Du er så

FSP Pension ønsker godt nytår 

25 % Afkast i % 

24,0 

20 % 

15 % 

15,6 

12,4 

10 % 

5 % 

0 % 

FSP Vælger – Lav risiko 

FSP Vælger – Mellem risiko 

FSP Vælger – Høj risiko 

I 2010 har vi passet og plejet din pension 

- resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,4 - 24,0 % 

Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af 

pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 17. december 2010). 

FSP er medlemsejet, og i FSP Markedsrente skal du ikke betale for garantier. Derfor kommer hele 

overskuddet kun dig og vores andre medlemmer til gode. 

I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan 

leve op til vores løfte til medlemmerne om bedre råd, bedre liv. 

Godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

indhold 

wall street vil 

spekulere i klimaet 

18 

12 Giv din chef kritik 

Timing og omtanke er de vigtigste ingredienser, når du skal give din chef 

kritik, mener konfliktmægler 

16 Danmarks bedste arbejdspladser 

Igen i år dominerer pengeinstitutterne listen over Danmarks 

bedste arbejdspladser og Danmarks sundeste arbejdspladser 

18 Wall Street vil spekulere i klimaet 

Wall Street øjner milliarder i handlen med CO2-kvoter. 

Kritikere advarer mod at gentage finanskrisens fejltrin 

22 Lederuddannelse i korte bukser 

Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks 

Finans- og Formuerådgivning. Han kalder jobbet som dommer for verdens 

bedste lederuddannelse 

Tema: 

mobilbanking 

28-35 

24 Friheden er det bedste 

Flere vælger at blive selvstændige rådgivere. Pensionsekspert Søren 

Godskesen er en af dem 

28 Tema: mobilbanking 

Markedet for mobilbanking er i rivende vækst. 

Flere store danske banker er klar med nye mobile løsninger 

39 Øget bankskat skader væksten 

Hvis finanssektoren skal bidrage mere til samfundet, vil det hæmme 

den økonomiske vækst, sagde Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, 

på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere 

40 Storm over Europa 

Flere af Europas store økonomier er på fallittens rand. 

Manglende politisk vilje og fejlvurderinger fra økonomer 

er nogle af årsagerne, mener eksperter 

40 

storm 

over 

europa 

4-11 Nyheder 

7 leder 

36-37 globalt 

38 bankhistorie 

44 finanskronik 

46-47 det juridiske hjørne 

54-55 Finansjob – nyt om job og karriere 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1, januar 2011. Næste nummer fredag 4. februar 2011• Udgiver: 

Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. 

red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen 

(DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG 

Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 14. januar. Synspunkter i bladet 

afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium 

Finans januar 2011 3

Nyheder 

❜ ”Jeg medgiver, at vi har set 

nogle slemme eksempler på dårlig 

ledelse i banker, der er gået 

ned i løbet af krisen. Men det 

er vigtigt at understrege, at 

langt størstedelen af sektoren 

ledelsesmæssigt er aldeles 

velfungerende“ 

Formand for Finansrådet Peter Straarup på Finansrådets årsmøde 

Bedre image i sektoren 

Saxo Bank frikendt 

Saxo Bank har ikke overtrådt egne og gængse regler og har dermed 

ikke snydt sine kunder, lyder konklusionen fra den uvildige 

undersøgelse af investeringsbankens valutahandel, skriver Børsen 

online. Konsulenthuset Oliver Wyman har af Finanstilsynet været 

sat på opgaven med at kulegrave Saxo, og efter at være blevet 

forsinket på grund af stor datamængde er den uvildige undersøgelse 

nu offentliggjort. 

Rapportens hovedkonklusion er, at Saxo Bank ikke systematisk 

har prissat sine manuelle ordrer til skade for sine kunder. Det får 

Finanstil synet til at lukke sagen. 

Fire ud af fem danskere vurderer, at virksomhederne i den finansielle 

sektor har ændret adfærd oven på den finansielle krise. Det viser en 

undersøgelse foretaget af Rambøll for FinansWatch. Over 80 procent 

af de adspurgte i undersøgelsen vurderer, at finanskrisen har fået virksomhederne 

til at ændre adfærd. 

Hos analysefirmaet YouGovZapera, der løbende måler de finansielle 

virksomheders image, siger Marketing Manager Lars Gylling til FinansWatch, 

at især de store bankers image er markant forbedret siden 

sommerferien. 

”Hvis man kigger på banksektoren, så har der været en positiv 

imageudvikling siden i sommer. Især for de store banker. Forsikringsselskaberne 

har ligget mere stabilt, men er i løbet af de seneste 

måneder begyndt at stige“, siger han til FinansWatch. 

Der er dog stadigvæk langt op til niveauet fra før finanskrisen, 

vurderer Lars Gylling. 

Danske Bank forpligter sig til ligestilling 

Danske Bank har underskrevet ligestillingsministerens ”Charter for 

flere kvinder i ledelse“, der blandt andet forpligter virksomhederne til at 

lave en strategi, der sikrer flere kvinder i ledelsen, og opsætte måltal for 

andelen af kvinder på forskellige ledelsesniveauer Dermed bliver banken 

blot den anden finansielle virksomhed – foruden Finansforbundets 

sekretariat – der underskriver charteret. Det glæder forbundsformanden 

i Finansforbundet, der håber, at andre vil følge, nu hvor den største 

finansielle virksomhed i landet har skrevet under. 

”Vi har i lang tid været fortaler for at underskrive charteret, fordi 

det er med til at understøtte virksomhedernes strategiske målsætning 

i forbindelse med arbejdet for at få flere kvinder i ledelse. Det er vigtigt, 

at virksomhederne får synliggjort, både hvad de konkret gør, men 

også de erfaringer, de har og vil gøre sig. Det handler om at udnytte 

hele talentmassen. At Danske Bank, som landets største finansielle 

virksomhed, har underskrevet charteret, håber jeg meget bliver det 

gode eksempel, som får andre finansielle virksomheder til at komme 

frem af busken“, lyder det fra forbundsformand Kent Petersen. 

Nykredit, der har været med til at udvikle charteret, er den anden 

finansielle virksomhed, der er tilsluttet charteret. /SF 

4 Finans januar 2011

nyheder 

stor ros 

til forbundet 

Medlemmerne giver Finansforbundet den største tommelfinger 

op i de fire år, forbundet har undersøgt deres tilfredshed i den såkaldte 

medlemstilfredshedsundersøgelse 

Mere tilfreds end nogensinde før. Så flot ly - 

der resultatet af Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse. 

Undersøgelsen, der 

blev lavet i efteråret, er dog kun gennemført 

siden 2007. 

”Man kan kun være stolt og positiv over, at 

vi får fremgang igen. Det arbejde, der lægges 

for dagen, giver pote i sidste ende“, siger 

næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. 

1.354 medlemmer deltog i rundspørgen, 

hvor vurderingen af forbundet på en 1-10- 

skala er konverteret til en 1-100-skala med 

100 som det højest opnåelige. 

Seks af de syv hovedindeks i undersøgelsen: 

Tilfredshed (72,7), Image (74,4), Forventning 

(77,7), Produkter (73,8), Personlig 

betjening (72,7) og Værdi (71,3) får ikke bare 

højere score end sidste år, men også den 

højeste score i de fire år, Finansforbundet har 

lavet undersøgelsen. 

Kun Loyalitet (82,3) får en score, der er 

lavere end undersøgelsen i 2009. Der er dog 

kun tale om et fald på 0,1. 

De to områder, der har vist størst fremgang 

er Image og Personlig betjening. Image 

er blandt andet, om Finansforbundet er nytænkende, 

kæmper for medlemmerne og 

henvender sig til dem. Personlig betjening 

dækker over kvaliteten af individuel rådgivning 

og vejledning i Finansforbundet og muligheden 

for at komme i kontakt med forbundet. 

Selvom Loyalitet er gået marginalt tilbage, så 

er det stadig topscoreren blandt hovedindeksene. 

Indekset viser, om medlemmerne vil anbefale 

forbundet til kolleger, og om de ville 

vælge det, hvis de i dag skulle vælge fagforening. 

Medlemstilfredshed i Finansforbundet 

Ny hjemmeside på vej 

Hvert af de syv hovedindeks baserer sig på 

en række spørgsmål, i alt 54. 35 af disse har 

vist fremgang. Undersøgelsen peger også på 

områder, hvor der er mulighed for forbedring. 

Det gælder blandt andet forbundets hjemmeside 

og Finansjob.dk. Medlemmerne anser 

disse områder som vigtige for deres tilfredshed, 

men samtidig ligger de under middel i 

vurderingen. Solveig Ørteby mener, at det er 

vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. 

”Vi er opmærksomme på det. Vi må ikke 

lulle os i søvn og skal fortsætte de gode takter. 

Vi er i gang med forbedringer af Jobportalen 

og der er en ny hjemmeside på vej“, fortæller 

Solveig Ørteby. 

Til gengæld er der meget stor tilfredshed 

med medlemskurser og temadage/gåhjemmøder, 

samtidig med at medlemmerne anser 

dem for vigtige for deres tilfredshed. 

”Der synes at være en tendens til, at jo 

mere nærhed, desto mere positive er medlemmerne”, 

siger Solveig Ørteby. 

Forsikringsordningerne er også en af topscorerne 

i tilfredshed, men er samtidig det tilbud, 

medlemmerne regner for mindst vigtigt. 

Finansforbundet var ikke bare først herhjemme 

med at undersøge medlemmernes 

tilfredshed ud fra en kundetilfredshedsmodel, 

men også internationalt. Siden er blandt andre 

DJØF og en håndfuld andre danske fagforeninger 

og a-kasser begyndt på lignende målinger. 

/JSI 

2007 2008 2009 2010 Udvikling 

2009-2010 

Tilfredshed 68,4 69,4 71,9 72,7 +0,8 

Image 69,9 70,9 73,4 74,4 +1,0 

Forventning 77,3 75,8 77,2 77,7 +0,5 

Produkter 71,4 70,0 73,0 73,8 +0,7 

Personlig betjening 71,9 69,5 71,7 72,7 +1,0 

Værdi 68,2 68,3 70,5 71,3 +0,8 

Loyalitet 76,4 78,4 82,3 82,2 -0,1 



Arbejdernes Landsbank 

er årets bedste bank 

For andet år i træk løber Arbejdernes Landsbank med titlen som årets bedste bank. 

Kåringen sker på baggrund af interviews med 13.000 bankkunder, som analyseinstituttet 

CEM har foretaget. På andenpladsen ligger Spar Nord, der har væltet sidste års 

toer af pinden, Sydbank, mens Jyske Bank er rykket op på en tredjeplads fra en fjerdeplads 

ved forrige måling. Amagerbanken indtager en solid bundplacering. Lokalbankerne 

er ikke med i undersøgelsen. 

nyt medie 

om sektoren 

For lidt over en måned siden gik FinansWatch.dk i luften. Redaktionen bag siden, 

som er ejet af JP/Politikens Hus, har ambitioner om at levere troværdige, uafhængige 

og aktuelle nyheder om virksomheder og personer i den finansielle sektor. Det 

fortæller chefredaktør Anders Heering, der har en fortid som journalist på Børsen og 

Berlingske Business. 

”Vi giver et overblik over sektorens vigtigste nyheder. Derudover er vi tre journalister 

ansat, så vi kommer også til at producere nogle historier, som man ikke ser i 

erhvervsdagbladene. Vi vil have mere navnestof, end man ofte ser, blandt andet 

med fokus på markante jobskift og baggrundene bag. Vi vil også have et internationalt 

udsyn på sektoren, selvfølgelig set fra et dansk perspektiv“, siger Anders Heering, 

der samtidig fortæller, at siden ikke kunne have fået en bedre start. 

”Vi er faktisk lidt overvældede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået 

at vide, at der er et behov for det, som vi leverer, så vi glæder os til at udvikle siden 

yderligere“, siger han./SSH 

Foto Stig Stasig 

Fjordbank 

Mors sælger 

aktier under 

statsligt pres 

Staten har givet Fjordbank Mors en lang række 

krav for at levere den livsnødvendige statsgaranti 

på 5,5 milliarder kroner. Det skriver 

Jyllands-Posten. Blandt kravene er, at egenkapitalen 

skal styrkes med 75 millioner kroner, 

og det har kastet Fjordbank Mors, der er resultatet 

af en fusion mellem Morsø Bank og 

Morsø Sparekasse, ud i et afgørende aktiesalg. 

”Ja, det er korrekt, at vi skal bruge 75 millioner 

kroner, men heraf er de 57 millioner 

kroner sikret“, siger bankens direktør, Peter 

Christensen, til Jyllands-Posten. 

Han er overbevist om, at det vil lykkes banken 

at sælge aktier for yderligere 18 millioner 

kroner og dermed klare egenkapitalkravet. 

Finansiel Stabilitet har desuden krævet, at 

en statslig observatør kan få adgang til bankens 

bestyrelsesmøder. 

finans præciserer 

I artiklen ”50 flytter frivilligt job“ fra sidste 

nummer af Finans (nummer 11) står der, at JN 

Data skal overdrage 370 it-udviklere til Bankdata, 

i forbindelse med at Bankdata overtager 

en del af Jyske Banks it-udvikling. Dette er 

imidlertid ikke korrekt. De 370 it-udviklere, 

der skal overdrages til Bankdata, er alle Jyske 

Banks egne it-udviklere. Magasinet Finans 

beklager fejlen. 


leder 

Vi skal have en indsats, 

der i langt højere grad 

giver de ledige mulighed 

for reel uddannelse. 

Der skal 

uddannelse til 

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

I dag har vi stigende ledighed, men om ganske få år vil Danmark mangle arbejdskraft. De ledige skal uddannes, 

hvis de skal tage over for den store generation, der snart går på pension. Det kræver, at beskæftigelsesindsatsen ændres 

radikalt. 

Vi tør godt forudsige, at 2011 bliver et forandringens år, hvor flere reformer vil se dagens lys. Reformer, som vil påvirke 

os alle sammen. I Finansforbundet er vi naturligvis særlig optaget af de arbejdsmarkedsreformer, som kan få stor betydning 

for vores medlemmer og deres arbejdsliv. 

Danmark står i dag i den paradoksale situation, at ledigheden om ganske få år vil blive afløst af en alvorlig mangel på 

arbejdskraft. Og når den dag kommer, får vi brug for alle hoveder. Med de rette kompetencer vel at mærke. Derfor er 

det afgørende, at de ledige kan vedligeholde deres kompetencer og opkvalificere sig, indtil de skal tage over for de, der 

forlader arbejdsmarkedet. Hvis vi forsømmer den opgave, så risikerer Danmark at stå med en arbejdsstyrke, som slet 

ikke kan opfylde kravene til de jobprofiler, der bliver så hårdt brug for. Og så bliver situationen endnu mere paradoksal: vi 

får mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har en stor gruppe langtidsledige. 

Politikerne må vriste sig ud af den vildfarelse at tro, at ledigheden automatisk forsvinder, når den demografiske udvikling 

slår igennem. For selvom der er masser af ledige at tage af, så hjælper det lige fedt, hvis kompetencerne ikke er til stede. 

Derfor er det så vigtigt, at politikerne får sat beskæftigelsesindsatsen op i et helt andet gear. I dag er indsatsen præget 

af rigide regler og meningsløs aktivering, der slet ikke er i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skal der laves 

om på. Vi skal have en indsats, der i langt højere grad giver de ledige mulighed for reel uddannelse, der kvalificerer dem 

til de områder, hvor vi ved, der bliver behov for arbejdskraft. 

Virksomhederne har også et stort ansvar for at sørge for at kompetenceudvikle deres medarbejdere, og Finansforbundet 

har en opgave med at holde arbejdsgiverne fast på det ansvar og gennem overenskomsten sørge for, at rammerne 

er i orden. Men vi må også huske, at vi selv har et ansvar for vaores personlige kompetenceudvikling – også mens vi er i 

job og har travlt med dagens dont. Så er vi rustet til fremtiden. n 



Co ² markedet 

har stadig brug for at udvikle sig, 

mener danske banker 

danske banker 

tøver med CO ² -handel 

Mens Wall Street øjner milliarder i at handle med CO ² -kvoter, 

er de danske banker mere konservative i deres tilgang til markedet for CO ² 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist 

Wall Street vil til at tjene penge på kampen 

mod klimaforandringer. Seneste eksempel er 

Wall Streets ukronede dronning, Blythe Masters, 

chef for J. P. Morgans investeringssektion 

for råstoffer, der har sat gang i en heftig 

opkøbsbølge for at få JP Morgan placeret til at 

blive en central spiller i handler med CO ² - 

kvoter. De danske banker er mere afventende 

i forhold til markedet for CO ² . 

”Vi begyndte arbejdet med at servicere 

kunder inden for området i 2005, og vi har siden 

da oplevet, at markedet er blevet meget 

større og dybere. Men det, alle afventer nu, 

er, at shipping og flybranchen også bliver omfattet 

af reglerne om udledning. Alt tegner til, 

at det bliver ved udgangen af 2012, og det er 

dér, det vil blive rigtig interessant“, siger Bard 

Andersen, Nordeas chef for commodities trading 

i Oslo, der dog ikke ser en fremtid for 

markedet uden banker. 

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de 

værktøjer, som banker har, er essentielle for 

markedet. Her tænker jeg specielt på derivater. 

Evnen til at kunne gardere sig mod fremtidige 

udviklinger i markedet er kritisk for 

kunderne. De skal være i stand til at sælge 

risiko fra, og det er i det felt, at bankernes 

rolle bliver central“, siger Bard Andersen, der 

peger på, at det i princippet er fuldstændig 

identisk med måden, som mange virksomheder 

i dag arbejder med at gardere sig mod udsving 

i prisen på brændstof på. 

Bard Andersen mener, at markedet stadig 

har brug for at udvikle sig. 

”Der er stadig betragtelige udfordringer 

forbundet med handlen af CO ² -kvoter. De er 

meget ustabile, og der er stor politisk usikkerhed 

forbundet med dem. Her tænker jeg selvfølgelig 

på USA og Kina, der på nuværende 

tidspunkt ikke har noget kvotesystem. Deres 

deltagelse er central for, at markedet bliver 

helt globalt“, siger Bard Andersen, der påpeger, 

at når først markedet får pondus, så vil 

Nordea måske blive en selvstændig investor i 

markedet – som netop Wall Street arbejder 

hen mod nu. 

“Vi foretager endnu ikke proprietary trading 

(handel for egne midler, red.) inden for 

området. Det er muligvis noget, vi vil gå i 

gang med, når markedet bliver endnu mere 

udviklet. Men jeg har dog svært ved at se, at 

markedet skulle blive lige så stort som olie 

eller metaller, men der er ingen tvivl om, at 

det vil vokse markant i de kommende år. Hvis 

USA og Kina bliver en del af systemet, vil det 

virkelig rykke“, lyder det fra Nordea. 

Danske Bank hjælper de kunder, der efterspørger 

rådgivning, men er ellers meget afventende. 

”Det drejer sig typisk om et par handler om 

ugen“, siger Martin Vorgod, Senior Trader i 

Danske Bank. 

”Banken har traditionelt været lidt konservativ 

over for området, og i en dansk sammenhæng 

tror jeg, at bankerne vil forblive i 

rollen som mellemmænd, der servicerer de 

virksomheder, der har brug for at købe kvoter. 

Derfor tror jeg heller ikke, at vi fremover vil 

se, at banken bruger markedet mere aktivt 

ved at investere egne midler. Dertil er der for 

mange politiske usikkerheder i markedet, og 

reelt set ligger markedet uden for bankernes 

kerneområder“, lyder det fra Danske Bank. 

Banken konstaterer dog, at markedet oplever 

en voldsom vækst netop nu. 

Læs mere om Wall Streets 

indtog i klimakampen på side 18 



❜ 

”Usikkerheden om udviklingen 

(af økonomien, red.) 

er fortsat stor. Sandsynligheden 

for, at økonomien 

skuffer i forhold til 

forventningerne, er formentlig 

større end chancen 

for, at det går bedre. 

Udviklingen på den koreanske 

halvø er en påmindelse 

om, hvor afhængige 

vi kan være af ustyrbare 

forhold langt væk fra 

vores del af verden“. 

Nationalbankdirektør Niels Bernstein 

på Finansrådets årsmøde 

Dansker ny formand 

for de europæiske banker 

Nordeas topchef, danske Christian Clausen, bliver ny 

formand for de europæiske banker. Det skriver dagbladet 

Børsen. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen 

(K) kalder det en kæmpefordel for Danmark og 

ikke mindst de danske husejere, at Christian Clausen er 

valgt til den magtfulde post som formand for den europæiske 

bankforening The European Banking Federation 

(FBE). 

Nordea-chefen kommer til at stå i spidsen for flere 

end 4.000 europæiske banker, som han skal føre ordet 

for, når der skal forhandles med EU-Kommissionen om 

den fremtidige lovgivning og regulering af den finansielle 

sektor i Europa. 

Flere kvindelige ledere 

Antallet af kvindelige ledere stiger støt, men der er stadig en skæv fordeling mellem 

mænd og kvinder på ledelsesgangene i finanssektoren, især blandt topledere. 

Det viser en opgørelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Fra 2006 

til 2010 er andelen af kvindelige ledere steget fra 26,2 procent til 29,4 procent. 

I sektoren som helhed er der 52,5 procent kvinder. 

På toplederniveau ser det dog ikke så godt ud. Her var der ganske vist også en 

klar stigning, men andelen af kvinder er kun på 20,9 procent mod 16,0 procent i 

2006. Fortsætter den nuværende udvikling, vil der være lige mange mandlige og 

kvindelige ledere omkring år 2035. 

Der er dog virksomheder, der aktivt vil tage handling til at udjævne forskellen 

hurtigere. Nykredit og Danske Bank har underskrevet ”Charter for flere kvinder i 

ledelse“./JSI 

Ombudsmand sagsøger Jyske Bank 

Forbrugerombudsmanden og en gruppe hedgefondinvestorer har stævnet Jyske Bank for første gang 

nogensinde, skriver Dagbladet Børsen. Banken skal nu i retten og forsvare salget af investeringen Jyske 

Invest Hedge Markesneutral Obligationer, der kostede private investorer 800 millioner kroner. Hedgefonden 

blev lanceret i efteråret 2007, og private investorer skød tæt på en milliard kroner i fonden, der 

blev markedsført som en lavrisikoinvestering. Stævningerne kommer i kølvandet på en lignende stævning, 

som den 26. november blev sendt ind af en gruppe vrede kunder, der er gået sammen om et gruppesøgsmål 

mod banken. Sagen er imidlertid så principiel, at Forbrugerombudsmanden nu selv vil have slået fast, 

at det ikke er i orden at markedsføre en hedgefond som et lavrisikoprodukt til private kunder. 

