder tværetnisk
og tværreligiøs. Det samme er de
besøgsordninger mellem frivillige nydanskere
og nydanske familier, som er den
bærende aktivitet i projektet. Det betyder,
at de danske sprogfærdigheder bliver trænet,
eventuelle fordomme mellem etniske
grupper kan blive opløst, og familier, som
er lidt skeptiske over for en dansk besøgsven
eller en besøgsven fra deres eget
land, bliver interesserede i at tage imod
den hjælp og støtte, en besøgsven kan give
dem.
s
s
Sommerlejr for børn med anden etnisk baggrund

s
s
Der er naturligvis også nydanske familier,
som foretrækker en dansk besøgsven,
og så får de det. Men i nogle tilfælde
kan en nydansk besøgsven altså være et
godt alternativ.
Projektet er også tværreligiøst i den
forstand, at de frivillige nydanskere har
forskellige religiøse baggrunde, og de har
altså valgt at engagere sig i en gammel,
meget dansk og dybtfølt kristen forening.
Hvordan kan det lade sig gøre, kunne man
fristes til at spørge?
Nydansker i en kristen forening
Daryoush har boet i Danmark i 5 år og
er dansk gift. Om sit møde med Jysk
børneforsorg/Fredehjem og foreningens
kristne grundlag fortæller Daryoush:
”Jeg havde ikke tænkt på det. Jeg er ikke
muslim på den måde, som andre tror, at
iranere er. Jeg møder forståelse her, det
er fredeligt, man kan være, hvad man er.
Man kan have sine meninger, der er ikke
noget pres.”
Et nogenlunde enslydende svar kommer
fra en af foreningens ansatte, Saeedeh
Bork, der er uddannet socialrådgiver
og har været ansat som stedfortræder i
Ellengårdens Familiepension i 5 år. Hun
kom til Danmark fra Iran for 20 år siden
og er dansk gift. Saeedeh tænker tilbage:
”Da jeg søgte jobbet, stod der i annoncen,
at grundlaget for organisationen er det
kristne. Jeg syntes, det var spændende, og
jeg gik ind i det i forhåbning om, at når
det er kristne værdier, så er det jo med
respekt for medmennesker. Og sådan var
det også, det er bevist. Det er et rart sted
at arbejde”.
Saeedeh synes, der er en forskel i forhold
til at være kommunalt ansat. Hun har
tidligere arbejdet som sagsbehandler i hhv.
Århus og Kolding kommuner: ”Det der er
anderledes er, at man passer meget på hinanden
her. Man er meget hensynsfulde, og
der er større respekt for forskellighed.”
Balancegang
Som kommunal sagsbehandler har Saeedeh
oplevet, at brugerne havde for store
forventninger til hende om, at hun skulle
forstå dem, fordi hun havde samme kultur.
De håbede, at hun kunne gøre noget ekstra
for dem. ”Så der var det mere besværligt,
fordi man skulle forholde sig til lovgivningen
hele tiden”, forklarer Saeedeh.
”Men her oplever jeg, at beboerne synes
det er meget positivt, at de synes det er
dejligt, jeg kan forstå dem.” Saeedeh tilføjer,
at det også handler om at finde en balance,
at afgrænse, hvad hun kan hjælpe
brugerne med, og hvad der ligger uden for
hendes muligheder.
Også i forhold til sine kolleger ser Saeedeh
nogle fordele i, at hun er nydansker:
”Jeg kan hjælpe med at forklare, hvordan
kulturen hænger sammen. Der kan opstå
mange misforståelser”. Nogle gange kan
Saeedeh gå ind og løse en opgave, som kollegerne
har vanskeligt ved, dels på grund
af sprog, dels på grund af, at hun har et
bedre kendskab til den muslimske kultur,
når det handler om de udenlandske familier.
”Når vi sidder og snakker sammen, så
kan de sige, du ved jo godt, hvordan vores
kultur er”, forklarer Saeedeh. Og hun
har ikke oplevet nogen form for jalousi fra
kollegernes side. Det handler om dialog,
Daryoush Sørensen, frivillig i projekt
”Nydanskere hjælper nydanskere”
mener Saeedeh, at formidle det på en hensigtsmæssig
måde.
Fordomme, dialog og respekt
Ikke kun af kolleger, men også af de danske
beboere i Familiepensionen er Saeedeh
blevet godt modtaget, og hun føler, at
de accepterer hende fuldt ud. Der, hvor
hun møder fordomme, er fra folk udefra:
”På telefonen, når jeg ringer til folk, så

