Sammen er vi stærkest

Finansforbundets magasin nr. 8, 2013 

Sammen 

er 

vi 

stærkest

Finansforbundet fejrer 75 års jubilæum og kan 

gøre det i bevidsthed om, at man har formået 

at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og 

pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot 

kan se på med misundelse Side 3-4 og 12

EffEktivE workflows 

Jeg vil have effektive workflows 

med høJ sikkerhed 

Vi løser de store udfordringer... 

Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder 

dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer 

med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: 

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne 

• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet 

• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer 

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk 

arkivering af dokumenter og meget mere. 

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere 

jeres workflows. 

BEdrE 

Bankprocesser 

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s 

Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Finans 

September 2013 

Indhold 

7 

Faste sider 

5 Leder 

8 Nyheder 

36 Internationalt 

40 Job og Karriere 

54 HOBBY 

56 Det juridiske hjørne 

58 Arrangementer for 

seniorer 

60 Politisk klumme 

52 

Han fortæller historier med musikken 

Mads Langer underholder på Finansforbundets medlemsmøder 

12 75 års sejre 

og nederlag 

Andre fagforeninger kan med 

rette se på Finansforbundets 

opnåede resultater med misundelse, 

mener forfatter til forbundets 

jubilæumsbog 

24 

Miss Shoe 

i Nordea 

Den 30-årige fællestillidsmand 

Natascha Bødker Sørensen har 

en lidenskab for stiletter og for 

at støtte kollegerne i Nordeas 

hovedsæde 

28 Rekordlavt 

antal røverier 

Bankrøverne har fået det svært, 

viser statistikken for årets første 

seks måneder 

30 Bevægelse 

bonner ud på 

bundlinjen 

Lån & Spar Bank har sat motion, 

kost og rygestop på medarbejdernes 

dagsorden. For sunde 

ansatte er godt for forretningen 

34 Hvor lokal skal 

man være? 

Ikke alle lokale pengeinstitutter 

holder sig til kirketårnsprincippet. 

Nogle ekspanderer i nye 

geografiske områder og har succes 

med det 

38 Europas 

hemmelige 

bankkrise 

Tysklands banker sidder på Europas 

største kage af dårlige lån og 

er tvunget til at få ryddet op

FTF-A udvider telefontiden 

Fra den 1. oktober vil FTF-A’s Callcenter sidde klar ved telefonerne fra 

klokken 8 om morgenen til klokken 18 om 

aftenen mandag til fredag. Der er tale om 

en udvidelse af telefonbetjeningen med 15 

timer om ugen og FTF-A bliver dermed en 

af de a-kasser, der er lettest tilgængelig for 

medlemmerne. FTF-A kan som altid fanges på 

telefon 70 13 13 12. 

3.485 

hele 

Minister varsler mere regulerinG 

Finans 


Nyheder 

milliarder kroner udgjorde Danske 

Banks samlede aktiver per 30. juni 

2013. Det svarer cirka til to gange 

Danmarks bruttonationalprodukt. 

Vild med nyheder? 

Tilmeld dig 

nyhedsbrevet Finans 

finansforbundet.dk 

under aktuelt 

9 

Foto: Folketinget 

Sektoren har ikke umiddelbart fået en hjerteven med udnævnelsen 

af Henrik Sass Larsen som ny erhvervs- og vækstminister 

Landets nye erhvervs- og vækstminister, Henrik 

Sass Larsen (S), som i begyndelsen af august 

afløste Annette Vilhelmsen, gør det klart, at det 

har høj prioritet at forhandle reguleringen af de 

systemisk vigtige banker på plads så hurtigt 

som muligt. 

”Det er kolossalt vigtigt med en afklaring. 

For så ved alle – også bankerne selv – hvordan 

landet ligger. Der er to måder at klare den 

udfordring på. Enten laver vi en kontant opsplitning 

af det finansielle supermarked, som så 

kan køre videre hver for sig. Eller også laver vi 

de her Sifi-regler, og det er det, vi gør. Samtidig 

skal vi sørge for, at der er så solide branddøre 

i finansielle institutter, at ilden ikke breder sig, 

hvis der udbryder brand”, siger Henrik Sass 

Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten 

I interviewet lægger han ikke skjul på, at 

branchen vil blive mødt af en kampklædt minister, 

hvis der igen breder sig en lidt for løssluppen 

mentalitet blandt bankerne. 

”Der må ikke igen komme glory days i 

finanssektoren med vanvittige bonusser. Jeg 

vil bekæmpe det benhårdt, hvis der kommer en 

ny guldgravermentalitet i bankerne, for jeg tror 

ganske enkelt ikke på, at en finanssektor kan 

skabe så meget merværdi fra år til år – der skal 

”Der må ikke igen komme glory days i 

finanssektoren med vanvittige bonusser", 

siger Henrik Sass Larsen 

være fornuft og balance i udviklingen”, siger 

Henrik Sass Larsen til avisen. 

Hans hovedbudskab til bankerne er, at de 

store armbevægelser og udskejelser i form af 

for ensidigt udlån til enkelte brancher, dårlig 

kreditpolitik og kæmpebonusser til banksælgere 

som før finanskrisen skal væk. 

”Jeg mener, at banking should be boring. 

Og jeg vil gøre alt for at bidrage til, at det bliver 

tilfældet”, siger Henrik Sass Larsen til Morgenavisen 

Jyllands-Posten. /cjo 

Stabilt fald 

i udlånstab 

Økonomisk Ugebrevs gennemgang 

af 20 aflagte bankregnskaber 

(ekskl. Danske 

Bank og Nordea) for 2. kvartal 

viser, at udlånstabene nu 

to kvartaler i træk har ligger 

markant lavere end samme 

periode sidste år. 

Udviklingen afspejler meget 

klart en begyndende bedring i 

dansk økonomi, og at stadig 

flere banker har fået de svage 

udlånsengagementer under 

kontrol, hedder det i analysen. 

Økonomisk Ugebrevs gennemgang 

af kvartalsregnskaberne 

viser, at de tyve bankers 

udlånstab var mere end halvt 

så store som i 2. kvartal sidste 

år. Udlånstabene i seneste 

kvartal i de tyve banker på 

980 millioner kroner skal sammenlignes 

med tilsvarende 

udlånstab 2. kvartal sidste år 

på 2,4 milliarder kroner. 

Jyske Bank accepterer landsretsdom 

Jyske Bank ankede oprindeligt en dom 

fra Østre Landsret, hvor man den 11. 

oktober 2011 blev dømt ansvarlig for 

man at hæve anken, hvorved dommen 

står fast, og banken skal nu udbetale 

erstatningen på cirka 800.000 kroner 

mangelfuld rådgivning i forbindelse til investoren anpartsselskabet Dreamhaus. 

med salg af investeringsproduktet 

Det oplyser advokatfirmaet Advo- 

Jyske Invest Hedge Markedsneutral. 

dan, der repræsenterer investorerne. 

Men fredag den 16. august valgte Jyske Bank har samlet solgt de 

omtalte 

investeringsbeviser for cirka en milliard 

kroner. En lang række sager er siden 

2011 blevet forligt med forbrugerombudsmandens 

mellemkomst ved, at bankens 

kunder har fået en erstatning på 80 

procent af deres tab, men uden renter 

og omkostninger.

10 

Nyheder Finans 


40.000 færre kunder i Danske Bank 

I årets første seks måneder har omkring 40.000 kunder forladt Danske Bank, 

oplyser banken i forbindelse med sit halvårsregnskab. Det er dog ifølge 

Danske Bank helt som ventet, når der indføres en ny måde at drive bank på. 

Det nye kundeprogram Personal Banking fik 306.000 nye tilmeldinger i andet 

kvartal, så der nu er 773.665 tilmeldte kunder. 

Danske Banks samlede markedsandel på udlån i Danmark er steget til 28,0 

procent fra 26,6 procent ultimo 2012. 

5.500 færre bankfilialer i Europa i 2012 

Ifølge tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB) forsvandt 5.500 

bankfilialer i Europa sidste år i forbindelse med bankers trimninger af 

forretningen. Antallet af lukninger var i forhold til indbyggertallet højest 

i kriseramte lande som Grækenland, Cypern, Spanien og Irland. Siden 

Lehman Brothers krak i september 2008 er omkring 20.000 filialer 

forsvundet i Europa. 

”Hvis jeg havde 

lavet noget 

forkert, ville 

jeg selvfølgelig 

fortryde det. Men 

jeg føler ikke, 

at jeg har gjort 

noget forkert” 

Niels Valentin Hansen, 

tidligere direktør i 

Roskilde Bank, til BT 

pionerånd hos Coop Bank-ansatte 

Kundeinteressen er voldsom og travlheden så stor, at der hele tiden 

blive ansat nye kollegaer for at følge med efterspørgselen 

43 medarbejdere knokler i disse uger i Coops 

hovedsæde i Albertslund med at etablere det 

første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark. 

”Det er lidt hektisk lige nu, men her er rigtig 

meget pionerånd, og vi tror på, at det nok skal 

lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig bank”, 

som skaber værdi for medlemmerne, siger Jakob 

Steen Jensen, nyvalgt tillidsmand for medarbejderne 

i Coop Bank til Nyhedsbrevet Finans. 

1. september begynder yderligere seks medarbejdere, 

så det samlede medarbejdertal vil nærme sig 50. 

”Vi er overrasket over, hvor stor interessen 

for Coop Bank har været. Da vi sendte breve ud 

til gamle Coop-kunder med et MasterCard, som 

skulle fornyes, lå svarprocenten væsentlig over 

det forventede. Så vi har meget travlt med at få 

alle ansøgere serviceret. Der er også en del, der 

opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt 

om os”, fortæller Jakob Steen Jensen. 

Åbningstiden er kl. 8-21 fra mandag til fredag 

samt kl. 10-17 lørdag og søndag, hvilket betyder, at 

medarbejderne som udgangspunkt skal have en dag 

om ugen, hvor de er der til kl. 21. Senior rådgivere 

har weekendvagt hver ottende uge, mens kunderådgivere 

arbejder en weekenddag hver tredje uge. 

Indtil videre koncentrerer Coop Bank sig om 

de CoopPlus-medlemmer, der skal have udskiftet 

deres eksisterende MasterCard fra Coop. Men i 

løbet af efteråret er det planen, at banken åbner 

for alle 1,3 millioner medlemmer af Coop. 

Udover et Coop Mastercard tilbyder Coop 

Bank en lønkonto (Nemkonto), højrentekonto, 

Visakort og en kassekredit, og det bliver også 

muligt at få net- og mobilbank. /CJO 

Mange får robotlån i 

Danske Bank 

Automatiserede lån eller robotlån, som de 

også kaldes, udgør nu 45 procent af alle udlån 

blandt bankens privatkunder, oplyser Danske 

Bank i forbindelse med offentliggørelsen af sit 

halvårsregnskab. De såkaldte robotlån betyder, 

at kunderne ikke behøver at mødes med deres 

bankrådgiver for at få bevilget et lån. De kan i 

stedet lave en låneansøgning over nettet, og kort 

tid efter dukker pengene op på kundens konto. 

Den høje andel af udlån på denne måde er 

bemærkelsesværdig, idet Danske Banks ordførende 

direktør, Eivind Kolding, for mindre end et 

år siden introducerede begrebet automatiserede 

udlån. Danske Bank har et mål om, at 90 procent 

af låneansøgningerne inden for privatområdet 

bliver behandlet automatisk i 2015. 

Lidt færre netbankindbrud 

Mens antallet af netbankindbrud eksploderede i 2012 med 199 indbrud i alt og 95 i første 

halvdel af året, ser 2013 ud til at blive lidt mindre lukrativ for de digitale forbrydere med 87 

indbrud i årets første to kvartaler. 

År Antal indbrud Antal indbrud med tab Samlet tab 

2013 *87 38 2.081.422 kr. 

2012 199 56 6.289.747 kr. 

2011 10 4 159.668 kr. 

2010 12 6 433.043 kr. 

2009 111 63 6.790.191 kr. 

2008 251 132 6.539.346 kr. 

2007 69 32 3.045.980 kr. 

2006 84 27 1.948.556 kr. 

*Kun 1. og 2. kvartal 

Kilde: Finansrådet

Skal din kunde 

have et Vækstlån? 

Som erhvervsrådgiver har du mange kunder med sunde vækstplaner. 

Planer, som kræver finansiering. 

Hvis du gerne vil have nogen at dele finansieringen med, kan et Vækstlån 

fra Vækstfonden være løsningen. 

Et Vækstlån 

- er til små og mellemstore virksomheder 

- er et supplement til den øvrige finansiering 

- står bagefter i sikkerhederne 

- er på minimum 2 mio. kr. 

Med Vækstlånet kan din kunde udvikle sin virksomhed, og du får et stærkere 

kundeengagement. 

Se Mere På Vf.dk 

– statens finansieringsfond

12 

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum 

Finans 


”Den største udfordring 

for Finansforbundet 

er nok at holde fast i 

fællesskabet, når 

både den omgivende 

verden og forbundet 

selv i stadig højere 

grad fokuserer på, at 

medlemmerne 

er forbrugere 

eller kunder”, mener 

Per H. Hansen


75 års sejre 

Finans 


13 

og nederlag 

Finansforbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensionsvilkår, 

som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet 

ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have haft meget 

ringere vilkår, siger historikeren, professor Per H. Hansen, der er medforfatter til bogen 

om forbundets 75-årige historie Af Elisabeth Teisen Foto: Jasper Carlberg 

”Vi skal kende vores historie både for at kunne bruge den, 

men nogle gange også for at kunne frigøre os fra den. Virksomheder 

og andre organisationer risikerer nemlig at blive 

fanget i deres egen fortælling. En organisations historiske 

fortælling kan stå i vejen for forandring, og så må den genfortælles, 

så der kan skabes nye muligheder”, siger historikeren, 

professor Per H. Hansen. 

Han har sammen med museumsinspektøren på Danmarks 

Industrimuseum, ph.d. Kristoffer Jensen, skrevet Finansforbundets 

75-årige historie, bogen ”Vi kan, når vi skal. Finansforbundets 

historie”. 

Det er ikke noget hædersskrift, de to historikere har forfattet. 

De betingede sig fuldstændig uafhængighed, inden 

de gik i gang, og det har de fået. Der bliver ikke leflet for 

nogen. Det er derfor blevet en beretning om 75 års sejre 

og nederlag, blindgyder, kloge valg og nødvendig tilpasning. 

En beretning om en fagforening, der har skullet omstille sig 

fra mellemkrigstidens smalhals, 60’ernes vilde vækst, chokket 

over 90’ernes prikkerunder, 00’ernes tro på, at alt kunne 

lade sig gøre, til den seneste krise, der for alvor har sat sektoren 

under pres. 

Teknologi, øget konkurrence, prikkerunder, globalisering, 

fusioner, nye typer medarbejdere, trusler om outsourcing, 

banklukninger og regulering har været den virkelighed, medlemmer 

og politikere har måttet forholde sig til. En dagligdag, 

der konstant krævede nye svar på nye udfordringer. 

Det begyndte i 20’erne med den alvorligste bankkrise, 

Danmark nogen sinde har oplevet. De første personaleforeninger 

havde set dagens lys, men krak og konkurser og 

ikke mindst Landmandsbankens totale nedsmeltning fik 

flere til at se ideen i en sammenslutning af medarbejdere 

på tværs af bankerne. Smagen af fagforening var dog lige 

skrap nok for de pæne bankfunktionærer, men tanken om at 

samle ”standen” appellerede til flere og flere. 

Efter mange trakasserier og smertefulde revisioner af forestillingen 

om, at ansatte i bankerne udgjorde en ganske særlig 

stand, højt hævet over arbejderklassen, blev DBL, Danske 

Bankfunktionærers Landsforening, dannet i 1938, og året 

efter sluttede sparekassefunktionærerne sig sammen i DSfL, 

Danske Sparekassefunktionærers Landsforening. 

I de følgende år var det dog magtpåliggende for politikerne 

i de nye organisationer at understrege, at organiseringen 

ikke rykkede ved, at bankfunktionærernes interesser grundlæggende 

faldt sammen med ledelsens. Med rød retorik og 

strejketrusler ville man nok have haft problemer med at få 

de ansatte til at melde sig ind. 

Godt nok gik det langsomt i starten, og det blev ikke bedre, 

da krigen med udgangsforbud og begrænset togdrift lagde 

hindringer i vejen for agitationsrejser og mødeaktivitet. Men i 

1948 var DBL’s medlemstal nået op på cirka 5.500, mens DSfL 

fortsat var en svag organisation med omkring 1.000 medlemmer. 

Derfra øgedes organisationsprocenterne støt og roligt. 

••

14 


Finans 


Kriserne satte kursen 

”Den første organisering peger på mønstre, der viser sig at 

blive gennemgående for bank- og sparekassefunktionærernes 

foreninger”, siger Per H. Hansen. 

For det første er det kriserne, der for alvor kommer til 

at forme forbundene/forbundet. 30’ernes krise baner vejen 

for organiseringen. Under 90’ernes krise bliver det helt centralt 

at begrænse omfanget af masseafskedigelser. Hvad der 

præcis kommer til at ske i kølvandet på den seneste krise, er 

det selvfølgelig endnu lidt svært at sige noget om, men jeg 

kan se konturerne til, at man bakser med at skabe en effektiv 

modfortælling til arbejdsgivernes stadig mere dominerende 

fokus på shareholdervalue. 

For det andet er samspillet mellem det decentrale og det 

centrale niveau, mellem kredse og sekretariat, en konstant 

sten i skoen, som der har skullet files på. De første personaleforeninger 

var ikke meget for at overføre forhandlingsret 

til den nye forening, og med de decentrale virksomhedsoverenskomster, 

som overenskomsten i 2001 åbnede for, 

blev magtbalancen mellem forbundet og kredsene endnu 

en gang forrykket. 

For det tredje er Finansforbundet og dets forgængere blevet 

skabt og tilpasset i en konstant dynamik mellem organisationen 

og den omgivende verden. Verden har forandret sig 

meget siden mellemkrigstiden, og derfor har forbundet også 

måttet forandre sig. 

Historien om en succes 

Grundlæggende har Finansforbundets historie været en 

historie om en succes, understreger Per H. Hansen. 

”Finansforbundet, der blev resultatet af fusionen mellem 

DBL og DSfL i 1991, har i modsætning til mange andre fagforeninger 

formået at fastholde en høj organisationsprocent. 

Forbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejdstider, 

ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot 

kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet ikke havde 

eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have 

haft meget ringere vilkår. Og mange af medlemmerne er da 

også ganske tilfredse med deres fagforening, viser de jævnlige 

medlemsundersøgelser”. 

Men forbundet har også måttet gennem pinefulde og svære 

omstillingsprocesser. Selvfølgelig kunne man ikke sætte en 

effektiv barriere for masseafskedigelserne, og forbundet kom 

derfor på sigt til at satse mere på at hjælpe medlemmerne 

med kompetenceudvikling. Samtidig skete der en udvikling i 

samfundet mod større og større individualisering. Fællesskab 

og solidaritet er ikke i høj kurs, så hele fagforeningstanken 

kom i modvind. Her har Finansforbundet arbejdet på at tilpasse 

sig medlemmernes forventninger med individuel karriererådgivning 

og andre individuelle serviceydelser. 

Konstante udfordringer 

For Per H. Hansen springer en række tydelige dilemmaer 

i øjnene. 

Man kan overveje, om de gode overenskomster 

med høje lønninger og lange ferier er et 

tveægget sværd. Arbejdspresset vil alt andet lige 

øges, når lønningerne stiger, og arbejdsgiverne ensidigt 

fokuserer på afkast til aktionærerne. 

Man kan diskutere, om kampen for at få øget 

medansvar, for eksempel med medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer, har givet reel magt til at 

påvirke udviklingen i virksomhederne. 

Det er ifølge Per H. Hansen også et åbent 

spørgsmål, om Finansforbundet har brugt for 

mange ressourcer på at blande sig i sektorforhold, 

som er meget svære at påvirke, når 

arbejdsgiverne i den magtfulde branche ikke 

rigtigt vil spille med. 

”Men alt i alt har Finansforbundet formået 

at holde en balancegang mellem at være en 

stands- og en fagforening, og forbundet har i 

nogen grad formået at formulere en anden 

måde at se verden på, en bredere fortælling 

med et mere langsigtet perspektiv, som et korrektiv 

til arbejdsgivernes ensidige, kortsigtede 

fokus på shareholdervalue. En fortælling, som 

også giver mening for de overvejende borgerlige 

medlemmer”, siger Per H. Hansen. 

”Den største udfordring for Finansforbundet 

er nok at holde fast i fællesskabet, når både den 

omgivende verden og forbundet selv i stadig 

højere grad fokuserer på, at medlemmerne er 

forbrugere eller kunder. Hvis Finansforbundet 

skal overleve som fagforening, er det afgørende, 

at det formår at fastholde fællesskabstanken, og 

her er der udfordringer nok at tage fat på”. 