Små banker 

har flest 

tilfredse kunder 

Små pengeinstitutter har inden for 

de seneste fem år oplevet en kundetilgang 

på 29 procent mod en 

kundetilgang på 16 procent i store 

banker. Hvor 53 procent af kunderne 

i store banker er tilfredse 

med deres bank, er tallet 60 procent 

i små banker, viser ny undersøgelse 

blandt 2.500 bankkunder i 

Danmark, som Loyalty Group har 

gennemført./CJO 



Finansiel Stabilitet A/S 

indgår Overenskomst 

Finansforbundet og FA (Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening) er blevet enige om 

overenskomstdækning af Finansiel Stabilitet 

A/S. 

Det betyder, at de omkring tyve ansatte 

i Finansiel Stabilitet nu er omfattet af Standardoverenskomsten. 

Det glæder Finansforbundets 

formand, Kent Petersen. 

”Det er godt, at det nu er lykkes, og det 

understøtter Finansiel Stabilitet som en vigtig 

del af den finansielle sektor. Lige siden 

Finansiel Stabilitet blev oprettet, har vi lagt 

et pres for at få dem omfattet af en overenskomst, 

så derfor er det glædeligt, at det 

nu er sket“, siger han. 

Finansiel Stabilitet er sammen med deres 

ti datterselskaber blandt landets ti største 

finansielle virksomheder. Og overenskomsten 

kommer også de ansatte i Finansiel 

Stabilitets datterselskaber til gode. 

”Det vigtigste er, at det giver mulighed 

for nu at lave koncernaftaler. For på sigt skal 

datterselskaberne i Finansiel Stabilitet 

afvikles, og denne aftale gør, at det nu kan 

ske på en ordentlig og ensartet måde i de 

forskellige datterselskaber. Det er den helt 

store gevinst“, udtaler Kent Petersen. 

De ansatte i moderselskabet vil også få 

flere tilbud, vurderer forbundets formand. 

”Det vil skabe flere muligheder for efteruddannelse 

og kompetenceudvikling for de 

ansatte i Finansiel Stabilitet. Det kan hjælpe 

dem fremover, når deres ansættelsestid i 

Finansiel Stabilitet er forbi“./SSH 

Sidste frist 

i medarbejderaktiesagerne 

I kølvandet på Højesterets domme den 15. 

oktober 2010 opfordrer forbundet dig til at 

rette henvendelse snarest muligt, hvis du er 

fratrådt en af følgende virksomheder: Danske 

Bank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, 

Nørresundby Bank, Nordjyske Bank, Sparekassen 

Faaborg, Sydbank, TrygVesta, Max 

Bank eller Forstædernes Bank, og du i forbindelse 

med din fratræden ikke fik andel i 

de medarbejderaktier, der måtte være blevet 

tildelt for den periode, hvor du var ansat. 

For Danske Bank gælder det optjeningsårene 

2004 og 2005, og du skal henvende 

dig senest 15. januar 2011 i forhold til disse, 

mens det for de øvrige pengeinstitutter 

gælder for tildelinger, der har fundet sted 

inden for de seneste fem år. 

Der er mange overvejelser, du skal gøre 

dig, inden du endeligt beslutter, om du vil 

have dine medarbejderaktier, og her er særligt 

de skattemæssige konsekvenser endnu 

meget uklare. Ved at henvende dig betyder 

det, at dit krav vil blive varetaget af forbundet, 

men det betyder ikke, at du på nuværende 

tidspunkt også er forpligtet til at tage 

imod medarbejderaktierne. Det er forbundets 

hensigt, at du får de bedste muligheder 

for at overveje, om du vil tage imod dine 

medarbejderaktier, og netop dette forhandles 

der med arbejdsgiverne om. Der er her 

ved redaktionens deadline endnu ikke indgået 

aftaler herom. Men disse eventuelle 

aftaler mellem Finansforbundet og de 

enkelte virksomheder kan du kun blive 

omfattet af, hvis du henvender dig, inden dit 

krav forældes. Det kan derfor være en fordel 

for dig at rette henvendelse til forbundet 

hurtigst muligt – uanset om du på nuværende 

tidspunkt kan overskue, om det er en 

fordel for dig at tage imod aktierne eller ej. 

Du kan henvende dig på telefon 32964600 

eller post@finansforbundet.dk 

finanstilsynet 

må give bøder 

En række ændringer til loven om finansiel 

virksomhed blev kort før jul blevet vedtaget 

af Folketinget. Det betyder blandt 

andet, at rådgivere, der sælger særligt 

komplekse og risikofyldte produkter til 

kunderne, skal igennem en multiple choicetest 

for at opnå den nødvendige certificering 

til dette. Dette træder i kraft fra midten 

af det nye år. Allerede per 1. januar 

2011 er der kommet en række restriktioner 

og krav til den variable aflønning af 

direktionen og bestyrelsen. Lovændringen 

indeholder også flere mindre ændringer. 

For eksempel vil Finanstilsynet fremover 

have mulighed for at give administrative 

bøder til finansielle virksomheder i modsætning 

til tidligere, hvor alle sager skulle 

politianmeldes. 



færre ansatte 

Antallet af medarbejdere i finanssektoren vil fortsætte med at falde i 2011, viser ny 

beskæftigelsesundersøgelse fra FA. Finansforbundet advarer mod hovedløse afskedigelser 

Selv om mange finansielle virksomheder er sluppet betydeligt bedre 

gennem 2010 end 2009, er beskæftigelsen faldet – primært gennem 

naturlig afgang – og i forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre 

medarbejdere i finanssektoren, oplyser FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). 

En undersøgelse af 108 finansielle virksomheders forventninger til 

beskæftigelsen i 2011 viser, at udviklingen mod færre medarbejdere 

fortsætter. Samlet forventes beskæftigelsen i sektoren at falde fra 

69.300 til 68.100 medarbejdere næste år. 

De 74 pengeinstitutter i undersøgelsen forventer at beskæftige 

900 færre medarbejdere om et år, svarende til et fald i beskæftigelsen 

på knap to procent. Beskæftigelsen inden for forsikrings- og pensionsselskaber 

ventes også at falde med knap to procent – fra 18.700 til 

18.300 – mens antallet af medarbejdere i realkreditinstitutter stort set 

vil være uændret. 

”Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser, at krisen endnu ikke er et 

overstået kapitel alle steder i den finansielle sektor. Selv om antallet 

af afskedigelser har været nedadgående i 2010, og virksomhederne i 

højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, kan 

nedskæringerne i bemandingen dog mærkes hos rigtig mange af vores 

medlemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. 

Derfor bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde 

spænder buen for hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne 

til“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde, 

at op mod 25 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren 

inden for de næste fem-ti år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 

Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser endvidere, at mange af de 

mindre og mellemstore pengeinstitutter ikke har en langsigtet strategi 

for rekruttering og fast holdelse. /CJO 

300 af jeres erhvervskunder har 

fået Vækstkaution i 2010 

Over 300 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I 

fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivningen 

af jeres kunder. 

Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan 

være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikkerhed 

for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed. 

Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes 

udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 

75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr. 

• Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales. 

• Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt. 

• Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet. 

• Løbetiden på kautionen er op til 10 år. 

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 

35 29 86 00. 

Finans halvside 215 x 126.indd 1 17-12-2010 13:49:38

Arbejdsmiljø 

Giv din 

chef kritik 

Det handler om at servere kritikken på den rette måde på det 

rigtige tidspunkt, og så er der til gengæld sjældent grund til at brænde 

inde med forslag til forbedring, mener konfliktrådgiver Nethe Plenge 

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist 

Foto: Stig Stasig 

Kommer chefen konsekvent for sent til møderne, er han gang 

på gang uklar i sine udmeldinger, eller lider han af dårlig ånde 

i en grad, så samtalerne med ham er en overvindelse? 

Uanset hvilke sandheder du kunne tænke dig at sige ligeud, 

så er det en god idé at være grundig med både tilrettelægning 

og timing, når kritikken går opad i systemet. 

Det mener konfliktrådgiver Nethe Plenge. Hun arbejder 

med konfliktløsning i private virksomheder og mener, at det 

sagtens kan lade sig gøre at give kritik på en måde, så den 

både bliver konstruktiv og givende for arbejdsmiljøet. 

”I princippet er kritik vel altid velkommen. Spørg for eksempel 

dig selv, om du ikke hellere vil have at vide, hvad du kan 

Foto Territorium 

gøre bedre, end at masser af mennesker bliver irriterede over 

dine dårlige vaner. Egentlig gælder de samme regler for kritik, 

uanset om du giver den op- eller nedad i systemet. Men når 

det er sagt, så husk, at der er noget særligt i spil, for chefen 

kan hyre og fyre. Den magt betyder, at du virkelig skal overveje, 

om du skal give en kritik, og i så fald være godt forberedt“, 

siger Nethe Plenge. 

Invitation til at give kritik 

Inden du giver chefen kritik, så overvej for det første, hvor 

vigtigt det er, at du får leveret dit budskab. 

”Overvej, om det er så vigtigt, at du kan leve med, at han 

bliver vred, flov eller ærgerlig og måske i sidste ende sætter 

dig til de kedelige opgaver. Det er en afvejning, og der findes 

ingen facitliste. Men jeg tror aldrig, at jeg har hørt nogen blive 

fyret, fordi de har givet konstruktiv kritik“, siger Nethe Plenge 

og understreger, at kritik er noget helt andet end evindeligt 

brok, som ingen kan klare i længden. 

Timing er også vigtig, når du skal give kritik. 

”Det er altid dårligt at plumpe ud med den, når I tilfældigvis 

mødes ved kaffeautomaten, og der måske er andre til stede. 

Derimod er den årlige medarbejdersamtale et godt sted at 

levere sine pointer. Formen gør, at din kritik kommer til at 

virke seriøs, planlagt, og chefen er indstillet på at være åben 

over for dine synspunkter“. 

”Er der for lang tid til sådan en samtale, kan du invitere dig 

selv. Bed om at få fem minutter, en dag når chefen har god tid. 

På den måde tilkendegiver du, at det ikke er en impulsiv irritation. 

Lad dig ikke friste, hvis han siger, at du bare kan sige det 

nu. På den måde er du med til at sætte en ramme, som gør, at 

din kritik vil blive taget alvorligt“. 


sådan giver du god kritik 

› Vær konkret, og giv eksempler 

› Tag kun et enkelt problem op 

› Kom med forslag til forbedring 

› Drop bebrejdelser 

› Vær klar og tydelig over for sagen og respektfuld 

over for personen 

› Skab tid og rum til at tale sammen 

› Formuler kritikken ud fra din egen synsvinkel 

Formuler dig positivt 

Vær konkret, og giv eksempler, råder Nethe Plenge. 

”Går dine pointer på chefens ledelse af de interne møder, så 

kan du sige, at du har tænkt over jeres møder, som du synes 

kunne blive mere effektive og livfulde. For eksempel har du 

lagt mærke til, at når Anna er på, så taler hun meget længe, og 

det betyder, at Bent stort set aldrig kommer til orde“. 

”Formuler dig positivt. Du kunne have sagt, at møderne 

efter din mening ikke er effektive, og at der er mange, der 

aldrig får sagt noget som helst. Det er en nuanceforskel, som 

handler om at give din sætning en positiv drejning. Det har 

stor effekt og betyder, at den bliver modtaget helt anderledes“, 

siger hun. 

Hvis chefen bider tilbage, når du giver din kritik, så giv en 

undskyldning, uanset hvor berettiget du mener, kritikken er. 

”Du har muligvis ramt lige i solar plexus. Men timingen var 

dårlig, og så må du trække dig. Signalér, at du forstår, at I ikke 

skal tale mere om det. Når du giver uinviteret kritik, så husk, at 

du træder ind på chefens domæne. Det svarer til at komme 

hjem til vennerne og spørge, hvorfor de lige har indrettet sig 

sådan her. Du er på sårbar grund, og jo mere personlig din 

kritik er, des mere varsomt må du træde, og det gælder især, 

hvis det handler om chefens dårlige ånde eller svedlugte. Husk, 

at selvom du ikke fik den reaktion, som du gerne ville have 

haft, så har du alligevel sået et lille korn, og chefen tager det 

måske til sig alligevel“. 

Når tavshed er guld 

Din tone er vigtig, og alt, der er belærende, er bandlyst. Sig 

det hellere med blomster – om end i overført betydning. 

”Selvfølgelig skal alvorlige budskaber ikke pakkes ind i 

unødvendig ros, som da chefen for en større virksomhed skulle 

Konfliktmægler 

Nethe Plenge arbejder 

med konfliktløsning 

i private 

virksomheder. 

meddele medarbejderne, at de skulle fyres. Her fik han serveret 

beskeden på en overdrevent rosende måde, så nogle slet 

ikke hørte den kedelige meddelelse. Vær i stedet høflig og 

ordentlig. Øv dig endelig, indtil du kan sige det, uden at det 

bliver irettesættende“. 

Hvornår tavshed er guld, er også en afvejning, der skal med 

ind i overvejelserne, inden du handler, mener konfliktrådgiveren. 

”Tænk altid på, om din kritik har betydning alene for dig 

selv eller for den samlede trivsel på arbejdspladsen. Så snart 

det har noget med fællesskabet at gøre, hæver du problemet 

op på et helt andet niveau“. 

Når du har givet din kritik, må du give slip på problemet, 

mener Nethe Plenge. 

”Det er ligesom med den bog, du har givet svigermor i 

julegave. Du skal ikke blive ved med at spørge, om hun har 

læst den“. n 

➼ 


Arbejdsmiljø 

➼ 

brug humor 

Humor og god timing er de to vigtigste ingredienser, 

når der skal leveres en kritik opad i systemet, mener tillidsmand 


Foto: Martin Dam Kristensen 

”kritik skal ikke formuleres 

negativt“, 

mener tillidsmand 

Bente Jakobsen. 

Er chefens mødedisciplin slap, eller virker hans deodorant ikke 

efter hensigten. Uanset emnet er det vigtigt at sige sin 

mening, mener Bente Jakobsen, der er erhvervsrådgiver og 

tillidsmand i Spar Nord Bank, Kolding. 

”Hvis jeg har en holdning, så giver jeg den også til kende. 

Det ligger lige til for mig. Jeg er meget kontant og vil også 

hellere selv have det direkte at vide, hvis jeg for eksempel 

spilder kollegernes tid, eller hvis jeg har et problem med svedlugte“, 

siger hun. 

”Det handler meget om, hvordan du leverer dit budskab. 

Ofte bruger jeg humor, men det vil jeg dog aldrig gøre, hvis min 

kritik går på noget så personligt som armsved. Det kunne 

virke meget sårende“, siger Bente Jakobsen, der mener, at kritik 

skal serveres på samme måde over for chefen som for kolleger. 

”Det er jo med chefen som med os andre. Han er nødt til 

at vide, hvor han har os, og mit udgangspunkt er, at han 

selv følgelig altid gerne vil høre, hvis vi mener, at han kan 

gøre tingene anderledes. Men det er altid vigtigst, at du går 

efter bolden og ikke efter manden“. 

”Jeg giver faktisk ofte kritik opad i systemet. Det kan være 

om alt fra holdning til en sag til ændring af handlingsplaner, 

hvor jeg personligt er uenig og synes, at jeg har noget at byde 

ind med. Men det er vigtigt, at tingene ikke bliver formuleret 

negativt. Kritikken skal gå hånd i hånd med konstruktive løsningsforslag, 

ellers virker den ikke“. 

Når en medarbejder skal give kritik, er det vigtigt at kende 

sin besøgelsestid, mener Bente Jakobsen. 

”Timing er vigtig. Jeg kunne aldrig drømme om at stille mig 

op ved chefens skrivebord og sende signalet om, at min tid er 

vigtigere end det, han er i gang med lige nu. Jeg booker en tid 

til en snak, medmindre det handler om noget, der kan siges 

nu og her – det kunne være en slap mødedisciplin, som 

be tyder, at vi alle spilder tiden. Den pointe vil jeg helt klart 

levere, når chefen så endelig dukker op“. 

”Men jeg vælger at sige det med respekt for personen, 

både når jeg lige griber den med at komme for sent, eller når 

jeg har booket tid til en længere snak. Og her er det altså min 

erfaring, at meget kan siges, hvis det også lige får et strejf af 

humor“. n 


Sig det ligeud 


Foto: Stig Stasig 

Lige nu venter Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea, på den årlige vurdering, som alle medarbejdere i 

Nordea giver deres nærmeste leder. Ved at svare på 90 spørgsmål i et såkaldt Employer Satisfaction Index bliver 

personalechefen bedømt af sine medarbejdere på en skala mellem et og ti point for blandt andet evnen til at lytte 

og give konstruktiv feedback.Det er et vigtigt redskab for alle parter, for uanset hvor meget umage man gør sig, 

vil der være plads til for bedring, mener Niels Gregers Hansen. 

”Jeg synes selv, at jeg er åben over for kritik, og selv holder jeg mig sjældent tilbage. Livet er for kort til at 

være i en virksomhed, hvor man ikke kan udtrykke sin mening. Men en af mine chefer gav mig en dag et godt råd 

om, at selvom der er ytringsfrihed, er der ikke nødvendigvis ytringspligt“, siger personalechefen, der grundlæggende 

ser kritik, debat og åbenhed som vigtige elementer i at udvikle arbejdspladsen. 

Selv har han prøvet at modtage kritik, som ramte lige i solar plexus. 

”For eksempel var jeg kommet til at såre en medarbejder ved ikke at se, hvor presset han var både arbejdsmæssigt 

og privat. I stedet gav jeg ham flere opgaver, indtil han fik fortalt mig, hvor urimeligt og sårende det føltes, at 

jeg ikke havde bedre føling med hans situation. Her blev jeg ramt på min ledelsesmæssige stolthed. Man må lære af 

det og forsøge at skelne mellem ledelsesrollen og ens egen person, for i første omgang er det ledelsesrollen, der 

ikke har levet op til idealerne“, siger Niels Gregers Hansen, der i sine mere end 25 år som leder også har prøvet at 

blive både ked af det og vred over at få kritik. 

”Men tit hjælper det at sove på det for så senere at finde ind til mellemregningerne. Hvis du dagen efter siger: 

Nu har jeg tænkt over det, du sagde i går, kan du uddybe det? Så kommer du længere ind i konteksten. Når man 

giver kritik til chefen – det gælder, både når jeg selv gør det, og når jeg modtager den – skal man huske, at chefen 

heldigvis også er et menneske. Måske bliver han såret eller ærgerlig nu og her, men det er trods alt bedre, end 

at vi sammen får en arbejdsplads, hvor alle er bange for at sige tingene ligeud. Det kommer der nemlig kun én 

ting ud af – nemlig at folk flytter sig hen, hvor der er åbenhed og ærlighed“. n 

Foto Territorium 

”kritik er med til at udvikle 

arbejdspladsen“, mener 

Niels Gregers Hansen, 

personalechef i Nordea. 


Anerkendelse 

Danmarks 

bedste 

arbejdspladser 

Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk 

Igen i år dominerer pengeinstitutterne listerne over Danmarks bedste og sundeste 

arbejdspladser. Frøs Herreds Sparekasse løb i år med titlen som årets bedste arbejdsplads, 

mens Nordea Liv og Pension blev årets sundeste arbejdsplads 

For sjette år i træk er pengeinstitutterne med helt 

fremme, når det gælder kåringen af Danmarks bedste 

arbejdsplads. Siden 2006 har der hvert år været 

minimum to pengeinstitutter blandt Danmarks fem 

bedste arbejdspladser, og mønsteret er det samme i 

år, hvor både Frøs Herreds Sparekasse og Middelfart 

Sparekasse er at finde helt i top over de bedste 

arbejdspladser. 

Frøs Herreds Sparekasse er ifølge den seneste 

udgave fra ”Great place to work“-instituttet 

Danmarks bedste arbejdsplads, mens Middelfart 

Sparekasse, der sidste år var i front, ligger nummer 

tre. 

Mai-Britt Fig er tillidsmand i Frøs Herreds Sparekasse, 

og hun fortæller, at det er en arbejdsplads 

med stor fleksibilitet. 

”Afdelingerne bestemmer meget selv og har vide 

rammer i deres arbejde. Hvis det virkelig brænder 

på, så får vi også den frihed, vi har brug for. Der er 

en god ånd i alle afdelinger, og når jeg snakker med 

kunderne, fortæller de altid, at det er hyggeligt at 

komme herind, og at de kan mærke en god stemning 

i sparekassen“, fortæller Mai-Britt Fig. 

Ikke overraskende 

Frøs Herreds har for nylig åbnet en ny filial i Vejle, 

og der er nu 134 medarbejdere i alt. Selvom Sparekassen 

ikke er en af de største, har de fleste hørt om 

den, og det betyder noget for medarbejderne. 

”Jeg tror, at der er en stolthed over at arbejde i 

Frøs Herreds. Selvom vi bare er en lille sparekasse 

i Sydjylland, så forstår vi at komme i me dierne og 

har både været i landsdækkende aviser og tv“, fortæller 

hun. 

Mai-Britt har længe lagt mærke til, at medarbejderne 

er glade for at arbejde i sparekassen. 

”Jeg vil ikke sige, det er overraskende, at vi er 

endt så højt. For vi har det godt. Vi har mange personalegoder, 

men de er en sidegevinst. Hvis man 


”Sundhed er ikke en overskudsting, vi har, når 

resten går godt. Det er noget, der ligger i vores 

forretningsstrategi, at vi vil skabe Danmarks bedste 

arbejdsplads inden for pensionsbranchen“ 

Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate Health Manager hos Nordea Liv & Pension 

Sådan finder man 

Danmarks bedste 

arbejdsplads 

ikke kan lide sit arbejde, hjælper det jo ikke, at man 

eksempelvis har et tilbud om fysioterapi fra arbejdet”, 

forklarer hun. 

Instituttet ”Great place to work“ laver også en 

liste over Danmarks bedste store arbejdspladser. 

Her var det for andet år i træk ATP, der blev kåret 

som landets bedste, mens Nordea Liv & Pension 

blev nummer to. 

Også sunde arbejdspladser 

Netop Nordea Liv & Pension vandt i slutningen af 

2010 en anden prestigefyldt pris. De blev nemlig 

valgt som Danmarks sundeste arbejdsplads. En 

sund arbejdsplads er også et godt sted at starte, når 

man prøver at skabe en god arbejdsplads. Det 

fortæller Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate 

Health Manager hos Nordea Liv & Pension. 

”I den undersøgelse, vi fik lavet af ”Great place to 

work“-instituttet, svarede over halvdelen af medarbejderne, 

at vores sundhedstilbud er med til at 

skabe en god arbejdsplads“. 

Nordea Liv & Pension startede deres sundhedsprogram 

fra begyndelsen af 2009. Gennem de sidste 

to år har medarbejderne haft mulighed for at 

deltage i alt fra spinning til meditation, ligesom der 

også har været mulighed for at få rådgivning til 

kostplanlægning. 