Saeedeh Bork, stedfortræder på
Ellengårdens Familiepension
spørger de om mit CPR-nummer. De tror,
jeg er klient.”
Nå ja, en enkelt gang er hun også stødt
på lidt fordomme i Jysk børneforsorg/Fredehjem,
men det tager hun med godt humør.
På Ellengården bliver der hver mandag
morgen holdt en andagt for de medarbejdere,
som har lyst til at deltage. Her
bliver der blandt andet bedt Fadervor, og
Saeedeh deltager gerne i bønnen, selv om
hun faktisk er muslim. Det fik Lars Bundgaard
til at spørge hende, om ikke det er
grænseoverskridende? ”Grænseoverskridende?
For hvem?”, spørger Saeedeh tilbage,
”For mig er det berigende at sætte
mig ind i en anden religion, se hvordan
ting hænger sammen.”
Fordomme kender Daryoush også til.
Ud over at han er frivillig i Jysk børneforsorg/Fredehjem,
er han ansat i et projekt
for unge kriminelle danskere. Her har han
oplevet, at en dansk kollega automatisk
gik ud fra, at han ikke spiser svinekød,
blot fordi han er mørkhåret. Hvad angår
de unge, så troede han egentlig ikke,
at han kunne gøre noget særligt for dem
sammenlignet med de danske ansatte.
Men der tog han fejl. De unge kriminelle
danskere har en meget negativ holdning
til nydanskere. Det skyldes, at i det miljø,
hvor de færdes, møder de kun de kriminelle
nydanskere. ”Vi er kun to udlændinge
ud af 150 ansatte i den organisation. Det,
de kan bruge os til, er at give en forståelse
af, at det ikke er alle udlændinge, der er
kriminelle”, forklarer Daryoush.
Man skulle tro, at det er hårdt hele tiden
at skulle forholde sig til andre menneskers
fordomme. Men det virker som om,
at både Saeedeh og Daryoush formår at
vende situationen til noget positivt. Hver
gang de støder på en fordom, får de muligheden
for aktivt at gøre noget for at nedbryde
de fordomme, som desværre eksisterer
mellem danskere og nydanskere og
mellem forskellige nydanskere. Saeedeh
understreger, at dialogen er vigtig: ”Det
er det vi oplever, når vi skaber en dialog
mellem forskellige nationaliteter, selv om
de er muslimer og kristne, så kan de godt
sammen. Det handler om at kunne snakke
sammen, så finder man ud af det.”
Der er altså mange gode grunde til
at involvere flere nydanskere i Jysk børneforsorg/Fredehjems
arbejde, både som
frivillige og som ansatte. Nydanskere og
danskere kan lære noget af hinanden og
om hinanden og i fællesskab udvikle det
sociale arbejde til gavn for brugerne.
Saeedeh og Daryoush er enige om, at
foreningen sagtens kan tiltrække nydanske
medarbejdere, også mere rettroende
muslimer, fordi organisationen er meget
rummelig. Saeedeh drager en parallel til
beboerne i Familiepensionen: ”Beboerne
er også meget forskellige i deres religiøsitet.
Og vi holder jo de kristne højtider,
vi har aldrig oplevet, at muslimerne ikke
kommer. Fordi vi respekterer deres kultur
og religion, så kommer de med. Vi holder
jul, og alle kommer og danser rundt om
juletræet. Og de ved godt, at det at danse
rundt om juletræet ikke betyder, at man
bliver kristen, det er bare en tradition.
Det handler om dialog”. Daryoush tilføjer:
”Så længe man respekterer hinanden,
er det ikke noget problem”. Bedre kan vi
næppe slutte denne åbenhjertige snak
om to nydanskeres oplevelse af Jysk børneforsorg/Fredehjem
og deres erfaringer
med, hvordan nydanskere kan berige det
sociale arbejde.
Kirsten Besendahl

Et langt arbejdsliv i Jysk børneforsorg/Fredehj
Jysk børneforsorg/Fredehjems vigtigste ressource er medarbejderne – rigtig mange har det meste af
deres arbejdsliv i foreningen. Foreningskonsulent og tidligere forstander Peter Rabjerg har nu arbejdet
i foreningen i 36 år, og her fortæller han om svære tider og stjernestunder i både digt og prosa.
Model af
Viborg Børnehjem
Jysk børneforsorg og Fredehjemsforeningen
bliver 100 år. I tankerne registrerer
jeg, at det er meget lang tid, og når jeg hører
og læser om, hvordan det var i 1906,
ser jeg, der er sket store forandringer.
Berettiget eller uberettiget undres jeg,
når jeg tænker på den tid, jeg selv har arbejdet
i foreningen. Jeg oplever det ikke
som lang tid, men 36 år (lidt over en tredjedel
af foreningernes tid) er jo en del. Ej
heller synes jeg, at jeg har forandret mig
så meget (især hvis jeg undlader at se på
fotos). Jeg tænker ikke på, at der er sket
så meget, men mange børn og unge passerer
revy, når jeg tænker tilbage.
Starten i Viborg
Jeg søgte stillingen som afdelingsleder/
stedfortræder på Viborg Børnehjem, som
startede i december 1969.
Lilly og jeg blev inviteret til at komme
til samtale på missionshotellet i Viborg. Vi
var der så til en samtale med forretningsfører
Karl Åge Hansen og formanden for
bestyrelsen, Åge Haukrog. Hvornår de
involverede forstander Erik Mørk i dette,
ved jeg ikke, men da vi efterfølgende var
på Sct. Laurentiivej for at se institutionen,
forlød det, at jeg nok var den nye ansøger
til en ledig stilling som kordegn.
Jeg blev ansat på Viborg Børnehjem
som pædagog pr. 1. februar 1970. Det var
en mere kvalificeret ansøger, der fik afdelingslederstillingen,
og det var jeg egentlig
meget glad for, for mine erfaringer på
området var begrænsede. Men et års tid
senere overtog jeg så afdelingslederstillingen
og var i Viborg i 10 år.
Hvad var det så for en tid? Når vi i
dag taler om, at vi i foreningen er en slags
familie, så var det ikke noget, vi talte om
dengang. Vi tilstræbte det vel egentlig heller
ikke, men vi ansatte var på en måde
en del af børnenes liv, deres netværk. Når
der skete noget på børnehjemmet, var vores
familie med, sommetider som gæster,
andre gange som medvirkende i løsning af
en opgave. Når vi havde fri, havde vi ofte
børn med - de var legekammerater med
vores børn. Vi var nogle gange inde under
huden på børnene - de var med i vore tanker
på samme måde som vore egne børn.
10