Dialogen er nødvendig 

At tiden skulle være løbet fra fagforeninger, er 

erhvervshistorikeren lodret uenig i. 

Presset mod medarbejderne vil ikke blive 

mindre i de kommende år. Bankerne vil 

fokusere mere og mere intenst på indtjening 

og effektivitet i lyset af stadig stigende globalisering, 

skærpet konkurrence og de øgede 

udgifter, en strammere regu-lering vil afføde. 

Og den fortsatte individualisering kan sætte 

solidariteten, for nu at bruge et gammeldags 

ord, under pres. 

”Konkurrencestaten har holdt sit indtog, men 

det betyder ikke, at den danske og europæiske 

tradition for samarbejde mellem stat, arbejdsgivere 

og lønmodtagere ikke fortsat har meget 

at bidrage med. Det samarbejde er vigtigt, hvis 

vi vil holde fast i et godt samfund med sammenhængskraft 

og en rimelig social lighed”, siger 

Per H. Hansen. •

Finans 



Finansfolk er noget for sig selv 

For Finansforbundet er det en balancegang på den ene side at have 

markante synspunkter og holdninger som fagforening og på den anden 

side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet over for deres virksomhed, 

siger forbundsformand Kent Petersen 

Af Elisabeth Teisen 

foto: Jasper Carlberg 

15 

”Det er en 

balancegang på 

den ene side at 

have markante 

synspunkter og 

holdninger som 

fagforening og på 

den anden side at 

tilgodese 

medarbejdernes 

store loyalitet over 

for deres 

virksomhed”, siger 

Kent Petersen. 

Et af de centrale temaer i historien om Finansforbundet 

er, at de finansansatte langt hen ad vejen 

ikke følte sig som alle de andre lønmodtagere, 

men som en stand hævet over almindelige arbejdere, 

en stand, der var lidt finere og i særlig grad 

havde interesser til fælles med arbejdsgiverne. 

For eksempel kunne man i ”Danske Bankforeningers 

Tidsskrift” i 1923 læse følgende linjer, 

der afslører selvforståelsen: 

”Til funktionæren stilles der andre og større krav end til 

arbejderen, såvel med hensyn til almen dannelse som klædedragt 

og hele ydre fremtræden, men yderligere forlanges 

som regel også af funktionæren en større teoretisk indsigt 

og en, kulturelt set, højere standard end arbejderens”. 

En så ukamufleret social fordom finder man nok 

ikke mange abonnenter på længere, men dog har 

der i den finansielle sektor været tættere relation 

mellem medarbejdere og ledelse, end der har været 

i mange andre brancher. Og dette tætte forhold har 

stillet store krav til politikere i fagforeningen, som 

på den ene side skulle kæmpe for medlemmernes 

interesser, men som på den anden side skulle holde 

sig på måtten med kritik af konkrete virksomheder. 

”Vi har heldigvis bevæget os væk fra at være 

en standsforening, men vi oplever stadig, at vores 

medlemmer har en meget stor loyalitet med de 

virksomheder, de er ansat i. Det ligger nærmest i 

de finansansattes dna, og vi skal kommunikere en 

eventuel kritik af en virksomhed med stor varsomhed, 

ellers har vi straks medlemmer i røret med 

et ’no go’. Derfor er det en balancegang på den 

ene side at have markante synspunkter og holdninger 

som fagforening og på den anden side at 

tilgodese medarbejdernes store loyalitet”, siger 

Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

Men han mener også, at det er et vilkår, som 

man som politiker i Finansforbundet skal være i 

stand til at håndtere. 

••

16 


Finans 


Tilliden blev brudt 

Samtidig påpeger han, at finansansattes selvforståelse er 

under opbrud. 

”De store fyringsrunder i starten af 90’erne var jo dybt traumatiske, 

fordi tillidsforholdet blev brudt. Forholdet til virksomheden 

var langt mere end et ansættelsesforhold, det var 

en identitetsskabende relation. Derfor oplevede de fyrede det 

nærmest som en skilsmisse forbundet med stor sorg.” 

Og Finansforbundets formand funderer over, om arbejdsgiverne 

egentlig gør sig klart, hvilket fantastisk aktiv og helt 

særegen virksomhedskultur de sætter over styr med de tilbagevendende 

fyringsrunder. 

På den anden side gør opbruddet det lettere at være fagforeningspolitiker. 

Kent Petersen vurderer, at Finansforbundet 

står stærkere end nogen sinde før. Tilslutningen er stigende, 

og opbakningen er stor. 

”Nu skal vi turde sige, at vi er en fagforening – en organisation, 

der varetager medlemmernes interesser. Udviklingen 

og medlemmerne kræver, at vi er klare i spyttet”, siger 


På mange måder har det været en øjenåbner for Finansforbundets 

formand at læse Finansforbundets 75-årige historie. 

”Det er jo bemærkelsesværdigt at se, at de emner, der 

var på dagsordenen i 30’erne, i meget høj grad ligner 

dem, vi kæmper med i dag, selvom det dengang hed noget 

andet, og niveauet og redskaberne var nogle andre”, siger 


Dengang hed det ”nervesvækkelse” og ”mekanisering” i 

stedet for ”stress” og ”teknologi”, men ligeløn … det hed det 

også dengang. 

Det er dog ikke noget, der gør Finansforbundets formand 

mismodig. Tværtimod viser det ifølge ham, at ”de gode 

gamle dage” er en fiktion. At der er nogle grundvilkår, som 

vi må forholde os til, og at Finansforbundet har fat i nogle 

helt centrale punkter. 

”Og på den anden side er der jo også sket rigtigt meget. 

Nu må vi organisere os og endda strejke, hvis det skulle 

komme dertil. Vi skal ikke længere have lov af arbejdsgiveren 

til at gifte os, og gifte kvinder tvinges ikke til at sige deres 

job op. Vi har fået gode lønninger, pension, overarbejdsbetaling 

og regulerede arbejdstider”, siger Kent Petersen. 

Glemsomheden er stor 

Men så er der kriserne, hvor nærmest hver ny bankgeneration 

fortrænger muligheden, forfærdes, når den kommer, 

og glemmer, så snart de sidste rystelser har fortaget sig. 

”Hver gang mener vi, at den aktuelle krise er helt exceptionel. 

Men krisen i slutningen af tyverne var lige så dramatisk 

som den, vi lige har set, og hver gang har dårlig kredithåndtering 

sat den i gang. Det er utroligt, at man ikke 

reflekterer mere og lærer at vise mådehold i opgangstider. 

Derfor har vi heller ikke set den sidste krise. For Finansforbundet 

betyder det, at vi altid må være forberedte og stå klar 

til at hjælpe medlemmerne”, siger Kent Petersen. 

Tryghedsaftaler tilsiger historien ikke den store værdi. I 

70’erne skete der en vældig udvikling af teknologien med for 

eksempel Dankort og hæveautomater. Det betød, at bekymringen 

for voksende arbejdsløshed fyldte meget på foreningernes 

landsmøder i 70’erne, og der blev i løbet af 80’erne indgået 

tryghedsaftaler med arbejdsgiverne. De var dog ikke meget 

mere end hensigtserklæringer, der i realiteten ikke gav de 

ansatte nogen som helst tryghed, da virksomhederne i starten 

af 90’erne mente, der skulle skæres i omkostningerne. 

”Den type tryghed tror jeg ikke på. Tryghed i 2013 handler 

om at skabe et trygt arbejdsliv, hvor du som ansat har 

så mange kompetencer, at du altid kan finde arbejde”, siger 


Rifterne i de ideologiske bånd mellem virksomhed og 

ansat påvirker også forholdet mellem det centrale og det 

decentrale niveau. Det forhold har været til diskussion, lige 

siden de første personaleforeninger sidst i 1930’erne måtte 

gå af med beføjelser til den centrale forening. 

”Det er en sund diskussion, som skal føres løbende”, siger 

Kent Petersen, som dog også mener, at der lige nu er fundet 

en fornuftig balance, hvor det centrale niveau agerer på 

brancheniveau og som bagstopper for kredsene, mens der er 

åbnet for stor indflydelse for kredsene på det lokale niveau 

med mulighed for at indgå aftaler på en lang række områder 

tilpasset vilkårene i den enkelte virksomhed. 

Hvor meget kan vi 

Det var også i 1970’erne, at man startede arbejdet med at få 

indflydelse på bestyrelsesniveau i de enkelte virksomheder. 

Senere udviklede det sig til et ønske om at påvirke rammerne 

for hele branchen. Det er et arbejde, som de to historikere 

problematiserer, men som Finansforbundets nuværende formand 

ikke vil give køb på. 

”Jeg indrømmer, at der er et stykke vej endnu. Finanskrisen 

har vist, at medarbejdernes repræsentanter ikke altid 

har været stærke nok til at varetage medarbejdernes interesser 

for den sunde drift og bæredygtige virksomheder. Det 

handler om kompetencer, og at medarbejderne skal vælge 

repræsentanter, der både har viljen og modet til at sige deres 

mening. Også på brancheniveau er vi langtfra i mål, men jeg 

mener, det er vigtigt at holde fast, hvis medlemmerne skal 

sikres arbejde i en branche, der står respekt om, en branche, 

der ser virkeligheden i øjnene, som vil være med til at rydde 

op, og som igen bliver en del af det danske samfund og ikke 

bare opfattes som en bande banditter i habitter”. 

”… Men indrømmet. Det er kompliceret”, siger 


Og så ærgrer han sig i øvrigt over, at det på trods af ualmindeligt 

mange forsøg gennem alle 75 år ikke er lykkedes 

at samle branchens lønmodtagerorganisationer endnu. • 

Finansforbundets 75 års jubilæum markeres ved en reception i 

forbundets lokaler på Applebys Plads 5 på Christianshavn tirsdag 

den 10. september kl. 14-16. 

Fortsættes side 18 ••

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE 

SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER 

DANMARKS EKSPORTKREDIT 

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra 

sikkerhed for at kunne sige Ja til finansieringen. Det 

kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på 

mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. 

Med vores hjælp kan du bedre få enderne 

til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfinansiering, 

udvidelse af produktionen eller en finansieringsløsning 

til den udenlandske køber, kan vi stille en 

garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores 

særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af 

bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en 

snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00. 

FREM I VERDEN

Finans 



Jeg tror, jeg vil være medlem, 

til jeg dør 

19 

Da 16-årige Bibi Fabiansen Larsen begyndte i Bikuben i 1966, var det med 

pen, blæk, karbonpapir og rentebøger. Da hun sluttede i Danske Bank, var 

det med avanceret teknik og Lean. Hun har været på rundrejse i den 

finansielle sektor i 46 år og ville ikke have været det eller medlemskabet af 

Finansforbundet foruden 

Af Berit Villadsen 

Foto: Jasper Carlberg 

”Jeg gik meget 

op i mit job. Det 

har jeg altid gjort, 

og jeg har aldrig 

været bleg for at 

arbejde over. 

Altid taget 

ekstraarbejde”, 

siger Bibi 

Fabiansen Larsen. 

”Jeg har aldrig tænkt nærmere over det med at være 

medlem af Finansforbundet. Det blev man bare. 

Det var lidt ligesom at børste sine tænder og betale 

husleje”, fortæller 64-årige Bibi Fabiansen Larsen, 

som gik på efterløn fra Danske Bank sidste år. 

Bibi begyndte i Bikuben som 16-årig, og det 

var en meget genert Bibi, der i 1966 mødte op på 

Bikubens hovedsæde i Silkegade i København sammen 

med 50-60 andre nye elever, der skulle fordeles 

i hele Storkøbenhavn. Næste dag begyndte hun i 

sparekassens filial i Valby tæt på barndomshjemmet. 

Et stort øjeblik ikke mindst for Bibis farfar, 

som var nationalbankkasserer i Aalborg. 

Modsat de fleste bankelever var det kutyme, at 

Bikuben-eleverne rykkede meget rundt mellem 

sparekassens filialer. Bibis rundrejse begyndte 

efter et halvt år i Valby. Næste stop var filialen på 

Frederikssundsvej, som var en af de første Bikubenfilialer, 

der indførte edb til kassesystemet. Det betød 

et farvel til pen, blæk, karbonpapir og rentebøger. 

Karrierepige i Kastrup 

Efter et år på Frederikssundsvej kom Bibi på ”assistanceholdet”, 

hvor eleverne agerede vikarer. Hun 

husker tydeligt de mange telefonsamtaler med fru 

Ibsen fra personalekontoret, som stod for fordelingen. 

Vikartjansen kunne være alt fra en måned til en 

eftermiddag i en filial. Så da Bibi i 1969 var udlært 

som sparekasseassistent, kendte hun en stor del af 

Bikubens personale i Storkøbenhavn. Og hun var 

vant til at give den en ekstra skalle på arbejdet. 

”Jeg gik meget op i mit job. Det har jeg altid gjort, 

og jeg har aldrig været bleg for at arbejde over. Altid 

taget ekstraarbejde. Som karrierepige gik der også 

meget af min fritid med at tænke på banken og gøre 

noget for banken. Hvis jeg ikke havde nået ugens 

arbejde, kunne jeg godt tage ind i banken søndag 

formiddag og skrive nogle dokumenter og få orden 

på nogle ting. Det var ikke hver søndag, men en 

gang imellem. Det havde jeg ikke noget imod”. 

Sparekasseassistenttitlen åbnede dørene til 

a-kassen, pensionskassen og Danske Sparekassefunktionærers 

Landsforening (DSfL), det senere 

Finansforbundet. Og Bibi blev hurtigt hvervet, da 

tillidsmanden kom forbi. 

”I den årgang, jeg er fra, gør du, hvad der bliver 

sagt og foreslået. Du lytter fornuftigt til, hvad de 

voksne siger. Så det var helt per automatik, at jeg 

meldte mig ind. Da jeg så blev lidt mere voksen og 

fornuftig, tænkte jeg, at det var en fantastisk rar 

tryghed at have”. 

Fra afdelingsbestyrer til tvillingemor 

Bibi tilbragte den første tid som sparekasseassistent 

i Marketingafdelingen, hvor hun blandt andet kom 

med på rejser til Bikubens filialer i Jylland. En spændende 

tid, hvor Bikuben fusionerede med andre 

pengeinstitutter. Efter to år kom hun tilbage til livet 

i en filial, først på Nørreport og senere på Amager. 

Sideløbende tog hun diverse kurser, hun kunne 

komme på. Hun avancerede til ”sparekassefuldmægtig 

1” og fik job som souschef, først for Bikubens 

filial i Amager Centret og siden i Kastrup. Senere 

blev hun ”sparekassefuldmægtig 2” og fik job som 

afdelingsbestyrer for syv medarbejdere i Kastrup. 

Bestyrerjobbet havde hun i et par år, indtil hun 

i 1982 til Bikubens 125-års jubilæum mødte Ole 

Bjørn fra Marketingafdelingen. Han var kommet 

til efter hendes tid der. ”Vorherre bevares sådan 

en playboy, der tygger tyggegummi”, tænkte hun, 

og han ”Vorherre bevares sådan en utilnærmelig 

bestyrerinde”. Bankbetjentene kunne imidlertid 

hurtigt fortælle, at der var noget i luften, da der 

dagligt var intern post fra Marketingafdelingen 

til Kastrupfilialen. 

Og så gik det hurtigt. I løbet af to år blev ••

20 


Finans 


de gift, købte hus i Virum og fik tvillingepiger. Og 

det resulterede i et besøg fra regionsdirektøren 

i Bikubens Amagerafdeling. Beskeden var klar: 

”Du kan ikke være tvillingemor og bo i Virum og 

samtidig være afdelingsbestyrer i Kastrup”. 

Sladderen gik, og Bibi blev kontaktet af fællestillidsmanden, 

som opfordrede hende til at køre 

en sag. Det burde ikke være en problematik, at 

hun var afdelingsbestyrer og nybagt mor. Hvornår 

havde det nogensinde været et pro-blem at være 

afdelingsbestyrer og nybagt far? Bibi kørte dog 

ikke en sag. Hun indgik i stedet en aftale om at 

blive sagt op og genansat to minutter efter i en 

lavere stilling på deltid i Pantebrevsafdelingen i 

Store Kongensgade i København. Med sig fik hun 

et halvt års afdelingsbestyrerløn. 

Elev på ny i Danske Bank 

Bibi fulgte Pantebrevsafdelingen igennem 

fusionen med Girobank tilbage i 1995 og Danske 

Bank i 2000. I oktober samme år valgte hun at 

tage orlov for at passe sin døende mand. Og det er 

hun taknemmelig for. Det var fire en halv måned 

med fuld løn og fuld tryghed, som hun siger. Det 

var hårdt at komme tilbage. Af flere årsager. Der 

var nedgang i salget af huse, så der skete ikke så 

meget på pantebrevsmarkedet. Dertil kom, at 

arbejdskulturen var under forandring. 

”Det var som at blive elev på ny i Danske Bank. I 

starten følte vi Bikubenfolk, at det kun var Danske 

Bank, der duede. Vi blev ikke taget helt alvorligt. 

Vi var jo bare sparekasseuddannede. De andre 

var bankuddannede. Vi blev betragtet som overforkælede 

og lettere snobbede. Vi fik højere lønninger, 

var mere frie, havde meget større prokura 

(fuldmagt til at låne penge ud, red.) og havde 

prøvet meget mere forskelligt. Handelsbankfolkene 

var meget mere seriøse og fornuftige. Vi 

andre var mere fjantede og løsslupne”. 

Gode chefer lettede ifølge Bibi overgangen til 

nye systemer og metoder. Det var en udfordring, 

også da hun som 60-årig skulle arbejde efter Lean, 

men det blev en succes. Ikke mindst på grund af 

Bibis sidste chef, som hun omtaler som helt fantastisk. 

I 2012 valgte Bibi så at gå på efterløn i en 

alder af 62 år. Da hun gik ud ad døren i Danske 

Bank, var det ikke længere den generte unge pige, 

som trådte ind i Bikuben i 1966, men i stedet en 

larmende ”gammel” kone, der ikke var bleg for at 

sige sin mening. Og medlemskabet af Finansforbundet 

– det har hun tænkt sig at beholde. 

”Jeg har det sådan, at når nu du har nydt godt af 

noget, så skal du ikke bare sige det fra. Så jeg tror 

egentlig, jeg vil være medlem, indtil jeg dør”. • 

Derfor er vi medlemmer 

Sara Vinding Jakobsen, Viby Jylland, 19 år gammel, 

studerer til finansøkonom på 3. semester. Blev 

medlem i august 2012 i forbindelse med studiet. 

Hvorfor blev du medlem? 

”Jeg blev medlem, fordi jeg gerne vil arbejde i 

banksektoren. Det er rart at vide lidt om sektoren, 

inden du kommer ud i den. Den viden får jeg igennem 

Finansforbundet og bladet, som jeg læser lidt i en gang imellem”. 

Hvad har Finansforbundet gjort for dig? 

”Ikke noget endnu. Jeg ser medlemskabet som en investering. Sidst 

læste jeg en artikel om en arbejdsløs, som fortalte, hvor meget Finansforbundet 

havde gjort for hende. Det er trygt at vide. Så jeg ser medlemskabet 

som en tryghed, en investering og en god sikkerhed at have, 

hvis jeg ikke får arbejde, når jeg bliver færdig. Jeg kan jo altid melde 

mig ud igen”. 

Hvad har du gjort for Finansforbundet? 

”Ikke noget endnu”. 

Erik Jensen, Aalborg, 79 år gammel, pensionist 

og medlem. Blev medlem i 1950, da han kom i 

lære i Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring. 

Hvorfor blev du medlem? 

”Det blev man bare, da tillidsmanden kom. Mine 

øvrige arbejdskolleger var også medlemmer. Det 

var vi alle sammen. Men jeg blev ikke medlem 

af en arbejdsløshedskasse. Det blev jeg først i 1980’erne, da kartoffelkuren 

kom, og det begyndte at kradse lidt". 

Hvad har Finansforbundet gjort for dig? 

”Der er ingen tvivl om, at Finansforbundet har varetaget vores løninteresser. 

Omkring 1960 var det magert at være bankmand rent lønmæssigt. 

Folk flygtede fra banker og sparekasser over til de private erhverv. 

I 1960-1961 tog Finansforbundet vores lønforhandlinger op midt i en 

aftaleperiode, og der fik vi en betragtelig lønforhøjelse. Så blev det lønmæssigt 

sjovere at være bankmand. Det gjorde også, at der var kolleger, 

som pludselig vendte tilbage igen. 

Finansforbundet har også forhandlet bedre arbejdstider og overarbejdsbetaling 

på plads. Før 1960 eksisterede overarbejde ikke. Vi fik 

for eksempel ikke ekstra løn for at arbejde nytårsdag. Det fik vi i 1962. 

