Blod sved og tårer

www.bankpension.dk 

Man behøver ikke være bankansat 

for at eje sin pensionskasse 

Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. 

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et 

forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet 

finanssektoren. 

Kan du også få din pension hos 

Bankpension? Ring til Michael Nielsen 

på 36 16 40 62 og få svaret. 

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. 

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget 

med på råd, når vi udvikler os. 

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

indhold 

14 

nye erobrere 

fra nordsøen 

14 nye erobrere fra nordsøen 

Føroya Bank har overtaget 12 filialer af Sparbank. Den tidligere skandaleramte 

bank er blevet et mønstereksempel på fornuftig bankvirksomhed 

18 medlemmernes stemme 

En fagforening viser altid sin vigtighed i kriser, mener Finansforbundets 

nye næstformand, 44-årige Solveig Ørteby 

20 Fra tyksak til Danmarksmester 

Den 36-årige aktieanalytiker Martin Parkhøi smed 25 kilo og blev 

Danmarksmester i maraton 

Tema: 

nye krav 

til rådgivere 

28-35 

23 Løbeglade finansfolk 

Flere og flere finansfolk løber maraton, og virksomhederne hjælper gerne 

de ansatte med fællestræning og tilskud til startnummer 

26 godt, vi ingen penge har! 

De ansatte i den pengeløse filial af Danske Bank på Frederiksberg er glade 

for at arbejde i en filial uden penge 

28 TEMA: nye krav til rådgivere 

Rådgivere skal certificeres, og finansielle produkter skal mærkes, 

mener økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen 

38 vi har lært at spise bedre 

På Finansforbundets Styrk dig selv-kursus ”Spis sundt uden at lave mad” 

får deltagerne inspiration til ændringer af deres madvaner 

40 køb og salg af varm luft 

Handlen med CO2-kvoter er ved at være en fast bestanddel af 

varesortimentet i de store bankers handelsafdelinger 

54 fedt at kende sine kompetencer 

Et kompetenceafklaringsprojekt, som Kreds Nordea i tæt samarbejde 

med banken har arrangeret, er med til at styrke de ansattes motivation 

til at søge nye udfordringer 

det faste 

luft40-42 

køb og salg 

af varm 

4-12 Nyheder 

7 leder 

36-37 globalt 

43 bankhistorie 

44 spørgehjørnet 

46 ajour – medlemsstilbud og kredsgeneralforsamlinger 

50 arrangementer for ledige og seniorer 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.3, marts 2010. Næste nummer fredag 9. april 2010• Udgiver: Finans forbundet, 

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), 

cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk • 

Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, 

fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 17. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 

56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jasper Carlberg 

Finans marts 2010 3

Nyheder 

Jeg tror kun, det kan lade sig gøre 

at bevæge sig op gennem systemet ved 

at blive støttet og hjulpet af chefer, 

der i det her tilfælde har peget på mig“. 

❜Nyudnævnt Sydbank-direktør Karen Frøsig til Berlingske Business 

flere ledige finansfolk 

kommer i arbejde 

Der er håb forude for ledige finansfolk. Således viser tal fra FTFA, 

at mens der i januar 2009 blot var 29 ledige, der kom i arbejde, så 

har hele 106 ledige fundet vej tilbage til arbejdsmarkedet i januar 

2010. Tallene siger intet om, hvor de ledige har fundet job henne. 

Den samlede ledighedsprocent er dog ikke faldet. Tvært imod er 

den steget kraftigt fra 0,75 procent i januar sidste år til 1,8 

procent i januar i år. Det er dog stadigvæk et godt stykke under 

landsgennemsnittet. Ledighedsprocenten på landsplan var således 

i december 2009 4,3. /SF 

Ny kvindelig 

topchef i Sydbank 

51-årige Karen Frøsig bliver Sydbanks nye administrerende direktør 

fra juni i år. Hun har som den første kvinde i bankens historie 

været medlem af Sydbanks direktion siden 2008, og hun bliver nu 

den tredje kvindelige topchef i et C20-selskab. Den nuværende 

direktør, Carsten Andersen, der bliver 65 år i august, træder tilbage. 

Han har været i banken siden 1981. Fra 1. juni udgøres 

direktionen i Sydbank, foruden Karen Frøsig, af bankdirektør 

Preben Lund Hansen og bankdirektør Allan Nørholm. Meddelelsen 

kommer samtidig med aflæggelsen af et årsregnskab for 2009, 

som Sydbank kalder tilfredsstillende. 

Karen Frøsig er uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Hun begyndte 

sin karriere i den finansielle sektor i 1986 og var først i 

Privatbanken og senere Topdanmark. I 1991 blev hun ansvarlig 

for Aktivbankens juridiske funktion og fra 1992 leder af bankens 

Fællessekretariat. Aktivbanken blev i 1994 overtaget af Sydbank, 

og året efter blev Karen Frøsig leder af bankens juridiske afdeling. 

I Sydbank-direktionen har Karen Frøsig ansvar for Kundeområde, 

Personale og IT, Betalingsformidling og Forretningsprocesser. /SF 

Oprejsning til 

fyrede fleksjobbere 

Finansforbundet har på vegne af et medlem fået medhold i Ankestyrelsen 

om, at kommuner ikke må modregne i ledighedsydelsen, når en 

fleksjobber i forbindelse med en fyring har fået en overenskomst bestemt 

fratrædelsesgodtgørelse. Konkret betyder det, at medlemmet skal have 

over 40.000 kroner udbetalt af sin kommune. 

Nogle kommuner vælger nemlig at modregne i ledighedsydelsen, hvis 

den fyrede fleksjobber har fået en fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten. 

Men det har kommunerne ikke ret til, har Ankestyrelsen 

(tidligere Den Sociale Ankestyrelse) netop afgjort i en sag, som Finansforbundet 

havde rejst på vegne af et medlem bosat i hovedstadsområdet. 

Medlemmet havde mistet sit job i Danske Bank i forbindelse med en 

stor fyringsrunde sidste år og havde som de øvrige berørte medarbejdere 

fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten. 

Da medlemmet meldte sig ledig som fleksjobber i sin kommune og 

skulle til at have udbetalt ledighedsydelse, stoppede den pågældende 

kommune for udbetalingen i en periode, idet man mente, at fratrædelsesgodtgørelsen 

skulle modregnes. I første omgang gav det Regionale 

Beskæftigelsesnævn for Hovedstaden kommunen medhold. Men 

Ankestyrelsen omstødte afgørelsen, da Finansforbundet rejste sagen 

her. Medlemmet skal derfor have tilbagebetalt et beløb på over 40.000 

kroner fra sin kommune. /CJO 

4 Finans marts 2010

nyheder 

Flere sager om 

fyringer af gravide 

I 2008 og 2009 var der i alt 16 sager, hvor gravide eller 

ansatte på barsel i finanssektoren er blevet fyret i strid med 

ligebehandlingslovgivningen. ”Helt uacceptabelt“, mener 

Finansforbundets formand, Kent Petersen 

Ansatte, der enten er gravide, på barsel eller 

i fertilitetsbehandling, er beskyttet af den 

såkaldte ligebehandlingslov. Den siger, at det 

er forbudt at fyre medarbejdere, hvis de er 

fraværende på grund af barsel, graviditet, 

fertilitetsbehandling eller adoption. Men virksomheder 

i finanssektoren overholder i stigende 

grad ikke loven. Det viser en gennemgang 

af sager, hvor gravide eller ansatte på 

barsel er blevet fyret, og Finansforbundet 

efterfølgende har vundet over eller indgået 

forlig med den fyredes virksomhed. I 2007 

var der således 0 sager, mens der både i 

2008 og 2009 var otte sager per år – altså 

16 sager på blot to år. 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

kalder stigningen for helt uacceptabel. 

”Det tal burde jo være nul. Det er meget 

bekymrende, at der er en tendens til, at virksomhederne 

i større grad bevidst bryder 

loven. Selvom det er krisetider, har arbejdsgiveren 

stadig et ansvar for at leve op til lovens 

bestemmelser. Det her handler om ansvarlighed, 

og det er virksomhederne nødt til at 

udvise, også i krisetider“, siger forbundsformanden 

og påpeger, at grunden er kold økonomisk 

kalkulering. 

”Den straf, der er for at bryde ligebehandlingsloven, 

står ikke mål med det, som det 

koster virksomheden at bryde den. Dette er i 

sig selv bekymrende. I stedet for den økonomiske 

kalkulering burde virksomhederne 

værne om ligebehandlingsloven, som jo netop 

viser respekt for udsatte grupper“. 

Utrygge i ansættelsen 

I en rundspørge om trivsel på arbejdspladsen, 

som Finansforbundet har foretaget blandt 

780 medlemmer i december 2009, svarede 

26 procent ja til, at de er bekymrede for at 

blive arbejdsløse. Finansforbundet får da også 

markant flere opringninger fra gravide eller 

ansatte på barsel, der er utrygge i deres 

ansættelse. 

”Deres bekymring er jo desværre reel, når 

man kigger på den tendens, som vi ser i øjeblikket. 

Det er jo skræmmende, hvis folk ikke 

tør få børn eller gå på barsel af frygt for at 

miste deres arbejde. Det sætter os mange år 

tilbage som samfund, og ligestillingen, som 

fagforeningerne har kæmpet for i mange år, 

er i fare for at gå tabt“, lyder det fra Kent 

Petersen./SF 

Foto:Scanpix 

Finans marts 2010 5

nyheder 

Man kunne komme til at regulere 

den finansielle sektor tilbage 

til stenalderen, hvis man 

for alvor vil forebygge moralsk 

uansvarlighed. Men mit 

bedste bud er, at der ikke kommer 

til at ske meget. Vi vil kun 

se nogle få symbolske tiltag“. 

Harvard-professor Kenneth Rogoff på Finansforbundet og Mandag 

Morgens Sektorkonference ”This time should be different” 

Højesteret sår tvivl om 

muslimsk finansiering 

Kampen for at tilbyde muslimske boliglån i Danmark uden 

betaling af renter fortsætter. En afgørelse i Højesteret den 

28. januar gik det muslimske finansieringsselskab Amanah 

Kredit imod og underkendte deres model for muslimsk boligfinansiering. 

Højesteret fandt det behandlede skøde for 

ukonkret. Blandt andet var forløbet af betalingerne ikke 

præciseret klart nok, og det gjorde, at dommerne erklærede 

skødet for ugyldigt. 

Selvom afgørelsen fra Højesteret underkendte et skøde 

for at være for ukonkret, føler Amanah Kredit, der for to år 

siden etablerede sig i Danmark som muslimsk finansieringsselskab, 

sig ikke truet på eksistensen. "Det undrer 

mig, hvis det ikke kan lade sig gøre", siger bestyrelsesformand 

Per Sønderup fra Amanah Kredit, som blev skabt i 

begyndelsen af 2008 gennem et samarbejde mellem Sparekassen 

Farsø, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Hobro 

og Den Jyske Sparekasse. 

Dommen forbyder ikke den muslimske boligfinansiering. 

Den er ikke principiel. Det er kun det anvendte koncept, 

der ikke er klart nok. Derfor kæmper Amanah Kredit 

videre for at finde en løsning på problemet. /JSI 

Værste 

fyringsrunde 

i 134 år 

Skælskør Bank har fyret 19 af de 102 medarbejdere som følge af 

bankens alvorlige situation. Det er den første massefyring i bankens 

134-årige historie. 

Kulminationen på en rigtig hård periode for medarbejderne kom torsdag 

den 28. januar, da 13 medarbejdere mistede deres job. Yderligere 

seks valgte at tage imod fratrædelsesordninger. 

Skælskør Bank har i en længere periode været ude i så voldsomme 

problemer, at den i en periode var truet på eksistensen. Banken blev 

efter et rigtigt dårligt regnskab for 2008 reddet på stregen af en kapitaltilførsel 

og en aktieemission, der også gav adgang til bankpakke 2. 

I forbindelse med bankpakke 1 valgte banken at betale med egne aktier. 

Dermed blev staten via Finansiel Stabilitet ejer af godt fem procent 

af Skælskør Bank. 

Ledelsen har ifølge tillidsmand Lone Birch været meget åben om 

processen og understreger, at det er funktioner, der er skåret væk, og 

at det ikke handler om personer. 

Udmeldingen er nu, at der er skåret ind til benet, og at forudsætningen 

for at komme godt fra start i det nye år nu er til stede. 

Bankens bestyrelsesformand, Peter Melchior, har desuden bebudet, 

at banken er åben for en fusion med et andet pengeinstitut. /ET 

Konkurs i 

rekordtempo 

Blot 40 måneder gik der, fra Capinordic Bank fik sin banklicens, til den blev 

erklæret konkurs onsdag 10. februar 2010. Velhaverbanken blev skabt i 

oktober 2006, og året efter havde den en egenkapital på 772 millioner 

kroner og 70 medarbejdere. Men konceptet holdt ikke, da finanskrisen 

meldte sig. Onsdag den 10. februar blev Capinordic Bank erklæret konkurs, 

blot 16 dage efter afskedigelsen af direktør og stifter Lasse Lindblad og 40 

måneder efter bankens etablering. 24 medarbejdere er i samme ombæring 

blevet overtaget af Finansiel Stabilitet./CJO 

6 Finans marts 2010

leder 

det er en skævvridning, 

at kun 24 procent af lederne 

i finanssektoren 

er kvinder 

mere fokus 

på ligestilling 

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

som ventet blev det ikke til de store lønstigninger, da parterne på industriens område fik en overenskomst 

på plads 22. februar. Til gengæld ser det ud til, at den nye overenskomst vil bane vejen for fornyet fokus på 

ligeløn. Industriens parter blev nemlig enige om at indarbejde ligelønsloven i overenskomsten. Parterne har 

også aftalt at oprette et ligelønsnævn, som skal løse tvister om ligeløn. Det vil sige, at ligelønssager på 

industriens område frem over skal føres i det fagretlige system. Det nye nævn vil ikke i sig selv betyde 

mere ligeløn, men det bliver interessant at se, om nyskabelsen vil resultere i, at der rejses flere sager, end vi 

har set ved de civile domstole. Det kan være med til at øge fokus på ligeløn. 

Ligestilling handler ikke alene om ligeløn. En anden udfordring er ligestilling i ledelser. I finanssektoren ser 

vi en skævvridning, hvor kun 24 procent af lederne i de finansielle virksomheder er kvinder. Det kan og 

skal der laves om på! Finansforbundet går gerne foran med det gode eksempel, og derfor underskriver vi 

”Charter for flere kvinder i ledelse“ – ganske passende 8. marts 2010– som er 100-årsdagen for kvindernes 

internationale kampdag. Vi forpligter os hermed til at udarbejde en strategi for, hvordan forbundet får flere 

kvinder i lederjob. 

Underskrivelsen markerer startskuddet på et arbejde, der gerne skulle inspirere de finansielle virksomheder 

i sektoren til også at tilslutte sig chartret. Det er indlysende, at virksomhederne har et kæmpe ansvar for at 

rette op på skævheden i ledelserne. Mange virksomheder er allerede i gang, og som fagforening vil vi gerne 

bidrage til at skubbe til udviklingen. Og det skal vi gøre via vores tillidsvalgte ude på virksomhederne. Tillidsmændene 

kan øve indflydelse i samarbejdsudvalgene, og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan 

øve indflydelse i bestyrelsen. I sidste ende vil vi gerne kunne se på bundlinjen, at mænd og kvinder er ligeligt 

repræsenteret i ledelserne i de finansielle virksomheder. n 

Finans marts 2010 7

nyheder 

fyringer i otte 

finansvirksomheder 

70 finansansatte i Nykredit, Skælskør Bank, Leasing Fyn, Morsø Bank, GE Money Bank, Capinordic Bank, 

Capinordic A/S og Diba Bank har siden årsskiftet mistet deres job. Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

advarer mod hovedkuldse fyringer, fordi virksomhederne om få år vil mangle arbejdskraft 

70 finansansatte har i løbet af årets første 

fem uger måttet sige farvel til deres arbejdsplads. 

Leasing Fyn startede året med at fyre 

to medarbejdere den 19. januar, herefter 

fulgte GE Money Bank, der den 21. januar 

fyrede fire ansatte. Den 28. januar mistede 19 

medarbejdere i Skælskør Bank jobbet, heraf 

seks, som frivilligt har lavet en fratrædelsesordning. 

I Morsø Bank mistede syv ansatte 

deres arbejde den 28. januar, samme dag blev 

11 ansatte fyret i Capinordic Bank og Capinordic 

A/S. Nykredit har fyret af to omgange 

siden årsskiftet. Først fik ni ansatte en fyreseddel 

den 28. januar. Den 4. februar måtte 

yderligere syv ansatte sige farvel til deres job. 

Samme dag måtte Diba Bank så sige farvel til 

11 ansatte. 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

finder det bekymrende, at der allerede i årets 

første måneder har været så mange fyringer. 

”Specielt fordi vi kan se, at der ligger flere 

fyringer ude i horisonten. Vi er godt klar over, 

at virksomhederne må se på deres omkostninger 

i en tid som denne, men det er også 

vigtigt nøje at overveje, hvad det er for en 

medarbejderstab, man har. For bare to år frem 

i tiden vil der være mangel på arbejdskraft i 

sektoren“, siger Kent Petersen. 

Når det så er nødvendigt for virksomhederne 

at fyre alligevel, minder forbundsformanden 

virksomhederne om, at ledelsesretten 

ikke kun handler om at lede og fordele 

arbejdet. 

”Det handler også i høj grad om ansvarlighed. 

Det er ledelsens ansvar, at fyringerne 

foregår på en ansvarlig måde, og der laves 

fornuftige fratrædelsesmuligheder for de 

fyrede. Og der ser vi desværre stadig virksomheder, 

der springer over, hvor gærdet er 

lavest“, siger Kent Petersen. 

I alt har over 2.500 finansansatte, siden 

krisens indtog i Danmark, måttet sige farvel til 

deres arbejde. /SF 

flere tillidsmænd i finansforbundet 

Flere af Finansforbundets medlemmer vil 

være tillidsmænd. Således blev 1.210 medlemmer 

af forbundet valgt som tillidsmænd 

ved efterårets tillidsmandsvalg. I 2008 blev 

der valgt 1.186 tillidsmænd. 

Der er således kommet 24 nye tillidsmænd 

i Finansforbundet. Der er dog enkelte steder, 

hvor der endnu ikke er afholdt tillidsmandsvalg, 

blandt andet i Nationalbanken. 

Ifølge hovedbestyrelsesmedlem og politisk 

ansvarlig for ”Medlem og Forbund“ Kristian 

Bengaard er udviklingen et godt tegn, fordi 

forbundet gerne vil have så mange medlemmer 

som muligt dækket af en tillidsmand. Han 

mener, at det er værd at bemærke, at ledelsen 

har mulighed for at gøre indsigelser mod 

valg af en tillidsmand, idet valget af tillidsmænd 

skal være blandt anerkendte og dygtige 

medarbejdere. Ved dette valg har der dog 

ikke været gjort en eneste indsigelse. Det 

betyder, at alle 1.210 nyvalgte tillidsmænd er 

valgt af kollegerne og anerkendt af ledelsen. 

”Det må siges at være en god start for 

arbejdet som tillidsmand. For os er det naturligt, 

at vores medlemmer får den gode service, 

det er at have en tillidsmand med Finansforbundet 

i ryggen“, siger Kristian Bengaard. 

Samtidig håber han, at der iblandt de nye 

tillidsmænd er nogle it-folk og akademikere. /KH 

8 Finans marts 2010

nyheder 

store forskelle i bankrådgiveres 

viden om investeringsbeviser 

Det er ikke alle kunderådgivere, der har styr på investeringsbeviser. Finansforbundets 

næstformand, Michael Budolfsen, peger på behovet for en mærkningsordning 

En inspektion foretaget af Finanstilsynet 

blandt almindelige kunderådgivere i oktobernovember 

2009 viser, at der er problemer 

med vidensniveauet om investeringsbeviser. 