em
Jeg skrev et digt om en dreng, vi havde på
børnehjemmet:
Jeg kender en dreng med krøllet hår,
med øjne så blå som vandet.
Han er ikke så glad, når han ser jeg går,
så jeg tror, vort venskab er blandet.
Han er ikke ret stor, men en farlig karl,
der kan skælde og smælde og larme.
Det kan også ske, at han hader mig,
men han vender tilbage med varme.
Han er nok svigtet alt for tit,
til at tro på voksne i verden.
Han har det til tider rigtig skidt,
det kan jeg se på hans færden.
I skolen er han til tider genert,
men når han atter hjem kommer,
fortæller han om, hvad han gjorde forkert,
og ser på hvordan det bekommer.
Det sker så tit, at han oplever mig
som meget andet end kærlig.
Da tror han sikkert, nu svigter jeg
og føler sig atter uværdig.
Hvordan det skal gå, det ved ikke jeg,
men tiden alene vil vise,
om tryghed kan vokse i sindet frem,
og om han sin lykke kan prise.
Du kære dreng, mon du mig forstår,
alt her i livet skal du lære,
jeg hjælpe vil dig så godt jeg formår,
en dag skal du selv alting bære.
Jeg ville gerne kunne skrive to linier om,
hvor godt det gik min lille ven, men desværre,
det gik ham rigtig skidt.
Traditioner og rundkreds-pædagogik
De 10 år, jeg var i Viborg, har fyldt relativt
meget i min tid i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Det var her, jeg som person var
tættest på det egentlige i børneforsorgens
sjæl. Det var her, jeg oplevede glæden ved
at være sammen med børnene. Vi legede,
gik til sport, lavede oplevelsesture, var
på lejre, svømmede i søen, lavede arrangementer,
hvor vi optrådte sammen, og vi
syntes som regel, vi var rigtig gode. Vores
kæmpe julemarked skal heller ikke glemmes.
Jeg fik lov at være med til at udvikle
en institution gennem de første ti år fra
børnehjem til børne- og ungdomspension
med tre afdelinger. Jo, det var noget vi
gjorde, og vi ku’ li’ det.
Jysk Børneforsorg var der også et sted.
Der var lokalbestyrelsen, som vi mødte,
og som deltog i alle vore arrangementer,
og dem var der mange af i årenes løb. Vi
havde bygget meget op omkring tilbagevendende
traditioner.
Der var også foreningsarrangementer,
hvor vi mødte hovedbestyrelsen. På medarbejderstævner
var der et spørgsmål, jeg
husker har været stillet flere gange: Er
der en kristen pædagogik, eller hvad er
kristen pædagogik? I en periode i 70’erne
stoppede medarbejderstævnerne, for vi
godt og vel 68’er pædagoger ville kun sidde
i rundkreds på gulvet og mærke hinandens
karma. Man begyndte at gå mere op
i sig selv og hinanden end i vores fælles
opgave, nemlig børnene og de unge.
Dog tiden ændrer alting igen,
mens dagene går og år ruller hen.
Almissetanken er blevet forældet,
nu Bistandsloven er kommet i vælten.
Stat og kommune betaler gildet,
professionelle er med i spillet.
Ved skriveborde, bag høje skranker
man gør sig til tider nedladende tanker
om den klient, der lige er gået.
Så ringer klokken, fyraften er nået.
s
s
11

s
s
Forstander i Horsens
Der blev en forstanderstilling ledig på Børnehjemmet
Borgmesterbakken i Horsens.
Jeg søgte den uopfordret og fik den. Det
var op ad bakke, ikke mindst rent mentalt.
Det at være forstander for en døgninstitution
med driftsoverenskomst med et
amt er en arbejdsopgave, der stiller krav
hele tiden.
Der er konstant nye koncepter, mål og
kvalitetssikringer, der skal arbejdes med.
Amterne ansætter af og til nye planlæggere
(planlæggere er folk, der skal lave en
plan, så de selv bliver synlige - så synlige,
at de kan søge et avancement). Hvad, der
skal komme ud af planen, er mindre væsentligt.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at
jeg har været glad for at være leder på en
døgninstitution i Vejle Amt, men nok mest
af alt fordi jeg har været det i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Det var rart at kunne
ringe til Lars og vende et problem. Det
har været godt at føle sig værdsat, være
taget med på råd og fået lov til noget. Den
opbakning, jeg som forstander har fået
fra Jysk børneforsorg/Fredehjems kontor
og hovedbestyrelse, har betydet meget for
mig. Vi har i Jysk børneforsorg/Fredehjem
gennem årene haft en fælles forståelse af,
at det er opgaven, der er det væsentlige
i arbejdet, men markedsværdien af vores
indsats har med tiden fået en større
plads.
Efter Borgmesterbakken er lukket,
har jeg fået konsulentarbejde i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Her skal det vise
sig, om jeg kan give den service, jeg synes
har været væsentlig.
Det har været 36 gode arbejdsår. Der
har været svære tider, men stjernestunderne
fylder mest. Vi skal fortsat op ad
bakke, vi skal være med til at sætte dagsordenen.
Det er heldigvis fortsat kravet til
Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Peter Rabjerg
Julemarked på
Viborg Børnehjem
12