”Vi har også haft programmer, som var målrettet 

overvægtige medarbejdere, da det er nogle andre 

mekanismer, der spiller ind, når man vil tabe 20 i 

stedet for fem kilo“, fortæller Nina Frimodt-Møller. 

Lidt over en tredjedel af de ansatte i pensionsselskabet 

har benyttet sig af de fysiske tilbud. Foredrag 

om sundhed har haft en endnu bredere appel, 

og næsten 90 procent var til stede, da sundhedsguruen 

Chris MacDonald var på besøg. 

”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal 

tvinge sundhed ned over hovedet på nogen, men 

muligheden for at vælge sundt skal altid være til 

stede. Vi har for eksempel stadig vores sodavandsmaskine 

stående, men vi har også masser af koldtvandshaner 

opstillet. Det er op til den enkelte selv 

at vælge“, siger Nina Frimodt-Møller. 

Stolte af prisen 

Det er Dansk Firmaidrætsforbund, der har stået bag 

kåringen af Danmarks sundeste arbejdsplads. 

”Jeg tror, at vi vandt, fordi vi har en stor bredde i 

de tilbud, vi har. Vi er også lykkes med hele tiden at 

gøre de her ting synlige for medarbejderne. Det er 

nogle små ting, vi gør, men det er noget, som hjælper 

medarbejderne. En undersøgelse, vi lavede herinde, 

viste, at vi generelt var for dårlige til at spise 

fisk. Så købte vi 500 makreldåser og stillede dem 

på alle medarbejdernes skriveborde. Vi havde også 

ringet til en fiskehandler, der stod klar efter arbejde 

til at sælge frisk fisk til medarbejderne. Så vi prøver 

altid at gøre det på en sjov måde“, fortæller Nina 

Frimodt-Møller. 

Nordea Liv & Pension er stolte over prisen, men 

vil stadig have fokus rettet mod sundhed fremover. 

”Sundhed er ikke en overskudsting, vi har, når 

resten går godt. Det er noget, der ligger i vores forretningsstrategi, 

at vi vil skabe Danmarks bedste 

arbejdsplads inden for pensionsbranchen, og der 

spiller vores sundhedstilbud en klar rolle“, siger Nina 

Frimodt-Møller. Sparekassen Farsø blev desuden 

kåret som den tredjesundeste arbejdsplads. n 

I kortlægningen af Danmarks bedste arbejdspladser 

bliver de deltagende arbejdspladser 

vurderet på medarbejdernes tilfredshed med 

arbejdspladsen og på ledelsens evne til at opbygge 

strukturer, systemer, retningslinjer og 

regler til at skabe et godt arbejdsmiljø. Dette 

sker både ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse 

samt en kulturprofil. Fem nøgleord i 

undersøgelsen er troværdighed, respekt, retfærdighed, 

stolthed og fællesskab. I alt har 124 

danske virksomheder deltaget i undersøgelsen. 

Kilde: Greatplacetowork.dk 

Sådan finder man 

Danmarks sundeste 

arbejdsplads 

Som de eneste i Danmark certificerer Dansk 

Firmaidrætsforbund landets arbejdspladser for 

deres sundhedsindsats for medarbejderne. 

Alle sundhedscertificerede arbejdspladser har 

mulighed for at deltage i den årlige konkurrence 

om at blive Danmarks sundeste arbejdsplads. 

I år var der indstillet 27 arbejdspladser. 

I begrundelsen for valget af Nordea Liv & 

Pension lød det: De skiller sig ud med et særligt 

kreativt og originalt sundhedsprogram, stærk 

professionel kommunikation og overskud til at 

videreformidle erfaringer på sundhedsområdet 

til andre virksomheder. 

Kilde: Dansk Firmaidrætsforbund 


klimaboble 

Wall Street vil 

spekulere i klimaet 

Wall Street vil være de centrale købmænd inden for handel med CO ² -kvoter. 

Kritikere advarer om, at det vil føre til en gentagelse af finanskrisens fejltrin 


Illustration: Mikkel Henssel 

Wall Street er ved at lade pistolen til det 

næste hit efter finanskrisen. Denne gang 

skal der tjenes penge på kam pen mod klimaforandringer. 

Den mest aggressive tilgang kommer fra Wall 

Streets ukronede dronning, Blythe Masters, der 

har sat gang i en heftig opkøbsbølge for at få JP 

Morgan placeret til at blive en central spiller i 

handler med CO ² -kvoter. 

Blythe Masters, der er chef for J. P. Morgans 

investeringssektion for rå stoffer, er både berømt 

og berygtet for sin rolle i optakten til finanskrisen. 

Selv om hun i dag kun er 41 år gammel, så var hun 

i 1990’erne en central aktør i skabelsen af kreditderivater, 

et kompliceret finansielt instrument, som 

blandt andet investorguruen Warren Buffet har 

kaldt finansielle masseødelæggelsesvåben. Og 

det var da også derivater som Blythe Masters‘ 

CDO’er, der senere muliggjorde en voldsom vækst 

i bankernes gældtagning, der sendte Lehman og 

resten af Wall Street til tælling. 

Nu hvor kreditderivater har fået et blakket 

renommé, vil Blythe Masters parre sin ekspertise 

fra derivat-verdenen med behovet inden for 

klimakampen. Hun vil sælge derivater for udledning 

af CO ² – såkaldte karbon-kreditter. 

Alle store spillere er med 

Inden for de sidste år har Blythe Masters investeret 

milliarder i opkøb af selskaber, der arbejder inden 

for handlen med karbon-kreditter. Hun har opkøbt 

UBS’ landbrugs- og råstof-afdeling, hun har opkøbt 

Climatecare i 2008, hun overtog Bear Energy fra 

fallitboet Bear Stearns. Og sidst men ikke mindst 

så opkøbte hun for over en milliard kroner Eco- 

Securities Group, den største udvikler af projekter, 

der opsparer karbon-kreditter. 

Men hun er ikke alene på banen. Alle de store 

spillere er i gang: Barclays Capital, Citigroup, Goldman 

Sachs og Merrill Lynch har sat gang i afdelinger, 

der skal håndtere det kommende marked 

for karbon-kreditter. 

➼ 



➼ 

klimaboble 

➼ 

”Et marked domineret af spekulativ adfærd vil prøve 

at presse priserne op, og det vil medføre, at der bliver 

skabt en ny boble med subprime-karbon“. 

(Fra rapporten ”Subprime Carbon“ udgivet af Miljøgruppen Friends of the Earth) 

Kort sagt: Wall Street har – med Blythe Masters i 

spidsen – for alvor fået øjnene op for de milliarder, 

der kan gemme sig i klimaet. 

”På et professionelt plan har jeg direkte erfaring 

i markeder med store lighedspunkter til det voksende 

marked for CO ² -udledninger“, som hun 

forklarede i en senatshøring. ”Jeg har været chef 

for vores globale afdeling for kreditderivater og 

strukturerede finansielle produkter“, sagde Blythe 

Masters under en senatshøring i den amerikanske 

kongres. 

Det er den slags udtalelser, der får det til at løbe 

koldt ned ad ryggen på miljøforkæmpere. Det er 

simpelthen for mange referencer til finanskrisens 

sorte talmagi. 

Men Blythe Masters forsikrer, at det ikke er 

endnu et af Wall Streets milliard-store satsninger, 

der kan ende med en ny boble. 

”Markeder eksisterer for at købe og sælge varer. 

Høje priser vil generelt føre til større udbud. Markedet 

for CO ² er ikke anderledes“, sagde Blythe 

Masters i senatshøringen. 

I et af hendes sjældne interviews med Amerikanske 

Bloomberg News uddyber hun, at Wall 

Street er central, hvis verdens klimamål skal nås. 

“Det kræver massive omdirigeringer af kapital, 

og man kan ikke opnå en succesfuld klimapolitik 

uden en massiv involvering af finansielle institutioner“, 

sagde Blythe Masters. 

Miljøforkæmpere advarer 

Men spørgsmålet er, hvordan miljøforkæmpere 

tager imod den slags oprigtige forsikringer fra Wall 

Streets isdronning. Er det virkeligt muligt, at Wall 

Street kan hjælpe med at redde verdens klima og 

samtidig skaffe sig selv en heftig profit? Er kapitalismen 

virkelig så snedigt indrettet, at bankerne 

ved at udnytte markedskræfterne faktisk får sat 

skub i kampen mod klimaforandringer? 

Rationalet bag både EU’s kvotesystemer og FN’s 

karbon-kredit-system baserer sig faktisk på, at 

netop markedsmekanismer er nødvendige for at 

angribe problemet mest effektivt. 

Men på samme måde som et velfungerende 

banksystem i teorien er godt for den samlede økonomi, 

så får erfaringerne fra finanskrisen miljøforkæmpere 

til at krympe sig ved tanken om, at det 

nu er Wall Street, der overtager kontrollen med 

klimakampen. 

Miljøgruppen Friends of the Earth har udgivet 

rapporten ”Subprime Carbon“, hvor de advarer om, 

at Wall Street vil overføre finanskrisens faldgruber 

til miljøkampen. 

”Et marked domineret af spekulativ adfærd vil 

prøve at presse priserne op, og det vil medføre, at 

der bliver skabt en ny boble med subprime-karbon“, 

lyder det i rapporten, der er skeptisk over for den 

knowhow, som Wall Street kan tilføre klimakampen 

– fordi Wall Street som udgangspunkt er spekulativ. 

”Finansiel innovation, såsom komplekse derivater, 

kan utilsigtet sprede subprime-karbon til hele markedspladsen“, 

lyder det advarende i rapporten. 

Det er en mekanisme, som selv finansguruen 

George Soros erkender. Under en tale på London 

School of Economics forudså han, at hele handlen 

med CO ² og karbon-kreditter er sårbar, fordi ”der 

er måder at snyde systemet – det er derfor, finansielle 

typer som mig ser muligheder i det“. 

Europa er det største marked 

Hvilken form for ægteskab, mellem finansverdenen 

og kampen om at redde miljøet, det vil ende med, 

står netop nu ved en central skillevej. På den ene 

side er der de noble hensigter bag EU’s kvoteordninger. 

På den anden side er der virkelige og jordnære 

udfordringer, som inden for de næste år skal 

løses. Og finansverdenens værktøjer og kompetencer 

vil måske – på trods af miljøforkæmperes skepsis 

– vise sig uundværlige. 

EU har i flere år kørt de første indledende forsøg 

med køb og salg og CO ² -kvoter, og fra 2012 går 

det for alvor løs. Det ventes, at særdeles forurenende 

industrier som transport og luftfart gradvist 

vil blive inkluderet i kvotesalget. Det vil sige, at EU’s 

kvotesystem for alvor går i luften inden for det 

næste år. 

Det globale marked for handel i karbon-kreditter 

og CO ² -kvoter var ifølge Verdensbanken i 2010 

på 143 milliarder dollars. Med til den historie hører, 

at EU er det altovervejende største marked med en 

samlet handel på 119 milliarder dollars. I 2009 

eksploderede handlen og voksede med 105 procent 

i forhold til året før. Samtidig med at verden 

oplevede en global nedtur, voksede markedet for 

CO ² også i kroner og øre. Bemærkelsesværdigt i 

forhold til, at markedet ifølge Verdensbanken skulle 

have været lammet af den finansielle krise. 

Dermed er der tale om en helt ny industri, der 

potentielt kan vokse sig enorm. 

For banker er der derfor alt at vinde ved at få 

gjort sig uundværlige i handlen med CO ² -kvoter. 

De kan tjene penge i hele kæden af opsparing og 

salg af CO ² : Ved at rådgive om CO ² -risiko, ved at 

handle i CO ² for egne midler og ved at låne til selskaber, 

der investerer i CO ² -besparende projekter. 

Klimakonferencen i Canun, der vedrører den del 

af CO ² -udledningen, der foregår i FN og altså uden 

for EU, blev både et løfte og en skuffelse for dem, 

der satser på et aktivt marked fremover for handel 

med karbon-kreditter. Før det første blev det ikke 

den forkromede udgave, hvor både Kina og USA 

kommer helt med på vognen. 

Men omvendt, så forpligtede begge lande sig på 

at arbejde videre med rapporteringsteknikker, der 

på sigt skal føre til nedbringelse af CO ² . n 


ovnklar profitmaskine 

Wall Streets arbejde med klimamålene fører ofte til ironiske sammenhænge. 

Seneste eksempel er en miniovn, som JP Morgan er blevet storsælger af i Afrika. 

Karbon-kreditten ved at sælge ovnen er mere værd end selve ovnen 


Når Wall Streets polerede hyttesko skal lære at begå 

sig i grisestier i den tredje verden, fører det uundgåeligt 

til kultursammenstød. Wall Streets arbejde med 

klimamålene medfører nemlig, at finansverdenens 

største og mest sofistikerede spillere nu skal forholde 

sig til grises afføring, skraldepladser i Brasilien 

og energipærer i Kinas landområder. Det er alt 

sammen eksempler på indsatsområder inden for 

kampen mod udledning af CO ² . 

Som et eksempel på nogle af de lidt besynderlige 

sammenhænge, som Wall Streets møde med karbon-kreditter 

medfører, så har Blythe Masters’ 

arbejde medført, at JP Morgan er blevet storsælgere 

af en lille miniovn i Afrika. 

Ovnen, der kaldes Ugastove, er en lille orange 

sag på størrelse med to skotøjsæsker, der koster 

otte dollars. Den produceres af ClimateCare, en 

virksomhed, som JP Morgan opkøbte, og som nu 

spinder guld på at sælge ovnen i Uganda. Pointen er, 

at hver ovn opsparer 2-3 tons CO ² om året. Hvert 

ton svarer til mellem 10 og 15 dollars, og JP Morgan 

planlægger at sprede ovnene fra Uganda til 

Kenya, Ghana og Cambodja. Målet er op mod ti 

millioner ovne, altså mellem 200 og 450 millioner 

dollars i omsætning på små ovne. 

Lidt ironisk er det her, at ideen om at sælge 

effektive ovne har vist sig så smart for JP Morgan, 

at man har udviklet en søsterovn til Latinamerika – 

en ovn, der er skræddersyet til at lave tortillaer på. 

Og vupti! Et nyt marked, som kan skaffe milliarder 

i karbon-kreditter. 

Mekanismen bag JP Morgans ovnsalg hører til 

de mest omdiskuterede. For reelt svarer det til, at 

Vesten bruger milliarder på miljøforbedringer i andre 

lande: Hver solgt ovn udløser en udbetaling fra 

vestlige selskaber i form af handlen med karbonkreditter. 

Kina er den største modtager af støtte 

Trafikken af ovn-lignende projekter i udviklingslande 

er global og sender årligt milliarder af kroner til 

lande, der i dag slet ikke er omfattet af kvoterestriktioner. 

For det gælder ikke kun ovne, men 

udledningsbesparende projekter i alt fra energiopsamling 

fra gylletanke og skraldepladser til vindmøller 

og elsparepærer. 

Kina er i dag verdens største modtager af støtte 

gennem udledningsreducerende projekter. Men Kina 

har hidtil ikke selv villet arbejde med at reducere 

CO ² -udledningen. 

Kina har dog meldt ud, at landet vil arbejde med 

regionale forsøg med kvoteordninger. Men det 

skulle struktureres på en måde, så det ikke stod i 

vejen for den fortsatte trafik af miljøprojekter, som, 

på linje med eksempelvis JP Morgans ovne, betyder 

milliardstore indtægter hvert år. 

Milliarderne fra Vestens miljøprojekter var simpelthen 

blevet for stor en indtægt til, at Kina turde 

pille ved mekanikken. 

Det var den polemik, der blandt andet fik forhandlingerne 

i København til at bryde sammen. USA 

krævede at storforurenere som Kina, på trods af at 

de stadig er et udviklingsland, også forpligtede sig 

til reduktioner. 

Miljøorganisationen Friends of the Earth advarer 

i rapporten ”Subprime Carbon“ om, at netop mekanikken 

bag JP Morgans ovn-projekt inviterer til skabelsen 

af subprime-karbon, altså skabelsen af en 

boble inden for kvotesalget. Rapporten forudser, at 

de reelle miljøbesparelser i de mange projekter er 

svære at kontrollere. 

JP Morgan har ikke ønsket at medvirke i artiklen 

ved at svare på spørgsmål om deres ovne. n 

Se mere om JP Morgans ovn-projekter her: 

http://www.jpmorganclimatecare.com 

Sådan virker 

karbon-kreditter 

Siden Kyoto-protokollen blev vedtaget i 1997, 

er der blevet etableret to internationale handelssystemer; 

et i EU-regi og et under FN. EU’s 

er det suverænt mest toneangivende, fordi EU 

har lovmæssigt regulerede kvotesystemer, som 

er blevet afprøvet i en årrække, og som fra 

2012 for alvor går i gang. I dag er det en relativt 

begrænset gruppe af forurenende virksomheder, 

der er omfattet af kvotesystemet. Fra 

2012 vil flere virksomheder inden for transport 

blive omfattet. FN’s system er baseret på frivillighed. 

Systemerne er relativt ens opbygget.Virksomheder 

i Vesten, der enten vil eller skal reducere 

deres udledning, kan vælge mellem to muligheder: 

Enten kan de investere i tiltag, der reducerer 

deres udledning. Det optjener de kredit ved 

at gøre. Kreditten kan sælges videre eller i et 

vist omfang gemmes til senere år. Alternativt 

kan virksomheden købe kreditter. 

Tankesættet bag den sidste model er, at mulighederne 

for at mindske udledning er langt større 

i udviklingslande, hvor relativt billige non-techløsninger 

oftest er nok (se eksempelvis artiklen 

om JP Morgans ovn-projekt). Som en del af 

Kyoto-protokollen blev det nemlig besluttet, 

at udviklingslande ikke var omfattet af kvoterne, 

for at give dem råderum i den økonomiske 

udvikling. Set fra Vestens synspunkt så er det i 

princippet ligegyldigt, hvor udledningen bliver 

reduceret, da CO ² ikke respekterer landegrænser. 


fritidsjob 

lederuddannelse 

i korte bukser 

Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks 

Finans- og Formuerådgivning. Dommerjobbet, der til januar fører ham til 

VM i Sverige, kalder direktøren for verdens bedste lederuddannelse 

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus 

Hvis du skal en tur til Kroatien, har Per Olesen lidt 

lokal valuta, du kan få med. 

”Man er vel bankmand“, griner han – og fortæller 

historien om de mønter, han for to år siden samlede 

op og stak i lommen i Arena Zagreb. 

Sammen med sin makker, Lars Ejby Pedersen, 

dømte han VM-finalen i håndbold mellem hjemmeholdet 

Kroatien og Frankrig. 

Halvandet minut før tid afgjorde Frankrig finalen, 

og frustrationerne hos de kroatiske spillere og deres 

15.000 landsmænd på lægterne var store. Kroatiens 

Igor Vori reagerede ved at true med at smide 

bolden i hovedet på Lars Ejby Pedersen, der korrekt 

trak det røde kort. 

Og så kom mønterne. Som kasteskyts mod de to 

danskere med fløjten. 

”Men de rammer sjældent – det er jo ikke spillerne, 

der kaster“, smiler Per Olesen, der sammen 

med Lars Ejby Pedersen fik fuld opbakning for indsatsen. 

”Og der ligger en tilfredsstillelse i at kunne håndtere 

presset, løse udfordringen og så efterfølgende 

få megaros”, siger han. 

”Jeg er vant til at træffe 

beslutninger øjeblikkeligt, 

og man bliver stillet til ansvar 

for dem med det samme. 

Man skal turde stå fast 

på sine beslutninger, men 

også erkende, når man har 

begået en fejl“. 

Stærk under pres 

Per Olesen hører til verdens bedste håndbolddommere, 

og 13. januar fløjter han – og Lars Ejby Pedersen 

– igen op til bal i korte bukser, når Sverige er 

vært for VM i håndbold for mænd. 

Til daglig klæder Per Olesen sig i lange bukser – og 

jakke – når han går på arbejde i Sydbanks hovedsæde 

i Aabenraa som direktør for bankens Finansog 

Formuerådgivning. 

Det er ikke, fordi Per Olesen som investeringschef 

i en af landets største banker mangler noget 

at se til, men dommerhvervet er en lystbetonet 

interesse og en konstant udfordring, som Per Olesen 

trækker på i sit arbejde. 

”Det er verdens bedste lederuddannelse“, mener 

han. 

”Jeg er vant til at træffe beslutninger øjeblikkeligt, 

og man bliver stillet til ansvar for dem med det 

samme. Man skal turde stå fast på sine beslutninger, 

men også erkende, når man har begået en fejl“. 

Og altid med mange tilskuere til stede. 

”Jeg skal præstere under hårdt pres, men jeg kan 

lide det, og jeg bliver ikke påvirket af det. Der skal 

meget til, før jeg bøjer af – jeg er ikke den, der kravler 

over i et hjørne, når det koger, som det jo også 

kan gøre i en bank“, siger Per Olesen, der er begunstiget 

af, at han ikke lader sig påvirke af de kommentarer, 

han får. 

Dommerhvervet har givet Per Olesen et menneskekendskab 

og udviklet hans evne til at kommunikere. 

”Man skal være imødekommende som dommer 

for at skabe en god stemning”, siger Per Olesen, der 

før en kamp smalltalker med holdene og fornemmer 

stemningen. Den påvirker ikke måden, han dømmer 

på, men giver Per en viden, der er afgørende for 

hans måde at tackle kampen på. 

”Hvis et hold er stresset, fordi det kæmper om at 

komme med i slutspillet, vil spillerne være oppe at 


køre, og så skal jeg være ekstra klar. Og hvis en spiller 

aldrig har spillet for 12.000 tilskuere og derfor er 

nervøs, er det vigtigt, at vi er rolige omkring det“, 

siger Per Olesen. 

Og det kan overføres til hans bankarbejde. 

”Arbejde og fritid, herunder privatlivet, skal køre, 

og derfor ser jeg på det hele menneske. Der kan 

være folk, som har udfordringer, og så skal der være 

plads til, at de kan gå før fra arbejde, eller at arbejdsindsatsen 

i en periode ikke er 112, men kun 100 

procent“. 

På en skala fra et til ti 

I det hele taget bruger Per Olesen sit dommervirke i 

det daglige lederjob. Som den evaluering af dommerne, 

de selv er med til at lave. På en skala fra et til 

ti skal de vurdere, hvor godt de tacklede kampen. 

Når Per Olesen har medarbejdersamtale, sender han 

på forhånd en række spørgsmål til medarbejderen, 

der skal besvares før mødet. Hvis en medarbejder 

altid kommer for sent på arbejde og til møder, kan 

det lyde: ”Hvor god er du til at overholde tidsfrister 

på en skala fra et til ti?“. 