Finanstilsynet har undersøgt vidensniveauet 

hos 12 rådgivere fra forskellige pengeinstitutter. 

Rapporten inddeler kunderådgiverne i tre 

grupper. Den ene gruppe kunderådgivere har 

god viden om investeringsforeninger, god 

paratviden, og først når samtalen bevæger sig 

ind på meget tekniske forhold, har denne 

gruppe svært ved at svare uddybende. Den 

anden gruppe kunderådgivere har nogen 

paratviden om investeringsforeninger, men 

for denne gruppe er der typisk tale om viden 

på et mere generelt og overordnet niveau. I 

den tredje gruppe kan det ligefrem virke som 

om, de har svært ved at forstå det, de selv 

formidler. 

Hos Finansforbundet mener næstformand 

Michael Budolfsen, at undersøgelsen viser, at 

der er behov for en mærkning af finansielle 

produkter. 

”Problemstillingen er primært, at produkterne 

bliver for komplicerede. Derfor skal der 

være en varedeklaration med kompleksitet 

og risikomærkning på produkterne“, siger 

Michael Budolfsen. 

Han angriber samtidig undersøgelsen for 

at være meget spinkel. Kun 12 kunderådgivere 

deltog, så han advarer mod at drage 

forhastede konklusioner for hele sektorens 

uddannelsesniveau. 

”En samtale med 12 almindelige rådgivere fra 

tilfældigt udvalgte filialer bliver forhåbentlig 

ikke grundlaget for Finanstilsynets eller lovgivernes 

beslutninger“, siger Michael Budolfsen. 

Han peger også på, at bankerne har brugt 

store millionbeløb på at udvikle støttesystemer 

til kunderådgiverne, så risikoen for fejl 

bliver minimeret./JSI 

Læs mere om mærkning af finansielle 

produkter i temaet på side 28 

Også på prisen er din a-kasse en fordel 

429 kr FOA 

421 kr KRIFA 

417 kr HK 

411 kr DANSKE LØNMODTAGERE 

408 kr ASE 

397 kr FRIE FUNKTIONÆRER 

394 kr FTF-A 

Sms * 

finans 

til 1969 

og hør 

mere! 

* koster kun alm. sms-takst. 

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk 

Finans marts 2010 9

nyheder 

Hjemmearbejde 

opleves som et 

privilegium 

Danskerne flygter fra 

multimedieskat 

Omkring 130.000 lønmodtagere har, ifølge en undersøgelse foretaget af Greens 

Analyseinstitut for dagbladet Børsen, afleveret deres arbejdsgiverbetalte multimedier 

for at undgå beskatning. 

Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje bliver ramt, og at en stor portion 

lønmodtagere allerede har taget konsekvensen af multimedieskatten og fravalgt 

de arbejdsgiverbetalte multimedier. 

Ud af de 61 procent af lønmodtagerne, der ikke rammes af multimedieskatten, 

er 9 procent sluppet for beskatningen ved at aflevere deres multimedier tilbage til 

arbejdsgiveren ved årsskiftet. Det svarer til 130.000 lønmodtagere. 

banker slår 

pjalterne sammen 

De to krakkede banker EBH Bank og Løkken Sparekasse fusionerer nu. De to banker 

har siden oktober 2009 haft kontorfællesskab i Aalborg og tager nu det sidste 

skridt mod en fusion, når der afholdes generalforsamlinger i bankerne i april. Forslaget 

om at fusionere de to banker kommer, fordi det vil være en mere omkostningseffektiv 

løsning for begge parter, hedder det i en pressemeddelelse. Bankerne 

fortsætter under navnet EBH Bank, og Erik B. Hansen, der var direktør i EBH 

Bank, fortsætter som direktør for den nye fusionerede bank. /SF 

Mange lønmodtagere arbejder videre bag 

computeren, når de er kommet hjem. Den 

største arbejdsmiljømæssige udfordring er at 

sætte grænser mellem arbejde og fritid, og 

samtidig har meget få fokus på det fysiske arbejdsmiljø 

i medarbejdernes hjemmekontor. 

Det er nogle af de væsentlige konklusioner i et 

tema fra Magasinet Arbejdsmiljø. 

Næsten 800.000 beskæftigede eller over 

en fjerdedel af alle, udfører en del eller alt deres 

arbejde i hjemmekontoret. Det er en stigning 

på over en tredjedel de seneste ti år. Men 

ifølge professor Helge Søndergaard Hvid, 

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde 

Universitetscenter, har antallet af hjemmearbejdende 

danskere efter hans opfattelse nu 

nogenlunde fundet sit leje. 

En undersøgelse, Ugebrevet A4 offentliggjorde 

tidligere på året, viser, at muligheden 

for at arbejde hjemme stiger i takt med både 

løn og uddannelse. 61 procent af højere funktionærer 

har mulighed for at arbejde hjemme 

hele og halve dage. Samme mulighed har 42 

procent af lavere funktionærer, mens det kun 

gælder 15 procent af faglærte og 9 procent 

af ufaglærte. 

Ifølge chefkonsulent Jeremy Millard, Teknologisk 

Institut, viser forskningsresultater, at 

produktiviteten stiger ved hjemmearbejde i op 

til 13 dage per måned, men herefter begynder 

produktiviteten at dale. Det skyldes blandt 

andet manglende kontakt med kollegerne 

samt den manglende føling med, hvad der 

foregår på arbejdspladsen. Men både virksomhed 

og ansatte mister også muligheden 

for at udveksle viden og erfaring, hvis man aldrig 

er på arbejdspladsen. 

Helge Søndergaard Hvid siger, at den arbejdsgiverbetalte 

hjemmearbejdsplads aldrig 

rigtig er slået igennem. Han tror ikke rigtig på 

den model, ligesom hjemmearbejdere heller 

aldrig udviklede sig til det proletariat, man på 

et tidspunkt forudså. /ET 

10 Finans marts 2010

UDBYG DIN INVESTERINGSVIDEN 

BLIV EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER I INVESTERING 

Få værktøjer til at vurdere om de finansielle markeder er højt eller lavt prisfastsat, så din 

rådgivning kan tage udgangspunkt i de forventninger, der ligger i markedet. 

Hjælp dine kunder med at optimere afkastet og minimere risikoen ved at: 

- sammensætte investeringen rigtigt 

- benytte kontracykliske investeringsværktøjer 

Lær at bruge værktøjerne i rådgivningen, så kunderne ser dig som en kompetent 

sparringspartner i stedet for sælger. 

Kom på forkant med udviklingen - tilmeld dig Eksamineret finansrådgiver - Investering 

på www.finansudd.dk - husk, det er valgfrit at blive certificeret. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

nyheder 

mere regulering 

i finanssektoren 

Budskabet på Finansforbundet og Mandag Morgens store sektorkonference 

”This time should be different” var, at der skal ske ændringer i sektoren. Ulrik 

Nødgaard fra Finanstilsynet bebudede tidligere indgreb mod bankerne, mens 

de internationale eksperter havde de dystre toner fremme om fremtiden 

Foto: Stig Stasig 

Ulrik Nødgaard 

Det var de store kanoner, både nationalt og 

internationalt, som Finansforbundet kunne 

byde velkommen på Applebys Plads onsdag 

den 3. februar til den store sektorkonference 

”This time should be different“, som Finansforbundet 

afholdt i samarbejde med Mandag 

Morgen. Den internationalt anerkendte økonom 

Kenneth Rogoff fra Harvard University 

og OECD’s vicedirektør, Adrian Blundell-Wignal, 

var blandt talerne. Men også økonomi- og 

erhvervsminister Lene Espersen, Finanstilsynets 

direktør, Ulrik Nødgaard, og landechef i 

Nordea Peter Schütze var blandt de talere, de 

125 specielt inviterede gæster kunne høre. 

Når Finansforbundet valgte at arrangere 

konferencen om finanskrisen – i samarbejde 

med Mandag Morgen – er det, fordi forbundet 

er meget aktiv i debatten omkring reguleringen 

af sektoren. 

”Nogle af vores værdier i Finansforbundet 

er dialog og ansvarlighed. Vi føler os ansvarlige 

for at give vores bidrag til vejen ud af 

krisen, og vi ønsker, at dette skal ske i dialog 

med jer alle“, sagde Finansforbundets formand, 

Kent Petersen, i sin velkomsttale på 

konferencen. 

Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet lovede hurtigere 

handling fra Finanstilsynets side fremover. 

”Vi vil se på, hvornår det er, man påtager 

sig store risici – som ikke er i strid med loven 

– men som kan udvikle sig til noget grimt 

længere henne ad vejen. Hvor vi tidligere 

alene har haft til opgave at påse, at loven 

overholdes, skal vi have mere fokus på finansiel 

stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder“. 

Finanstilsynet har fået udvidet sine beføjelser 

og fået tilført ekstra ressourcer i størrelsesordenen 

25 millioner kroner fra regeringen 

og Folketinget. Ulrik Nødgaard hæfter sig 

især ved de styrkede indgrebsmuligheder. 

”Vi vil gerne have mulighed for at gribe ind, 

når et institut er på vej hen mod kanten, og 

ikke først når det hænger ud over kanten til 

afgrunden“, sagde Ulrik Nødgaard og henviste 

til Roskilde Bank-sagen, hvor bankens ledelse 

kunne affeje Finanstilsynets løftede pegefingre 

med ordene om, at ”det ikke er ulovligt 

at vokse kraftigt“. 

Krisen er ikke ovre 

Økonomi – og erhvervsminister Lene Espersen 

talte på konferencen om, at det er regeringens 

førsteprioritet at sikre vækst, 

beskæftigelse og et sundt finansielt marked. 

Og det skal ske gennem fem hovedpunkter: 

Øgede kapitalkrav, øget tilsyn, ændret aflønningsstruktur, 

bedre kundebeskyttelse og 

strammere krav til kvaliteten af finansielle 

virksomheders ledelse. 

Men skulle nogen tro, at den økonomiske 

krise er forbi, så kunne Kenneth Rogoff, der i 

syv år har forsket i økonomiske kriser, lukke 

luften ud af den optimistiske ballon. 

”Der er godt nok små tegn på lys forude, 

men vigtige indikatorer, som arbejdsløsheden 

og huspriserne, viser, at der er lang vej igen. 

Den overvejende grund til, at udviklingen på 

overfladen ser ud til at gå den rigtige vej, er, 

at staterne stort set nu garanterer alt. Det 

betyder på den anden side, at en voksende 

statsgæld lurer som et stort problem i horisonten“, 

sagde Kenneth Rogoff til konferencens 

deltagere./JSI + CJO + ET 

Læs mere på thistime.dk 


Geninvester 

dit udbytte 

Når du investerer gennem en investeringsforening, er det vigtigt 

at huske, at afkast og udbytte ikke er det samme. I modsætning 

til afkastet fortæller udbyttet nemlig ikke nødvendigvis noget om, 

hvor succesfuld din investering har været. En investeringsafdeling 

kan godt have et stort afkast uden at udbetale udbytte, og det 

omvendte kan også være tilfældet. 

Udbetaling af udbytte kan rykke ved sammensætningen af dine 

investeringer. Ved at geninvestere dit udbytte fastholder du balancen 

i dine investeringer, så den fortsat passer til dit temperament. 

Og dermed sikrer du, at din risiko- og afkastprofil fortsat er intakt. 

Du kan læse meget mere om forskellen på afkast og udbytte på 

udbytte.sparinvest.dk. 

Om Sparinvest 

Sparinvest er en uafhængig udbyder af langsigtede og stabile investeringsprodukter. 

Vores produkter udbydes til private og institutionelle investorer i Danmark 

og i 15 andre lande i Europa. Sparinvests produkter kan handles via landets 

pengeinstitutter, der samtidig står for rådgivning af private investorer.

Den før så skandaleramte Føroya Bank har 

rejst sig fra støvet og er nu klar til at erobrere 

nye territorier. I første omgang gælder det 

12 filialer af Sparbank. ”Vi ser gode vækstmuligheder 

i de områder, hvor filialerne 

ligger“, siger bankdirektør Janus Petersen 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

Islændingenes mislykkede opkøbstogt i Danmark er et overstået 

kapitel, men nu kommer færingerne i en lille udgave i 

den finansielle sektor. Det er Føroya Bank, der har opkøbt 12 

filialer fra Sparbank, heraf ni i Danmark og tre i Grønland. 

Føroya Bank har betalt et samlet beløb på 335 millioner 

kroner. Den forøger sit udlån med 3,9 milliarder kroner til 11,6 

milliarder kroner, og med overtagelsen af de 136 medarbejdere 

har den lidt over 350 ansatte. 

”Det var vigtigt for os, at det var ordentlige engagementer, 

vi gik ind i. De filialer, vi har overtaget, har sunde porteføljer. 

De er bedre, end hvis vi havde overtaget filialer fra en bank, 

der er gået fallit. Også selv om de var renset ud af Finansiel 

Stabilitet“, siger direktør i Føroya Bank, Janus Petersen. 

På Færøerne har Føroya Bank en markedsandel på lidt 

over 40 procent, så en ekspansion skulle ske uden for det 

lille ørige. Føroya Bank blev i efteråret 2009 sat i forbindelse 

med et muligt opkøb af filialer i Fionia Bank, men er nu endt 

med de 12 filialer fra Sparbank. 

Janus Petersen ser de nye filialer som en vigtig del af 

bankens fremtidige udvikling. 

”Det har været meget vigtigt for os, at vi kan se en fremtid 

i tingene. Vi har købt en platform, vi kan udvikle videre på. Vi 

ser gode vækstmuligheder i de områder, hvor de Sparbankfilialer, 

vi har købt, ligger“, siger Janus Petersen. 

Filialerne ligger i større byer i den sydlige og østlige del af 

Jylland samt på Fyn, foruden de tre filialer på Grønland. Da 

Føroya Bank ikke i forvejen er på det danske marked, vil overtagelsen 

umiddelbart ikke komme til at koste arbejdspladser 

ifølge direktøren. 

➼ 

Finans marts 2010 15

overtagelse 

➼ 

”Vi har tænkt os at udvikle banken, så det med afskedigelser 

er ikke noget, vi har brugt kræfterne på“, siger Janus Petersen, 

der har siddet i direktørstolen siden 2005. 

Fra skandalebank til mønstereksempel 

Den færøske bank er måske mest kendt i offentligheden for 

at være en del af den såkaldte ”Færøbank-sag“ tilbage i 

begyndelsen af 1990’erne. Færøerne blev ramt af en økonomisk 

krise, hvor bruttonationalproduktet faldt med omkring 

en tredjedel. Det gav Føroya Bank så store tab, at den kollapsede. 

Danske Bank, der var hovedaktionær, overdrog banken 

til det færøske landsstyre i 1994. Efterfølgende var der kontroverser 

om værdiansættelsen af banken. Der dukkede nye 

tab op, og det gjorde, at det færøske landsstyre sagsøgte 

Danske Bank for over en milliard kroner. Parterne indgik dog 

forlig i 2000, hvor Danske Bank betalte 300 millioner kroner, 

men understregede, at de ikke mente at have foretaget sig 

noget ansvarspådragende. Det satte det endelige punktum i 

sagen. 

For Føroya Bank betød det, at den indtil 2007 var en 

statsbank, der var ejet af landsstyret. Den færøske økonomi 

er siden 1990’erne blevet forbedret kraftigt, hvilket sammen 

med en konservativ drift har genrejst Føroya Bank. I 2007 

blev banken sat på aktier, men landsstyret ejer stadig omkring 

en tredjedel af Føroya Bank. Et offentligt ejerskab tilsvarende 

det flere danske banker oplever nu som følge af bankpakke II. 

Det offentlige har dog kun ti procent af stemmerne, så Janus 

Petersen mener ikke, at de reelt øver indflydelse på bankens 

drift i dag. 

Under Janus Petersens forgænger, Jørn Astrup Hansen, 

blev solvensen konstant holdt højt, hvilket er en af de lærdomme, 

banken har taget med sig fra krisen i 90’erne. Derfor 

har de også valgt at låne over 200 millioner kroner i bankpakke 

II for at finansiere købet af Sparbankfilialerne, selvom 

de måske kunne klare det uden lånene. 

”Vi er ikke en stor bank. Så vi er mere følsomme for udsving 

og må tage mindre risici“, siger Janus Petersen. 

Offentligt ejerskab utaknemmeligt 

De 13 år fra 1994 til 2007 var Føroya Bank således en statsbank. 

Den var ejet af en offentlig fond, der stod for at udpege 

bestyrelsen. Janus Petersen kom til Føroya Bank netop i 1994. 

Så han har oplevet banken i både statseje og privateje. 

”Der er ingen forskel i den daglige drift. Men udviklingsmulighederne 

var begrænsede af, at der var en speciel ejer, der 

ikke var interesseret i vækst eller at hente ny kapital ind“, fortæller 

Janus Petersen om den bestyrelse, der styrede banken. 

Selvom politikerne ikke var en del af bestyrelsen, var der til 

tider en heftig debat i Færøerne om bankens rolle. Flere politikere 

så gerne, at banken var mere vækstvenlig og satte gang 

i samfundet i stedet for en bankmæssig tilgang, hvor man 

kiggede på risiciene. 

”Offentligt ejerskab er utaknemmeligt. Fordi ejerne ikke 

driver virksomheden med indtjening for øje, men ofte ser 

andre hensyn, som banken burde tage. Så der kom ofte kritik“, 

siger Janus Petersen. 

I forholdet til bestyrelsen blev det dog aldrig et reelt 

problem. Samme opfattelse har formanden for Personaleforeningen 

i Føroya Bank, Kenneth Samuelsen. 

”Landsstyret blandede sig ikke i det daglige arbejde. De var 

tilfredse med at komme en gang om året til generalforsamlingen 

og fik x-antal millioner tilbage“, siger tillidsmand Kenneth 

Samuelsen. 

Medarbejderne mærkede ikke meget til, at de var ansat i 

en statsejet bank. De blev dog indimellem drillet i privatlivet 

med at være offentligt ansatte, hvilket ikke var deres egen 

opfattelse. 

Der er dog sket visse ændringer siden privatiseringen. 

Antallet af filialer blev reduceret fra 23 til 9, og arbejdstempoet 

er steget. 

”Der skal gås mere til den. Der skal løbes hurtigere fra år til 

år. Målsætningerne skrues i vejret hvert år, og det er noget, 

folk kan mærke i dagligdagen“, siger Kenneth Samuelsen. 

Så de nye medarbejdere i de tidligere Sparbankfilialer skal 

ikke forvente afslappet ø-tempo i hverdagen. n 

Filialer som Sparbank har 

solgt til Føroya Bank 

Kolding, Horsens, Vejle, Esbjerg, Varde, Odense, 

Haderslev, Skanderborg, Silkeborg, Nuuk, Sisimiut og 

Ilulissat. Filialen i Ålborg er solgt til Sparekassen Hobro. 

Nøgletal for 

Føroya Bank, 2008 

› Indlån: 5.585 milliarder kroner 

› Udlån: 7,746 milliarder kroner 

› Overskud: 200,2 millioner kroner 

› Egenkapital: 1,562 milliarder kroner 

› Solvens: 21,1 procent 

Føroya Bank lånte 204 millioner kroner i bankpakke II. 

