tvunget til motion

FSP Pension er med dig i alle livets faser
Vi tilpasser din pension til
både små og store overraskelser
Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse afføder
nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv
til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der
hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.
Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de
er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt
at vide, at din FSP Pension både kan rumme en opsparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde
både små og store overraskelser.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold
12 Må jeg tage en cola, chef?
Arbejdspladsen har et medansvar for medarbejdernes sundhed,
mener mange medlemmmer af Finansforbundet
22
VI ER LETTEDE
18 Optræden til et godt 5-tal
Danske Bank bruger performancemålinger som et ledelsesværktøj
22 vi er lettede
Medarbejderne glæder sig over Amagerbankens redning
24 Bank for stenbroen og Strandvejen
De taler om værdier og drømme i Arbejdernes Landsbank, og kunderne
strømmer til
28 Statsgaranti for 195 milliarder
51 pengeinstitutter har sikret sig likviditet med statens hjælp
30 TEMA: landsmøde
249 delegerede mødtes i Aalborg for at diskutere,
hvordan Finansforbundet kan blive en endnu bedre fagforening
Tema:
Landsmøde
30-37
40 Guld er altid målet
Morten Jørgensen vil både være den bedste med Guldfireren
og som finansrådgiver i Nykredit
42 networking i det jordjyske
Omkring et havlt hundrede unge mødtes til Finansforbundets karrierebar i
Aalborg
40
GULD ER ALTID MÅLET
46 Afrika kan ikke vente
Pensioneret Jyske Bank-ansat kører Afrika tyndt i ombygget Toyota
4-11 Nyheder
7 leder
38-39 globalt
44 bankhistorie
48 finanskronik
50 spørgehjørnet
51 juristeriet
52 Ajour – meddelelser og medlemstilbud
53 arrangementer for ledige og seniorer
56-58 Finansjob – nyt om job og karriere
det faste
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2010. Næste nummer fredag fredag 5. november 2010• Udgiver:
Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv.
red.), Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ),
jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade
72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke
nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark
Finans oktober 2010 3

Nyheder
❜
”Det kan godt være, at vi skal
fritage bankerne for selskabsskattenedsættelsen.
Det er jeg selv
fortaler for. Vi skal skabe mest
mulig værdi for de producerende
virksomheder“
Mike Legarth, finans- og skatteordfører fra de Konservative,
til Jyllands-Posten
Tredje massefyring
i Alm. Brand Bank
Finansforbundet kritiserer Alm. Brand Bank for dårlig ledelse i
forbindelse med fyringen af 27 ud af i alt 400 medarbejdere i
Alm. Brand Bank sidst i august. Fyringsrunden er den tredje på
under to år.
”Jeg kan kun konkludere, at det er et udtryk for dårlig ledelse
i Alm. Brand, når virksomheden a hele tre omgange fyrer medarbejdere.
Det undrer mig også, at fyringer skulle være nødvendige,
når koncernen netop har opjusteret forventningerne
med 200 millioner kroner. Det forekommer besynderligt og meget
kortsigtet“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig
Ørteby.
Finansforbundet har forhandlet med
Alm. Brand om vilkår for de fyrede og
konstaterer, at virksomheden har
valgt at gå lige til grænsen af, hvad
en medarbejder som minimum skal
tilbydes ifølge funktionærloven.
”Vi har appelleret til ledelsens
sociale ansvar. Men det har været
for døve ører. Virksomheden tilbyder
for eksempel ikke et såkaldt
eksternt outplacement-forløb for
de fyrede, hvilket ellers er kutyme.
I stedet skal den, der fyrer medarbejderen,
også være den, der
forsøger at hjælpe vedkommende
videre til andet job. Alle kan vel
sætte sig ind i de følelser, medarbejderen
sidder med i den
situation“, siger Solveig
Ørteby.
Finansfolk er ældre
end gennemsnittet
I 1995 var en ansat i finanssektoren i gennemsnit 39,4 år. I 2009
var gennemsnitsalderen 43,2 år, og det er omkring fire år ældre end
gennemsnitsalderen for hele den danske arbejdsstyrke. Antallet af
medarbejdere i finanssektoren, som har rundet 60 år, er ifølge FA
godt 5.000, hvilket svarer til otte procent af samtlige finansansatte.
Fusion
godkendt
Generalforsamlinger i Skælskør Bank og Max Bank har i august og
september godkendt, at de to sydsjællandske banker kan fusionere.
Banken vil blive videreført som Max Bank, og hovedsædet vil komme
til at ligge i Max Banks nuværende hovedsæde ved havnen i Næstved.
4 Finans oktober 2010

nyheder
Kvinder sakker
håbløst bagefter
Kvinder ansat i den finansielle sektor
tjener i gennemsnit 2,8 millioner kroner
mindre end mænd igennem et helt liv.
Foto: Lisbeth Holten
En kvinde, der som 25-årig bliver ansat i den
finansielle sektor, kan se frem til, at hun får
2,8 millioner kroner mindre i livsindkomst end
hendes mandlige kollega, der er ansat i samme
type job. Det svarer til en uforklaret lønforskel
mellem mænd og kvinder ansat i den
finansielle sektor på 11,2 procent. Det viser
en statistisk analyse af lønforskelle mellem
mænd og kvinder ansat i den finansielle sektor,
som Finansforbundet har foretaget.
Den urimelighed kan ingen være tjent med,
mener forbundsformand i Finansforbundet
Kent Petersen.
”2,8 millioner kroner skriger op i ansigtet.
Der skal være en lige lønfordeling uanset køn”,
siger forbundsformanden, der forgæves har
forsøgt at få Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA ) i tale om en samlet indsats mod
at løse problemet.
Men hos FA mener man, at det er et virksomhedsanliggende.
Et argument, forbundsformanden
har svært ved at acceptere.
”Vi må alle trække i arbejdstøjet og få den
grundlæggende urimelighed udlignet. I Finansforbundet
vil vi straks gå i gang med at
gennemanalysere problemstillingen og gøre
noget ved uligelønnen på baggrund af den
analyse. Det er klart, at et samarbejde med
arbejdsgiverne ville gavne indsatsen. Jeg tror
ikke på, at det bunder i ond vilje, men man skal
være mere end blind for ikke at se, at vi her
har en urimelighed, som alle har et ansvar for
at få løst”, lyder det fra Kent Petersen.
I de 11,2 procent er der korrigeret for forskelle
i uddannelsesbaggrund og for, hvilke
jobfunktioner der primært varetages af mænd
henholdsvis kvinder, samt en række øvrige
forhold, der kan tænkes at spille ind på løndannelsen.
Diskrimination, præferencer, sygdomsmønster
og andre adfærdsmønstre kan spille
ind på analysen. Det er dog ikke sandsynligt,
at de er så vigtige, at de kan redegøre for
11,2 procent uforklaret lønforskel. Analysen
tyder derfor på, at der findes mekanismer i
den finansielle sektor, der systematisk forfordeler
kvinder lønmæssigt. /SF
Læs også side 37
FORSKELLEN MELLEM
MÆND OG KVINDERS INDKOMST
Forskel i kr.
Månedlig lønindkomst
4.412
(2009)
Månedligt pensionsbidrag
717
(2009)
Gennemsnitlig
lønindkomst om året
(nutidsværdi)
Årlig løbende
pensionsudbetaling
(nutidsværdi)
53.430
34.355
Lønindkomst efter 40 2.137.200
år på arbejdsmarkedet
Pensionsudbetaling
652.745
ved levetid på 84 år
Livsindkomst 2.789.945
Kilde: Danmarks Statistik, 2007-data forskeradgang,
FA Kønsopdelt lønstatistik, SB Aktuar
pensionsmodel 2010 og egne beregninger.
Finans oktober 2010 5

nyheder
banker i risikozonen
Hele 40 banker ligger ifølge Finanstilsynet på
kant med de nye regler, der skal forhindre
fremtidens bankkrak, og de er per brev blevet
bedt om at få styr på deres ting inden 2012,
når det nye regelsæt træder i kraft.
”Vi har kigget på, hvad der karakteriserede
de banker, der kom i problemer under denne
krise og den forrige krise. Og der er nogle
ting, der går igen. Vi er kommet frem til, hvordan
vi mener, at bankerne skal ligge – og vi
har derfor meddelt de relevante banker, at de
skal bringe forholdene i orden”, siger Finanstilsynets
direktør, Ulrik Nødgaard, til Jyllands-
Posten og påpeger, at myndighederne vil
kunne tvinge bankerne til at bringe deres risici
ned fra 2012.
De nye krav er baseret på den såkaldte tilsynsdiamant,
der definerer, hvilke farer en
bank skal undgå – fordelt på fem punkter:
Store engagementer, udlånsvækst, forhold
mellem ind- og udlån og likviditetsmæssig
overdækning samt eksponering til ejendomsbranchen.
Ifølge Ulrik Nødgaard vil en stor del
af bankerne relativt let kunne bringe deres
forhold i orden. Men der er også banker, som
har mere alvorlige problemer.
Arbejdsskadesager
vurderes igen
Et stort antal arbejdsskadesager om tilskadekomne,
som har arbejdet på deltid, skal formentlig
genoptages, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
To domme i Højesteret om fastsættelse
af årsløn og erhvervsevnetabsprocent
for deltidsansatte betyder, at styrelsen nu
gerne vil i kontakt med deltidsansatte, som
tidligere har fået vurderet en arbejdsskadesag.
Dommene kan betyde, at deltidsansatte har
krav på en højere erstatning, end de oprindelig
er blevet tildelt. Så ring til Arbejdsskadestyrelsen
(tlf. 72 20 60 00 ), hvis du som deltidsansat
har haft en arbejdsskadesag til behandling.
Fornuftig regulering
Christiansborg-forliget om lønregler for bankdirektører og -bestyrelser er et godt
kompromis, der tager fat på problemerne på direktionsgangene uden at skyde over
målet med regulering af specialfunktioner blandt medarbejderne, mener Finansforbundets
formand, Kent Petersen.
I forliget, som kun Enhedslisten står uden for, er indeholdt, at aktieoptioner eller
lignende instrumenter højst må udgøre 25 procent af den variable løndel, ligesom
der videreføres et loft over den variable løndel på 50 procent af den faste løn for
direktionen.
”Det er ganske fornuftigt, at forligsparterne har indset, at et isoleret nationalt
indgreb på medarbejderniveau ville have kostet konkurrenceevne i forhold til at tiltrække
de dygtigste hoveder med højt kompetenceniveau. Det har den danske sektor
nemlig brug for. Også til en internationalt konkurrencedygtig løn“, siger Kent
Petersen.
❜”Jørgen Brændstrup blev
udpeget til jobbet som
bankens administrerende
direktør i oktober
2008, da den tidligere
direktør brat afgik ved
døden. På det tidspunkt
var verden og særligt finansverdenen
i frit fald.
Jørgen Brændstrup påtog
sig opgaven, og når banken
eksisterer i dag, er det
ikke, som nogen siger, på
trods af ham – men på
grund af ham“.
N.E. Nielsen, Amagerbankens bestyrelsesformand,
på bankens generalforsamling
6 Finans oktober 2010

leder
Vi tror på, at Finansrådet
vil være så fornuftige
at tage imod den
udstrakte hånd
Fælles kamp
for bedre image
Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen
og næstformand Michael Budolfsen
Det var ikke solskin, Finansrådets formand, Peter Straarup, varslede, da han gæstede Finansforbundets landsmøde.
Tværtimod var Peter Straarups budskab til landsmødedeltagerne, at mørke skyer stadig hænger over sektoren, og der vil de
blive en rum tid. Og bankernes dårlige image gør det ikke lettere for virksomhederne, sagde han. Nej, det tror vi heller
ikke. Og vi ved, at det bestemt heller ikke gør det lettere for medarbejderne i sektoren. For medarbejderne er bankens
ansigt i mødet med kunden, og selv i private sammenhænge oplever mange finansansatte nærmest at skulle stå til regnskab
for selve finanskrisen.
Ansatte i finansielle virksomheder har en høj faglighed og etik. Alligevel er det dem, der ofte står for skud i medierne, når
ansvaret for krisen skal placeres. Finansforbundet har kæmpet en brav kamp for at komme til orde i pressen, når der har
været angreb på vores medlemmer, og vi har opfordret Finansrådet til at udvise samme ansvarlighed og offentligt vedkende
sig sin del af ansvaret og støtte op om deres medarbejdere.
For det er der brug for. Vi har den seneste tid oplevet en stigning i trusler mod især vores kassemedarbejdere. Forklaringen
er jo først og fremmest, at mange kunder med dårlig økonomi oplever, at banken er tilbageholdende med bevilling af
lån og overtræk. Men det er meget nærliggende at tro, at det dårlige image også har indflydelse på stigningen i trusler
mod vores medlemmer.
Bankernes imageproblem går ud over vores medlemmer, og derfor må Finansforbundet også forholde sig til det. Det er
klart, at vi hverken kan eller skal påtage os hele ansvaret for at genoprette bankernes image. Medarbejderne og virksomhederne
er forbundne kar, når vi taler om image. Medarbejdernes ry påvirker virksomhedens image og vice versa. Derfor
er vi parate til at gå ind i et samarbejde med Finansrådet for at tage kampen op. Naturligvis har Finansforbundet og
Finansrådet hver deres rolle og hver deres interesser at varetage, og det skal vi holde fast i. Der er ting, vi aldrig bliver
enige om. Men på en række områder er der sammenfald af interesser, og der kunne det være rigtig stærkt for begge parter,
at vi står skulder ved skulder. Bankernes image er et oplagt emne, men også lønsumsafgiften, rammevilkår og regulering
af sektoren burde Finansforbundet og Finansrådet kunne finde fælles fodslag på.
Vi har strakt hånden ud, og vi tror på, at Finansrådet vil være så fornuftige at tage imod den. Det kan måske få skyerne til
at skilles og lukke nogle velfortjente solstrejf ind til medarbejderne og virksomhederne. n
Finans oktober 2010 7

” Det er både modigt
og visionært!
Er det bare noget du
ryster ud af ærmet?”
prøv
Børsen
2 uger
gratis
BØRSEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT
Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Hver dag får du nyheder og værdifuld viden.
De mange forskellige sektioner giver specialviden. Og på borsen.dk får du opdaterede
nyheder døgnet rundt. Vil du have glæde af Børsens mange værktøjer, så bestil dit eget
multimedieabonnement og vågn op til dugfriske erhvervsnyheder.
SMS ”GRATIS” TIL 1231 ELLER Gå IND på BoRSEN.DK/BoRSEN
Tilbuddet gælder kun husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.
Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 uger. Sms er til normal trafiktakst.
Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 Kbh. K, tlf.: 3332 0102.

nyheder
Filmanmeldelse:
Gordon Gekko er tilbage
Steen Jakobsen, økonomisk kommentator og partner i Limus Capital, har set
”Wall Street: Money never sleeps”, hvor især Michael Douglas imponerer
“I once said Greed is good, now it seems it’s
legal”.
Instruktøren Oliver Stone har med ”Wall
Street: Money never sleeps” igen skabt en
film, som rammer lige i hjertet på finansverdenen.
I 1987 forsøgte han at lave grin med
Yuppie-kulturen og finansverdenen og endte
med at skabe FILMEN! Hovedpersonen Gordon
Gekko (Michael Douglas) blev kult, og
det gjorde hans udtalelse om grådighed også.
Jeg var noget skeptisk, da jeg begav mig til
forpremiere på opføl geren her 23 år senere.
Men til min egen overraskelse sad jeg og
nød ”Money never sleeps“, dens intriger og
Gekko!
Lad mig sige det kort: Gekko er Michael
Douglas, og Michael Douglas er Gekko. Verdens
største røvhul. Men han spilles med en
sådan overbevisning, at man ikke kan undgå
at falde for det.
”Money never sleeps” er relevant for alle,
der arbejder i den finansielle branche eller ønsker
at forstå den. Troværdigheden i beskrivelsen
af finanskrisen anno 2008/2009 er
fremragende. Vi ser, hvordan en Bear Stearn/
Lehman-institution bliver taget nedenom og
hjem, mens den onde AAA-bank, Churchill
Schwartz – leg lidt med ordene, og du finder
en bank fra den virkelige verden – spiller hårdt
mod hårdt og får alt for en slik, da verden jo
skal reddes med offentlige penge.
Der er fantastprojekter omkring bølgeenergi
med vanvittige videnskabsfolk, der får
hundredvis af millioner alene på tanken om en
god ide. Der er kærlighed, konflikter, idealer
og mod på livet, men først og fremmest er
der spekulative bobler. Disse kommer i flere
former, og hvis filmen har en gennemgående
morale, er den, at verden altid har en finansiel
boble. Gekko går endda så vidt som til at forudsige,
at den næste bliver “Green Energy“ –
en konklusion, som ikke falder langt fra denne
ydmyge filmanmelders egen mening.
Filmens opbygning er klassisk – Gekko
kommer ud af fængslet og synes en forandret
mand. Han skriver bøger, holder foredrag og
spår verdens undergang: “Is everybody drinking
the same Kool-Aid?“ spørger han. Naturligvis
gør de det. For det er mere vores egoer,
der styrer, hvor markedet og verden går hen,
end rationel tankegang.
Hvordan forklarer man ellers boligboblen i
USA? I filmen fortalt gennem den unge hovedperson
Jacobs mor (Susan Sarandon), som
har sagt sit job op som sygeplejerske for at
sælge huse på Long Island, men pludselig finder
ud af, at markedet ikke går op hele tiden,
selvom det burde det jo?
Derefter kommer Gekkos datter i spil. Hun er
kæreste med Jacob, en up-and-coming mand
på Wall Street, som bliver fascineret af Gordon
Gekko. Gekko er isoleret fra datteren, da hun
mener, han er skyld i hendes brors død (af
misbrug).
Gekko kommet tæt på Jacob og laver en
djævlens pagt, hvor Jacob skal skaffe Gekko
tæt på datteren mod til gengæld at blive hjulpet
frem af Gekko. Jeg skal ikke ødelægge plottet,
men lad os bare sige, at Gekko ikke er så reformeret,
som vi skal tro, og heldigvis for det.
Oliver Stone vælger ikke at røre ved den
enorme indflydelse, som offentlige midler
spillede i krisen, og det er måske filmens eneste
fejl. Filmen ender, som en amerikansk film
skal – der er håb for kærlighed, også morfars
kærlighed, men det kan også stadig betale sig
at være grådig. Retfærdighed sker stadig ikke
fyldest, men modsat Oliver Stones ønske om
at udstille dealerne og bankfolkene som de
onde, så har undertegnede gamle Wall Streetkriger
konklusionen: Denne krise er ikke forbi
endnu – der er altid spekulative bobler – og
sidst, men ikke mindst: Hvad lærte vi af krisen
i 2008/2009: Ingenting! n
”Wall Street: Money never sleeeps” havde
premiere i en række biografer landet over
30. september.
10 Finans oktober 2010