”Det kan være en svær dialog at tage, men medarbejderens 

svar – og mit svar – er et godt 

udgangspunkt for en dialog. Og den starter allerede, 

når jeg sender spørgsmålet ud, for det er jo ikke tilfældigt 

valgt“, siger Per Olesen, der også prøver at 

lade medarbejderne lære af den forberedelse, han 

brugte op til VM-finalen. Her talte de to danskere 

om alt det, der kunne gå galt. 

Man kan blive vraget på én dårlig indsats, og de 

talte derfor om, at VM-finalen kunne blive deres 

sidste kamp på topniveau. Men så ville de stadig 

kunne sige til deres børn, at de havde dømt en VMfinale, 

og det er jo stort. De ville få mere tid med 

familien, og det ville også være positivt. 

”Den snak betød, at vi ikke var nervøse, men 

derimod glædede os, da nationalsangen næste dag 

blev spillet, og vi ventede på at gå i gang“, siger Per 

Olesen. 

”Når en medarbejder skal holde foredrag og 

bevæge sig uden for komfortzonen, må han spørge 

sig selv, hvor galt det kan gå. ’Jeg kan gå i stå, og 

hva’ så’?“, som håndbolddommeren siger det. 

VM-finalen i Kroatien blev ikke Per Olesens sidste 

optræden på højt niveau. Det røde kort var kontroversielt. 

Ikke fordi der kunne sås tvivl om kendelsen, 

men fordi den gik imod et helt land. Turen til 

VM i Sverige er imidlertid et bevis på, at danskerne 

traf den rigtige beslutning – mønter eller ej. n 

Per Olesen 

› Født: 21. juli 1968 

Dommerkarriere 

› Dommerkort: 1986 

› Ligakampe: 480 

› Internationale kampe: 300 

› EM- og VM-slutrunder: 11 

(dømt finaler ved de fire) 

› Champions League-finaler: 2 

Stilling 

› Direktør i Sydbanks 

Finans- og Formuerådgivning 

› Uddannelse: Bankuddannet 1988, 

derudover blandt andet 

Finansakademiet samt en 

master i Ledelse 

Ansættelse 

› Aktivbanken 1986-1994, 

Sydbank 1994- 

Privat 

› Samboende med Susanne. 

› Sammen har de Mikkel, fem år 


Selvstændig 

Friheden 

er det bedste 

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist 

Foto: Anders Brohus 

Pensionsekspert Søren Godskesen forfulgte en gammel drøm om at blive herre i eget hus og 

arbejder nu som selvstændig pensionsrådgiver for især de mindre, lokale pengeinstitutter 

Søren Godskesen har længe haft en drøm om at være sin egen 

herre, men først da hans gamle arbejdsplads, fynske Fionia 

Bank, blev opkøbt af Nordea, blev tankerne konkrete. Han fik 

først nyt job i Nordea i Odense, men kunne hurtigt mærke, at 

nu skulle det være, og startede for sig selv i efteråret 2010. 

”Jeg havde fået en spændende rolle i Nordea, men i forhold 

til at være i en meget stor koncern mente jeg, at jeg bedre 

kunne give min viden videre ved at arbejde for de mindre pengeinstitutter 

og være en slags baglandsfunktion for dem“, 

fortæller Søren Godskesen, som netop ikke vil konkurrere med 

de store banker, men hjælpe de mindre med at honorere 

kundernes stigende krav om optimal rådgivning. 

”Kunderne stiller de samme krav til de små som til de store. 

De vil rådgives hele vejen rundt. Det er et must i dag, og det 

slår de små pengeinstitutter også på. Pensionsområdet er et 

godt omdrejningspunkt for rådgivning, og her kan jeg bidrage 

med det særligt komplekse. Selv om nogle af de lokale pengeinstitutter 

har deres egen specialist, har de stadig brug for 

et bagland, når de har spørgsmål eller brug for sparring, og så 

kan de deles om mig og for eksempel hyre mig“. 

Følelsen af frihed 

Søren Godskesen samarbejder foreløbig med otte-ti forskellige 

mindre pengeinstitutter, og ifølge ham selv er han over 

halvvejs mod det niveau, han gerne vil ligge på. Hans mission 

er at skabe værdi for sine kunder og deres kunder, men hans 

egen økonomi var ikke det bærende element i beslutningen 

om at gå solo. 

”Om jeg kan tjene, hvad jeg gjorde tidligere, ved jeg ikke. 

Men hvad så, hvis jeg tjener 5-10.000 mindre om måneden? 

Så kapitalistisk anlagt er jeg ikke. Det vigtigste er, at det kan 

løbe rundt“, siger pensionsrådgiveren, som til gengæld vægter 

frihed og fleksibilitet højt. 

”Følelsen af frihed er det vigtigste. Og at jeg ikke skal 

spørge nogen om lov. For eksempel var min søn på tre år syg 

forleden. Min kone var hjemme for at passe ham, men efter 

frokost satte jeg mig med ham og byggede togbane i en times 

tid. Det var da skønt, og den mulighed ville jeg ikke have 

haft, hvis jeg havde været af sted på arbejde“. 

For Søren Godskesen var det ikke en svær beslutning at 

føre ud i livet, da den først var taget. Han havde blot en snert 


af nervøsitet i maven, men fordi han var sikker på, at behovet 

for hans kompetencer var der, havde han det samlet set godt. 

Det krævede da heller ikke de store investeringer at gå i gang. 

”Jeg så mig selv som en håndværksmester, men forskellen 

var, at opstartsomkostningerne var så begrænsede, at jeg 

godt kunne reagere, hvis jeg måtte sadle om“. 

Konsolidering den største risiko 

Den fynske pensionsekspert har været vant til at arbejde 

meget alene og selv søge ny viden på sit felt. Nu er han endnu 

mere overladt til sig selv, og derfor er han rigtig glad for, at 

han er blevet tilknyttet som underviser på uddannelsen til 

professionsbachelor på Forsikringsakademiet i Rungsted. 

”Det udvikler mig, og det er en god kobling til forretningen, 

fordi det er samme emne. Og så er det med til at udvide mit 

netværk, og det er også vigtigt for mig“. 

Den største risiko for fremtiden som selvstændig rådgiver 

er ifølge Søren Godskesen, hvis der kommer en større konsolidering 

i sektoren. 

”Hvis mange af de små går sammen, er der ikke brug for 

mig. Men jeg tror ikke, det vil ske. De fleste af de lokale pengeinstitutter 

er utrolig stærke, fordi de ikke har kastet sig ud i 

noget, de ikke kunne overskue“, vurderer han. 

Søren Godskesen er til gengæld ikke i tvivl om den største 

gevinst ved at være selvstændig – ud over friheden. 

”Normalt skal man lave store analyser for at vide, om kunderne 

er tilfredse. Det er meget nemt her. Jeg får kontant 

måling for, om jeg lever op til kundernes forventninger”. n 

friheden og fleksibiliteten er det 

bedste ved at være selvstændig, mener 

pensionsekspert søren godtskesen. 

➼ 


Selvstændig 

➼ 

Flere bliver chef 

for sig selv 

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist 

Antallet af selvstændige inden for branchegruppen finansiering 

og forsikring er steget med 33 procent fra 2008 til 2009 

Selvstændige finansfolk er en minoritet, men nu er der flere på 

vej. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af selvstændige 

inden for branchegruppen finansiering og forsikring er steget fra 

208 til 276 fra 2008 til 2009. Det er en stigning på 33 procent. 

En af årsagerne til tendensen er finanskrisen, som har fået 

nogle til at tage springet som selvstændig, eksempelvis efter en 

fyring. Det mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, som blandt 

andet har arbejdet med scenarier for den finansielle sektor og 

Finansforbundets rolle i fremtiden: 

”Det er en branche i opbrud, så der er selvfølgelig nogle, der 

bliver selvstændige af nød som følge af prikkerunderne under 

finanskrisen. Men der er også nogle, der gør det con amore, fordi 

de som individualister ikke passer ind i de store, stramme organisationer. 

De har behov for at realisere sig selv fuldt ud og for at 

have masser af frihed og fleksibilitet i stedet for at være artige 

kulturbærere“, siger hun. 

Anne-Marie Dahl mener også, at det kan spille ind, at bankrådgivere 

har mistet noget af den tillid, de tidligere har haft fra 

kunderne. 

”Mange har oplevet et tillidskrak eller har følt, at deres bank 

har lokket dem. Det har givet mistillid til banken og også til rådgiveren, 

selv om det måske ikke er hans skyld, at kunden har 

tabt penge. Men det åbner i hvert fald muligheden for det, jeg vil 

kalde finanscoaches“, siger Anne-Marie Dahl. 

Den vurdering bakkes op af Jan Bartholdy. Han er professor på 

Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og skønner, at det generelt 

er svært at starte op for sig selv i finansverdenen, men at der 

måske er et marked for rådgivere på især pensionsområdet. 

”Det er en låst branche. Det ligger dens natur. Hvis en kunde 

skal investere, vil han typisk gøre det gennem bankens egen forening 

eller en, banken samarbejder med. Og det koster jo penge 

at handle, og hvis man skal have uafhængig rådgivning oveni, 

koster det ekstra. Men der er måske et marked for pensionsrådgivere, 

fordi andelen af private pensionsmidler, som man skal 

placere selv, bliver større“, siger han. 

Af de 276 selvstændige i sektoren i 2009 er der 253 mænd 

og 23 kvinder. n 

Uvildighed er ingen garanti 

Der er ingen garanti for at få den bedste rådgivning, 

når man går til en uvildig rådgiver, og i tilfælde af dårlig 

rådgivning står kunden væsentlig dårligere stillet, end 

hvis rådgivningen var givet i et pengeinstitut, mener 

næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. 

”Hvis det er et pengeinstitut, står der altid en virksomhed 

bag rådgivningen, og der er et etableret system 

med ankenævn, hvis kunden vil klage. Derudover er der 

jo ingen kontrol af de uvildige rådgivere. Eksempelvis 

hvilken uddannelse de har. I sektoren har vi et etableret, 

offentligt uddannelsessystem, ligesom virksomhederne 

bruger millioner på uddannelsesaktiviteter. Både konkret 

undervisning og on the job-training“, siger Michael Budolfsen. 

Endnu ingen klager 

Uvildige privatøkonomiske rådgivere er en forholdsvis 

begrænset gruppe i Danmark, og der eksisterer ikke 

nogen speciel lovgivning om, hvordan den skal forholde 

sig. Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsmæglere 

og investeringsrådgivere, men når det kommer til rådgivere 

inden for privatøkonomi, er det et frit erhverv, 

hvor man skal leve op til reglerne for god markedsføringsskik, 

oplyser vicekontorchef Ulla Brøns Petersen 

fra Finanstilsynets Forbrugerkontor og henviser til 

Forbrugerombudsmanden, hvis man som kunde ønsker 

at klage over den rådgivning, man har fået hos en 

uafhængig rådgiver. 

”Hvis kunden mener, han har fået dårlig rådgivning, kan 

han indgå et civilt søgsmål“, siger chefkonsulent Søren 

Iversen fra Forbrugerombudsmanden, som dog ikke kan 

huske, at der har været nogen klager om vildledning./ 


FinAnSJOB.DK – dit job og karrierecenter 

Få RABAt på BOGEn 

”KAnOn KARRiERE” ViA 

FinAnSFORBUnDEt 

Den amerikanske ledelseskonsulent Stephan R. 

Covey og coach Jennifer Colosimo giver gode råd 

om, hvordan du kan få dit drømmejob i bogen 

”Kanon Karriere”. Du kan købe bogen for kr. 240,- 

(normalpris kr. 300,-). Se mere på: 

www.finansforbundet.dk/kanonkarriere 

bogAnmeldelse 

Af Susanne Grantzau, 

konsulent, Finansforbundet 

En kanonkarriere kan handle om at tjene mange 

penge eller lynhurtigt rykke op ad karrierestigen. 

Og hvis det er det, som er afgørende 

for dig, så er din karriere måske helt kanon – 

det kan også være, at den ikke er. Selvfølgelig 

skal du have en løn, som du kan leve af. Og 

så ligger der jo meget mere i en kanonkarriere 

end bare lønnen. En person der gør 

kanonkarriere, er en person, som giver sit 

eget og helt særlige bidrag i en organisation. 

En person som signalerer loyalitet og tillid. 

Og det har alle – uanset stilling eller profession 

– mulighed for. Og det er lige præcis her, bogen 

kommer ind i billedet. For bogen hjælper dig 

med at finde frem til og definere dine talenter, 

og det du brænder for. Med den definition og 

afklaring i rygsækken støtter bogen dig videre i 

arbejdet med at finde lige præcis det, du særligt 

kan bidrage med i en organisation. Og så er vejen 

banet til en beskrivelse af dit drømmejob. Bogen 

er overskuelig. Den lægger op til refleksion. Den 

er et friskt alternativ til den traditionelle tænkning 

om CV og ansøgninger. Den er let at læse – 

og så er den på dansk. 

Kanon Karriere af Stephan R. Covey og Jennifer Colosimo. 

Udgivet af Gyldendal Business, 168 sider.

TEMA 

mobil banking 


Danske 

Bank i front 

med mobile 

løsninger 

Ti mand arbejder til daglig med Danske Banks nye 

mobilbank-applikation, som banken har investeret et etcifret 

millionbeløb på. Applikationen er en stor succes, der på blot 

en måned har givet banken 79.000 nye mobilbankkunder 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

Foto: Ulrik Jantzen 

T 

ilbage i december 2009 fik forretningsudvikler Peter Gregersen og hans chef, 

Jan Baungaard, systemansvarlig for Danske Banks mobilbank, udleveret en 

iPhone (en computer med indbygget telefon). De to kolleger havde aldrig holdt en 

iPhone i hånden før. Men det skulle de hurtigt komme til at lære. Jan Baungaards chef 

havde nemlig fået ideen, at Danske Banks dengang seks år gamle mobilbank skulle tilføres 

nyt liv i form af en ny mobilbank-applikation – til de såkaldte smartphones – som iPhone 

og Android. Og den applikation skulle Peter Gregersen og Jan Baungaard arbejde på. 

Danske Banks mobilbank blev introduceret tilbage i 2003, men havde med under 

1.000 aktive kunder levet et stille liv. Det ændrede lanceringen af den nye mobilbankapplikation 

i september og oktober 2010 på. I løbet af fire måneder har mobilbanken fået 

cirka 80.000 nye kunder, hvilket svarer til lidt over halvdelen af antallet af registrerede 

downloads af mobilbank-applikationen, som er den første af sin art herhjemme. Det har 

vakt genlyd i pressen blandt brugerne af smartphones og ikke mindst internt i banken. 

”Det har været en kæmpe succes. Vi har fået meget opmærksomhed. Vores rådgivere 

bliver dagligt spurgt om det. Vi er alle sammen meget stolte over, at vi kan levere sådan 

et produkt. Folk har rigtig tit deres iPhone oppe af lommen og viser andre, hvad de har 

på den. Så signalværdien er rigtig stor“, siger forretningsudvikler Peter Gregersen. 

Betal din regning på mobilen 

Mobilbank-applikationen er gratis at downloade, og såvel kunder som ikke-kunder kan 

bruge den. Du er et klik væk fra at kontakte banken, omregne valuta og finde den nærmeste 

Danske Bank hæveautomat eller afdeling. Som mobilbankkunde kan du også tjekke 

din kontooversigt og overføre penge. Og banken arbejder løbende med at udbygge 

mobilbank-applikationen. Tanken er, at der løbende skal komme nye versioner med mere 

indhold til kunderne, så kundeværdien af applikationen hele tiden øges. 

➼ 


TEMA 

mobil banking 

”Vi er alle sammen meget stolte over, 

at vi kan levere sådan et produkt“ 

Peter Gregersen, forretningsudvikler i Danske Bank 

➼ 

Første version blev frigivet den 15. september 2010. Tre 

måneder senere, den 15. december, blev det muligt for kunderne 

at betale deres regninger over mobilen. Ved hjælp af 

mobilens kamera scanner kunden girokortets OCR-linje ind, og 

via et datanet henter mobilen selv talrækken frem. Kunden 

kan derefter godkende betalingen. Intuitivt, hurtigt, enkelt og 

nemt. Og det er ledetråden, som mobilbankteamet arbejder 

ud fra, når de skal vurdere, hvilke funktioner der egner sig 

bedst til mobilbanken. Mobilbankfunktionerne ”find din afdeling“ 

og ”find din nærmeste hæveautomat“ er andre eksempler 

på funktioner, som mobilens gps gør det enkelt at etablere 

med blot et klik. 

Indtil videre har Danske Bank investeret et etcifret millionbeløb 

eksternt til udviklingen af den nye mobilbank-applikation, 

som er købt ude i byen. Dertil skal lægges de ressourcer, 

banken internt bruger på projektet. Ti medarbejdere i alderen 

30 til 50 år arbejder i dag med mobilbank-applikationen, 

heraf sidder seks-syv af dem med selve udviklingsdelen, og 

tre-fire med konceptudviklingen og markedsføringen af 

mobilbankapplikationen. Flere af bankens it-udviklere har 

været på kursus i at udvikle til smartphones. Det har Peter 

Gregersen og Jan Baungaard med deres forretningsmæssige 

tilgang endnu ikke. De håber, at det øgede fokus på mobilbanken 

også afføder relevante kurser. 

”Ulempen er, at vi igennem de sidste ti år har opbygget en 

netbank. Vi kender kunden og kan målrette budskaber til ham 

og give ham alle de funktioner, han kan tænke sig i form af 

udlandsbetalinger og komplicerede fondshandler. Alt det 

mister vi ved en ny kanal som mobilbanken. En ny kanal giver 

større kompleksitet for os som bank. Men den øgede tilgængelighed 

for kunderne opvejer ulemperne. Fordelen ved mobilbanken 

er, at vi kan ligge i kundens lommer. Det er nemt at 

bruge os. Kunderne skal ikke sidde ved en computer for at få 

tjekket deres konti og overføre penge“, siger Peter Gregersen. 

Mens Danske Banks mobilbank er for alle kunder, har 

banken kun valgt at udvikle målrettede mobilbank-applikationer 

til iPhone og Android. Det skyldes, at deres brugere 

sidder på hovedparten af den mobile datatrafik. Banken 

afviser ikke, at der i fremtiden kan komme mere bruger - 

venlige mobilbank-applikationer til bankens internetbaserede 

mobilbank. Lige nu er banken afventende. n 

Systemansvarlig for Danske Bank mobilbank 

Jan Baungaard (Th) og forretningsudvikler 

Peter Gregersen (th) arbejder på Danske Banks 

nye mobilbank-applikation 

Ren kannibalisme 

Danske Bank ser et stort potentiale i mobilbanken. Og det gør 

prognoserne også. Det finansielle investeringsfirma Morgan 

Stanley forudsiger, at brugen af internettet på mobilen i 2014 

overstiger brugen af internettet på pc’en. En undersøgelse 

foretaget af Danske Bank viser, at mere end 70 procent af 

befolkningen er interesseret i at ordne deres daglige bankforretninger 

via mobilen. Når Danske Bank taler om potentielle 

mobilbankkunder, henviser de også til bankens en million netbankkunder. 

At der er tale om ren kannibalisme, det ved de 

godt. Og der er både fordele og ulemper forbundet med det. 

”For os er det væsentligste at være til stede, hvor kunderne 

forventer, vi er med den størrelse bank, vi er. Jeg tror, 

hovedparten af de kunder, som kommer til at bruge vores 

mobilbank-applikation, er kunder, som bruger vores netbank 

og er selvkørende“, siger Jan Baungaard, systemansvarlig for 

Danske Banks mobilbank. 

Foto: Jakob Mark 


Fire store banker 

er lige i hælene 

på Danske Bank 

Markedet for bankydelser på mobilen er i rivende vækst, og kunderne 

efterspørger det mere og mere. Sydbank, Nykredit, Nordea og Jyske Bank 

barsler med nye mobile løsninger i starten af året 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk 

For næsten ti år siden lancerede Sydbank som den første bank 

herhjemme giroindbetalinger og kontooverførsler på de dengang 

hypede wap-telefoner, hvor brugerne trådløst kunne 

gå på internettet. Da wap-telefonerne blev introduceret, forventede 

flere kilder, at der allerede i 2004 ville være flere 

wap-telefoner med internetadgang end pc’er med internetadgang. 

Det skete imidlertid ikke. 

Cirka to år levede Sydbanks mobilbank. Så besluttede banken 

at lukke den. Kundeantallet var mere end begrænset. 

I september og oktober lancerede Danske Bank så en mobilapplikation 

til de nye smartphones med baggrund i deres 

mobilbank, som i tråd med Sydbanks mobilbank også havde 

haft et stille liv i fem år. Danske Bank havde imidlertid valgt at 

holde liv i den. Og det var måske meget godt – den var i hvert 

fald baggrund for, at banken med ikke så mange midler som de 

første i Danmark kunne lancere en ny mobilapplikation til 

smartphones. Det med stor succes. Og det har de resterende 

banker bemærket, også Sydbank, som forventer at lancere en 

mobilbankapplikation til smartphones i løbet af første kvartal 

i det nye år. 

”Vi var langt fremme i skoene dengang. Dengang blev 

wap-telefonen ikke taget nok i brug. Der kan vi se, at med 

Android og iPhone, at det banker derudaf. 80 procent af den 

mobile nettrafik foregår via smartphones, herudaf tror jeg, at 

80 procent kører på iPhones, og de resterende 20 procent på 

Android. Vi er overbevist, at der på sigt vil være en stor del af 

trafikken, der flytter over på smartphones eller tablets som 

iPad. Det vil blive et markant ryk“, siger Jakob Aakjær, afdelingschef 

for e-banking og projektleder på mobilbanken i Sydbank. 

Lagkager er et hit 

Den 25. november lancerede Nykredit en mobilbank. Og siden 

da har Nykredit ligesom Danske Bank lanceret en mobilapplikation 

til smartphones. Den er blot en mere avanceret udgave 

med to yderligere funktioner; pinkodehuskeren, hvor kunder ne 

kan gemme deres selvvalgte pinkoder på mobilen, og en grafisk 

saldovisning, hvor du kan tjekke, hvilken måned du bruger 

færrest eller flest penge i. 

Og yderligere funktioner er allerede i pipelinen. Den 6. 

december lancerede Nykredit på sin pc-netbank ”Forbrugsoverblik”. 

En funktion, hvor kunderne i bedste lagkagestil kan 

se, hvad de bruger deres penge på. Allerede inden for de første 

fire dage benyttede over 30.000 af Nykredits kunder sig 

➼ 


TEMA 

mobil banking 


”Det her (mobilbanken, red.) er måske den 

vigtigste kanal for Nykredit i de kommende år“ 

Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale Kanaler i Nykredit 

➼ 

af initiativet, som er det første i Skandinavien af sin art. I løbet 

af det nye år håber banken at føre succesen over på mobilbanken. 

Til forskel fra de andre banker har Nykredit valgt selv 

at lave hele benarbejdet med deres nye mobilbankapplikation. 