Det bragte solvensen op på cirka 25 procent. 


overtagelse 

ansatte glæder sig 

over at blive solgt 

Mundvigene vender opad hos de ansatte i de 12 filialer, 

Sparbank har solgt Føroya Bank. De glæder sig over at blive 

købt af en bank, der ikke er på det danske marked i forvejen 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk 

Foto: Christer Holte 

Da beskeden om, at Sparbank havde solgt Sparbankfilialen i 

Esbjerg sammen med 11 andre filialer, kom mandag den 

8. marts, var det som en stor overraskelse for privatkunderådgiver 

Dennis Falkenhøj, der til daglig arbejder i filialen. 

”Det er ikke noget, vi har haft en fornemmelse af skulle 

være under opsejling. Så alt har været som normalt, indtil vi fik 

beskeden mandag morgen“, fortæller Dennis Falkenhøj 

Men selvom det betyder farvel til den arbejdsplads, han 

har været på de seneste fire år, så er det ikke med triste miner, 

han nu skifter arbejdsplads. 

”Hvis vi var blevet overtaget af en bank, der havde en filial 

på den anden side af gaden, så var situationen anderledes. Så 

ville vi sikkert skulle lægges sammen, og det ville sikkert koste 

arbejdspladser. Der ligger nogle muligheder i, at det er en helt 

ny bank, der vil ind på markedet“, siger Dennis Falkenhøj. 

Den samme optimisme har hans kollega, privatkunderådgiver 

Sabrina Nørgaard Pedersen. 

”Først blev jeg lidt nervøs, men da vi så fik at vide, hvilken 

bank det drejede sig om, så tænkte jeg, at det lød rigtig spændende“, 

fortæller Sabrina Nørgaard Pedersen. 

Sparbank med hovedsæde i Skive begrunder salget med en 

ændring af strategien i retning af mere fokus på lokalområdet 

i Midt- og Vestjylland og Århus og København. Men der er 

ingen tvivl om, at salget af filialerne også gavner Sparbanks 

solvens. Pengeinstituttet forventer et underskud på 90-95 

millioner kroner i 2009-regnskabet. 

Tre millioner per medarbejder 

Generelt har derværet en meget positiv indstilling til overtagelsen. 

Både i filialen i Esbjerg, men også i de øvrige filialer, 

ifølge fællestillidsmand Rikke Henriksen. 

Selv de medarbejdere, der har været i Sparbank i Esbjerg i 

omkring ti år, ser lyst på situationen. Ikke fordi de var utilfredse 

med Sparbank, men fordi overtagelsen tilsyneladende 

ikke kommer til at koste arbejdspladser. 

”Alle har en positiv indstilling, og folk frygter ikke at miste 

deres job. Det er en ny bank, så de kan ikke undvære deres 

personale“, fortæller Sabrina Nørgaard Pedersen. 

Dennis Falkenhøj og Sabrina Nørgaard Pedersen glæder sig 

over salget af Sparbankfilial til Føroya Bank 

Direktør Janus Petersen fra Føroya Bank orienterede samme 

dag, som beskeden om frasalget kom, de nye Føroya Bankmedarbejdere 

om overtagelsen på et fællesmøde i Fredericia. 

Han tilkendegav blandt andet, at medarbejderne kunne forvente 

at bevare deres jobområder. 

”Janus Petersen sagde, at han havde givet tre millioner 

kroner per ansigt, så vi må ud at arbejde“, smiler Sabrina Nørgaard 

Pedersen. 

Hun håber, at overtagelsen ligefrem kan skabe nye arbejdspladser. 

”Vores filialservice i Sparbank i Skive rykker ikke med over, 

så det kan ske, at der bliver ansat flere. Det kan vi håbe”, siger 

Sabrina Nørgaard Pedersen.n 


ny næstformand 

medlemmernes 

stemme 

Fagforeninger viser deres vigtighed i kriser, og det er Finansforbundets vigtigste opgave lige nu at være 

stemme for alle de menige finansfolk, der ikke selv har en chance for at modsvare den kritik, som hagler 

ned over dem i øjeblikket. Det mener Finansforbundets nye næstformand, Solveig Ørteby, der ikke er 

bange for at tage arbejdshandskerne på og kæmpe for medlemmernes vilkår og rettigheder 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk 

Foto: Lisbeth Holten 

”Du har fanden gal’me mig at melde dig ind i fagforeningen 

nu, ellers kommer vi efter dig med køller, 

den dag vi strejker“. 

Det var den besked, den dengang 23-årige 

Solveig Ørteby fik, da hun som ganske ung rykkede 

teltpælene op og flyttede fra Esbjerg til København 

for at starte i den hedengangne Bikuben – nu 

Danske Bank. Beskeden, som hun fik af en kollega, 

var ganske vist sagt halvt i spøg. Men Solveig 

Ørteby ville ikke lade sig true til at melde sig ind. 

Så hun forblev i trods ikke-medlem. 

Det var dog kun nogle få måneder. For den daglige 

leder i banken syntes, at Solveig Ørteby ville 

være en alle tiders tillidsmand og opfordrede hende 

derfor til at stille op, fortæller den i dag 44-årige 

Solveig Ørteby, der blandt andre kan takke sin 

gamle direktør for den stol, hun sidder på i dag som 

nykonstitueret næstformand i Finansforbundet. 

”Han bakkede utrolig godt op omkring tillidsmandssystemet 

og mig som tillidsmand. Det betød, 

at jeg havde rum til at leve op til tillidsmandens rolle. 

At han respekterede mig som tillidsmand, var utrolig 

vigtigt, for det betød, at de ansatte også havde tillid 

til mig“, fortæller Solveig Ørteby. 

Turbulente år 

I sin tid som tillidsmand har Solveig Ørteby oplevet 

talrige fusioner. Både dem, hvor den virksomhed, 

hun arbejdede i, var de store, men også den anden 

vej rundt, som da Danske Bank overtog BG Bank i 

sin tid. Hun har oplevet rundt regnet 7.000 medarbejdere, 

der har mistet deres job igennem tiderne 

ved sparerunder. Hendes ilddåb som tillidsmand 

kom i starten af 90’erne, hvor krisen kradsede ligesom 

i dag. Der oplevede hun den første store 

fyringsrunde, hvor 20 procent af medarbejderne 

skulle afskediges, hvis der ikke kunne findes frivillige. 

”Det var der heldigvis, men det var hårdt. Vi 

havde en rigtig god dialog, og hver eneste person 

blev diskuteret, og vi fandt individuelle løsninger 

for alle dem, der ville gå frivilligt. De fik nogle rigtig 

fede fratrædelsesordninger. Sådan er det jo desværre 

langtfra i dag“, påpeger Solveig Ørteby. 

Det er da også en kæphest for Solveig Ørteby, 

at netop afskedigelsespolitikken i virksomhederne 

foregår i samspil mellem den faglige organisation og 

virksomheden. 

”Man kan sagtens finde løsninger for fyrede 

medarbejdere på en ordentlig måde i stedet for at ty 

til panikløsninger, som det er tilfældet mange steder 

i dag. Ledelsen er nødt til at udvise ansvarlighed, 

selvom det er krisetider – det var det også i starten 

af 90’erne, men det betød ikke ringere vilkår for de 

fyrede“, siger Solveig Ørteby. 

Netop krisen er Finansforbundets helt store 

udfordring. For det er i krisetider, at en fagforening 

skal vise sit værd. 

”Vi skal være helt fremme og være med til at 

sætte den politiske dagsorden til gavn for medlemmerne. 

Det er vores fornemmeste opgave at 

beskytte deres vilkår og rettigheder. Mange skælder 

ud på den almindelige bankrådgiver i øjeblikket. 

Men en menig bankmand eller -kvinde har ikke 

mulighed for selv at forsvare sig. Det er vores 

opgave“. n 

Min hobby 

er mit arbejde 

Privat er Solveig Ørteby gift med Martin, der er 

sproglærer. Deres barn er en sort labrador ved 

navn Dixie. Selvom Solveig Ørtebys fagpolitiske 

karriere ofte kræver, at hun er meget væk fra 

hjemmet, tager husbonden det med ophøjet ro. 

”Han kan godt lide, at han har en kone, der er 

udadvendt, bare han ikke skal være det. Han siger, 

at hvis bare jeg er glad, så er han glad“, fortæller 

Solveig Ørteby. 

Selvom Solveig Ørteby bebuder, at hun ikke har 

andre særlige hobbyer end sit arbejde, har hun 

dog en stor forkærlighed for engelske og svenske 

krimier. Og så tager hun og en flok tidligere 

kvindelige tillidsmandskollegaer til Polen for at 

nyde et wellness-ophold to gange om året. 


Blå Bog 

› Vokset op i Esbjerg, som datter 

af den tidligere sparekassedirektør 

i Bikuben i Esbjerg 

› Startede som elev i Den Jyske 

Sparekasse i 1983 i Grindsted 

› Rejste til København i 1986, 

hvor hun fik arbejde i Bikubens 

(senere Danske Bank) forvaltningsafdeling 

› Blev tillidsmand i 1988 

– blot 23 år gammel 

› Kom i Danske Kreds-bestyrelsen 

i 1997 som menigt medlem 

› Samme år blev hun valgt ind i 

BG Banks bestyrelse som medarbejdervalgt 

bestyrelsesmedlem. 

En post, hun fortsatte i 

efter fusionen mellem BG Bank 

og Danske Bank, og som hun 

har siddet i, lige indtil hun blev 

valgt som næstformand for 

Finansforbundet 

› I 2003 blev hun valgt som 

næstformand i Danske Kreds 

› I 2010 bliver hun næstformand 

for Finansforbundet 


maraton 

”Fra min tid med tennis 

og badminton vidste jeg, 

at jeg var udhold ende. 

Men jeg havde ingen idé 

om, at jeg kunne løbe på 

den måde“. 

Af Birgitte Aabo 

Foto: Jacob Carlberg 


Fra tyksak til 

Danmarksmester 

For seks år siden fik aktieanalytiker Martin Parkhøi et sæt løbetøj i 

fødselsdagsgave. Da han kom i gang med at bruge det, greb løbeglæden ham 

i en sådan grad, at han tabte 25 kilo og blev Danmarksmester i maraton 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

Foto: Jasper Carlberg 

I lang tid havde Martin Parkhøi selv svært ved at fatte, at han 

vandt DM i maraton i 2008. Han havde ellers vænnet sig til et 

spejlbillede, der viste en tyksak på 96 kilo med et BMI på 29. 

En overvægt, der kom af usund livsstil med meget og stillesiddende 

arbejde som aktieanalytiker, kombineret med for 

mange øl og fastfood efter arbejdstid. Men det ændrede sig 

radikalt, da han fik et sæt løbetøj af sine venner i 30-års fødselsdagsgave. 

”Det var vist ment som en pæn hentydning. Jeg dyrkede 

ingen form for motion og havde ikke gjort det, siden jeg spillede 

tennis og badminton som helt ung“, fortæller 36-årige 

Martin Parkhøi, der arbejder hos Danske Bank i Laksegade i 

København og som regel ankommer til adressen i løbetøj tidligt 

om morgenen. 

Det sæt løbetøj, han fik i fødselsdagsgave, var han ellers 

længe om at tage i brug. Fire måneder lå det, før han fik taget 

sig sammen til at tage det på. Motivationen var udelukkende 

et vægttab, men da han først kom i gang, fandt han ud af, at 

han også kunne lide at løbe. Samtidig lagde han sine kostvaner 

om, og tilsammen gav det markante resultater. På fire måneder 

tabte han 16 kilo og gennemførte sin første halvmaraton i 

så fin stil, at han besluttede sig for også at nappe en maraton, 

som han til sin egen overraskelse klarede på under tre timer. 

Dagen efter meldte han sig med en kollega til Berlin Marathon 

og gennemførte på godt 2 timer og 46 minutter. 

”Fra min tid med tennis og badminton vidste jeg, at jeg var 

udholdende. Men jeg havde ingen idé om, at jeg kunne løbe 

på den måde“, siger Martin Parkhøi. 

Uvirkeligt 

Siden opnåede han lidt blandede resultater, men i 2007 blev 

han nummer fem i Copenhagen Marathon efter at have trænet 

med en GPS, der pressede ham til at yde mere end tidligere, 

fordi der gik sport i at slå gårsdagens tid. Placeringen 

betød, at han begyndte at træne seriøst – meldte sig ind i 

løbeklubben Sparta og fik både løbemakkere og træner. Efter 

at have vundet flere halvmaratoner vandt aktieanalytikeren i 

2008 Danmarksmesterskabet i tiden 2:24:57. 

”Det var uvirkeligt for mig. Det var ikke længe siden, jeg 

havde været vant til at være overvægtig og aldrig dyrkede 

motion. Nu stod jeg som Danmarksmester, blev interviewet 

til tv om sejren og blev tjekket af dopingkontrollen – den var 

selvfølgelig negativ“, fortæller Martin Parkhøi, der i dag er 25 

kilo lettere, end da han begyndte at løbe. 

➼ 


maraton 

➼ 

Efter sejren var han dog lige ved at sætte sin løbeglæde over 

styr. I en periode løb han nemlig så intenst, at han fik en 

betændelse i hoften og var tvunget til at holde pause i to 

måneder. 

”På det tidspunkt var det klart for mig, at det var ved at 

blive for meget. Jeg havde træner på og følte mig forpligtiget 

til at løbe mere, end jeg havde lyst til. Derfor besluttede jeg 

mig for at tage over og styre min træning selv igen”, forklarer 

Martin Parkhøi. 

Transporttid er løbetid 

Han løber stadig 8-10 gange om ugen. Cirka 120 kilometer 

bliver det til. At han kan nå det, ved siden af arbejde og parforhold, 

skyldes, at han omdanner transporttid til løbetid. 

Normalt løber han til og fra sin bopæl i Charlottenlund fire 

dage om ugen; den femte dag transporterer han skiftetøj. 

”Jeg løber som regel senest kl. 7. På det tidspunkt er trafikken 

ikke så voldsom. Jeg har omkring ni kilometer herind, og 

det tager 32-33 minutter for mig at løbe dem. Det er ikke 

meget mere, end det ville tage mig at tage offentlige transportmidler“, 

konstaterer aktieanalytikeren, der aldrig løber om 

lørdagen. 

Sin samlever mødte han først, efter at han var blevet grebet 

af løb, så hun er vant til, at kun lørdag er fredet. 

”Hun har aldrig oplevet mig anderledes. Og hun har ikke 

noget imod, at jeg ikke er ødelagt af tømmermænd i weekenden”. 

For alkohol passer ikke ind i et løbeprogram som Martin 

Parkhøis. Kollegerne, som han tidligere drak øl med, har kommenteret 

den nye Martins livsstil indimellem. 

”Men i takt med at jeg begyndte at få resultater ud af det, 

forstummede kritikken. Det er ikke for at prale, men mine kolleger, 

venner og familie synes jo også, at det er flot, hvad jeg 

har opnået“, siger Martin Parkhøi, der ikke selv savner at 

drikke alkohol. 

”Det eneste, jeg kan savne, er at deltage i en fodboldkamp 

sammen med vennerne, som jeg gjorde før i tiden. Det afstår 

jeg fra, for det er for ærgerligt at få en skade ved en anden 

aktivitet, når man lægger så meget i løbetræningen“.n 

Træn til maraton 

Hvis du overvejer at gennemføre en maraton, får du brug 

for et træningsprogram. Der findes mange på nettet – 

nogle strækker sig over et halvt år, andre har et program 

på 12 uger. Hvilket program der passer til dig, er afhængigt 

af, hvilket resultat du vil opnå. Er det tilstrækkeligt at 

gennemføre, eller vil du løbe under en bestemt tid? Det 

har selvfølgelig også betydning, hvilken form du er i, når 

du går i gang – om du plejer at løbe regelmæssigt, eller 

om du starter helt fra bunden. 

Eksempler på løbesider med maratonprogram: 

› www.marathonsport.dk 

Mange løbeprogrammer, heriblandt tre forskellige 

maratonforløb af 16 ugers varighed for nybegyndere, 

letøvede og øvede. 

› www.marathon.dk 

Blandt andet programmer for maratondebutanter og 

maraton for den ambitiøse løber. 

› www.motionslob.dk 

Blandt andet program, der fører dig fra ti kilometer 

til maraton på 12 uger. 

Gode råd til 

nye maratonløbere 

› Vælg ikke altid de samme ruter. 

› Skift løbesko i tide, og løb ikke i den samme model 

hver gang (en løbesko holder cirka 1.000 km). 

› Undgå at løbe for meget på asfalt. 

› Løb ikke hurtigere, end du kan holde tempoet 

hele vejen. 

Kilde: marathonsport.dk 


Løbeglade 

finansfolk 

Stadig flere finansfolk løber maraton. Nogle hjulpet godt på vej af arbejdspladser, 

der giver tilskud til startnumre og arrangerer fællestræning. Og det giver afkast 

at løbe, ikke bare på sundhedskontoen, men også karrieremæssigt 



Klokken er 5.30, og dynerne varmer stadig det meste af Danmarks 

befolkning. På Frederiksberg svinger den 33-årige 

seniorøkonom Signe Stenholt Winther resolut benene ud af 

sengen og gør sig klar til en af ugens tre løbeture. Det er vigtigt, 

at hun passer dem omhyggeligt, hvis hun skal være 

kampklar til sin første maraton – og det er hun opsat på at 

være. 

”Jeg glæder mig, selv om jeg regner med, at det bliver 

hårdt. Men jeg plejer at løbe regelmæssigt og er vant til at 

gøre det fra morgenstunden, så jeg kan være tilbage, inden 

resten af familien står op. Det er den måde, jeg bedst kan forene 

en travl hverdag med børn og arbejde med træning. Forskellen 

er, at turene er længere, end jeg er vant til, nu da 

jeg træner til maraton. Så jeg er nødt til at stå tidligere op“, 

fortæller Signe Stenholt Winther. 

Hun er blandt de 128 Nykredit-ansatte, der har sagt ja tak 

til tilbuddet om at deltage gratis i Copenhagen Marathon. Tilbuddet 

hænger sammen med, at Nykredit er ny hovedsponsor 

for løbet og derfor forsøger at motivere så mange som muligt 

til at sætte i løb, når startskuddet lyder 23. maj kl. 9.30. 

Arrangørerne håber, at de vil få selskab af et rekordstort løbefelt. 

15.000 i løbesko er det erklærede mål. 

Stor interesse for maraton 

Hvor mange af løberne der er ansat i finanssektoren, er ikke 

muligt at afdække, men både hos Nordea og Danske Bank 

melder de interne idrætsforeninger om udtalt løbelyst og 

ansatte, der deltager i maratonløb. Flertallet af løberne foretrækker 

dog stadig – som i den øvrige befolkning – kortere 

løb. Men interessen for maraton er markant. Hos Danske Bank 

vurderes det, at der alene i Københavnsområdet er over 100 

ansatte, der som privatpersoner stiller op til maratonløb rundt 

omkring. 

Og mange flere er parat til at tage imod udfordringen, hvis 

de bliver hjulpet på vej, tyder deltagerantallet hos Nykredit på. 

Ud over startnumre tilbydes de ansatte et forløb med en træner, 

der står for undervisning i løbeteori og organiserer fællestræning. 

Det tilbud har Signe Stenholt Winther valgt at 

tage imod. 

”Jeg har løbet halvmaraton tidligere og havde haft overvejelser 

om at gå efter en hel maraton. Så da vi fik tilbuddet, var 

jeg ikke i tvivl om, at så skulle det være nu. Det er lettere at 

bevare motivationen, når man indgår i et fællesskab“, konstaterer 

seniorøkonomen, der også har knyttet nye relationer til 

kolleger, hun ikke tidligere kendte, på baggrund af maratontræningen. 

”Pludselig opdager man, at man har en interesse, man er 

fælles om – og dermed en masse at snakke om”, siger Signe 

Stenholt Winther. 