100 års jubilæum i Jysk
børneforsorg/Fredehjem
Program
Kl. 14.00: Festgudstjeneste i Århus Domkirke
Prædikant: Biskop Kjeld Holm
Kl. 14.45: Reception og åbning af udstillingen ”Simple piger og flinke fruer” på Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, Århus.
En særudstilling om Jysk børneforsorg/Fredehjems historie gennem 100 år.
Markering af jubilæum og udstillingsåbning
Taler ved:
Direktøren for Kvindemuseet i Danmark, Bodil Olesen
Formanden for Jysk børneforsorg/Fredehjem, Jette Hansen
Borgmesteren i Århus, Nicolaj Vammen
Amtsborgmesteren i Århus, Johannes Flensted-Jensen
Socialministeren, Eva Kjer Hansen
Herefter adgang til Kvindemuseets særudstilling samt udstilling om Jysk børneforsorg/Fredehjem i dag.
Foreningen er vært ved et let traktement
Kl. 17.00: Afsløring af maleri
Et maleri af billedkunstneren Susanne Schneekloth malet i anledning af foreningens 100 års dag.
Kl. 17.10: ”Lad ikke de faldne blive liggende”
I anledning af jubilæet udgives på dagen en jubilæumsbog, og redaktøren og forfatteren, Annelise Søndengaard introducerer.
Herefter er ordet frit til hilsener
Arrangementet på Kvindemuseet slutter kl. 18.30.
Tilmelding senest 1. februar 2006
Til Jysk børneforsorg/Fredehjem: mail@jyskborneforsorg.dk / tlf. 8616 7699
13

Jysk i Afrika
Hovedbestyrelsen har i anledning af jubilæet besluttet
en donation til et projekt for Afrika’s børn. Projektet
etableres i Madagaskars hovedstad Antananarivo,
og hovedbestyrelsesmedlem Lars Mandrup, der
samtidig er formand for Danmission, fortæller her om
initiativet. Lars Mandrup har tidligere i en årrække
været udstationeret på Madagaskar for Danmission.
Det jyske har vide rammer. I forbindelse med
foreningens 100-års jubilæum har hovedbestyrelsen
besluttet ikke kun at holde fest for sig
selv, men konkret at vise det, foreningen står
for i praksis ved at give de 100.000 kr., som var
afsat til at holde jubilæumsfestlighederne, til et
stykke socialt børnearbejde i Afrika, nærmere
betegnet på Madagaskar. Projektet udføres i
samarbejde med Danmission, som har arbejdet
på Madagaskar gennem 27 år og derfor har
stor erfaring i og kendskab til både de kirkelige
og de nationale myndigheder i landet.
Jordens fjerdestørste ø
Madagaskar er jordens fjerdestørste ø
med godt 18 millioner indbyggere. Dette
tal forøges med godt 3% om året. Heraf bor
ca. en tiendedel eller omkring et par millioner
i landets hovedstad, Antananarivo,
som er centralt beliggende midt i landet
i en højde af 1200 meter over havet. Betydningen
af hovedstadens navn er omstridt,
men måske betyder det ”de tusinde
mænds (eller krigeres) by”. I daglig tale
bruger madagaskerne selv kæleudtrykket
”Tana” om deres hovedstad.
Det er en smuk og på mange måder
meget charmerende by beliggende på en
række høje, som giver store niveauforskelle,
når man skal fra en bydel til en anden.
Men specielt i byranden er der i de seneste
årtier vokset store bydele frem spontant
og uden nogen form for byplanlægning.
Her er fattige fra landet flyttet ind og har
bygget deres primitive huse eller skure i
håb om at finde bedre overlevelsesmuligheder
i byen. Dette håb skuffes i de fleste
tilfælde, for det er svært at finde arbejde
her, og de er blot sunket ned i endnu dybere
fattigdom uden arbejde og uden skolegang
for mange af børnene. Halvdelen af
Madagaskars befolkning lever under FN’s
fattigdomsgrænse.
Umådelige fattigdomsproblemer
Det er i et sådant område, Jysk børneforsorg/Fredehjems
jubilæumsgave skal gøre
gavn. Selv om 100.000 kr. rækker meget
længere på Madagaskar end i Danmark,
er fattigdomsproblemerne umådelige, og
disse penge kan derfor langt fra løse fattigdommen
i hovedstaden. Man har derfor
valgt at koncentrere indsatsen i et mindre
område, i bydelen Tanjombato i Tanas
sydlige udkant, hvor man vil give et mindre
antal børn mulighed for skolegang i 5
år. Børnene skal udvælges sammen med
de lokale myndigheder blandt de allerfattigste,
som enten ikke ville få skolegang,
eller som tidligt dropper ud af skolen,
s
s
14