Tidligere registrerede vi ikke vores arbejde. Du mødte klokken 9.00, og 

så gik du hjem, når arbejdet var færdigt. Så der er sket meget". 

Hvad har du gjort for Finansforbundet? 

”Jeg har været tillidsmand i et par år og sørget for, at elever også blev 

medlemmer. Og så har jeg deltaget i generalforsamlinger. Ellers har jeg 

ikke deltaget aktivt i noget. I dag tager jeg til seniorarrangementer et 

par gange om året”.

Finans 


Det går ikke uden ildsjæle 


21 

Fra start havde ansatte i banker og sparekasser en klar forestilling om, at deres 

interesser faldt sammen med ledelsens. Ikke desto mindre har rækken af formænd i 

Finansforbundet og dets forløbere, Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) 

og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL), tacklet de udfordringer, 

de og deres organisation har stået over for 

Af Carsten Rasmussen 

Vi kommer ikke uden om de mange 

enestående ildsjæle, der i løbet af 75 års 

omskiftelig historie har brændt for tanken 

om at organisere de ansatte i finanssektoren. 

Uden ildsjæle og uden den 

faglige organisering, der kom ud af deres 

indsats, havde meget set anderledes ud i 

de danske banker og sparekasser. 

I 1930’erne var der en stigende utilfredshed 

især blandt bankernes yngre 

ansatte med deres arbejdsvilkår og løn, 

og mange efterlyste en organisation, der 

kunne varetage deres interesser over for 

arbejdsgiverne. Organiseringen kom 

sent. Det var begyndt med Septemberforliget 

af 1899, og etableringen af det 

fagretlige system i 1910 havde skabt 

nogenlunde ordnede forhold for det 

faglærte og ufaglærte arbejdsmarked. 

Den kamp skulle først til at begynde for 

de ansatte i banker og sparekasser. 

C. Johnsen 

Ikke desto mindre 

lykkedes det at 

oprette DBL, som 

havde sit stiftende 

landsmøde på 

restaurant Nimb 

i Tivoli den 29. maj 

1938, hvor C. Johnsen blev valgt som 

foreningens første formand. 

Den første forudsætning for en 

stærk organisation var medlemmer. 

Med funktionærloven i rygsækken 

og med en fordragelig tone og 

med streg under samhørighed drog 

Landsforeningens første ildsjæle på 

hvervningsrejser fra bank til bank og 

fra by til by, og allerede efter et halvt 

år var medlemstallet oppe på 2.400. 

Trods de vanskelige vilkår for organisationsarbejde 

under krigen kom DBL’s 

medlemstal op på 4.616. 

Samtidig var der en stigende utilfredshed 

med ledelsens manglende 

resultater, der ikke mindst hang sammen 

med, at DBL skulle varetage både 

de interesser, som den yngste assistent 

havde, og dem, som fulgte med 

posten som kontorchef eller bestyrer. 

C. Johnsen var selv filialbestyrer i 

Landmandsbanken og dermed 

en del af bankfunktionærernes 

”aristokrati”. Hovedparten af 

bankernes personale og dermed 

DBL’s medlemmer var imidlertid 

assistenter. På årsmødet i 1946 valgte 

C. Johnsen ikke at genopstille. 

I 1949 fik DBL strammet vedtægterne 

og indføjet et afsnit om mulighed 

for strejke, så DBL kom til mere at 

ligne en rigtig fagforening. Og med 

bankbudenes tilslutning fik DBL en 

organisationsprocent tæt på 95. 

Vagn Biilmann 

DSfL var fra starten i 1939 en forholdsvis 

svag organisation, der først i 1959 

nåede 1.500 medlemmer. Med den 

første kollektive overenskomst i 1959 

opnåede DSfL en formel ligeløn, og 

senere kom formanden Vagn Biilmann 

igennem med sparekassefunktionærernes 

egen pensionsordning, 

der i 1965 blev den første af sin slags 

for privatansatte funktionærer. Det 

skabte respekt om DSfL, som længe 

stod i skyggen af DBL. 

1960’erne bød på store fusionsbevægelser 

i sparekassesektoren, og fra 

1969 til 1974 blev antallet af selvstændige 

sparekasser reduceret fra 334 

til 202, og man fik nye landsdækkende 

mastodonter som Bikuben og 

SDS, der ønskede at konkurrere på 

lige vilkår med bankerne og komme 

væk fra sparekassebevægelsens idealistiske 

traditioner om at opdrage 

til opsparing og yde lån til velærværdige 

formål. 

Asbjørn Groth 

I 1969 fik DBL ny 

formand i form af 

den 41-årige bankbestyrer 

Asbjørn 

Groth fra Amagerbanken. 

Groth satte 

sig i spidsen for det synspunkt, 

at DBL skulle væk fra den kompromissøgende 

forhandlingsform. 

En urafstemning blandt samtlige 

18.000 medlemmer viste et klart 

flertal for opsigelsen af aftalen om 

frivillig voldgift. Medlemmerne 

ønskede et system med strejkeret 

som på resten af arbejds-markedet, 

og Asbjørn Groth udtalte med tilfredshed: 

”… at vi ikke er en særlig 

slags mennesker, fordi vi er ansat i 

en bank. Tankerne om, at der ligger 

noget odiøst i ordet aktionsret, tror 

jeg hører fortiden til”. Tredjestandstanken 

var død. 

Samarbejdet mellem DBL og DSfL 

blev generelt tættere i 1970’erne. 

De gik sammen om at påvirke den 

offentlige mening om pengeinstitutternes 

åbningstider, og mod slutningen 

af årtiet dannede man fælles 

front i spørgsmålet om behovet for 

tryghed i ansættelsen. 

••

22 


Frode Sørensen 

I lyset af 80’ernes samfundsøkonomiske 

problemer var 

man i DSfL slået ind på en 

kurs, hvor forbundet forpligtede 

sig til at medvirke 

til at løse samfundets problemer. 

Medlemmerne ville det 

anderledes, så Frode Sørensen blev 

formand på et program om, at vi ”som fagforening 

(ikke) skal anbefale indkomstpolitiske løsninger”, 

og med Frode Sørensen ved roret vendte DSfL 

tilbage til en mere traditionel fagpolitisk strategi 

bestående i, at et fagforbund er sat i verden for at 

sikre sine medlemmers interesser. 

I 1984 gik Frode Sørensen sammen med 

formanden for DBL, Erik Vegeberg, ud med 

fælles tanker om fusionsplaner mellem bank- og 

sparekassefunktionærer, der også skulle omfatte 

forsikringsfunktionærerne i Danske Forsikringsfunktionærers 

Landsforening (DFL). I et fælles 

finansforbund skulle forhandlingsretten ligge 

centralt hos hovedbestyrelsen, men det kunne 

DFL ikke acceptere, og de sprang fra. 

I 1992 var de første finansielle supermarkeder 

allerede en realitet, og arbejdsgiverne havde allerede 

dannet en fælles organisation. 

Søren Dalmark 

I 1980’erne pegede udviklingen stadig mere klart 

i retning af en global dereguleret økonomi, hvor 

ikke mindst finanssektoren fik friere rammer, end 

den havde haft i de foregående 50-60 år. 

Det var den udvikling, der foreløbig kulminerede 

i både finanskrise og de store bankfusioner 

og i dannelsen af Finansforbundet i 1992. 

Den prikkerunde, som sejrherren efter finanskrisen, 

Danske Bank, havde sat i værk i 1992, hvor 

man bare ville fyre 1.500 medarbejdere, og som snart 

blev fulgt op af Unibank, var en spand koldt vand i 

hovedet på de ansatte i de to storbanker. Finansforbundets 

første formand, Søren Dalmark, var klar 

over, at en lang tradition for tryghed i ansættelsen var 

ved at være slut. Nu kunne fyringer ske alene med 

henvisning til forrentning af egenkapitalen. 

På tærsklen til 1993 var der ikke mange lyspunkter, 

hverken for de ansatte i finanssektoren eller 

i økonomien generelt, og Finansforbundet skiftede 

fokus fra massefyringer til andre områder: 

fremtidens finanssektor, sektorens regnskaber og 

forholdet til kunderne. 

De første trange år efter 1992, hvor finanskrisen 

gjorde sin virkning, var det småt med lønstigninger. 

I 1997 opgav forbundet sin modstand 

Finans 


mod fleksible arbejdstider og nyt lønsystem, og 

det blev til en pæn samlet ramme på i alt 6,33 

procent, som blandt andet dækkede over fem 

omsorgsdage om året til alle ansatte. Efter seks år 

som markant formand trådte Søren Dalmark tilbage 

på landsmødet i maj 1998. 

Allan Bang 

Det blev Allan Bang, der skulle føre Finansforbundet 

ind i det næste århundrede. 

Allan Bang var sammen med de 

øvrige realkreditfunktionærer blevet 

medlem af DBL i 1990. 

Velfærdssamfundet og den relativt 

høje grad af økonomisk lighed kom 

under pres i 00’erne, og ændringer på 

arbejdsmarkedet stillede spørgsmål ved den såkaldte 

”danske model”. Globaliseringen, den internationale 

konkurrence og det internationale samarbejde 

påvirkede direkte Finansforbundet og de ansatte i 

finanssektoren. Oven i sine formandsopgaver var 

Allan Bang også præsident for både Nordic Financial 

Unions (NFU) og UNI Finance i flere år. 

Samtidig med grænseoverskridende fusioner 

og overtagelser blev 2000 året, hvor den hidtil 

største danske finansfusion blev gennemført. 

Det skete, da Danske Bank overtog BG Bank og 

Realkredit Danmark i oktober 2000. 

Arbejdsgiverne ville have decentrale lønforhandlinger 

og overenskomster. Det fik de 

i 2001. Decentraliseringen af overenskomsterne 

var en nødvendighed, mente Allan Bang, fordi 

der var så stor forskel på forbundets største og 

mindste virksomheder. 

De gode tider fortsatte i 2003, hvor de ansatte 

ud over en lønstigning på 5,7 procent fik sundhedsforsikring 

og pensionsindbetalingen hævet 

til 15 procent. 

I februar 2008 afgav forbundet 1. strejkevarsel. 

Der blev dog ingen konflikt, men en treårig overenskomst 

med en – viste det sig senere – samlet ramme 

på 13,36 procent. Samme år bryder finanskrisen ud. 

Da Allan Bang i december 2009 meddelte, at 

han af personlige grunde stoppede som formand, 

blev næstformand Kent Petersen ny formand for 

Finansforbundet. Kent Petersen har modtaget faklen 

og kan føje sig til rækken af ildsjæle, som i 

mere end 75 år har brændt for at organisere de 

ansatte i finanssektoren for at skabe gode løn- og 

arbejdsvilkår. De mål hænger i dag sammen med 

forbundets ambition om øget indflydelse i finanssektoren 

og i samfundet generelt. • 

Kilde: ”Vi kan, når vi skal. Finansforbundets historie”

Ny afdeling 

Styrk dine investeringer 

med emerging markets 

Invester i virksomhedsobligationer fra de 

nye markeder med Sparinvests nye afdeling 

Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer 

Udb. Afdelingen giver dig adgang 

til obligationer udstedt af emerging markets-selskaber 

og kan tilføje en ekstra dimension 

til din portefølje, fordi aktivklassen 

typisk ikke bevæger sig i samme takt som 

aktier og obligationer fra de modne markeder. 

Afdelingen benytter value-strategien til 

at skabe grobund for attraktive langsigtede 

afkast ved at investere i virksomhedsobligationer 

udstedt af undervurderede, men 

solide, selskaber på de nye markeder. 

Sparinvest Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer 

Udb. har første handelsdag 

den 23. oktober 2013. Hør mere 

hos en rådgiver i dit pengeinstitut. 

Besøg 

valuebonds.sparinvest.dk/em

24 

Portræt 

Miss Shoe i Nordea 

Finans 


Den 30-årige fællestillidsmand Natascha Bødker Sørensen har 

en lidenskab for stiletter i friske farver og for at være med til at 

skabe et godt miljø for kollegerne på arbejdspladsen i Nordeas 

hovedsæde i København 


Foto: Mads Teglers 

100 par sko. I hvert fald. Det ejer 30-årige Natascha 

Bødker Sørensen, Account Manager i Nordeas 

storkundeerhvervsafdeling. De fleste er 

stiletter. Gerne med farver. Ligesom i dag. Den 

lyserøde neglelak matcher de pink og blå stiletter. 

Tøjet er sort. Håret sat op. 

Nataschas computer står i et storrumskontor på 

tredje etage i Nordeas imponerende hovedsæde 

på Christianshavn. Godt 2.000 medarbejdere har 

deres daglige gang her. 75 af dem er Natascha tillidsmand 

for. Og det har hun været i halvandet år 

nu. Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at hun 

blev det, og så overhovedet ikke alligevel. 

For Natascha har fået fagbevægelsen ind med 

modermælken. Hun er vokset op hos sin mor, som 

er faglig sekretær i HK. Og Fælledparken har været 

hendes legeplads hver 1. maj. Det var derfor en 

selvfølge, at Natascha blev medlem af Finansforbundet, 

første dag hun trådte ind i Nordea som bankelev 

tilbage i 2006. Hun var hvervet på forhånd. 

Det var hun også som tillidsmand. Selvom 

jobbet i Erhvervsafdelingen var forholdsvist nyt, 

sagde hun ja, da hun i 2011 af den afgående tillidsmand 

blev opfordret til at stille op. Og det 

har hun ikke fortrudt. Selvom det har overrasket 

hende, hvor udfordrende det er at være tillidsmand 

i et hovedsæde for medlemmer, der fysisk 

er placeret i andre team og bygninger. 

”Kommunikationen kan være rigtig svær. Jeg har 

måttet indse, at det ikke altid er muligt at nå alle 

og have en fornemmelse af, hvordan alle har det. 

Det kan jeg ikke, når vi ikke sidder sammen fysisk. 

Det, jeg kan gøre, er at gøre mig synlig med blandt 

andet mails og lade folk vide, at de altid 

kan komme, når det er nødvendigt. Og 

det synes jeg bestemt også, at de gør”, 

siger Natascha Bødker Sørensen. 

En buffer for kollegerne 

Sidste år blev Natascha fællestillidsmand 

for to andre tillidsmænd, og hun 

har i dag svært ved at forestille sig ikke 

at være tillidsvalgt. Hun værner om 

den gode stemning og arbejdsmiljøet 

på arbejdspladsen. Det var og er stadig 

det, som gør, at hun i dag bærer tillidsmandskasketten. 

”Jeg blev tillidsmand, fordi jeg 

synes, at miljøet på arbejdspladsen er 

vigtigt. Jeg synes, det er godt, at der er 

nogen, du kan gå hen og øffe til, når 

du synes, det hele er noget møg. Især 

i krisetider som nu, hvor vi skal løbe 

endnu stærkere. Der tør du ikke altid 

sige til chefen, når det er noget møg. 

Der kan jeg som tillidsmand være en 

buffer for kollegerne. Jeg kan sørge for, 

at der ikke er nogen, der bliver snydt. 

At alle bliver hørt og få bragt de ting, 

vi helst ikke vil snakke om, på bordet”, 

siger Natascha Bødker Sørensen. 

Hun taler med sine kolleger i dagligdagen, 

når de mødes ved kaffemaskinen, 

eller hun lige kommer forbi deres 

skrivebord og falder i snak. Mere generelle 

informationer giver hun •• 

CV 

2013 Suppleant i bestyrelsen i 

Kreds Nordea 

2012 Fællestillidsmand 

2012 Ejer af webshoppen 

”Miss Shoe” 

2011 Tillidsmand 

2011 Account Manager i 

Corporate and Institutional 

Banking Nordea 

2010 Erhvervsrådgiver under 

uddannelse (7 måneder) 

2008-10 Erhvervskundemedarbejder 

(1 år og 6 måneder) 

2008 International Support 

Officer i Saxo Bank 

(7 måneder) 

2006-08 Elev i Nordea 

(2 år og 1 måned).

Finans 


Portræt 

25 

”Udfordringen er at 

ændre folks mind-set 

i forhold til alle de 

ændringer, der sker i 

vores branche og i 

banken Nordea. Vi 

bliver nødt til at være 

positivt indstillet over 

for ændringerne. For 

de er der, og der 

kommer flere af dem i 

fremtiden”, siger 

Natascha B. Sørensen

26 

Portræt 

Finans 


Nataschas råd til tillidsvalgte 

• Vær klar til at sætte tid af, når der er brug for dig 

• Hav fokus på dine kolleger især i tider med forandring 

• Få skabt en god dialog med chefen fra starten, 

og tag jævnligt en snak 

• Indgå i netværk med andre tillidsvalgte og få sparring 

• Tag ja-hatten på og gå forrest, når der er ændringer 

på vej. 

primært i korte, informative mails, som 

ikke forstyrrer medlemmerne mere end 

højst nødvendigt. Og så er hun ikke bange 

for at banke på chefens dør og tale kollegernes 

sag. Ofte får ledelsen også en ahaoplevelse, 

når Natascha fortæller, hvilke 

udfordringer de seneste organisationsændringer 

har givet afdelingen. Udfordringer, 

der som regel ikke når ledelsens 

dør, medmindre Natascha banker på. 

Og det gør hun gerne, for dialogen er 

vigtig for at vedligeholde arbejdsmiljøet og 

tilliden fra kollegerne og ledelsen. En tillid, 

det har taget tid at bygge op. Natascha 

har fra starten forsøgt at ”normalisere” 

dialogen med ledelsen og tage eventuelle 

udfordringer i opløbet. For hende er 

det vigtigt, at hun kan banke på døren til 

ledelsen, uden at der skal være en presserende 

og alvorlig grund til det. 

På forkant med fremtiden 

Natascha kan godt lide at være på forkant med udviklingen. 

Og det bliver hun helt naturligt i jobbet som tillidsmand. 

Hun bærer indimellem information, som hun ikke altid kan 

dele med kollegerne. Men så bruger hun sine gode tillidsmandskolleger 

til at sparre med. Tre fællestillidsmandsgrupper 

med knap 15 tillidsmænd er gået sammen for at erfaringsudveksle 

og dele informationer. Og det er en stor hjælp 

i en hovedsædefunktion, hvor kollegerne arbejder sammen 

på kryds og tværs og jævnligt rokerer rundt i organisationen. 

I løbet af det sidste år har organisationsændringer i Nordea 

betydet, at Natascha i snit har brugt en dag om ugen på det 

faglige arbejde for at deltage i møder med kolleger, ledelsen 

og Kreds Nordea. Det betyder, at Nataschas portefølje på 35 

store erhvervskunder, som blandt andet tæller store olie- og 

energiselskaber, også bliver hjulpet af hendes kolleger. 

Tidligere havde Natascha en makker, hvis kundeportefølje 

hun også kendte i dybden og sparrede med. Det er 

ændret. I dag skal hun og hendes kolleger supplere hinanden 

endnu bedre. De skal arbejde i team på 5-6 personer 

“Jeg synes, det 

er godt, at der er 

nogen, du kan gå 

hen og øffe til, når 

du synes, det hele 

er noget møg. Især 

i krisetider som nu, 

hvor vi skal løbe 

endnu stærkere. 

Der tør du ikke altid 

sige til chefen, når 

det er noget møg” 

og kende hinandens kunder og omfang på 

kryds og tværs. Og det kan godt være en 

udfordring, når kunderne er koncerner, 

som er opdelt i utallige datterselskaber og 

selskabskonstruktioner. 

”Miss Shoe” og ”mr. Freestyle” 

Natascha beskriver sig selv som tryghedsperson, 

men på trods af det, og godt hjulpet 

af kolleger og kæresten, kan hun også 

skrive titlerne suppleant til bestyrelsen i 

Kreds Nordea og ejer af modewebshoppen 

”Miss Shoe” på cv’et. Sko, tasker og 

tøj er fritidsbeskæftigelsen. Det fandt 

hendes iværksætterkæreste hurtigt ud af, 

da de for otte år siden fandt hinanden. 

Dengang var det ”miss Shoe”, som mødte 

”mr. Freestyle-skiløber”. Stiletter og ski 

pyntede deres fælles lejlighed. I dag er 

det kun stiletterne, som på opfordring 

fra kæresten er kommet helt frem i udstillingsvinduet 

på internettet. 

Skoene er skøre og anderledes. Egenskaber, som Natascha 

godt kan lide at bruge på arbejdet og i tillidsmandsjobbet. 

”Kunne vi gøre det anderledes?”, er et motto, hun forsøger at 

bruge i jobbet. Som tillidsmand går hun gerne forrest og har 

ja-hatten på, når der kommer endnu en organisationsændring. 

”Udfordringen er at ændre folks mind-set i forhold til alle 

de ændringer, der sker i vores branche og i banken Nordea. 

Vi bliver nødt til at være positivt indstillet over for ændringerne. 

For de er der, og der kommer flere af dem i fremtiden. 