Plus på CV’et 

Selv om maraton er blevet langt mere udbredt end tidligere, 

kan det stadig aftvinge respekt, at man er i stand til at løbe 

godt 42 km i stræk. Også hos en headhunter som Susanne 

Becker Mikkelsen, der er partner i Flensby & Partnere. 

”Jeg bemærker det helt sikkert, hvis det fremgår af et CV, 

➼ 


maraton 

➼ 

Signe Stenholt Winther er blandt de 128 Nykredit-ansatte, der har 

sagt ja tak til tilbuddet om at deltage gratis i Copenhagen Marathon 

Maraton 

Løbet er opkaldt efter den græske by Marathon (staves 

uden h på dansk). Herfra løb budbringeren Feidippies efter 

sagnet 490 f.Kr. de godt 40 km til Athen i et stræk for at 

overbringe det glade budskab om sejr i et slag mod perserne. 

Derefter faldt han død om af udmattelse. 

Den klassiske langdistancedisciplin er 42,195 kilometer 

lang og har været på OL-programmet siden de første 

Olympiske Lege i 1896, selvom længden har varieret en 

smule. 

Tidligere var maraton en sag for superatleter, men stadig 

flere motionister har i det seneste årti stillet sig selv udfordringen. 

Copenhagen Marathon havde sidste år deltagerrekord 

med over 10.000 tilmeldte, og det samme havde 

et af verdens største og mest prestigefyldte maratoner, 

New York Marathon, med over 43.000 deltagere. 

Maraton i både 

Danmark og Berlin 

Hvis du vil prøve kræfter med maraton, har du mange muligheder 

for at finde et, der passer ind i din kalender. I løbet 

af det næste halve år er der 60 forskellige maratonløb 

i Danmark. Se listen på www.motionslob.dk 

En del foretrækker at forene kraftanstrengelsen med en 

miniferie, for eksempel til Berlin, der er langt det populæreste 

udenlandske maratonmål for danskere; af omkring 

40.000 deltagere er 5.000 danskere. 

Hvis man ikke selv vil stå for det praktiske, kan man købe 

pakkerejser gennem for eksempel Marathon Travel Club, 

www.marathon.dk 


”Maraton kan sige noget om 

dine personlige egenskaber, men 

det kan det også, at man i stedet 

prioriterer familien ved at gå 

ture i skoven med sine børn“. 

Susanne Becker Mikkelsen, headhunter i Flensby & Partnere 

at en person har gennemført maraton. Det fortæller noget om 

dig som person, at du har selvdisciplin, evne og energi til at 

træne dig op til at løbe så langt. Jeg løbetræner selv og er klar 

over, at det kræver viljestyrke at komme igennem et maraton“, 

siger Susanne Becker Mikkelsen, der endnu selv har til 

gode at løbe en. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at det er en afgørende 

faktor at være maratonløber, når en stilling skal besættes. 

”Det afgørende er faglige kvalifikationer og personlige egenskaber. 

Maraton kan sige noget om dine personlige egenskaber, 

men det kan det også, at man i stedet prioriterer familien 

ved at gå ture i skoven med sine børn. Det er ikke diskvalificerende 

ikke at være maratonløber – men det kan være et plus 

at være det“, konstaterer Susanne Becker Mikkelsen. 

Træningen er sund 

For flertallet af motionsløbere er plusset på helbredskontoen 

det mest afgørende. Løb styrker muskler, lunger, hjerte og 

forebygger livsstilssygdomme. Humøret får også et løft. 

Alligevel har det været meget diskuteret, hvor sundt eller 

usundt det er at løbe en maraton. Oftest er konklusionen fra 

løbeeksperter og læger, at det ikke er sundt – senest har 

svenske læger fundet frem til, at hjertet oven på belastningen 

udviser tegn på træthed en hel uge. 

Det sundeste er faktisk at træne til maraton uden at løbe 

en. Men så vil man gå glip af det fantastiske kick, det er at 

gennemføre. n 

Nyhedsbrevet FiNaNs 

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er. 

Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder 


kontantløse filialer 

Godt, vi ingen 

penge har! 

”En bank uden penge er som en bager uden brød”. Det var bankrådgiver Bjarne Engels 

reaktion, da hans arbejdsplads blev pengeløs. I dag har han kun positivt at sige om 

omlægningen – selv om afdelingen blev udsat for røveriforsøg for nylig 



”Jeg skal have penge!” 

Flere af medarbejderne i Danske Banks Fuglebakke filial på 

Frederiksberg fik rippet op i belastende minder om tidligere 

røverier, da de 15. december hørte en ung maskeret mand 

råbe fra indgangspartiet. Han fægtede med en kniv, mens han 

forvirret kiggede efter en kasse at true ved, men kun så 

spredte skriveborde i lokalet. Røveren havde overset skiltene 

med teksten ”Kassefri afdeling“ og symboler med streg over 

pengesedler. 

”Det var den slags, jeg bekymrede mig om i starten, da vi 

blev kassefri afdeling i 2002. Dengang tænkte jeg på, hvad 

der kunne ske, hvis vi blev udsat for en røver, der for eksempel 

ikke forstod spor dansk. Hvad, hvis de troede, at vi havde 

penge og bare ikke ville udlevere dem, hvad kunne de så finde 

på? Men bortset fra den ene episode i december – som heldigvis 

endte med, at røveren gik sin vej – har vi været forskånet 

siden omlægningen“, siger en af filialens syv ansatte, 

bank rådgiver Bjarne Engel. 

Han har arbejdet i filialen i ti år og har tidligere oplevet tre 

røverier, der gik forud for beslutningen om at gøre afdelingen 

pengeløs. I første omgang blev den, i øvrigt som den første 

af Danske Banks filialer, kassefri. Den kunne stadig håndtere 

indbetalinger i lukkede systemer, men i sommer var det også 

slut med det, da blev den helt pengeløs. 

Kager på hylderne 

”Min umiddelbare reaktion, da jeg fik besked om, at vi skulle 

være kassefri, var, at det aldrig kunne gå. En bank uden penge 

– det var som en bager uden brød, syntes jeg. Men siden har 

jeg fundet frem til, at vi til gengæld har kager i form af en 

kvalificeret rådgivning“, siger Bjarne Engel. 

Omlægningen betød mindre liv i banken. 

”Det er en uundgåelig følge, tidligere havde vi mange 

tilfældigt forbipasserende kunder. Men det betyder også mere 

arbejdsro. Jeg oplever det som en positiv forskel”, siger Bjarne 

Engel. 

Souschef i afdelingen, Claus Rosenby Christiansen, er også 

glad for den pengeløse arbejdsplads. Han startede som elev 

i banken i 1980 og har været igennem en stribe filialer og 

funktioner. 

”Det kan være hektisk at arbejde i en bank. Vi sidder 

jo i åbne kontorer, og der er megen uro, når der altid er mennesker, 

der går ud og ind. Når der er særligt pres på, er rådgiverne 

også ofte nødt til at sidde i skranken i stedet for at 

koncentrere sig om det, de er uddannet til. Det slipper vi 

for her. Vi har et væsentligt roligere miljø og mere tid til 

uforstyrret at forberede os til aftalte møder med kunder. 

Jeg oplever det som en væsentlig lettelse i hverdagen, at vi 

er pengeløse“. 

Også Claus Rosenby Christiansen har tidligere oplevet 

røveri, men den ringe risiko for røveri – forsøg er kun sket i 

andre af landets kassefri afdelinger ganske få gange – vægter 

han ikke så tungt. 

”Når man har kigget ind i en pistolmunding, gør det indtryk– 

men det er meget forskelligt hvor længe. Jeg fortrængte 

det i løbet af nogle måneder og tænkte ikke på det 

i hverdagen, selv om det var en filial med kasse. Men det er 

klart, at der rippes op i såret, når man pludselig oplever en 

røver med en kniv. Vi blev nu rimelig hurtigt i stand til at 

grine af det i afdelingen“. 

Claus Rosenby Christiansen synes, at skiltningen i banken 

er markant, men ligesom den dårligt forberedte røver, der fik 

skiltene udpeget, er der også stadig kunder, der overser de 

små skilte i vinduerne og det store skilt på døren. Nogle af 

dem bliver åbenlyst irriterede og forlader stedet med et 

”åndssvag bank!“. 

”Det må vi tage med. Vi har også mange ældre kunder her i 

området, som vi bruger en del tid på. De foretrækker at 


komme ned til os med en check eller giroblanket, selv om 

vores eneste mulighed er at lade det gå videre til en anden 

afdeling. Der er 700 meter til den nærmeste afdeling med 

kasse, men det er ældre, som har svært ved at komme rundt 

og ikke er på netbank – de venter gerne et par dage på en 

kvittering med posten. Med tiden bliver der selvfølgelig færre, 

som ikke er fortrolige med computere, også i en høj alder“. 

Flere kassefri undervejs 

I takt med at kunderne bliver mere selvhjulpne, klarer det 

mest basale på nettet og kommer stadig mindre i banken, vil 

der blive stadig færre afdelinger med kontanter. Det er afdelingsleder 

for Danske Banks filialdrift, John Riis Andreassen, 

ikke i tvivl om. 

”Det kan kun gå den vej, men vi har ikke fastlagt, i hvilket 

tempo det skal ske. Det er i højere grad drevet af antallet af 

røverier i en filial eller sker i forbindelse med den løbende tilpasning 

af filialstrukturen i øvrigt“. 

Danske Bank har løbende sammenlagt filialer i de seneste år 

og har nu 327, hvoraf 48 er kassefri eller helt pengeløse 

rådgivningsfilialer. Især når baggrunden er røveri, udviser 

kunderne forståelse for den begrænsede service. 

”Der er altid enkelte kunder, der føler, at det er enormt 

uretfærdigt, at de mister muligheden for at hæve kontanter i 

den filial, de plejer at komme i. Men der er generelt en stor 

forståelse“, fortæller John Riis Andreassen. 

Der findes ingen samlet opgørelse over antallet af filialer, 

der ikke udbetaler penge. Finansrådet vurderede dog i 2007, 

at det drejede sig om omkring 125 filialer – alle oprettet i 

løbet af godt fem år. 

I øjeblikket er status, at der sker en beskeden tilvækst i 

antallet af kassefri filialer, fortæller juridisk konsulent på 

Finansrådets betalingsformidlingsområde Christina Wandt. 

”Udviklingen er nogenlunde stabil, og min vurdering er, at 

den jævne – men svage – stigning vil fortsætte i de kommende 

år“. n 

Bankrådgiver Bjarne Engel (th) og souschef Claus Rosenby Christiansen er begge glade for at arbejde i en filial uden penge 


TEMA:nye krav til rådgivere 

den store eksamen 

Der er behov for at styrke vidensniveauet hos rådgiverne i de danske pengeinstitutter, 

mener økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. Derfor foreslår hun, at rådgiverne 

skal certificeres. Finansforbundet støtter op om idéen 

Foto: Territorium 


TEMA: nye krav til rådgivere 

rådgivere skal 

certificeres 

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil kræve, at bankrådgivere skal have certifikater, 

der dokumenterer deres evner. Det skal ikke bare give kunderne tryghed, men også højne etikken 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Territorium 

Klagerne er væltet ind til Pengeinstitutankenævnet 

som aldrig før. I 2009 nåede tallet op over 1.200 

mod blot 300 to år før. Kunderne føler sig udsat for 

dårlig rådgivning, og nu vil økonomi- og erhvervsminister 

Lene Espersen (efter red. deadline er Lene 

Espersen blevet udenrigsminister og ny økonomiog 

erhvervsminister er Brian Mikkelsen) gribe ind 

med en lovændring, der kræver certificering af 

bankrådgivere. 

”Der er behov for at styrke vidensniveauet hos 

rådgiverne i danske pengeinstitutter. Derfor vil jeg 

lave en certificeringsordning af de rådgivere, der 

rådgiver forbrugerne“, siger Lene Espersen. 

Finansforbundet, Finansrådet og Forbrugerrådet 

er alle positive over for en certificeringsordning. 

”De fleste rådgivere er dygtige, og sådan er det i 

de fleste banker. Men med en certificering, så kan 

den enkelte kunde se, om den person, der rådgiver 

dem, har kompetencerne i orden“, siger næstformand 


Lene Espersens udkast er endnu ikke udarbejdet i 

detaljer, så der er lagt op til en kamp mellem aktørerne 

i finanssektoren om, hvem der kan få sat deres 

fingeraftryk på det endelige lovforslag, der forventes 

at se dagens lys til efteråret. 

Finansrådet er afventende 

Der er flere bud på, hvordan en certificeringsordning 

skal skrues sammen. De foreløbige udmeldinger fra 

Økonomi- og Erhvervsministeriet lægger sig op ad 

den norske og svenske model, hvor rådgiverne får 

en meget specialiseret ordning inden for investeringsrådgivning 

på et højt niveau. 

Men Michael Budolfsen ser hellere, at Danmark 

tilslutter sig en europæisk ordning, hvor der er tale 

om en generel certificering, der dækker alle områder. 

”En specialiseret ordning passer ikke til den 

måde, rådgivning foregår på. Der er behov for en 

bred viden, så rådgiveren kan have et overblik. For 

det, kunderne har brug for, er en total-rådgivning, 

der dækker formue, familie, skat og pensionsordninger“, 

siger Michael Budolfsen. 

Han peger samtidig på, at en bred certificering 

giver fleksibilitet på arbejdspladsen, så medarbejdere 

kan skifte til nye stillinger uden først at skulle 

tage nye certificeringer. Så han mener, at det er en 

fordel for kunder, rådgivere og pengeinstitutter. 

Hos Finansrådet er man mere afventende. 

”Vi går i dialog med Finanstilsynet om behovet og 

om, hvordan en ordning kan udformes. Men det er 

stadigvæk vores opfattelse, at den rådgivning, der 

generelt er blevet givet i pengeinstitutterne, er tilfredsstillende. 

Men det, som er myndighedernes 

opfattelse, er, at bundniveauet skal højnes. Det må 

vi så finde en løsning på“, siger underdirektør Søren 

Gade. 

Han ønsker en billig og effektiv måde at hæve 

bundniveauet på. 

Hos Forbrugerrådet har man ikke taget stilling til, 

hvilken model man ønsker, men fokuserer på investeringsrådgivning. 


”Kunderne har opfattet de bankansatte 

som kloge, forstandige og lidt gammeldags. 

Kedelige, men trods alt utroligt troværdige 

mennesker, og når de solgte disse produkter, 

så måtte de da være i orden“. 

Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet 

”Investeringsområdet er det vigtigste for os. Det 

har været der, hvor vi har set problemerne. Hvorimod 

vi ikke ser de store problemer på låneområdet“, 

siger økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet. 

Han mener, at en certificering ikke bare giver 

kunderne en bedre sikkerhed, men at den også kan 

være med til at sikre en bedre etik i branchen. 

”Vi ønsker en certificering, der giver de ansatte 

en bedre polstring over for, hvad ledelsen finder på. 

Der skal være nogle faste rammer. Så vil det være 

sværere for en ny ”Roskilde Bank“-ledelse at få sat 

en salgskampagne, hvor alle deltager, i sving. Folk vil 

kunne henvise til certificeringsordningen og sige, at 

sådan skal man ikke gøre“, siger Carsten Holdum. 

På skolebænken 

Carsten Holdum mener, at kunderne har stolet for 

meget på rådgiverne, men at rådgiverne ikke altid 

har levet op til denne tillid. 

”Kunderne har opfattet de bankansatte som 

kloge, forstandige og lidt gammeldags. Kedelige, 

men trods alt utroligt troværdige mennesker, og når 

de solgte disse produkter, så måtte de da være i 

orden“, forklarer Carsten Holdum. 

Men han mener, at kompetencerne ikke altid har 

været i orden, og ønsker derfor en certificeringsordning. 

Selvom det vil blive en ny ordning efter danske 

forhold, så betyder det ikke, at samtlige rådgivere 

skal sidde med spidse ører i et klasselokale. Nogle vil 

i forvejen have de nødvendige kompetencer. Hos 

Finansrådet kan Søren Gade 

ikke komme med et bud på, 

hvor mange der skal gennem 

en certificering. Heller 

ikke hos Finansforbundet har 

man et klart bud. 

”Det er svært at vurdere, 

hvor mange der skal på 

skolebænken. Der vil være 

en indfasningsperiode, hvor 

mange vil skulle uddanne sig“, 

siger Michael Budolfsen. 

Han mener, at certificeringsordningen 

kan kobles op på det danske uddannelsessystem. 

Så folk med akademi- eller 

diplomuddannelsen i Finansiel Rådgivning, 

der har arbejdet med rådgivning, behøver 

højst sandsynlig ikke mere uddannelse. 

Andre med lang erfaring vil sikkert kunne 

klare sig med en test, men der vil være 

en restgruppe, der skal gennem et 

uddannelsesforløb. Hvor omfattende 

det bliver, er det endnu for tidligt at 

sige noget om. Men certificeringen vil 

skulle holdes ved lige løbende. Michael 

Budolfsen forestiller sig en test hvert 

andet eller tredje år. 

Men hvordan ordningen bliver i 

sidste ende, ligger i den nye økonomi- 

og erhvervsministers hænder. 

n 



Spanien er 

langt fremme 

med certificering 

Omkring 7.000 rådgivere i spanske banker har en certificering. 

For bankerne i Spanien handler det meget om at få de forskellige private 

uddannelsesinstitutioner til at opfylde det samme høje niveau 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Foto: Stig Stasig 

Foreløbig er 12 lande i Europa tilsluttet EFPA (European 

Financial Planning Association), som varetager 

de internationale interesser på uddannelsesområdet 

for finansielle rådgivere. Blandt landene er Danmark, 

Frankrig, Italien, Tyskland, England, Polen og Østrig 

– men ikke de øvrige skandinaviske lande. 

EFPA-Europes vision er at være den organisation, 

som sætter standarden for uddannelser i den finansielle 

sektor på forskellige niveauer. Det gælder dels 

en ensartet standard på Advisor-niveau (privatkunderådgivning) 

og Planner-niveau (Private Banking 

og mere kompleks rådgivning). Den danske Akademiuddannelse 

i Finansiel Rådgivning fik således en 

europæisk blåstempling sidste sommer, og i år forventes 

det, at HD i Finansiel Rådgivning vil blive 

EFPA-akkrediteret. 

En række europæiske lande har allerede certificeringsordninger 

for finansielle rådgivere, og ifølge 

Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet 

og formand for EFPA, er Spanien det af de 12 medlemslande, 

der er længst fremme med certificering. 

”I Spanien bruger det enkelte pengeinstitut certificering 

af rådgiverne som markedsføring i forhold 

til kunderne, hvor man gør opmærksom på, at her 

hos os er der certificerede rådgivere. Men for bankerne 

handler det i høj grad om også at signalere til 

de meget forskellige og private uddannelsesinstitutioner, 

at niveauet på uddannelsen skal være så højt, 

som certificeringen kræver“, forklarer Knud Henning 

Andersen. 

Han understreger dog, at det er op til de enkelte 

medlemslande, om der skal indføres certificeringsordninger 

af rådgivere. EFPA har fokus på den 

uddannelsesmæssige standard, og Knud Henning 

Andersen anslår, at omkring 7.000 bankrådgivere i 

Spanien i dag er certificeret, næstflest er der i Italien. 

”7.000 certificerede rådgivere i Spanien lyder 

ikke af meget, men her skal man tænke på, at spanske 

banker fortsat har langt flere rutineprægede 

jobfunktioner, som ikke har med kunderådgivning at 

gøre, end vi har i Danmark. Det skyldes, at danske 

kunder i langt højere grad benytter sig af netbanker, 

hvor de selv håndterer en række mere rutineprægede 

bankforretninger. Hvis 75 procent af danske 

bankmedarbejdere beskæftiger sig med rådgivning, 

er tallet måske 30 procent i Spanien“, siger EFPA’s 

formand. 