Vi er alt det, der sker
mellem købt og betalt.
PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets.
PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den
samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår
hurtigt, umærkeligt og sikkert.
Millioner af daglige transaktioner
Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfinet fysiske
netværk, der lynhurtigt flytter penge og informationer digitalt. Og et
omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne
sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og
transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere
og det offentlige og virksomheder imellem.
Fusionerer med stærke, norske BBS.
Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og
betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret
med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til
Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den
voksende internationale konkurrence.
Vokser for at sikre kontinuiteten.
Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din
virksomhed trygge, effektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig
med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der
har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu
Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller –
et selskab i Nets.
Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS
Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter der vedrører indløsning af
internationale e betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.

sundhed
Må jeg
tage en cola, chef?
En stor del af Finansforbundets medlemmer mener, at arbejdspladsen har et medansvar
for medarbejdernes sundhed. Men de vil selv bestemme, om de tager imod de tilbud,
arbejdspladsen stiller til rådighed, viser en rundspørge blandt 700 medlemmer
Af Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk
Skal din arbejdsplads bekymre sig om din vægt?
Eller hjælpe dig med at stoppe med at ryge? Er det i
orden, at den påpeger, at du måske skal skære ned
på alkoholen derhjemme?
Halvdelen af de knap 700 adspurgte i rundspørgen
mener, at arbejdspladsen i høj eller i nogen grad har
et medansvar for sine ansattes alkoholvaner. Mens
lidt over en tredjedel mener, at arbejdspladsen i høj
eller nogen grad har et medansvar for sine ansattes
adfærd/vaner inden for rygning, mad og svær
overvægt.
Undersøgelsen viser også, at medlemmerne er
meget splittede omkring, hvor meget ledelsen må
prikke til den enkelte medarbejder. En tredjedel
mener således, at det er i orden, at virksomheden
kommer med opfordringer og sundhedstilbud til den
”Hvis man er svært overvægtig,
storryger, har et alkoholproblem
eller lignende,
mener jeg, at lederen kan
blande sig og eventuelt tilbyde
hjælp, da det kan give
flere sygedage og fravær.
Desuden synes jeg, det bør
opprioriteres, at man som
ansat dyrker motion og lever
nogenlunde sundt“.
Citat fra Finansforbundets rundspørge
enkelte, mens dobbelt så mange mener, at eventuelle
sundhedsordninger skal gælde for alle ansatte.
Faglighed frem for sundhed
Fire ud af ti mener, at det er relevant og passende,
at virksomheden tager en ansøgers generelle sundhed
med i betragtning, når de vælger, hvem der skal
ansættes, mens seks ud ti mener det modsatte,
medmindre det har direkte indflydelse på personens
mulighed for at løse sine opgaver. Ifølge finansforbundets
næstformand, Solveig Ørteby, bør den
generelle sundhed da heller ikke være noget, der er
med til at vælge ansøgere fra.
”Hvis ansøgernes sundhedstilstand ikke har
betydning for arbejdet, er det ikke i orden, at den
indgår i vurderingen. Det bør altid være de faglige
12 Finans oktober 2010

Hvad er din holdning til at tage
ansøgeres sundhed med i betragtning
ved udvælgelse og ansættelse af
nye medarbejdere i virksomheden?
(Vælg gerne flere svar)
39% Det er relevant og passende, at virksomheden
tager en ansøgers generelle sundhed
med i betragtning, når de vælger, hvem der
skal ansættes
14% Det er i orden at have en politik om, at
virksomheden ikke ansætter rygere
11% Det er i orden, at virksomheden har en
politik om, at vægt kan indgå i vurderingen af
en ansøger til en ledig stilling
60% Vurderinger af en ansøgers sundhed
bør ikke tages med i betragtning ved
ansættelser, medmindre det har direkte
indflydelse på personens mulighed
for at løse sine opgaver
5% Ved ikke
Hvad er din holdning til, at
viRK SOMHeden henvender sig
direkte til en ansat, som for
eksempel ryger eller er overvægtig,
med en opfordring
om at tage imod et særligt
målrettet sundhedstilbud?
31% Det er relevant og passende, at
virksomheden kommer med personlige
opfordringer og sundhedstilbud til den
enkelte medarbejder
61% Der bør ikke gives individuelle
udfordringer – sundhedstilbud bør
være generelle ordninger for alle
8% Ved ikke
Hvad er din holdning til at
inddrage sundhed som tema i en
medarbejderudviklingssamtale?
40% Det er relevant og passende
at diskutere sundhed i en MUS-samtale
45% Diskussion omkring sundhed hører
ikke hjemme i en MUS-samtale
14% Ved ikke
➼
Finans oktober 2010 13

SUNDHED
➼
Svar fra
rundspørgen
I hvor høj grad mener du, at arbejdspladsen har et medansvar
for sine ansattes adfærd/vaner inden for følgende områder?
Rygning
I høj eller nogen grad:
I ringe grad eller slet ikke:
Ved ikke:
Alkohol
I høj eller nogen grad:
I ringe grad eller slet ikke:
Ved ikke:
Svær overvægt
I høj eller nogen grad:
I ringe grad eller slet ikke:
Ved ikke:
36 procent
61 procent
3 procent
50 procent
47 procent
3 procent
35 procent
60 procent
4 procent
kompetencer, man skal vælge ud fra. Jeg tror ofte, det er dem, der
lever sundt, der siger, at sundhed godt må spille en rolle. For de
har jo ikke noget i klemme“, fortæller hun.
I undersøgelsen blev der også spurgt om, hvorvidt det er relevant
og passende at diskutere sundhed i en MUS-samtale. Medlemmerne
var næsten ligeligt opdelt i deres svar, dog var der en
lille overvægt af dem, der mente, at sundhed ikke hører hjemme i
en MUS-samtale.
”Vi skal hele tiden tænke på, hvad konsekvenserne kan blive.
Hvad nu, hvis man pludselig ikke lever op til de sundhedskrav, der
står i MUS-samtalen? Kan man så risikere at blive fyret? Det er jo
ikke meningen. Vi (Finansforbundet) skal hele tiden huske at være
den svages beskytter“, siger Solveig Ørteby.
Hun er dog glad for, at langt de fleste virksomheder stiller en
sund kantineordning til rådighed og giver sunde tilbud til medarbejderne.
Samtidig minder hun om, at medarbejdere ikke bør
begraves i alle mulige og umulige sundhedsvejled ninger.
”Sundhedsstyrelsen er på vej med en vejledning til særlige
søvnanvisninger. Så læste jeg en blog inde på Berlingske, hvor der
stod, at vi ikke længere har brug for vores hjerne. Fordi der efterhånden
findes vejledninger til alt, så vi behøver ikke at tænke selv
længere“, fortæller hun med et smil. n
Sundhed
er blevet
en religion
Fitness på arbejdet, grønt i kantinen og rygestopkurser. Inden
for de sidste 10-15 år er kampen mod det usunde for alvor
gået i gang på arbejdspladserne. Men den enorme fokus på
sundhed kan risikere at udstille de medarbejdere, der ikke passer
ind i vores sundhedsidealer.
Sundhed er over det hele. I fjernsynet kan man ikke undgå at
støde på diverse programmer, hvor det ultimative mål er at
slanke sig. På nettet bombarderes man ligeledes af sunde
opskrifter og råd til vægttab. Også på arbejdspladsen har sundhedsfokuseringen
vokset sig større og større over det sidste
årti, og ved at være sund viser man udadtil, at man har styr på
sit liv. Nanna Mik Meyer er sociolog ved Copenhagen Business
School, og hun har undersøgt, hvordan sundhed på arbejdspladsen
har udviklet sig.
”Gennem de sidste 10-15 år har vores forhold til sundhed
virkelig ændret sig. Og i dag har vi fået et nærmest religiøst forhold
til sundhed. Vi skal være sunde i alt, hvad vi foretager os.
Sundhed er blevet vores tids metaværdi. Vi måler simpelthen,
hvor godt et liv vi har, ud fra vores sundhed. I dag er det sunde
lig med det gode, og det usunde er konsekvent noget dårligt”,
fortæller hun.
Risiko for marginalisering
Sundhedsbølgen kan ifølge Nanna Mik Meyer risikere at opdele
medarbejderne i to grupper.
”Hvis man er synligt usund, for eksempel overvægtig, kan
man let komme til at føle sig marginaliseret, hvis al snakken på
arbejdspladsen går op i sundhed. Man kan risikere, nogle vil få en
”os mod dem”-følelse“, fortæller hun.
Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, er opmærksom
på det mulige problem.
”Der er desværre nogle, der bliver marginaliseret. Som fagforbund
er det vores opgave at beskytte dem, der har det sværest.
Hvis man bliver ramt af stress eller får en depression,
ønsker man jo heller ikke at blive marginaliseret. Så håber man
jo, at virksomheden og kollegerne ikke ser skævt til en af den
grund, og det er det samme, der er gældende her”, fortæller
hun./ SSH
14 Finans oktober 2010

Der skal være plads
til fest og farver
”Jeg kan godt frygte,
at det ender med, at arbejdsgiveren
blander sig
i, hvordan man lever sit
liv i fritiden“, siger
Martin Jensen.
Selvom den 48-årige systemprogrammør
Martin Jensen godt kan svinge en badmintonketsjer
i ny og næ, frygter han, at sundhedsfremmende
initiativer på arbejdspladsen
kammer over og skaber en sundhedsfanatisme
blandt medarbejderne
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk
Foto: Jakob Mark
Systemprogrammør Martin Jensen fra JN Data vil bare gerne
kunne vælge ribbenssteg frem for fuldkornspastaen, når frokosten
skal indtages. Han vil også gerne kunne drikke en øl
sammen med gode kollegaer uden at føle sig som en andenrangs
medarbejder, og ja, så vil han gerne ryge en smøg –
udendørs forstås – uden at få nedladende blikke og kommentarer
som, ”skal du nu ud og ryge igen“?
Martin, 48 år, er en af dem, der mener, at hele sundhedsbølgen
er gået for vidt – for selvom han sætter pris på frugtvogne
og selv spiller badminton sammen med kollegaer en
gang imellem, så mener han, at hyggen er på vej ud af arbejdspladsen.
”Selvom vores fyraftensøl ikke er afskaffet officielt, så
løber det lige så langsomt ud i sandet. I stedet vælger kollegaerne
ofte den fysiske udfoldelse frem for det sociale samvær
med andre kollegaer – men burde der ikke være plads til
begge dele“, spørger Martin, der er bange for, at sundhedsbølgen
kammer over i en sundhedsfanatisme, der vil marginalisere
dem, der ikke passer ind.
”Alle de her tilbud handler jo dybest set om, at arbejdsgiverne
og samfundet gerne vil have medarbejdere, der performer
120 procent hele tiden. Jeg kan godt frygte, at det
ender med, at arbejdsgiveren blander sig i, hvordan man lever
sit liv i fritiden“, siger Martin.
Husk at leve livet
Selv har han altid levet efter sloganet: Man må leve, som man
vil, i det omfang man ikke skader andre mennesker. Sådan vil
han også foretrække, at det bliver ved med at være. For der
skal være plads til fest og farver – det er godt for sammenholdet
på arbejdspladsen, mener Martin.
”Jeg tror, at en god bøf og en flaske god rødvin kan være
gavnligt for det mentale velbefindende, i ligeså høj grad som
motion er godt for kroppen. Askese er måske godt for nogen,
men ikke nødvendigvis for alle. Der skal være plads til humor,
hygge, fest og farver for at vi kan fungere som hele mennesker.
Hvis vi fokuserer for meget på sundheden og glemmer at
nyde livet, bliver det hele lidt trist og tomt“. n
➼
Finans oktober 2010 15

sundhed
➼
Motion øger fællesskabet
Motion og sund
kost er med til at skabe
fællesskab på arbejdspladsen,
mener Anette
Overgaard.
For 43-årige privatrådgiver Anette Overgaard
fra Sparekassen Farsø er det naturligt, at
arbejdsgiveren tager et medansvar for de
ansattes sundhed og trivsel. Selv benytter hun
sig meget af de mange sundhedstilbud, som
hendes arbejdsplads tilbyder
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk
Foto: Tao Lytzen
Hver onsdag og søndag tager 43-årige Anette Overgaard
løbetøjet på og løber en tur i de grønne arealer i Farsø sammen
med almindeligandre borgere i Farsø og gode kollegaer fra
Sparekassen Farsø, hvor Anette sidder som privatrådgiver
til daglig. Hun har også været en ivrig deltager i diverse
skridttællerkonkurrencer, spinninghold, golfarrangementer og
vægttabshold i arbejdspladsregi. For siden Sparekassen Farsø
indgik et samarbejde med Dansk Firma Idræt omkring kost,
rygning, alkohol, motion og stress, har Anette været bidt af
at dyrke krop og sjæl.
Ikke at hun er fanatisk, men var det ikke for de mange
muligheder, som Sparekassen Farsø stiller til rådighed for medarbejderne
eksempelvis i form af motion og sund kost, ville
Anette ikke dyrke motion så ofte og konsekvent som nu.
”Jeg ville stadig dyrke motion på et eller andet niveau, men
ikke som nu, hvor jeg får stort udbytte af at dyrke motion
sammen med mine kolleger. Vi har det jo sjovt. Ligeledes ville
jeg og min kollega nok ikke have fået startet løbeklubben i
byen, hvis ikke vi havde modtaget opbakning og engagement
fra vores arbejdsplads i den forbindelse“, fortæller Anette.
Grænsen går ved indblanding
For Anette handler det ikke så meget om sundheden som om
samværet med kollegaerne og det, at de er fælles om den
sunde linje.
”Det skaber et fællesskab på arbejdspladsen, som er uundværligt.
Samtidig oplever jeg også større bevidsthed omkring
kost og motion, idet man mere deler oplevelser og gode råd
med kollegaer over for eksempel frokosten. Ubevidst kommenterer
man den fedtfattige og sunde frokost, samtidig med
at man deler sine oplevelser med arbejdskollegaer, ligesom jeg
oplever, at man er gode til at få hinanden med til diverse arrangementer
og kampagner“, fortæller Anette, der også har påtaget
sig rollen som formand for Sundhedsudvalget i Sparekassen
Farsø.
Anette ville dog heller ikke bryde sig om, at arbejdsgiveren
blandede sig i de ansattes livsstil.
”Det er ikke i orden, hvis arbejdsgiveren blander sig i, om
nogen ikke dyrker motion, eller påpeger, at en medarbejder
skulle kvitte smøgerne. De initiativer, der er i Farsø Sparekasse,
er frivillige, og der bliver ikke kigget skævt til de kollegaer, der
ikke deltager i noget. Men at mulighederne er der, og arbejdspladsen
står til rådighed, hvis man vil ændre på sin livsstil, det
er kun positivt – det viser, at de tager et medansvar“. n
16 Finans oktober 2010

NYT PRODUKT
Nye attraktive
investeringsmuligheder
i emerging markets
Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får
investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et investeringsmarked,
som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og
traditionelle obligationer.
Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en
del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine investeringer
på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer
en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets.
• Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk
*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til
at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

performance
Optræden til et godt 5-tal
Flere og flere virksomheder bruger performancemålinger. Når Danske Bank
har fokus på medarbejdernes evne til at give en god kundeoplevelse, så
kommer vurderingen til at stå i medarbejdernes performanceaftaler
Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk
Foto: Lisbeth Holten
Er din performance til karakteren 1 eller 2, så er din præstation utilfredsstillende.
I Danske Bank er tallet 5 den højeste karakter, som en medarbejder kan
få i sin performancemåling.
Danske Bank er en af de virksomheder, der bruger performancemålinger
som et ledelsesværktøj, der skal hjælpe medarbejderne til at levere i forhold til
de resultater, man ønsker i Danske Bank. Man prøver at styre på output i stedet
for som førhen primært at se på, hvad medarbejderne leverer, altså hvor
meget tid de lægger i arbejdet.
Bedømmelsen af performance udspringer af en samtale mellem medarbejder
og nærmeste chef, som holdes hvert år i første kvartal, forklarer underdirektør
i Group HR Niels Frederiksen:
”Når jeg sidder med mine medarbejdere, vil der være ting, jeg kan måle
meget klart på og sige, det nåede du, og det nåede du ikke, men meget af det
anders raastrup kristensen
vil være en subjektiv vurdering. Vi summer det så op i vores årlige præstationsvurdering,
som den enkelte medarbejder får på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er
bedst”.
Fra toppen og ned
Performance har at gøre med de faglige kompetencer, men i lige så høj grad de
personlige kompetencer, der omhandler evner til samarbejde med kolleger, og
hvor god man er til at give kunderne god service, når de kommer i banken.
Niels Frederiksen understreger, at en lav præstationsvurdering altid skal
forklares, og at lederen skal give medarbejderen forslag til, hvad hun kan gøre
for at indfri forventningerne i jobbet. I den forstand er man ikke dumpet:
”Hos os er det et udviklingsværktøj, der sætter fokus på, hvordan medarbejderne
kan løfte deres præstation. Vores medarbejdere giver udtryk for, at
de faktisk er glade for at få en tilbagemelding, fordi en forudsætning for at
kunne præstere godt er, at man kender forventningerne”.
Set fra toppen er ordningen, at koncernens øverste chefer hvert år får en
performanceaftale med de mål, de skal arbejde efter. Ligesom Niels Frederiksen
holder samtaler med sin chef, så holder Per Skovhus og Tonny T. Andersen
samtaler med Peter Straarup en gang om året. Tilsvarende bliver der holdt
møder for regionsdirektørerne, der igen holder møder med filialdirektørerne,
og på den måde bliver det filtreret ned gennem organisationen.
Målstyring
Uanset om du er den unge fremadstormende rådgiver eller den mangeårige
stabile medarbejder, har du pligt til at ”performe”. Mens de faglige kvalifikationer
tages for givet, er det i høj grad de personlige egenskaber, der bedømmes
og belønnes.
”En medarbejder kan jo godt knokle helt vildt og selv synes, at han leverer
værdi, mens hverken virksomhed eller leder er tilfreds. Det er værdiskabelsen,
man prøver at gå ind at lede og styre på i forhold til performance”, forklarer
adjunkt Anders Raastrup Kristensen, Copenhagen Business School.
18 Finans oktober 2010