Det bliver spændende at se, om banken er den samme om 

fem år som i dag. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi bliver meget 

færre om fem år. Udfordringen er derfor at få folk til at 

tænke over, hvad vil jeg, hvad kan jeg, og kan jeg bruge det i 

andre job. Det er sjovere at være på forkant med fremtiden”. 

Natascha er selv bevidst om ikke at lægge alle sine æg i én 

kurv. Derfor udvider hun også gerne antallet af titler på sit 

cv. Og hun er ikke bange for at gå nye og mere alternative 

veje, der rækker ud over den finansielle sektor. ”Miss Shoe” 

er en af dem. •

Det kan koste dig dyrt 

at følge flokken! 

I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer 

er det samme som at smide penge ud af vinduet. 

Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus 

består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden. 

Det har vist sig at være en strategi, der virker! 

SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligt 

afkast på 6,02 % efter omkostninger (pr. 22/7-2013). Det er lige under 

2% bedre end referenceindekset – hvert år. 

Lammehoved på et fad, 1880. 

Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum. 

I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer 

over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme. 

Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder, 

blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk 

Kunsten at anvende sund fornuft 

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. 

Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

28 

bankrøverier Finans 


Rekordlavt 

antal røverier 

I årets første seks måneder blev der kun begået 15 bankrøverier, 

13 i første kvartal og rekordlave to i andet kvartal. Det er markant 

under samme periode i 2012 og 2011, hvor der blev begået 

henholdsvis 41 og 67 bankrøverier i årets første seks måneder. 

”Det er en meget positiv udvikling, som vi håber fortsætter”, siger 

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby 

Af Sabina Furbo 

2013 har indtil videre vist sig at være et særdeles dårligt år 

for bankrøvere. I årets første halve år har Finansrådet blot 

registreret 15 røverier mod 41 i samme periode i 2012 og 

67 i de første to kvartaler af 2011. Og kigger man på andet 

kvartal alene, er der kun begået rekordlave to bankrøverier. 

Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet. 

”Det er en meget positiv udvikling, og målet om at 

få antallet af bankrøverier ned på nul er tættere på end 

nogensinde. Det er frygteligt som bankansat at være udsat 

for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, 

og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet, så vi 

må blot håbe, at tendensen fortsætter resten af året”, siger 

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. 

Kontantløse filialer 

I de senere år har der fra pengeinstitutternes side været massiv 

fokus på at begrænse adgangen til kontanter og øge bygningernes 

sikringssystemer såsom tidsforsinkelseslåse til 

bankboksen og forbedring af overvågningssystemer. Ikke 

mindst har etableringen af kontantløse filialer gjort livet 

besværligt for bankrøverne. 

Nordea har i årets første to kvartaler kun oplevet to 

bankrøverier i modsætning til 11 i samme periode sidste år. 

Ifølge sikringskonsulent Jannie Schou fra Nordea Sikring 

kan indførelsen af såkaldte CashIn/Out-maskiner, hvor 

personalet helt bliver afskåret fra adgangen til pengene og 

dermed muligheden for at udlevere dem til røverne, være en 

af årsagerne til det rekordlave tal. Nordea er det pengeinstitut 

i Danmark, der for tiden har flest CashIn/Out-maskiner 

etableret – ud af de 113 filialer med kasse, banken har, er 

cirka 100 udstyret med en CashIn/Out-maskine. 

”Når røverne finder ud af, at der ikke er noget at komme 

efter, så er det mindre attraktivt at røve en bank. 

Dermed ikke sagt, at det helt afholder dem, for 

mange er ikke klogere, end at når der står bank 

uden på skiltet, så er det lig med penge”, fortæller 

Jannie Schou. 

Fremmet samarbejde med politiet 

Danske Bank offentliggør ikke egne røverital, men 

henviser til sektortallene. Men også her har de 

mærket den faldende interesse fra bankrøverne. 

Ifølge underdirektør i Internal Services i Danske 

Bank, John Olsen, er et fremmet samarbejde med 

politiet i forbindelse med opklaring af bankrøverier 

en væsentlig årsag til, at antallet af røverier er 

faldet så markant. 

”Sektorens vedvarende store fokus på hele 

tiden at optimere sikringsforanstaltningerne, 

ikke mindst inden for øget videoovervågning, har 

betydet, at politiet opklarer mange flere røverier, 

finder pengene og forbryderne. Og de gør det 

ikke mindst langt hurtigere end tidligere”, siger 

John Olsen.

Finans 


bankrøverier 

29 

Vidste du, 

at det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på 

en traumatisk oplevelse såsom et bankrøveri, og det er ikke 

altid til at se, om en person er påvirket af situationen? Eksempelvis 

behøver man ikke at græde for at være meget berørt af 

episoden, og det er forskelligt, hvor lang tid det tager at komme 

over et kriseforløb. Det vil sige, at der ikke er noget ”rigtigt” eller 

”forkert” forløb, men inden for krisepsykologien beskriver man 

indimellem kriser som fire faser, der hver især rummer nogle 

bestemte reaktioner og handlingsmønstre: 

Chokfasen 

Reaktionsfasen 

Bearbejdningsfasen 

Nyorienteringsfasen 

Læs mere om krisens fire faser og få andre nyttige råd og vejledning 

i forbindelse med røverier på www.finansforbundet.dk 

under ’”bliv klogere på” røverier. 

En anden mulig årsag til de rekordlave tal skal 

findes i, at pengeinstitutterne igennem de senere 

år har lukket mange filialer. Udvalget er mindre, 

og samtidig er antallet af kunder, som har deres 

gang i de filialer, der er tilbage, blevet øget. En 

næsten mennesketom filial er alt andet lige nemmere 

at røve. 

”At pengeinstitutterne lukker filialer, er ikke 

nødvendigvist positivt, når det medfører afskedigelser, 

men det er positivt, at vores medlemmer 

ikke i så høj grad skal frygte at blive udsat for et 

røveri. Det er mit indtryk, at virksomhederne bruger 

rigtig mange ressourcer på at forebygge røverier, 

og sædvanligvis er der stor enighed mellem 

virksomhed og medarbejdere om, at sikring mod 

røverier har højeste prioritet”, siger næstformand 

i Finansforbundet Solveig Ørteby. • 

Fakta: 

Antal bankrøverier siden 2003 

År Antal 

bankrøverier i alt 

2013 15* 

2012 71 

2011 116 

2010 135 

2009 93 

2008 109 

2007 71 

2006 69 

2005 98 

2004 121 

2003 182 

*Efter 1. og 2. kvartal. 

Kilde: Finansrådet

30 

Arbejdspladsen 

Finans 


Bevægelse bonner ud på bundlinjen 

Lån & Spar Bank har sat motion, kost og rygestop på medarbejdernes dagsorden. 

For sunde ansatte er godt for forretningen. Og medarbejderne selv jubler 

Af Carsten Terp, freelancejournalist 

Foto: Ricky Molloy 

Lægger man sin vej forbi Lån & Spar Bank i Reventlowsgade 

i København klokken 11 om formiddagen og sniger sig op 

på tredje etage, vil man møde et syn, der næppe stemmer 

helt overens med forventningerne om, hvad man foretager 

sig i en bank. 

For godt nok bliver der ekspederet boliglån, men samtidig 

er en flok ansatte i færd med at strække en bunke træningselastikker 

til det yderste. 

Det er ikke, fordi banken har taget konkurrencen op 

med landets fitnesscentre. Derimod er det et udslag af 

en ny strategi, der blev vedtaget i 2009. Målet var at løfte

Finans 



31 

Sådan var bankens mål 

Da Lån & Spar Bank i 2009 lancerede sin nye strategi, var der tre hovedmål: 

• Lån & Spars basisindtjening skulle øges til 100 millioner kroner om året. 

• Lån & Spar skulle ligge i toptre over banker, målt på kundetilfredshed. 

• Lån & Spar skulle være blandt de øverste 25 virksomheder i det årlige 

indeks over medarbejdertilfredshed “Great Place to Work”. 

Målene skulle være indfriet i 2013. 

basisindtjeningen fra de daværende 40 millioner kroner til 

100 millioner. Og det skulle vel at mærke ske uden at drive 

medarbejderne fra koncepterne i stress og pres. Tværtimod, 

fortæller underdirektør Keld Thornæs. 

“Vi satte et mål om at øge vores indtjening, kundetilfredsheden 

og medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen”, 

siger Keld Thornæs. 

“Vi var jo godt klar over, at medarbejderne skulle op i et 

andet gear. Derfor udviklede vi et koncept, der skulle gøre 

dem mere robuste – både fysisk og mentalt”. 

Ind i intimsfæren 

Med “Bank i Bevægelse” har Lån & Spar taget et større skridt 

ind i de ansattes privatsfære, end arbejdsgivere normalt gør. 

Efter et indledende helbredstjek, hvor der blandt andet 

bliver målt BMI og kondital, tilbyder banken de ansatte rådgivning 

om kost og motion, 

sundhed og søvn og hjælp til 

at kvitte cigaretterne. 

“Vi går tættere på, end 

man normalt gør. Men vi 

gør det for at hjælpe. Og 

de ansatte har til hver en 

tid lov til at sige fra”, siger 

Keld Thornæs. 

“Mit job er at sørge for 

det bedst mulige afkast 

til aktionærerne. Og i 

en vidensvirksomhed 

er medarbejderne den 

største ressource. Derfor 

skal de være i den bedst 

mulige tilstand. Jeg ved 

godt, det lyder lidt kynisk 

at udtrykke det på den 

måde. Men så længe man Anni Nielsen 

som medarbejder kan sige 

fra, kan jeg ikke se nogen 

problemer i det”, siger 

Keld Thornæs. 

Vægttab i trygge rammer 

Og den opfattelse deler 

den 47-årige fuldmægtig 

Helle Britze. 

Hun er udlært i Lån & 

Spar og har været i banken 

i 27 år. Hun er en af de fire 

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, 

og hun 

valgte at kaste sjæl og ikke Helle Britze 

mindst krop ind i sundhedsprojektet 

fra begyndelsen. 

På daværende tidspunkt 

vejede Helle Britze 120 

kilo. For hende var et 

slankehold i bankens regi 

en kærkommen anledning til at få banket vægten ned. Så 

over to måneder mødtes hun hver tirsdag med 13 kolleger 

til vejning og rådgivning. Og da kurset var omme efter to 

måneder, havde hun tabt 13 kilo. Det mener hun ikke, 

hun havde kunnet klare på egen hånd. 

“Jeg har det bedst med, at der er en, der svinger pisken 

over mig”, siger Helle Britze: “Man ved jo godt, at man skal 

lægge sin kost om. Men for mig virkede det, at der var en, 

der skruede det sammen for mig”. 

Hun tilføjer, at det også var en hjælp for hende, at hun 

gik til vejning sammen med kolleger, som hun kender og 

føler sig tryg ved. 

“Det er jo dejligt, at man kan støtte hinanden. Det er 

måske ikke så let at krænge sig ud i selskab med nogle helt 

fremmede”, siger Helle Britze: 

••

32 


Finans 


Sådan er det gået 

• Lån & Spar har haft stigende basisindtjening. I 2012 tjente 

banken 104,1 millioner kroner. 

• Lån & Spar ligger i 2012 på en delt andenplads med Sydbank 

i en årlig undersøgelse af kundetilfredshed. 

• Lån & Spar ligger i 2012 nummer 20 i indekset 

“Great Place to Work”. 

Hertil kommer, at antallet af medarbejdere med for højt BMI, 

kondital under middel eller for meget kolesterol i blodet er 

faldende. Medarbejderne spiser overordnet mere grønt, færre 

søde sager, får mere motion og søvn nok. Og færre ryger. 

Ifølge Keld Thornæs har det medført, at sygefraværet er faldet 

fra otte til fire dage om året. 

“Og der gik jo også konkurrence i den om, hvem 

der kunne tabe mest. Så satte vi et pulsur, en løbe-Tshirt 

eller grøntsager fra Aarstiderne på spil”. 

De ansatte er med på råd 

Bankens sunde linje nyder stor opbakning blandt 

medarbejderne, fortæller fællestillidsrepræsentant 

Anni Nielsen. Det skyldes ikke mindst, at de 

ansatte har været inddraget fra starten. 

“Vi har haft en utrolig god dialog med 

ledelsen”, siger Anni Nielsen. 

En politik, der betyder nul rygning i arbejdstiden, 

gav murren i krogene visse steder. 

“Men de rygere, som ikke har lyst til at stoppe, 

kan ryge i pauserne – så længe det ikke sker på 

bankens område. Og det er der ingen, der ser 

skævt til”, siger Anni Nielsen. 

Hun afviser, at de ansatte føler sig presset til at 

dyrke motion og tabe sig. 

“Ledelsen har meldt ud, at det er et tilbud til 

de ansatte. Og sådan er det også blevet modtaget. 

Det er jo så også min opgave at holde det sådan, at det ikke 

bliver et pres. For der er rigeligt andet, der presser medarbejderne”, 

siger Anni Nielsen. 

Alle kan sige nej 

I direktionen pointerer Keld Thornæs, at målet er at få 90 

procent af medarbejderne med på vognen. Og det vil lægge 

et indirekte pres på de ansatte. Men det er alfa og omega, at 

den enkelte medarbejder kan sige nej til at deltage. 

“Der er no hard feelings i forhold til de, der ikke ønsker 

at tage imod vores tilbud. Det er et tilbud, og det har ingen 

indflydelse på ens ansættelse i banken”, siger Keld Thornæs. 

På samme måde vil overvægt ikke stå i vejen for en ansættelse 

i Lån & Spar Bank, understreger han. For selv om han 

er parat til at træde ind i privatsfæren for at gavne både 

medarbejderne og banken, er der en grænse, mener han. 

“Vi skal ikke screene for, om folk er syge, før de bliver 

ansat. Og vi skal ikke have en politik med, at vi ikke vil have 

folk med et BMI over 25. Den slags spiller slet ikke i min 

verden”, siger Keld Thornæs. 

Helle Britze er klar igen 

For Helle Britze blev slankekurset starten på en ny tilværelse. 

Kiloene fortsatte med at rasle af, og et halvt år efter kurset 

havde hun tabt 31 kilo. Men så gik det galt. 

Efter 12 års pause genoptog den tidligere håndboldpige 

sin yndlingssport, men det kunne knæene ikke holde til. 

Først røg det venstre – i to omgange – så det højre. 

Nu er hun opereret i begge knæ – og har taget 20 kilo på. 

Den nedtur har ikke afskrækket hende. 

“Jeg vil gerne tabe de kilo. Så hvis der kommer et nyt 

slankehold, er jeg klar igen”, siger Helle Britze. •

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne 

med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin 

Tyvenes mareridt 

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out 

maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid 

deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor 

de kan overnatte. Maskinen har tidslås og 

recirkulerer pengene, så beholdningen kan 

minimeres. 

Sikring mod falske sedler under tælling. 

Maskinen skaber tryghed hos personale 

og kunder. 

Multifunktionel maskine 

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle 

maskine håndterer ind- og udbetalinger, 

optælling, mange forskellige seddeltyper og 

validering. Maskinen optæller og bogfører 

døgnboksen og gør endda selv kassen op 

om aftenen. 

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten 

kan bevares under tællingen. 

Stor driftssikkerhed 

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker. 

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad 

af service og erfaring, som også er med til 

at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed 

i det daglige arbejde. 

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 

70’erne har leveret maskiner til optælling af 

kontanter i mere end 50 lande. 

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen: 

Hos Middelfart sparekasse har vi 

investeret i Cash-in Cash-out 

maskiner til alle vores afdelinger 

primært på grund af sikkerheden. 

Berit Kristiansen, 

Administrationschef 

Med CTS CM18 i alle vores 

afdelinger har vi fået langt mindre 

pengehåndtering. Sedler er straks 

på plads bl.a. i forbindelse med 

døgnboks optælling. 

John Flemming Hansen, IT-chef 

Investeringen i CTcoins Cash-in 

Cash-out maskine til alle vores 

afdelinger har givet optimal 

effektivitet i kassefunktionen. 

Morten Vestergaard, 

Underdirektør 

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com 

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

34 

forretningsstrategi 

Finans 


Hvor 

lokal 

skal 

man 

være?

Flere lokale banker krakkede under finanskrisen, fordi de 

aggressivt forsøgte at ekspandere uden for deres nærområde. 

Derfor anbefaler Finanstilsynet, at lokale banker holder deres 

forretning inden for det område, der kan ses fra kirketårnet. 

Magasinet Finans’ opgørelse viser dog, at flere lokale banker 

alligevel ekspanderer med filialer i København og Århus 

Af Mille Morsing 

foto: polfoto 

Finans 



35 

Det vakte en del røre, da Finanstilsynets direktør, Ulrik 

Nødgaard, sidste år udtalte, at lokalbankerne skal holde sig 

til kirketårnsprincippet og kun lave forretninger, som kan ses 

fra toppen af byens kirketårn, hvis de vil undgå indblanding 

fra Finanstilsynet. Udtalelsen kom i kølvandet på en finanskrise, 

der i høj grad har været præget af lokalbanker, som 

krakkede på stribe. Storstilet salg af garantbeviser og aktier 

og risikofyldte udlån til ejendomsspekulanter i geografiske 

områder langt fra kirketårnet 

fik banker som Roskilde 

Bank, EBH Bank, Løkken 

Sparekasse og Fionia Bank 

til at bukke under. Netop 

derfor kom Ulrik Nødgaard 

også med sin formaning til 

lokalbankerne. 

Men på trods af alvorsordene 

vælger nogle lokalbanker 

fortsat at udvide 

deres markedsområde. En 

opgørelse, som Magasinet 

Finans har foretaget blandt 

37 lokale pengeinstitutter, 

viser, at ti banker har placeret 

”Vi er nødt til at ekspandere 

for at overleve. Hvis sparekassen 

ikke havde bevæget 

sig over til Trekantområdet 

for tyve år siden, så havde 

Middelfart Sparekasse været 

en meget lokal sparekasse 

i dag. Hvis den overhovedet 

havde eksisteret” 

Martin Nørholm Baltser, 

direktør i Middelfart Sparekasse 

sig uden for sigte af deres eget kirketårn, mens 27 stadig holder 

sig til lokalområdet. 

Spørgsmålet er derfor, om det er bedst for lokalbankerne 

at passe deres eget kirketårn for at undgå en 

gentagelse af finanskrisen. 

Griber opturen 

Middelfart Sparekasse er en af de ti banker, som ekspanderer. 

For to år siden etablerede sparekassen sig i Horsens og 

Odense, og filialerne er allerede overskudsgivende. I august 

måned åbnede sparekassen derfor filialer i Esbjerg og Århus 

som led i deres vækststrategi. Direktør Martin Nørholm Baltser 

tror på, at finanskrisen er ved at komme til vejs ende, og 

det derfor er det helt rigtige tidspunkt at ekspandere. 

”I et konjunkturforløb er det mere interessant at etablere sig 

ved bunden på vej op, end det er på toppen og på vej nedad. 

Derfor står vi det rigtige sted på banen til at gribe opturen”. 

Det betyder dog ikke, 

at Middelfart Sparekasse 

skal plastre hele landkortet 

til med filialer. I stedet 

for kirketårnsprincippet 

arbejder sparekassen med 

timeglasprincippet, som 

betyder, at alle afdelinger 

skal ligge inden for en 

times kørsel fra Middelfart. 

Nordjyske Bank, Sparekassen 

Kronjylland og Sparekassen 

Vendsyssel er også nogle 

af de banker, som har valgt 

at søge ud over kommunegrænsen 

og placere sig i for eksempel Århus eller København, 

men især Ringkjøbing Landbobank er kendt for sin aggressive 

ekspansionsstrategi. Banken ligger halvt ude i Vesterhavet og 

har derfor ikke kunnet læne sig op ad en storby med vækst, 

og med halvdelen af nærområdets beboere som kunder var 

det ikke muligt at vokse sig større i baghaven. Derfor valgte 

Landbobanken for 15 år siden at udvide forretningen til et 

større område. Men en ekspansion betyder heller ikke her, at 

der nødvendigvis skal åbnes en filial i hver by. 

”I starten af 00’erne blev der generelt etableret mange 

filialer i landet, og vi var bange for, at tiden egentlig var løbet 

fra, at man kunne etablere en afdeling fra bunden. Så hvis 

vi skulle vokse og gøre det helt fra Vestjylland, var vi nødt til 

at komme med nogle nicheprodukter, der var værd at rejse 

efter”, fortæller Landbobankens direktør, John Fisker, og 

nævner vindmøller, lægepraksisser og private banking som 

deres væsentligste nicheprodukter. 