Knud Henning Andersen, som også er ansvarlig 

for Finansrådets uddannelsespolitiske udvalg, mener 

ikke, at certificering af bankrådgivere er krisebestemt 

i EFPA’s medlemslande. 

”Mange steder handler det først og fremmest 

om at sikre, at bankrådgivere har en uddannelse på 

samme høje niveau. Men den problemstilling har vi 

ikke i Danmark, fordi vi har et offentligt uddannelsessystem, 

hvor niveauet er ens, uanset om du 

læser i København eller Holstebro“, siger han. n 


Den svenske model 

Sverige var det fjerde land i verden efter USA, Storbritannien 

og Holland, som indførte certificering af finansielle rådgivere. 

Det skete 1. januar 2001, hvor den svenske børsmæglerforening 

etablerede aktieselskabet SwedSec. 

Siden har de fleste finansielle virksomheder i Sverige tilsluttet 

sig SwedSec, og ved seneste årsskifte var 7.597 finansielle 

rådgivere certificeret. Selv om finanskrisen hidtil har været 

skånsom ved Sverige, steg antallet af certificerede rådgivere i 

løbet af 2009 med 10 procent. 

”Jeg er imponeret af finanssektorens ansvarlighed og tillid 

til SwedSecs selvregulerende funktion”, siger SwedSecs formand, 

Katarina Lidén, i forbindelse med stigningen af certificerede 

finansielle rådgivere, hvilket organisationen ikke på 

forhånd havde forventet. 

Sverige er i modsætning til Danmark ikke en del af EFPAsamarbejdet 

om fælles standarder for de finansielle uddannelser, 

og det finansielle uddannelsessystem i Sverige er en del 

anderledes end det danske med meget forskellige regionale 

uddannelser. 

Jeg har et fint 

uddannelsesniveau 

Inge Madsen har over 20 års erfaring som privatkunderådgiver i Jyske 

Bank, hvor hun i sin tid kom ind via den almindelige finanselevuddannelse. 

”Det vil ikke genere mig at skulle tage en test for at blive certificeret 

som rådgiver, hvis det er det, man politisk ønsker. Men i bund og grund 

mener jeg, at mit uddannelsesniveau er helt fint. Og jeg mener, hver 

bank er ansvarlig for, at de rådgivere, de har ansat i front, også kan yde 

den rådgivning, kunderne kræver”, siger Inge Madsen, der er ansat i 

Jyske Banks Østerbro-afdeling i København. 

Generelt tvivler hun på, om det er nødvendigt at indføre certificering 

af rådgiverne. 

”Hvis politikernes ønske om certificering af rådgivere er baseret på 

historier om dårlig rådgivning i medierne, giver jeg ikke meget for det. 

Man skal ikke lovgive og indføre regler ud fra, hvad medierne sælger 

aviser på”, mener Inge Madsen./CJO 

Den norske model 

1. januar 2009 indførte den norske finanssektor en certificering 

for finansielle rådgivere, AFR (Autorisasjonsordningen for 

Finansielle Rådgivere), som arbejdsgiverforening, fagforening 

og brancheforening står bag. Ordningen indebærer, at såvel 

finansielle rådgivere som deres ledere skal certificeres ved at 

bestå to prøver – en praktisk og en teoretisk. Når begge prøver 

er bestået, får man et personligt certifikat, som man kan 

vælge at bære synligt over for kunderne som bevis på, at man 

er certificeret rådgiver. 

58 procent af de 642 kandidater, som gik op til den første 

teoretiske prøve i forsommeren 2009, dumpede imidlertid. 

Senere på året forbedredes statistikken, så 54 procent bestod 

i første forsøg. Af de 166 finansielle rådgivere, som gik op til 

prøven for anden gang, bestod 69 procent – så der er altså en 

del i den norske ordning, som ikke opnår at blive certificeret. 

Norge er ligesom Sverige heller ikke med i EFPA-samarbejdet 

om fælles standarder for de finansielle uddannelser. 

Certificering 

bekymrer mig ikke 

Thomas Møller Sørensen har fire års erfaring som uddannet rådgiver 

og er i dag privatkunderådgiver med fokus på boligområdet i Eik Bank i 

København. 

”Jeg synes, jeg kan det, jeg skal, for at yde god rådgivning af mine 

kunder. Men omvendt har jeg ikke noget imod, at der indføres en certificeringsordning 

af rådgivere. Hvis det kan være med til at skabe større 

tillid til sektoren, er det helt fint”, siger Thomas Møller Sørensen. 

Personligt bekymrer det ham ikke at skulle bestå en eventuel test eller 

gennemføre et kursus for at opnå certificering. 

”Det har jeg det helt fint med”, understreger han. /CJO 



finansielle 

produkter 

skal være 

mærkevarer 

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen 

vil mærke finansielle produkter, så forbrugere og 

rådgivere kan gennemskue, hvor risikable og 

komplekse de er. Men der er uenighed om, 

hvordan ordningen skal være 

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Territorium 


Vaskemaskiner har energimærker, fødevarer har 

økologimærker, og restauranter har smileyer. Alt 

sammen offentligt kontrollerede mærker, der skal 

give forbrugerne mulighed for at vurdere kvaliteter 

ved de produkter, de køber. Nu tyder alt på, at turen 

kommer til finansielle produkter. Økonomi- og 

erhvervsminister Lene Espersen (efter red. deadline 

er Lene Espersen blevet udenrigsminister og ny 

økonomi- og erhvervsminister er Brian Mikkelsen), 

har taget den store stempelmaskine frem, og i løbet 

af efteråret forventer hun at komme med et forslag 

til en ordning. I øjeblikket er Finanstilsynet i gang 

med at udarbejde et udspil for ministeriet. 

”Nogle mennesker har fået dårlig rådgivning i 

bankerne og har købt uigennemskuelige finansielle 

produkter, der ikke matcher deres økonomi eller 

risikoprofil. Det skal vi undgå i fremtiden – ansvarligheden 

skal derfor tilbage i fokus i den finansielle 

sektor. Med den nye risikomærkning for investeringsprodukter 

sikrer vi, at forbrugerne får klar 

besked om risikoen, når de handler værdipapirer“, 

siger Lene Espersen. 

Det er en idé, der er opbakning til i den finansielle 

sektor, også hos Finansforbundet. 

”Problemet var, at der opstod myriader af produkter, 

hvor man for eksempel spekulerede i forskellen 

mellem den korte og lange rente eller forholdet 

mellem valutaer. Det gjorde det helt umuligt for 

kunderne at gennemskue og desværre også for den 

almindelige rådgiver“, siger næstformand i Finansforbundet 


Han opfordrer til, at der bliver ryddet op i de 

mange komplekse produkter, så markedet bliver 

mere overskueligt, men de tilbageværende skal 

mærkes. Hos Finansrådet er man mere forsigtig. 

”Kunderne skal have en god rådgivning, men vi 

støtter ikke et salgsforbud“, siger underdirektør i 

Finansrådet Søren Gade. 

Ekstern instans skal vurdere 

Pengeinstitutterne, Finansforbundet og Forbrugerrådet 

støtter alle en mærkningsordning. 

Der er to vigtige områder i forhold til ordningen. 

Det ene er, hvordan skalaen skal opbygges, og det 

andet er, hvem der skal bestemme, hvilken mærkning 

et produkt skal have. 

Finansforbundet ønsker en ekstern instans, der 

vurderer produkterne. 

”Det er ledelsen, der bestemmer, hvilke produkter 

et pengeinstitut har på hylderne, men det er 

også dem, der har ansvaret for, at varedeklarationen 

passer. Det har de ikke levet op til“, siger næstformand 


Han peger blandt andet på Finanstilsynet, Forbrugerrådet, 

Finansrådet og Investeringsforeningsrådet 

som mulige medlemmer af en ekstern instans. 

Økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet 

mener, at pengeinstitutterne har haft chancen og 

fejlet. 

”Den vigtigste pointe overhovedet er, at det ikke 

er bankerne selv, der bestemmer, hvor de enkelte 

produkter skal placeres. Det er allerede gået galt i 

masser af investeringsforeninger, hvor beskrivelsen 

har vist sig at være forkert, når bankerne har placeret 

produktet“, siger Carsten Holdum. 

Det gælder for eksempel de kontroversielle 

Scandinotes, hvor rådgivere i god tro har fortalt 

kunder, at det var en sikker investering med lav 

risiko. 

”De fleste kunder vil kun have lav risiko. Man har 

altid været tilbøjelig til at underdrive risikoen ved sit 

produkt. Det er ligesom med biograffilm, hvor 

nøgenscener sælger billetter, men på grund af den 

eksterne kontrol må man luge ud i dem, hvis filmen 

skal være godkendt som familiefilm“, siger Carsten 

Holdum. 

Søren Gade fra Finansrådet afventer Finanstilsynets 

udspil. Han fortæller, at Finansrådet ikke har 

taget endelig stilling, men han er ikke afvisende over 

for tanken om en ekstern instans og peger på Finanstilsynet 

som en mulighed. 

En simpel løsning 

En mærkningsordning skal ikke bare være troværdig, 

men også være forståelig både for rådgiveren 

og kunden. Derfor er der et behov for et system, 

der på den ene side fortæller nok om produktet og 

på den anden er lettilgængelig. Lene Espersen lægger 

op til en ordning med kun tre eller fire kategorier, 

hvor risiko og kompleksitet regnes sammen i et 

tal. Men det er spørgsmålet, om en sådan løsning er 

tilstrækkelig. 

Hvordan en skala præcis skal være, mener 

Michael Budolfsen er et politisk spørgsmål, men han 

er bekymret for, at tre til fire kasser er for simpel en 

model. Samme bekymring har Forbrugerrådet. 

”Vi har en bekymring om, at en endimensionel 

model med tre kasser kan blive for simpel. Men jeg 

tror, at alle er enige i, at slutresultatet skal være 

simpelt“, fortæller Carsten Holdum og fortsætter: 

”Det er vigtigt både at vise risikoforholdene og 

kompleksiteten. Jeg tror, at det vil blive svært at 

smelte de to ting sammen i et tal“. 

Værktøj for rådgivere 

Mærkningen af finansielle produkter vil også hjælpe 

rådgiverne og være et sikkert værktøj. 

”Med en ekstern mærkning af produkterne kan 

rådgiveren være sikker på at kunne stole på den. Så 

skal rådgiveren ikke spekulere på, om mærkningen 

er korrekt“, siger Michael Budolfsen. 

Det vil ifølge ham betyde, at rådgiverne kan 

fokusere på deres egentlige opgave. 

”Målet er også at pille meget af teknikdiskussionen 

væk. Så kan rådgiveren fokusere på at matche 

varedeklarationen, hvor risiko og kompleksitet 

fremgår, med kundens ønsker“, forklarer Michael 

Budolfsen. 

Samme holdning har de hos Forbrugerrådet. 

”Bankrådgiverne skal ikke agere som eksperter i, 

hvordan produkterne fungerer, hvad de indeholder, 

og hvilke risikomomenter der er. De skal få det til at 

spille godt sammen med de enkelte kunders planer 

og liv“, siger Carsten Holdum.n 


globalt 

”Den vigtigste finansielle 

innovation, jeg har set i 20 år, 

er kontantautomaten. I det 

mindste modvirker den for 

mange besøg i banken“ 

Paul Volker, chef for FED fra 1979 til 1987 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel 

euroens svanesang 

Næppe. Men ikke bare Grækenland, også Spanien, 

Italien, Irland og Portugal har så store problemer, 

at de tilsammen underminerer euroens 

troværdighed. Flere økonomer betegner uroen 

som valutasamarbejdets hidtil største krise. De 

gennemsnitlige offentlige underskud er på syv 

procent af bruttonationalproduktet, gældsbyrden 

er steget med 20 procentpoint på to år, og 

der er 23 millioner arbejdsløse i EU – et niveau, 

man ikke har set siden begyndelsen af 1990. 

Den internationale finanskrise har i realiteten 

bombet europæisk økonomi 20 år tilbage. 

Men ifølge Claus Vastrup, professor og ekspert 

i pengepolitik, har finanskrisen i almindelighed 

ramt lande uden for eurozonen hårdere 

end lande inden for. Forklaringen er, at lande inden 

for eurozonen har kunnet holde til større 

offentlige underskud, fordi de har været en del 

af et stærkere valutafællesskab. Under krisen 

har EU lempet de såkaldte konvergenskrav om 

grænser for underskud. De, der står udenfor, 

har modsat været tvunget til at være mere 

forsigtige. 

hackere hugger kvoter 

Svindlerne finder hele tiden nye veje til hurtige 

penge. Et nyt lukrativt marked er den europæiske 

handel med CO 2 -kvoter. Se side 40. 

Hvert år får virksomheder sat deres tildelte 

kvoter ind på en CO 2 -konto hos en offentlig 

myndighed. I løbet af året kan de handle med 

kvoterne. Hvis for eksempel en virksomhed 

vurderer, at kvoterne vil falde i pris, kan virksomheden 

sælge dem nu og satse på at købe 

igen senere, hvis den ikke kan holde sit CO 2 - 

udslip under den mængde, den har fået tildelt 

kvoter til. 

I januar foretog hackere et stort angreb på 

europæiske kvotekonti. Tusinde europæiske 

kvotekontoindehavere fik en mail om, at der på 

grund af et internetangreb på emissionshandelssystemet 

skulle laves et nyt sikkerhedssystem. 

Derfor skulle de oplyse deres adgangskoder, 

hvilket en del gjorde. I Tyskland gik for 

eksempel syv store virksomheder i fælden, 

fortæller ugemagasinet Spiegel. Lynhurtigt 

blev deres konti drænet for 250.000 kvoter til 

en samlet værdi af cirka tre millioner euro. 

Kvoterne har efterfølgende skiftet ejere 

mange gange, og de bedragede virksomheder 

skal ikke regne med at se deres kvoter igen. 

syndsbekendelser i davos 

Mange bankfolk dukkede op på det årlige topmøde 

for verdens økonomiske elite i Davos. 

Også chefen for Deutsche Bank, Joseph Ackermann. 

”Sjældent har så få ødelagt så meget for så 

mange”, sagde han. Med så få mente han, ifølge 

ugemagasinet Times udsendte korrespondent 

finansielle institutioner, der gik fallit eller måtte 

reddes. Med så mange mente han ikke, som 

man måske kunne tro, skatteydere, dem der har 

mistet deres arbejde eller deres hus. Nej, Ackermann 

ynkede de bankfolk, hvis ry uretfærdigt 

var blevet besudlet. Og mange gange måtte 

Times’ fortørnede korrespondent lægge øre til 

syndsbekendelser a la: ”Ja, vi forstår, at folk er 

vrede. Vi anerkender, at noget gik galt i det 

globale finansielle system. Vi forstår, at der må 

ses på reguleringer med friske øjne. Vi har fattet 

det”. 

Men Times’ korrespondent tvivler på, at det 

er tilfældet. ”Off the record” var talen mere om 

urimelig populisme. Både når det kom til vurderingen 

af Sarkozys udfald mod bonusordninger 

og Barack Obamas foreslåede adskillelse af den 

”nyttige” bankdrift fra ”kasino-forretningerne“. 


globalt 

kedelige canada 

I USA er det en yndet sport at gøre grin med naboerne nord for grænsen. ”Gab, Canada“ 

er omkvædet. Men nu har piben fået en anden lyd. Canada er nemlig det eneste G7- 

land, der ikke har været nødt til at punge ud med statsstøtte til konkurstruede banker 

Hvad er Canadas hemmelighed, spørger Financial 

Times. Og kommer frem til, at der er både 

kulturelle og administrative forklaringer på, 

hvordan Canada, som det eneste G7-land, ikke 

har været nødt til at punge ud med statsstøtte 

til konkursramte banker. En kilde bliver citeret 

for, at canadierne er kedelige, men på den gode 

måde. De er mere interesserede i statusopgørelser 

end af sus og dus. 

Chefredaktøren for Bloomberg News, Matt 

Winkler, siger: ”De er mere som hobitter. De er 

bare ikke så griske som amerikanere“, og lederen 

af Rotman School of Business ved Torontos 

universitet tilføjer: ”Vi er for fred, orden og god 

ledelse. De (amerikanerne) jagter efter lykke“. 

Selvfølgelig har Canada også fostret sine 

orker, og kulturen kan ikke forklare alt. Når incitamenter 

ændres, kan kulturen lynhurtigt 

vende. 

Se for eksempel på Rusland, skriver Financial 

Times: ”For 20 år siden var det forbudt at 

sælge et par cowboybukser. Nu er det et af 

planetens mest aggressivt kapitalistiske lande“. 

Derfor hælder avisen trods alt mest til, at det 

er den canadiske regulering af sektoren, der 

har den væsentligste andel i, at landet er 

sluppet for de finansielle og økonomiske katastrofer. 

Landets finanstilsyn ledes af en kvinde, Julie 

Dickson. Det kan man så tillægge betydning 

efter temperament. Hun er overbevist om, at 

det er regler og ikke individer, der er årsag til 

sektorens velbefindende. Og de er skrappe i 

Canada. Både hvad angår kernekapital, kapitalens 

kvalitet, regler for gearing og risikostyring. 

Men det handler også om, hvordan reglerne 

bliver effektueret. 

”Vi har ikke bare en række punkter, der skal 

hakkes af. Vi vil have alt at vide”. Og hun nærer 

særlig foragt for en legalistisk tilgang, hvor 

advokater gransker loven og finder smutveje. 

Princippet er den rette samtale, og at man 

har styr på, hvilke risici man løber. Ifølge en 

canadisk bankdirektør er budskabet i USA, at 

det er dit ansvar at følge reglerne, mens det 

i Canada er at drive virksomheden ordentligt. 

Den næste gåde for den engelske finans - 

avis er, hvordan Canada kunne undgå at blive 

del tager i konkurrencen mod ”bunden“, mod 

”regulation-light”. 

En forklaring er, at Paul Martin på sin første 

dag som Canadas finansminister i 1993 på sit 

skrivebord fik en sag om et forsikringsselskab 

i problemer. Det gav ham en forskrækkelse, og 

han besluttede sig for, at en af hans væsentligste 

opgaver var at sørge for, at det aldrig 

skete igen. 

”Jeg vidste, som alle andre, der har læst lidt 

historie, at der ville komme en bankkrise. Jeg 

ville bare være forbandet sikker på, at krisen 

ikke kom i Canada, når den kom. Og holdningen 

i finansministeriet blev: Vi er dem, der regulerer. 

Vores job er at fortælle jer, hvad I må, og 

ikke at hjælpe jer med at vokse. Og der var 

ingen interesse for at deltage i den konkurrence, 

som handlede om at blive den mest 

attraktive havn for global kapital, som i høj grad 

foregik mellem New York og London“. /ET 


personlig udvikling 

Vi har lært 

at spise bedre 

Martin Lundorph Rasmussen og René Lennart Madsen er begejstrede for at have deltaget 

i Finansforbundets weekendkursus ”Spis sundt uden at lave mad”, der giver inspiration til, 

hvordan man med små ændringer af madvanerne kan blive sundere og lettere 


Foto: Heidi Lundsgaard 

Hvor tit spiser du og kollegerne frokost i tavshed, hvor I ikke 

veksler et ord med hinanden, men blot koncentrerer jer om 

at smage maden, tage en bid ad gangen og tygge den helt 

færdigt, før I tager den næste? 

Mindful spisning kaldes fænomenet. Det er ikke spor svært 

at praktisere, man skal blot ændre sin vane med, hvordan man 

spiser, og resultatet skulle være, at man både får en meget 

større smagsoplevelse og en tidligere mæthedsfornemmelse, 

som gør, at man spiser mindre end normalt. 