s
s
fordi deres arbejdskraft skal bruges til at
tjene penge ind til familiens underhold.
Det foregår ofte ved tiggeri.
”Tana Children Care”
Projektet har fået navnet ”Tana Children
Care” og skal udføres sammen med kvindeafdelingen
i Madagaskars Lutherske
Kirke, som i forvejen udfører et stort socialt
arbejde i byen. Men de børn, som vil
få hjælp fra projektet, skal findes blandt
alle uanset religiøst eller kirkeligt tilhørsforhold,
men efter fattigdomskriterier.
Børnene vil få betalt indskrivningsgebyret
til skolen, de vil få et måltid mad hver
dag, skoleuniform og skolematerialer, og
det er tanken, at der skal sættes ind med
forskellig form for støtte og rådgivning
undervejs.
Danmission har i hovedstaden danske
medarbejdere, som arbejder med andre
opgaver, men de er dog på stedet og
har mulighed for at følge projektet. Men
det er desuden tanken at knytte en volontørordning
til, hvor vi fra Jysk børneforsorg/Fredehjem
skal prøve at finde unge
eller andre, som vil rejse til Madagaskar
for ½-1 år ad gangen på volontørbasis og
hjælpe konkret med i projektet og derved
støtte og opmuntre de lokale medarbejdere.
Vi vil forsøge at løse denne del af
opgaven sammen med Rønde Højskole.
På denne måde er der også indbygget et
stykke kapacitetsopbygning af de lokale
medarbejdere i projektet, da der fortrinsvist
er tradition for, at det sociale arbejde
i hovedstaden udføres som ”hattedamearbejde”.
Projektet kan forhåbentlig bringe
en faglighed og en professionalisering ind
i arbejdet, som vil være til gavn også på
længere sigt.
Det er vort håb, at de 100.000 kr. kan
følges af flere midler efterhånden. Blandt
andet ser foreningen meget gerne, at de
gaver, som vil blive givet til jubilæet, kunne
gå til ”Tana Children Care”.
Lars Mandrup
16

Ferie, man ikke vil hjem fra
Anne-Lise Elgaard, medarbejder på
Havredal praktiske Landbrugsskole
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem arrangerer hvert år sommerferieophold/rejser for ca. 200 socialt
truede børn og unge. Her fortæller en af medarbejderne på en sommerlejr for 15 teenagere om et sådant
arrangement. Anne-Lise Elgaard er til hverdag medarbejder på Havredal praktiske Landbrugsskole.
Man får næsten ondt af hende i reklamen
– den elegante rejseguide, som på en solrig
sandstrand under sydens palmer leder
fortabt og med stigende fortvivlelse efter
en manglende feriegæst. Han har gravet
sig ned i sandet og sender det tydelige
budskab, at her vil han blive!
Sådan kan man også få det, når man
har været medarbejder på en af årets sommerlejre
for børn og unge. Vi – fem voksne
og 15 børn og unge i alderen 11-14 år
– var så heldige at være på ”Kongslejren”
på Mols i uge 28. Den uge, hvor vi havde
masser af sol og høj himmel, og dejlig badestrand
lige uden for vore vinduer. Bedre
Kongslejren på Mols
betingelser kan man end ikke håbe på,
når man skal give nogle børn et tiltrængt
pusterum. Og det var lige det vi fik, alle
sammen – et pusterum - ikke et tomrum,
men et rum fyldt med plads til at ӌnde
luften i fulde drag” og suge til os af gode
oplevelser og begejstring. Ferie med 15
enestående personligheder, hvis opfindsomhed,
påhit og narrestreger blev medarbejdernes
ressourcekilde, når én synes,
at den rigtige udfordring ved ”Fregatten
Jylland” må være at komme helt op i en
af masterne, så man rigtigt kan se (og er
det så dér, vi skal lede, når vi mangler en
ved udgangen?)…. når én ved ”Ebeltoft by
night” kommer hæsblæsende hen og haler
i én, for at man skal med hen og se ”gæsungerne”,
og en anden absolut ikke vil gå
glip af at ae en stor slange….når et par
stykker kommer hjem fra fisketur med
deres livs første fiske- og krabbefangst
og først skal have sensationen puttet i en
spand vand, så den kan studeres nærmere
– og næstefter i fryseren, så den kan steges
engang…. når der trampes i pedalerne
på gamle skinnecykler….når glade hvin
lyder fra Djurs Sommerlands vandaktiviteter….når
der søges efter toilettet på
Kalø Slotsruin….når den nybagte kringle
forsvinder som dug for solen….når blege
kroppe bliver brune og
beskidte….når der ventes
spændt på lejravisen (er
der mon en sjov historie
om mig i dag?)….og når vi
om aftenen sammen dumper ned i puderne
foran en video og holder om og holder
af – ja, så er det jo netop ikke kun børnene,
der får et pusterum og en oplevelse.
Det gør vi andre bestemt også. Stille og
roligt kravler de ind under huden på os og
erobrer os, når vi mødes i en fælles befriet
latter, eller når de søger hen for at få et
knus og lidt trøst. Beundring, respekt og
ydmyghed er de ord og følelser, man fyldes
af i mødet med disse små mennesker, der
på trods af deres tunge bagage af erfaringer,
går løs på livet med krum hals.
Og så tager vi hjem! For vi skal jo ikke
grave os ned i sandet og sige: her vil jeg
blive!
Berigede, lidt klogere på livet og med
et håb om, at de kræfter, man bidrog med,
var med til at lette rygsækken for nogle en
stund, må én del af opgaven også være at
rette blikket fremad og finde ud af, hvordan
de nyerhvervede erfaringer kan blive
en ressource, der hvor man har sit virke,
når man ikke holder ferie.
Anne-Lise Elgaard
17