••

36 


Finans 


”Geografi kan ikke kompensere 

for kompetencer, og uanset 

hvilken bank man driver, så er 

det vigtigt at have de rigtige 

kompetencer” 

Lars Krull, seniorrådgiver fra Aalborg 

Universitet 

De lokale lokalbanker 

Broager Sparekasse 

Djurslands Bank 

Dragsholm Sparekasse 

Dronninglund Sparekasse 

Frøs Herreds Sparekasse 

Frøslev-Mollerup 

Sparekasse 

Hals Sparekasse 

Hvidbjerg Bank 

Klim Sparekasse 

Kreditbanken 

Langå Sparekasse 

Lollands Bank 

Møns Bank 

Nordfyns Bank 

Nørresundby Bank 

Rise Sparekasse 

Salling Bank 

Sparekassen Balling 

Sparekassen Bredebro 

Sparekassen Djursland 

Sparekassen for Nr. Nebel 

og Omegn 

Sparekassen Thy 

Svendborg Sparekasse 

Totalbanken 

Vestfyns Bank 

Vordingborg Bank 

Østjydsk Bank 

De ekspanderende lokalbanker 

DiBa Bank 

Middelfart Sparekasse 

Nordjyske Bank 

Ringkjøbing Landbobank 

Skjern Bank 

Sparekassen Himmerland 

Sparekassen Hobro 

Sparekassen Kronjylland 

Sparekassen Vendsyssel 

Vorbasse-Hejnsvig 

Sparekasse 

Om tabellen: 

Opgørelsen er lavet på baggrund af 37 lokale pengeinstitutter med flere end en filial. Regionale 

og landsdækkende pengeinstitutter er udeladt fra opgørelsen. 

I opgørelsen er der skelnet mellem banker, som følger kirketårnsprincippet og holder sig til 

sit lokalområde, og banker, som ekspanderer og eksempelvis åbner filialer i København eller 

Århus eller i en helt anden landsdel. Selvom nogle lokalbanker er repræsenteret i et større 

geografisk område, så er de stadig vurderet som lokalbanker, fordi de har holdt sig til et 

område, som giver mening i forhold til at være en lokal bank. 

Holder sig til lokalområdet 

Mens nogle lokalbanker har vokseværk, 

er der stadig en del banker, 

som holder sig til kirketårnsprincippet. 

En af dem er Nørresundby Bank, 

hvis nærområde er Region Nordjylland. 

Bankens direktør, Andreas Rasmussen, 

tror på, at væksten kommer 

igen, men det betyder ikke, at han skal 

ud at finde nye græsgange. 

”Vi behøver ikke at finansiere ejendomme 

på Amager, for når væksten 

begynder igen, så kommer den også 

til Nørresundby og Aalborg. Der er vi 

egentlig ret godt placeret modsat de 

banker, som ligger en del kilometer fra de store 

byer”, siger bankdirektøren fra Nørresundby Bank. 

Djurslands Bank har heller ikke planer om et 

ekspansionseventyr. Efter at have været på Djursland 

i over 100 år udvidede banken for 15 år siden 

sit markedsområde til også at gælde Århus, men 

de skal ikke videre ud i landet. 

”Vi er i lokalområdet, fordi det har vi kompetencerne 

til, og dér kan vi drive en fornuftig bank 

med gode resultater. Fordelen er jo, at når man 

har været længe i et område, så kender man en 

stor del af de mennesker, både på privat- og erhvervsområdet, 

som man beskæftiger sig med”, 

siger direktøren for Djurslands Bank, Ole Bak. 

”Vi er i lokalområdet, fordi 

det har vi kompetencerne 

til, og dér kan vi drive en 

fornuftig bank med gode 

resultater” 

Ole Bak, direktør i Djurslands Bank 

Kompetencer er det vigtigste 

Uanset om lokalbanker vælger at ekspandere 

eller fastholde kirketårnsprincippet, 

så er det, ifølge seniorrådgiver 

fra Aalborg Universitet Lars Krull, 

vigtigt at have de rette kompetencer. 

”Geografi kan ikke kompensere for 

kompetencer, og uanset hvilken bank 

man driver, så er det vigtigt at have de 

rigtige kompetencer. Man kan godt være 

en lokal bank og ekspandere med succes, 

fordi man har kompetencerne til det, 

men omvendt er det ikke givet, at fordi 

man er en god lokal bank, så er man også 

Guds gave til resten af markedet”. 

Formanden for Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den 

Jyske Sparekasse Claus E. Petersen mener også, at bankerne 

kun skal gøre det, som de er gode til, og at kirketårnsprincippet 

ikke nødvendigvis skal ses som en geografisk begrænsning. 

”Kirketårnsprincippet skal ses som en metafor for, at man 

kun skal låne penge ud til noget, som man har forstand på. 

Der er ikke noget galt i at finansiere projekter, som ligger 

længere væk, hvis man har kompetencer i organisationen 

til det”, siger Claus E. Petersen og påpeger, at kirketårnsprincippet 

opstod i kølvandet på en finanskrise, hvor flere 

banker havde risikofyldte udlån i områder, de ikke havde 

kompetencer til. 

Ekspansioner går netop galt, når banker øger deres geografiske 

dækning og samtidig tager kunder, som andre banker

Finans 



37 

Historisk pres på 

lokalbankerne 

ikke vil røre ved. Det mener Per H. Hansen, som er professor i 

bankhistorie ved Copenhagen Business School (CBS). 

”Risikoen ved ekspansion opstår, når man vil ind på et 

mættet marked. Den hurtigste måde at ekspandere på er jo 

ved at tage større risici, og det kan for eksempel være ved at 

tage de kunder, som andre banker ikke vil røre ved”. 

Det handler om overlevelse 

Der er forskellige bevæggrunde for, hvorfor nogle lokalbanker 

vælger at ekspandere eller blive i lokalområdet, og 

for nogle banker har en ekspansion betydet overlevelse, 

mens det for andre har været den visse død. 

”Jeg tror, det er vigtigt for organisationens egen skyld, at 

den er i udvikling, og hvis man ikke vokser, så kommer man 

hurtigt til at gå hårdt på omkostningerne”, mener Landbobankens 

direktør, John Fisker. 

Djurslands Bank, som har 30 procent af deres forretninger 

i Århus, ser da heller ingen grund til at ekspandere 

rent geografisk, men bankens direktør, Ole Bak, mener 

ikke, at alle lokalbanker nødvendigvis skal holde sig til 

deres lokalområde. 

”Det afhænger af bankens kompetencer, og hvis nogle 

lokalbanker har kompetencer til at ekspandere ud over 

lokalområdet, så skal de gøre det. Min grundholdning er, at 

man skal gøre det, som man har forstand på. Derfor har vi 

også valgt at blive i vores lokalområde”, siger han. 

Nørresundby Bank nyder godt af væksten i Danmarks 

fjerdestørste by, Aalborg, og har derfor heller ikke haft 

behovet for at søge ud, selvom det til tider var fristende. 

”Jeg må da indrømme, at i årene op til finanskrisen tænkte 

vi ofte på, om vi ikke var risikovillige nok, fordi mange andre 

havde fart på. Men set i bakspejlet, så var det jo klogt, at vi 

holdt os til vores strategi”, siger Andreas Rasmussen, direktør 

i Nørresundby Bank. 

I Middelfart Sparekasse erkender direktør Martin 

Nørholm Baltser, at ekspansion er dyrt, men nødvendigt for 

at udvikle forretningen, så den kan stå mål med de eksterne 

krav, der kommer. 

”Vi er nødt til at ekspandere for at overleve. Hvis sparekassen 

ikke havde bevæget sig over til Trekantområdet for tyve år 

siden, så havde Middelfart Sparekasse været en meget lokal 

sparekasse i dag. Hvis den overhovedet havde eksisteret”. • 

Lokale banker og sparekasser opstod i sin tid for 

at betjene lokalområdet. Her kunne man sætte 

penge ind, hæve penge, og hvis man var heldig; 

låne penge. Fra 1850’erne og frem steg antallet af 

banker og sparekasser, men fra mellemkrigstiden 

toppede antallet, og derfra gik det kun nedad. 

Fra 1960’erne gik det rigtig stærkt. Danmark blev 

et industriland, økonomien forandrede sig, og 

virksomhederne blev større. Derfor blev der også 

stillet større krav til pengeinstitutterne, og det 

gjorde det sværere for mindre banker at overleve. 

”Den finansielle forandring, der er foregået 

de sidste 20-30 år, er først og fremmest økonomisk, 

men også kulturelt betinget. Der er kommet 

meget mere fokus på penge og investeringer. 

Almindelige mennesker har fået mere brug for 

rådgivning til deres pensioner og investeringer, 

og det kræver en ekspertise, som kan være svært 

at få i den lille lokale bank, fordi de ikke har økonomien 

og ekspertisen til at tilbyde den service. 

Samtidig kommer der fra statslig side større krav 

til blandt andet rapporteringer, og det skaber et 

omkostningspres, som kan være sværere at sluge 

for en lille bank end en stor. Løsningen kan være 

at opgive sin selvstændighed eller ekspandere, så 

reelle omkostninger bliver mindre ved at blive 

spredt ud på flere kunder”, fortæller professor i 

bankhistorie ved CBS Per H. Hansen. 

Det er dog ikke kun fusioner og opkøb, som 

har reduceret antallet af pengeinstitutter. Bankkriser 

har også været med til at rense ud. Under 

finanskrisen i 2008 og fremad måtte 12 banker 

dreje nøglen om, og de konkurser var et resultat 

af kraftige ekspansioner med en unormal vækst, 

ejendomsspekulationer og salg af aktier og garantbeviser 

til bankens egne kunder. Men selvom 

nogle banker slog sig slemt på ekspansionseventyret, 

så skal alle banker dog ikke afholde sig fra at 

udvide forretningen. Ifølge Per H. Hansen kræver 

det, at man har en fornuftig forretningsmodel. 

”Jeg håber i hvert fald, at finanskrisen vil få 

lokalbankernes ledelse til at tænke sig bedre om 

og lave en ordentlig forretningsstrategi, hvis de vil 

ekspandere”. •

38 

Finans 

internationalt September 2013 

Europas hemmelige bankkrise 

Tysklands banker har som Europas duksedreng dikteret skæbnen for 

Grækenland, Italien og Spanien. Men i virkeligheden sidder de selv på 

Europas største kage af dårlige lån og er nu tvunget til en brutal erkendelse: 

Der skal gøres hovedrent – og det kan påvirke hele Europa 

Af Stephan Alsman, freelancejournalist 

Illustration: Mikkel Henssel 

Heraus! Ud! Gå hjem! Stemningen på generalforsamlingen 

i Tyskland næststørste bank var langtfra stereotyp kølig tysk 

nøgternhed. Deltagerne på generalforsamlingen svinede 

topchefen for Commerzbank, Martin Blessing, til. 

Hvis den opførsel kan virke lidt atypisk, ikke blot for 

bankverdenen, men også for en klassisk tysk afmålthed, så 

må man forstå, at det, der blev præsenteret for bankens ejere, 

blev opfattet som aldeles utysk: Banken var grundlæggende 

på vej til at krakke og var blevet reddet med en milliardindsprøjtning 

af den tyske stat. 

Og nu, efter fem års finanskrise, stod bankens topchef, 

Martin Blessing, og forklarede, at udsigten sådan set ikke var 

blevet bedre. Tværtimod. Reelt var store dele af banken til 

salg. I størrelse og symbolsk vigtighed svarer det til, at der 

blev sat et ”Til salg”-skilt på facaden af Danske Bank. 

Desværre er sandheden, at sygdommen i de tyske banker 

strækker sig langt ud over Tysklands andenstørste bank, 

Commerzbank. Også giganten Deutsche Bank kæmper. 

Og de ekstremt vigtige ”Landesbanken” – en særlig tysk 

bankform, der funder og servicerer tusinder af almindelige 

sparekasser – er også i problemer. 

Baggrunden er, at tyske banker var blandt de mest ivrige 

investorer i finanskrisens mest giftige produkter. Synderne 

kan henføres til fortiden, men det er nu, regningen skal 

betales, fordi de kommende kapitalkrav tvinger bankerne til 

at skaffe sig af med de rådne dele. 

Det er den erkendelse, der får iagttagere til at tale om 

Europas hemmelige bankkrise. 

Et maskeradespil 

Selv siger bankerne, at kuren består i at frasælge 

”non core assets”. Det dækker over dårlige aktiver 

og lån. For kritikere er den snak et maskeradespil. 

“Det er en omgang sludder. Der er ikke nogen forretning, 

der er ”non core”. Alle dele hører med til en forretning 

og tæller. Det, de mener, er, at nogle dele er blevet 

uprofitable”, siger Dieter Hein, en uafhængig bankanalytiker, 

der de sidste 20 år har analyseret de tyske banker. 

“De påstår, at de dårlige dele af forretningen er baseret på 

‘fair value’, altså en fair markedspris. Det antyder, at de kan 

sælge det hele her og nu. Men selv Deutsche Bank siger jo, 

at det vil tage år at afvikle de dårlige aktiver. Det vil reelt sige, 

at der en forskel på, hvad banken siger, og virkeligheden”, 

siger Dieter Hein. 

Han betegner det som et kollektivt selvbedrag, hvor ingen 

tør sige det, alle ved – en slags kejserens nye klæder. For Tyskland 

er situationen penibel. Sideløbende med at de tyske 

bankers problemer er holdt hemmelige, har Tyskland ført 

kniven over for banker og regeringer i den sydlige periferi af 

Europa: Grækenland, Italien og Spanien. 

Et opgør er på vej 

De tyske bankers problemer er holdt i skak, ved at man i 

flere omgange har placeret enorme porteføljer af dårlige 

lån i statslige afviklingsselskaber. I et høringssvar i den tyske 

Bundestag kom det frem, at den tyske stat på toppen i 2010 

havde hjulpet banker overalt i Tyskland med 337 milliarder 

euro. Det er en tredjedel mere end Danmarks samlede 

nationalprodukt. 

Den tyske stats engagement i bankerne er siden faldet en 

smule, men selv efter massiv statshjælp er en del banker stadig 

pilrådne. Og bankerne er bange for at pille ved råddenskaben. 

Det får iagttagere til at pege på, at opgøret er på vej i Tyskland, 

og at det meget vel kan blive blodigt. 

“I værste fald kan det føre til en systemkollaps. Investorer 

og bankkunder indser de europæiske bankers bluffnummer, 

og det vil føre til, at bankerne ikke har andet valg end at erkende, 

at de er underdrejede”, skrev Vincent Deluard, ••

Finans 


internationalt 

39

40 


Finans 


Andel af dårlige lån i procent af 

totale lån 

Tyskland Danmark 

2008 2,9 1,2 

2009 3,3 3,3 

2010 3,2 4,1 

2011 3 3,7 

2012 - 4 

Kilde: Verdensbanken 

analytiker ved Ned Davis Research, i en analyse. 

Det er muligt, at dén diagnose klinger lidt dommedagsagtigt. 

Men de fleste iagttagere peger på, at i betragtning af, 

hvor mange dårlige lån der er i de tyske banker, så er det et 

faktum, at landets banksektor har været langsom til at gå i 

gang med oprydningsarbejdet. 

Udsalg under den bogførte værdi 

“Basel III-regelsættet er på vej, og hvis bankerne ikke opfylder 

EU’s solvenskrav, ja, så kan de simpelthen ikke fortsætte som 

banker”, siger Bent Jørgensen, leder 

af PwC’s Business Restructuring Services-afdeling 

i Danmark, der har 

været medforfatter på en europæisk 

rapport om frasalg af de såkaldte 

non core assets. 

“Tyskland har den største andel i 

Europa, og når vi kigger på både non 

core assets og dårlige lån, så taler 

vi om trillioner, som Tyskland har 

været tilbageholdende med at sælge 

fra”, lyder det fra Bent Jørgensen. 

Baggrunden kan meget vel være 

en frygt for, hvilke konsekvenser 

dårligdommen vil føre med sig. 

“Bankerne har set et marked med 

recession og relativt få købere til 

deres non core-aktiviteter – og samtidig 

fået lave pristilbud på deres 

aktiver. Den situation ville i yderste 

konsekvens medføre, at der skulle 

”Når vi kigger på 

både non core assets 

og dårlige lån, så taler 

vi om trillioner, som 

Tyskland har været 

tilbageholdende 

med at sælge fra” 

Bent Jørgensen, leder af PwC’s 

Business Restructuring Servicesafdeling 

i Danmark. 

sælges til under den bogførte værdi. Det prøver man at 

undgå ved at arbejde videre med lånene”, forklarer Bent Jørgensen 

og henviser til, at denne problematik har man set i 

hele Europa. 

At der foregår en vis lurepassen, lægger selv topchefen for 

Commerzbank ikke skjul på. 

“Diskussionen hos os går altid ud på, om vi kan sælge 

en portefølje uden at blive alvorlig ramt på vores profit-loss 

ratio”, sagde Martin Blessing under en præsentation i New 

York i juni. 

Konsekvenserne er i en europæisk sammenhæng, at nogle 

tiltag er blevet parkeret på sidelinjen. Der har længe været 

talt om nødvendigheden af en fælles bankmyndighed i EU. 

Tyskland har set en fælles bankmyndighed som nødvendig 

for at skabe tillid til banksystemerne i periferilandene, 

men har været mere skeptisk over for dens rolle i relation 

til tyske banker, især de mindre og mellemstore 

– frygten har været, at hvis en 

central bankmyndighed skulle ind over, 

kunne det blive et endda meget brutalt 

møde for nogle af de tyske banker. 

“Det er tydeligt, at mange af de tyske 

banker ikke er ovre deres balanceproblemer 

– selv i Deutsche Bank har de 

meldt ud, at de har et stykke igen. De 

siger så, at de gerne vil tackle problemer 

på deres egen måde, og de har råd til 

det. Det har reelt købt mere tid til deres 

banker”, vurderer Jesper Berg, underdirektør 

i Nykredit, der følger udviklingen 

på regelområdet i EU. 

Et varsel for danske banker? 

På linje med Tyskland er der meget, 

der tyder på, at den danske finanssektor 

også skal i gang med at sælge ud af de 

dårlige aktiver. 

“Det kan godt være, at Tyskland vækker opmærksomhed 

alene på grund af mængden af dårlige lån dernede. Men der 

er ingen tvivl om, at det er et varsel om en proces, der også 

skal i gang herhjemme. I bankerne såvel som i Finansiel Stabilitet 

vil vi se, at frasalget vil tage fart over det næste stykke 

tid”, vurderer Bent Jørgensen fra PwC. •

Der er brug for penge – mange penge 

Europas største banker bliver nødt til at reducere 

deres aktiver med 661 billioner euro, og de 

skal skaffe 47 billioner euro i ny kapital i løbet af 

de næste fem år, hvis de skal leve op til de nye 

reguleringstiltag, der skal forhindre fremtidige skatteyderbetalte 

redningsaktioner. Tallene stammer 

fra en analyse foretaget af Royal Bank of Scotland 

(RBS) og refereret i Financial Times. Analysen 

peger på Deutsche Bank, Crédit Agricole og Barclays 

som de store internationale banker, der har 

mest brug for ny kapital. 

Samlet skal Europas banker ifølge RBS reducere 

deres aktiver med 3,2 trillioner euro inden 2018 for 

at efterkomme Basel III. RBS vurderer, at opgaven 

vil være størst for de mindre banker, der tegner sig 

for godt 80 procent af reduktionen. Resultatet vil 

Finans 



uvægerligt blive vanskeligere lånevilkår for Europas 

små og mellemstore virksomheder. 

”Der er stadig for meget gæld i de europæiske 

økonomier, og det viser sig i bankernes balancer. 

Det væsentligste problem er, at bankerne ikke har 

kapital nok til at afskrive de lån”, siger en analytiker 

fra Berenberg Bank til Financial Times. 

41 

Illustration: Mikkel Hennssel 

Yellen versus Summers 

Præsident Obama skal udpege en ny chef for The Fed i løbet 

af efteråret i et kritisk øjeblik for hele verdensøkonomien 

Der er efterhånden ved at udskille sig to 

kandidater i kapløbet om den prestigefyldte 

og magtfulde post som direktør 

for den amerikanske nationalbank, Federal 

Reserve eller bare The Fed. Det er 

henholdsvis vicebankdirektør i Fed, Janet 

Yellen, og tidligere finansminister under 

Clinton, Lawrence Summers. 

Præsident Obama forventes at udpege 

Ben Bernankes efterfølger i løbet af efteråret. 

Selv er præsidenten citeret for, at 

man skal skære en salami meget tyndt 

for at opdage forskellen på de to, og få 

forventer, at det på kort sigt vil gøre den 

store forskel, hvem der bliver valgt. Alligevel 

ventes valget med stor spænding, 

fordi det er en af de mest centrale poster 

med indflydelse ikke bare på amerikansk, 

men på hele verdens økonomi. 

De to væsentligste overordnede opgaver 

for den amerikanske centralbankdirektør 

er at sikre en stabil inflation og 

understøtte beskæftigelsen. 

Siden krisen har den amerikanske centralbank 

holdt renten ekstremt lav, og det 

har langsomt sat gang i væksten. Den nye 

centralbankdirektør skal på et eller andet 

tidspunkt hæve renten til et mere normalt 

niveau, når økonomien kan bære det, og det 

bliver et kritisk øjeblik for verdensøkonomien. 