På Finansforbundets Styrk dig selv-kursus ”Spis sundt uden 

at lave mad“ i weekenden 5.-7. februar i Odense stiftede 20 

medlemmer bekendtskab med fænomenet. 

”Det var meget mærkeligt at spise frokost i tavshed, især 

når man var på et kursus med andre mennesker, som man 

normalt vil smalltalke med over maden. Men man nyder 

maden på en anden måde, fordi der er fuld fokus på nuet, hvor 

man spiser“, siger Martin Lundorph Rasmussen, der til daglig 

er sektionsleder i Security Services i Danske Bank i København. 

”Normalt drikker jeg et par flasker vand eller danskvand til 

frokost, men her havde jeg ikke engang drukket en halv flaske, 

før jeg var mæt. Selv om det er en lille ændring af ens spisevaner, 

gør det en stor forskel“, siger René Lennart Madsen, 

der til daglig er direktør for Spar Nord Bank i Esbjerg. 

De små skridt tæller 

Begge er meget tilfredse med at have deltaget i kurset, som 

de blev opmærksomme på, da de læste forbundets Styrk dig 

selv-katalog i november 2009. 

”Jeg føler ikke selv, jeg er overvægtig, men en gang imellem 

trænger man til at leve lidt sundere. For eksempel drikker 

jeg meget cola, men her blev jeg bevidst om, at det på et år 

kan have en ret stor virkning, hvis jeg går over til cola light. 

Eller hvis man spiser fuldkornspasta i stedet for almindelig 

pasta. Det kan give mærkbare resultater over et helt år, og 

man udpiner ikke sin krop på samme måde, som hvis man vil 

tabe sig meget på kort tid“, fortæller Martin. 

Filosofien bag ”Spis sundt uden at lave mad“, som cand. 

scient. i human ernæring Per Brændgaard er instruktør på, 

er, at man med en række små skridt kan få et sundere forhold 

til mad og krop. 

René har allerede lagt sine spisevaner om. 

”Jeg er på kurset blevet meget mere bevidst om kun at 

spise, når jeg er sulten. I dag spiste jeg for eksempel først 

morgenmad klokken 10.15, selv om jeg mødte på arbejde 

klokken 6. Og hvor jeg tidligere flere gang om dagen har slugt 

et æble i få bidder, kan jeg nu få en mæthedsfornemmelse 


‹ Martin Lundorph Rasmussen: ”Det var meget 

mærkeligt at spise frokost i tavshed. Men man 

nyder maden på en anden måde, fordi der er fuld 

fokus på nuet, hvor man spiser” 

‹‹ René Lennart Madsen: ”Jeg er på kurset blevet 

meget mere bevidst om kun at spise, når jeg er 

sulten” 

af et halvt æble, som jeg spiser langsomt og nyder duften 

af”, siger han. 

På kurset gennemførte deltagerne også en meditationsøvelse 

med vægt på, hvordan åndedrættet påvirker din krop 

og bevidsthed. Den er René også begejstret for. 

”Jeg tror, jeg vil bruge det, når jeg i løbet af dagen skal 

omstille mig fra en sag til en anden“, siger han. 

Kurser er et tilløbsstykke 

”Spis sundt uden at lave mad” er et ud af mere end 20 kurser, 

du kan vælge imellem i Finansforbundets Styrk dig selv-kursuskatalog, 

som udkommer to gange om året i maj og 

november. Kodeordene for kurserne er inspiration og personlig 

udvikling, og de er mildt sagt et kæmpe tilløbsstykke. I 

november 2009 var der således 2.500 ansøgere til de i alt 

800 pladser. Har du ikke prøvet et Styrk dig selv-kursus 

endnu, har du dog gode chancer for at komme med på det 

kursus, du tilmelder dig. Der er nemlig mange ansøgere, som 

går igen, hver gang et nyt kursuskatalog kommer på gaden, 

og ansøgere, som ikke tidligere har været af sted på kursus, 

får plads før gengangere. 

Finansforbundet bruger otte millioner kroner om året på 

at udbyde Styrk dig selv-kurserne, og dette tilskud er med 

til at holde deltagerbetalingen nede på beskedne 500 kroner 

for en weekend (typisk fredag aften til søndag eftermiddag). 

Et beløb, som en del virksomheder faktisk vælger at betale 

for deres ansatte. Endagskurser koster det halve. 

Næste Styrk dig selv-katalog udkommer fredag den 7. 

maj – det distribueres sammen med Magasinet Finans. Du 

kan også samme dag klikke dig ind på finansforbundet.dk 

under Kurser & Karriere og vælge det eller de kurser, du har 

lyst til at tilmelde dig. n 


klima 

CO 2 -kvoter er ved at være en fast bestanddel af 

varesortimentet i de store bankers handelsafdelinger. 

Om de er det rette middel til at mindske den globale 

opvarmning, er stadig et åbent spørgsmål 

køb og salg 

af varm luft 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Illustration Datagraf 


For dealer i Danske Markets Martin Vorgod er handlen 

med CO 2 -kvoter først og fremmest rationelt 

købmandskab renset for ideologi. Hvis den afledte 

effekt af kvotesalget er med til at gøre verden til et 

bedre sted at være, er det fint, men han opfatter sig 

selv som handelsmand og ikke som klodens redningsmand. 

Ikke desto mindre synes han, at kvoterne 

er så interessante, at han har skrevet flere 

artikler om emnet. 

”Det er et nyt marked, som hurtigt er blevet en 

succes. På den ene side er CO 2 -markedet skabt som 

efter en lærebog i økonomi for førsteårsstuderende. 

På den anden side er det et marked fuldt af politik 

og derfor fuldt af jokere“, siger Martin Vorgod. 

Det tog sin begyndelse i 1997 med ratificeringen 

af Kyoto-aftalen, som pålagde de underskrivende 

industrilande på fem år fra 2008 til 2012 at reducere 

deres CO 2 -udslip (og faktisk også fem andre 

gasarter) med fem procent i forhold til udledningen i 

1990. EU satte målet lidt højere: otte procent ville 

verdens rigeste sammenslutning af lande reducere 

med i den samme periode. 

Cap and trade 

For at nå målet valgte man i 2003 at indføre et ”cap 

and trade“-system. Et system, der lægger et loft 

over udslippet (cap) ved at udstede CO 2 -kvoter i 

underkanten af det faktiske udslip og tilføre en 

fleksibilitet og en prissætning for kvoterne ved at 

gøre det muligt at handle med dem virksomhederne 

indbyrdes (trade). Lærebogens første dogme om 

udbud og efterspørgsel kom i spil. 

Tanken er, at virksomheder, der nemt og billigt kan 

nedbringe deres CO 2 -udledning, vil gøre det. De får 

så overskydende kvoter, de kan sælge på markedet 

og på den måde skaffe en ekstra indtægt. Virksomheder, 

for hvem det er dyrt at reducere, kan så 

omvendt købe CO 2 -kvoter på markedet. På den 

måde får man mest reduktion for pengene, er tanken. 

Indtil videre er det kun virksomheder inden for 

meget energikrævende sektorer, der er omfattet af 

systemet. Det er for eksempel elværker og raffinaderier 

og virksomheder, der producerer cement, 

glas, kemikalier, jern og stål. I alt omkring 13.000 

europæiske virksomheder er omfattet. 

”Der er stadig store ’CO 2 -syndere’, der ikke er 

omfattet. Man er startet med de sektorer, der er 


klima 

Af Xxxxxxxx 

Tegning: Xxx 

lette at kvantificere, måle og kontrollere. Men hele 

transportområdet, landbruget og privatpersoner er 

ikke med. For mig er det svært at vurdere, om det er 

den mest effektive måde at redde verden på, men 

det er smukt, hvis det fungerer“, siger Martin Vorgod. 

Knap halvdelen på kvoter 

Bloomberg Research skønnede i 2007, at de valgte 

sektorer var ansvarlige for omkring 45 procent af 

EU’s samlede CO 2 -udslip, hvilket svarer til 2,2 milliarder 

tons. 

I løbet af det, EU har udnævnt som fase III 

(2013-2020) i CO 2 -programmet, skal flere sektorer, 

blandt andet luftfart, omfattes, og systemet 

med at tildele gratis kvoter skal gradvist afløses af, 

at kvoterne udbydes i auktion. 

En af de faktorer, der stadig gør det til et åbent 

spørgsmål, om kvoterne er den mest effektive 

måde at begrænse drivhuseffekten på, er, at priserne 

på kvoterne har svinget voldsomt. 

I fase I (2005-2007), som var en forsøgsperiode, 

røg prisen helt i bund, fordi der simpelt hen var 

uddelt for mange kvoter, som man ydermere ikke 

kunne overføre til fase II. I fase II (2008-2012) har 

priserne ligget meget mere stabilt, men har alligevel 

været udsat for markante udsving. 

Den væsentligste forklaring er den økonomiske 

krise, der har reduceret produktionen og dermed 

også CO 2 -udslippet. Alene på den konto blev udslippet 

reduceret med fem procent fra 2007 til 2008. 

Faldet skete udelukkende i andet halvår af 2008, 

hvor CO 2 -prisen faldt med næsten 60 procent. TiI 

juni 2008 toppede prisen på en kvote med en pris 

på mere end 29 euro. I februar 2009 var den nede 

på ni euro. Umiddelbart efter det skuffende Københavner-topmøde, 

hvor det ikke lykkedes at blive 

enige om faste og forpligtende reduktioner af CO 2 - 

udslippet, faldt prisen med omkring otte procent. 

”Ud over at den faldende økonomiske aktivitet har 

haft en helt konkret indflydelse på udslippet og dermed 

på prisen af CO 2 -kvoter, er der også den frygt, 

at hele handlen kan kollapse, fordi de deltagende 

lande simpelt hen vil løbe fra deres forpligtelser. 

Reelt er det jo en beskatning af virksomhederne, og 

det kan være svært for den arbejdsløse stålarbejder 

i Ruhr-distriktet at forstå og acceptere, at han 

mister jobbet, hvis producenter i Kina og Brazilien 

arbejder videre uden at være belastet af afgift på sit 

CO 2 -udslip”. 

Men når det er sagt, vil Martin Vorgod alligevel 

betegne handlen som en succes. 

Handlen er reelt kun et par år gammel, men den 

daglige handelsvolumen er allerede oppe på 171 

millioner dollar. Dermed er omsætningen mange 

gange større end på nogle af de produkter, Martin 

Vorgod i øvrigt handler med som for eksempel 

hvede- og stål-kontrakter. Der er dog stadig langt 

op til mængderne af de virkeligt tunge varer, som 

ryger over dealernes borde: råolie-, guld-, kobberog 

aluminiumkontrakter. De er til gengæld globale, 

hvor CO 2 -kvoterne primært er et europæisk produkt. 

Det giver også optimismen et løft, at flere og 

flere private virksomheder frivilligt, som led i deres 

CSR-politik, arbejder på at eliminere deres CO 2 - 

udslip og på den konto køber CO 2 -kvoter. Det gør 

for eksempel amerikanske Wallmart og Nike. For 

ikke at tale om mange mindre aktører som eksempelvis 

Danske Bank selv og Nordea. 

Indtil videre er kvotehandlen kun for erhvervskunder. 

Prisudsvingene er alt for voldsomme til, at 

CO 2 -kvoter er noget, Martin Vorgod ville sælge til 

privatkunder. 

Det, der for alvor kan give handlen et skub, er, 

hvis det lykkes for præsident Obama at presse 

en ”cap and trade“-lov gennem det amerikanske 

senat. n 

Sådan foregår det 

Konkret har cirka 13.000 europæiske virksomheder 

fået sat en øvre grænse for deres CO 2 - 

udledninger. Udledningen op til den tildelte 

grænse er indtil videre gratis. De tildelte kvoter 

sættes ind på virksomhedernes CO 2 -konti per 

28. februar. 

Senest den 31. marts skal virksomheden oplyse, 

hvor meget CO 2 de udledte sidste år. Herfra har 

de en måned til at bringe deres konto i balance, 

hvis de har lukket for meget ud. 

Det kan de gøre ved at købe et antal EUA’er 

(European Union Allowance), der svarer til deres 

overskudsudslip. 

Til en vis grad kan de også dække deres underskud 

ved at købe CER-enheder (Certified Emission 

Reduction). De kommer i stand ved, at lande, 

der har skrevet under på Kyoto-aftalen, 

hjælper andre lande med CO 2 -besparende projekter. 

Projekterne skal godkendes af et særligt 

FN-udvalg. 

Virksomheder, der har EUA’er i overskud, kan 

tilsvarende sælge dem, eller de kan gemme 

deres overskydende kvoter til næste år. 

Har man ikke bragt udslippet i overensstemmelse 

med de kvoter, man har fået eller købt, får 

man en bøde. 

I Danmark er det Energistyrelsen, der uddeler 

kvoter og administrerer CO 2 -konti. 


ankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

”Illustration of the Closing of New York Banks, 1857 

Original caption: Closing the Banks in New York City, October 14, 1857“ 

En bankpakke anno 1857 

En august måned brød en finanskrise ud i Nordamerika, og hurtigt føg 

den som en hvirvelvind hen over Europa. Det lyder som begyndelsen 

til Finanskrisen anno 2008, men årstallet er 1857 

Egentlig begyndte hele affæren i det sydlige Rusland, hvor 

Krimkrigen foldede sig ud fra 1853 til 1856 med Rusland, 

Frankrig og England som involverede parter. Krigen forhindrede 

russisk korn i at nå de vesteuropæiske markeder, hvilket medvirkede 

til en udpræget højkonjunktur her, som samtidig blev 

båret frem af en omfattende (letsindig) kreditudvidelse fra 

blandt andet store hamborgske handelshuse. Krigens afslutning 

betød en normalisering af den russiske korneksport via nylagte 

jernbaner gennem Europa, og da sommeren 1857 velsignede 

de europæiske bønder med en ekstraordinær stor høst, faldt 

priserne på korn drastisk med likviditetskrise til følge. 

Helt præcist satte krisen ind i august måned 1857 i Nordamerika. 

Den spredte sig hurtigt til Europa og ankom til England 

i oktober. I begyndelsen af november blev Hamborg ramt, samtidig 

Stockholm, og i slutningen af november mærkedes de 

første krisetegn i Danmark. Pengekrisen, som man kaldte den, 

ramte med særlig voldsomhed handelsbyen Hamborg, som 

Danmark, og især Jylland, havde tætte økonomiske forbindelser 

til. 

Hamborg kaldtes populært Jyllands hovedstad. Storbyens 

handelshuse fungerede som kreditorer for en stor del af den 

handelsvirksomhed, der foretoges af jyske kornkøbmænd, som 

opkøbte korn i nærområderne, udskibede det i fjordhavnene 

og solgte det til det meste af Nordeuropa. Under 1850’ernes 

højkonjunktur var kredit let at opnå i Hamborg for de danske 

købmænd. Da uvejret så pludselig brød ud i slutningen af 1857, 

vendte handelshusene i Hamborg på en tallerken og krævede 

alle udlån tilbagebetalt straks. Panikken bredte sig som en 

løbeild blandt de danske storkøbmænd. 

Panik var der også i nogle enkelte sparekasser og banker, men 

særligt i Nationalbanken. På dette tidspunkt var det øvrige 

bankvæsen kun i sin ganske vorden, og Nationalbanken fungerede 

i praksis også som kreditor til erhvervslivet. Og banken var 

redet med på en bølge af optimisme under højkonjunkturen og 

havde engageret sig lige rigeligt i visse foretagender. Nu med 

store tab og en harmfuld omverden til følge. 

I Jylland stod man på kanten af afgrunden, da det hamborgske 

handelshus Pontoppidan måtte gå i betalingsstandsning, 

hvorved landsdelens primære kreditor var tvunget i knæ. Regeringen 

i København var tvunget til at gribe ind, og meget hurtigt 

sattes et forhandlingsapparat i gang mellem Hamborg og 

København. Man talte om, at ”det halve Jylland vil gå fallit“, 

hvis man ikke fandt en løsning. 

Helt usædvanligt trådte den danske statskasse til og ydede 

direkte økonomisk hjælp til handelshuset Pontoppidan. Staten 

sammenstrikkede desuden, hvad man i dag vil kalde en bankpakke. 

Nationalbanken fik stillet et beløb på tre millioner rigsdaler 

til rådighed, så bankens udlånsvirksomhed kunne fortsætte, 

og man oprettede en midlertidig ”Laanekasse for 

Kongeriget“, så nødlidende, men under normale omstændigheder 

velfun gerende, firmaer kunne klare sig gennem krisen. 

Statens og offentlighedens tillid til Nationalbanken havde dog 

lidt noget af et knæk, hvorfor der placeredes en person fra staten 

i Nationalbankens bestyrelse til at sikre, at statens betroede 

midler blev anvendt forsvarligt. 

Kastanjerne blev således raget ud af ilden for denne gang. 

Senere kom nye højkonjunkturer, nye kriser og nye statslige 

indgreb til. n 


spørgehjørnet 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at 

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der 

vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Ansættelse i konkurrerende 

virksomhed i 

fritstillingsperiode 

Jeg er blevet opsagt og fritstillet fra mit 

arbejde. Det er jeg naturligvis ærgerlig over, 

men er efterhånden ved at være klar til at 

søge nye græsgange. I den forbindelse er jeg 

blevet gjort opmærksom på, at der i min opsigelse 

står, at jeg ikke må søge ansættelse i 

konkurrerende virksomhed. Det forstår jeg 

simpelthen ikke! Jeg har ikke skrevet under på 

en konkurrenceklausul, så der kan da ikke 

være nogen begrænsninger af den slags? Kan 

I hjælpe? 

Venlig hilsen 

Orla Klausen 

Svar 

Når man er fritstillet i en opsigelsesperiode, 

gælder en loyalitetsforpligtelse, som blandt 

andet indebærer, at man ikke må tage arbejde 

i konkurrerende virksomhed i fritstillingsperioden. 

Loyalitetsforpligtelsen gælder indtil 

udløbet af opsigelsesvarslet. Det betyder, at 

man kan konkurrere efter udløbet af opsigelsesvarslet, 

hvis man – som i dit tilfælde – ikke 

har underskrevet en konkurrenceklausul (som 

i øvrigt først begynder at løbe fra udløbet af 

et opsigelsesvarsel). Du vil altså kunne tage 

ansættelse i en konkurrerende virksomhed 

efter udløbet af dit opsigelsesvarsel, men ikke 

i selve opsigelsesvarslet. 

Efter udløbet af opsigelsesvarslet vil du være 

omfattet af markedsføringslovens regler. 

Disse gælder, uanset om du har underskrevet 

konkurrenceklausuler eller ej. Markedsføringslovens 

regler skal blandt andet sikre fair 

konkurrence og indebærer, at du ikke må 

viderebringe eller udnytte erhvervshemmeligheder 

(herunder for eksempel fortrolige 

oplysninger om kunder med videre), som du 

måtte være blevet bekendt med i et tidligere 

ansættelsesforhold. Vi anbefaler, at man kontakter 

Team Rådgivning i Finansforbundet, 

hvis man er i tvivl om omfanget og betydningen 

af markedsføringslovens regler. 

Venlig hilsen 

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent 

Udbetaling af feriepenge 

efter fratrædelse 

Jeg har været sygemeldt i en lang periode og 

er nu fratrådt min stilling. Jeg har fået et 

feriebevis på 25 dages ferie. Så mange dage 

tror jeg ikke, jeg kan nå at holde inden 1. maj, 

og derfor vil jeg spørge, om der ikke er noget 

med, at man kan få udbetalt dem. 

Venlig hilsen 

June Holm Pedersen 

Svar 

Jo, det er rigtigt, at du kan få nogle af feriepengene 

udbetalt, når du har haft en feriehindring 

som for eksempel sygdom. 

