Bankfolk bærer ansvaret
New Title - Finansforbundet
New Title - Finansforbundet
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Frikvarter<br />
Ude med riven<br />
Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator<br />
Lokalbankernes dilemma<br />
Der har været massiv negativ fokus på kapitalfonde, og senest<br />
har kapitalfondene udløst en mindre krise i regeringen på grund<br />
af det nu kuldsejlede skatteindgreb. Det problematiske ved kapitalfondene<br />
er, at de i høj grad finansierer deres virksomhedskøb<br />
ved efterfølgende at forgælde de virksomheder, som de<br />
køber. Det svarer lidt til en hund, der spiser sin egen hale, og for<br />
statskassen betyder det færre skattekroner, fordi renterne af<br />
gælden kan trækkes fra i virksomhedernes overskud.<br />
Samtidig har der været frygt for, at kapitalfondene ommøblerer<br />
virksomhederne efter deres eget forgodtbefindende<br />
uden den kritiske fokus, der altid ligger på børsnoterede virksomheder.<br />
For mens børsnoterede selskaber er tvunget til at<br />
rapportere om næsten alt, kan de fondsejede virksomheder<br />
leve i skjul for omverdenens kritiske blik.<br />
Men spørgsmålet er, om ikke kapitalfondene trods alt er<br />
bedre end deres rygte? Tager vi ISS og TDC, har vi endnu ikke<br />
set nogen eksempler på, at beslutninger taget af kapitalfonde<br />
har haft de forfærdelige konsekvenser, som mange ellers har<br />
frygtet. TDC har ganske vist skåret organisationen til, men det<br />
er sket via yderst fornuftige frasalg. Intet tyder på, at kapitalfondene<br />
vil slagte kerneforretningen, og mange mener faktisk,<br />
at kapitalfondene er til gavn for udviklingen i erhvervslivet,<br />
fordi de er aktive ejere, der kan give direktionerne et tiltrængt<br />
modspil.<br />
Selvom kapitalfondene har været godt rundt i dansk erhvervsliv,<br />
er den finansielle sektor stort set gået fri. Det er et paradoks,<br />
for det øvrige erhvervsliv har været igennem en enorm<br />
transformation. Vi har imidlertid stadig et hav af regional- og<br />
landsbybanker i Danmark, og det skyldes ene og alene, at de<br />
små, børsnoterede banker har forskanset sig bag beskyttelsesværn,<br />
der sikrer dem effektivt mod overtagelsesforsøg.<br />
Det kan eksempelvis give sig udslag i, at ingen aktionær kan<br />
opnå mere end 1.000 stemmer – uanset hvor mange aktier<br />
man har. Oprindeligt var værnene et forsvar mod de danske<br />
storbanker. I dag er formålet primært at holde udenlandske<br />
banker – og de glubske kapitalfonde – uden for indflydelse.<br />
De små bankers værn mod overtagelser, såsom stemmeretsbegrænsninger<br />
og fondseje, betyder efter nogles opfattelse,<br />
at aktiekurserne kommer til at ligge under bankernes<br />
reelle værdi, fordi mange investorer ikke vil gå ind i selskaberne,<br />
når de ikke får den indflydelse, som andelen af aktier berettiger<br />
dem til.<br />
Omvendt er der andre, der mener, at det er nødvendigt for<br />
mindre lokalsamfund at have en lokal bank. For så har de lokale<br />
erhvervsdrivende et pengeinstitut, der forstår sig på lokalområdets<br />
særlige forhold ud fra devisen om, at jo mere<br />
kendskab man har til områdets udviklingsmuligheder, desto<br />
mindre vil kreditrisikoen være. Dermed kan de mindre banker<br />
40 Finans marts 2007