Og med fire andre mobilapplikationer i hånden, den første fra 

for et år siden, har de også erfaringerne med sig. 

”Vi har i starten haft eksterne inde over til at lave de andre 

applikationer, men netbanken, den laver vi selv. Det her er 

måske den vigtigste kanal for Nykredit i de kommende år. Den 

er næsten lige så vigtig som vores almindelige netbank. Den 

udvikler vi også selv. Så det er vigtigt for Nykredit, at vi har 

kompetencen og muligheden for at styre den 100 procent 

selv og være dygtig til det. Det tror vi er et konkurrenceparameter“, 

siger Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale 

Kanaler i Nykredit. 

Netbanken overlever 

Hos Jyske Bank udleverede koncernen den 10. oktober sidste 

år 550 smartphones til lederne i hele bankkoncernen. Banken 

barsler med at launche en mobilbankkanal i løbet af første 

kvartal. ti mand plus arbejder med mobilbankprojektet, som 

banken også ser som den fremtidige kanal til både kunder og 

medarbejdere. 

”Jeg kan sagtens se, at vi også vil bruge den internt rettet, 

at vi laver applikationer til vores rådgivere om forskellige ting. 

Vi har kun set starten på det at bruge smartphones. Der er et 

meget stort marked at lave bankydelser til. Det bliver en ny 

kanal på linje med pc-netbanken. Jeg tror, der bliver flyttet 

rigtig meget trafik fra pc’en til mobilen. Men jeg tror ikke, de 

kommer til at udkonkurrere hinanden, og at netbanken forsvinder 

om nogle år. I nogle tilfælde er det supersmart at have 

mobilen, i andre tilfælde vil du hellere sidde ved din pc eller 

iPad“, siger Søren Skouenborg, funktionsleder i Jyske Bank. 

Mobilbank til alle 

Hos Danske Banks største konkurrent, Nordea, har de igennem 

længere tid barslet med en mobilbank i Danmark. I 

Nokialandet Finland har Nordea haft en mobilbank i over ti år, 

dog ikke rettet specifik mod smartphones. I juni og september 

sidste år lancerede banken en mobilbankapplikation til smartphones 

i henholdsvis Sverige og Norge. I slutningen af januar 

og starten af februar kan de danske kunder nu også glæde sig 

til at kunne gå i banken på nettet. Og det kræver ikke nødvendigvis 

en smartphone. Nordea har nemlig valgt at lancere 

deres nye mobilbank til både smartphones og de mere dødelige 

mobiltelefoner, også kaldet dumphones. Og det er helt 

bevidst. 

”I udarbejdelsen af mobilbanken har det været vigtigt for 

os, at der skal være adgang for alle. Vi synes, det er vigtigt, at 

vores kunder skal kunne bruge mobilbanken, uanset hvilken 

telefon de har. Vi håber og har en forventning om, at alle vores 

kunder har lyst til at få applikationen på deres mobiltelefon“, 

siger Ken Adrian, underdirektør og ansvarlig for den danske 

mobilbankdel i Nordea. n 

➼ 


TEMA 

mobil banking 

Banker risikerer 

at blive hægtet af 

Med smartphonen åbner der sig et hav af forretningsmuligheder for erhvervslivet 

– og mange flere, end bankerne arbejder med i dag. Hvis bankerne skal have en del 

af kagen, skal de ikke sidde for længe på hænderne, mener professor 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

➼ 

I løbet af de sidste 15-20 år har mobilen taget plads på vores 

krop. Mobilen er det eneste, vi tager hjem og henter, hvis vi 

har glemt den. For pungen, uret og nøglerne tog det flere hundrede 

år, før de fik samme prominente plads. Og med 

smartphonen er nettet kommet lige ned i lommen. Det er det, 

der skaber revolutionen. 

”Nettet har forladt det særlige, stationære rum. Vi kommer 

til at være på nettet hele tiden, og via mobilen kommer vi til at 

opfatte verden anderledes med den kæmpe informationsrigdom, 

der pludselig er til vores rådighed. Mobilen forbinder den 

fysiske verden med nettet“, siger professor Jan Damsgaard fra 

Center for anvendt informations- og kommunikationsteknologi 

på Copenhagen Business School. 

Applikationer kan blandt andet vise dig huspriser i nabolaget 

eller give information om kriminalitet begået i kvarteret. 

Du kan finde den nærmeste 7-Eleven, café eller cykelforretning 

eller finde ud af, om nogle af dine Facebookvenner er i 

Rom samtidig med dig eller måske endda på samme diskotek. 

Kort sagt, der er ingen grænser, og det går hurtigere og hurtigere. 

Derfor kan det også kun gå for langsomt, siger professoren 

om bankernes mobile løsninger. 

”Det er fint, de er med, men i de næste år vil der ske så 

meget, at de risikerer at blive hægtet af, hvis ikke de tager de 

mobile muligheder meget alvorligt”. 

Sænkede barrierer 

Vi taler ikke længere i år, men i uger, når det handler om at 

udvikle applikationer, og der er butikker, hvor opfindsomme 

amatører kan sælge deres små programmer. Og så er der de 

store internationale it-selskaber, der har milliarder på deres 

udviklingsbudgetter. Det er grundene til, at det hele vil flytte 

sig meget hurtigere, end vi har set med nettet indtil nu. Det 

betyder også, at den internationale konkurrence vil komme til 

at tage sig helt anderledes ud. 

”Hvis bankerne sidder for længe på hænderne, risikerer de 

at spille sig store forretningsområder af hænde. Det er ikke 

noget problem at oversætte diverse fantastiske internationale 

løsninger til dansk eller alle europæiske sprog på én gang for 

den sags skyld. Hvis pengeinstitutterne alt for længe sidder og 

grubler over indtjeningsmodeller og diskussioner om, hvem 

der skal have en bid af kagen, kommer der en stor international 

it-virksomhed og løber med det hele“, advarer Jan Damsgaard. 

Som et eksempel nævner han Paypal.com, som er en anset 

internetbank, som kan benyttes til at modtage og sende 

penge over internettet. De har allerede meget elegante løsninger 

til kontanthåndtering, og som ikke sidder og fedter 

med at tjene penge per transaktion. 

”I og med at de har hele kloden med fem-seks milliarder 

indbyggere som deres målgruppe, er der penge nok i, at kunderne 

bare har en Paypal-konto. Det er nogle af verdens største 

og mest innovative virksomheder, vi taler om, og kommer 

der én, som forstår, hvad det handler om, kan det lynhurtigt 

vende op og ned på det hele“, vurderer Jan Damsgaard, der 

mildt sagt heller ikke er imponeret over NemID. 

”Det er simpelt hen ikke godt nok at komme ud med en 

NemID, der ikke fungerer på smartphones. Himmel!“. 

Sikker pengeoverførsel 

Noget af det, professoren i mobile og trådløse teknologier 

efterlyser af bankerne, er en lavsikkerhedsversion af mobilbanken, 

der bygger på en passiv overvågning af kontoen, så du 


”Det er simpelthen ikke godt nok at komme ud med en 

NemID, der ikke fungerer på smartphones. Himmel!“ 

uden brug af passwords og sikkerhedskoder for eksempel kan 

blive informeret om, når kontoen er i nul, eller om bevægelser på 

over 5.000 kroner eller hvor du nu selv sætter grænsen. 

”Og se at komme i gang med at bruge ’bump’-teknologien til 

at gøre det muligt for kunder i samme bank at overføre penge til 

hinanden blot ved at støde de to mobiler let mod hinanden“. 

Det er en teknologi, forklarer Jan Damsgaard, der ved hjælp 

af gps og et accelerationsprogram gør det muligt præcist at 

identificere de to mobiltelefoner og dermed gøre pengeoverførsel 

til en sikker sag. 

”Det er for eksempel ikke svært at forestille sig, hvordan en 

virksomhed som Paypal kunne gå ind og sponsorere Roskilde 

Festivalen og med et smæk løse et af festivalens store logistiske 

problembørn: pengehåndteringen. Som det foregår nu, er det 

dyrt, besværligt og farligt. De kunne lokke med et nedslag i billetprisen 

eller en gave på 100 kroner sat ind på din Paypalkonto. 

De unge ville strømme til, og virksomheden ville få 

90-100.000 unge kunder på under en uge”. 

Så kære banker og bankmedarbejdere, lyder budskabet: Gear 

jeres organisationer til hurtig udvikling og nye forretningsmodeller 

i en verden, hvor filialerne kommer til at spille en mere og 

mere perifer rolle. 

”I forhold til de muligheder, der er, er vi ikke i Danmark særligt 

oppe på beatet. Til gengæld tror jeg heller ikke, bankerne i resten 

af verden er meget længere. Men som sagt: Truslen kommer fra 

en helt anden kant“, siger Jan Damsgaard. 

Der er så til gengæld også noget, mobilen ikke kan. Den komplicerede 

hus- eller aktiehandel ville selv ikke Jan Damsgaard 

bruge sin mobil til. 

”Det, den kan, er at overvåge, informere og erstatte kontanterne“. 

n 

Bedre end bussen 

Et af de steder, hvor mobilbanking er blevet et hit på 

rekordtid, er Kenya. Her er der langt mellem filialerne. 

Vejene er dårlige. Truslerne er talrige. Så den oplagte 

måde at håndtere sine pengeforretninger på er mobilen. 

Den lokale netværksoperatør Safaricom rykkede som 

den første i verden i 2007 med den mobile kontantservice 

M-Pesa (Pesa betyder penge på swahili), og indtil 

nu er der kommet mere end 13,5 millioner kunder. 

Når man har oprettet en konto, kan man betale ind 

og trække hos alle Safaricoms cirka 20.000 agenter. 

I starten var kunderne især de unge mænd i byen, der 

hver uge skulle sende penge hjem til familien i landsbyen. 

Med M-Pesa slap de for den besværlige busrejse. Nu er 

tjenesten udvidet, så man kan betale sine el- og vandregninger, 

sin tv-licens, varerne i supermarkedet og 

billetterne hos Kenya Airways. 

På trods af succesen vil Safaricom ikke selv være 

en bank. Selskabet leverer kun dataplatformen, siger 

de – indtil videre. I maj 2010 indledte Safaricom et 

samarbejde med Equity Bank, en af de fem store banker 

i Kenya. Hermed kan kunderne via mobilen få direkte 

adgang til deres konti i Equity Bank – og Equity bank fik 

med et slag adgang til netværket af de 20.000 agenter 

landet over. Så modellen er altså fortsat et samarbejde 

mellem bank og teleselskab, men med en latent trussel 

fra teleselskabet: I er enten med os eller mod os./ET 


globalt 

”Med højere 

renter vil huspriserne 

falde yderligere, 

ledigheden 

vil stige, flere 

lån vil ikke blive 

tilbagebetalt, 

og bankerne 

vender tilbage 

til krise“ 

Af Bjørn Willum, freelancejournalist, og Sajeev Shankar, 

sshankar@finansforbundet.dk Illustration Mikkel Henssel 

Martin Wolf, økonomisk kommentator, 

Financial Times 

Bedre tider 

for Grækenland? 

EU’s øverst ansvarlige for den økonomiske politik 

Olli Rehn har forudsagt, at Grækenlands 

økonomi vil komme sig i løbet af 2011 efter 

landets længste recession i mands minde. Økonomikommissær 

Olli Rehn siger således, at 

Grækenland kan se lys for enden af tunnelen 

næste år og vil have positiv vækst i 2. halvår af 

2011. Den græske befolkning ser dog ikke lige 

så lyst på fremtiden som EU-kommissæren. 

Den meningsmåling, der holdes hvert halve år, 

viser, at Grækenlands præsident, George Papandreou, 

har den laveste støtte i sin regeringstid. 

Samtidig mener 80 procent, at landets 

økonomiske situation forværres for tiden. De 

nyeste økonomiske tal viser desuden, at økonomien 

skrumper med 4,6 procent på årlig basis 

og med 1,3 procent kvartal for kvartal. 

Tredjekvartalets resultat var ekstra skuffende, 

da denne periode dækker højsæsonen for turisme, 

som er økonomiens største sektor. Rehn 

siger til Financial Times, at Kommissionen senere 

i det nye år vil foreslå en forlængelse af 

den tilbagebetalingsperiode, Grækenland har 

på sit lån fra EU. 

Selvmål af 

fodboldstjerne 

Den tidligere franske fodboldstjerne Eric Cantona 

har fået bekymret opmærksomhed fra 

bankchefer og finansministre med en opfordring 

til sine landsmænd om at tømme deres 

bankkonti. 

Meningen var at lægge pres på bankerne 

for blandt andet at afskaffe kritiserede bonusordninger 

og indstille dristige spekulationer. 

”Man går simpelthen ned i banken i sit land 

og hæver sine penge, og hvis der er mange 

mennesker, der hæver deres penge, så kollapser 

systemet. Ingen våben, intet blod eller sådan 

noget“, sagde Cantona i et videofilmet 

interview med regionalavisen Presse Océan, 

der efterfølgende gik sejrsgang på YouTube. 

Cantonas kampagne spredte sig til Belgien, 

men bankcheferne slap med skrækken: Kun et 

lille antal mennesker fulgte fodboldstjernens 

opfordring til at gøre alvor af truslen den 7. 

december. Ifølge The Guardian dukkede Eric 

Cantona heller ikke selv op i sin bank for at 

hæve sin opsparing. 

Amerikanske banker 

frygter Wikileaks 

Organisationen Wikileaks’ stifter, Julian Assange, 

har fået sveden frem på panden hos topcheferne 

i USA’s største banker med et interview 

i magasinet Forbes, hvor han hævder at 

sidde inde med kompromitterende dokumenter, 

der afslører svindel i ”en stor amerikansk bank“. 

Dokumenterne har ifølge Assange potentiale til 

at ”lukke en eller to banker ned”. 

”Men der er også alle de beslutningstagere, 

der regelmæssigt vender det blinde øje til og 

støtter uetiske praksisser: Tilsyn, der ikke bliver 

foretaget, direktørernes prioriteter, og hvordan 

de tror, de varetager deres egne interesser“. 

Amerikanske medier spekulerer i, at det bliver 

Bank of America, der skal hænges til tørre, 

og bankens aktie faldt tre procent i handlen på 

forlydender om, at den står i Wikileaks’ skudlinje. 

USA’s største bank har ifølge tv-stationen 

Fox Business Network oprettet et ”war room“ 

for bedst muligt at forsvare sit ry og rygte, når 

og hvis dokumenterne bliver lækket. 


Milliardkrav 

efter pyramidespil 

Kuratoren efter boet for storsvindleren 

Bernard Madoffs pyramidespil har 

sagsøgt en stribe europæiske og 

amerikanske banker for over 40 

milliarder dollar 

Af Bjørn Willum, freelancejournalist 

Mens den amerikanske storsvindler Bernard Madoff 

for længst har fået udmålt sin straf, er oprydningen 

efter hans pyramidespil knap nok begyndt. 

Og står det til kurator Irving Picard, der i oktober 

blev udpeget af konkursretten på Manhattan til at 

skrabe så mange penge hjem til snydte investorer 

som muligt, kommer en stribe banker, hedgefonde 

og individer til at punge ud med over 40 milliarder 

dollar. 

Først og fremmest italienske UniCredit og 

Madoffs mangeårige forretningspartner Sonja Kohn, 

som Picard anklager for direkte at have hjulpet 

Madoff med at organisere svindlen. 

Også Madoffs nærmeste familie har fået søgsmål 

på halsen, og beskyldningerne blev angiveligt for 

meget for hans søn, Mark Madoff, der midt i december 

blev fundet hængt i sin lejlighed i New York. 

Andre banker vendte ifølge Picard det blinde øje til 

svindlen og fortsatte alt for længe med at låne penge 

til folk, der ville prøve lykken i Bernard L. Madoff 

Investment Securities. 

Investeringsselskabet lovede årlige afkast på 11 

procent, hvilket man i flere år leverede. Men ikke, 

som Madoff hævdede, gennem dygtige investeringer, 

men ved konstant at finde nye investorer, hvis 

indskud straks blev udbetalt til de gamle investorer 

som ”afkast“. 

Som ved ethvert pyramidespil krævede Madoffs 

svindelnummer en lind strøm af nye kunder for ikke 

at kollapse, og 

deri var banker som 

britiske HSBC, amerikanske 

JPMorgan Chase og 

schweiziske UBS ham yderst 

behjælpelige – til trods for både interne og 

eksterne advarsler. 

”De sagsøgte var forsætligt og bevidst blinde for 

svindlen, selv efter at de havde fået kendskab til, 

at der var blevet hejst flere røde flag“, lyder det fra 

Picard, som fortsætter: 

”Hvis HSBC og de andre sagsøgte havde reageret 

korrekt på sådanne advarsler og andre tydelige tegn 

på svig (...), ville Madoffs svindelnummer være kollapset 

år, milliarder af dollar og utallige ofre tidligere“. 

Pyramidespillet kollapsede endegyldigt 11. 

december 2008, da Madoff blev anholdt, men ifølge 

kuratorens anklageskrift fik eksempelvis HSBC allerede 

de første advarsler om urent trav syv år tidligere. 

Hovedproblemet var, at den britiske bank – stik 

imod praksis – gik med til at lade Madoff selv sidde 

med ansvaret for at forvalte og risikosikre investorernes 

milliarder. 

I to omgange hyrede HSBC revisionsfirmaet 

KPMG til at analysere investeringsstrukturen, og 

begge gange advarede KPMG om, at Madoffs unikke 

magtposition skabte en risiko for ”humbug“-transaktioner. 

De transaktionsudskrifter, 

Madoff sendte 

HSBC, indeholdt da 

også besynderligheder. Af 

udskrifterne fremgik det, at han havde 

handlet på lørdage, hvor markederne var lukket, til 

priser, der ikke matchede markedsniveauet. ”Tingene 

hænger ikke sammen“, klagede en direktør i HSBC's 

schweiziske afdeling for private banking i 2007. 

HSBC og de øvrige banker afviser Picards anklager 

og siger, at man handlede i god tro og blev lige så 

overraskede som alle andre, da korthuset kollapsede i 

2008. 

Det er dog ikke kun banker, kuratoren har i kikkerten. 

Picard er også ude med riven efter nogle af 

ofrene, for ikke alle synes at være blevet snydt lige 

meget. 

Meget tyder på, at Madoff forfordelte sine venner, 

når der skulle udbetales ”afkast“, og det nød 

eksempelvis entreprenør og filantrop Carl Shapiro 

godt af. 

”Carl Shapiro investerede hundredvis af millioner 

af dollar i Bernie Madoff, men hævede langt mere“, 

lyder det fra anklagemyndigheden på Manhattan. 

For at undgå en retssag har Shapiro og hans familiefond 

indvilliget i at tilbagebetale 625 millioner dollar. 

Dermed har Picard skrabet 2,6 milliarder dollar 

sammen til de anslået 16.000 ofre. 


ankhistorie 

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengeinstitut 

Max Christensen. 

Bette Fanden i æ bank 

Hverken Vorherre eller Fanden ville have ham, så derfor blev 

Max Christensen en gammel mand. Det er blot en af mange 

historier, som en farverig bankdirektør efterlod sig 

Max Christensen var på alle måder en person, folk lagde mærke 

til i Horsens. Af ydre var han en lille, men kraftig mand. Af sind 

var han brysk, aggressiv og konfliktsøgende. Han levede et hårdt 

liv og holdt sig ikke tilbage i nogen henseender. Han gik under 

tilnavnet Bette Fanden i æ bank, og Horsens Bank, som han 

var ansat i, kaldte man gerne Max’ bank. 

Alle i byen kendte den markante bankdirektør. Gik man på 

gaden og passerede banken, kunne man blive anråbt af direktøren, 

der stående i døren forsøgte at hverve kunder. Skulle man 

hæve penge i banken, risikerede man at blive frittet for, hvad 

pengene skulle bruges til. Ville man låne penge i banken, skulle 

man altid omkring Max Christensen først. Og penge fik man 

først med sig efter hårde forhandlinger. 

Eksempelvis ville en ung malersvend starte sit eget firma. 

Hertil skulle han låne 2.000 kroner. Max spurgte ham, hvem der 

skulle være 1.- og 2.-kautionist. Da malersvenden havde svaret 

herpå, spurgte Max ham, hvem der så skulle være 3.-kautionist. 

Det spørgsmål undrede maleren sig højlydt over, hvorefter Max 

stak ham en lussing og smed ham ud. Ingen skulle bestemme, 

hvor mange kautionister banken ville have! Dagen efter kontaktede 

direktøren malersvenden og sagde o.k. til to kautionister. Så 

forsonlig kunne han også være, når han havde haft tid til at sunde 

sig. Det gjaldt også personalet, som ofte blev fyret med fynd 

og klem for så at blive genansat dagen efter. 

Gik noget Max imod, så tog han kampen op. Sågar mod militæret, 

som dog blev en kamp, han tabte. I begyndelsen af april 

1940 blev unge mænd indkaldt til sikringsstyrken. Det gjaldt 

også tre unge mænd fra Horsens Bank. Da det kom Max for øre, 

ringede han straks til Københavns kommandant, for han ville 

ikke undvære sine medarbejdere. Kommandantens svar var, at 

der måske blev krig, og derfor skulle de tre unge mænd møde 

op som befalet. Men Max argumenterede for sin sag og sagde, 

at så måtte de lade være med at lave krig! 

På den vis var Max Christensen en hård forhandlingspartner. 

Et yndet trick, som han ofte benyttede sig af, var at sætte folk 

i stævne hjemme i privaten. Når man så mødte op, var Max i reglen 

i gang med at arbejde i haven. Og det standsede han ikke 

med. Derfor foregik forhandlingerne med Max rodende i jorden 

og modparten, der med små skridt fulgte ham rundt i bedene. 

Som søn af en skomagermester blev Max Christensen født 

den 12. juni 1877. Den 1. maj 1896 tiltrådte han som kontorist 

i Horsens Bank. Han var herefter på bankens lønningsliste i 75 år, 

hvilket jo i sig selv er helt enestående. I 1905 avancerede han 

til kasserer, og i 1937 blev han så forfremmet til direktør for Horsens 

Bank. Det var han i 23 år til 1960, hvor han overgik til lønnet 

medlem af bestyrelsen. Da han fyldte 80, gav personalet ham 

en gyngestol. Men det fik ham ikke til at forlade banken. Hvert år 

bad bankens formand ham om at blive i banken. Og Max bad så 

modsat formanden om at forblive som sådan i bestyrelsen. Sådan 

blev det ved år efter år. 

Som skrevet ville hverken Vorherre eller Fanden have Max 

Christensen. Derfor døde han heller ikke en naturlig død. I 1971 

omkom han 94 år gammel i en trafikulykke, da hans husbestyrerinde, 

der også var hans chauffør, kørte ud foran en modkørende 

bil i Glud ved Horsens. n 


Akademikere 

Fra venstre: 

Ole Sohn, Gert Jonassen 

og Jørgen Horwitz 

Øget 

bankskat 

skader 

væksten 

En ny regering med S og SF vil betyde, at finanssektoren skal bidrage mere til samfundet. 

