Bankfolk bærer ansvaret

kendelse, og de færreste har
behov for skånejob. Seniorpolitik,
der virker, skal have
fokus på motivation, og det er
ikke motiverende at blive
"staklet".
Indtil nu har seniorpolitik
næsten udelukkende handlet
om vedligeholdelse – om at man
skulle kunne blive ved med at
"holde til" jobbet.
"Det skal der naturligvis
stadig tages hensyn til, men
det må aldrig være mere end
det ene ben i en seniorpolitik",
siger Anne Sofie Krarup.
50-årige kan også gøre
karriere
Der ligger også en vigtig signalværdi
i efteruddannelse. Signalet er:
"Vi vil dig nu, og vi vil dig også om fem
og ti år.
"Og også for virksomheden er det en
god investering. Der er faktisk større
chance for, at den 50-årige medarbejder
er i virksomheden 10 år senere, end at den
35-årige er", vurderer Anne Sofie Krarup.
De ældre er meget bevidste om, hvad der er vigtigt i
deres liv, og de har nogle ting, de gerne vil nå. Derfor er
det også vigtigt, at virksomheden er indstillet på at få
tidskabalen til at gå op. Fleksibilitet er et krav.
Peter Gaarsdal Sørensen, Danske Kreds, er politisk ansvarlig
for ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd i Finansforbundet
og som sådan en politiker, der ser det som en af sine
væsentligste opgaver at være med til at ændre holdningen til
de ældre.
For ham er et af de vigtigste budskaber fra projektet, at
seniorpolitik ikke starter ved de 55 år – men langt før, og for
ham lyder 48+ som en rigtig satsning.
"Mange vil nok mene, at det er alt for tidligt, men hvis
seniorpolitik skal blive seriøs, skal politikken ikke kun handle om
nedtrapning, men i stedet skabe mulighed for, at medarbejderen
kan forsætte med at udvikle sig og gøre karriere. Hvem siger
for eksempel, at man ikke kan blive chef som 50-årig",
spørger Peter Gaarsdal Sørensen. n
Finans marts 2007 9