Og ingen mennesker er mindreværdige
I foreningens arbejde trækker vi på mange forskellige fagpersoner. En af de, der
gennem årene har haft mange opgaver for foreningen, er psykolog Gunhild Carlsen
i Odder, og Annegerda Kirk Muff har besøgt hende for at høre, hvad hun oplever.
18
Jeg er på besøg hos cand. psyk. Gunhild
Carlsen, som siden ca. 1986 har løst mange
forskellige opgaver for Jysk børneforsorg/
Fredehjem. På det tidspunkt var Gunhild
ansat i det nu snart hedengangne Vejle
Amt som konsulent og fik ad den vej kontakt
med Borgmesterbakken i Horsens.
Der skulle et familiearbejde op at stå i
samarbejde med netop amtet. Det var ved
det første møde med forretningsfører Lars
Bundgaard, at Gunhild tænkte ”Hold da
op, hvad er det her”, da Lars ret hurtigt
under mødet konkluderede ”Det her, det
gør vi. Vi rykker”. At planen senere kuldsejlede,
mindskede ikke Gunhilds interesse
for Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Den første store opgave for foreningen,
viser det sig, blev en opgave, som undertegnede
som bestyrelsesmedlem i Familiebo
var involveret i og derfor med en vis
ret kan tale med om. Gunhild taler gerne
og længe om den, fordi den kom til at danne
koncept for andre undersøgelser. Det
fantastiske ved den, siger hun, er, at den
virkelig involverede alle parter: socialrådgivere,
medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer
og de allervigtigste, daværende beboere
og tidligere beboere. De blev spurgt om
deres tilfredshed med stedet, hvordan de
oplevede og havde oplevet det. Med Gunhilds
ord blev brugerne ved den lejlighed
gjort til eksperter. Derfor følte de sig ikke
på noget tidspunkt mindreværdige, de blev
nemlig mødt ligeværdigt. (Og det er lige
akkurat, hvad der passer, erindrer jeg.)
Gunhild var meget spændt på at fremlægge
resultatet for bestyrelsen og husker, at
hun gjorde meget ud af at formulere sig
flot og godt med nyerhvervede fagudtryk
Psykolog Gunhild Carlsen
osv., indtil formanden på et tidspunkt tørt
konkluderede ”Ja ja, men det gælder vel
først og fremmest om bare at hjælpe dem”.
Den bemærkning har hun aldrig glemt og
ler højt og længe ved tanken.
Spændende opgaver
Af spændende opgaver i øjeblikket nævnes
projektet på Havredal praktiske Landbrugsskol,
hvor der i samarbejde med
Agroskolen i Hammerum skal udvikles
en evalueringsmetode, der kan gøre uddannelsen
på Havredal praktiske Landbrugsskole
kompetencegivende. Det er et
projekt, der tager en del tid i øjeblikket,
og det er meget spændende at se, hvad vi
finder frem til, siger Gunhild.
En anden ting, Gunhild nævner med
glæde, er forstanderkurset med temaet
”Værdibaseret ledelse”, der sluttede med
et fællesmøde mellem forstandere og hovedbestyrelse,
og så er vi igen ved temaet,
der optager Gunhild meget, nemlig det, at
nogen brænder for en sag, brænder for at
give en hånd med til nogen, der har brug
for det. Det at se nogen komme til institutionerne
med nakken bøjet, men efter
et stykke tid rette sig op, det er en virkelig
glæde, siger Gunhild. Det er samtlige
medarbejdere, bestyrelse, hovedkontor,

Annegerda Kirk Muff,
lokalbestyrelsesmedlem
på Familiebo og
mangeårig ven
og deltager i Jysk
børneforsorg/
Fredehjems aktiviteter
hver på sit niveau medvirkende til kan
ske. Det er ægte engagement, og det er
det, det hele handler om, fortsætter hun,
og det kommer med eftertryk. Jeg respekterer
meget foreningen for, som hun siger,
både at kunne udvikle de professionelle
sider og samtidig sikre, at de helt centrale
værdier forbliver i centrum. At de holder
fokus på ligeværd i forløbet. Det hjælper
den anden til at få et bedre livsindhold.
Men hvornår er det lige, det sker, at man
bliver til en institution, og det familiære
går fløjten. Det er virkelig et stort spørgsmål.
Sker det snigende, er det bestemte
faktorer, der gør sig gældende, eller er
det helt andre ting, vi skal have for øje?
Det spørgsmål må vi stille os selv gang på
gang, pointerer Gunhild.
Som interviewer tænker man uvilkårligt
på, at her er virkelig en professionel,
der trods sin professionalisme holder sig
Søren Kierkegaards ord om ”hin enkelte”
for øje, og det var der mange i behandlerregi,
der med fordel kunne tage ved lære
af.
Annegerda Kirk Muff
19