Det vil koste arbejdspladser og hæmme den økonomiske vækst, sagde direktør i 

Finansrådet Jørgen Horwitz på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere 

Af Carsten Rasmussen, cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

Står vi i 2011 i den situation, at en ny regering 

bestående af Socialdemokratiet og SF pålægger 

bankerne at betale mere i skat? Hvor meget skal 

bankerne beskattes, og er balanceafgift et alternativ 

til lønsumsafgiften? Det var nogle af de spørgsmål, 

som ordstyrer Ole Krohn fra TV 2 spurgte 

paneldeltagerne om ved Finansforbundets gåhjemmøde 

for akademikere i slutningen af november. 

I panelet var gruppeformand og finansordfører 

for SF Ole Sohn, direktør for Finansrådet Jørgen 

Horwitz og direktør i Arbejdernes Landsbank Gert 

Jonassen inviteret for at diskutere finanssektorens 

nye hverdag efter krisen, hvor nye reguleringer, 

skatter og afgifter er i spil. 

Gert Jonassen forklarede, at det er blevet svært 

at drive forretning på grund af nye, skrappe reguleringskrav. 

”Vi har ikke et ønske om at beskatte bankerne 

unødigt, men der skal være en balance, så alle bidrager 

mere til samfundet og den fremtidige vækst, 

som ikke mindst er uddannelse“, lød det fra Ole 

Sohn, som endvidere forklarede, at fordi væksten i 

det offentlige forbrug har været større, end hvad der 

er produktion til, er Danmark havnet i en bølgedal. 

”Den borgerlige regering har gennemført et 

skattestop, uden at almindelige mennesker mærkede 

det – før nu, hvor vi står med regningen. De 

politiske partier og staten gik ind og hjalp finanssektoren, 

og vi lånte milliarder af kroner til bankerne. 

Når vi er gennem krisen, må sektoren bidrage mere 

til samfundet. Vi har foreslået at hæve lønsumsafgiften, 

men jeg har det ikke godt med, hvis det 

betyder færre arbejdspladser. Derfor er jeg også 

åben over for at finde en model, hvor vi flytter fra 

lønsum til beskatning af bankens balance, som 

Finansforbundet peger på”, sagde Ole Sohn, der 

lovede at gå hjem og tale med Socialdemokraterne 

om forslaget. 

Der må være grænser for regulering 

Ole Sohn lagde vægt på, at både Socialdemokraterne 

og SF anerkender, at bankerne er vigtige for 

den økonomiske infrastruktur. Den finansielle sektor 

er maskinrummet i samfundet, og derfor må man på 

europæisk plan regulere sektoren, så den tjener sit 

formål, nemlig at være katalysator for kreditgivning. 

Jørgen Horwitz kvitterede for politikernes indsats i 

forhold til Bankpakke 1. 

”Uden den var vi havnet i en katastrofe”, sagde 

direktøren for Finansrådet, der påpegede, at han 

fandt det i bankernes egen interesse med en regulering, 

der mindsker risikoen for kriser. 

Men der er grænser. De internationale udkast til 

regulering betyder højere kapitalkrav, og det vil 

skade væksten, for enten skærer bankerne drastisk 

ned i udlånene eller hæver prisen på penge, forudser 

Jørgen Horwitz og påpegede, at en øget beskatning 

af finanssektoren vil betyde yderligere lavere vækst 

og arbejdspladser, der flytter til udlandet. 

”For os er det lige slemt, om vi har skat på lønsum 

eller af bankens balance. 30 procent af servicejobbene 

kan outsources, og i finanssektoren er 

det 50 procent. For os er en omkostning en omkostning, 

og bankerne betaler allerede store beløb i 

skat“, sagde Jørgen Horwitz, der også har regnet 

ud, at de 45.000 ansatte i banksektoren betaler 

cirka 20 milliarder kroner i samlede personskatter, 

hvilket svarer til fem procent af de samlede indtægter 

fra personbeskatningen. n 


krise 

Storm over Europa 

Manglende politisk vilje i EU og fejlbedømmelse af stabiliteten af den højeksplosive vækst 

i de offentlige indtægter fra velrenommerede økonomer er nogle af årsagerne til, at flere 

af Europas økonomier i dag er på fallittens rand, mener professor Niels Thygesen 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Foto Scanpix 

For bare tre år siden så det hele fint ud. De sydlige 

EU-lande stormede derudaf. Fra at være fattige 

fætre, som vi besøgte i ferien tiltrukket af deres 

solskin, billige vin og pittoreske forfald, kom de med 

på vognen. Deres storbyer blev dynamiske metropoler, 

æselkærrerne blev skiftet ud med mere tidssvarende 

køretøjer, og grusvejene med motorveje. 

Nu ramler det. I en grad, så det er ved at trække 

tæppet væk under hele den unikke EU-konstruktion. 

De første alvorlige sprækker viste sig i Grækenland 

for et år siden, hvor balancerne på de 

offentlige budgetter havde ændret sig fra -3,7 procent 

af landets BNP i 2007 til -13,7 procent i 2009 

– altså langt over de maksimalt tre procent underskud 

på budgetterne, landene må have ifølge euroens 

stabilitetspagt. Men de fleste regnede med, at 

en enkelt hjælpepakke kunne stoppe hullerne og 

havde ellers kun skuldertræk tilovers for landet, der 

er en del af det notorisk kaotiske Balkan. Lettere 

moralsk anløbne og ikke helt til at regne med. 

Men pludselig var det galt med Irland, den 

eksemplariske tigerøkonomi, hvis underskud eksploderede 

fra -0,1 procent af landets BNP i 2007 til 

hele -14,6 procent i 2009. Snart derefter var det 

nærmest hele Sydeuropa. Portugal bekymrer med 

en vækst af underskuddet fra -2,8 procent i 2007 

til -9,3 procent i 2009. Men langt værre bliver det, 

hvis Spanien og Italien får så alvorlige problemer, at 

de ikke kan klare det med egen hjælp. Italiens underskud 

er vokset lidt fra -1,5 procent i 2007 til -5,2 i 

2009. Værre ser det dog ud i Spanien, hvis underskud 

er vokset fra 1,9 procent i 2007 til -11,2 procent 

i 2009. 

Manglende politisk vilje 

Gældsfælden er en realitet for mange og en trussel 

for flere, og tilsyneladende er den kommet bag på 

politikerne både på nationalt plan og EU-niveau. 

Cheføkonom Arvid Jakobsen, LD-Invest, forklarer, 

hvordan det kan gå til. Han har ansvar for de makroøkonomiske 

analyser, der ligger til grund for investeringen 

af omkring 35 milliarder kroner. 

”Hvis gælden er 100 procent af BNP, renten er 

fire procent, og vækst og inflation hver to procent, 

er gælden stabil og til at leve med. Men pludselig 

sættes væksten i stå, blandt andet på grund af 

finanskrisen, der kræver, at staterne punger ud med 

store hjælpepakker til bankerne. Det bekymrer 

finansmarkederne, som lægger en risikorente på, 

når de skal låne til de gældsatte lande. Hvor landene 

tidligere kunne låne til tre til fem procent, skal de nu 

af med ni-ti procent, samtidig med at væksten er 

gået i stå. Det kræver store offentlige besparelser, 

som igen lægger yderligere en dæmper på væksten. 

Landene bliver ramt på begge kinder, og situationen 

bliver meget hurtigt uholdbar“. 

Professor Niels Thygesen, der regnes for en af Europas 

førende kapaciteter i spørgsmål om pengepolitik 

og blandt andet er en af hovedarkitekterne bag 

udformningen af EU’s økonomiske og monetære 

union, erkender, at omsvinget kom bag på både 

politikere og økonomer – ham selv inklusive. 

”Det er et meget dramatisk omsving. Heller ikke 

jeg havde set det komme. Vi var simpelthen ikke 

gode nok til at se, hvor midlertidig væksten i de 

offentlige indtægter var – blandt andet fra den 

dynamiske finanssektor. Vi manglede værktøjer og 

analyseinstrumenter“, siger Niels Thygesen, der dog 

påpeger, at den også var gal med den politiske vilje 

til at se hinanden efter i sømmene. 

➼ 

80.000 mennesker gik på gaden 

15 december i protest mod 

regeringens spareplaner i Athen. 

Samme dag demonstrerede folk 

uden for det irske parlament 



krise 

”EU er en klub, hvor man er høflige mod hinanden, og 

mange sidder med en fornemmelse af, at man selv kan 

komme i problemer, og at det derfor ikke er klogt at 

holde alt for rigidt på kravene i stabilitetspagten.“ 

Professor Niels Thygesen 

Bruttonationalprodukter 

2009 

( i mio. dollar)) 

Grækenland 330.780 

Irland 222.356 

Portugal 233.478 

Spanien 1.467.889 

Italien 2.118.264 

➼ 

”EU er en klub, hvor man er høflige mod hinanden, 

og mange sidder med en fornemmelse af, at man 

selv kan komme i problemer, og at det derfor ikke er 

klogt at holde alt for rigidt på kravene i stabilitetspagten. 

Desuden havde Frankrig og Tyskland selv så 

store problemer i 2003, at de ikke kunne holde sig 

inden for rammerne. Det har givet været med til at 

svække moralen og viljen til at gribe ind over for 

lande, der var på vej mod afgrunden“. 

Usmagelige interessesammenfald 

Subprimekrisen, der startede med de amerikanske 

bankers huslån til dårlige betalere og de store bankers 

udskejelser, har været en vigtig brik i spillet. 

Men det er ikke en tilstrækkelig forklaring. For Niels 

Thygesen er det vigtigt at understrege, at også 

politikerne har haft en afgørende indflydelse. De 

økonomiske politikker, pengepolitik med den lave 

rente og finanspolitikken med skattelettelser eller 

skattestop har været vigtige elementer i spillet. 

”Ser man isoleret på den finansielle sektor, har 

nogle af de banker, der har været mest risikovillige, 

haft en meget tæt kontakt til politikerne. I Irland har 

der været et helt usmageligt interessesammenfald 

mellem banker, byggematadorer og politikere, men 

også de halvoffentlige tyske ’Landesbanken’ og de 

spanske ’cajas’ har været nogle af de mest aktive på 

markedet for usikre instrumenter. En uskøn blanding 

af ukendskab og grådighed“. 

Kort og godt kasinostemning, sorgløs laden stå 

til, manglende værktøjer til at skabe sig et præcist 

billede og manglende vilje til at træde hinanden over 

tæerne har skabt en rigtig ubehagelig situation for 

Europas periferilande, og dermed for hele EU. 

En for stor mundfuld 

Hvor lande før i en tilsvarende knibe kunne vælge 

at devaluere sig ud af problemerne, så konkurrenceevnen 

blev forbedret, og den medfølgende inflation 

var med til at gøre gældsbyrden mere overkommelig, 

har eurolandene ikke den mulighed. 

Her kommer den store lånemekanisme på i alt 

750 milliarder euro, der blev aftalt i maj, ind i billedet. 

Den europæiske stabilitetsfond, EFSF, stiller 

med omkring 440 milliarder euro, 60 milliarder euro 

var der i forvejen sat af til at håndtere krise, og IMF 

(Den Internationale Valutafond) stiller i princippet 

med 250 milliarder euro, 50 procent af det, EU selv 

kommer med. 

”Den store lånemekanisme er dog ikke helt så 

stor og sikker, som den ser ud ved første blik. Det er 

kun eurolande, der selv har en rating på AAA, der 

kan stille garanti. Det indskrænker kredsen af garantistillere 

til knap 60 procent af EU-landene. Desuden 

har der i den internationale organisation, IMF, 

været en vis murren blandt udviklingslandene over, 

at fonden skulle stille sine midler til rådighed for det 

rige Europa. Under alle omstændigheder er der ikke 

tvivl om, at Spanien ville være for stor en mundfuld 

for fonden, idet den spanske økonomi er halvanden 

gang så stor som Grækenlands, Irlands og Portugals 

tilsammen“, siger Niels Thygesen. 

Mulig statsbankerot 

Nu låner Grækenland af EFSF til en rente på omkring 

fem pct. (og Irland til 5,8). Problemet er bare, at 

Grækenlands gæld er 130 procent af BNP, så i princippet 

skulle grækerne have et overskud før rentebetalinger 

på omkring syv procent, for at gælden 

ikke skal vokse. Det har de bare ikke. I 2009 havde 

de et underskud på over otte procent. 

”Der er ikke mange, der tror på, at der er fundet 

en holdbar løsning for grækerne, og resultatet er, at 

investorerne stadig ikke vil købe de græske statsobligationer“, 

siger Arvid Jakobsen, der tror, at det i 

løbet af et stykke tid bliver nødvendigt at restrukturere 

gælden. 

Så har vi i realiteten en statsbankerot – et ord, 


økonomerne er varsomme med at bruge. Men det 

er tilfældet, hvis man for eksempel må sige til kreditorerne, 

at de kun får 700 kroner af deres udlån på 

1.000 kroner tilbage. 

Helt så galt mener Niels Thygesen ikke det vil gå. 

”Gælden skal nok forhandles, men man kan også 

tænke sig, at kreditorerne må indrømme grækerne 

lidt længere tid til at betale tilbage. Jeg tror fortsat, 

at alle får deres penge, om end med forsinkelse“. 

Den eneste måde, grækerne kan få en chance for 

svare enhver sit, er ved at øge deres konkurrenceevne. 

Og det betyder, at de skal have en omkostningsudvikling, 

der er lige så god som den tyske. 

”Portugal, Spanien og Grækenland havde en god 

konkurrenceevne, da de kom i EU, på grund af de 

lave lønninger, men det blev hurtigt sat over styr. I 

realiteten skal de ikke bare matche tyskerne. De skal 

slå dem for at vokse sig ud af problemerne, og det 

bliver svært, for tyskerne er verdensmestre i at 

holde lønudviklingen i ro og øge produktiviteten“, 

siger Arvid Jakobsen. 

”Lønningerne skal måske ned med 15 procent. 

Slipper man af sted med det i et demokrati?“ spørger 

han. 

”Ja“, siger Niels Thygesen ”godt nok har der været 

en vældig ballade, men jeg tror, grækerne er indstillet 

på, at det er det, der skal til. Politisk er det også lettere, 

når væksten er sket så eksplosivt over en kortere 

periode. Folk kan endnu huske, hvordan det var, 

da levefoden var mere beskeden. Så lønreduktioner 

er mindre dramatiske, end de ville være i for eksempel 

Danmark, hvor lønnen er vokset roligt over en 

lang årrække, og hvor vi har vænnet os til niveauet”. 

Da festen sluttede, meldte Irland som det første 

land ud, at staten ville garantere bankerne, med 

andre ord overtage bankernes gæld og lade skatteyderne 

betale. Med ét slag blev den irske stat forgældet. 

Byggeboomet gik i stå, arbejdsløsheden 

voksede, og bruttonationalproduktet faldt med 11 

procent fra 2008 til 2010. I 2010 varsles der et 

budgetunderskud på 32 procent. Den kedelige 

cocktail har resulteret i, at gælden er eksploderet til 

99 procent af BNP, og der er stor usikkerhed om, 

hvor det vil ende. Havner de arbejdsløses huse på 

tvangsauktion, får bankerne endnu flere problemer. 

Men der er også den mulighed, at aktiverne bliver 

mere værd, hvis boligmarkedet retter sig. 

”Selv om det næppe ender helt så lykkeligt som i 

Sverige i starten af 90’erne, hvor staten endte med 

at tjene penge på at have skudt penge i bankerne“, 

siger Arvid Jakobsen. 

”Under alle omstændigheder har Irland betydeligt 

bedre forudsætninger for at klare sig end landene 

i Sydeuropa. Irerne har en stor, moderne industri, 

blandt andet en betydelig farmaceutisk industri 

og mange dynamiske it-virksomheder. Og så taler 

de engelsk. Det er også et stort plus, når man har 

behov for at tiltrække investeringer“, siger Niels 

Thygesen. 

Ingen forlader eurozonen 

Selv de mest indsigtsfulde økonomer holder sig fra 

at give håndfaste bud på, hvor det hele ender. Der 

er mange spillere, mange instrumenter og meget 

psykologi. Der er Den Europæiske Centralbank, hvis 

væsentligste frygt er inflation, og som derfor kvier 

sig ved at pumpe mere likviditet ud, selvom den 

medfølgende inflation kunne hælde lidt vand på den 

sydeuropæiske mølle. Der er IMF, som har mange 

opgaver og mange interessenter, men som dog er 

ekspert i lande fanget i gældsfælden, og som bedre 

kan være ”the bad guy“ og stille barske krav end 

fællerne i EU. 

Der er ”markedet” (overvejende de store pensionskasser 

og de store investeringsbanker) med 

milliarderne, som både kan bruges i den gode og i 

den onde sags tjeneste. Den onde, når de i et relativt 

illikvidt marked benytter deres magt til at 

presse priserne på statsobligationer ned under, hvad 

de reelt er værd – og dermed renten ublu op. Og så 

er den politiske opinion, hvor borgerne i EU’s lande 

pludselig er begyndt at forholde sig meget konkret 

til, hvordan andre medlemslande styrer finanserne. 

For ikke at tale om borgerne i de lande, der nu 

underlægges kvælende spareregimer og må se 

deres levefod drastisk reduceret. 

Hverken Arvid Jakobsen eller Niels Thygesen 

vurderer dog, at der vil være lande, der forlader 

eurozonen. 

”Der er mindre end 50 procent chance for, at det 

sker, og godt nok ville nogle lande konkurrencemæssigt 

have gavn af en lavere vurderet valuta, 

men deres gæld er optaget i euro, så den ville vokse 

med ét slag“, siger Arvid Jakobsen. 

”Euroen skal nok holde. Alternativet er værre. En 

udtræden ville give alvorlige økonomiske chok og 

en ekstremt urolig periode med kapitalflugt, handelsbarrierer 

og voksende gæld“, siger Niels Thygesen. 

n 

Irland har bedre forudsætninger 

I strukturen minder Grækenlands, Portugals, Spaniens 

og Italiens problemer om hinanden, om end af 

forskellig dybde og omfang. Irlands krise er derimod 

i en egen kategori. 

”Irland er skoleeksemplet på finanskrisens excesser. 

Hvis bare man går tilbage til 2007, havde Irland 

en bruttogæld på blot 25 procent af BNP, og der var 

balance på de offentlige budgetter. Men under 

overfladen lurede problemerne. Der var blevet bygget 

meget mere, end der var behov for, og bankerne 

havde lånt penge ud til det“, siger Arvid Jakobsen. 

EFSF 

EFSF (European Financial Stability Facility) er del af en lånemekanisme på i alt 750 milliarder euro, 

der blev aftalt i maj 2010. EFSF kan udstede obligationer for op til 440 milliarder euro garanteret af 

EU-medlemslande, der selv har en rating på AAA. Pengene kan lånes ud til EU-lande i vanskeligheder 

på betingelser, der er forhandlet med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF 

(Den Internationale Valutafond). Mekanismen løber til 2013. 

Grækenland har lånt 80 milliarder euro af EU, inden EFSF blev etableret. Irland har lånt 85 milliarder euro 

(hvoraf alene 30 milliarder euro går til at garantere bankerne). Man regner med, at Portugal ville skulle 

bruge et tilsvarende beløb. 


finanskronik 

dansk 

realkredit er truet 

Af Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet 

Hvem skulle tro, at verdens bedste realkreditsystem 

kan være alvorligt truet? Ja, det 

kan være svært at tro: For danske realkreditobligationer 

har alle dage været sikre og likvide. 

Og investorer har altid fået deres renter og afdrag. 

Realkreditobligationerne er så sikre, at de også 

internationalt får de bedste ratings. Lige efter kollapset 

af Lehman Brothers i efteråret 2008 blev der 

solgt for over 350 milliarder kroner rentetilpasningsobligationer. 

Uden statsgaranti. Salget var bemærkelsesværdigt, 

fordi der på det tidspunkt var 

lukket fuldstændig ned for større udstedelser af 

realkreditobligationer i resten af Europa. Nationalbanken 

har konkluderet, at danske realkreditobligationer 

er lige så likvide som statsobligationer – også 

under finanskrisen. 

Alligevel er danske realkreditobligationer blevet 

fejlplaceret i kategorien ”illikvide og risikobetonede“ 

værdipapirer i det aktuelle udspil fra Baselkomiteen 

og EU-Kommissionen. Udspillet handler om at indføre 

nye internationale likviditets- og kapitaldækningsregler 

for banker og realkreditinstitutter. Målet 

er at begrænse sandsynligheden for nye finanskriser. 

Det er et ædelt formål, og ”medicinen“ kan formentlig 

gavne nogle steder i verden. Men for det 

danske realkreditsystem er der tale om væsentlige 

bivirkninger. 

Baselkomiteen har haft til opgave at formulere et 

udspil til nye regler, der kan indføres internationalt 

på en nogenlunde ensartet måde i vidt forskellige 

lande i USA, Europa og Asien. 

I forslaget må danske realkreditobligationer højst 

udgøre 40 procent af aktiverne, når kreditinstitutter 

opgør deres likviditet. Statsobligationer kan som 

likvide og sikre værdipapirer indgå 100 procent. 

Hvis forslagene gennemføres i deres nuværende 

ordlyd, vil det få store, negative konsekvenser for 

det danske realkreditsystem. Det skaber ikke stærkere 

finansiel stabilitet i Danmark. Tværtimod. Det 

vil – utilsigtet – svække vores realkreditsystem. 

For det første bliver bolig- og ejendomsfinansiering 

dyrere. Det skyldes, at realkreditobligationerne 

ikke længere vil være så brugbare og dermed 

attraktive for banker, når de skal styre deres likviditet 

efter de nye regler. Vi har heldigvis lav statsgæld. 

Men det skaber den paradoksale situation, at 

der ikke er nok tilgængelige statsobligationer i 

Danmark til at opfylde den finansielle sektors samlede 

behov for sikre aktiver til at opfylde likviditetskravene. 

Det skønnes, at der vil mangle statsobligationer 

for omkring 300 milliarder kroner. Der er 

udsigt til alvorlige og nærmest uløselige problemer 

for det danske penge- og obligationsmarked. 

For det andet vil forslaget reelt afskaffe rentetilpasningslånene 

i den form, vi kender dem i dag. I 

stedet kommer nye former for lån med variabel 

rente, der er dyrere, og hvor obligationerne bag ikke 

kan sælges i krisetider. 