Kundetilfredshed
Med udgangspunkt i en tilbagemelding fra den
enkelte rådgivers kunder via MOT (moment of
truth) drøftes medarbejderens performance.
Baggrunden for de nye krav i jobbet er markedets hurtigere udvikling, der betyder,
at det, medarbejderne leverede sidste år, og som var rigtig godt og skabte
værdi, ikke nødvendigvis er det samme næste år. I de virksomheder, som Anders
Raastrup Kristensen har kikket på, er performance blevet rygraden i personalepolitikken,
fordi lederne kan bruge det til at vurdere, om de har fokus på målene,
og til at hjælpe deres medarbejdere til også at holde fokus.
”Målstyring fungerer sådan, at man simpelt hen formulerer store mål for hele
organisationen, som bliver delt op og ud på afdelinger, som igen bliver delt ud på
medarbejdere. På den måde ved hver medarbejder, hvad de skal levere”.
Interessant er, at medarbejderne faktisk er glade for performancemålinger,
fordi de får klar besked om, hvad de forventes at levere.
”Det betyder, at når egne mål er aftalt, kan de selv prioritere arbejdsopgaver
og indsats. De begynder at styre sig selv i forhold til at levere på målene, hvilket
niels frederiksen
➼
Sandhedens
time
Både erhvervs- og privatrådgivere bliver
målt direkte på deres performance, når kunderne
bliver spurgt, hvordan de oplevede mødet med
rådgiveren. Det er et godt redskab, siger Nanna
Blom fra Kundelinjen
Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk
Cirka hver tiende kunde bliver tilbudt at deltage i en undersøgelse,
når de har talt med en rådgiver i Kundelinjen. Kunderne svarer på
spørgsmål lige fra rådgiverens personlige fremtoning til kvaliteten
af rådgivningen. Resultatet af denne MOT(moment of truth)-
måling bliver lagt i skemaer og diagrammer, hvor man kan se sin
egen placering. Det er personlige oplysninger, som ikke er tilgængelige
for andre medarbejdere. Dog bliver det offentliggjort, hvor
afdelingen ligger sammenlignet med året før.
”Du får sort på hvidt, hvordan du opfattes. Det er et rigtig godt
redskab, fordi nogle sidder med den opfattelse, at de giver kunderne
en perfekt service. Hvis kunderne så mener noget andet,
giver det anledning til at tænke over sin performance”, siger kunderådgiver
i Kundelinjen Nanna Blom, der selv har mange vagter
om natten og i weekenden.
Før i tiden blev resultatet kørt ud på team, så man kunne sylte
sig ind i, at det også er de andres skyld.
”Nu er det sandhedens time: Det er, hvad kunderne synes om
dig. Alle de kunder kan jo ikke tage fejl, tænker jeg. Det gør, at folk
måske strammer sig en lille smule an og får hængt de dårlige vaner
i garderoben”, siger Nanna Blom og peger på den logiske sammenhæng,
at har man en dårlig dag, så får man også kunderne i røret.
”MOT-målingen er med til at fortælle, at det kommer an på dig
selv, og hvordan du præsterer”, siger Nanna Blom, der ikke er enig
med de kolleger, der siger, at det bare er kunderne, der er sure. n
Finans oktober 2010 19

performance
➼
Udviklingssamtalen
Bedømmelsen af performance er en samtale
mellem medarbejder og leder, der afholdes
hvert år i første kvartal. Samtalen bedømmer:
› Hvordan har medarbejderen performet ud
fra en vurdering af de påtagne opgaver?
› Hvordan har medarbejderen performet på
de fire målepunkter: Samarbejde, kvalitet,
kundeservice og effektivitet?
ikke er ensbetydende med, at medarbejderne bare skal lede sig selv”, siger
Anders Raastrup Kristensen.
Alle forventes at gå til arbejdet med hud og hår. Det er lederens forventning,
men det er også i høj grad en forventning blandt de kolleger, der
arbejder sammen, fordi den enkeltes performance i høj grad afhænger af
kollegernes performance:
”Der kan altså opstå situationer, hvor medarbejderne bliver ret utilfredse
med hinanden, fordi de arbejder sammen med kolleger, som ikke leverer
den samme værdi, som de selv synes, at de gør”.
Tæt på privatlivet
Arbejdsgiverens iver efter at udvikle sine medarbejdere på bestemte måder
kan nemt komme tæt på det personlige, når de enkelte medarbejdere skal
bedømmes og belønnes på deres personlige egenskaber.
”Når man går væk fra at fokusere på input, altså tid og energi, og begynder
at kikke på performance, så åbner man op for, at det er det hele menneske,
som lederen skal lede. Spørger lederen til, hvordan du leverer resultater,
bliver det også personlige spørgsmål, hvor lederen forholder sig til
privatlivet, fordi en medarbejders performance afhænger af det”, siger
Anders Raastrup Kristensen.
I Danske Bank er Niels Frederiksen helt på det rene med, at performance-samtalen
let bliver personlig, fordi performance har at gøre med,
hvordan personen fungerer:
”Vi fortæller vores ledere, at de skal tage ansvar for mennesket som
helhed, og at det kan række ud over tidsrummet 8-16. Vi skal tage hensyn,
hvis forhold uden for arbejdspladsen spiller ind, selv om det er en balancegang.
Men er der ting i privatlivet, som påvirker din præstation i jobbet
negativt, vil det være naturligt at drøfte, om virksomheden kan hjælpe”,
slutter Niels Frederiksen. n
Vigtigt med
tilfredse kunder
Kenneth Hansen har ikke noget imod, at den årlige
performancesamtale går tæt på ham som person.
Man kan hele tiden udvikle sig, siger han
Kenneth Hansen, der er privatrådgiver i Tårnby, har det fint med at blive målt på
sin performance. Det er både MOT og salgsopfølgning, og om du fungerer i
afdelingen. Det hele bliver lagt sammen til en vurdering af din performance.
”De gange, jeg har været til de samtaler, har det været meget fornuftigt. Du
får selvfølgelig også nogle udviklingspunkter fremadrettet. Det er fint nok, for
hvis det hele bare var godt nok, hvad skal man så arbejde videre p“, siger Kenneth
Hansen, der ikke har noget imod, hvis der bliver gået tæt på hans person.
Det kan være noget med den personlige kemi, når kunden kommer ind i
afdelingen. Hvordan du præsenterer dem for det budskab, du nu har. Hvordan du
skaber fornuftige rammer for et møde, så kunden føler sig tilfreds og tryg til at
lægge sine ting frem.
”Eftersom de fleste kunder klarer det meste via netbank og selvbetjening, har
du ikke det samme tillidsbånd som en rådgiver, der har siddet i en afdeling med
faste kunder i 20 år“, siger Kenneth Hansen, der er helt på det rene med, at han
selvfølgelig ikke kan rådgive lige godt på alle områder, såsom pension, investeringer
og forsikringer og så videre.
”Når man er 27 år, kan det godt være vanskeligt at forklare en kunde på 55
år, hvordan hun skal gøre med sin pension”. n
kenneth hansen
20 Finans oktober 2010

FÅ PAPIR PÅ DINE KOMPETENCER SOM SPECIALIST!
Mere end 500 rådgivere har valgt at gennemføre uddannelsen
Eksamineret finansrådgiver.
Vil du også tilhøre denne eksklusive gruppe?
Du opnår:
• Høj faglig ballast, så du kan yde en topprofessionel rådgivning
• Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet
• Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut
• Personlig udvikling og eksamensbevis, som synliggør dine kompetencer
Læs mere på www.finansudd.dk
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder
projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker
uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret
driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.
Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et
veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og
fællesskab.
Skovsvinget 10
8660 Skanderborg
Telefon 8993 3333

amagerbanken
Glade medarbejdere i Amagerbankens ITog
Filialdrift, fra venstre Lisbeth Norsker,
Claus Lyder, Tina Olsen, Knud Berggren og
Jacob Meidell (forrest halvt med ryggen til).
Foto: Ricky Molloy
22 Finans oktober 2010

vi er
lettede
Torsdag den 9. september stod det klart, at Amagerbanken er reddet som selvstændigt
pengeinstitut, efter en lang sommer, hvor flere medier og eksperter i
flere omgange havde dødsdømt den.
”Det er klart, at vi er lettede over, at det lykkedes at skaffe den nødvendige
ansvarlige kapital, som Finansiel Stabilitet havde krævet. Vi har selvfølgelig talt
meget om situationen i de seneste måneder og forsøgt at holde stemningen
oppe, en del medarbejdere har udtrykt nervøsitet og usikkerhed, men der er
også mange – blandt andet jeg selv - som har haft stor tiltro til, at vi nok skulle
klare det““, siger Lisbeth Norsker, der er områdetillidsmand for Stabshuset i
Amagerbanken.
Mange medarbejdere i filialerne har oplevet stor opbakning fra kunder, som
er kommet ind og har fortalt, at de ville deltage i den nye aktieemission. Resultatet
blev da også, at Amagerbanken fik fuldtegnet emissionen for næsten 900
millioner kroner, hvilket er klart mere end de 750 millioner kroner, som Finansiel
Stabilitet havde krævet tilført i ansvarlig kapital for at give Amagerbanken den
nødvendige statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. En garanti, der betyder, at
banken fortsat kan hente penge på de internationale finansmarkeder.
Som medarbejder i Amagerbanken har det ikke været opmuntrende at læse
finanssiderne i avisen i juli og august, men ifølge Lisbeth Norsker har mange også
ignoreret avisskriverierne om, at banken ville gå ned.
”Jeg valgte at springe op og falde ned på det, der har været skrevet - men
der har uden tvivl været medarbejdere, som har været meget påvirkede af alle
avisskriverierne og situationen i sin helhed. Det virkede som om, at meget var
grebet ud af den blå luft. Internt i banken er vi løbende blevet informeret om,
hvad der er foregået, og informationsstrømmen er blevet bedre efterhånden i
forløbet. Jeg har haft tillid til at ledelsen gør, hvad der skal til for at rette banken
op, men det er klart, at vi har en udfordring omkring vores image, som vi skal
prøve at få rettet op på i den kommende tid“, siger Lisbeth Norsker. /CJO
Finans oktober 2010 23

arbejdsplads
Arbejdernes Landsbank har kørt mere på det sikre, end de fleste
andre pengeinstitutter de senere år, og det bærer nu frugt.
Bank for stenbroen
og Strandvejen
Støvet er pudset af Arbejdernes Landsbank. De taler om værdier og drømme i banken,
og kunderne strømmer til uanset størrelse og gørelse. Knap 1.100 medarbejdere arbejder for
at udvikle banken, som med overtagelsen af Roskilde Bank har vist, at den kan og vil mere
Af journalist Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig
Det går godt i Arbejdernes Landsbank. Kunderne vælter ind
af døren. I løbet af de sidste seks måneder har banken fået
1.200 nye kunder om måneden. Heriblandt også kunder med
særdeles velpolstrede tegnebøger. Men hvad er det, de kan i
landets tiendestørste bank, Arbejdernes Landsbank?
Magasinet Finans er taget på besøg i banken i hjertet af
København. Ikke i den historiske Panoptikonbygning inde ved
Københavns Hovedbanegård, hvor bankens hovedsæde ligger,
men i en af de nye filialer lige ved Rundetårn. En gammel Roskilde
Bank-filial, der tilbage i Roskilde Bank-dagene havde en
særlig indgang til formuende kunder lige ved siden af Berings
Blomster. Indgangen er der stadig, men den bliver ikke brugt
som kundeindgang længere. Hos Arbejdernes Landsbank bruger
alle kunderne hovedindgangen uanset størrelse og gørelse.
Og den politik har givet pote hele vejen fra stenbroen til
Strandvejen.
”Vi får rigtig mange henvendelser i øjeblikket. En masse
kunder kommer ind af døren. De kommer fra alle mulige banker.
Og vi får en god snak med dem. Kampagnen om livsværdier,
og hvad bruger du dine penge på, gør, at folk har et positivt
billede af banken, når de kommer ind af døren. De refererer
til den, når de kommer ind af døren. Det gør de også i mit net-
24 Finans oktober 2010

Fra venstre:
Kåre Breinholt, filialdirektør
Maria-Elena Olman Hjæresen, kasserer og kundemedarbejder
Peter Riis Hørsted, kunderådgiver.
”Det er ikke en hindring, at der står Arbejdernes Landsbank
på skiltet, og man er ejet af fagbevægelsen. Fra tidligere
at være opfattet som støvet har banken flyttet sig rigtig
meget både i det offentlige billede og profilmæssigt“.
Kåre Breinholt, filialdirektør
værk. Folk ved meget bedre lige nu, hvem Arbejdernes Landsbank
er. Det er noget med værdier og drømme“, siger den
46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Landsbank.
En af bankens primære kundegruppe er andelsboligsegmentet,
som der er et stort marked for især i København. Banken
har flere års erfaring med andelsboligfinansiering og ønsker at
➼
Stærk spiller på andelsboligmarkedet
Med et halvårsregnskab for 2010, der viser et overskud efter
skat på 56 millioner kroner og en pæn kundetilgang, er Arbejdernes
Landsbank en af de banker, som har manøvreret sig
igennem finanskrisen med færrest skrammer. Bankdirektør
Gert Jonassen forklarer bankens succes med, at den ikke har
været indblandet i ejendomsspekulationer, pantebrevskarruseller
eller andre kreative forretningstiltag. I stedet har banken
kørt mere på det sikre. Og den investering synes at være givet
godt ud.
”Vi har kunder, der siger, det er et trygt sted at have deres
midler. Det er rart at vide, især når du har prøvet det modsatte
i Roskilde Bank. Så mens nogle banker står i stampe, og
nogle endda er i minus, så er vi parate til at tale forretninger.
Og i det marked, der er nu, har du mulighed for at sortere rigtig
godt og grundigt i det. Frem for at skulle slås for at holde
på kunderne, så er det her et spørgsmål om at videreudvikle
de kunder, der er. Plus at tage imod de nye, der kommer, for
der kommer en masse gode forretninger“, siger den 48-årige
kunderådgiver Peter Riis Hørsted.
En omskiftelig
bankfilial
29. september 2009 overtog Arbejdernes Landsbank fem
gamle Roskilde Bank-filialer med 57 medarbejdere fordelt
i Lyngby, Kalundborg, Frederikssund, Roskilde og København.
Filialen ved Rundetårn er en af dem.
Oprindeligt åbnede filialen den 10. december 2006
som en del af SEB Bank. 25-30 medarbejdere blev dengang
ansat som motor for en ekspansiv bank. Den plan
blev imidlertid hurtig ændret, og SEB Bank blev sat til salg
den 13. december 2006, 12 måneder gammel. I februar
2007 overtog Roskilde Bank SEB Bank og fik en anderledes
kundeportefølje med, en portefølje, som blandt andet
trak tråde tilbage til Codan Bank. Fem ud af de 11 medarbejdere
i Arbejdernes Landsbank ved Rundtårn er tidligere
SEB Bank-medarbejdere, Maria-Elena Olman Hjæresen er
en af dem.
Finans oktober 2010 25

arbejdsplads
”Folk ved meget bedre lige nu, hvem Arbejdernes
Landsbank er. Det er noget med værdier og drømme“,
siger filialdirektør Kåre Breinholt (til venstre), der
her taler med nogle af medarbejderne
➼
være prisstyrende og fastsættende for andelsboligmarkedet i
hovedstaden. Med købet af de fem gamle Roskilde Bank-filialer
har Arbejdernes Landsbank fået flere erhvervskunder og
større formuende privatkunder.
Øget kendskab til banken
Peter Riis Hørsted sidder med nogle af bankens største privatkunder.
Nogle kunder har fulgt med ham helt tilbage fra hans
tid i Nordea til Sparekassen Lolland, og herefter igen fra Roskilde
Bank til Arbejdernes Landsbank. Og det har været en god
udfordring at få kunderne på plads og tilpasset bankens prispakker
og løsninger. Ikke mindst fordi de ifølge Peter Riis Hørsted
er en lidt anden kundetype, end de er vant til at se i
Arbejdernes Landsbank. Men han er glad for, hvor både hans
kunder og han selv er landet. Det samme er kasserer og kundemedarbejder
Maria-Elena Olman Hjæresen.
”Jeg troede virkelig, jeg havde trukket nitten, da jeg fik at
vide, at det var Arbejdernes Landsbank, der skulle overtage
os. Jeg kendte ingen, der var kunder i banken, eller som var
ansat der. Men det er gået rigtig rigtig godt. Personalemæssigt
og menneskeligt har det været helt i tråd med det, jeg kan
lide“, siger den 45-årige Maria-Elena Olman Hjæresen, der
sammen med sine 10 andre kolleger i filialen har været i Arbejdernes
Landsbank i halvandet år nu.
Arbejdernes Landsbank har det sidste par år arbejdet
meget for at øge kendskabet til banken både via massive
reklamekampagner i tv og med sportssponsorater af blandt
andet isligaen og superligaen i fodbold.
”Jeg fornemmer klart, at banken har flyttet sig. Det er ikke
en hindring, at der står Arbejdernes Landsbank på skiltet, og
man er ejet af fagbevægelsen. Fra tidligere at være opfattet
som støvet har banken flyttet sig rigtig meget både i det
offentlige billede og profilmæssigt. Og jeg kan med stolthed
sige, at jeg arbejder i Arbejdernes Landsbank”, siger den
46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Landsbank.
900 medarbejdere til bankstævne
Hvert fjerde år afholder Arbejdernes Landsbank et bankstævne,
hvor bankens 66 filialers knap 1.100 medarbejdere
bliver inviteret for en hel weekend. I år var det tid igen. Knap
900 medarbejdere blev fartet med busser fra hele landet til
Silkeborg, hvor stævnet fandt sted. Medarbejderne kunne
møde hinanden på kryds og tværs til diverse aktiviteter og
turneringer. Minigolf, kanosejlads, gå tur i naturen med en
naturvejleder, byg en tømmerflåde, tag ud og hent et flag og
billedkunstnerværksted var nogle af stævnets aktiviteter. Og
det blev vel modtaget.
”Vi havde hørt om det her stævne i rigtig lang tid. Det var
en fantastisk oplevelse. Vildt imponerende og omfangsrigt. Og
der blev ikke sparet på forplejningen. Der var rigeligt at drikke
og spise. Man havde faktisk brug for et par fridage bagefter til
at fordøje de mange indtryk og mødet med alle de nye kolleger,
der virkelig kunne finde ud af at skabe fest og stemning”,
siger Maria-Elena Olman Hjæresen.
”Det var fantastisk at se, hvor glade folk er for at være der,
hvor de er. Der er et stort sammenhold. Der er rigtig mange
mennesker, der har været i banken i mange år. Og jeg tror, de
er stolte over den tid, de har haft, også med den nye ledelse
og udvikling, hvor man gerne vil være mere synlig. Men uden
at stille sig op og sige, her kommer vi. De tager det afbalanceret
og meget nede på jorden”, siger kunderådgiver Peter Riis
Hørsted. n
Arbejdernes egen bank
Med Socialdemokratiets leder, Thorvald Stauning, som
stærk fortaler for projektet åbner Arbejdernes Landsbank
den 3. juni 1919. Arbejdernes Brændselsforretning, også
kaldet Arbejderkul, spiller en væsentlig rolle i oprettelsen
af banken. Arbejderkul bliver oprettet i 1916 for at afhjælpe
et stort behov for kul, og den har behov for en god
bankforbindelse under 1. Verdenskrig. Det får den i den
nyoprettede Arbejdernes Landsbank, hvor den bliver hovedaktionær
og bankens største kunde. Arbejderkul bliver
en meget lukrativ forretning, men løber ind i store økonomiske
vanskeligheder i starten af 1920’erne. Hovedaktionærens
krise er et stort slag for banken, men med et ekstra
bidrag på to øre om ugen per medlem fra Arbejdernes
Fællesorganisation redder de københavnske arbejdere deres
egen bank. I 1927 flytter Arbejdernes Landsbank ind i
Panoptikonbygningen tæt ved Københavns Hovedbanegård,
hvor den den dag i dag stadig er hovedsæde for
banken.
26 Finans oktober 2010

Der er et sted, hvor finansielle
projekter bare fungerer
Her.
Her er der altid adgang til dine projekter og dokumenter. Det er let at oprette og
dele arbejdsplaner, og alle projektmedlemmer har et klart overblik. Her finder du alle
de værktøjer, du har brug for til at gøre dine projekter til en succes. Stedet hedder
Projectplace – Nr. 1 i Europa inden for onlineservice til projektsamarbejde.
Prøv gratis i 30 dage – og læs om vores tilbud til den finansielle sektor på
www.projectplace.dk/finans-bank
Where projects just work.

