Bankfolk bærer ansvaret
New Title - Finansforbundet
New Title - Finansforbundet
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Speaker's corner

Vanebryder

Af Camilla Kring, ph.d., forfatter og stifter af B-samfundet

Gør plads til B-mennesker

Muhhh. Landbrugssamfundet var for A-mennesker. Industrisamfundet

fordrede, at menneskene arbejdede i samme rytme

og tempo i takt med maskinernes ensartede tempo og rytme.

Befolkningen skulle disciplineres med industrielle effektiviseringsviser

såsom Mester Jakob: "Hører du ej klokken?" Mød på

bestemte tidspunkter. Gå hjem på bestemte tidspunkter. Sælg

dine timer, og pas din arbejdstid, familietid, fritid og ferietid.

Desværre sælger alt for mange mennesker fortsat deres

timer til virksomhederne, som fortsat belønner medarbejdere,

der viser synligt engagement i de rigtige tidsintervaller. Således

holder mange virksomheder DM i pælesidning med mantraet:

"Jeg ser dig, ergo arbejder du".

Men hvad er det i grunden for en aktivitet, der måles på?

Og bliver vi mere effektive af at fastholde tidstyranniet og

kontrollere hinandens kropsbevægelser?

Vi befinder os midt i en brydningstid mellem industrisamfund

og innovationssamfund, mellem samlebånd og hjerneaktivitet.

Tendensen er tydelig. Danmark skal ikke producere,

men innovere. Den gode idé får større værdi end fysiske produkter.

Den gennemsnitlige vækstrate i dansk økonomi var på

3,5 procent, mens de videnbaserede virksomheder havde

vækstrater helt op til syv procent i 2006. Viden, ideer og kreativitet

har derfor afgørende betydning for Danmarks konkurrencesituation.

Produktivitet styres ikke af arbejdstidspunkt

B-samfundet mener, at det er nødvendigt at tage et opgør

med industrisamfundets centrale tidsdisciplin. Der er et

enormt ressourcespild i det A-dominerede samfund med rigide

mødetider og misforståede forestillinger om effektive arbejdstider.

For i dag foregår meget arbejde uafhængigt af tid

og sted. Flere og flere mennesker kan arbejde hvor som helst

og når som helst, og mere og mere arbejde er usynligt i produktionsprocessen.

Vi skal derfor gå fra Kronos, der er en betegnelse for mekanisk,

afmålt klokketid, til Kairos, der er en betegnelse for det

helt rigtige tidspunkt for arbejdet. Det handler altså om at arbejde

på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv frem for

at blive opbevaret på en arbejdsplads i A-arbejdstider for at

vise sit engagement.

Faktum er, at det er uproduktivt, hvis B-mennesker, der

arbejder med viden, kreativitet og innovation, sidder på arbejdspladsen

klokken otte om morgenen uden at være mentalt

til stede, når de er mere produktive om eftermiddagen og

aftenen.

Fleksibelt arbejdsmarked

B-samfundet vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, der

også understøtter B-menneskers livsform. Et samfund, hvor

det er accepteret og respekteret at møde i et senere tidsinterval,

fordi det passer til ens personlige rytme og livsstil.

For det er menneskers forskellige rytmer, der understøtter

den samfundsmæssige værditilvækst. Når mennesket arbejder

i dets egen rytme, vil det endvidere resultere i en større

livskvalitet og dermed mindre stress.

Samfundets A-tidsstrukturer er ikke en urørlig naturlov.

Det er vores industrielle forfædre, der har skabt de nuværende

samfundsmæssige rammer. B-samfundet vil skabe en ny

døgnrytme i skoler og institutioner, som alternativ til den nuværende

rytme: tidligt op og tidligt hjem. B-samfundet arbejder

for at skabe B-vuggestuer, B-børnehaver, B-skoler, B-

universiteter og B-plejehjem, som har åbent i et B-interval fra

kl. 10 eller 11 om formiddagen til 19 eller 20 om aftenen.

Ydermere arbejder B-samfundet for en B-certificering af

virksomheder, således at B-mennesker kan navigere i jobmarkedet

og finde frem til de arbejdspladser, hvor der er fleksibel

arbejdstid i praksis, og hvor der er en accept og respekt af B-

menneskers livsform.

Der er god samfundsøkonomi i B-tidsstrukturen, fordi det

både skaber livskvalitet og produktivitet, at B-mennesker arbejder,

når de topper mentalt. Derudover vil B-tidsstrukturen

løse det velkendte og stærkt frustrerende trafikale infrastrukturproblem.

Læs mere her: www.b-samfund.dk. n

36 Finans marts 2007