Bankfolk bærer ansvaret

Kapitalfonde
"Man kan sagtens forestille sig, at fondene kan blive generatorer for den
strukturudvikling, som mange venter på i den finansielle sektor. De kunne for
eksempel gå ind og købe en dansk, svensk og engelsk bank og fusionere dem.
Fondene har modet til at gøre op med det, vi hidtil har betragtet som ømme tæer."
Bjarne Jensen, analytiker
ggg
af kasinokapitalisme og græshopper, som fænomenet blev
døbt af Franz Müntefering, tysk arbejds- og socialminister.
Ansatte og fagforeninger ser også en fare for, at de bløde værdier
ikke overlever et opkøb, der har overdreven fokus på
kapitalapparatet og en kort tidshorisont. Andre derimod ser dem
som en dynamisk faktor, der kan vække søvnige virksomhedsbestyrelser
og befordre internationalt udsyn, vækst og fremgang.
Flere arbejdspladser
En nyligt offentliggjort analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
konkluderer, at det massive indtog af kapitalfonde
har betydet mere gæld i de overtagede virksomheder, øget
udbytte til ejerne og samtidig lavere skatteindtægter for staten.
Men den viser også, at de samlet set har skabt flere arbejdspladser,
at omsætningen øges, og at de opkøbte virksomheder
drives mere effektivt, efter at kapitalfondene har
sat sig på dem.
Professor Jesper Due, Københavns Universitet, der har interviewet
tillidsrepræsentanter i virksomheder, der er opkøbt af
kapitalfonde, har fået klart positive reaktioner:
"De sagde samstemmende, at det ikke var dårligt, fordi de
nye ejere gennemførte nødvendige strukturændringer. De
havde oplevet virksomheder, der efter tredje generation var
gået helt døde, og hvor det var en stor gevinst med et nyt
indspark".
Heller ikke professor Steen Thomsen, Copenhagen Business
School, ser det store perspektiv i at være modstander.
"Både fagbevægelsen og virksomhederne har været dygtige
til at indstille sig på, at Danmark ikke kan konkurrere på
lønningerne. Vi skal ikke fastholde bestemte jobs for enhver
pris. Desuden tyder den aktuelle udvikling ikke på, at det koster
job, når fondene tager over. Heller ikke i ISS og TDC er der
sket så meget endnu – ud over i direktionen", siger professor
Steen Thomsen. n
Kapitalfonde skaber vækst
Det handler om udvikling og ikke afvikling, siger direktør
Christian Frigast fra Danmarks største kapitalfond, Axcel, som
siden 1994 har haft 9 virksomheder under vingerne
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Christian Frigast er vant til at forklare sig. Da Finans møder op
for at høre om det omdiskuterede og forkætrede fænomen
"kapitalfonde" hos direktøren for Danmarks største kapitalfond,
Axcel, bliver slidesene kørt igennem i hurtig rækkefølge.
De samme slides, som han netop har vist for Folketingets Erhvervsudvalg.
Der er store interesser på spil. Kapitalfonde er en realitet.
De har gjort deres indtog i Danmark, og de vil få en endnu
mere fremtrædende plads. For Christian Frigast er det vigtigt
at få afmystificeret fænomenet.
"Det er en ny, dynamisk og effektiv måde at finansiere opkøb
på. Det handler om udvikling og ikke om afvikling. Og det
handler slet ikke om gambling", siger Christian Frigast, der står
i spidsen for tre fonde med til sammen 6,6 milliarder kroner i
tilsagnskapital.
En fond, der, siden den blev oprettet i 1994, har haft 9
virksomheder under vingerne. Herunder Royal Scandinavia (Royal
Copenhagen og Georg Jensen), Junckers, Icopal, Kilroy, Vest
Wood, Aalborg Industries og den senest tilkomne Noa Noa – altså
et bredt spektrum af industri, rejseselskaber, kunst og mode.
Endnu er der ingen finansielle virksomheder iblandt – "men
det er da slet ikke utænkeligt", siger Christian Frigast, som i
ggg
14 Finans marts 007