Polstring
Statsgaranti for
195 milliarder
51 danske pengeinstitutter har sikret sig likviditeten de
næste tre år gennem individuelle statsgarantier
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Likviditet er pengeinstitutternes blod. Uden den
pumpende rundt i systemet vil de ikke kunne overleve.
Derfor har ordningen med individuel statsgaranti
været nødvendig, for at en række ellers sunde
pengeinstitutter kunne overleve.
”Pengemarkederne frøs til, da finanskrisen kom.
Ingen har kunnet gå ud at låne uden en statsgaranti,
så de har været nødvendige for at sikre likviditet”,
siger administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank
Frank Kristensen.
Hans pengeinstitut har selv trukket på ordningen
og har optaget små otte milliarder kroner i lån
med statsgaranti. Der er givet tilsagn om i alt 364
milliarder kroner i individuel statsgaranti til de
danske pengeinstitutter. Det betyder, at pengeinstitutterne
kan låne op til dette beløb, hvor staten
garanterer, at långiveren får sine penge. Hvis et
pengeinstitut for eksempel låner 10 milliarder kroner
og ikke kan betale, når lånene skal indfries, så
vil staten altså gå ind at dække tilbagebetalingen.
Långiveren skal altså ikke vente på sine penge i et
eventuelt konkursbo, men får pengene direkte fra
den danske stat. Den garanti gør det muligt for danske
pengeinstitutter at låne på det internationale
pengemarked til en mere rimelig rente. Det er dog
ikke gratis for pengeinstitutterne at få individuel
statsgaranti. Prisen har indtil 1. juli 2010 været
0,95 procent årligt af det beløb, de låner. Efter
denne dato er prisen 1,35 procent. Danske Bank
betalte dog en lidt lavere præmie, nemlig 0,8 procent,
da de har en international rating. De er et af de
pengeinstitutter, der har gjort brug af ordningen.
”Det var noget, vi gjorde sidste år, da krisen var
højest. Vi sagde ja tak til at optage funding med
tre års løbetid, hvor vi fik individuel statsgaranti. Vi
fik en ramme på omkring 100 milliarder kroner“,
fortæller Martin Gottlob, der er chef for Investor
Relations i Danske Bank.
De har brugt individuel statsgaranti på næsten
39 milliarder kroner i lån, men har ikke brugt ordningen
siden juli 2009.
”Forklaringen er den, at markederne bedrede sig,
og det viste sig, at vi kunne optage lån lige så billigt
uden statsgarantien. Samtidig kunne vi optage lån
med længere løbetid end tre år, og dermed kunne
vi sikre banken bedre“, siger Martin Gottlob.
Derfor forventer han heller ikke, at banken vil
gøre brug af de over 60 milliarder kroner i individuel
statsgaranti, der stadig står til rådighed indtil
31.12.2010. Heller ikke hos Vestjysk Bank har man
gjort brug af hele tilsagnet på omkring 12,5 milliarder
kroner. Så selvom der er givet tilsagn om individuel
statsgaranti på 364 milliarder kroner, så vil der
blive brugt langt færre garantier. Den 14. september
2010 havde pengeinstitutterne gjort brug af
omkring 195 milliarder kroner af deres statsgarantier.
For mange af pengeinstitutterne udløber den
individuelle statsgaranti i løbet af forsommeren
2013. Det gælder også for Vestjysk Bank.
”Det bliver den store øvelse de næste år at gøre
os klar til selv at kunne gå på markedet og låne
penge”, siger Frank Kristensen fra Vestjysk Bank.
Han håber på, at fusionen med Bonusbanken og
Ringkjøbing Bank vil styrke banken og sikre, at den
står stærkt, når de individuelle statsgarantier udløber.
n
Den generelle
statsgaranti
› Indført med Bankpakke 1 i efteråret 2008
› Staten garanterer ubegrænset for alle
indskydere
› Staten garanterer ubegrænset for alle
simple kreditorer, såsom obligationskøbere,
aktører i dag til dag-penge-markedet
og andre former for långivere
› Udløb 30. september 2010
Den individuelle
statsgaranti
› Indført med Bankpakke 2 i januar 2009
› Staten garanterer for 750.000 kroner
per indskyder i det enkelte pengeinstitut
fra 30. september 2010
› Banker kan søge staten om garanti til
udstedelse af obligationer eller lån. Der
betales en provision til staten for garantien
af den enkelte bank. Garantierne løber
maksimalt tre år fra udstedelsen
› Staten kan stille særlige vilkår til banker
for opnåelse af garanti
› Ordningen lukker 31. december 2010
› EU-Kommissionen har i foråret 2010 stillet
nye krav til ordningen, hvilket har betydet
væsentligt strengere krav til ansøgerne og
højere provisioner i perioden juli-december
2010
Kilde: Mandag Morgen
28 Finans oktober 2010

Så meget har de enkelte pengeinstitutter lånt med individuel statsgaranti:
Pengeinstitut
Beløb
millioner kr.
Pengeinstitut
Beløb
millioner kr.
Pengeinstitut
Beløb
millioner kr.
Per 14. september 2010
FIH Erhvervsbank 48.893
Danske Bank 38.660
Amagerbanken 13.523
Vestjysk Bank 7.906
BRFKredit 7.605
DLR Kredit 7.478
Spar Nord Bank 7.193
Eik Banki 6.042
Alm. Brand Bank A/S 6.000
Arbejdernes Landsbank 5.091
Max Bank 3.113
Sparbank 3.021
Sparekassen Sjælland 2.973
Sparekassen Lolland 2.971
Eik Bank Danmark 2.495
Morsø Sparekasse 2.400
P/F BankNordik 2.200
Sparekassen Vendsyssel 2.197
Sparekassen Himmerland 2.122
Den Jyske Sparekasse 1.931
Østjysk Bank 1.751
Skjern Bank 1.745
Morsø Bank 1.715
Aarhus Lokalbank 1.594
Diba Bank 1.500
Sparekassen Kronjylland 1.500
Sparekassen Farsø 1.495
Nordjyske Bank 1.000
Sammenslutningen af Danske 1.000
Andelskasser
Sparekassen Faaborg 1.000
Middelfart Sparekasse 984
Sparekassen Østjylland 750
Noroya Sparikassi 650
Totalbanken 500
Sparekassen Hobro 405
Grønlandsbanken 400
Sparekassen Hvetbo 373
Nordfyns Bank 346
Vordingborg Bank 300
Broager Sparekasse 299
Tønder Bank 296
Basisbank 273
Sparekassen i Skals 249
Cantobank 200
Kreditbanken 150
Vestfyns Bank 150
Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 150
Hvidbjerg Bank 149
Dronninglund Sparekasse 149
Sparekassen Limfjorden 114
Sparekassen Bredebro 100
Samlet 195.100
Garantierne er i danske kroner, svenske kroner, US dollar og euro
og er regnet ud i forhold til kursen den 14. september 2010.
Hvem står klar med penge, sparring
og rådgivning, hvis du bliver fyret?
Sms *
finans
til 1969
og hør
mere!
* koster kun alm. sms-takst.
Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk
Finans oktober 2010 29

TEMA: landsmøde
30 Finans oktober 2010

Xxx
Samarbejdet
skal styrkes
Finansansatte går en tid i møde, hvor de presses yderligere på produktiviteten
og lønnen, og hvor der mere end nogensinde er behov for en stærk fagforening.
Og så vil det blive nødvendigt at få samarbejdet med arbejdsgiverne op i et
højere gear, vurderer Finansforbundets nyvalgte formand Kent Petersen efter et
landsmøde, der blandt andet havde besøg af Finansrådets formand Peter Straarup
Foto: Martin Dam Kristensen
Finans oktober 2010 31

TEMA: landsmøde
Vi skal være en
stærk fagforening
”Det bliver sværere at være finansansat. Arbejdsgiverne vil presse for øget effektivisering,
og udefra vil både kunder og det offentlige stille nye krav. Vi skal tage fat på alle de områder,
der er med til at skabe presset”, siger Finansforbundets nyvalgte formand Kent Petersen
Af ElisabethTeisen et@finansforbundet.dk
Foto: Martin Dam Kristensen
Det er en glad Kent Petersen, der nu er blevet valgt til formand
med et enigt landsmøde i ryggen.
”Det giver en styrke og et rigtig godt fundament at stå på,
som jeg vil bruge på at fortsætte den udvikling, vi har sat i
gang“, siger Kent Petersen.
For Kent Petersen ligger der nogle store udfordringer i en
tid, der ikke ligefrem er præget af medvind for den finansielle
sektor, hverken nationalt eller internationalt:
”Vi er begyndt at sætte flere og flere fingeraftryk på temaer
fra medlemmernes hverdag, men skal vi videre af den vej, er
det nødvendigt at hæve sig i helikopterperspektiv og påvirke
sektorens rammevilkår. Vi skal have politikerne til at forstå, at
en velfungerende finanssektor er en afgørende betingelse for,
hvordan samfundet udvikler sig, og derfor skal vi have mod og
vilje til at sætte vores præg på, hvordan tingene udvikler sig i
et bredere perspektiv”.
fra venstre Den nyvalgte formand, Kent Petersen, for Finansforbundet,
den nyvalgte næstformand Solveig Ørteby og genvalgte næstformand Michael Budolfsen.
32 Finans oktober 2010

Sværere at være finansansat
Branchen er under hårdt pres. Internationalt spøger omfattende
reguleringer udover de stramninger, der allerede er en
realitet. Nationalt er politikerne indstillet på at tage sig godt
betalt og hente penge i den sektor, som ikke kan trække på
stor offentlig goodwill. Det pres vil slå ind i virksomhederne og
meget hurtigt påvirke medlemmernes vilkår.
”Det bliver sværere at være finansansat. Arbejdsgiverne vil
presse for øget effektivisering, og udefra vil både kunder og
det offentlige stille nye krav. Vi skal tage fat på alle de områder,
der er med til at skabe presset“, siger Finansforbundets
nyvalgte formand.
For at lægge vægt bag holdninger og krav er det vigtigt
med et stærkt Finansforbund.
”For at være en stærk stemme over for arbejdsgiverne,
Christiansborg og øvrige interessenter skal vi være en stærk
fagforening. Det betyder, at vi skal være mange. Vi skal have
organiseret alle de ansatte i sektoren“.
På landsmødet var Finansrådets formand, Peter Straarup,
inviteret. Og hans billede af fremtiden for sektoren var
dystert.
”Jeg kan følge hans synspunkter og de dilemmaer, han ridser
op. Men jo mere mørk fremtiden ser ud, jo vigtigere er det,
at vi arbejder sammen med arbejdsgiverne. Samarbejdet skal
op i højere gear end tidligere, og der skal handlinger bag
ordene“, siger Kent Petersen.
En af de store udfordringer i den kommende landsmødeperiode
er forhandlingen af ny overenskomst. Og det, vurderer
Kent Petersen vil blive hårdt arbejde.
”Arbejdsgiverne vil udfordre os på lønomkostningerne og
som Peter Straarup stille krav om løntilbageholdenhed. Vi kan
nok hurtigt blive enige om at udvikle fleksibilitet og kompetence.
Men prisudviklingen på arbejdskraften bliver en hård
nød at knække. Vi skal selvfølgelig – som altid – vise ansvarlighed,
når vi fastsætter den generelle lønstigning. Her skal vi
have argumenterne i orden, og et rigtigt godt argument er det
at dokumentere det kompetenceløft, der er sket. Vi er i stand
til at behandle mere og mere komplekse produkter. Det har
naturligvis en pris“.
Valg af næstformænd
Michael Budolfsen og Solveig Ørteby blev valgt som næstformænd.
Landsmødet betyder også goddag til to nye personer i
Finansforbundets hovedbestyrelse. Kreds Nordea har udpeget
Toni Madsen til at afløse Ole Lund Jensen, og fra Kreds Nord
overtager Rikke V. Henriksen Anne Sommer Grøns plads i
hovedbestyrelsen. n
Kontingentet stiger
Hovedbestyrelsens forslag om kontingentforøgelse blev vedtaget med et stort
flertal, men det skete først efter en grundig debat.
Resultatet er, at kontingentsatserne (månedligt) for alle grupper forøges pr. 1.
januar 2011:
Heltid: 240 kroner.
Deltid: 175 kroner. (30 timer ugentligt eller derunder)
Ledige, heltid: 150 kroner.
Ledige, deltid: 100 kroner.
Elever: 120 kroner.
Hvilende/passive/pensionister: 50 kroner.
› Studerende
på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor, kr. 0,00
i studieperioden.
For ledige, deltid sker der yderligere en forøgelse pr. 1. januar 2012 til 125 kroner
pr. måned, mens kontingenterne for de øvrige grupper bevares uændret landsmødeperioden
ud.
Forslaget om kontingentforhøjelser blev fremsat på baggrund af et arbejde i en
gruppe under hovedbestyrelsen. Udfordringen var at se, hvilke økonomiske udfordringer
Finansforbundet ville have, hvis man ikke gjorde noget, og forudsat at både
medlemstallet og antal ansatte i sektoren var uændret.
Det scenarie ville resultere i et underskud på 1,5 millioner kroner i 2011 og 6,4
millioner kroner i 2012, og det ville lægge kimen til en endnu værre situation i
fremtiden. Hovedbestyrelsens ambition med den foreslåede kontingentforhøjelse
var at forebygge, at Finansforbundet kunne blive tvunget til drastiske tiltag i
fremtiden.
Straarup: Hold igen med lønkrav
”Det bedste, I kan gøre for sektoren, er at vise tilbageholdenhed. Nu er det sagt.
I har hørt det. Og I vil gøre en stor indsats for at glemme det“, sagde Finansrådets
formand, Peter Straarup, til de delegerede på Finansforbundets landsmøde.
I hans tale, der omhandlede den finansielle og økonomiske krise, vurderede han,
at væksten vil være svag i mange år fremover.
”Det tager tid at vende udviklingen, og uvisheden og usikkerheden er stor. Vi vil
fortsat se mange konkurser, og der vil ske en konsolidering og effektivisering i
sektoren”, sagde Peter Straarup.
Hans argument for, at finansansatte skal vise løntilbageholdenhed, er, at de
finansielle virksomheder er og vil være presset af høje omkostninger på grund
af blandt andet øgede reguleringskrav.
”En omkostning er en omkostning, uanset om den hedder skat på balancen,
lønsumsafgift eller lønninger”, understregede Finansrådets formand./ ET
Uddannelse skal være en pligt
Under debatten om beretningen var der blandt de delegerede stor tilslutning til,
at kompetenceudvikling skal prioriteres højt i forbundets fremtidige arbejde, og
flere talte for, at kompetenceudvikling ikke blot skal være en ret, men også en pligt
i overenskomsten.
”De rettigheder, vi har til uddannelse, udnyttes ikke. Ledelsen i virksomheden
har reduceret kompetenceudvikling til et minimum med henvisning til finanskrisen
og har tydeligvis den opfattelse, at uddannelse er en omkostning og ikke en investering.
Men problemet er også, at mange medarbejdere ikke efterspørger kompetenceudvikling.
Derfor skal der nytænkning til, og det kunne være, at man i næste
overenskomst skal gøre kompetenceudvikling til en pligt i stedet for en rettighed.
Det vil tvinge arbejdsgiveren til at stille uddannelse til rådighed for medarbejderne“,
sagde Jannie Skovsen fra Spar Nord Kreds./ CJO
Finans oktober 2010 33

TEMA: landsmøde
Vi skal blande os i
samfundsdebatten
Finansforbundets formandskab fik ros for en mundtlig beretning, der kom bredt rundt om
emner som efterløn, kompetenceudvikling, regulering, stress og grænseløst arbejde
Af ElisabethTeisen et@finansforbundet.dk
Foto: Martin Dam Kristensen
Selv om Finansforbundet på mange måder er inde i en god
gænge og har rigtig mange meget tilfredse medlemmer, hvilket
de seneste medlemstilfredshedsundersøgelser viser, lagde
Finansforbundets formand, Kent Petersen, i sin del af den
mundtlige beretning op til, at forbundet i de kommende år skal
udvikle sig
”Desværre er succes jo en flygtig størrelse, og hvad der er
rigtigt at gøre i dag, kan være helt håbløst i morgen. Derfor
skal vi udvikle os. Udvikle vores struktur, vores arbejdsform og
ikke mindst vores serviceydelser. Vi skal kunne matche udviklingen
i omverdenen og udviklingen i vores medlemsskare og
dem, vi gerne vil have med ind i Finansforbundet”, sagde Kent
Petersen fra talerstolen til de 249 delegerede på landsmødet i
Aalborg Kongres og Kultur Center.
En vigtig forandring er, at Finansforbundet fremover skal
blande sig mere i samfundsdebatten.
”Jeg kunne godt ønske mig, at det offentlige system var
mere fleksibelt. Hvorfor dropper de ikke den antikverede tankegang,
at man ikke kan efteruddanne sig under ledighed?”,
spurgte formanden ud i salen.
”Og så er der den hellige ko – efterlønnen. Selvom jeg har
stor forståelse for at mange ønsker at fastholde ordningen, så
er vi nødt til at reformere den. Ikke afskaffe, men reformere
– vi skal turde sige højt – at de, der stadig kan arbejde, også er
nødt til det. Det her er kerneområder for fagbevægelsen, og
selvfølgelig skal Finansforbundet som fagforening for omtrent
55.000 medlemmer på banen, når fremtidens arbejdsmarked
skal tegnes. Derfor skal vi blande os og forsøge at påvirke den
politiske dagsorden. Alt andet ville være uansvarligt over for
vores medlemmer“, sagde Kent Petersen.
Han slog fast, at en model, hvor man hovedløst sætter
arbejdstiden op, er helt uacceptabel. Derimod vil Finansforbundet
gerne være med til at se på en frivillig forøgelse af
arbejdstiden, under forudsætning af at den går hånd i hånd
med øget fleksibilitet for den enkelte.
Han betonede, at Finansforbundet skal være partipolitisk uafhængigt,
sådan som man altid har været, men at den uafhængighed
ikke må blive en stopklods for, at forbundet blander sig
i samfundsdebatten.
”Vi ved, at der kommer markante ændringer på arbejdsmarkedet,
og vi ved, at de vil berøre vores medlemmer. Og vi
tør godt tage ansvar, og vi tør godt se udfordringerne i øjnene
og søge indflydelse til gavn for vores medlemmer. Uanset om
vi kan lide det eller ej, så er der ingen vej udenom at gentænke
den måde, vores arbejdsmarked er indrettet på.
Medarbejdernes markedsværdi skal højnes
Det er ikke fratrædelsesgodtgørelser og opsigelsesvarsler, der
sikrer medarbejderne. Det er deres markedsværdi – altså
deres mulighed for at finde et andet job, når de har lyst, og når
de står og skal bruge det. Og chancen for det mangedobles,
hvis de har de opdaterede kompetencer, der ikke er snævert
koblet til en enkelt virksomhed, sagde næstformand Michael
Budolfsen i sin del af formandskabets mundtlige beretning.
Derfor bekymrer det ham, at efteruddannelsesaktiviteterne
er faldet.
”Det er, som om virksomhederne har slået nødgeneratoren
til, og alt, hvad der ikke er absolut livsnødvendigt for den daglige
drift, er lukket helt ned. Kompetenceudvikling er blevet
synonymt med det minimum, som skal til, for at medarbejderne
lige nu og her er i stand til at udføre deres funktion. Men
det er altså lig med at grave sin egen grav. For der vil ikke gå
længe, før virksomhederne har brug for medarbejdere med
kompetencer på et højt niveau. Og virksomhederne kan ikke
alene løse problemet ved at ansætte universitetsuddannede.
Der vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt af dem“, sagde
Michael Budolfsen.
Han refererede til undersøgelser, der viser, at der på
arbejdsmarkedet i 2019 vil mangle omtrent 110.000 medarbejdere
med en mellemlang eller videregående uddannelse.
34 Finans oktober 2010