”Det mindste fejltrin her kan afstedkomme 

hastige og dramatiske skader på 

verdens økonomi”, skriver Financial Times. 

Bernanke har siddet på posten i to 

perioder, hans embedsperiode udløber 

endeligt med udgangen af januar 2014. 

Af Elisabeth Teisen, 

Journalist 

Systemiske 

forsikringsselskaber 

De store forsikringsselskaber 

har hidtil i vid udstrækning 

ligget under regulatorernes 

radar. Men nu er turen også 

kommet til dem. I juli udpegede 

Financial Stability Board (FSB) 

ni globale forsikringsselskaber 

som systemiske, altså til fare 

for landenes finansielle system, 

hvis de skulle krakke. 

Det er franske AXA, tyske 

Allianz, Metlife, Prudential 

Financial og AIG fra USA, 

Generali fra Italien, Aviva og 

Prudential fra England og 

kinesiske Ping An. 

Selskaberne er ifølge 

ugemagasinet Economist ikke 

vilde med at blive udpeget som 

systemiske. Læs: højere kapitalkrav. 

De påstår, at forsikringsvirksomhed 

er af en helt 

anden kaliber end fætrene i 

bankverdenen. 

Det, der ifølge Economist 

især bekymrer regulatorerne, 

er opsparingslignende produkter 

med garanterede afkast 

som for eksempel livrenter, og 

så har mange forsikringsselskaber 

investeringsafdelinger 

til at akkumulere de aktiver, 

der skal bruges til eventuelle 

erstatninger. 

FSB er den internationale 

organisation, der blev dannet 

efter G-20-topmødet i London 

i 2009 til at overvåge og 

komme med anbefalinger til et 

mere sikkert finansielt system 

på globalt plan.

42 

job & karriere 

Finans 


Jeg manglede at 

blive forstået 

Da Suzanne Bauerfeind blev ramt af to dårlige arme, der 

umuliggjorde en tilbagevenden til jobbet som rådgiver i Jyske Bank, 

satte hun sig til at udvikle sit eget unikke koncept for MUS-samtaler. 

Det er hun nu i gang med at udbrede via sit eget konsulentfirma 

Af journalist Carsten Jørgensen 

Foto: Jens J. Essendrop 

20 års karriere som rådgiver af privatkunder, boligfagansvarlig 

og private banking-rådgiver i Jyske Bank i Ringsted, Slagelse 

og Køge fik en brat ende for Suzanne Bauerfeind, da hendes 

højre arm en dag i 2010 pludselig ikke virkede. 

”Det begyndte med en sitren i fingrene, og det resulterede 

i, at jeg pludselig ikke kunne løfte højre arm op til tastaturet. 

Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, og så arbejdede jeg blot 

videre med venstre arm de næste tre uger, indtil den også 

stod af”, fortæller hun. 

Suzanne havde overhørt kroppens signaler og var ramt af 

musearme, tennisalbuer og en ødelagt skulder, som sandsynligvis 

kunne relateres til stress. 

Året før – i 2009 – var hun 

vendt tilbage til jobbet efter 

barselsorlov med sit tredje 

barn, og hun mærkede straks, 

at meget var forandret som 

følge af finanskrisen. 

”Hvad der før havde været 

gode kunder, var nu ramt 

af økonomiske problemer. 

Kompleksiteten var steget, 

der skulle bruges mange ressourcer 

på papirarbejde efter 

hver rådgivningssamtale, og 

jeg havde sværere ved at overskue mine arbejdsopgaver og 

følte ikke, at jeg havde den samme rolle som tidligere, hvor 

jeg kunne fokusere på at rådgive og tale med kunderne”, 

erindrer hun. 

Suzanne var meget glad for sine ledere og sine kolleger, 

men formåede trods flere forsøg ikke at komme tilbage på 

jobbet, selv om det var det, hun ville. Armene lystrede ikke, 

og efter et halvt år indgik hun med vemod en frivillig fratrædelsesordning 

med Jyske Bank. 

”På mange måder havde jeg det som blommen i et æg 

med mit job, men jeg fik ikke kommunikeret godt nok om 

”Jeg er ekstremt visuelt 

orienteret og har ofte 

undret mig over, at man i 

Jyske Bank altid bruger 

tavlen over for kunder, når 

noget skal forklares, men 

sjældent bruger tavlen til 

personalesamtaler" 

mine udfordringer i arbejdet, da jeg vendte tilbage 

fra barsel. Jeg følte inderst inde, at jeg manglede 

at blive forstået. Jeg havde gennem lang tid 

gået på kompromis med mine værdier, jeg brugte 

alt for lidt tid på den rådgivning, jeg elskede, og 

det administrative arbejde, som drænede mig for 

energi, fyldte desværre mere og mere i hverdagen”, 

siger Suzanne, der i dag er 41 år. 

Ekstremt visuel 

Efter sin opsigelse begyndte hun at tænke over, 

hvad der skulle til, for at hun kunne være blevet 

i banken og trives. Hun stoppede op omkring 

emnet MUS-samtale, som hun oplevede var alt 

for overfladisk og ikke gav det store udbytte. 

”Jeg tænkte, at det måtte helt sikkert kunne 

gøres bedre og besluttede at gøre noget ved 

det”, siger Suzanne. 

På nettet gav hun sig til at læse om udviklingssamtaler, 

og mens hun tog en uddannelse i coaching, 

begyndte hun at udvikle sit eget koncept for, 

hvordan en god MUS-samtale skal foregå. 

”Jeg er ekstremt visuelt orienteret og har ofte 

undret mig over, at man i Jyske Bank altid bruger 

tavlen over for kunder, når noget skal forklares, 

men sjældent bruger tavlen til personalesamtaler. 

Derfor tegnede jeg en skabelon for en MUS-samtale, 

som bygger på det såkaldte livshjul med forskellige 

farver og spørgsmål, hvor der i høj grad 

fokuseres på, at samtalen gøres meget individuel 

og nærværende, samtidig med at resultaterne kan 

aflæses overskueligt. Det er for mig at se ikke så 

vigtigt at tale om udviklingsmål tre-fem år frem i 

tiden, hvis ikke man forstår hinanden nu og her”, 

siger Suzanne. 

I 2011 – efter to års udvikling af sit eget visuelle

Finans 



Læs mere om Suzanne Bauerfeind og hendes firma på 

Satisfactor.dk. 

43 

samtalekoncept – etablerede Suzanne sin egen 

virksomhed SatisFactor. MUS+, som konceptet 

hedder, er testet af en række virksomheder og 

ledere, som Suzannes ægtemand har kontakt til 

som selvstændig konsulent, og tilbagemeldingerne 

var udelukkende positive. 

Det er for mig at se ikke så 

vigtigt at tale om 

udviklingsmål tre-fem år 

frem i tiden, hvis ikke man 

forstår hinanden nu og 

her”, siger Suzanne 

Bauerfeind, der har 

udviklet et unikt koncept 

for MUS-samataler. 

Vurderinger vises på resultattavle 

”MUS+ henvender sig til virksomheder, der 

ønsker at udvikle deres medarbejdere ved hjælp 

af åben dialog. Jeg har flere advokatfirmaer, forsikringsselskaber 

og sågar en skole blandt mine 

kunder, men vil også meget gerne have pengeinstitutter 

til at bruge det – ikke nødvendigvis i 

hele organisationen, men i enkelte afdelinger, 

hvor der er stort sygefravær, dårlig trivsel eller 

stor personaleudskiftning. Jeg tror, at der sidder 

mange finansansatte i samme situation, som jeg 

sad i, hvor de ikke føler sig forstået, og dem vil jeg 

gerne hjælpe”, fortæller Suzanne, der indimellem 

stadigvæk har problemer med sine arme og hyppigt 

får dybdebindevævsmassage. 

Grundlaget for Suzannes og SatisFactors 

MUS+ koncept er et visuelt værktøj, der gør MUSsamtaler 

mere konkrete og effektive. Kernen er 

en ”resultattavle”, hvor medarbejderens vurdering 

af en række emner som anerkendelse, samarbejde, 

ledelse, arbejdsglæde, arbejdsindhold med 

videre registreres, så både den enkelte medarbejders 

og hele medarbejdergruppens vurderinger 

nemt kan aflæses, og hvor eventuelle generelle 

tendenser træder synligt frem. 

Udover MUS-samtalen kan MUS+-konceptet, 

som ifølge Suzanne altid kan tilpasses den enkelte 

arbejdsplads behov og ønsker, anvendes til trivselssamtalen, 

afklaringssamtaler for stressede 

medarbejdere eller for mellemlederen, som ofte 

står lidt alene. 

Suzanne Bauerfeinds nedtur ved at måtte 

opgive sit job i banken er på få år vendt til noget 

positivt med etablering af eget firma, der hjælper 

og udvikler mennesker. Blot mangler der en ting: 

”Jeg savner kolleger og det sociale samvær, 

der følger med. Hidtil har jeg været alene i Satis- 

Factor, men vi skal snart være flere. Målet er at 

vokse”, siger hun. •

44 


Finans 


Hård kamp 

om talenter 

Flere virksomheder måtte gå med tomme hænder efter 

forårets rekruttering af finansbachelorpraktikanter. 

Derfor vælger eksempelvis Topdanmark at starte 

rekrutteringen af praktikanter et år i forvejen 


Riften om finansbachelorerne er nu så stor, at flere virksomheder 

tager hul på rekrutteringen af finansbachelorpraktikanter 

et helt år i forvejen. En af dem er Topdanmark, 

der i år havde 14 praktikpladser, men kun 

fik besat 10 af dem. 

”Vi havde 19 til samtale, og kvaliteten var ret høj. 

Vi ville gerne have ansat dem alle sammen. Men da 

vi kontaktede dem efterfølgende, havde flere allerede 

fået praktikpladser andre steder. For at sikre, 

at vi får flere praktikanter til næste år, er vi derfor 

som noget nyt allerede gået i gang med rekrutteringen. 

Normalt rekrutterer vi først i februar/ 

marts. Men i år har vi besluttet at starte et år i forvejen 

for at få de skarpeste knive i skuffen. Seks 

praktikpladser er allerede kommet i hus, og vi 

overvejer, om vi skal få hele holdet sat allerede nu”, 

siger HR-konsulent Grete Flinker Bisgaard fra Topdanmark 

til Nyhedsbrevet Finans. 

21-årige Julie Antonsen er en af de seks finansbachelorstuderende 

fra Erhvervsakademiet Lillebælt, som Topdanmark 

har indgået en praktikaftale med i 2014. På opfordring fra 

studiet sendte hun Topdanmark en ansøgning, kom til samtale 

og fik en praktikplads. Om et år skal hun dagligt pendle 

fra hjemmet i Odense til Topdanmark i Ballerup, og tanken 

om det kan godt give lidt sommerfugle i maven. 

”Det er rart at have praktikken på plads et år i forvejen, 

men samtidig bliver du også nervøs for, om det er det rigtige 

sted, du har valgt at søge, når du kun har været på uddannelsen 

i et år. Jeg vil jo heller ikke have, at det går galt. Men 

jeg fortryder ikke, at jeg har gjort det. Jeg glæder mig meget 

Fakta om finansbacheloruddannelsen 

Uddannelsen tager 3½ år. Den er sammensat af et grundforløb, et internationalt 

modul, en branchespecialisering, et praktikforløb og et bachelorprojekt. 

Finansbachelorer får typisk arbejde inden for bank, realkredit, forsikring, 

ejendomshandel og revision, hvor de varetager komplekse rådgivnings-, salgsog 

konsulentopgaver. Du kan læse til finansbachelor fire steder i landet – i 

Aalborg, Århus, Odense og København. 

21-årige Julie Antonsen 

har allerede sagt ja tak til 

praktik i 2014. 

til at skulle i gang”, fortæller 21-årige Julie Antonsen, 

som lige er begyndt på sit tredje semester på 

finansbacheloruddannelsen og dermed er knap 

en tredjedel henne i studiet, som tager 

tre et halvt år. 

Den store efterspørgsel har betydet, at 

erhvervsakademierne i Århus og København 

i år har valgt at optage et hold 

finansbachelorer mere end normalt. 

Hos University College Nordjylland 

(det tidligere Nordjyllands Erhvervsakademi) 

og Erhvervsakademiet Lillebælt er 

optaget dog uændret. 

”Vi kunne godt optage tre hold, men 

vi synes, der skal være seriøse praktikpladser 

nok at få. Når vi får åbnet døren 

til flere virksomheder i industrien og det 

offentlige, er jeg sikker på, at vi også øger med et 

ekstra hold. Indtil videre holder vi lidt igen. Vi er 

meget opmærksomme på ikke at udvande uddannelsen, 

men at bevare en høj kvalitet”, lyder det 

fra Jacob Mentz, vicedirektør i internationale relationer 

på Erhvervsakademiet Lillebælt. 

Partneraftaler giver praktikaftaler 

Topdanmarks tidlige rekruttering af 21-årige 

Julie Antonsen og fem af hendes klassekammerater 

er en del af Topdanmarks partneraftale med 

Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet 

har de sidste fem år indgået partneraftaler med 

store virksomheder med henblik på at få uddannet, 

rekrutteret og siden ansat finansbachelorer 

i faste stillinger. Sydbank var den første virksomhed, 

Erhvervsakademiet Lillebælt indgik partneraftaler 

med. Siden er store finansielle spillere 

som Danske Bank og Nordea også kommet til. I 

samspil med erhvervsakademiet bliver de studerende 

tidligt tilbudt studenterjob, praktikplads og 

måske i sidste ende også en fast stilling. •

Kan du vinde 

nye kunder? 

Senior erhvervsrådgivere til hele landet 

Kan du opdyrke nye relationer og skabe ny forretning uden at gå på kompromis 

med den professionelle rådgivning? Og vil du arbejde i en af landets største 

finansielle virksomheder, hvor bankområdet er i konstant fremgang? 

Så har vi jobbet til dig. 

Din primære opgave bliver at tiltrække nye erhvervskunder. Du får sideløbende 

ansvar for en mindre portefølje af eksisterende kunder, som du skal pleje og 

udvikle, men dit hovedfokus bliver opsøgende relationsopbygning rettet mod 

nye kunder. 

Via din karriere i den finansielle sektor har du fået solid erfaring med rådgivning 

af og salg til erhvervskunder, og du har vist, at du kan skabe og vedligeholde 

langvarige relationer. Du har derfor også allerede et eksisterende netværk og 

bred viden om finansielle løsninger. 

Læs mere om jobbet og livet i Nykredit på nykredit.dk/job

46 


Finans 


Ny MBA for mellemledere 

og specialister 

Niels Brock har lanceret en ny MBA-uddannelse, som ikke 

kun henvender sig til topchefer med dybe lommer. Simone 

Wejlemand, der er filialdirektør i Nordea, vil udbygge sine 

ledelsesmæssige kompetencer på uddannelsen 

Af Mille Morsing 

Foto: nana Reimers 

I september går uddannelsesinstitutionen Niels 

Brock i luften med en ny Master of Business 

Administration-uddannelse (MBA), som adskiller 

sig fra de klassiske MBA-uddannelser ved også at 

give mellemledere og specialister en mulighed for 

at få den eftertragtede uddannelse. Ifølge dekan 

på Niels Brock Lasse Wiberg er den nye uddannelse 

særligt egnet for ledere, som i stigende 

omfang får flere ledelsesopgaver og mere ansvar, 

eller specialister, som involveres i projekter på 

tværs af organisationen. 

”Forandringer er blevet et grundvilkår i arbejdslivet, 

og særligt den finansielle sektor befinder sig 

i en brydningstid. Nye rammer for finansiel rådgivning, 

import af udenlandsk arbejdskraft blandt 

banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og 

pensionsselskaber har affødt behov for nye kompetencer”, 

siger Lasse Wiberg, der mener, at uddannelsen 

derfor er særligt attraktiv for finansfolk. 

Niels Brock har indtil videre oplevet en stor 

interesse for uddannelsen, og man er allerede i 

gang med at fylde næste hold med studiestart den 

27. september. Populariteten skal blandt andet 

findes i prisen. Typisk kan en MBA-uddannelse 

godt løbe op i en halv million kroner, hvor den 

nye MBA-uddannelse på Niels Brock kun koster 

125.000 kroner. Prisen har man holdt nede ved 

at skære dyre, anerkendte MBA-forelæsere fra 

og derimod udbyde undervisningen med egne 

undervisere. Undervisningen foregår, modsat 

andre MBA-uddannelser, på dansk med udgangspunkt 

i international litteratur, og alle opgaver 

skrives på dansk. Det vil, ifølge Lasse Wiberg, også 

appellere særligt til mellemledere og specialister, 

fordi de ofte ikke er fortrolige med at udtrykke 

Simone Wejlemand håber, at MBA’en vil give 

hende en bredere vifte af viden og erfaring 

inden for ledelse og områder som Business 

Strategy og Finance and Economics

Er du interesseret i at vide mere om den nye MBA-uddannelse, 

så kan du læse mere på www.nielsbrock.dk/mba 

eller kontakte dekan Lasse Wiberg på 23 21 46 49 

Finans 



47 

sig på akademisk engelsk, da det ikke er en del af 

deres hverdag. 

Plads til familie og karriere 

En af de nye MBA-studerende på Niels Brock er 

Simone Wejlemand, som er filialdirektør i Nordeas 

afdeling på Islands Brygge i København. 

Hun har siden færdiggørelsen af sin HD i organisation 

og ledelse i 2012 gået med tanken om at 

starte på en MBA-uddannelse. 

”Med en MBA ville jeg kunne bygge videre på 

mine nuværende ledelseskompetencer og samtidig 

få en bredere vifte af viden og erfaring inden 

for andre områder som Business Strategy og 

Finance and Economics. Det vil give mig et indblik, 

som jeg kan bruge i mit nuværende og fremtidige 

arbejdsliv”, fortæller Simone Wejlemand. 

Simone foreslog selv sin leder, at hun gerne 

ville efteruddannes, og godt en måned efter deres 

Om MBA-uddannelsen: 

MBA-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse, som udbydes af Niels 

Brock og Middelsex University London. Den består af seks fagmoduler og et 

MBA-projekt. Der anvendes forskellige undervisningsformer som dialogbaserede 

forelæsninger, cases, gruppearbejde og projekter med udgangspunkt i 

deltagernes egne erfaringer. 

Der er forskellige måder at finansiere MBA-uddannelsen på. Man kan selv 

betale hele beløbet, få uddannelsen betalt af arbejdsgiver eller gøre brug af 

bruttolønsordningen, hvor værdien af uddannelsen, som firmaet betaler, bliver 

modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (løn før skattetræk). Samtidig kommer 

medarbejderen selv til at betale mindre i skat, og derved kan man spare 

op imod halvdelen af uddannelsens pris. 

samtale blev MBA-uddannelsen på Niels Brock udbudt. 

”Jeg synes, uddannelsen lød interessant, til dels på grund 

af studiets opbygning – som tillader, at der er tid til at varetage 

sit arbejde og privatliv, samtidig med at jeg kan dygtiggøre 

mig og blive inspireret inden for nye fagområder”, fortæller 

Simone Wejlemand. • 

DET KOSTER DIT 

MEDLEMSKAB 

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet 

med andre fagforeninger, og så kan 

det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke 

hvis man er pensionist og fyldt 65 år). 

Her er de månedlige satser: 

• Heltid: 240,00 kr. 

• Deltid (30 timer ugentligt eller 

derunder): 185 kr. 

• Ledige, heltid: 150 kr. 

• Ledige, deltid: 135 kr. 

• Elever: 120 kr. 

• Hvilende medlemmer/passive/ 

pensionister: 50 kr. 

ER DU STUDERENDE? 

Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, 

der retter sig mod den finansielle 

sektor. Arbejder du mere end 8 timer om 

ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog 

betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent 

ARBEJDER DU MED IT? 

Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale 

med Prosa, så du kan 

drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. 

Medlemskab af både Finansforbundet 

og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. 

ER DU PÅ ORLOV? 

Hvis du udelukkende modtager dagpenge 

under orlov, eller holder en orlov helt uden at 

få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at 

betale 50 kroner per måned i kontingent og 

stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet 

giver dig. 

Det er vigtigt at dit medlemskab er 

registreret korrekt, da det har betydning 

for dine rettigheder, f.eks. til faglig og 

juridisk bistand.

48 


Finans 


Ledere skal 

rustes mentalt 

Mental robusthed er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er 

en psykologisk færdighed, som kan trænes, og det er nødvendigt 

for at møde det moderne arbejdslivs mange udfordringer, siger 

psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, 

som underviser i to FOKUS-arrangementer for ledere 

Af Sabina Furbo 

Da 130 kampsoldater fra livgarden sidste år tog 

til Afghanistan, fik de mere end viden om strategisk 

krigsførelse med i rygsækken. Forinden 

havde de nemlig, som de første danske soldater 

herhjemme, gennemgået et 40-timers 

undervisningsprogram med afsæt i positiv 

psykologi, hvor målet var at styrke deres 

mentale robusthed. Og noget tyder på, at 

det var en god investering. 