Om 100 år er alting glemt
20
Sådan lyder en strofe i en kendt gammel
revyvise, men er det nu også rigtigt. Nej,
det er det ikke, det være slået fast med det
samme. Godt nok har mine samtalepartnere
ikke været med i samtlige af Jysk børneforsorg
og Fredehjems snart 100-årige
historie, men dog i en stor del af dem, for i
sofaen over for mig har jeg to af koryfæerne
i Jysk børneforsorg/Fredehjem, nemlig
tidligere formand for hovedbestyrelsen i en
lang årrække, Jens Nørgård og hovedbestyrelsesmedlem,
Poul Rasmussen. Og det
er ikke kedeligt, skulle jeg hilse og sige.
Kampe er der blevet kæmpet
Nørgård har været på banen i foreningens
regi siden 1961/62, og Poul Rasmussen var
Nørgårds idé. Han kom til et par år eller
tre senere. Det hele med udgangspunkt i
Aalborg. Begge gør de meget ud af at nævne
biskop Haldor Hald som en meget initiativrig
herre i socialt regi og som deres
fælles indgang til foreningen. Begge er de
jo godt på vej til at kunne holde guldbryllup
med foreningen, men det kan de ikke
lide, jeg siger, for det minder dem jo også
om deres egen alder, som Poul Rasmussen
siger med et glimt i øjet.
På spørgsmålet om hvorfor man så bliver
hængende i så mange år, er de begge
to enige om, at det må skyldes stort engagement,
og at det har været utrolig spændende
at følge uviklingen i foreningen - alt
for spændende til, at man kunne forlade
det. At kunne følge med i hvordan foreningen
er vokset, og at det ene tiltag har
medført det andet, har været drivkraften.
Men, som Poul Rasmussen filosofisk tilføjer:
Nu skal vi måske også passe på ikke
at blive for store udadtil, for så mister vi
måske for meget indadtil.
Nørgård, det stille vand med den dybe
grund, kikker eftertænksomt ud i luften
og supplerer med, at det kan godt være,
vi synes, der sker meget i dag, og at det
sker hurtigt, men at der altid har været
mange og store opgaver og ikke altid lige
spændende, og at Karl Åge Hansen (Lars
Bundgaards forgænger) udførte et godt og
sobert arbejde i foreningen. Ikke mindst
var det svært for nogle amter, understreger
Nørgård, at fatte og forstå lovens ord
om, at det var tilladt at samarbejde med
frivillige organisationer. Så kampe er der
blevet kæmpet. Og de var tit hårde.
Glæder og sorger
På et spørgsmål om glæder og sorger i forløbet
er de enige om, at begge dele kender
de til. Nørgård husker endnu, da det blev
Jens Nørgård efter en dejlig dag

nødvendigt at afskedige en forstander
som en meget ubehagelig ting, man ikke
kunne løbe fra, hvis man var sig sit ansvar
bevidst. Begge gør de meget ud af at
pointere glæden ved at kunne mødes med
alle ved medarbejderstævnerne for gang
på gang at kunne konstatere, at medarbejderflokken
er af meget høj karakter, og
som de siger, så er det jo heldigvis sådan,
at vi stadig kan ansætte folk på holdninger,
hvad der i vores regi betyder, at man
skal være medlem af folkekirken, for vi er
en kristelig forening. Men, som Poul Rasmussen
tilføjer, så tænker Jysk børneforsorg/Fredehjem
nu ikke særlig meget på
mig, for der er ikke flere institutioner i
Sønderjylland, efter at Genner skolehjem
er lukket.
Jeg vil gerne pirre dem lidt, så jeg
spørger, om Jysk børneforsorg/Fredehjem
Poul Rasmussen og Lars Bundgaard
til fodboldkamp
= frivilligt socialt arbejde overhovedet
kan gøre en forskel. Det var som at trykke
på en udløser. Nørgård først. Han mener,
foreningen i dag er meget estimeret,
og at den råder over meget guld i medarbejderskaren,
netop fordi der er ansat
på holdninger, hvilket Poul Rasmussen
gerne tilslutter sig, om end han mener,
det kristelige islæt er blevet lidt udvandet
med årene til trods for, at der er mange
præster med, og som han siger, måske det
næste hovedbestyrelsesmedlem skal være
en landmand. Det kunne de måske have
god brug for på Havredal... eller i hvert
fald en praktiker. Det så man måske også
gerne på Gødvad efterskole.
Hold begge ben på jorden
På et spørgsmål om, hvordan de tror, Jysk
børneforsorg/Fredehjem vil klare sig efter
den nye strukturreforms ikrafttræden,
om man overhovedet vil blive hørt, spores
der en vis betænkelighed hos Poul Rasmussen,
for som han siger, så ved vi ikke
rigtigt endnu, hvor vi hører til, om det er
under regionen eller kommunen, og det
kan give mig lidt betænkeligheder ved
økonomien. Nørgårds overvejelser er af en
anden art. Han mener, at hvis man løser
sin opgave godt - med forstandighed - og
ikke bare vil afprøve teorier, så er han fortrøstningsfuld.
Så er vi fremme ved det sidste spørgsmål,
der går på visioner og ønsker for
fremtiden. Poul Rasmussen har ikke en
vision om, at vi nødvendigvis skal blive
større, for som han siger, vi skal kendes
på kvaliteten og ikke på kvantiteten. Dog
med det lille ønske, at der igen åbnes en
institution i Sønderjylland, det må vi da
have, selv i Thisted er der jo en. Nørgård
pointerer meget, at Jysk børneforsorg/Fredehjem
endelig ikke må ændre kurs, men
stadig holde begge ben på jorden. Ikke
blindt efterligne amerikansk kultur. Men
begge har de store forventninger til fremtiden,
også fordi menneskesynet i foreningen
til stadighed har været den samme.
Annegerda Kirk Muff
21

Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
% 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Administrationschef:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Foreningskonsulent:
Peter Rabjerg, mobil: 2720 3916
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Louise Alrø Brath Jensen
Sekretærer:
Grethe Jessen
Susanne Borup Nielsen
Projektmedarbejder:
Kirsten Besendahl
Pia Kirkegaard
Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse:
Formand:
Socialrådgiver Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
% 65 39 18 38
Næstformand:
Provst Knud Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
% 86 27 03 25
Tidl. afdelingsleder Erik Lund Nielsen
Spergelbakken 11, 8520 Lystrup
% 86 22 13 30
Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
% 74 41 56 14
Lektor Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
% 75 65 76 23
Advokat Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
% 86 82 78 11
Socialpædagog Ann Gjerulff,
medarbejderrepr.
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
% 86 24 04 11
Sognepræst Lars Mandrup
Skolevangsallé 72, 8240 Risskov
% 86 17 95 31
Revisor Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst
% 86 24 06 48
Lærer Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk,
8600 Silkeborg
% 86 84 69 06
Forstander Mona Engelbrecht,
forstanderrepræsentant
Døgntilbuddet Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
% 87 80 27 60
Intern kurator Ingrid Rønne,
medarbejderrepr.
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
% 86 82 08 11
Tidl. tale-hørepædagog
Ingrid Windfeld-Lund
Søndergade 45, 7620 Lemvig
% 97 82 29 49
Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
% 86 96 17 64
Advokat Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Århus C
% 86 13 88 33
22

Institutionsfortegnelse:
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
% 8625 2622, fax 8625 2231
Mail: bb@birkebakken.aaa.dk
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Skovbakkevej
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
% 8626 1793
Tilknyttet Døgninstitutionen
Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
% 8625 8033 + selvvalg 33
Tilknyttet Døgninstitutionen
Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
% 8680 4522, fax 8680 4150
Mail: je@boskolejob.dk
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Café Lytten
Lillehammervej 17, 8200 Århus N
% 8678 6969
Mail: cafelytten@mail.dk
www.cafelytten.dk
Leder: Vibeke Scharff
Formand: Mogens Gregersen
Ellengårdens Børnehus
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8610 0180
Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk
Leder: Jette Trentemøller
Formand: Peter Hornecker
Ellengårdens Familiepension
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8610 0060
Mail: jca@ellengrd.aaa.dk
Forstander: Joan Carstensen
Formand: Erik Lund Nielsen
Job- og boprojekt Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
% 9791 2423, fax 9791 2323
Mail: elmelund@mail.tele.dk
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Wagner Fonseca
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
% 7582 1646, fax 7582 1545
Mail: familiebo@email.dk
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Familiebo’s Børnehave
Jellingvej 4, 7100 Vejle
% 7582 6434, fax 7582 1545
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
% 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: fjorden@c.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Ingrid Windfeld-Lund
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
% 8682 0811, fax 8681 2520
Mail: offgoed@mail.tele.dk
www.goed.dk
Forstander: Kjeld Bødker
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
% 9899 0136, fax 9899 0236
Mail: oph@havmaagen-loekken.dk
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
% 8666 2230, fax 8666 2531
Mail: landbrugsskolen@havredal.dk
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Anders Graven
Opholdsstedet Hestehavevej
Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg
% 8622 9008
Mail: opholdsstedet@tdcadsl.dk
www.opholds-stedet.dk
Forstander: Jørgen Lynge Pedersen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
% 8624 0411, fax 8742 7321
Mail: holmstrg.post.holmgrd@aaa.dk
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Jægergården Efterskole
Dyrehavevej 28, Gjerrild
8500 Grenaa
% 8638 4466, fax 8638 4467
Mail: info@jaegergaarden.dk
www.jaegergaarden.dk
Forstander: Erik Mathiesen
Formand: Lars Christensen
Opholdsstedet Kræmmerhuset
Stegdalsvej 21, Hinge, 8620 Kjellerup
% 8688 6655 – fax 8688 6555
Mail: kraemmerhusethelle@hotmail.com
www.kraemmerhuset.as
Leder: Helle Holm
Formand: Jens Wieland
Jysk børneforsorg/Fredehjems
Lejlighedsprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 1520, fax 8616 7655
Mail: bodil@jyskborneforsorg.dk
Leder: Bodil Vinther Andersen
Formand: Henning Lyngsbo
Høvej-ejendommen
(Boliger til socialt arbejde)
Høvej 35-37, 8520 Lystrup
Opholdsstedet Mælkevejen
Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens
% 7669 1333, fax 7669 1339
Mail: maelkevejen@maelkevejen.dk
www.maelkevejen.dk
Forstander: Simon Steensen
Formand: Trine Hounsgaard Jensen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
% 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: noerresoe_boernepension@vibamt.dk
Forstander: Peder Jensen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
% 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: rbe@bokollegiet.dk
www.bokollegiet.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Vibeke Skifter
Døgntilbuddet Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
% 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: solbakken@solbakken.aaa.dk
www.aaa.dk/aaa/solbakken
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Solbakkens Rådgivningscenter for
Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
% 8739 6400
Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk
www.solbakkens-raadgivning.dk
Leder: Karsten Torst Pedersen
Formand: Poul Jørgensen
Uddannelsesbasen Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
% 9618 3300
Mail: hans@uddannelsesbasen.com
Leder: Hans Kærgaard
Formand: Erik Lund Nielsen
Ungeprojektet Ude-Bo
Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens
% 7560 1402
Mail: adm@udebo.dk
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: Mogens Gregersen
Jysk børneforsorg/Fredehjems
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Aflastningsophold for børn
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Erik Lund Nielsen
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Erik Lund Nielsen
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N
23