Finans oktober 2010 35

TEMA: landsmøde
Finansforbundets nye hovedbestyrelse.
Forreste række fra venstre Rikke V. Henriksen og
Haggai Kunisch. Anden række fra venstre Frank A.
Olsen, Solveig Ørteby, Kent Petersen og Toni
Madsen. Tredje række fra venstre Niels Jørgen
Elle gaard, Michael Budolfsen, Kristian Bengaard,
Laila Busted og Ole Skov. Fjerde række fra venstre
Carsten Nielsen, Majbritt Garbul Tobberup,
Jarl Oxlund og Peter Gaardsdal Sørensen. Bagerst
fra venstre Knud Grøngaard og Ib René Holm.
”Beskeden til arbejdsgiverne er ligetil: Sørg nu for at hælde på
de medarbejdere, I har, for I får ikke andre. Og jeg kan ikke nok
understrege, at kompetenceudvikling er langt mere end blot
en omkostning. Det er en helt livsnødvendig investering i
fremtiden. Hvis den finansielle sektor i Danmark skal vækste
eller bare overleve i en global og digitaliseret fremtid, skal det
ske i kraft af de kompetencer, vi kan præstere”, understregede
næstformanden.
Finansrådet gemmer sig
Michael Budolfsen kom også ind på det omfattende og meget
vigtige politiske arbejde, Finansforbundet udfører i internationale
fora. Eksempelvis har forbundet bidraget afgørende til at
udarbejde det internationale charter for ansvarligt salg og
rådgivning, som den internationale fagforeningssammenslutning
UNI lancerede i sommer.
”Charteret er blevet fint modtaget herhjemme. Vores egen
minister og Forbrugerrådet bakker op om det, og Finanstilsynet
beskriver det som et længe savnet initiativ. Paradoksalt
nok, så kommer den eneste negative udmelding fra Finansrådet.
De mener, at der slet ikke er et behov for sådan et charter.
Og det kan jo kun give stof til eftertanke. For hvor er
Finansrådet henne, når alle andre taler om regulering og initiativer,
der skal få sektoren på rette spor?“, spurgte Michael
Budolfsen ud i salen.
Han påpegede, at bankernes dårlige image smitter af på
medarbejderne, som må stå for skud i pressen:
”Jeg synes, det er et svigt, når ledelserne ikke stiller op i
medierne for deres medarbejdere og forklarer, at det i bund og
grund er ledelserne selv, der ikke har levet op til deres ansvar“.
Stress er også arbejdsgivernes problem
Stress er noget, Finansforbundet har talt om og kæmpet imod
rigtig længe. Men desværre er det stadig en meget nødvendig
kamp, for problemet er langtfra forsvundet ude på arbejdspladserne.
”Det er alarmerende, at 37 procent af de ansatte i finanssektoren
i den seneste trivselsmåling her fra september
måned svarer, at de oplever symptomer på stress – og at
hvert ottende medlem faktisk har helbredstruende stress. Det
er ganske enkelt uacceptabelt“, sagde næstformand Solveig
Ørteby i sin del af formandskabets mundtlige beretning til
landsmødet.
Hun understregede, at mange virksomheder i stort omfang
og i stigende grad anerkender, at stressede medarbejdere er
et problem. Men hun undrer sig over FA’s (Finanssektorens
Arbejdsgiverforening) indstilling.
”Arbejdsgivernes organisation er anderledes fodslæbende
og næsten benægtelsessyge, når det kommer til stressproblematikken.
Det er underligt, for ærlig talt burde stressproblematikken
jo være en åbenlys fælles sag for hele sektoren.
Derfor må vi også fastholde appellen til FA: Stress skal tages
alvorligt, for stress er et problem for både virksomheder og
medarbejdere”, sagde Solveig Ørteby.
Hvor skal man tage hen for at holde fri?
Det grænseløse arbejde, hvor opdelingen mellem arbejdsliv og
privatliv forsvinder, var et andet tema i næstformandens tale.
”Det er jo fint nok, at man selv kan planlægge sin arbejdstid
– men betyder det så også, at al tid bliver potentiel arbejdstid?
Og hvis man kan arbejde hjemmefra på den bærbare og
sende en mail fra sin mobil, hvor skal man så tage hen for at
holde fri?“, spurgte Solveig Ørteby retorisk ud i salen.
”Det er spørgsmål, som vi som fagforbund må forholde os
til. Det grænseløse arbejde betyder nemlig også, at 61 procent
af vores medlemmer arbejder mere end 37 timer, og at
64 procent altid eller ofte tænker på arbejdet, når de har fri.
Noget tyder altså på, at frihederne kan ende med at blive det
stik modsatte. Det grænseløse arbejde bliver det invaderende
arbejde. Men hvis arbejdslivet flyder ud – hvad betyder det så
for vores rolle som fagforbund? Skal vi så også være forbundet
for det hele liv?“, fortsatte hun.
Solveig Ørteby forudser, at det grænseløse arbejde vil blive
et vigtigt emne i forbundets politiske arbejde i de kommende
år, og at det også kan blive en del af de næste overenskomstforhandlinger.
n
36 Finans oktober 2010

Skarp debat om
lønforskelle
Det er svært for kredsene at indsamle data fra virksomheder til at
lave fyldestgørende lønstatistikker, der kan være med til at skabe
klarhed over løngabet mellem mænd og kvinder i sektoren
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk
Det har været svært for de enkelte kredse at indsamle data
fra de enkelte virksomheder for at udarbejde lønstatitikker,
der kunne være med til at give et billede af ligelønssituationen
i sektoren. Men de data, der har været tilgængelig har ikke
været fyldestgørende. Derfor har Finansforbundet på baggrund
af tal fra Danmarks Statistik lavet en detaljeret analyse
af løngabet i sektoren. Den viser, at når man trækker jobfunktion,
uddannelse og andre parametre, der kunne tænkes at
påvirke løndannelsen, fra, var den uforklarede lønforskel i sektoren
på 11,2 procent. Det betyder, at en kvinde ansat i
finanssektoren igennem et helt liv, vil få 2,8 millioner kroner
mindre i livsindkomst end sin mandlige kollega.
Laila Busted, hovedbestyrelsesmedlem fra Kreds Øst,
opfordrede de delegerede til at gøre endnu et forsøg på, at
få de nødvendige data fra deres respektive virksomheder - så
det bliver muligt at afdække problemet.
”Vi har nu en analyse, der viser, at der er en uforklaret
lønforskel på 11,2 procent i sektoren. Med den i hånden skal
tillidsmanden kræve de data, der er nødvendige fra deres
arbejdsgiver. Hvis der er ligeløn i en virksomhed, kan det vel
heller ikke være et problem for den pågældende arbejdsgiver
at vise de nødvendige løndata. Det er rent faktisk ulovligt, hvis
arbejdsgiveren ikke giver lige løn for lige arbejde. Men det er
en hård kamp, for det er en problemstilling, der er præget
af myter og fordomme“, lød det fra Laila Busted.
For den analyse, som Finansforbundet har foretaget viser jo,
at der er en forskel.
”Jeg siger ikke, at det er forkert, hvad Carsten eller andre
siger, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi kom til en
situation, hvor vi fik indblik i de tal, virksomhederne har, så vi
sammen kan komme tættere på hvad virkeligheden er. Det
her handler jo også om, hvad man tager med i den samlede
lønvurdering. Jeg kunne godt tænke mig, at Danske Kreds fik
overbevidst deres koncern om, at vi sammen kan se på de tal,
for at vi kan få vendt bøtten“. n
laila busted og carsten eilertsen
Intet løngab i Danske Bank
Hos Danske Kreds havde man svært ved at genkende en uforklaret
lønforskel på 11,2 procent fra Danske Banks ligelønsredegørelse.
”Vores løndata viser ikke, at der er det løngab. Vi kan dokumentere
stort set lige løn for lige arbejde. Det, der er tale om,
er, at det er et ligestillingsproblem – at kvinder arbejder på
de lavere niveauer, og mænd på de højere niveauer“, sagde
Carsten Eilertsen fra talerstolen.
Forbundsformand Kent Petersen lagde vægt på, at det er
et problem, at alle melder hus forbi, som Danske Kreds for
eksempel gjorde det ved debatten, når der tales om uligeløn.
Finans oktober 2010 37

globalt
”Anglo-saksiske banker
bliver set som
skurkene, men det er
i realiteten de tyske
banker, der er det
europæiske banksystems
akilleshæl”.
John Plender,
kommentator i Financial Times
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet
Illustration: Mikkel Henssel
Finanskrisen er kommet
til Kabul
Et af resultaterne af krigen i Afghanistan – et af
de få, vil nogen mene – var en genopbygning af
landets mere formelle finansielle sektor. Det
var i hvert fald, hvad flere af cheferne i landets
nationalbank hævdede. Men også det resultat
står til diskussion, efter der i første uge af september
startede et run på Kabul Bank, en af
landets største og et symbol på den nye æra.
Afghanistan har hidtil været forskånet for
finanskrise. Der var masser af likviditet i Kabul
af den slags, der følger med en USA-ledet krig
og rigelige bistandsmidler. Men en korruptionsskandale
kombineret med rygter om uforsigtige
investeringer i Dubai startede panikken,
der fik angste småsparere til at danne kø foran
banken i håb om at redde deres penge.
Kabul Bank håndterer lønningerne til de fleste
af Afghanistans dårligt betalte offentligt
ansatte, herunder ansatte i hæren og i politiet.
Nu frygter mange, at Kabul Banks problemer
kun er toppen af isbjerget, og at hele Afghanistans
finansielle sektor er bygget på sand.
Ulmende gløder i øst
Når brandmænd har slukket en brand, er de
meget omhyggelige med at tjekke for gløder,
inden de ruller slangerne ind og kører hjem.
Samme agtpågivenhed bør udvises nu, hvor finanskrisen
tilsyneladende er inddæmmet, skriver
det engelske ugemagasin Economist. Det
ryger stadig i Østeuropa, en røg, der antyder, at
arbejdet med at stabilisere Europas finanssektor
ikke er gjort færdigt.
Der er stadig banker, der oplever alarmerende
tab på lån, selvom forudsigelsen var, at
tabene langsomt ville blive mindre.
En af årsagerne er, at mange østeuropæiske
lånere er blevet usundt afhængige af lån i
udenlandsk valuta, især schweizerfranc, som
kunne fås til lavere rente. I Ungarn er for eksempel
to tredjedele af alle private lån optaget
i udenlandsk valuta, og i Letland er det hele 90
procent. Nu er værdien af schweizerfranc imidlertid
øget voldsomt i forhold til de lokale valutaer,
og dermed er lånene blevet meget dyrere.
Economist vurderer ikke, at udviklingen i øst
er decideret truende for Europas banksektor,
men den kan meget vel lægge en dæmper på
fremgangen.
Bonusskatten var en
fiasko
Englands kontroversielle 50 procents superskat
på bonusser i den finansielle sektor på over
25.000 £ slog fejl, fastslog ophavsmanden,
tidligere finansminister Alistair Darling, på en
konference. Den ændrede ikke sektorens praksis
for aflønning, mente Alistair Darling, der indrømmede,
at det var meget svært at tøjle de
fantasifulde bankfolk.
Den meget udskældte skat blev indført sidste
år og udløb i april i år. Den vil næppe blive
genindført, i hvert fald ikke under den nuværende
konservativt ledede regering.
”Jeg tror, det var en enlig svale, for ærligt
talt, de mennesker, vi forsøgte at ramme med
skatten, er vældig dygtige til at sno sig og finde
på fantasifulde måder at undgå sådan en skat
på”, sagde Alistair Darling.
Han rådede imidlertid også sektoren til at
være mere lydhør og have mere indføling med
den offentlige mening.
”Hvis ikke sektoren lytter, er der risiko for, at
nogen gør noget, som måske i efterklogskabens
klare lys viser sig ikke at være så god en idé alligevel”.
38 Finans oktober 2010

Kapitalismens
sikkerhedsnet
Det tyske genforsikringsselskab Munich Re er involveret i stort set alle
naturkatastrofer og forsikrer indirekte en fjerdedel af klodens befolkning
Jordskælvet i Haiti, oliekatastrofen i Den Mexicanske
Golf, brandene i Rusland og oversvømmelser i
Pakistan – alverdens katastrofer vil afspejle sig i
Munich Res regnskaber. Munich Re er verdens største
genforsikringsselskab. Der er ikke den katastrofe
i verden, som det tyske forsikringsselskab ikke er
involveret i. Munich Re betalte ifølge ugemagasinet
Spiegel for jordskælvet i San Francisco, for Titanics
undergang og for angrebet på World Trade Center.
47.000 medarbejdere over hele kloden er dem,
der gør boet op efter små og store katastrofer.
Mere end en fjerdedel af hele verdens befolkning,
cirka to milliarder mennesker, er indirekte forsikret
hos Munich Re.
Men Munich Re sætter ikke bare ind, når skaderne
er sket. En omfattende del af selskabets virksomhed
er at vurdere risici. Og til det er der ansat
en hel hær af fysikere, matematikere, risikoanalytikere
og forskere. Hver gang der sker en katastrofe,
bliver forløb og følger lagret i firmaets kolossale
database, men databaserne fodres også med oplysninger,
der kan spore begyndende og mulige katastrofer.
Temperaturer, højden på bølger, strømretninger
i havene og afsmeltningen fra Himalayas
gletsjere ryger ind i databaserne, som registrerer
hver sitren, skvulpen og bæven.
Spiegel vurderer, at der ikke findes noget andet
sted i verden, hvor den moderne verdens risici bliver
udforsket mere intensivt og omfattende end i
Munich Res hovedkvarter i München.
Og det handler ikke bare om naturkatastrofer.
Forsikringsselskabet skal også have styr på pirataktiviteter
ved Somalias kyst, fluktuationer i det europæiske
elnet og en bekymrende udvikling i den arabiske
middelklasses spisevaner. Ligesom selvfølgelig
den seneste udvikling inden for nanoteknologien,
kræftforskningen og transplantationsteknologien er
af interesse for forsikringsvirksomheden.
Matematikerne i Munich Re skal vurdere alverdens
risici så præcist som muligt. Jo højere risiko, jo
højere præmie. Hvor stor er sandsynligheden for, at
en 40-årig mand dør af kræft i de kommende 10
år? 0,7 pct. En 50-årig mand? 2,5 pct. En 60-årig
kvinde? 3,7 pct. Og det er fysikerne fra Munich Res
georisiko-forskningsenhed, der hyppigst dukker op
på tysk fjernsyn, når det skal forklares, om denne
eller hin naturkatastrofe er affødt af de globale
klima ændringer.
Varen er sikkerhed og tryghed i en ubestandig og
utryg verden. Munich Res virksomhed er at spænde
et sikkerhedsnet ud under den globale kapitalisme,
og det har firmaet nu gjort i 130 år.
Så meget desto pinligere var det, da Munich
Re, specialisten i at vurdere risici, tabte rigtigt
mange penge på dot com-boblen i 2001. Noget,
virksomheden dog ikke har gentaget under den
seneste finanskrise. Nu havde man noteret sig, at
aktier var risikofyldte, for ikke at tale om CDO’er og
CDS’er. Så da mange andre virksomheder i den
finansielle sektor måtte notere sig store tab i 2008,
kunne Munich Re prale med et overskud på 1,6 milliarder
euro, der i 2009 var vokset til 2,6 milliarder
euro./ET
Finans oktober 2010 39

Portræt
Guld
er altid
måletAf Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg
40 Finans oktober 2010