Realkreditrådet arbejder intenst på at få ændret 

reglerne. Og heldigvis er der dansk enighed på dette 

område. Regering, folketing, myndigheder og de 

finansielle organisationer er enige om, at Basel-forslaget 

ikke er acceptabelt. Danske realkreditobligationer, 

uanset løbetid, bør tælle som likvide kvalitetspapirer 

på linje med statsobligationer i de nye 

likviditetsregler. Naturligvis skal det kun gælde for 

realkreditobligationer, som beviseligt opfylder nogle 

strenge kvalitetskrav. Vi håber, at det lykkes at 

bringe disse hensyn ind i det kommende direktiv fra 

EU-Kommissionen, som ventes til foråret. 

anne arnth jensen 

Direktør for Realkreditrådet, 

brancheorganisationen 

for realkreditinstitutter 

i Danmark, 

siden 1. december 2006. 

Tidligere har Ane Arnth 

Jensen været direktør for 

Foreningen Registrerede 

Revisorer og har beskæftiget 

sig med realkredit i 

Privatbanken, Realkredit 

Danmark. Endvidere har 

Ane Arnth Jensen arbejdet 

i Venstres politiskøkonomiske 

sekretariat. 

Ane Arnth Jensen er 

uddannet cand.polit. fra 

Københavns Universitet 

i 1987. 


Gå-hjEM-MøDER hOS IT-KLUbbEN 

IT-KLUbbEN 

ANDROID APPS I DEN FINANSIELLE SEKTOR 

Googles mobile styresystem, Android, er af mange udset 

til at revolutionere den måde vi bruger vores mobile 

devices på. 

Mange brancher ser de unikke muligheder på denne 

platform, som deres mulighed for at redefinere kontaktfladen 

til kunden. Den finansielle sektor er ingen 

undtagelse, her giver Android Apps helt nye muligheder. 

IT -klubben inviterer derfor, i samarbejde med Microworld, 

alle Finansforbundets medlemmer til to spændende 

gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på Android 

Apps til den finansielle sektor. 

Der afholdes gå hjem-møder den 25. januar i København, 

og den 1. februar i Fredericia. Begge dage fra kl. 

17.00 til 19.30. 

Ud over at præsentere en række idéer om hvordan Android 

kan udnyttes i den finansielle sektor, vil gå hjemmødet 

også handle om, hvordan man kommer i gang 

med at udvikle applikationer til Android, samt hvilke 

krav og begrænsninger man skal være opmærksom på. 

Gå hjem-mødet vil også handle om, hvordan smartphones 

sandsynligvis vil blive mange kunders foretrukne 

måde at interagere med deres bank på i det daglige. 

Allerede nu er flere banker på markedet med mobile 

apps til deres netbanker. 

For de teknisk interesserede vil der også være en demonstration 

af de værktøjer og arbejdesmetoder, man 

benytter ved udvikling af applikationer til Android. Gå 

hjem-mødet vil både forsøge at inspirere til, hvordan 

Android Apps kan indgå i forskellige processer, men 

også give udviklere en forsmag på, hvor sjovt det faktisk 

er at arbejde med denne nye platform. 

Der er begrænset 

deltagerantal til gå 

hjem-møderne – 

tilmelding sker efter 

først til mølle-princippet. 

OPLæGShOLDER: TOMMy DEjbjERG PEDERSEN 

Tommy er ansat i IT-firmaet Miracle A/S, og er manden bag Geekhouse, som 

er et iværksætterkollektiv for IT iværksættere. han er en sand teknologinørd, 

og har arbejdet med Android udvikling i 2 år. Tommy holder ofte foredrag 

om og underviser i Android. 

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside 

www.FINANSFORbUNDET.DK/IT

det 

juridiske 

hjørne 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare 

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Ytringsfriheden gælder 

ikke altid på Facebook 

Det er vigtigt, at man som medarbejder bruger Facebook, Twitter og andre sociale 

medier med omtanke, så kedelige og unødvendige tvister med ens arbejdsgiver undgås 

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist og Rikke Agervig Helles, juridsk koordinator 

Hvordan kan det være, at Dansk Folkepartis formand, 

Pia Kjærsgaard, kan slippe af sted med at 

kalde medlemmer af Islamisk Trossamfund for 

”landsforrædere“, når en helt almindelig politibetjent 

bliver dømt for racisme, fordi hun har skrevet ”Så 

tag dog hjem I fucking perkere. Skrid for helvede ud 

af vores by og vores land. Jeg hader jer.“ på sin blog? 

Selvsamme politibetjent blev i øvrigt samtidig fyret 

fra sit arbejde. 

Ytringsfriheden er en ret til at udtale sig – men 

det skal ske med respekt for lovgivningens grænser 

i øvrigt. Det betyder blandt andet, at man ikke må 

komme med racistiske eller krænkende udtalelser. 

Nu kan man jo nok få en livlig diskussion om, hvorvidt 

Pia Kjærsgaard og politibetjentens udtalelser 

var racistiske eller ej, men da der i begge tilfælde er 

taget stilling til dét spørgsmål af landets domstole, 

vil vi lade den debat hvile her. 

I stedet vil vi tage fat i det andet problem, der er 

rejst ovenfor, omkring udtalelser, der bringer jobbet 

i farezonen. Ét er, at man kan blive straffet for sine 

udtalelser, men noget helt andet er, at man også kan 

miste sit job – og det endda også selvom udtalelserne 

slet ikke er strafbare i sig selv. 

På den ene side er sociale medier og medarbejderes 

brug af disse en kæmpe fordel for arbejdsgivere, 

når de vel at mærke bruges på en god og 

fremmende måde. For eksempel vil mange arbejdsgivere 

have stor glæde af, at deres medarbejdere 

bruger nettet til at netværke og skaffe gode kunder 

med mere. På den anden side er brug af sociale 

medier som nævnt forbundet med en risiko for at 

overtræde lovgivningen – for eksempel injurielovgivningen 

eller racismelovgivningen – og uheldig 

brug af sociale medier kan give grobund for en tvist 

mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 

Nu skal der jo noget til, før man anses for at 

overtræde injurielovgivningen. Eksempelvis afgjorde 

en dommer, at førnævnte Pia Kjærsgaard ikke var 

injurierende, da hun kaldte den dømte drabsmand 

Peter Lundin for ”afstumpet“. Spørgsmålet er, om 

man som politiker kan tillade sig andet og måske 

mere end en almindelig menig dansker. Det kan 

meget vel være tilfældet, og vi kan ikke anbefale, at 

man kalder sin chef – eller andre for den sags skyld 

– for afstumpet, med henvisning til at det i hvert 

fald ikke var injurierende, da Pia Kjærsgaard sagde 

det. 

Essensen af problemet er, at man meget let 

kommer til at blive lidt fri i tonen, når man opdaterer 

sin status på Facebook eller skriver om livets genvordigheder 

på sin blog. Meningen med de sociale 

medier er jo, at der skal være et frirum, hvor der er 

plads til alle. Vi ønsker ikke med denne klumme at 

ændre på dette, men vil bare gerne sikre os, at alle 

bruger deres frirum med omtanke, så kedelige og 

unødvendige tvister med arbejdsgivere undgås. 

De fleste ved nok godt, at det sjældent bringer 

noget godt med sig, hvis man går hen til sin chef og 

kalder vedkommende for ”en dum ko“ eller et lignende 

uflatterende udtryk, men spørgsmålet er, om 

man har samme barriere, når det kommer til at 

sætte sig til tasterne og komme af med sine aggressioner? 

Man kunne fristes til at spørge, om man så kan 

vide sig sikker, hvis man kun bruger de sociale 


De fleste ved nok godt, 

at det sjældent bringer noget 

godt med sig, hvis man går hen 

til sin chef og kalder vedkommende 

for ”en dum ko“ eller et lignende 

uflatterende udtryk“ 

? 

? I har sikkert fået dette spørgsmål før, men nu er det jo 

blevet vinter igen, og endnu en gang en vinter med masser 

af sne og is. Mit spørgsmål er egentlig ganske simpelt; Må 

jeg blive hjemme fra arbejde, hvis vejret raser, og al kørsel 

frarådes? 

Venlig hilsen 

Bente Larsen 

medier uden for arbejdspladsen? Er det o.k., 

hvis man nøjes med at give chefen øgenavne 

efter kl. 16.00? Uden for arbejdstid hersker 

privatlivets fred jo … 

Det korte svar er NEJ. Hvis man skriver 

noget på sin helt private blog og lægger det 

ud på nettet, er det ikke længere helt privat, 

men til gengæld meget offentligt. Nettet er 

som et åbent postkort – alle og enhver kan 

læse det, man skriver, og når først der er 

trykket på SEND, så fanger bordet. 

Dette leder direkte hen til endnu et 

spørgsmål: Hvad hvis man er på Facebook, 

men ikke er ”ven“ med chefen? ”Det må da 

være det samme som at invitere gæster til 

middag, hvor den ikke får for lidt med kritikken, 

når rødvinen er drukket? Dér er chefen jo 

heller ikke med, og hvad han ikke ved, har han 

da ikke ondt af?“. 

Svaret til dette spørgsmål er igen: Det duer 

ikke! Man kan ikke sidestille en social middag 

med et socialt medie. Vi har vist alle prøvet at 

tale lidt over os, når vi er under indflydelse af 

alkohol – og har måske også fortrudt en 

anelse dagen derpå, men med lettelse slået 

det hen, da det jo er (eller bliver) glemt igen. 

Udfordringen med Facebook er, at det ikke ”er 

glemt igen”. Selvfølgelig kan man mindske 

risikoen for repressalier ved ikke at være 

”venner“ med chefen, men det er ikke en 

garanti for frit lejde. Man skal huske på, at ens 

”venner“ også har ”venner“, så en lille, uheldig 

bemærkning kan nemt komme langt omkring 

– og dermed også på afveje. 

Det er ikke kun ukvemsord og vederstyggeligheder, 

der kan bringe ansættelsesforholdet 

i fare. Der er set eksempler på facebookbrugere, 

der glade og fro skriver om de 

veloverståede julegaveindkøb, som endte 

med at tage hele eftermiddagen, fordi køerne 

i butikkerne var så lange. Det lyder jo umiddelbart 

helt uskyldigt, men det er det ikke, 

hvis skribenten samme dag har sygemeldt sig 

på arbejdspladsen. Får arbejdsgiver nys om 

den slags, er der nok ikke langt til en (saglig) 

opsigelse. 

Nogle arbejdspladser har en politik om, 

hvordan sociale medier bruges. Hvis det er tilfældet, 

skal man selvfølgelig kende og overholde 

den politik. Den slags politikker er ikke 

så udbredte endnu, men da sociale medier 

nok er kommet for at blive, er det vores tro, 

at der vil komme flere regler om, hvad man 

må – og især ikke må. 

Uanset om der måtte være interne regler 

eller ej, skal man altid tænke sig godt om, 

inden man lægger sine tanker ud på nettet. Et 

godt råd er at overveje, om det, man skal til at 

skrive på nettet, også er noget, man ville sige 

face-to-face. n 

Svar 

Du har ret i, at vi har fået spørgsmålet før – men vi svarer 

meget gerne igen. Vejret er for så vidt ikke din arbejdsgivers 

problem, heller ikke når udkørsel frarådes af politiet. Det 

betyder ikke, at du skal risikere liv og lemmer for at undgå at 

blive fyret, men du skal give din arbejdsgiver besked om, at 

du ikke kan nå frem på grund af vejret, så hurtigt som muligt. 

Din arbejdsgiver kan ikke opsige eller bortvise dig, fordi du 

er nødt til at blive hjemme på grund af vejret, hvis du har 

givet besked om det. Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at 

betale løn for den/de dage, du er fraværende på grund af 

vejrforholdene. Du kan altså risikere, at din arbejdsgiver 

trækker dig i løn eller kræver, at du bruger ferie/afspadsering 

eller omsorgsdage. På nogle virksomheder er det lokalt 

aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn også i disse situationer, 

så du må undersøge, om det skulle være tilfældet for dig – 

skulle du sne inde. 

Venlig hilsen 

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent 

? Jeg har valgt 6. ferieuge og har haft lidt merarbejde i løbet 

af efteråret. Mit spørgsmål er, om jeg kan kræve at få merarbejdet 

udbetalt i stedet for at afspadsere det. 

Venlig hilsen 

Arne K. Knudsen 

Svar 

Når man vælger 6. ferieuge, indebærer det, at eventuelt 

merarbejde som udgangspunkt skal afspadseres. Hvis man 

ikke har afspadseret alt sit opsparede merarbejde, vil man få 

udbetalt de timer, der overstiger 37 timer. Det betyder, at 

de første 37 timer, man har opsparet, slettes uden honorering. 

Hvis der ikke er aftalt andet, vil opgørelsen af merarbejdssaldoen 

følge kalenderåret. Du vil ikke kunne kræve dit 

merarbejde udbetalt før opgørelsestidspunktet, og du skal 

være opmærksom på, at det kun er timer, der overstiger 37 

timer på saldoen, som kan kræves udbetalt. 

Venlig hilsen 

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent 


a jour 

meddelelser 


servicetilbud 

Meld dig ledig digitalt 

FTF-A arbejder løbende på at udvide de digitale servicer og lancerer nu en digital ledighedserklæring. 

Det betyder, at du fremover kan bruge FTF-A’s Tast Selv-service, hvis 

du får behov for at melde dig ledig. 

Med den ny service kan du også vedhæfte de nødvendige dokumenter som for 

eksempel lønsedler og kontrakter til din ledighedserklæring. På den måde kan du klare 

alt omkring at melde dig ledig fra computeren. 

Husk blot at skrive mail og telefonnummer på ledighedserklæringen, så FTF-A er 

sikre på at have de rigtige kontaktoplysninger. 

Du finder det hele på: www.ftf-a.dk/tast-selv 

Og husk, at du pr. 1.1.2011 ikke længere behøver at sende lønsedler til FTF-A, 

når du skal ansøge om dagpenge, efterløn, supplerende efterløn og skattefri præmie. 

Ferielejlighed i 

Berlin 

Nye dagpengesatser 

i 2011 

fuldtidsforsiKrede 

pr. dag 

(5 dage om ugen) 

pr. måned 

(gennemsnit) 

100%-satsen (dagpenge, efterløn) 766 kr. 16.597 kr. 

91%-satsen (efterløn) 697 kr. 15.102 kr. 

82%-satsen (nyuddannet) 628 kr. 13.607 kr. 

deltidsforsiKrede 

pr. dag 

(5 dage om ugen) 

pr. måned 

(gennemsnit) 

Finanssektorens feriefond udvider fra foråret 2011 dets medlemstilbud med en helt 

nyopført lejlighed til 4 + 2 personer i hjertet af Berlin. 

Det er første gang, at Feriefonden har boliger uden for Danmark til leje . 

Hidtil har der kun været sommerhuse i Danmark og lejligheder i København. 

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, der også sidder i bestyrelsen i 

Finanssektorens Feriefond, glæder sig over det nye tilbud. 

”Berlin er en by, der byder på alt, hvad en storby skal kunne tilbyde. Der er et rigt 

kulturliv, og uanset om man går efter de historiske monumenter eller de nyeste natklubber, 

kan man finde det i Berlin. Vi forsøger konstant at finde nye tilbud til vores 

medlemmer, og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde denne lejlighed, og jeg håber, 

at medlemmerne vil tage godt imod den“, siger Michael Budolfsen. 

Pris og andre relevante detaljerede oplysninger om lejligheden er endnu ikke på 

plads, men lige så snart der er noget nyt, vil det blive annonceret på Finanssektorens 

Feriefonds hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse /SF 

100%-satsen (dagpenge, efterløn) 511 kr. 11.072 kr. 

91%-satsen (efterløn) 456 kr. 10.075 kr. 

82%-satsen (nyuddannet) 411 kr. 9.078 kr. 

Kontingentsatser i 2011 

Kontingentsatser i 2011 

Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede: 

Pris Medlemskab pr. måned uden efterlønsbidrag for fuldtidsforsikrede 

Medlemskab med 

uden 

efterlønsbidrag 

efterlønsbidrag 

På efterløn 

Medlemskab med efterlønsbidrag 

På Pris efterløn pr. måned for deltidsforsikrede: 

Medlemskab uden efterlønsbidrag 

Pris Medlemskab pr. måned med efterlønsbidrag for deltidsforsikrede 

Medlemskab 


uden efterlønsbidrag 

Medlemskab med efterlønsbidrag 


409 kr. 

856 kr. 

394 kr. 

302 kr. 

600 kr. 

292 kr. 

409 kr. 

856 kr. 

394 kr. 

302 kr. 

600 kr. 

292 kr. 


Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det 

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. 

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Besøg i et moderne finanshus 

Kom og se hvordan nye og gamle kolleger arbejder i år 

2011, i Danmarks måske mest moderne finanshus, nemlig 

Danske Bank i Hillerød. Her vil regionsdirektør Mogens 

Ramsdahl guide os rundt i huset, som blev taget i brug i 

2010. Efter rundvisningen serveres der kaffe og brød. 

Derefter vil styregruppen orientere om forbundet, vores 

organisation samt arrangementer i 2011, der vil også blive 

lejlighed til at "skyde“ på pianisterne, altså stille 

spørgsmål til styregruppen. 

Tid: 24.januar kl. 14 – 16.30 

Sted: Munkeengen 30, 3400 Hillerød 

Frist: 18. januar 

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå 

tlf.45 86 55 23 

Email: ebm@post9.tele.dk Ved afbud, 

ring40 86 55 23. 

Øvrige planlagte arrangementer i 2011 er: Besøg i Frimurernes 

Stamhus på Blegdamsvej 16.marts kl. 10,00. 

Tur til Odense 3 - 5. maj. Tur i Københavns Havn i september, 

og der sluttes med julefrokost ultimo november. 

Seniorgruppen region syddanmark 

– Sønderjylland 

Arrangementer i Sønderjylland i 2011 

22. marts: Foredrag om motorvejen Kliplev/Sønderborg 

samt besøg af arkæolog fra Haderslev Museum – der er 

frokost (kør selv). 

27. maj: Sommerudflugt – sejltur på Ejderen 

– fra Rendsburg – heldagstur (med bus). 

30. august: Firmabesøg på Frøslev Træ – Grænsebommen 

– afsluttende med aftensmad 

(kør selv). 

18. oktober: Lottospil/foredrag (kør selv). 

29. november: Julefrokost (med bus). 

Se mere om de enkelte arrangementer i de kommende 

numre af Finans. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Besøg i et moderne finanshus, 24. januar 

Seniorgruppen region nordjylland 

Vinsmagning i marts 

Reserver allerede nu en af datoerne, da der vil blive holdt 

vinsmagning. Der vil blive arrangeret busopsamling. 

Den 3. marts vil der være opsamling fra den nordlige og 

vestlige del af regionen, og den 8. marts fra den sydlige 

del af regionen. Arrangementerne begynder kl. 13 på Restaurant 

Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg. 

Tilmelding og yderligere information vil komme i Finans i 

næste måned. 

Seniorgruppen region syddanmark – ribe 

Arrangementer i 2011 

Torsdag den 10. marts: Vi mødes kl. 17 på Restaurant Justesen, 

Varde Golfklub. 

Efter spisningen er der fra 19 til 22 virksomhedsbesøg på 

Hjertecenter Varde med kaffe og kage. Der er et begrænset 

antal pladser. 

Mandag den 4. juli: Kl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg 

til en buffet kl. 18. Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at 

se forestillingen ”Syv brude til syv brødre”. 

Mandag den 29. august: Med bus til sejltur på Ejderen fra 

kl. 10 til 13.30. Inkl. brunch. Derefter besøg på Dannevirke. 

Vi slutter med middag kl. ca. 17 på restaurant i Tyskland. 

Seniorgruppen region syddanmark – vejle 

Arrangementer i 2011 

23. marts: Foredrag m/frokost 

8. juni: Kør selv tur 

28. sept.: Bustur 

23. nov.: Julefrokost 

Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer 

sig. 

Seniorgruppen Region Nordjylland 

Vinsmagning, 3. marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

Rejseforeningen Fyn 

Rejseforeningen Fyn tilbyder i samarbejde 

med Fogt Rejser to unikke rejsetilbud til alle 

interesserede. Kom med til den gamle by 

Stockholm, som har en fantastisk naturlig 

skønhed, eller tag med på en naturskøn 

rundrejse til både Irland og Nord irland. 

Stockholm & Tallinn (Estland) 

6.-11. juni 2011 

Dagsprogram: 

Mandag 6. juni 2011: Start Odense i 4-stjernet langtursbus 

med mulighed for påstigning undervejs på Sjælland. Ankomst i 

Stockholm cirka klokken 19.00. 

Tirsdag 7. juni 2011: Guidet byrundtur. Desuden mulighed 

for selv at se for eksempel kongeslottet eller domkirken. 

Onsdag 8. juni 2011: Sejltur på Mäleren til Drottningholms 

Slot. Derefter til øen Djurgården med blandt andet Skansen og 

Vasa-museet. 

Torsdag 9. juni 2011: I bussen til den gamle kongeby Sigtuna 

og til Uppsala (universitet). Klokken 17.45 afrejse med skib til 

Tallinn. 

Fredag 10. juni 2011: Guidet byrundtur i Tallinn. Blandt 

andet se, hvor Dannebrog faldt ned i 1219. Klokken 18.00 

afrejse med skib fra Tallinn til Stockholm. 

Lørdag 11. juni 2011: Fra Stockholm og hjem til Danmark 

igen. 

Pris per person i dobbeltværelse: 

30 deltagere: 5.880,- kroner 



Prisen inkluderer bustransport, 3 hotelovernatninger inklusive 

½-pension, 2 overnatninger, Stockholm-Tallinn/retur inklusive 

2 x aften- og morgenbuffet, lokalguider i Stockholm & Tallinn, 

dansk rejseleder. 

Rundrejse i hele Irland 

(31. august-7. september 2011) 

Dagsprogram: 

Onsdag 31. august 3011: Kastrup Lufthavn – Dublin. 

Byrundtur i Belfast. 

Torsdag 1. september 2011: Irlands nordkyst, Antrim Coast, 

Giants Causeway, Londonderry i Nordirland. 

Fredag 2. september 2011: Fra Letterkenny mod sydvest 

til Donegal og Sligo (udvandringshavnen). 

Lørdag 3. september 2011: Fra Galway til halvøen 

Connemara og byen Clifden. 

Søndag 4. september 2011: Forlader Galway til Cliffs of 

Moher, langs kysten til Shannon-floden og til Tralee. 

Mandag 5. september 2011: Udflugt i området, blandt 

andet se Ring of Kerry og Kerry Bog Village (friluftsmuseum). 

Tirsdag 6. september 2011: Fra Tralee til Dublin med 

byrundtur. 

Onsdag 7. september 2011: Dublin-Kastrup. 

Pris per person i dobbeltværelse: 




Prisen inkluderer fly København-Dublin t/r, 7 overnatninger 

inklusive ½-pension, 8 dages bustransport, irsk guide med 

hele vejen og dansk rejseleder. 