Hvis du ikke har kunnet holde din hovedferie 

(3 uger) inden 30. september på grund 

af sygdom, kan du få feriepenge for 15 dage 

udbetalt. For at få alle feriepengene udbetalt 

skal feriehindringen have varet hele ferieåret 

– frem til 1. maj. 

Venlig hilsen 

Karen Bay, faglig konsulent 

Barsel, når kun den ene 

forælder er omfattet 

af dansk lovgivning 

Jeg har et lidt anderledes spørgsmål. Jeg har 

en kone, der er colombiansk statsborger. Lige 

nu bor jeg i Danmark, og min kone i Colombia, 

da jeg arbejder i Danmark, og min kone er ved 

at færdiggøre sin uddannelse i Colombia. 

Hvilke rettigheder vil jeg have, hvis min 

kone bliver gravid og føder vores barn i 

Colombia? Det kunne jeg faktisk godt tænke 

mig at høre mere om. Hun er jo ikke omfattet 

af de danske love, men barnet vil jo være mit. 

Venlig hilsen 

Peter Nielsen 


spørgehjørnet 

Bente Knudsbøl, 

socialrådgiver 

Svar 

Hvis du opfylder beskæftigelseskravet om 13 

ugers tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark 

og mindst 120 timers arbejde i denne 

periode (hovedregel), og det kun er dig, der er 

omfattet af den danske lovgivning, vil det 

efter vejledning om barselsreglerne forholde 

sig således: 

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, 

der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har 

barnet boende hos sig, har denne ret til barselsdagpenge 

under forældreorlov i 16 uger. 

Det vil typisk være tilfældet, når faderen bor 

her i landet, og moderen bor i udlandet med 

barnet. Retten til barselsdagpenge vil i disse 

tilfælde være betinget af, at orloven tilbringes 

sammen med barnet.(Uddrag fra punkt 

2.2.2.3.2 i vejledningen.). 

Efter Standardoverenskomsten vil du 

kunne få orlov med løn i op til 12 af ugerne, 

hvis de placeres i perioden uge 15-60 efter 

fødslen. Det skal varsles senest fire uger efter 

fødslen. Forudsætningen for lønnen er, at du 

er dagpengeberettiget, og arbejdsgiver kan få 

refusion fra kommunen. 

Den mandlige medarbejder har endvidere 

ret til fire ugers (fædre)orlov med fuld løn 

inden for de første 14 uger, igen under forudsætning 

af, at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion. 

Skal varsles senest fire uger før 

forventet fødsel. 

For dit vedkommende ville det derfor 

kunne lade sig gøre at holde orlov med løn fra 

uge 11 efter barnets fødsel og 16 uger frem. 

Med hensyn til barselsdagpenge i den givne 

situation vil jeg anbefale dig at få det bekræftet 

i din bopælskommune eller i Pensionsstyrelsen. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl, socialrådgiver 

Rikke Agervig Helles, 

juridisk konsulent 


a jour 

meddelelser 

nyheder 

servicetilbud 

Nye medlemmer af 

hovedbestyrelsen 

Ib René Holm er tiltrådt i hovedbestyrelsen for Danske Kreds i stedet 

for Steen Lund Olsen, der overtager næstformandsposten i Danske 

Kreds efter Solveig Ørteby, som er blevet ny næstformand i Finansforbundet. 

Carsten H. Nielsen fra SEB Pension er tiltrådt i hovedbestyrelsen 

for Assurandørkredsen i stedet for Peter Mollerup, der har fået job 

som forhandlingschef ved TrygVesta. 

Charter skal ud i 

virksomhederne 

Hovedbestyrelsen i Finansforbundet vedtog på sit 

møde den 9. februar 2010 anden fase af projektet 

”Charter for flere kvinder i ledelse”. Hvor første fase 

i øjeblikket er i gang med initiativer internt i forbundet, 

er formålet med fase II at markedsføre ”Charter 

for flere kvinder i ledelse“ over for sektorens virksomheder. 

I den finansielle sektor er kun en fjerdedel af alle 

ledere kvinder. Finansforbundet vil gerne sætte 

fokus på, at hele talentmassen – og dermed også 

kvinders potentialer – i højere grad bør udnyttes. 

Der planlægges derfor en række arrangementer, en 

kampagne i medierne, og der udarbejdes informationsmateriale. 

Ambitionen er at sætte en stærk 

dagsorden over for sektoren og at engagere også 

kredse og tillidsmænd i at sætte temaet på dagsordenen 

lokalt. 

Læs mere om Charteret på: 

www.kvinderiledelse.dk/charter 

Jubilæumsfonden for 

sønderjyske bankfolk 

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse 

af funktionærer, der er ansat i banker med 

hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af 

Finansforbundet i mindst tre år. 

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen 

uddele portioner på maks. kr. 5.000,00 til en enkelt 

ansøger og maks. uddele kr. 15.000,00 pr. år. 

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger 

indsendes til: 

Erik Jepsen 

Sydbank Kreds 

Kirkeplads 2 

6200 Aabenraa 

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde 

senest den 10. juni 2010. 

Legatbestyrelsen 

Overvældende interesse 

for ny arbejdsmiljølov 

Den 1. oktober 2010 træder en ny arbejdsmiljølov i 

kraft. Det får betydning for hele organiseringen af 

arbejdsmiljøarbejdet og dermed sikkerhedsorganisationen. 

Eftersom loven endnu ikke er færdigbehandlet 

og vedtaget i Folketinget, kender vi i skrivende 

stund ikke det endelige indhold. Men 

Finansforbundet ønsker at være på forkant med 

udviklingen og har derfor arrangeret en arbejdsmiljøtemadag 

den 5. maj i København og den 25. maj i 

Vejle, hvor FTF og Arbejdstilsynet vil være repræsenteret 

og fortælle om lovens indhold og konsekvenser. 

Allerede nu har der været en overvældende 

tilslutning til dagen i København, og Finansforbundet 

forsøger at finde et endnu større lokale, så alle 

tilmeldte og eventuelt flere kan komme med. Men 

der er stadig ledige pladser i Vejle, så er man ihærdig 

nok, kan man køre en tur over vandet. 


på vej mod ligeløn 

indsats mod sygefravær 

Løngabet mellem mænd og kvinder er stort i den finansielle sektor, og desværre er der ikke 

udsigt til, at det forsvinder af sig selv. Kønsopdelte lønstatistikker udarbejdes i langt de fleste 

af sektorens virksomheder, men statistikker og redegørelser løser ikke problemet alene. Nu 

hjælper en ligelønsguide dig til at gøre noget ved problemet i din virksomhed. 

Sektorens kvinder tjener i gennemsnit 21 procent mindre end mænd. En del af denne overordnede 

lønforskel skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder og mænd arbejder i 

forskellige jobfunktioner. 

I nogle jobfunktioner er der næsten ingen lønforskelle mellem kønnene, mens der i andre er 

helt op til 30 procent forskel på mænd og kvinders løn – i mændenes favør. I gennemsnit tjener 

kvinder 12 procent mindre end mænd, på trods af at de arbejder i samme jobfunktion. 

Der med andre ord god grund til, at du er opmærksom på, om dine kollegaer med sammenlignelige 

opgaver og ansvar får samme løn. 

I 2009 gennemførte Finansforbundet en undersøgelse blandt forbundets faglige repræsentanter 

for at afdække de lokale erfaringer med de kønsopdelte lønstatistikker. Undersøgelsen 

viste, at mange oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at diskutere statistikken med 

ledelsen, og at mange finder det svært at overskue statistikken og dermed at bruge den aktivt. 

I Finansforbundets ligelønsguide kan du få vejledning i, hvordan du forholder dig til de kønsopdelte 

lønstatistikker. 

Der er både sund fornuft og god økonomi i at bringe sygefraværet 

ned. Nøgleordene i en ny vejledning er åbenhed, dialog, 

tidlig indsats og forebyggelse. Der er brug for at bringe sygefraværet 

ned. Hvad den enkelte fejler, er en privat sag. Sygefraværet 

derimod er ikke kun en privat sag, men også et anliggende 

for virksomheden. Mindre sygefravær er sund fornuft 

og god økonomi. Det gælder også i finansielle virksomheder. 

Samarbejdsrådet, som består af Finansforbundet, Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening og DFL, har sammen udarbejdet 

en vejledning, der informerer om reglerne for opfølgning 

på sygefravær efter trepartsaftalen og ændringerne af sygedagpengeloven 

i 2009. 

I vejledningen er der også eksempler på, hvordan finansvirksomhedernes 

ledelse og medarbejdere sammen kan gøre 

noget for at forebygge og begrænse sygefraværet. Nøgleordene 

er åbenhed, dialog, tidlig indsats og forebyggelse. 

Vejledningens målgruppe er ledere, medarbejderrepræsentanter 

og virksomhedens HR-funktion. 

få mere for pengene 

med finansforbundet plus 

dit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode 

tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne. 

du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme 

på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger, 

få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikker 

og meget mere… 

læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus 


GENERALFORSAMLING I kredsene 

KREDS ØST 

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

fredag den 16. april 2010 på Roskilde Kongrescenter, 

Møllehusvej 15, 4000 Roskilde. 

Der vil være et lettere traktement fra kl. 16.30, og fra 

kl. 17.00 er der indlæg om kommunikation og debattens 

svære kunst ved Christian Nicholas Everbusch. Generalforsamlingen 

starter kl. 18.00. 

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er 

åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som 

har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er den 

faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og 

suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af 

delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant per 

mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand 

udsendes særlig meddelelse per post til kontaktperson 

eller medlem. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

og decharge samt fremlæggelse af budget for 

det kommende år 

5. Indkomne forslag: 

a. Fra bestyrelsen 

b. Fra medlemmerne 

6. Valg af: 

a. Formand (i lige år) 

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år 

d. 2 interne revisorer for 1 år 

e. 1 revisorsuppleant for 1 år 

7. Eventuelt 

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne 

ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal 

skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, 

altså senest fredag den 19. marts 2010. 

Forslag, der modtages efter den 19. marts, kan ikke behandles 

på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede 

regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 

2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Østs 

hjemmeside. 

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, 

bedes møde ½ time før, indlægget starter – altså kl. 

16.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde 

en valghandling sted. 

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter 

der er underholdning ved 80’er-bandet Rugsted & Kreutzfeldt. 

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten 

på Kredsens hjemmeside, www.Kredsoest.dk, 

eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen. 

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 18. 

marts 2010 for delegerede og fredag den 19. marts 2010 

for øvrige deltagere. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, telefon 

3266 1357, eller Jette Petersen, telefon 3266 1434. 

Med venlig hilsen 

Kreds ØST, bestyrelsen 

www.kredsoest.dk 

danske kreds 

Danske Kreds indkalder hermed til Kredsens ordinære 

generalforsamling torsdag 20. maj 2010 på Munkebjerg 

Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil være kaffe/ 

te fra klokken 9.30. Generalforsamlingen begynder 

kl. 11.00. 

Medlemmer i beskæftigelse 

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne 

§ 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på 

generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I 

henhold til Kredsens vedtægter er områdetil lidsmanden 

ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig 

meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt 

til områdetillidsmændene i marts måned 2010. Der 

er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har 

frihed til at deltage på generalforsamlingen. 

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som ønsker 

at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal 

tilmelde sig direkte til Danske Kreds’ kontor via mail til afdelingspostkassen 

mail@danskekreds.dk eller på telefon 

45 14 01 11 senest torsdag 22. april 2010. 

Ledige medlemmer 

Vedtægternes § 7, stk. 6: ”Af og blandt de fremmødte ledige 

vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling 

begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret 

pr. 20 ledige, pr. 1. marts”. 

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, 

at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget 

kl. 10.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor 

senest torsdag 22. april 2010. 

Pensionister og efterlønsmodtagere 

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § 3, stk. 2 ikke 

stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. 

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er 

pensionistmedlemmer. 

Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 

22. april 2010. 

Forslag til behandling 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, 

Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, 

jf. § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget 

senest torsdag 22. april 2010. 

Valg af kandidater 

Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, 

revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt 

være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde 

senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 14. 

Forslag til kandidater skal således være modtaget senest 

torsdag 22. april 2010. 

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger 

før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev. 

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år 

og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag 

og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på 

Kredsens hjemmeside www.danskekreds.dk fra torsdag 

29. april 2010. 

Danske Kreds refunderer transportudgifter. 

Henvendelse 

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2. 

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 

Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00 

Fredag mellem 8.30 og 15.00. 

Telefax 45 14 99 15. 

mail@danskekreds.dk 

Med venlig hilsen 

Danske Kreds 

generalforsamling i fsp 

FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – 

afholder ordinær generalforsamling onsdag den 

14. april 2010 på Munkebjerg Hotel i Vejle. 

Der startes traditionen tro med frokost kl. 12.00. 

FSP Pensions kunder får tilsendt indkaldelse til generalforsamlingen 

i slutningen af marts 2010. Nærmere 

oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www. 

fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension 

på tlf.: 33 46 12 00. 


medlemstilbud 

Spar penge på 

forsikringerne 

Har du en dyr familieforsikring? Eller tærer din bilforsikring voldsomt på budgettet? Så er det en god 

idé at læse videre. Som medlem af Finansforbundet har du nemlig alle muligheder for at spare penge 

på en lang række forsikringer, så det bliver billigere at kunne føle sig tryg i hverdagen 

Medlemmer af Finansforbundet har mulighed 

for at tegne attraktive forsikringer til konkurrencedygtige 

priser og vilkår gennem Tryg- 

Vesta. Det giver nemlig klare fordele at forsikre 

mange, og samtidig får du fordelen af at 

tilhøre en gruppe, der traditionelt har få skader 

og dermed også lave præmier på alle typer 

af forsikringer. Alt i alt betyder det betydelige 

besparelser for dig som forsikringstager. 

Alle medlemmer af Finansforbundet kan få 

forsikret deres private personbiler, hvis nyværdien 

ikke overstiger 600.000 kroner. Du 

kan dog højst forsikre to biler, og de skal være 

registreret på samme adresse som ejer/bruger 

af bilen, og det kan ikke lade sig gøre at forsikre 

børn eller søskende gennem ordningen. 

Superauto-forsikringen er tilbuddet til elitebilister 

og medlemmer, der er fyldt 26 år. Forsikringen 

omfatter ansvar, brand og kasko til 

en rigtig god pris, og for at kunne tegne Superauto-forsikringen 

skal du have mindst to andre 

forsikringer blandt villa-, indbo-, ulykkesog 

fritidshusforsikringerne hos TrygVesta 

gennem Finansforbundet. 

Bilforsikringerne er blot en del af mange 

forsikringstilbud på hylderne i Finansforbundet. 

Som medlem kan du stort set få rabat på 

alle de forsikringer, du har brug for. 

Familieforsikringen er eksempelvis en solid 

basisforsikring, der dækker indbo i og omkring 

helårsboligen i Danmark – ved brand, stormog 

vandskade, tyveri og hærværk. Forsikringen 

dækker derudover private ejendele, rejsegods, 

ansvar og retshjælp. 

Gennem Finansforbundet kan du også forsikre 

din hund, knallert, motorcykel og campingvogn, 

ligesom du også kan tegne årsrejse-, 

ulykkes- eller fritidshusforsikringer. Læs 

meget mere om de forskellige forsikringer, og 

beregn selv nemt, hvor meget du kan spare på 

http://www.finansforbundet.dk/forsikring/. 

Har du spørgsmål, eller ønsker du et konkret 

tilbud, er du meget velkommen til at kontakte 

os på telefonnummer 32 66 13 76 eller via 

post@finansforbundet.dk. 

Udnyt dit medlemskab 

Finansforbundet har masser af 

gode medlemstilbud på hylderne. 

Du kan i de kommende numre af 

Finans blandt andet læse om, 

hvordan du kan: 

› Få karriererådgivning 

› Komme på medlemskurser 

› Få personlig rådgivning 

› Spare på forsikringer 

› Få bonus i 4.300 butikker 

› Få tilbud på ferierejser 

› Leje billige ferieboliger 

› Få rabat på benzin 

› Bruge finansjob.dk 

og meget mere … 

Læs allerede nu mere på finansforbundet.dk/plus. 


medlemsservice 

Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, 

hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er 

for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. 

Region Sjælland 

Foredrag af Morten Jeppesen 

Foredrag med journalisten Morten Jeppesen, som har 

skrevet bogen Blændværk, om Roskilde Banks sammenbrud. 

Efterfølgende serveres der frokost. 

Tid: 30. marts kl. 12.00 

Sted: Hollænderhavens selskabslokaler, 

Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg 

Pris: 50 kr., ledsager 100 kr. 

Kontonr.: 3348-3348412329 

Frist: 15. marts 

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45. 

E-mail: ghf@post11.tele.dk 

Bemærkninger: Dette arrangement erstatter tidligere 

annonceret arrangement, som blev aflyst på grund af snestorm. 

Region Nordjylland 

Oversigt over arrangementer i 2010 

Torsdag den 27. maj: 

Forårstur til Rold Skov 

Tirsdag den 7. september: 

Sensommertur til den vestlige del af regionen 

Onsdag den 1. december: 

Julefrokost i Papegøjeburet, Aalborg 

Der er endelig tilmelding, når arrangementet annonceres i 

Finans. 

Region Midtjylland/Århus 

Foredrag med Albatros Travel og 

Finans Senior Rejser 

Vi får besøg af Albatros Travel samt Finans Senior Rejser, 

der vil fortælle og vise billeder fra en Vietnam-rejse fra 

Hanoi til Saigon samt et krydstogt til midnatssolens rige – 

en skibsrejse fra København til Nordkap. 

Tid: Mandag 29. marts kl. 12 (der startes med 

frokost inkl. 1 øl/vand, senere kaffe/te under 

foredraget) 

Sted: Vejlby Risskov Hallen, Vejlby Centervej 51, 

8240 Risskov 

Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 120,00 

Kontonr.: 1925-8967477347 


Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro 

E-mail: kubjerre@mail.dk 

Bemærkninger: Til dette arrangement inviteres ægtefælle/ 

samlever 

Region Syddanmark/Ribe 

I Danmark er jeg født 

Det tidligere forstanderpar på Højer Ungdomsskole, Bodil 

og Wolfgang Dibbern, vil underholde os med deres landskabsfortælling 

i billeder og sang. Vi starter dog med at 

indtage frokosten. 

Tid: 23. marts kl. 12 

Sted: Hotel Arnbjerg i Varde 

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr. 

Kontonr.: 6266 790 293 i reg.nr. 2430 Nordea 

Frist: Torsdag den 18. marts 

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe 

E-mail: midtfenner@stofanet.dk 

Bemærkninger: Husk at tilmelde dig, før du betaler. 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Foredrag med Erik Norman Svendsen 

Frokost og foredrag ”Fra Nørrebro til Nørregade” med kongelig 

konfessionarius og tidligere biskop over Købehavns 

Stift Erik Norman Svendsen. 

Tid: Mandag den 29. marts kl. 10.30 

Sted: Copenhagen Corner – Rådhuspladsen – Vesterbrogade 

1A (5 minutter fra hovedbanen) 

Pris: Gratis – men tilmelding er nødvendig og bindende 

Frist: Mandag 22. marts 

Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre 

E-mail: estherh@hotmail.dk 

Region Syddanmark/Fyn 

Kai Normann Andersen-underholdning 

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i 

Næsbyhoved Skovs restaurant, Odense. 

Vi starter med kaffe med kringle, og derefter er der cirka 

to timers underholdning, hvor vi oplever Kai Normann Andersens 

liv i sang og musik ved Frands Ole Overgaard og til 

Bjarne Haahrs akkompagnement. Herefter er der medlemsmøde 

med valg. Cirka kl. 13 serveres en dejlig middag 

med 1 øl eller vand. 