Morten Jørgensen:
Om kort tid rejser Morten Jørgensen sammen med resten af
guldfireren til VM, og målet er som altid guld. I sit daglige arbejde
som finansrådgiver i Nykredit vil han også være den bedste
Født: 23. juni 1985
Uddannelse: Finansøkonom
Job: Rådgiver i Nykredit
Medaljer med guldfireren:
› OL-guld, 2008
› VM-sølv, 2009
› Kåret til Årets Fund i 2008
Når Morten Jørgensen bliver inviteret til fødselsdag
eller et andet socialt arrangement, stiller han hver
gang det samme spørgsmål til sig selv: Vil det gavne
min vej til OL 2012?
Er svaret nej, melder han afbud.
Som fast mand i Danmarks mest kendte robåd,
guldfireren, også kaldet letvægtsfireren, har Morten
Jørgensen hele tiden fokus på de kommende olympiske
lege i London. Og helt specifikt den guldmedalje,
han vil have hængt om halsen, og som
båden med skiftende folk ved årerne har vundet ved
tre af de seneste fire olympiske lege.
”OL er det største, man kan vinde som roer – det
er den medalje, alle roere vil vinde”, siger Morten
Jørgensen.
Han har prøvet det, men er ikke mæt. Han vandt
OL-guld i Beijing i 2008, og det er det største, han
har oplevet.
Halvanden måned før triumfen var han reserve,
men blev i 11. time testet mod Bo Brask Helleberg
og vandt.
”Jeg var overlykkelig. Fireren er enhver roers
drøm – den har vundet stort set alt og er flagskibet
i dansk roning og eliteidræt”, siger Morten Jørgensen.
Klar til at tage imod tæsk
”Fireren” blev også hurtigt Morten Jørgensens drøm,
da han som 15-årig stoppede med fodbold. En hård
tackling og et ødelagt knæ betød pause i op til et år,
og det havde teenageren fra Næstved for meget
energi til at vente på. Efter et skolearrangement i
den lokale roklub overgav han sig – og satte hurtigt
et mål, der i jantelovens hjemland nok skal have
fremkaldt et overbærende smil eller to.
”Jeg vil til OL i 2012“, sagde 15-årige Morten
Jørgensen til en avis – og nåede målet fire år før
planlagt.
”Jeg kan lide at stile højt”, fortæller Morten Jørgensen
i dag, 10 år ældre.
”Jeg ved, at det kan give bagslag at melde den
slags ud, men så tager jeg de tæsk, der måtte
komme”.
For selvfølgelig bliver der indimellem stukket til
Morten Jørgensen. Som da båden sidste år kom
hjem fra VM med en sølvmedalje. ”Er det ik’ guldfireren,
I hedder?”, lød kommentaren.
Snart er der VM igen, og endnu en gang er målet
guld. For Morten Jørgensen bruger ikke energi på
”hva’ nu, hvis det går galt-tanker“. Han ser fremad
og har også sat sig et vovet langsigtet mål: Han vil
vinde mere end Eskild Ebbesen, et ikon i dansk
rosport.
Så må du jo vide, hvad Eskild Ebbesen har vundet …?
”Han har vundet tre OL-guld, en OL-bronze og
seks VM-guld … eller er det syv“, siger Morten Jørgensen
og tøver et øjeblik, men kan trøste sig med,
at det ”kun” er seks.
Vil være den bedste på jobbet
”Jeg har troen på, at jeg kan gøre det, og jeg går
100 procent efter det”.
Og når Morten Jørgensen siger det, gør han det.
Hans familie og venner kan som udgangspunkt ikke
forvente at se ham – jo, på tv og i aviser, som han
grinende siger. I lejligheden i Bagsværd ved hans
kæreste, at det er ”det her“, han vil, og bærer over
med ham, når han render træt og irritabel rundt,
fordi han skal ned i vægt op til en konkurrence. Og
hans kolleger i Nykredit ved det også – at arbejdet
som rådgiver i salgscentret ikke har førsteprioritet,
men skal presses ind ved siden af 11 ugentlige træninger
og rejser til konkurrencer.
Men Morten Jørgensen er glad for sit arbejde.
Og ikke kun, fordi det gør ham i stand til at dyrke en
sport, han ikke kan leve af.
”Hvis det er roning 24/7, bliver det for meget.
Jeg elsker at ro, jeg tror ikke, at jeg kunne leve uden
at træne, og bliver rastløs, hvis jeg ikke får trænet
en dag. Og jeg søger også orlov et halvt år op til et
OL for at kunne fokusere på træningen, men jeg
trænger også til at bruge den anden halvdel af hjernen
og møde andre mennesker – til at få frisk luft“,
siger Morten Jørgensen om den friske luft, han ikke
kan få på Bagsværd Sø. Og som i alt andet, han
foretager sig, går han efter guldet. Det gør han på
cykelstien mod intetanende cyklister, der bare skal
hentes, det gør han, når han spiller minigolf mod –
ikke med – sin kæreste, og derfor gør han det
naturligvis også i Nykredit.
”Det er sådan, jeg er og altid har været. Jeg vil
være den bedste, uanset hvad jeg laver, og når jeg
så er i Nykredit, er det dér, jeg kæmper for det”,
siger Morten Jørgensen.
Men som på guldfireren er han afhængig af andre
for at nå i mål – få et budget til at gå op.
”Jeg er individualist, men intet hold er stærkere
end det svageste led, og jeg kan mærke, at jeg kan
bringe noget gejst og glæde ind i en opgave og sige
’nu gør vi det sgu’“, fortæller Morten Jørgensen.
”Det er svært at vinde en OL-guldmedalje, det
skal man virkelig kæmpe for, men det kan lade sig
gøre”. n
Nykredit:
Det er ingen
parkeringsplads
Når man henvender sig i Nykredit Kundeservice,
kan man være så heldig at få en eliteidrætsudøver
som kundekonsulent.
Et samarbejde med Team Danmark har
skaffet sportsfolk fast og ikke mindst fleksibelt
arbejde i Nykredit, men tro ikke, at der er
tale om et velgørende sponsorat.
”Det er ingen parkeringsplads – de skal
lære det samme som andre på den halve tid“,
siger underdirektør Arne Sørensen og fortæller,
hvad sportsfolkene blandt andet kan.
”De har en energi, der kommer til udtryk i
deres arbejde. De retter deres opmærksomhed
mod de mål, der er sat op, og det er slet
ikke en option ikke at nå målet“, siger Arne
Sørensen og tilføjer, at de skal være holdspillere.
Nykredit har haft 20-25 sportsfolk ansat,
og 10, da der var flest. I dag, en finanskrise
senere, er der en håndfuld.
Finans oktober 2010 41

karrierebar
Networking i det nordjyske
En fredag aften sidst i september mødtes omkring et halvt hundrede unge
finansfolk til Finansforbundets karrierebar i Aalborg. Networking var aftenens
nøgleord, og det kom til at foregå på en sjov og anderledes måde
Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk
Foto: Lars Horn
Klokken er lidt over fem. Unge mennesker kommer dryssende ind ad
døren til Saltlageret, der er en cafe, der ligger i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Ved ankomsten får de at vide, at de kan sætte sig sammen med
nogen, de ikke kender. Eller med nogen, de kender.
Og det gør de fleste. Altså sætter sig med dem, de er kommet med.
Der får de dog ikke lov til at sidde længe. Den første øvelse på Finansforbundets
karrierebar står nemlig for døren, og her skal de gå sammen
to og to med en, de ikke kender i forvejen. Efter en meget kort stilhed
kan man høre adskillige ”Hej, jeg hedder …. Skal vi gå sammen“?
Susanne Grantzau fortæller de unge om opgaverne. Hun er konsulent
hos Finansforbundet, og det er hende, der står bag karrierebaren.
Første øvelse foregår i drømmerummet. Her skal de parvis tale om
deres drømmejob. Én drømmer om at arbejde i en af bankens afdelinger
ude i verden. En anden drømmer om at blive souschef. Andre har mere
overraskende svar. Sygeplejerske. Golfspiller. Ding dong. Klokken ringer,
første øvelse er slut. Tid til en ny øvelse og en ny makker. Denne
gang skal de på besøg i realistrummet, kan drømmen realiseres? Hvordan
skal det lade sig gøre rent praktisk?
Selvom de først lige har mødt hinanden, er samtalerne ærlige, og
deltagerne spørger interesseret ind til den andens drømme. Efter realistrummet
er det tid til skeptikerrummet. Her snakkes der om forhindringer,
udfordringer og problemstillinger. Kritiske spørgsmål kommer
frem, og de mødes for det meste af velovervejede svar og nogle få ”ja,
det har jeg faktisk ikke tænkt på“. Det hele foregår dog med et smil på
læben.
Da klokken ringer for tredje gang, er det tid til en velfortjent pause.
Efter et enkelt tequilashot, skal deltagerne i gang med sidste øvelse. De
skal tilbage til drømmerummet med den erfaring, de har fået i de andre
rum. Er drømmen stadig den samme?
spørgsmål, der virkelig sætter tankerne i gang“, fortæller hun. Hun sidder
lige nu med en håndfuld andre, og kun én af dem kendte hun i forvejen.
Hun er glad for arrangementet, da hun får mulighed for at skabe
kontakt til unge fra andre pengeinstitutter, som hun ellers ikke ville
have mødt.
”De har måske gjort sig nogle andre erfaringer end mig, så man kan
få gode råd af hinanden. Jeg tror også, at et godt netværk kan være
nøglen til succes. Hvis man søger et job, og de kender lidt til én i forvejen,
tror jeg, det er en kæmpefordel“, siger hun.
De fleste af deltagerne i aften er i midten eller slutningen af tyverne.
Alle er de yderst velklædt. Enkelte af mændene er i jakkesæt. Lidt flere
har nøjedes med en skjorte. Umiddelbart ser der ud til at være en relativt
ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, med en lille overvægt af
mænd. En af dem er Morten Møller. Han er ved at læse til finansøko-
”Netværk – nøglen til succes“
En af deltagerne i aften er Gitte Christensen. Hun arbejder til daglig i
Spar Nords afdeling i Hjørring. En af hendes kolleger fortalte om arrangementet,
og hun er taget herind med fire andre.
”Det er virkelig en god måde at møde nye mennesker på. Det er
også en rigtig sjov måde, det fungerer på. For det er jo nogle store
42 Finans oktober 2010

nom på Aalborg Erhvervsakademi og er dermed en af de studerende, der har
valgt at dukke op til arrangementet.
”Det har været supergodt. Rigtig spændende“, siger han med et stort smil. Han
skal snart ud at finde en praktikplads, og det er en af grundene til, at han er
kommet her i aften.
”Det kan være meget svært at finde en praktikplads, så jeg håber på at få
nogle forbindelser her. Jeg har allerede fået nogle rigtig gode input“, siger han,
inden han fortæller, at han synes, drømmeopgaverne var rigtig gode til at få
samtalerne i gang.
Det lader til, at de fleste er enige, i hvert fald fortsætter snakken efter øvelsernes
afslutning, og hvem ved, om aftenen hjælper Morten til at finde sin praktikplads.
n
< Ditte Christensen har nydt godt af at
høre om andre unges erfaringer i finansverdenen
< Morten Møller var en af de studerende, der havde valgt
at kigge forbi karrierebaren. Han håber, at et godt netværk
kan hjælpe ham med at finde en praktikplads
Karrierebaren handlede ikke kun om det faglige,
der var også masser af tid til sjov
<
Finansforbundet har også holdt en karrierebar i Odense og i København.
Til november er det unge under 35 år i Århus, der får muligheden, inden
baren igen kommer forbi København til januar. Målet med karrierebarene er
foruden networking at skabe awareness om de unges karrieresituation.
Se mere på finansforbundet.dk/ung.
Finans oktober 2010 43

ankhistorie
arkivet
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum
Foto Scanpix
Er der noget at fejre?
I år er det 200 år siden, at den første sparekasse åbnede i Danmark. Dansk
Pengemuseum fejrer det med en stor særudstilling. Men er det umagen værd?
Da sparekasseinspektør V.S.V. Faber døde i 1899, stod sparekasserne
uden den samlende figur, der havde professionaliseret
branchen i 1880’erne og 90’erne. Sparekassebevægelsen oplevede
derfor en identitetskrise. Over 500 sparekasser var blevet
oprettet som socialfilantropiske foreninger, der dybest set blot
skulle være en kasse, hvor den lille mand kunne placere et par
spareskillinger i ny og næ.
Men ud over at gemme folks penge, så de ikke ødsledes bort
på tant og fjas, så begyndte sparekasserne også at give penge
bort til velgørende formål, de begyndte at belære børn og
voksne om de lyksaligheder, man opnåede ved at spare penge
op, og så begyndte de også at låne penge ud. Til den lille mand,
mod rigelig kaution naturligvis, men også til landbruget, andelsbevægelsen
og ikke mindst kommunerne og deres byggeprojekter.
Udlånet afspejler, at sparekasserne i slutningen af 1800-tallet
var på vej til at blive pengeinstitutter i mere moderne forstand.
Men forandringen fra frivilligt drevet lokal opsparingskasse
til professionelt pengeinstitut med orden i regnskaberne
og revision skabte debat internt i sparekassemiljøet ved århundredeskiftet.
Den fløj blandt sparekasserne, der ønskede at bevæge sig i
retning af bankerne og deres friere økonomiske muligheder, fik
ikke forløst dette ønske før flere generationer senere. Lovgiverne
holdt fast i arbejdsdelingen mellem sparekasser og banker.
Og sparekasseånden, som man kaldte den, var stærk. Den
grundlæggende socialfilantropiske idé, som bevægelsen var
opstået på, levede videre. I fællesskab skabte sparekasserne en
række landsdækkende tiltag op gennem 1900-tallet. Der blev
lavet annoncekampagner, lavet plakater med umiskendelige
budskaber, udgivet blade til skolebørn, produceret belærende
reklamefilm til visning i biografer og skoler, og hvilket barn i
Danmark havde ikke et sparemærkehæfte i sin skoletaske foranlediget
af den lokale sparekasse? Samtidig delte sparekasserne
årligt glade ud af deres overskud til gode formål.
I 1960’erne og 70’erne var sparekasserne hårdt presset af
samfundsøkonomiens vækst og bankernes ditto. Noget måtte
ske. En lang række sammenlægninger rustede mange sparekasser
til industrisamfundets udfordringer, men internt voksede
ønsket om frigørelse fra de lovmæssige begrænsninger, sparekasserne
var omgivet af. Man ville sidestilles med bankerne. Nye
love i 1975 og 1989 sikrede dette.
Sparekasser i dag er derfor væsensforskellige fra deres
ophav. Lidt skarpt kan man sige, at ideologien blev skyllet ud
med badevandet, og fornemmer man en rest i dag, må man ikke
forveksle corporate social responsibility med datidens sociale
ansvar, der var uden bundlinjetænkning.
Så er der noget at fejre? Sparekasser har som pengeinstitutter
i dag historisk set stor betydning for Danmark og danskernes
økonomi både på makro- og mikroniveau. Men de kunne måske
lige så godt hedde banker. Kigger man på det historiske værdigrundlag,
er det anderledes. I opbygningen af det moderne Danmark
har sparekasseånden spillet en vigtig rolle. Ikke bare for
Danmark som sådan, men også for den enkelte families muligheder
for at sikre sig økonomisk. Så ja, sparekasserne skal selvfølgelig
fejres på behørig vis. n
Udstillingen ”Flid, fedt og snyd. Sparekasser i 200 år” kan ses fra
den 22. oktober 2010 til den 20. marts 2011.
44 Finans oktober 2010

gratis arrangementer eFterår og vinter For unge under 35 år
tilbud til unge
Foredrag og musik med isam B.
Fredags-event med underholdning og drinks
Outlandish-sangeren taler om ungdom, religion, fodbold og berømmelse. isam bachiri
fortæller sin historie fra de unge år på islands brygge og i brøndby Strand. lige fra
mødet med Outlandish’s to andre medlemmer til succesen på den danske og internationale
musikscene. et kick-off til en sjov aften i byen.
8. oktober Århus / 29. oktober København / 19. november Aalborg / 26. november Odense.
karriereBar
med disney-drømme, netværkscoronas og stærke burritos
Holder dine karriereplaner? eller er udløbsdatoen overskredet? er det tid til nye
drømme? tag med på Karrierebar, som byder på masser af aktivitet og involvering af
dig. Og der bliver også mulighed for at varme op til en skøn fredag aften, som du selv
lægger programmet for.
24. september Aalborg / 8. oktober Odense / 19. november Århus / 14. januar København.
Flow i joBBet
en anderledes måde at undgå stress
Flow-oplevelser gør os mere glade, mere effektive og mere kreative, når vi går på
arbejde. Flow bidrager til psykisk balance og positive sindstilstande, fx optimisme,
forhåbning, selvværd, selvtillid og drive. Oplægsholder er psykolog lise August.
20. september Odense / 11. oktober København / 2. november Aalborg / 3. november Århus.
spring køen over
Brug dit netværk professionelt
lær at bruge dit netværk professionelt – og opnå dét, du vil! i et anderledes og
spændende netværksspil får du nye værktøjer til at bruge i dit netværk, opbygge
relationer og styrke dine personlige netværkskompetencer. Her gælder det om at
knytte kontakt til så mange som muligt, løse et projekt – og indkassere gevinsten!
29. september København / 13. oktober Aalborg / 3. november Odense / 6. december Århus.
Om arrangementerne:
Arrangementerne er gratis og for unge under 35 år med tilknytning til den finansielle sektor. du er velkommen til
at invitere din kollega med, selv om hun/han ikke er medlem af Finansforbundet. Husk at alle deltagere skal være
tilmeldt.
læs mere på www.finansforbundet.dk/ung

Eventyr
Afrika
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist
kan ikke vente
Karen Margrethe Ashton sagde farvel til
arbejdslivet efter 31 år i Jyske Bank/Jyske
Finans og rejste med sin mand til Afrika for at
køre kontinentet rundt i en ombygget Toyota.
Efter otte måneder på vejene er de hjemme i
Silkeborg – men de stikker snart til Afrika igen
”Her er Sarah!“.
En af lærerne i den afrikanske landsby kommer trækkende med en genert
elev, der virker beklemt ved situationen.
Karen Margrethe Ashton synes ikke, pigen ligner fotoet af hendes og ægtefællens
sponsorbarn. Parret har på deres rundtur i Afrika besluttet sig for at
aflægge pigen besøg i Uganda – tilfældigvis på pigens niårs fødselsdag. Det har
været et detektivarbejde at finde den rigtige skole, og både lærer, skoleinspektør
og pigen selv holder fast i, at den er god nok – hun er deres sponsorbarn.
Den danske kvinde er stadig i tvivl. Besøget har sat hele skolen på den anden
ende, og situationen begynder at blive pinlig. Elever hænger ind ad vinduerne
til skoleinspektørens kontor og følger samtalen mellem de voksne, og i skolegården
er Karen Margrethes mand, John, blevet omringet af hundredvis af
elever, der vil trykke hånd med en hvid. Det ender med, at parret går med
pigen hjem, fulgt af en lærer og en flok nysgerrige skoledrenge, for at hilse
på hendes mor. Hun viser sig at være gravid med sit 11. barn og fortæller, at
den store familie mest lever af rødder.
Besøget bliver afbrudt af to mænd, der erklærer, at der er sket en misforståelse:
Det er alligevel den forkerte Sarah. På det tidspunkt har parret givet pigen
alle fødselsdagsgaverne.
”Jeg havde heldigvis lidt papir og kuglepenne, jeg kunne give den rigtige
Sarah, da vi endelig mødte hende. Vi forærede hende også en ny skoleuniform.
Det var en stor oplevelse at møde hende, og vi kom derfra med endnu et sponsorbarn
– den nye Sarah – så nu har vi to!“, fortæller Karen Margrethe Ashton.
Årelang drøm
Den tidligere inkassomedarbejder i Jyske Finans har mange historier fra rejsen i
Afrika, som endnu ikke er afsluttet. Parret tog hjem til Silkeborg, da det efter
godt otte måneder på vejene blev for koldt at sove i bilens tagtelt, men de vil
af sted igen, formentlig til oktober.
Parret har drømt om at køre Afrika tyndt, siden de midt i 1980’erne var
ulandsfrivillige i Lesotho. Efter to alvorlige sygdomsperioder i de senere år ville
Karen Margrethe gøre noget ved sagen:
46 Finans oktober 2010