Bestilling af rejse og program: 

Rejseforeningen Fyn, formand Carl Ove Olsen, 

telefon 66 11 81 58 eller sekretær Henning Kaas via e-mail 

på henning-k@webspeed.dk. 


feriehuse 

Ferie til 

attraktive priser 

Den 18. januar 2011 kl. 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 

2011. Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside 

www.finansforbundet.dk/feriehuse, hvor du også kan se, hvad hver 

enkelt bolig koster at leje. 

• Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46 

• Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København: uge 

22-52 

Du med det samme kan se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, 

med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved 

lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og 

selve lodtrækningen vil foregå den 1. februar 2011. Alle vil få direkte 

besked om resultatet af lodtrækningen. Alle vil få besked om resultatet 

af lodtrækningen til pr. mail. Er du allerede oprettet som bruger i systemet 

skal du sikre dig, at vi har din rigtige mailadresse. Du kan se din 

mailadresse under Min Side. 

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig på www.finansforbundet. 

dk/feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – 

hvordan du kommer på en venteliste. Her kan du også se, hvordan 

du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42. 

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en 

skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbetalingen 

rettidigt, vil lejemålet blive annulleret. Ønsker du selv at annullere 

lejemålet, skal dette ske ved henvendelse til Feriefonden. 

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, 

dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den. 

Året er opdelt i tre ferieperioder: 

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52 

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning 

Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning 

For lejlighederne i København er der ens priser hele sæsonen. 

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden 

begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 

11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive 

elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til feriefonden. 

Københavner-lejlighederne kan lejes hele året. I højsæson samt uge 

7,8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag 

klokken 16 og slutter den følgende søndag kl. 14.00. Resten af 

året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller 

fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejen er eksklusive elforbrug, som 

afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. 

Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. 

Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende 

lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter 

hjemkomsten direkte til Feriefonden. 


ebeltoft: Stenagervej 57 A, ØER ebeltoft: Stenagervej 57 C, ØER ebeltoft: Øreflak 11 A, ØER 

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD 

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD 

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT 

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, LODSKOVVAD BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE 

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV 

ODSHERRED: Engsvinget 5, HØJBY 

ODSHERRED: Højby Lyng vej 29, HØJBY 

www.finansforbundet.dk/feriehuse 

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V 


GENERALFORSAMLING I kredsene 

Sydbank Kreds 

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag 

den 26. marts 2011 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 

125, 7100 Vejle. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af: 

a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 

d) revisorer, jf. § 4, stk. 7 

e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer 

til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget 

finder kun sted hvert andet år i lige årstal. 

g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte 

medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 

8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige 

årstal. 

7. Eventuelt 

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, 

som samtidig hermed indkaldes. 

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og 

hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes 

ved fuldmagt. 

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret 

på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således 

at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til 

generalforsamlingen er derfor den 18. marts 2011. 

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på 

den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen 

i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det 

vil sige den 25. februar 2011. 

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, 

dagsorden samt indkomne forslag på Kredsens hjemmeside. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens 

hjemmeside www.sydbankkreds.dk. 

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes 

sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale 

samkørsel. 

Med venlig hilsen 

Sydbank Kreds 

Kreds Nord 

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

onsdag den 23. marts 2011 kl. 18.30 på Kulturcenter 

Limfjord, Skyttevej, 7800 Skive. Dagsorden udsendes til 

medlemmerne sammen med det kommende nummer af 

vort medlemsblad, der udsendes medio februar 2011. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal 

være Kredsens formand, Flemming Frost, Platanvej 56, 

7700 Thisted, i hænde senest onsdag den 2. marts 2011. 

Venlig hilsen 

Kreds Nord, bestyrelsen 

Kreds Syd 

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

fredag den 25. marts 2011 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, 

Fjordvej 154, 6000 Kolding. 

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes 

§ 4: 




3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det 

for løbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 


a. fra bestyrelsen 

b. fra medlemmerne 

6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 

7. Valg 

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene 

suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, 

eller hvis der opstiller en suppleant fra en virksomhed, 

der allerede er repræsenteret med de 

maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer. 

c. 2 revisorer 

d. 1 revisorsuppleant 

8. Eventuelt 

Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, skal være formanden i 

hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes 

til Kreds Syd, c/o Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 

1411 København K. 

Program for dagen indeholdende beretning, tilmeldingsblanket 

mv. vil senest medio februar 2011 blive fremsendt 

til Kredsens medlemmer. 

Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres 

regnskab og dagsorden for medlemmerne, med samtlige 

indkomne forslag anført. 

Generalforsamlingen, som er en delegeret forsamling, er 

åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede 

eller disses suppleanter, som har stemmeret. 

Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede 

blandt Kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere 

herom vil blive meddelt de pågældende direkte. 

Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter 

generalforsamlingen er der middag og underholdning ved 

”Lune Carlsen” – Danmarks bedste Kim Larsen-kopi – 

samt mulighed for en svingom, når ”Stagebreakers” spiller 

op til dans. Der vil blive tilbud om overnatning. 

Venlig hilsen 

Bestyrelsen i Kreds Syd 

SPAR NORD KREDS 

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

onsdag den 16. marts 2011 kl. 10.00 på Hotel 

Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. 

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter 

generalforsamlingen vil Spar Nord Kreds være vært ved 

en frokostbuffet. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 





forløbne år 

4. Godkendelse af regnskab med decharge 

5. Indkomne forslag: 

a. fra medlemmerne 

b. fra bestyrelsen 

6. Valg til kredsbestyrelsen af: 

a. næstformand for 2 år 

b. 2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år 

7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år 

8. Eventuelt 

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. 

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes 

ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til 

kredsbestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til kredsformanden 

senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den 

forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på 

hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens 

afholdelse. 

Delegerede til ledige og hvilende medlemmer skal anmelde 

deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest den 

20. januar 2011. I den forbindelse skal du anvende blan- 


ketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. 

Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede. 

Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest 

den 24. februar 2011. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens 

hjemmeside www.sparnordkreds.dk. 

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes 

sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale 

samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers 

transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed 

for overnatning fra den 15. marts 2011. Ønske om overnatning 

skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard 

på dkr@sparnord.dk senest den 24. februar 2011. 

Med venlig hilsen 

Spar Nord Kreds 

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt 

suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for 

medarbejderudvalget i banken. 

7. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal 

være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 

18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, 

dvs. den 25. februar 2011. 

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk 

(Arrangementer – Generalforsamling) og 

skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for 

ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds 

www.jyskebankkreds.dk – tlf. 89 89 26 00 

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede 

regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online senest 4 

uger før den ordinære generalforsamling. 

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer 

indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online 

(intranettet) og på www.kredsnordea.dk. 

Tilmelding til generalforsamling i Kreds Nordea 

lørdag den 26. marts 2011 

Kun for medlemmer, der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten 

på 

Kreds Nordea Online på Nordeas intranet. 

Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 25.-26. 

marts, skal vi have tilmeldingsblanketten senest den 2. 

februar. Bemærk, at overnatning sker på delt dobbeltværelse. 

Jyske Bank Kreds 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag 

den 19. marts 2011 kl. 9.00. Generalforsamlingen 

holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 

8700 Horsens og indledes med et foredrag af Georg Ørnskov 

– ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi forventer, at 

generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er 

vært ved en frokost. 

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 

2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes 

som sædvanlig. 

Dagsorden: 





forløbne år 

Debatforum 

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 


6. Valg af: 

a. formand i ulige år 

b. næstformand i lige år 

c. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10 

d. suppleanter, jf. § 10 

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én 

revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling 

f. Revisorsuppleant 

g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets 

vedtægter 

Kreds Nordea 

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg 

Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 26. marts 

2011 kl. 9.00. 

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er 

åben for alle Kredsens medlemmer. 

Dagsordenen i henhold til Kredsens vedtægter. 


2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretninger 

a) beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

b) orientering om Finansforbundets virksomhed i 


4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

og decharge 


a) fra medlemmer 

b) fra bestyrelsen 

6. Valg af 

a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer 

c) bestyrelsessuppleanter 

d) intern revisor 

e) interne revisorsuppleanter 

7. Eventuelt 

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes 

behandlet på den ordinære generalforsamling, skal 

skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 

11. februar. 

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag 

den 11. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen. 

Navn: 

Medlemsnr./cpr-nr.: 

Adresse: 

Jeg deltager fra fredag den 25. marts 

Jeg deler værelse med (Navn og cpr.-nr.): 

Jeg deltager kun lørdag den 26. marts 

Tilmeldingen skal sendes til: 

Finansforbundet 

Att. Sascha Rasmussen 

Applebys Plads 5 

Postboks 1960 

1411 København K 


Finansjob 

Finansstuderende i USA 

Mille Maria Venning, som læser på den nye professionsbacheloruddannelse 

i finans, havde fire uger til at beslutte, om hun ville tilbringe 

et halvt år af sin uddannelse i Winston-Salem i North Carolina, USA. 

Hun behøvede dog ikke mange dage, før hun vidste, hvad svaret ville være 

”Jeg var nødt til at sige ja, det lød simpelthen så spændende 

at læse og være i praktik i USA”, fortæller Mille Maria Venning. 

Hun fik tilbuddet, da det lykkedes for det amerikanske 

universitet at finde en praktikplads til hende. Studiepladsen 

ved North Carolina var ikke noget problem, da skolen har en 

udvekslingsaftale med Niels Brock, hvor Mille normalt læser. 

Og Mille er ikke blevet skuffet over sit udenlandseventyr. 

Hun blev hentet i lufthavnen af universitetslederen, og allerede 

dagen efter var hun ude på skolen for at tilmelde sig de 

fire fag, hun læser. Som noget af det første fandt hun en bil. 

Det er en nødvendighed derovre på grund af meget ringe 

offentlig transport. 

Mille har lejet et værelse hos et ungt par og bor små otte 

kilometer fra skolen. Når timerne i skolerne er overstået ved 

10-11-tiden, tager Mille videre ud til byens største ejendomsmæglerkæde, 

Meridian Realty, hvor hun tager sit 

praktikophold. 

Seks ud af de tretten ansatte er under 30 år. 

”Der bliver lavet en masse sjov med hinanden, og jeg har 

fået de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig. Min chef har 

hjulpet mig meget og har næsten været som en anden far 

for mig”, fortæller hun. 

Mille har i det hele taget fået et særdeles godt indtryk af 

amerikanerne. 

”De er utrolig flinke og imødekommende. Når de hører, at 

man taler med en anden accent, så starter de straks en 

samtale med én“, siger hun. 

Om 14 dage går turen tilbage til Danmark, men det bliver 

ikke let at forlade Winston-Salem. 

”Selvfølgelig glæder jeg mig til at se kæresten, familien og 

veninderne, men jeg er sikker på, jeg kommer til at savne 

mine kolleger rigtig meget”. 

Mille har et år tilbage at læse, når hun kommer hjem til 

Danmark, og derefter tager hun måske tilbage til North 

Carolina. 

”Jeg har faktisk fået tilbudt et job på mit praktiksted, og 

jeg tænker på at tage tilbage, efter at jeg er færdiguddannet. 

Hvis det ikke kan lade sig gøre at flytte derover, så skal 

jeg på ferie. Det er helt sikkert”, fortæller hun/SSH 

Mille Maria Venning sammen med David 

Miner og Mark E. Fulk, der er direktører 

i ejendomsmæglerselskabet Meridian Realty, 

hvor hun tilbringer sin praktiktid 

Sæt chefen i en 

blød lænestol 

Chefen bliver en mere hård forhandler, 

når han sidder på en 

hård stol frem for i en sofa eller 

en blød lænestol, lyder konklusionen 

i en undersøgelse af lønsamtaler, 

som forskere fra Yale 

University har gennemført. 

Forklaringen er, at mennesker 

ikke bare påvirkes følelsesmæssigt, 

men også adfærdsmæssigt 

af omgivelserne, viser 

undersøgelsen. Hvis man sidder 

på en hård stol, bliver man typisk 

mindre villig til at gå på 

kompromis, end hvis man sidder 

i en blød lænestol, skriver 

epn.dk med henvisning til hjemmesiden 

chef.se 

Svenske finansfolk 

arbejder i 

fritiden 

Det grænseløse arbejde breder 

sig også i den svenske finanssektor. 

Således angiver 37 procent, 

at de arbejder i deres fritid, 

i en rundspørge som 

magasinet Finansliv har foretaget 

blandt 754 læsere. 43 procent 

af de adspurgte oplyser, at 

de tager arbejdsrelaterede telefonsamtaler 

i deres fritid, og 

mere rend hver fjerde (27 procent) 

læser arbejdsmails om 

aftenen, 23 procent læser arbejdsmails 

i weekenden. 


”Du bør gøre det til en del af din udviklingsstrategi at opsøge og møde nye 

mennesker”, mener netværkseksperten Ole Fynbo. Foto: Martin Dam Kristensen 

Netværk 

er vejen til et bedre job 

I det moderne samfund er netværk alfa og omega for hende og ham, som vil lykkes med sine projekter 

eller sin karriere. Det budskab har omkring 100 yngre medlemmer af Finansforbundet fået leveret i 

workshoppen ”Spring køen over” ved fire forskellige arrangementer landet over i sidste kvartal af 

2010. Afsenderen er netværkseksperten Ole Fynbo fra virksomheden Adeo. 

”Netværk får information til at flyde, de skaber overblik og genveje, og dit netværk vil helt sikkert 

kunne hjælpe dig frem på din nuværende arbejdsplads eller til nyt job et andet sted“, siger Ole Fynbo og 

henviser til, at 80 procent af alle job i dag bliver besat via netværk. 

Mange benytter i dag digitale mødesteder som Facebook eller Linkedin til at få kontakt til nye mennesker 

og opbygge netværk, som de kan trække på professionelt og privat. Men ifølge Ole Fynbo 

handler det om at blive bevidst om at netværke i alle mulige sammenhænge. 

”Det kan have betydning for dig, hvem du sidder og holder kaffepause med, eller hvem du spiser 

sammen med i kantinen. Her er det ikke sikkert, at du altid skal sætte dig sammen med de samme fire 

kolleger. Du skal gøre det til en del af din udviklingsstrategi at opsøge og møde nye mennesker“, siger 

han. 

Alle har et stort netværk i forhold til familie, venner, studiekammerater og så videre, men det er 

langtfra alle, som er bevidste om at udvide deres netværk og at bruge de kontakter, som de har skabt. 

Og det bør man gøre, hvis man for eksempel vil videre med sin karriere, mener Ole Fynbo. 

”Man skal ikke målrettet gå efter at mænge sig med chefer, men hellere gå efter at netværke i alle 

retninger både socialt og professionelt. Og så skal man huske en gang imellem at ’mappe’ sit netværk 

(skrive eller tegne det på et stykke papir), så man har det i frisk erindring“, lyder rådet fra netværkseksperten. 

På workshoppen for de yngre medlemmer af Finansforbundet var blandt andet et særligt netværksspil, 

”Networkers“, der er udviklet af virksomheden Adeo. Networkers er et spil hvor det gælder om at 

dele viden, netværke med alle der er tilstede og løse projekter sammen. De bedste vinder i spillet – 

ligesom ude i det virkelige liv./CJO 

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR 

eR du på 

Rette 

SpoR? 

Vi har nogle gode tilbud, 

der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde 

drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en 

spændende karrierevej. 

Ring eller skriv til Susanne 

Skov på 3266 1455 

ss@finansforbundet.dk og 

reservér tid til en samtale 

med en af vores konsulenter. 


Store 

ambitioner? 

Tænk Nyt 

Har du mod til at arbejde med formuerådgivning 

for nogle af Danmarks mest 

interessante privatkunder? Drømmer du 

om at bruge meget mere af det, du kan? 

Og insisterer du på at være del af en bank 

med succes? 

Så lyder du som en af de stærke profiler, 

der skal være med til at gøre Nykredit til 

en endnu bedre bank. 

Giv dine kunder nyt perspektiv 

på deres økonomi 

Med afsæt i markedets stærkeste produkter 

inden for formuepleje kommer du til at 

arbejde med rådgivningsbaseret salg over 

for privatkunder med den brede vifte af 

muligheder, Nykredit tilbyder. Det kræver 

integritet, initiativ og høj faglighed. Det 

bliver dit ansvar at finde og udnytte 

muligheder, som er anderledes og bedre 

end det, dine kunder traditionelt forestiller 

sig. Det kan konkret betyde, at du hjælper 

dine kunder med at sammensætte en 

investeringsportefølje med udgangspunkt i 

vores produkter fra uafhængige kapitalforvaltere. 

Du har en finansiel baggrund og 

er kundeorienteret 

Selvfølgelig går vi ud fra, at du er en 

god holdspiller, imødekommende og 

forandringsparat. Men vi regner også 

med, at du arbejder målrettet for at skabe 

resultater for dine kunder, og er indstillet 

på, at succes kræver engagement og 

hårdt arbejde. Derfor er du mere end 

parat til at tage imod al den uddannelse, 

der skal til for at gøre dig til en landets 

absolut dygtigste rådgivere. Er du den 

rigtige person, vil vi nemlig gøre alt for 

at give dig de kvalifikationer, der skal til 

for at performe på topniveau. Vi vil levere 

Danmarks mest kvalificerede rådgivning. 

Målet er tilfredse kunder 

Bank og realkredit er de bærende elementer 

i Nykredit. Vi er den 5. største bank i 

Danmark og har nogle af de mest tilfredse 

kunder. Det sidste er det vigtigste – også 

selv om vi har store ambitioner om vækst. 

Derfor glæder vi os til at tage godt imod 

nye kolleger, der vil være med til at skabe 

endnu mere tilfredse kunder. 

Læs mere på nykredit.dk/job

- vi er her for dig 

Vi søger 

• Privat-/Erhvervskunderådgivere 

Dronninglund Sparekasse er et selvstændigt og lokalt pengeinstitut, der fortsat 

er inde i en positiv udvikling, med kundetilgang og stigende aktivitet. 

Jobbet omfatter: 

• Alle former for rådgivning overfor 

privat-/erhvervskunder. 

• Salg af sparekassens produkter overfor 

nuværende og kommende kunder. 

• Sagsbehandling af egen 

kundeportefølje. 

Vi tilbyder: 

• Gode og afvekslende arbejdsvilkår, 

hvor den enkelte medarbejder selv 

er med til at påvirke og præge 

udviklingen. 

• Ansættelse i en ung og uformel 

organisation. 

• Løn efter kvalifikationer i henhold til 

overenskomst med Finansforbundet. 

Vi forventer, at du: 

• Er udlært i bank eller sparekasse 

• Er i gang med eller har afsluttet 

Finansiel Videreuddannelse 

• Kan skabe forretninger og resultater 

på egen hånd. 

• Har initiativ og gå på mod. 

• Har en fornuftig indstilling til 

kreditgivning. 

• Har holdånd, et godt humør og en 

god energi. 

Tiltrædelse - Ansøgningsfrist: 

• Snarest muligt. 

• Ansøgningsfrist 20.1.2011. 

• Vi modtager løbende ansøgninger. 

• Send os din ansøgning og fortæl os 

hvorfor du bør blive en af vores nye 

kolleger. 

• Ønsker du yderligere oplysninger - 

så ring til sparekassedirektør Birger 

Haaning eller personalechef Lone 

Hedemark på tlf. 98 84 17 22. 

Dronninglund Sparekasse 

Slotsgade 42 · 9330 Dronninglund · Tlf. 98 84 17 22 · Fax 98 84 30 46 

E-mail: mail@dronspar.dk 

Dronninglund Sparekasse er 137 år, men fortsat inde i en særdeles god udvikling. Balancen er på over 

2.3 mia. kroner. Der er p.t. ansat 100 medarbejdere. 

Sparekassen har filialer i Aalborg, Hjallerup, Flauenskjold, Asaa, Agersted, Voersaa, Frederikshavn, 

Sæby, på Læsø, Vodskov og Brønderslev.

Er du vores nye 

privatkunderådgiver ? 

GrønlandsBANKEN søger en privatkunderådgiver med lyst til at prøve 

kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om 

at blive Grønlands bedste virksomhed 

Vi har brug for dig til vores rådgivergruppe i Nuuk afdeling, hvor vi er 17 engagerede 

medarbejdere med hver vores kundeportefølje. 

Jobbet er alsidigt, men består primært i at servicere og rådgive afdelingens privatkunder 

aktivt og ansvarsfuldt. 

Du deltager i afdelingens øvrige opgaver. Gennem din erfaring vil du også være en 

naturlig sparringspartner for vores yngre rådgivere. 

GrønlandsBANKEN har 

hovedsæde i Nuuk og 

afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, 

Sisimiut og Ilulissat, og vi er det 

førende grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” 

bank med mange og store 

erhvervsengagementer og en betydelig 

privatkundekreds. Det er BANKENs 

politik at være teknologisk i front, hvilket 

sikres i samarbejde med Bankernes EDB 

Central, PBS etc.. 

GrønlandsBANKENs balance er på godt 

4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente 

medarbejdere. GrønlandsBANKENs 

aktier er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere om os på 

www.banken.gl 

Din baggrund 

Du har erfaring med at servicere og rådgive privatkunder og har du kendskab til BEC’s 

systemer er dette en fordel, men ingen betingelse. 

Dine kompetencer 

Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet 

Erfaring som privatkunderådgiver 

Ansvarsbevidst og selvstændig 

Serviceminded og udadvendt – med overskud til smil 

Evne og lyst til at lære nyt og lære fra dig 

Vi tilbyder 

En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med 

afsæt i vores værdier – engageret – rummelig – ordentligt og kompetent. 

Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange 

nye udfordringer. 

Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. 

Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening. 

For stillingen gælder 

Banken stiller bolig til rådighed, betaler til og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning 

efter gældende regler. 

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. 

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet. 

Ansøgning 

Yderligere oplysning om stillingen fås hos filialleder Jørgen Ehlig Petersen, på telefon 

+299 347721 (jpe@banken.gl) 

eller personalechef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 (plo@banken.gl) 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest 

muligt.

Tænker du også 

på hjælpsomhed, 

når der bliver 

sagt overskud? 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor 

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning 

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: 

• Souschef til fi lialen i Køge 

• Kunderådgiver til fi lialen i Køge 

• Kundemedarbejder til fi lialen i Køge 

• Souschef til fi lialen i Gladsaxe 

• Teamleder til Produktionscenter Glostrup 

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

HVOR VIL DU HEN I 2011? 

Læg en plan og find din retning! 

Med tre e-learning-kurser: Sæt mål og nå dem, Personlig planlægning og Personlig 

effektivitet får du inspiration til retningen og planen. 

Her får du konkrete værktøjer og metoder til at identificere dine mål, planlægge din tid 

og arbejdsopgaver og opnå en effektiv arbejdsdag, hvor du er bevidst om forstyrrelser 

og sætter fokus på den adfærd, der hjælper dig på vej. 

Brug dagens gode timer, så du når dine drømme - både arbejdsmæssigt og privat. 

Læs mere på www.finansudd.dk 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

Du er så

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?