I hvert fald viser de foreløbige resultater, 

at flertallet af soldaterne i højere grad end 

før oplever, at de nok skal klare sig, når de 

møder vanskeligheder, at de har nogle at 

støtte sig til, når der er brug for det, og at de 

sjældnere føler sig paniske, rædselsslagne, 

fortvivlede eller fortabte. Endvidere har flertallet 

også lettere ved at falde i søvn eller sove igennem. 

Nu kan ledelse i den finansielle sektor 

forhåbentlig ikke sammenlignes med krigsførelse, 

men ikke desto mindre viser både den hjemlige 

”Der er ingen, der 

slipper let fra noget i det 

moderne arbejdsliv. 

Der er et stort arbejdspres, 

og forventningerne til 

medarbejderne er store" 

Eva Hertz 

forskning og forskning fra USA, at det kræver 

mental robusthed at holde fast i gnisten, kunne 

udvikle sig og undgå stress i tider med forandringer 

og pres, hvad enten din arbejdsplads er 

slagmarken eller den moderne arbejdsplads 

med dets krav om evig forandring, effektivisering 

og fleksibilitet. 

Det fortæller psykolog og direktør i 

Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, 

som blandt andet er ophavskvinde til det 

træningsprogram i mental robusthed, som 

de danske soldater har været undervist i. 

”Der er ingen, der slipper let fra noget 

i det moderne arbejdsliv. Der er et stort 

arbejdspres, og forventningerne til medarbejderne 

er store. WHO regner med, at stress er 

den mest almindelige og alvorlige sygdom i 2020. 

En epidemi, som vil kræve flere ressourcer end eksempelvis 

aids. Det skyldes, at den rammer vores 

vigtigste ressource, nemlig vores hjerne. Derfor 

er vi nødt til at holde fast i den mentale robusthed 

for at kunne klare mosten. Det er som med 

soldaterne en forebyggende nødvendig indsats”, 

fortæller Eva Hertz, som til efteråret vil undervise 

ledere i mental robusthed på to FOKUS-arrangementer. 

Øge arbejdsglæde og trivsel 

Ret beset handler mental robusthed om at træne 

psykologiske færdigheder, på lige fod som vi 

træner vores fysiske formåen. Igennem indsigt i 

egne psykologiske ressourcer, og hvordan disse 

bringes i spil, får deltagerne konkrete værktøjer 

til at øge deres mentale robusthed. Kurset er 

ikke et vidundermiddel, der straks øger deltagerens 

psykologiske robusthed, målet er at give

• Sådan bliver du headhuntet 

• Løft karrieren med en MBA 

• LinkedIn er et must for dig 

Finans 



49 

Efterårets lederkurser 

Kursus: Mental robusthed for ledere 

København 4.-5. oktober 

Børkop: 1.-2. november 

Temadag: Ledelse i forandring 

København 2. oktober og 18. november 

Fredericia 8. oktober 

Århus 29. oktober 

Aalborg 5. november 

Temadag: At trives som leder 

København 8. oktober og 11. november 

Århus 22. oktober 

Aalborg 30. oktober 

Kursus: Krop, autoritet og personligt lederskab 

Skælskør 26.-27. oktober 

Temadag: Ny som leder i finanssektoren 

København 28. oktober 

Update: Ledelse på distance 

København 5. november. 

Læs mere og tilmeld dig kurserne på www.finansforbundet.dk under 

arrangementer og ledere. 

værktøjerne til selv at kunne træne sin mentale 

robusthed. Derfor får alle en personlig træningsapp 

med hjem og en VIA-rapport med indgående 

beskrivelse af deltagerens styrker. 

”Vi ved fra nyere forskning, at hjernen er plastisk, 

det vil sige, at vi kan opretholde og udvide 

dens kapacitet, men som det er med muskler, 

skal færdighederne trænes for at opnå den øgede 

arbejdsglæde og trivsel, som i sidste ende er med 

til at forebygge stress”, fortæller Eva Hertz. 

For at målrette undervisningen til den finansielle 

sektor har hun interviewet repræsentanter 

fra denne sektor for at kunne pinpointe de 

væsentlige udfordringer, som ledere i den finansielle 

sektor har. 

”Det er en gruppe – især mellemledere – som 

føler et meget stort pres – ikke mindst på ressourcerne. 

Der er konstant krav om effektivisering, 

og nedskæringer og organisationsforandringer er 

konstante. Derudover er der en målkultur, som 

ikke altid stemmer overens med ledernes egne 

værdier og etik. Men for at være en god leder er 

det vigtigt, at du er i stand til at håndtere din egen 

usikkerhed, førend du kan håndtere medarbejdernes. 

Og det er blandt andet her, den mentale 

robusthed spiller ind”, fortæller psykologen og 

påpeger, at træningen foruden at øge trivsel og 

arbejdsglæde øger lederens performance, styrker 

samarbejdskulturen og styrker lederens fokus, 

målorientering, innovation og kreativitet. • 

Kommende FOKUS-arrangementer 

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig: 

24/9 Skiv så du når dine mål – lær at arbejde 

strategisk med dine tekster - København 

Medlemstilbud 

Gratis karrieremagasin 

Penge og Privatøkonomi har i samarbejde med 

Finansforbundet udgivet et karrieremagasin med en 

række artikler, der kan hjælpe dig videre til et bedre 

arbejdsliv. 

efteråret 2013 w w w.penge.dk 

25/9 Fokus University (En serie på 4. sidste onsdag i 

måneden august- november) - København 

1/10 Update: HD i Finansiel rådgivning - introduktion - 

stærke kompetencer udvider dine jobmuligheder 

- København 

Rekvirer magasinet på 

hjemmesiden Penge.dk/ 

Finansforbundet 

6 

Genveje 

til et 

federe job 

Karrieremagasin i samarbejde med 

• Markedsfør dig selv på nettet 

• Slå døren ind til din nye stilling 

Læs mere og tilmeld dig på 

Finansforbundet.dk/fokus 

• Dine referencer er guld værd – brug dem

50 


Finans 


Akutpakke hjalp ikke 

ledige finansfolk 

74 procent af 163 ledige medlemmer af Finansforbundet 

mener i ”ringe grad” eller ”slet ikke”, 

at tilbuddene i Akutpakken har været relevant 

for dem i forhold til at komme i beskæftigelse, 

og kun seks har fået et såkaldt akutjob. Det 

viser en undersøgelse blandt ledige omfattet 

af Akutpakken, som FTF-A har foretaget. 

Tallene ligger i tråd med resten af FTF-A’s 

medlemsskare omfattet af pakken – her mente 

72 procent, at pakken i ringe grad eller slet ikke 

har været relevant for dem, mens kun 25 ud af 

de 529 medlemmer i undersøgelsen har fået 

et akutjob. 

Akutpakken blev forhandlet hjem af beskæftigelsesminister 

Mette Frederiksen (S), 

som afsatte 332 millioner kroner i 2012 og 2013 

til blandt andet at oprette et særligt jobberedskab 

i a-kasser og jobcentre, hvis opgave var 

arbejdsløse, der er på vej til at opbruge retten til 

dagpenge. Senere kom den såkaldte akut-job 

pakke, hvor Regeringen sammen med DA, KL 

og Danske Regioner gennem en ekstraordinær 

indsats ville målrette 12.500 akutjobs til ledige, 

der frem til juli 2013 havde 13 uger eller mindre 

tilbage af deres dagpengeperiode, eller der har 

opbrugt deres ret til dagpenge. 

At den ekstraordinære indsats for de 

berørte ledige ikke har givet den ønskede 

effekt, kommer ikke bag på Finansforbundets 

formand Kent Petersen. 

”Hjælpen bestod i virkeligheden bare af 

mere af det samme, som allerede blev tilbudt 

de ledige. I stedet for kortvarige løsninger, 

bestående af mere af ingenting, er der behov 

for et kursskifte i beskæftigelsespolitikken, 

som i højere grad fokuser på de lediges behov 

for varig beskæftigelse” siger Kent Petersen til 

Nyhedsbrevet Finans. /SF 

Kent Petersen 

8.500 ansøgninger 

til 235 job i Danske 

Bank og Nordea 

Unge akademikere kæmper hårdt 

om pladserne på de såkaldte graduate-programmer 

hos Danske Bank 

og Nordea.. I år har bankerne til sammen 

modtaget 8.500 ansøgninger 

til de 235 stillinger, der er opslået, 

skriver Berlingske Business. 

”Jeg kan ikke udelukke, at der er 

nogen, som har valgt Danske Bank 

fra på grund af den storm, der har 

været omkring os. Men faktum er, at 

vi aldrig har fået så mange ansøgninger 

til vores graduate-forløb som 

i år. Vi oplever tilmed, at mange reagerer 

positivt på udsigten til at bidrage 

til de store forandringer, der sker i 

banken i disse år”, siger HR-direktør 

i Danske Bank Helle Havgaard til Berlingske 

Business. 

Stor efterspørgsel på 

finansbachelorer 

376 unge starter i år på finansbacheloruddannelsen, 

og det er en stigning på 

15 procent i forhold til sidste år, hvor 321 

slap gennem nåleøjet. Erhvervsakademi 

Aarhus er et af de uddannelsessteder, 

som i år har valgt at optage flere finansbachelorer 

og færre finansøkonomer. 

Ifølge uddannelseschefen for finansøkonom- 

og finansbacheloruddannelsen på 

Erhvervsakademi Aarhus, Rikke Christoffersen, 

har de i år satset stærkere på 

finansbachelorerne, fordi der er en stor 

efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. 

”Finansbachelorerne er blevet så 

efterspurgte, fordi de adskiller sig fra 

finansøkonomerne ved at være mere 

akademiske”, siger Rikke Christoffersen 

til Nyhedsbrevet Finans. 

Hos FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), 

har de også bemærket den 

øgede interesse for finansbachelorerne. 

”Både den finansielle sektor og andre 

sektorer er begyndt at interessere sig 

for finansbachelorer, og især forsikringsbranchen 

har virkelig taget dem til sig”, 

fortæller seniorkonsulent hos FA, Michael 

Boas Pedersen. 

I Finansforbundet er man glade for 

den stigende efterspørgsel på finansbachelorer. 

”Det er positivt at optaget til finansfaglige 

uddannelser er stigende, da der 

- til trods for krisens spøgelse - i fremtiden 

vil være et behov for veluddannede 

medarbejdere i sektoren. Vi har stadig 

en demografisk udfordring - ikke så stor 

som før krisen, men dog stor nok til at vi 

er nødt til at have et tilstrækkeligt stort 

rekrutterings grundlag til at kunne mætte 

den kommende efterspørgsel. Jeg tror 

ikke de behøver være så bekymrede for 

jobsituationen, når de engang er færdige 

med deres uddannelse”, siger Finansforbundets 

formand Kent Petersen. 

I år blev der optaget 1.273 på finansøkonomuddannelsen, 

og det er et lille 

fald i forhold til sidste år, hvor der blev 

optaget 1.341. /MM

52 

underholdning 

Finans 


Han fortæller historier 

med musikken 

Mads Langer bruger musikken til at udtrykke sig og fortælle historier. 

Til efteråret har du mulighed for at opleve ham til en intimkoncert på 

fem af Finansforbundets medlemsmøder 

Af Mille Morsing Foto: Jasper Carlberg 

Mads Langer ankommer til interviewet i god tid. Han er 

smilende og iført tøj som taget ud af et modemagasin og med 

et hår så højt, at selv Dylan McKay fra Beverly Hills 90210 ville 

blive misundelig. Men på trods af det glittede ydre, så kan man 

stadig mærke drengen fra Skive med de tætte familierelationer 

under overfladen. Den dreng, som stadig ses med gamle skolekammerater 

og hyldes, når han kommer til hjemegnen og 

optræder. Passionen for musik lyser ud af Mads Langers øjne, 

når han fortæller om sin musikalske opvækst, hvor forældrene 

sang for ham som spæd, og han selv begyndte at spille, i det 

øjeblik han kunne nå tangenterne på klaveret. Som barn skrev 

og fortalte han gyserhistorier for sine skolekammerater, og da 

han var ti år, skrev han sine første sange. Selvom der er gået 

lang tid siden gyserhistorierne, så ser 29-årige Mads Langer stadig 

sig selv som lidt af en historiefortæller. 

”Jeg sætter mig ikke ned for at skrive et hit, men fordi jeg 

har et behov for at udtrykke mig. Jeg tænker ikke over, hvad 

sangen kan blive til, for jeg tror på, at lytterne kan mærke, 

hvis det virker konstrueret. Derfor prøver jeg bare at lade 

inspirationen flyde frit, og så rammer man nogle gange 

noget, som bliver en ørehænger”, fortæller Mads Langer, 

som bruger det meste af døgnets timer på at skrive og producere 

sange. Så mange, at han til sit nyeste album ”In These 

Waters” havde 80 at vælge imellem. 

”Der er nogle, der bruger tre år på at skrive 12 sange til en 

plade. Jeg er mere impulsiv med min musik og vil hellere skrive 

en masse og så hen ad vejen finde ud af, hvilke sange der skal 

sættes sammen til et album for at få den perfekte helhed”. 

Fascineret af ord 

Ideerne til sangene kommer ofte fra situationer i Mads 

Langers eget liv, og han bliver ofte fascineret af ord og sætninger, 

som bliver til små digte tilsat sælsomme melodier. 

Hans musik bliver ofte beskrevet som følsom pop, men der 

er ofte også blandet genrer som rock, soul og elektronisk 

musik ind i numrene. 

”Jeg har altid syntes, det var vigtigt at være fordomsfri 

omkring musik. Jeg elsker alle typer musik, så længe de er 

dybfølte og ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave 

mange forskellige plader i min karriere”. 

Valget om at synge på engelsk har også altid 

været meget bevidst. Siden barndommen har 

Mads Langer talt engelsk og lyttet meget til 

engelsk musik, som har været inspirationskilden 

til hans egen musik. Samtidig har han altid haft i 

tankerne, at han gerne ville prøve kræfter med en 

international karriere. 

”Jeg har altid elsket eventyr og vil gerne opleve 

verden, og så vil jeg gerne nå ud til så mange mennesker 

som muligt med min musik. I udlandet er 

der også større markeder og flere muligheder 

end herhjemme”, siger Mads Langer og fortæller 

samtidig, at selvom en international karriere er på 

trapperne, så føler han sig også snart klar til at 

lave et dansksproget album. 

Godt forhold til banken 

Til efteråret kan Mads Langer opleves på fem 

af Finansforbundets medlemsmøder, og selvom 

publikum ikke vil være mere end et par hundrede 

finansfolk, så føler Mads Langer, at de små koncerter 

giver ham stor værdi, fordi han kan komme 

tilbage til udgangspunktet. Da det bare var ham 

og en guitar på scenen. 

”Ved intimkoncerterne kan jeg være mere 

spontan, fordi det foregår under mere løse former. 

Jeg snakker mere mellem numrene og 

fortæller om mine sange, og hvad jeg har oplevet 

med dem. Jeg griber de bolde, der er i nuet, og 

den stemning, som er i rummet”. 

Selvom Mads Langer er en af Danmarks store 

popstjerner og på vej til en international karriere, 

så har han ikke glemt lokalfølelsen om sin 

hjemegn, og det er også vigtigt for ham at være 

kunde i den lokale bank. 

”Jeg er stadig kunde i Salling Bank i Skive. De 

har bakket mig op hele vejen, også dengang jeg 

startede min musikkarriere og havde brug for lidt 

hjælp til at få det hele til at hænge sammen”. •

Finans 


underholdning 

53 

”Jeg elsker alle typer musik, så længe de er dybfølte og 

ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave mange 

forskellige plader i min karriere”, siger Mads Langer.

54 

hobby 

Finans 


Fejø 

forever 

Kim Hansen er femte generation født på Fejø, og da afdelingsdirektøren i 

Jyske Bank fandt en håndfuld postkort fra øen, begyndte han at interessere 

sig for Fejøs historie. Så meget, at Kim Hansen i dag administrerer en 

hjemmeside og har skrevet en bog om øen nord for Lolland 

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist 

Foto: Jasper Carlberg 

Året var 1884, da Fejøs præst ansøgte Ministeriet for Kirkeog 

Undervisningsvæsenet om at få ansat en graver for at få 

standset de nærmest anarkistiske tilstande i nedgravningen 

af de døde på øen. Niels Ewaldsen berettede i sit brev til 

ministeriet, at det var blevet skik at grave, omtrent hvor man 

havde lyst, med det resultat, at man til tider gravede, hvor 

der kun få år forinden var nedsænket kister. 

Ansøgningen blev imødekommet, og Hans Hansen blev 

ansat som graver. Da han efter 20 år som graver døde, overtog 

hans hustru Kirstine hvervet i yderligere 19 år, og så kom 

turen til sønnen Andreas Hansen, der var Fejøs graver til sin 

død i 1955. Derefter blev hans søn Hans Hansen graver, men 

så var det slut! 

Som den første i Hansen-slægten greb Hans Hansens søn 

ikke spaden. 

Kim Hansen arbejder som afdelingsdirektør i Jyske Bank, 

men tilknytningen til øen nord for Lolland har han bevaret. Han 

endte faktisk med at købe det hus, hans forfædre havde boet i 

som gravere, og Kim Hansen dyrker i dag Fejø som sin hobby. 

Firkantet af Fejø 

”De fleste af de mennesker, som i dag bor på Fejø, har ingen 

erindring om øen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at 

fortælle Fejøs historie, så den ikke går i glemmebogen”, siger 

Kim Hansen, der er forfatter til en bog om øen og indehaver 

af den velbesøgte hjemmeside www.fejoe.info. Der går ikke 

en dag, hvor Kim Hansen ikke tjekker sin hjemmeside, og 

han får hele tiden idéer til nye emner, han vil kaste sig over. 

”Hvis min kone er af sted for at passe børnebørn, så bliver 

jeg fuldstændig opslugt, fordi den ene historie tager den 

anden – historierne griber hele tiden ind i hinanden, også 

min historie. Så sidder jeg foran computeren, til jeg bliver 

firkantet i hovedet, men jeg kobler fuldstændig af”, fortæller 

Kim Hansen. 

Fejø løber i Kim Hansens årer. Han blev født på Fejø i 1955 

og tilbragte sin barndom på øen, indtil han som 16-årig flyttede 

for at gå i gymnasiet på Sorø Akademi. Som klassisk sproglig 

student med græsk og latin inde bag huen valgte Kim Hansen 

at søge ind på teologi, da han flyttede til København for at læse. 

Men den unge fyr fandt studiet og sine medstude-rende en 

smule for troende – selv var han bare interesseret i den historiske 

dimension – og efter et år valgte han teologi fra til fordel 

for arkæologi. Her blev det imidlertid også kun til et enkelt år. 

”Det var et spændende studie – men brødløst! Efter de to 

år skyldte jeg 40.000 kroner i studielån, og da man nærmest 

blev uddannet til arbejdsløshed som arkæolog, kunne jeg 

ikke overskue at fortsætte”, siger Kim Hansen. 

Fra teologi til tal 

Han tog i stedet en højere handelseksamen på Niels Brock og 

senere en HD i finansiering og søgte ind i banksektoren. Kim 

Hansen havde fuld fart på sin karriere i vekselererbranchen,

Finans 


hobby 

55 

”Man kommer vidt omkring, når man læser historie, 

og får en forståelse for, hvorfor mange ting sker 

rundt om i verden”, siger Kim Hansen, der er bidt af 

lokalhistorie om Fejø 

og på et tidspunkt blev villaen i Ordrup ved Charlottenlund 

suppleret med et sommerhus på Fejø – og det var ikke et 

hvilket som helst hus, men det hus, hans forfædre generation 

efter generation havde beboet som gravere. 

Og et par år senere besluttede Kim Hansen og hans kone 

at sætte tempoet i livet ned og ikke bare besøge Fejø i weekender 

og ferier. Familien, der nu også talte to små børn på 

5 og 2 år, flyttede permanent til Fejø. En helt anden ø end 

den, han voksede op på. 

”Da jeg var barn på Fejø i slutningen af 1950’erne og i 

1960’erne, boede der 1.000 mennesker på øen, og da vi flyttede 

tilbage i 1988, var der 600 tilbage. Da jeg var barn, var 

der syv købmænd, en brugsuddeler, en slagter, to bagere 

og to manufakturhandlere – i 1988 var der én købmand”, 

fortæller Kim Hansen om den historie, han siden begyndte 

at dykke dybt ned i. 