Hvor dyrt er det?
Karen Margrethe og John Ashton har brugt cirka 300.000 kroner
på bilen – det er muligt at købe en ældre model billigt i Afrika.
› Flybilletter for begge: 12.000 kroner.
”Det er en dejlig frihed hver morgen at vågne op og afgøre med
sig selv og hinanden – skal vi blive eller køre videre?“. Karen
Margrethe Ashton og hendes mand, John, kan ikke få nok af Afrika
› Bil- og personforsikring: 40.000 kroner.
› Leveomkostninger i Afrika for parret pr. måned: 10.000 kroner.
”Afrika kunne ikke vente længere, der skulle handles“, konstaterer hun.
Derfor forlod hun efter 31 år Jyske Bank/Jyske Finans i september sidste år,
da hun blev 60 år. Kort efter tog parret til Afrika og begyndte rejsen i den
Toyota Hilux, som John, der oprindelig er bilmekaniker, havde ombygget, så den
præcis svarede til deres behov og kan klare de dårlige veje.
”Bilen fungerer fantastisk. Vi vil hellere bo i den end på hotel, for vi har alle
vores ting omkring os og sover godt“, fortæller Karen Margrethe.
Med i parrets overvejelser inden turen var, om de kunne holde ud at være
så tæt sammen, som bopæl i bilen dikterer:
”Ingen af os hører til de mest rolige, og vi er vant til at have hver sin hverdag
og kunne gå en tur hver for sig, hvis der er behov for det. Det går ikke i Afrika,
og det er udfordrende indimellem, men ikke mere, end at vi kan klare det“.
Rejs bare
I mange år forestillede parret sig at køre hele vejen fra Silkeborg til Cape Town i
Sydafrika. Den plan blev desværre forpurret, da danskere ikke kan opnå visum
på grund af Muhammed-tegningerne – og eftersom andre lande i toppen af
Afrika var udelukket på grund af krig, måtte ruten revideres få måneder før
afrejse: Bilen blev fragtet til Cape Town, hvor rundrejsen begyndte.
En rejse, der har betydet en helt ny og fri livsstil, givet indsigt i levevilkårene
i en stribe lande og samtidig har budt på overvældende smuk natur og eksotisk
dyreliv lige uden for bilruderne:
”Efter en tid begyndte vi at skære ned på dyreparker. Man når dertil, hvor
man henkastet siger: ”Der er en zebra mere“. Så er det sjovere at se dyrene
tilfældigt uden for parkerne“, siger Karen Margrethe Ashton, der er særlig vild
med elefanter og også fik sat flueben ved blandt andet giraffer, løver og hvaler
undervejs.
Hun var spændt på, om hun fik en forsinket reaktion på ikke længere at
være erhvervsaktiv ved hjemkomsten i maj, men foreløbig er den udeblevet.
Til gengæld glæder hun sig til at komme tilbage til Afrika.
”Hvis andre skulle gå med overvejelser om at gøre noget tilsvarende, kan
jeg kun sige: Gør det! Det kan lade sig gøre for de fleste“. n
Finans oktober 2010 47

finanskronik
To år efter
Af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea
Foto: Scanpix
I
skrivende stund er det præcis to år siden, at
den store amerikanske investeringsbank Lehman
Brothers gik konkurs, og verdensøkonomien
efterfølgende blev ramt af den store recession.
Det retoriske spørgsmål er, om man skulle have
reddet Lehman, som man gjorde det med Bear
Sterns. Det pragmatiske svar er, at man fik statueret
et eksempel, og at vi nu her to år efter står midt i
oprydningsarbejdet efter den gigantiske og gældsfinansierede
forbrugsfest.
Økonomierne kæmper sig i denne tid langsomt,
men sikkert ud af recessionens kløer, understøttet
af verdenshistoriens mest lempelige og koordinerede
økonomiske politik. Der arbejdes på at gennemføre
en ny og bedre regulering af den finansielle
sektor, så situationen ikke gentager sig, og EU er
rykket sammen i bestræbelserne på at undgå en
statsbankerot i de mest gældsplagede lande.
Det er vigtigt at fremhæve, at alle disse begivenheder
har fundet sted inden for blot to år, fordi
jeg fornemmer en stigende utålmodighed omkring
styrken i opsvinget i medierne såvel som på de
finansielle markeder. For tiden er der især meget
fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet. Analytikere
mener, at vi befinder os i et jobløst opsving, og
at det udgør en betydelig risiko for opsvingets holdbarhed.
Logikken er, at den ekspansive økonomiske
politik står foran sin afslutning, hvorfor vækstdepechen
skal gives videre til den private sektor. Men i
en periode med stor jobusikkerhed og rigelig kapacitet
er der risiko for, at hverken privatforbrug eller
investeringsaktivitet kommer op i omdrejninger, og
at en ny nedtur derfor står for døren.
Jeg mener alligevel ikke, at det er rimeligt at male
fanden på væggen allerede nu. Ingen opsving er
jobløse, det tager bare sin tid, før arbejdsmarkedet
reagerer på fremgang i produktionen, fordi virksomhederne
skal være sikre på, at opsvinget har
bidt sig fast, før de nyansætter folk.
Ellers kan man som regel klare sig ved at lade
medarbejderne arbejde lidt mere. Sådan har det
altid været, og på nuværende tidspunkt er der intet,
som tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i
USA, som er særlig interessant for de finansielle
markeder, er anderledes end efter recessionerne i
begyndelsen af henholdsvis 1990’erne og dette
årtusinde. Dengang blev der også først for alvor
skabt nye job langt henne i opsvinget.
Og igen må vi minde os selv om, at verdensøkonomien
for blot et år siden var nede i det dybeste
hul siden den store depression i 1930’erne, og
hente det gamle bibelske udsagn frem fra gemmerne
om, at der efter syv fede år kommer syv
magre år. For det er den virkelighed, som vi lige nu
befinder os i og nødvendigvis må forholde os til.
Derfor bør vi også glæde os over de større eller
mindre fremskridt, som verdensøkonomien trods alt
tager kvartal for kvartal, og glemme alt om, at vi
snart må være på toppen igen. Men det er klart, at
også centralbankchefer og politikere må tage ved
lære af historien og ikke forcere opstramningen af
den økonomiske politik. Ellers er der nemlig fortsat
risiko for, at vi kan opleve et nyt tilbageslag i verdensøkonomien.
n
Helge J. Pedersen
er cheføkonom i Nordea
og har i en årrække været
ansat i banken, både
da den hed Unibank og
før det Privatbanken.
Sideløbende har han undervist
i nationaløkonomi
på Københavns Universitet
og på Handelshøjskolen
i København. Helge J.
Pedersen er uddannet
cand.polit. i 1987.
48 Finans oktober 2010

Gå HJeM-MØDeR HOS
IT-kLubben
DebaTeMne: DIGITaL bankInG OG aRbeJDSMILJØeT
eR Du e-STReSSeT?
HvOR ManGe e-MaILS I InbOxen kan Du kLaRe OM DaGen?
Den finansielle sektor er ligesom det øvrige erhvervsliv
præget af digitalisering inden for en lang række forskellige
områder. Digitaliseringen medfører ændrede forretningsgange,
skaber optimeringer & effektiviseringer, giver nye
forretningsmæssige muligheder, og skaber ikke mindst
muligheder for nye dialogformer mellem de ansatte og
kunderne.
Men digitaliseringen er på godt og ondt også medvirkende
til at transformere det daglige arbejdsmiljø! IT-klubben sætter
derfor nu fokus på de daglige arbejdsmiljøkonsekvenser
som følge af digitaliseringen. Der sker ved to debat-gå-hjemmøder
i hhv. Silkeborg og københavn. På møderne kan du
høre forskere fra RuC og fra Syddansk universitet fortælle
om deres forskningsresultater på området – og samtidig vil
der være debat, hvor du kan give input til forskerne og til
Finansforbundet.
Debatmøderne afholdes i Silkeborg den 15. november, og i
københavn den 17. november. begge steder fra kl. 17.00 til
ca. 19.30 med følgende program:
17:00 - 18:00 Er det dig eller din indbakke der styrer?
v/adjunkt anette Grønning, Medievidenskab
Syddansk universitet
anette Grønning har skrevet en ph.d. om e-mail som interaktionsform
med udgangspunkt i forsikringsbranchen og er medforfatter
til bogen ”e-mail-kommunikation”. Hun er forsker og debattør
med særlig interesse for e-mail, chat og sms i professionel sammenhæng.
18:15 - 19:15 IKT i spændingsfeltet mellem selvledelse
og standardisering, når arbejdet bliver mere
grænseløst – Er tendensen indenfor brugen
af IKT-systemer i finanssektoren udviklende
eller ødelæggende for arbejdsmiljøet?
v/ Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund,
Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RuC
Henrik Lambrecht har bl.a. medvirket til forskningsprojektet ”IT,
køn og psykisk arbejdsmiljø i administrativt arbejde”, hvor der
fokuseres særskilt på arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af
digitaliseringen i den finansielle sektor.
19:15 - 19:30 Debat & spørgsmål
Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på
IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden
kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske
nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben
direkte på din mail.

spørgehjørnet
Opsagt i ferien
Jeg er netop kommet hjem fra 2 ugers sommerferie
i Grækenland. Da jeg tømte min
postkasse, lå der en opsigelse fra min arbejdsgiver,
som skriver, at jeg er opsagt med 3
måneders varsel til udgangen af oktober
2010. Brevet er skrevet den 26. juli 2010 –
dagen efter jeg tog på ferie! Jeg har protesteret
over for min arbejdsgiver, da jeg for det
første ikke mener, at de kan opsige mig, mens
jeg er på ferie. Og for det andet mener jeg
ikke, at opsigelsen er gældende, før jeg har
set den. Min arbejdsgiver siger, de har fulgt
alle regler. Hvem har ret?
Med venlig hilsen
John Jensen
Svar:
Selv om det må være ganske forfærdeligt at
få en opsigelse under sin ferie, er der for så
vidt intet juridisk forkert i det, din arbejdsgiver
har gjort. At man så kan synes, at din
arbejdsgiver burde have ventet, til din ferie
var slut, er noget andet.
Brevet er dateret den 26. juli 2010 og lå i
din postkasse, da du kom hjem fra ferie. Det
følger af funktionærlovens § 2, at du kun kan
fratræde din stilling ved en måneds udgang.
Det betyder, at hvis din opsigelse skal gælde
fra juli, skal den være meddelt dig senest
den sidste dag i juli. Det er i den forbindelse
tilstrækkeligt, at brevet er kommet frem til
dig i din postkasse. Det er ikke et krav, at du
også skal have læst brevet inden månedens
udgang. Hvis der opstår strid om, hvorvidt
en opsigelse er kommet rettidigt frem, er det
arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden for,
at opsigelsen er afgivet til tiden.
Det er altså på grund af disse regler, at
arbejdsgiveren vælger at opsige dig under
ferien. I modsat fald ville du have krav på løn
en måned mere, nemlig frem til udgangen af
oktober 2010.
Så længe brevet med sikkerhed er kommet
rettidigt frem, opsigelsesvarslerne er overholdt,
og opsigelsen i øvrigt er sagligt begrundet,
kan vi ikke sige noget til fremgangsmåden.
I det ligger også, at man desværre ikke er
”fredet“, fordi man er på ferie, og derfor ikke
får mulighed for en reel opsigelsessamtale
med tilbud om tillidsmandens deltagelse til
afklaring af de spørgsmål, man naturligt nok
altid har i den situation.
Med venlig hilsen
Mette Bruun, faglig konsulent
Svensker i dansk a-kasse
Jag ska på måndag börja jobba i en bank i
Köpenhamn och undrar bara, om det är hos er,
jag kan bli medlem i a-kassa? Hva gjör jag?
Med venlig hilsen
Lisa Karlsson
Svar:
Du kan søge om optagelse i en dansk a-kasse,
når du arbejder i Danmark, selvom du vedbliver
at bo i Sverige. Du kan gå ind på www.
ftf-a.dk og klikke på ”Bliv medlem” og dér
søge om optagelse i a-kassen. Det kræver
dog, at du har et dansk cpr-nummer. Det kan
du få ved henvendelse til Grænsegængercentret,
som ligger i forbindelse med Skat-
Øresund.
Med venlig hilsen
Susanne Ilsøe, konsulent i FTF-A kontakten
Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
50 Finans oktober 2010

Juristeriet
Forbundets
eksterne klageinstans
En klageinstans er en helt naturlig del af en moderne og professionel fagforening.
Finansforbundet har siden 1. januar 2007 haft en ekstern klageinstans, som kan
tage stilling til klager over sagsbehandlingen.
Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
At klage! Det kan lyde voldsomt, og
mange har måske ikke lyst til at lægge sig
ud med deres fagforening. Samtidig kan
tanken om at modtage en klage, som skal
behandles af en ekstern klageinstans,
givetvis få det til at løbe koldt ned ad
ryggen på mange sagsbehandlere. Særligt
når man ved, at klageinstansen varetages
af en af landets førende advokater
inden for det ansættelsesretlige område.
Det er derfor vigtigt at understrege,
at Finansforbundet IKKE betragter en
klage som en sag, hvor forbundet skal
forsvare sig over for medlemmet. Derimod
er det en anledning til at evaluere,
om vi i det konkrete tilfælde har gjort det
godt nok.
Indtil nu er fem klagesager afgjort af
den eksterne klageinstans. I tre af
sa ger ne har Finansforbundet fået kritik
for sagsbehandlingen, men der har ikke
været grundlag for at udbetale erstatning.
De tre sager, hvor der er udtalt kritik,
handler om uklar kommunikation i forbindelse
med større fyringsrunder/omrokeringer.
Afgørelserne understreger dermed
behovet for særlig klar kom munikation i
tilfælde, hvor medlemmerne er i en udsat
situation.
Det illustreres tydeligt i en sag, hvor
medlemmet mente, at hendes opsigelse
måske var usaglig. Sagsbehandlerne
havde fokuseret på at sikre nogle rimelige
fratrædelsesvilkår og i øvrigt tilbud, som
kan hjælpe de opsagte i beskæftigelse
igen. Dette er helt almindeligt, da afskedigelser
på grund af økonomiske problemer
som udgangspunkt er saglige, og det
derfor er relevant at fokusere på andre
forhold. I enkelte tilfælde kan udvælgelsen
af et medlem dog være usaglig, og
fireugersfristen for indsigelse mod en
opsigelses saglighed er derfor en væ -
sentlig oplysning for de opsagte.
Medlemmet henvendte sig til forbundet
nogle måneder efter opsigelsen og
ønskede, at der blev rejst en sag om
usaglig opsigelse. På det tidspunkt var
fireugersfristen jo sprunget, og der kunne
derfor ikke rejses en sag. Medlemmet
klagede over, at de lokale sagsbehandlere
ikke havde gjort hende opmærksom på
fristen. I forbindelse med klagesagen
oplyste sagsbehandlerne, at medlemmet
var blevet mundtligt oplyst om fristen på
et møde med deltagelse af flere af de
afskedigede medarbejdere.
Klageinstansen kritiserede, at fireugersfristen
ikke var kommunikeret tilstrækkelig
klart, hvilket Finansforbundet i
øvrigt havde anerkendt allerede ved
fremsendelsen af klagen.
I en anden sag havde tillidsmanden ikke
på møder med virksomheden spurgt nok
ind til forhold, som medlemmet syntes var
relevante – blandt andet hvorfor netop
hun skulle fyres. Klageinstansen afgjorde,
at de manglende oplysninger ikke havde
betydning for, om hun kunne have anfægtet
opsigelsen, men kritiserede alligevel, at
hendes interesser ikke var varetaget tilstrækkeligt.
Afgørelsen er et glimrende
eksempel på, at man som sagsbehandler
ikke på egen hånd kan afgøre, hvad der er
vigtigt for medlemmet. I det konkrete tilfælde
kunne medlemmet med de ønskede
oplysninger måske have fået større afklaring
i forhold til fyringen, end tilfældet
ulykkeligvis blev.
Alle sager evalueres naturligvis. Det
gælder også klager, som ikke sendes til
klageinstansen – enten fordi Finansforbundet
er enigt i klagen, og/eller klager
er tilfreds med et svar fra sagsbehandleren.
Afslutningsvis kan der være grund til
at omtale to af disse sager, som vedrører
forholdsvis almindeligt forekommende
situationer, hvor sagsbehandleren bør
være særlig omhyggelig:
I den ene sag var en sagsbehandler
ikke opmærksom på at rådgive medlemmet
om, at en fratrædelsesaftale ville
medføre karantæne i a-kassen. Det er et
meget illustrativt eksempel på, at man i
forbindelse med fratrædelsesordninger
må være omhyggelig med at gennemtænke
og forklare konsekvenserne og
sørge for at få alle sten vendt.
Den anden sag omhandler et medlem,
som blev opsagt og fritstillet med løn.
Medlemmet fik det indtryk fra sin sagsbehandler,
at han kunne tage beskæftigelse
i en hvilken som helst virksomhed,
og tog således opmuntret beskæftigelse
hos en konkurrent. Det var ganske problematisk,
idet medlemmet jo – uanset
fritstillingen – stadig var ansat i det
gamle selskab og dermed undergivet den
almindelige loyalitetsforpligtelse. Denne
brydes ved at arbejde for en konkurrerende
virksomhed, og medlemmet blev
da også bortvist og mistede løn i opsigelsesperioden.
n
Finans august 2010 51

medlemstilbud
a jour
meddelelser
nyheder
servicetilbud
Finansforbundet får nye hjemmesider
Finansforbundet – både sekretariatet og kredsene – skal have nye hjemmesider.
De nye hjemmesider skal give os nye bedre muligheder for at opnå de mål, vores webstrategi udstikker:
› At gøre vores politiske arbejde synligt
› At give medlemmerne og tillidsvalgte direkte adgang til vores kerneydelser
Det er et projekt, som direkte eller indirekte berører mange, og projektteamet vil derfor gøre
meget ud af at fortælle om de fremskridt, projektet gør, de resultater, vi når frem til, og grundende
til de beslutninger, der træffes. Alle, der har lyst til at følge med, få indblik og give deres mening
til kende, er hermed hjertelig inviteret over på nyhjemmeside.finansforbundet.dk
Besøg fra thailand
Omkring 50 repræsentanter – medarbejdere
og ledelse – fra den thailandske landbrugsbank
Bank of Agriculture and Agricultural Co-operatives
(BAAC) besøgte fredag 17. september
Finansforbundet for at høre nærmere om forbundet,
vores overenskomst, vores uddannelsessystem
og vores samarbejde med sektoren.
Gruppen havde hørt om den danske aftalemodel
og stærke danske fagforeninger og var
derfor interesseret i at hente inspiration til det
faglige arbejde i BAAC. Næstformand Solveig
Ørteby, som på billedet omgives af direktøren
og fagforeningslederen fra BAAC, bød gruppen
velkommen og gav en introduktion til Finansforbundet.
Der var mange spørgsmål fra de
thailandske kollegaer om vores særlige aftalesystem,
og der var stor forundring over fraværet
af politisk indblanding i vores overenskomster
samt vores høje organisationsprocent.
Under besøget i Danmark besøgte gruppen
også Finanssektorens Arbejdsgiverforening og
Merkur Bank.
Jeg tilmelder mig arrangementet:
Netværk
Midtjylland
Kør selv-efterårstur
til Fussingø,
19. oktober
Netværk
Nordjylland
Efterårstur til Århus
– Cafe Hack og Den
Gamle By, 14. oktober
Seniorgruppen
Region Syddanmark
– Sønderjylland
Foredrag, biksemad og
lottespil, 26. oktober
Seniorgruppen
Region Sjælland
– Storstrøm
Julebowling,
30. november
Seniorgruppen
Region Sjælland
– Vestsjælland
Julearrangement,
23. november
Seniorgruppen
Region Midtjylland
– Århus
Julefrokost,
24. november
Seniorgruppen
Region Midtjylland
– Viborg
Juletur til Amsterdam,
5. – 8. december
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.
Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:
52 Finans oktober 2010