Tid: Onsdag den 17. marts kl. 9.45 

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense 

Pris: Medlemmer kr. 75,00 – ledsager (fælles 

bopæl) kr. 275,00 

Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376- 

5495887725 i Nordea med angivelse af det 

ved tilmeldingen oplyste nummer 

Frist: Onsdag den 10. marts 

Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – J.E. Jørgensen, 

6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 

4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg 

Juel, 2211 7825/mail:georg@sydfynsmail.dk 

Region Midtjylland 

Foredrag af Leif Hansen 

Fhv. bankdirektør og forfatter Leif Hansen fra Varde holder 

foredrag om ”I seng med fjenden – tyskertøsen, der levede 

op til sit ansvar”. Efter foredraget serveres en let anretning 

samt kaffe. 

Tid: Tirsdag 20. april kl. 14. 

Sted: Westergårds Hotel, Bredgade 12, 

6920 Videbæk. 

Pris: Gratis 

Frist: 12. april 

Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 8686 1610 

E-mail: bm-etj@mail.tele.dk 

Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9-10 – dog helst via 

mail. 

Region Syddanmark/Vejle 


inans Senior Rejser 

Vi får besøg af Albatros Travel samt Finans Senior Rejser, 

der vil fortælle og vise billeder fra en Vietnam-rejse fra 

Hanoi til Saigon samt et krydstogt til midnatssolens rige – 

en skibsrejse fra København til Nordkap. 

Tid: 25. marts kl. 10 

Sted: Spisegalleriet, Orla Lehmannsgade 3, Vejle 

Pris: 50 kr. for medlemmer og 125 kr. for ledsagere 

Kontonr.: 9402 4800340373 

Frist: Torsdag den 10. marts 

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum 

E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk 

Bemærkninger: Betaling indsættes på ovennævnte konto. 

Husk at skrive navn og evt. tlf.nr. i rubrikken ”tekst på 

modtagers kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt 

check til ovennævnte. 


Netværk Nordjylland 

Hyggelige Sæby og Hotel Viking Aqua Spa 

Med guide besøger vi blandt andet Sæby Kirke og Sæby 

Vandmølle. Ny energi og fysisk velvære er i fokus, når vi om 

eftermiddagen besøger Hotel Viking Spa og Wellnes Center. 

Forventet hjemkomst kl. 17.00. Husk varmt tøj og badetøj. 

Tid: Tirsdag d. 23. marts kl. 9.00 

Sted: Kunstmuseet, Kong Christians Alle 50, 

Aalborg 

Pris: Gratis 


Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller 

tlf. 3296 4600. Husk at oplyse 

medlemsnr. eller CPR.nr., tlf.nr. og mailadr. 

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: 

Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller 

mail bdavids@gvdnet.dk 

Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 eller 

mail naturligvis@privat.dk 

Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis 

du skulle blive forhindret. 

Netværk Midtjylland 

”Kør selv-tur” til Museum Jorn, Silkeborg 

Vi skal besøge det tidligere Silkeborg Kunstmuseum, som 

lige er genåbnet med nye værker, en bredere og dybere 

formidling af Asger Jorns kunst. Efter rundvisning på museet 

og kaffe på cafeen er der tid på egen hånd i Silkeborg. 

Kl. 17.30 samles vi igen ved Restaurant Gastronomisk Institut, 

Søndergade 20 til en let anretning. 

Tid: Torsdag d. 18. marts kl. 13.30 

Sted: Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, Silkeborg 

Pris: Gratis – drikkevarer for egen regning 


Tilmelding: Elin Jensen, Ahornvej 12, 7441 Bording – 

tlf. 8686 1706 (bedst kl. 17-18) mail: 

Ahornvej@post11.tele.dk. Husk at oplyse 

medlemsnr. eller CPR.nr., tlf.nr., mailadr. og 

by. 

Netværk Sjælland 

Tur til Bornholm 

Vi flyver med Norwegian Air til Rønne d. 3. maj. Her hentes 

vi i bus, hvor vi vil gøre flere stop på øen og se blandt andet 

flere rundkirker. Vi overnatter på Møbelfabrikken i Neksø. 

Der kan maks. deltage 20 pers. 

Flybilletter, bustur, overnatning, morgenmad og middag 

mandag aften er gratis, resten er for egen regning. 

Tid: Mandag d. 3. maj 

Sted: Kastrup Lufthavn 

Pris: Se ovenfor 


Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller 

tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. 

eller CPR.nr. og tlf.nr. Tilmelding er 

bindende. 

Spørgsmål kan rettes til: Susanne Sørensen, tlf. 2961 

2356, eller Connie Devantier, tlf. 2330 6501 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Region Midtjylland/ 

Århus 

Foredrag med Albatros Travel og Finans 

Senior Rejser, 29. marts 

Seniorgruppen Region Hovedstaden 

Foredrag med Erik Norman Svendsen, 

29. marts 

Seniorgruppen Region Syddanmark 


Finans Senior Rejser, 25. marts 

Region Syddanmark/Ribe 

I Danmark er jeg født, 23. marts 

Region Midtjylland 

Foredrag af Leif Hansen, 20. april 

Netværk Nordjylland 

Hyggelige Sæby og Hotel Viking Aqua 

Spa, 23 marts 

Netværk Midtjylland 

”Kør selv tur” til Museum Jorn, 

Silkeborg, 18. marts 

Netværk Sjælland 

Tur til Bornholm, 3. maj 

Senoirgruppen Region Sjælland 

Foredrag af Morten Jeppesen, 

30. marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


nyt fra it-klubben 

innovation i 

finanssektoren 

Har du interesse i udviklinGen af den 

finansielle sektors fremtid? 

– så reserver den sidste tirsdag i måneden til Get f’it fyraftensmøder 

hos Copenhagen finance it region! 

it-klubben vil meget gerne invitere alle med interesse for 

innovation og udvikling i den finansielle sektor til at deltage 

gratis i en række fyraftensmøder i Cfir regi. 

Cfir - eller Copenhagen finance it region er en klyngeorganisation, 

der har til formål at arbejde for vækst og innovation 

i krydsfeltet mellem finanssektoren og it-sektoren. finansforbundet 

har været blandt initiativtagerne til at etablere Cfir, 

fordi vi mener, vækst og innovation i den finansielle sektor 

er afgørende for vores medlemmers dagligdag og fremtidige 

jobmuligheder. finansforbundet deltager i dag som partner i 

Cfir sammen med en række erhvervs- og lønmodtagerorganisationer, 

vidensinstitutioner, offentlige institutioner og med 

finansrådet som lead partner. 

På fyraftensmøderne stilles der hver gang skarpt på et aktuelt 

emne – og i den efterfølgende debat skabes der netværk, 

videndeling og samarbejde, som kan udvikle sig til nye innovative 

partnerskaber til gavn for sektoren. 

• Get F’IT arrangementet for marts afholdes i Finansektorens 

Hus den 23. marts 2010 og har titlen Multi-Channel Delivery 

• Get F’IT arrangementet for april afholdes hos Finansforbundet 

den 27. april 2010 og har titlen Internationalisering 

og Eksport af finans-it services. 

Husk også at vi den 15. marts 2010 afholder 

gå-hjem møde om Windows 7 i fredericia. 

læs mere Cfir og om de enkelte arrangementer på it-klubbens 

hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden 

kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske 

nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben 

direkte på din mail. 

IT-klubben anbefaler Get F’IT fyraftensmøder, fordi vi mener 

innovation med udgangspunkt i udvikling af samspillet mellem 

it og finans er ekstremt vigtigt for den finansielle sektors 

fremtid. I en verden præget af outsourcing og øget konkurrence 

mellem finansielle metropolerer er det helt afgørende for de 

fremtidige danske arbejdspladser i sektoren, at Danmark og 

København kommer i overhalingsbanen, når det gælder innovation 

og nytækning. 

Finansforbundets IT-klub

kend din 

egen styrke 

Læs side 54

Finansjob 

Fedt at kende 

sine kompetencer 

Nordea-ansatte bliver bevidste om deres styrker i et kompetenceafklaringsprojekt, 

banken og Kreds Nordea har tilrettelagt i et tæt samarbejde. Og det er med til at 

styrke de ansattes motivation til at søge nye udfordringer 


De fleste af os tænker sjældent over, hvad det er, vi kan på 

vores arbejde? Hvad vi er gode til, hvordan vi kan forbedre os, 

og om vi sidder i det job, der passer os. 

Sådan har Kirsten Sørensen, der er landbrugsrådgiver i 

Nordeas Erhvervsafdeling Fyn, og Gitte Malm, der arbejder i 

Customer Service i Nordea Finans i Tåstrup, det ikke. For de 

har begge deltaget i det kompetenceafklaringsprojekt, som 

Nordea og Kreds Nordea planlagde i kølvandet på sidste overenskomst. 

Her er det formuleret, at kompetenceafklaring skal 

aftales mellem virksomheden og den faglige 

repræsentant, så det kan indgå i uddannelsesaftalen 

og dermed blive en del af medarbejderens 

uddannelsesplan. 

”Det har givet mig større selvtillid og lyst 

til at melde ind på nye udfordringer i min 

afdeling. Jeg kan godt anbefale andre at deltage 

i et kompetenceafklaringsprojekt”, fortæller 

Gitte Malm. 

Kirsten Sørensen er også glad for, at hun meldte sig til det 

pilotprojekt om kompetenceafklaring, som Nordea udbød til 

medarbejdere i område Fyn og Nordea Finans. 

”Det har givet mig en bevidsthed om, hvad jeg styres af i 

dagligdagen, og hvad der er vigtigt, for at jeg trives i mit job. 

Noget af det vidste jeg godt i forvejen, men coachingen på 

kurset har gjort, at jeg er kommet helt ind til kernen”, siger 

Kirsten Sørensen. 

De tre trin i projektet 

Kompetenceafklaringsprojektet består af tre trin: Et e-learning-værktøj, 

en kursusdag og en opfølgende coachingsamtale 

med ens nærmeste leder. E-learning-værktøjet, som 

gennemføres inden kursusdagen, stiller for eksempel deltageren 

over for en række prioriteringer af værdier og arbejdsopgaver. 

”Jeg er blevet bevidst 

om, hvad der 

er vigtigt, for at 

jeg trives i mit job“ 

Kirsten Sørensen 

På kursusdagen reflekteres der dels over e-learning-værktøjet, 

dels coaches deltagerne af kursuslederne, og så er der 

sat tid af til sparring med kollegerne. 

Tredje og sidste trin er den opfølgende coachingsamtale 

med deltagernes nærmeste leder. Coachingsamtalerne tager 

udgangspunkt i den enkelte medarbejders oplevelser fra både 

e-learning-værktøjet og kursusdagen. 

Foreløbig har 32 medarbejdere fra Nordea været igennem 

forløbet, som er helt frivilligt, og evalueringerne er ifølge Tina 

Eland fra Kreds Nordea meget positive. 

”Lederne siger, at de har fået mere motiverede 

medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, 

og medarbejderne giver udtryk for 

stor tilfredshed med at blive mere bevidste 

om, hvad deres stærke og svage sider er”, 

fortæller Tina Eland. 

Hun er én af tre repræsentanter fra Kreds 

Nordea i den arbejdsgruppe, banken i forbindelse 

med seneste virksomhedsoverenskomst satte til at 

beskrive, hvordan kompetenceafklaringen skulle tilbydes 

medarbejderne. 

”Vi har langt hen ad vejen været enige med banken om 

projektet og føler også, at vi har sat et fagligt fingeraftryk på, 

hvordan kompetenceafklaringen skulle finde sted. Det skal 

også nævnes, at vi har fået midler fra Finansforbundets 

uddannelsespulje til at gennemføre pilotprojektet”, siger Tina 

Eland. 

Gevinst for både medarbejdere og bank 

HR-partner Susanne Mathiassen er enig i, at samarbejdet 

mellem banken og Kredsen har fungeret godt, og at projektet 

er en gevinst for både medarbejdere og virksomhed. 

”Det er meget positivt, at medarbejderne her får mulighed 

for at blive bekræftet i, hvad de er gode til, og bliver bevidste 


‹ Gitte Malm 

‹‹ Kirsten Sørensen 

om kompetencer, som de ikke var bevidste om før forløbet. 

For banken handler kompetenceafklaring af medarbejderne 

også om at understøtte dem i, at de kan mere, end de måske 

selv ved, fordi det kan gøre det nemmere at få ledige stillinger 

besat ved intern jobrotation”, siger Susanne Mathiassen. 

Efter det veloverståede pilotprojekt for område Fyn og 

Nordea Finans er banken nu klar til at tilbyde kompetenceafklaringen 

til alle medarbejdere, der måtte ønske det. Dog vil 

økonomi og pladsbegrænsninger på kursusdelen kunne skabe 

begrænset adgang i en periode. Alle medarbejdere har dog 

”Det har givet mig lyst 

til at melde ind på nye 

udfordringer i min afdeling“ 

Gitte Malm 

adgang til e-learning-værktøjet på Nordeas intranet, og det 

er ifølge Susanne Mathiassen kompetenceafklarende i sig 

selv. n 

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? 

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en spændende karrierevej. 

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 

ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale 

med en af vores konsulenter. 

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR 


finansjob 

Ledighedsperioden er 

steget en måned 

Arbejdsløse var i gennemsnit et halvt år om at finde et nyt job i kriseåret 2009. Det er blot en 

måned længere end før krisen ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet. 

”Tallene viser, at vi ikke har et bundfrosset arbejdsmarked; selv om vi er hårdt ramt af krisen, 

er der muligheder”, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til Politiken. 

Hun peger på, at der hver uge er mere end 10.000 danskere, der får nyt job. Ministeriet har fulgt 

dem, der blev ledige i august 2009, som i gennemsnit var mellem 25 og 26 uger om at finde job. De 

nyledige fra august 2008, da arbejdsløsheden var helt i bund, var i gennemsnit 22 uger om at finde 

et arbejde. 

Det faktum, at de arbejdsløse kun bruger en måned mere på at finde et job, bruger ministeren til 

at forsvare, at de arbejdsløse skal være aktivt jobsøgende og helst søge flere job om ugen. 

Der er dog stor forskel på, hvor nemt det er at finde arbejde. De 26 ugers ventetid på et job er 

et gennemsnitstal, og nogle er længere tid om at skaffe sig nyt job. 

”De svage ledige hænger fast i arbejdsløshed mere end et halvt år. Det samme gælder folk, 

der ikke har de rette kvalifikationer, for eksempel faglærte inden for byggeriet, som må søge over 

i andre brancher”, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, til Politiken. 

Flere kvinder 

i lederjob 

12,2 procent af de cirka 92.000 medlemmer i landets største 

organisation for ledere, Ledernes Hovedorganisation, var 

i 1990 kvinder. Procenttallet er nu 24,1. Tendensen er taget 

til de seneste fem år. Ligestillingsminister Inger Støjberg (V) 

ser tendensen som bevis på, at politikerne ikke skal indføre 

kvoter for eksempelvis kvinder i topjob. 

”Det handler om at se på kvalifikationer frem for kromosomer, 

og vi ved, at der er ekstremt mange dygtige kvinder 

her i landet”, siger hun til Nyhedsbrevet Lederne Mandag. 

Ledernes chef for HR og organisation, Bodil Nordestgaard 

Ismiris, glæder sig også over udviklingen. 

”Det er rart at se, at mange virksomheder ikke kun taler 

om det, men også reelt besætter lederstillingerne med 

kvinder”, siger hun til nyhedsbrevet Lederne Mandag. 

Særlige kompetencer søges 

til Privat, Erhverv og Kredit i Roskilde Bank under afvikling 

Vi tilbyder: Anderledes udfordringer, Udvikling af kompetencer 

Gode kolleger, Fleksible arbejdstider 

Vi søger: Gå-på-mod, Finansiel erfaring 

Læs mere om stillingerne og baggrunden for dem på www.roskildebank.dk 

www.roskildebank.dk 


Nogle mæglere har et bedre 

udgangspunkt for succes end andre 

Hos Nybolig har vi store planer for fremtiden. 

Planer som du kan blive en del af, hvis du har lyst 

til at blive franchisetager eller daglig leder i en 

Nybolig forretning. 

Men jobbet kræver, at du er ambitiøs, og har lyst 

til at arbejde målrettet på at blive den førende 

mægler i dit lokalområde. Til gengæld giver vi dig 

ubegrænsede indtjeningsmuligheder og al den 

opbakning, der skal til. 

Med et unikt mæglerkoncept og et stærkt bagland 

på ere end 50 medarbejdere i Nykredit mægler 

samt ere end 1100 gode kolleger landet over, får 

du det bedst tænkelige udgangspunkt for succes. 

Markedsføringsmæssigt kommer du i superligaen. 

Stærke landsdækkende kampagner suppleret 

med iøjnefaldende lokale tiltag viser boligsælgerne 

vej til din forretning. Og med næsten 300.000 

besøgende og 800.000 visninger hver uge på 

Nyboligs hjemmeside nder køberne også vej. 

Kan du se mulighederne? 

Kontakt underdirektør Henning Forsberg på 

telefon 4455 6373, eller via e-mail til 

hfj@nykredit.dk og hør mere om dine muligheder. 

På den nansielle side får du et netværk bestående 

af 49 Nykredit centre og ca. 850 regionale og 

lokale pengeinstitutter tilknyttet Totalkredit. 

Samarbejdet rummer gode indtjeningsmuligheder i 

form af gensidige henvisninger, vurderingsopgaver 

samt honorering for produktsalg m.v. 

OBS: Netop nu søger vi franchisetagere til Storkøbenhavn, Birkerød, Hjørring, 

Hurup, Løgstør og Faaborg 

nybolig.dk

Er du ejendomsmægler og 

tænker du ”selvstændigt”? 

Hvis ja, er du så blå eller rød? 

Farven refererer til, om din mæglervirksomhed 

skal ligge på nettet eller midt i 

gadebilledet. 

Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig 

hele to tidssvarende koncepter. 

- Det vil sige muligheden for at blive 

selvstændig ejendomsmægler på dine 

præmisser. 

Kædens fleksible og flade organisationsstruktur 

giver dig medindflydelse og 

kortest mulig kommandovej fra god ide til 

færdigudviklet værktøj. 

Hvad enten du vil være traditionel 

RealMægler eller online BoligOne 

mægler, sikrer vi dig en god start. 

Få foden under eget bord og bliv en del 

af et velkendt landsdækkende brand og 

et dynamisk og veludviklet fællesskab 

af mæglerkolleger. 

Læs mere om vores koncepter på 

realmaeglerne.dk og boligone.dk 

Du kan også kontakte adm. direktør 

Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en 

uforpligtende samtale om, hvordan du 

som selvstændig RealMægler eller 

BoligOne mægler kan gøre en forskel. 

BoligOne 

- hjem til dig

Kan du sige 

skat uden 

at tænke 

på penge? 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor 

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning 

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller 

send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder 

Vælg FSP Sundhedssikring 

– hvis du vil hurtigere videre 

Med FSP Sundhedssikring bestemmer du selv, hvor og hvornår du vil behandles efter en skade. Du 

får nemlig direkte adgang til behandling på privathospital eller hos private behandlere. Vores sagsbehandlere 

sparer dig også for ventetid. For hos os kommer sygdomsbehandling før sagsbehandling. 

Med din FSP Sundhedssikring får du hurtig vished og lindring, hvis du har ondt et sted. Du kan blandt 

andet få behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter i muskler og led. Vi har 

aftaler med professionelle behandlere over hele landet. Vi får dig videre i løbet af få dage - og i mange 

tilfælde samme dag. FSP passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig. 

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Blod sved og tårer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?