Ledige og seniorer
Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det
pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.
Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.
Netværk midtjylland
Kør selv-efterårstur til Fussingø
Fussingø Slot og Gods ejes i dag af den danske stat og er
underlagt Miljøministeriet. Godsets landbrug drives økologisk.
Parken og skoven er åben for offentligheden. Fussingø
Slot er i dag et enestående kunst- og kulturcenter, der
er ramme om skiftende udstillinger og aktiviteter. Vi guides
rundt af Jytte Nielsen fra Fussingø-gruppen. Tag kaffen
med – netværksgruppen har eftermiddagsbrødet. Vi
slutter dagen på Kongensbro Kro, Gl. Kongevej 70, 8643
Ans By. Kgl. Privilegeret Kro siden 1663, der ligger idyllisk
placeret med Gudenåen rislende i baghaven.
Tid: 19. oktober kl. 13.00
Sted: Fussingø Slot, Vasevej 9, Fussingø, 8920 Randers
NV. P-pladsen Gammelhaven bag avlsbygningerne
mod Ålum
Pris: Gratis – drikkevarer for egen regning
Frist 10. oktober
Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller
tlf. 97 42 98 11, mobil 25 21 43 45 bedst
ml. 17.00-18.00. Oplys navn, medlemsnr.,
mobilnr. og evt. mailadresse
Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive
forhindret. Bemærk: Julearrangement finder sted den 23.
november i Bording.
Netværk nordjylland
Efterårstur til Århus – Cafe Hack og Den Gamle By
Vi tager toget til Århus Banegård og går herfra til Cafe
Hack, hvor optagelsen af det berømte og underholdende
radioprogram ”Cafe Hack” med værten Søren Dahl starter
kl. 10.30. Under optagelsen serveres brunch. Derefter går
turen til Den Gamle By, hvor vi vil få en rundvisning og måske
lidt tid på egen hånd samt lidt at styrke os på, inden vi
tager toget retur til Aalborg. Forventet hjemkomst først på
aftenen.
Tid: 14. oktober kl. 7.50 (toget afgår kl. 8.02)
Sted: Aalborg Banegård
Pris: Gratis
Frist: 6. oktober
Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk
eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,
mailadresse og mobilnr.
Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:
Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44 eller
mail gravesen1@privat.dk
Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69
eller mail bdavids@gvdnet.dk
Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10
eller mail naturligvis@privat.dk
Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt,
hvis du skulle blive forhindret.
seniorgruppe: region syddanmark
– søndertjylland
Foredrag, biksemad og lottespil
Vi begynder kl. 11.00 med et foredrag af Frode Sørensen,
der fortæller om sin tid i Finansforbundet. Derefter ”Biks
og bajer”, hvorefter vi afholder lottespil med mange
spændende præmier.
Tid: 26. oktober 2010 kl. 11
Sted: Holbøl Landbohjem, Holbøl
Pris: 100,00 kr. pr. deltager inkl. fire lottoplader
Kontonummer: Betaling som sædvanlig
Frist: 19. oktober 2010
Tilmelding: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Graasten
E-mail: jknapp@pc.dk
Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement.
seniorgruppe: region sjælland
– storstrøm
Julebowling
Tag med til morgenkaffe, bowling, lotteri og julefrokost.
Tid: 30. november kl. 10-ca. 16
Sted: Marielyst Bowlingcenter
Opsamling med bus:
Næstved/Grønvej kl. 8.15
Rønnede kl. 8.35
Vordingborg Station kl. 9.05
Nykøbing F. Banegård kl. 9.35
Afgang Marielyst Bowlingcenter ca. kl. 15.35
Pris: 150,00 kr. for medlemmer og
300 for ægtefælle/ledsager
Kontonummer: 3348-3348412329
Frist: 30. oktober
Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45
E-mail: ghf@post11.tele.dk
seniorgruppe: region sjælland
– vestsjælland
Julearrangement
Tag med til formiddagskaffe, bowling og julebuffet.
Tid: 23. november kl. 10
Sted: Slagelse Superbowlingcenter A/S,
Bredegade 40, 4200 Slagelse
Pris: Medlem kr. 150,00, ægtefælle/ledsager
kr. 300,00
Kontonummer: 3348-3348412329
Frist: 23.oktober
Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45,
ghf@post11.tele.dk
seniorgruppe: region midtjylland
– viborg
Juletur til Amsterdam
4-dages busrejse med halvpension. Detaljeret program
fremsendes primært via mail.
Tid: 5.-8. december. Afgang om morgenen
fra Thisted, Nykøbing, Skive, Viborg og Århus
Pris: 3.250 kr. i dobbeltværelse,
enkeltværelsestillæg 900 kr.
Afbestillingsforsikring er inkluderet. Gæster kan medtages
Kontonummer: 9090 0001959123
Frist: 25. oktober 2010
Tilmelding: Asger Høgholm - tlf. 97 92 64 80,
Solbakkevej 12, 7700 Thisted,
e-mail: hoeg@holm.mail.dk
seniorgruppe: region midtjylland
– århus
Julefrokost
Under spisningen underholder pianistinde A. Kvorning
Tid: 24.november kl. 12.30
Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning
Frist: 12. november
Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39,
8471 Sabro Email: kubjerre@adr.dk
Finans oktober 2010 53

Finansjob
Sektoren bør investere
massivt i uddannelse
For tre-fire år siden havde pengeinstitutterne svært ved
at få tilstrækkeligt med uddannede bankmedarbejdere,
hvorfor man begyndte at ansætte butiksuddannede,
som man selv trænede. Manglen på bankuddannede
medarbejdere dengang skyldtes ifølge Finans forbundets
næstformand, Michael Budolfsen, at bankerne efter
krisen og massefyringerne i begyndelsen af 1990’erne
ikke tog nok elever ind. Samme situation med mangel
på arbejdskraft risikerer man at stå i om nogle år, når
omkring hver fjerde af de nuværende medarbejdere
forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension eller
efterløn.
”Sektoren er nødt til at investere massivt i kompetenceudvikling.
Det gælder både indtag af finanselever,
finansøkonomer, bachelorer og akademikere og efteruddannelse
af de nuværende medarbejdere, så de er
klar til at varetage de kommende arbejdsopgaver”,
sagde Michael Budolfsen i en paneldebat på Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening (DFL) og Finansforbundets
fælles konference ”Nye varer på hylden – uddannelse
i finanssektoren” onsdag den 1. september.
Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor bulletinerne
fra mange finansielle arbejdspladser er, at der
skæres ned på kompetenceudvikling, og på et tidspunkt,
hvor indtaget af finanselever er meget lavt. I
2010 har finanssektorens virksomheder kun taget 242
elever, hvor man i 2006 og 2007 tog henholdsvis 864
og 761. Selv om antallet af finansøkonomstuderende er
steget i det seneste par år, og finansøkonomuddannelsen
i år var blandt de ti mest populære uddannelser, er
niveauet af unge, der kommer ind i sektoren, en del
lavere end i 2006 og 2007.
Underdirektør Mariane Dissing fra FA er enig i, at
demografien sætter sektoren over for en udfordring i
forhold til kompetenceudvikling i de kommende år. I sit
indlæg i paneldebatten påpegede hun, at problemet
snarere er, at der ikke er ordentlig sammenhæng mellem
udbud og efterspørgsel på de enkelte uddannelser.
Nogle steder optages der for få unge, og på andre
uddannelser optages der for mange i forhold til det
antal, sektoren kan aftage.
Selv om en del banker i dag har valgt at tage finansøkonomer
ind på bekostning af finanselever, mener hun
ikke, at finansuddannelsen er overflødig.
”Finansuddannelsen har en fremtid,
men jeg tror ikke, at man
overlever med den alene.
Det vil være nødvendigt at
læse videre”, sagde
Mariane Dissing.
Michael Budolfsen
mener heller ikke, at
finansuddannelsen skal
skrinlægges, men peger
på, at udfordringen er
at få det teoretiske
niveau på uddannelsen
gjort tilstrækkeligt højt.
/CJO
Michael Budolfsen
Fortsat lav ledighed
blandt finansfolk
Selv om krisen har kostet omkring 3.000 finansansatte
jobbet det seneste par år, er ledigheden
blandt Finansforbundets medlemmer,
som er med i a-kassen FTF-A, fortsat
relativ lav. I juli 2010 var fuldtidsledigheden
1,47 procent, hvilket ikke er meget mere end
niveauet for juli 2009 (1,25 procent).
Under 1.000 medlemmer af Finansforbundet
er ifølge FTF-A’s statistik berørt af ledighed,
hvilket indikerer, at mange afskedigede er
kommet hurtigt videre til nye job, eller at de
afskedigede ikke har været forsikret i FTF-A.
Søg i praktik i udlandet
Hvis du som studerende ønsker at finde en
praktikplads i et andet land, kan du nu også
have gavn af dit medlemskab i Finansforbundet.
Finansforbundets internationale organisation
UNI har i samarbejde med den førende globale
praktikpladsformidler Globalplacement
lanceret en ny service, som giver studerende
medlemmer adgang til at lægge sin profil på
og få adgang til en global database med mulighed
for praktikpladssøgning i hele verden. I
tilknytning til praktikpladsformidlingen er der
lanceret et nyt UNI-pas, som giver supplerende
service og tryghed i forbindelse med
arbejdet eller praktikopholdet i udlandet.
Kontakt Morten Knudsen Stick, tlf. 32 96 46
00, mail: mks@finansforbundet.dk for at høre
nærmere.
Pas på lange
arbejdsdage
Mænd med dårlig kondition, som arbejder
mere end 45 timer om ugen, har en forøget
risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Det
konkluderer forskere bag en undersøgelse,
som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Bispebjerg Hospital og Syddansk
har foretaget. I alt har 5.000 mænd deltaget
i undersøgelsen, der er løbet over 30 år.
Mændene er blevet inddelt i tre grupper alt
efter deres kondital. Mændene med de højeste
kondital har ikke forhøjet risiko for hjertekar-sygdom,
selv om de arbejder mere end
45 timer om ugen. Deres risiko er på samme
niveau som mænd, der arbejder mindre end
40 timer om ugen.
56 Finans oktober 2010

Genvej til bacheloruddannelse
Assurandører eller andre forsikringsansatte, som har
gennemført og bestået erhvervsskademodulerne
”3.34 Erhvervskunden salg og policebehandling”,
”4.16 Risk management og Lønsomhed” og ”4.34
Erhvervskundens typiske behov” eller personmodulerne
”4.15 Personforsikring etablering”, ”4.22 Personforsikring
ændring og udbetaling” og ”4.27 Finansiel
rådgivning” på Forsikringsakademiet, kan få
godskrevet både teori og praksis, hvis du vil læse til
professionsbachelor i finans.
Du kan spare op til 1½ år af studiet, alt efter hvor
meget uddannelse du har med dig, og hvor ny din
uddannelse er.
På samme måde giver Forsikringsakademiet dispensation,
hvis du har bestået professionsbachelor
med en af forsikringslinjerne og ønsker at tage en
uddannelse på Forsikringsakademiet.
Her bør interesserede professionsbachelorer nok
spørge Forsikringsakademiet om, hvilke af de nævnte
moduler det vil være o.k. at søge dispensation for, i
forhold til det job de skal bestride. Årsagen er, at Professionbachelor
i Finans ikke er en sælgeruddannelse,
og de har ikke nogen erfaring med forsikring, mens de
læser.
Fra finansbachelorer
til erhvervsrådgivere
En undersøgelse om rekruttering af finansøkonomer,
som FA har gennemført i juli,
viser, at de fleste finansvirksomheder
rekrutterer nyuddannede finansøkonomer
til job som privatrådgivere og kun i mindre
omfang til andre jobfunktioner. Omvendt
giver penge- og realkreditinstitutter udtryk
for, at de forventer at bruge professionsbachelorerne
i finans som erhvervsrådgivere.
Den første årgang af uddannelsen
dimitterer ved udgangen af 2011.
Undersøgelsen er refereret i rapporten
”finansøkonomerne i den finansielle sektor”,
som Finansforbundet, DFL og FA
sammen har udgivet i september
Europæisk blåstempling af
HD-uddannelsen
Et eksamensbevis på en HD 2. del i Finansiel Rådgivning er blevet mere værd. Uddannelsen er nemlig blevet
EFPA-certificeret, hvilket betyder, at HD-eksamensbeviset er blevet blåstemplet af den europæiske
uddannelsesorganisation European Finansiel Planning Association, EFPA. Finansforbundet har sammen
med FA arbejdet mod at få akkrediteringen i hus, og her glæder man sig over resultatet.
”Det har været en øvelse for os i Danmark at få uddannelsen anerkendt på europæisk plan. Certifikatet
forklarer, hvilket uddannelsesniveau folk har. Visionen med certifikatet er at dokumentere, hvilken uddannelsesbaggrund
vores medlemmer har. Certifikatet skal gøre det lettere at tage til udlandet og få anerkendt
sine kompetencer. Om det åbner flere eller færre døre, ved vi ikke endnu”, siger Søren Petersen,
uddannelseskonsulent i Finansforbundet.
EFPA-certificeringen af HD 2. del i Finansiel Rådgivning betyder, at uddannelsen bliver anerkendt på
linje med andre europæiske finansuddannelser. Og det kan blive en stor hjælp for de finansuddannede, der
rejser ud. I lande uden for Danmark har de svært ved at forstå de danske finansuddannelser og vurdere
dem. Det skyldes blandt andet, at det danske uddannelsessystem for den finansielle sektor i høj grad er
deltidsbaseret, mens det i for eksempel en spansk og italiensk bank er en selvfølge, at de ansatte er
uddannede, før de sætter deres ben i banken../BV
www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR
eR du på
Rette
SpoR?
Vi har nogle gode tilbud,
der kan hjælpe dig i dit
arbejde med at finde
drømmejobbet, den rigtige
uddannelse eller en
spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne
Skov på 3266 1455
ss@finansforbundet.dk og
reservér tid til en samtale
med en af vores konsulenter.
Læs mere om EFPA på efpa-europe.org.
Finans oktober 2010 57

Finansjob
Færre
kunderådgivere
i filialerne
45 procent af Danske Banks kundehenvendelser sker i
dag via netbank, mens kun omkring 16 procent af henvendelserne
finder sted i en filial, og det er en af årsagerne
til, at bankens filialer er reduceret fra 625 i 2000
til 318 i 2010.
Den teknologiske udvikling, som næppe mindskes i
de kommende år, præger i høj grad den måde, banken
udvikler medarbejdernes kompetencer på, understreger
underdirektør Lars Malmberg fra Group HR i Danske
Bank. På en konference om uddannelse i finanssektoren,
som Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA) sammen holdt onsdag den 1. september,
fortalte han, at Danske Bank fremover vil placere færre
kunderådgivere i filialerne.
”Vores filosofi om, at filialerne skal kunne det hele, er
udfordret af det ændrede kundemønster. Vi har mange
kunder, som helst er fri for at komme i filialerne, men
hellere vil ordne deres bankforretning på vores netbank
eller ringe til vores kundelinje, som er bemandet 24
timer i døgnet. Kundelinjen bliver brugt mere og mere
også til relativ kompleks rådgivning, og jeg kan godt
forestille mig en fremtid, hvor mere rådgivning vil ske
telefonisk, og hvor de medarbejdere, der arbejder i filialerne,
bliver mere specialiserede rådgivere”, siger Lars
Malmberg.
Udviklingen stiller store krav om efteruddannelse af
medarbejderne, og i Danske Bank-koncernen, som
årligt bruger et trecifret millionbeløb på kompetenceudvikling,
har man valgt at reducere de eksterne uddannelsesomkostninger
og flytte mere uddannelse ind i
banken.
”Vi har stor fokus på, at uddannelse kan anvendes
øjeblikkeligt. Derfor har vi mange små målrettede forløb
frem for langstrakte forløb. Og vi sørger for, at lederne
er klædt på, både før, under og efter uddannelsen af
deres medarbejdere, så de kan være med til at sikre, at
den tilegnede viden anvendes. Hvis ikke man gør det,
ryger en del af indlæringen, og man spilder en masse
penge”, forklarer Lars Malmberg.
Kompetenceudvikling af medarbejderne er således
et af de vigtige parametre, som ledere i Danske Bank
måles på. Desuden bruger banken en del ressourcer på
at præ-teste medarbejderne, så træningen bliver målrettet
de rigtige medarbejdere, og så læringsprocesserne
kan optimeres.
Finansforbundet er imponeret over den ambitiøse
kompetenceudvikling af medarbejderne, som Danske
Bank har sat i værk. Men forbundet mener også, at der
er nogle grundlæggende sektorproblemstillinger ved
den måde, banken kører uddannelse på.
”Det giver lavere mobilitet og ringere fleksibilitet, når
uddannelser alene kan anvendes i det eksisterende job,
og på sektorniveau giver det ekstra omkostninger, når
uddannelserne ikke kan genkendes i andre banker eller
andre steder på arbejdsmarkedet. Derfor skal ambitionerne
i de enkelte virksomheder også kunne ses i vores
fælles uddannelsessystem. Det giver langt den største
effekt for både virksomhed og medarbejder”, siger
Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.
/CJO
Danskere mest
tilfredse med chefen
Danskerne er det folkefærd i verden, der er
gladest for deres arbejdsgiver. Mere end fire
af fem lønmodtagere er tilfredse med chefen
83 procent erklærer sig meget tilfredse eller
tilfredse med deres arbejdsgiver, viser en undersøgelse,
som rekrutteringskoncernen
Randstad har foretaget blandt 26 lande verden
over med 1.200 respondenter i hvert
land.
På de næste pladser kommer Luxembourg og
Norge med 79 procent og Canada med 78
procent, skriver epn.dk Værst står det til i Japan,
hvor kun 41 procent er tilfredse med
den, der udbetaler deres løn.
Nej tak til forfremmelse
Færre end hver tredje af de danske lønmodtagere
siger, at de har 'stort' eller 'noget' fokus
på forfremmelse, mens hele 68 procent
svarer, at det ikke er noget, de går og bruger
energi på. Det viser en undersøgelse, rekrutteringsfirmaet
Randstad har gennemført
blandt lønmodtagere i 25 lande, og so refereres
af Søndagsavisen. Sammen med nordmænd
og svenskere er danskerne dem, der
går mindst op i forfremmelser og chefjob. I
den modsatte ende topper lande som Indien
og Mexico, men også i Italien og Frankrig er
der fokus på at komme op i systemet. I disse
lande er over 70 procent optaget af at stige i
graderne.
58 Finans oktober 2010

Tænker du på
mennesker, når
der bliver sagt
ressourcer?
For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor
søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning
og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller
send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028
ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
www.bankpension.dk
Så slap det ud:
Man behøver ikke at være bankansat
for at betale 0 kr. i gebyrer
Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.
Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening,
et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.
Kan du også få din pension hos
Bankpension? Ring til Michael Nielsen
på 36 14 32 09 og få svaret.
Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din
pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer.
Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.