På et samlermarked fandt han en håndfuld postkort fra 

Fejø. De var taget forskellige steder, men på to af dem optrådte 

den samme fotograf, og så blev Kim Hansens nysgerrighed 

vakt – for hvem var den fotograf? Sådan begyndte arbejdet 

med bogen Postkort fra Fejø, som Kim Hansen sammen med 

endnu en Fejø-entusiast udgav i 2004. 

Efter små tre år på Fejø, hvor Kim Hansen havde pendlet 

fra Fejø til Jyske Bank i Nykøbing F, valgte familien Hansen 

at flytte til fastlandet. Kim Hansen havde fået tilbudt en stilling 

som souschef og syntes ikke, at det nye job var foreneligt 

med en pendlertilværelse. 

I dag har familien dog stadig et fritidshus på Fejø beliggende 

i en gammel frugtplantage på 1 hektar med egen strand og 

plads til fiskeri – Kim Hansen slipper aldrig Fejø, og han bruger 

både sin specialviden om øen og sin almene historiske 

interesse i sit arbejde. 

”Man kommer vidt omkring, når man læser historie, og 

får en forståelse for, hvorfor mange ting sker rundt om i 

verden. Og når folk drillende spørger til mine to afbrudte 

studier, plejer jeg at sige: ’I krisetider ved jeg, hvor jeg finder 

en god bøn, og jeg kan grave efter de dybe argumenter, når 

jeg skal give et afslag’. Det siger jeg selvfølgelig i sjov, men 

der er noget om det, for man får en dybde, når man kender 

historien – en skæv vinkel på livet”. •

56 

det juridiske hjørne 

Finans 


Du må ikke skade 

din arbejdsgiver 

Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt 

har pligt til at optræde loyalt i virksomheden. 

Det er mere den konkrete handling, hvornår man har 

overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, der kan give problemer 

Slår man op i Gyldendals store danske encyklopædi, er 

ordet loyalitet afledt af latin; legalis, som defineres som lovlydighed 

og trofasthed over for blandt andet arbejdspladsen. 

Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt 

har pligt til at optræde loyalt i virksomheden. Det er mere 

den konkrete handling, hvornår man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, 

der kan give problemer. Der er ingen lovgivning, 

der regulerer omfanget af loyalitetsforpligtelsen i 

et ansættelsesforhold, og det er ikke muligt at komme med 

en færdigstrikket løsning på, hvornår en vis handling er en 

overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen. Det vil altid bero på 

den konkrete situation, hvad parterne har aftalt, og hvad der 

gælder ifølge retspraksis og eventuelle kutymer på området. 

Loyalitetsforpligtelsen er gensidig i et ansættelsesforhold, 

men det er oftest medarbejderens loyalitetsforpligtelse over 

for arbejdsgiveren, der giver anledning til problemer. 

Overordnet må man ikke udsætte sin arbejdsgiver for 

skade. Det kan være i form af dårlig omtale eller konkurrerende 

handlinger over for virksomheden. Det er mest 

under ansættelsen, at der kan opstå sager om overtrædelse 

af loyalitetsforpligtelsen, men der kan også være 

situationer i tilknytning hertil, hvor loyalitet som begreb 

spiller en rolle. 

Før ansættelsen 

Har man en underskrevet ansættelseskontrakt, ligger der 

mellem parterne en tilkendegivelse om, at begge parter er 

indstillet på at påbegynde samarbejdet på tiltrædelsestidspunktet 

og loyalt arbejde for et tilfredsstillende samarbejde. 

Det indebærer, at man som lønmodtager har pligt til at tiltræde 

stillingen som aftalt og i modsat kan fald blive mødt 

med et erstatningskrav fra arbejdsgiveren. Omvendt har 

arbejdsgiveren også pligt til at modtage arbejdsydelsen. Hvis 

han fortryder undervejs og nægter at lade den nye medarbejder 

påbegynde ansættelsen som aftalt, kan der blive tale om 

erstatning i form af løn i opsigelsesperioden. 

Under ansættelsen 

Loyalitetsforpligtelsen gælder såvel internt som eksternt i 

virksomheden. Internt kan være i forhold til ledelsen og de 

øvrige medarbejdere, hvor man har pligt til at samarbejde 

til gavn for virksomheden og rette eventuel utilfredshed 

direkte til ledelsen og ikke uden om ledelsen, på en måde 

der umuliggør samarbejdet. Både arbejdsgiveren og medarbejderen 

er forpligtet til at holde en rimelig omgangstone, 

set i forhold til den kultur og tone der er på arbejdspladsen. 

Eksternt skal man opføre sig loyalt i forhold til kunder og 

forretningsforbindelser, og man må ikke omtale virksomheden 

negativt udadtil. 

Konkurrerende handlinger vil som udgangspunkt 

altid være et brud på loyalitetsforpligtelsen. Det kan 

være i form af enten opstart eller drift af selvstændig 

konkurrerende virksomhed eller på anden måde arbejde 

for konkurrenten. 

Konkurrerende virksomhed som enten selvstændig eller 

lønmodtager giver især anledning til problemer ved fritstilling. 

Her er det værd at bemærke, at selv om man befinder 

sig i en opsigelsesperiode, og man er fritstillet, er man stadig 

ansat. Hvis ikke der gives særskilt tilladelse til det, er 

alle former for konkurrerende virksomhed i strid med loyalitetsprincippet 

og kan medføre bortvisning. 

Efter ansættelsen 

Når ansættelsen ophører, og man ikke længere får løn 

fra arbejdsgiveren, kan man frit tage ansættelse i konkurrerende 

virksomhed eller opstarte konkurrerende virksomhed, 

medmindre man er omfattet af en kunde- eller 

konkurrenceklausul. Man er dog stadig omfattet af 

markedsføringsloven og må derfor for eksempel ikke 

tage kontakt til tidligere kunder med henblik på overtagelse 

af disse. Man er også stadig underlagt tavshedspligt 

og må ikke benytte sig af erhvervshemmeligheder 

fra tidligere ansættelse.

Af advokat Bente Kjær Koch 

? 

Finansforbundets 

eksperter sidder klar 

til at svare på dine 

spørgsmål om alt, hvad 

der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: 

cjo@finansforbundet.dk 

eller Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, 

1411 København K. 

Finans 


Rettigheder som vikar 

det juridiske hjørne 

Jeg er jobsøgende og søger både faste jobs og vikariater. 

Jeg er blevet i tvivl om, hvorledes mine rettigheder er ved 

ansættelse i vikariat. Er det de samme regler, som gælder for 

fastansættelse i henhold til Funktionærloven, altså for eksempel 

opsigelsesvarsel, prøvetid, ferie, barn syg osv. 

Med venlig hilsen 

Betinna Hansen 

Svar: 

Hvis du bliver ansat indenfor sektoren bliver du som vikar 

automatisk omfattet af overenskomstens bestemmelser, 

hvilket betyder at du har krav på samme vilkår i ansættelsen 

som en fastansat medarbejder. Udover at være omfattet af 

overenskomsten, er du tillige omfattet af de almindeligt gældende 

ansættelsesretlige regler, såsom Funktionærloven, 

Ferieloven og Ansættelsesbevisloven. 

57 

Loyalitetspligten og sociale medier 

Vi ser flere og flere sager, hvor arbejdsgiveren har 

opsagt eller bortvist en medarbejder for udtalelser 

på de sociale medier. Generelt gælder loyalitetsforpligtelsen 

både i arbejdstiden og i fritiden, og 

man skal derfor være meget varsom med, hvad man 

får lagt på Facebook, YouTube eller andet medie. 

Man kan tænke sådan, at indholdet skal kunne tåle 

at blive sagt helt åbent og direkte til chefen. 

Den eneste reelle forskel fra en almindelig ordinær ansættelse 

er, at du som vikar bliver ansat for en tidsbegrænset 

periode. Det betyder, at ansættelsen ophører uden varsel 

eller særskilt opsigelse ved periodens udløb. Hvis du tilbydes 

et fast job i forlængelse af et vikariat skal du være opmærksom 

på, at din løn og ansættelsesanciennitet skal regnes fra 

vikariatets start. 

Hvis du bliver ansat gennem et vikarbureau, vil du som 

udgangspunkt – men kun som udgangspunkt - også være 

sikret samme vilkår som resten af medarbejderne i den 

virksomhed, hvor du kommer til at arbejde. 

Vær opmærksom på, at du under alle omstændigheder har 

krav på en kontrakt, der redegør for dine vilkår. Og husk, du 

er altid velkommen til at sende kontrakten ind til os, inden du 

siger endeligt ja til et nyt job, så vi kan sikre, at du får de bedst 

mulige ansættelsesvilkår. 

Sanktioner 

Hvis man overtræder sin loyalitetsforpligtelse, kan 

det medføre en sanktion i form af påtale, advarsel 

eller opsigelse. I grove tilfælde kan overtrædelsen 

sågar medføre en bortvisning. Hvilken sanktion 

der i den pågældende situation må accepteres 

som berettiget, vil bero på en konkret vurdering. 

Man kan ikke på forhånd sige, hvilke former for 

overtrædelse der berettiger en given sanktion. Jo 

mindre forseelse, jo mildere sanktion. 

Kontakt Finansforbundet 

Hvis man kommer i en situation, hvor arbejdsgiveren 

påstår, at man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, 

eller man i det hele taget er i 

tvivl, anbefales det, at man straks tager kontakt 

til sin tillidsmand, kreds, faglige repræsentant 

i virksomheden eller Finansforbundet for at få 

råd og vejledning. •

58 

Arrangementer Finans 


Seniorgruppe: Region Hovedstaden – 

Bornholm 

Sensommertur til Rispebjerg 

Sensommertur til Rispebjerg med guide 

Svend Kramp. Varighed cirka 1½ time. 

Derefter frokost klokken 13.00 på restaurant 

«Den lille havfrue» i Snogebæk. 

Tid: 26. september klokken 11 

Sted: Vi mødes på parkeringspladsen 

ved Rispebjerg. Kørsel mod Rispebjerg 

kan ske ad vejen over for Pouls Kirke 

Pris: Medlemmer gratis, 

ledsager 225 kroner 

Kontonummer: 0650-4374 119 104 

Frist: 20. september 

Tilmelding til: Leif Petersen, p.t. 

Baunevænge 1, Pedersker, 3720 

Åkirkeby, mobil 3042 9054, e-mail: 

leif.leif.petersen@gmail.com 

Bemærkninger: Som tidligere nævnt 

arbejder vi på vort julearrangement, 

en tur i Rønne Teater torsdag den 28. 

november til forestillingen “Oliver Twist”. 

Herom meddelelse senere i Finans. 

Seniorgruppe: Region Hovedstaden 

Foredrag med Jan Hertz 

Frokost og et spændende og indlevende 

foredrag med teaterdirektør, 

skuespiller og foredragsholder 

Jan Hertz. Han vil fortælle om og 

underholde med små historier fra sit 

mangeårige liv – herunder tiden som 

direktør ved Amagerscenen og Det 

Kongelige Teater. 

Tid: 1. oktober klokken 10.00 (dørene 

åbnes først klokken 9.30) 

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby 

Stadium 10, 2605 Brøndby 

(bus 500S lige til døren og gode 

parkeringsforhold) 

Pris: Gratis – og der er kun adgang for 

medlemmer (oplys venligst medlemsnummer) 


Tilmelding til: Esther Haugaard, 

Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, 

telefon 6085 2157, 

e-mail: estherhaugaard2@gmail.com 

Seniorgruppe: Region Hovedstaden - 

Nordsjælland 

Tur til Sorø og Ringsted 

Vi besøger klosterkirken og klosteret 

samt Sorø Akademi, hvor vi bliver indført 

i dets historie. Derefter køres til Ringsted 

til en lækker frokost efterfulgt af en 

guidet rundvisning i Skt. Bendts Kirke. 

Der afsluttes med en kop kaffe. 

Tid: 19. september 

Sted: Afgang fra Carlsbergvej i Hillerød 

(over for Hillerød Station) klokken 07.30. 

Hjemkomst cirka klokken 18 

Pris: 150 kroner for medlemmer, 

350 kroner for ledsagere 

Kontonummer: 1551-3719467814 


Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 

135, 2990 Nivå, telefon 4586 5523 eller 

4086 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk 

Bemærkninger: Deltagerantal maks. 50. 

Seniorgruppe: Region Midtjylland – 

Ringkøbing 

Rundvisning og foredrag i Herning 

Rundvisning i Jyske Bank Boxen i Herning. 

Middag på Hotel Eyde med efterfølgende 

foredrag med tidligere chefpolitiinspektør 

Per Larsen. 

Tid: 8. oktober 2013 

Sted: Klokken 9.50 mødes vi ved 

Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7, 

7400 Herning 

Klokken 12.00 middag på Hotel Eyde, 

Torvet 1, 7400 Herning 

Pris: 100 kroner for medlemmer, 

325 kroner for ledsager 

Kontonummer: 7652-1259218 


Tilmelding til: Olaf Siggaard, telefon 

9712 8925/4070 9120, e-mail: 

siggaard@teliamail.dk 

Læs mere om 

seniorgrupperne på: 

finansforbundet.dk/seniorer. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Bornholm 

Sensommertur til Rispebjerg 26. september 

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland 

Tur til Sorø og Ringsted 19. september 

Seniorgruppen Region Hovedstaden 

Foredrag med Jan Hertz 1. oktober 

Seniorgruppen Region Midtjylland - Ringkøbing 

Rundvisning og foredrag i Herning 8. oktober 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Medlemsnr.: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

New York • Washington DC. • Niagara Falls/Toronto • Island • 10 dage 

Finans 

59 

September 2013 xxxx 

RABAT 1000 kr. som 

medlem af Finansforbundet 

GRATIS billet til 

Maid of the Mist • Bestil inden 

30.09 

Tag med på denne fantastiske tur til den vestlige verdens centrum. Rejsen giver et indgående indblik i byernes 

seværdigheder, historie og daglige liv. Vi bevæger os rundt i byerne med metro, bus, taxi og til fods og oplever byernes 

puls. Efter disse storbyer besøger vi Niagara Falls før vi afslutter med den storslåede Islandske natur. 

Afrejse: 09. maj - 19. maj 2014 

Dag-for-Dag 

09. maj: Billund – New York. Afrejse. Gåtur i New York 

10. maj: New York. Ellis Island/Frihedsgudinden, South Street 

Historical District, Brooklyn Bridge. 

11. maj: New York. Etniske kvarterer, Ground Zero, Financial 

District, Wall Street , Rockefeller center m.m. 

12. maj: New York – Washington DC. Arlington kirkegården. 

13. maj: Washington DC. US Capitol, Det Hvide Hus, masser af 

museer, tid på egen hånd m.m. 

Pris pr. person: Kr. 20.995 

Tillæg for enkeltværelse kr. 4.650 

14. maj: Washington DC – TorontoNiagara Falls. Amish-folket. 

15. maj: Niagara Falls. 

16. maj: Niagara Falls - Island. Sightseeing i Toronto. 

17. maj: Island. Den Blå Lagune, sightseeing i Reykjavik. 

18. maj: Island. Udflugt gennem den islandske natur med 

gejsere, Gulfoss vandfaldet, Thingvellir nationalpark, 

aftenen på egen hånd i Reykjavik. 

19. maj: Island - Billund. Ankomst til Billund midt på dagen 

Prisen inkluderer: 

• Fly: Billund-New York//Toronto-Keflavik-Billund. 

• Overnatninger på hoteller som nævnt i dbl. værelse. 

• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg pr. 16.07. 2013 

• Dansktalende rejseleder på hele rejsen. 

• Udflugter som beskrevet. 

• Sejltur til Liberty Island og Ellis Island 

• Kørsel i Subway sammen med rejselederen. 

• New York City – Washington DC med bus. 

• Halvdagsrundtur med bus i Washington DC 

• Washington DC. til Niagara Falls med bus 

• Niagara Falls til Toronto med bus 

• Sightseeing i Toronto 

• Udflugt på Island 

• Morgenmad dagligt. 

Bemærk! Rejsen starter og slutter i Billund lufthavn. Udrejse fra København kan arrangeres. Mere om rejsen på www.ourworld.dk 

Tilmelding til rejsen! Er du medlem af Finansforbundet skal tilmeldingen foregå direkte til Kaj Lund-Hansen telefon 97 82 19 36 eller 

email: kajlund@mail.dk. Bemærk venligst! • Maksimal deltagerantal er 23 personer • Vi skal bede om kopi af gyldig pas. 

Kontakt: 

Tlf.: 97 42 50 40 

info@ourworld.dk 

www.ourworld.dk

60 

klumme 

Finans 


Forebyggelse er bedre 

end helbredelse 

Hvad skal der til for at have et godt 

arbejdsliv som ansat i den finansielle 

sektor? Og hvordan kan vi 

som fagforening fortsat understøtte 

vores medlemmer i det? 

Det gik jeg og tænkte lidt over 

oppe i den svenske natur her 

i løbet af sommeren, mens jeg 

fiskede, legede lidt håndværker 

og koblede af fra den hverdag, 

der nogle gange er hektisk, og 

hvor daglige gøremål og opgaver 

jo ofte afløser hinanden. 

Og netop en fornuftig hverdag 

på arbejdspladsen for dig 

som medlem er jo det, vi som 

faglig organisation arbejder for 

at sikre. Det har vi faktisk gjort 

i rigtig mange år, som du måske 

også har læst om inde i magasinet, 

men der er jo ingen tvivl 

om, at det finansielle arbejdsmarked 

udvikler sig hurtigt og 

gennemgår drastiske forandringer 

i disse år. Det stiller 

nye krav til dig – og det stiller 

dermed også nye krav til os som 

din faglige organisation. 

Da jeg selv startede som elev i sin tid, var det 

at få en stilling i banken jo faktisk mange steder 

opfattet som nærmest en livstidsansættelse. Det er 

næsten unødvendigt at nævne, at det mildt sagt 

ikke helt er sådan længere. Sektoren, virksomhederne 

og arbejdslivet er forandret, og nu og da kan 

man sådan set godt tage sig selv i at ønske sig tilbage 

til gamle dage, hvor alting jo har det med at 

tage sig lidt bedre ud. 

Men det er som bekendt svært at sætte tiden 

i stå. Og det er heller ikke løsningen at prøve. I 

stedet skal vi som medarbejdere og som organisation 

håndtere de udfordringer, der følger 

Af Kent Petersen, 

Formand 

Livstidsstillingerne findes 

ikke længere, og den enkelte 

medarbejder skal indstille 

sig på, at jobfunktioner 

og jobkrav konstant er i 

forandring. 

med – og ikke mindst gribe de 

muligheder, der også byder sig. 

Vi kommer simpelthen længst 

ved at være på forkant. 

For vi kan lige så godt indse, 

at fremtiden stiller krav. Krav 

til den enkelte medarbejders 

parathed til at efter- og 

videreuddanne sig med sigte 

på at matche nye job og kompetencebehov. 

Måske også job, 

der kan ligge uden for sektoren. 

Livstidsstillingerne findes ikke 

længere, og den enkelte medarbejder 

skal indstille sig på, at 

jobfunktioner og jobkrav konstant 

er i forandring. 

Det er sådan set ikke et 

vilkår, der alene gælder for 

den finansielle sektor. Forandring 

som grundvilkår er en 

præmis for at være på arbejdsmarkedet 

i almindelighed. 

Som medarbejder skal man 

forberede sig på, at man skal 

kunne håndtere forandring – 

og kunne skifte job. 

På et mere mobilt arbejdsmarked bliver 

”employabilityen” afgørende. Altså evnen til at 

kunne indgå i et job og dermed også have en 

værdi på arbejdsmarkedet. Den er man nødt til at 

investere i som medarbejder, for det er den, der 

er afgørende for dit næste job. 

Her skal vi som faglig organisation måske også 

spille en mere aktiv rolle, og det er et område, 

hvor vi skal undersøge, om vi kan gøre mere, 

end vi allerede gør. Det er en stor opgave, men 

som faglig organisation bliver det afgørende at 

bidrage til at styrke vores medlemmers markedsværdi 

og arbejdsliv. Det kræver noget af dig – og 

det kræver noget af os. 

Finans 


Magasin 

Medlem af 

Dansk Fagpresseforening. 

ISSN 0907-0192 

Nr. 8 2013. 

Næste nummer 

4. oktober 2013 

Udgiver 

Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, 

Postboks 1960, 

1411 Kbh. K, 

telefon 3296 4600, 

telefax 3296 1225. 

post@finansforbundet.dk 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion 

Carsten Jørgensen 

(ansv. red.), 

cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), 

sf@ finansforbundet.dk 

Berit Villadsen (DJ) 

bv@finansforbundet.dk 

Mille Morsing (DJ) 

mim@finansforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, 

St. Kongensgade 72, 

1264 København K, 

telefon 3370 7647, 

fax 7027 1156 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg 

Læserindlæg senest 

mandag 16. september. 

Synspunkter i bladet 

afspejler ikke 

nødvendigvis 


holdning 

Kontrolleret oplag 

54.456 

Design 

Hans Munk og 

Katrine Kruckow 

Tryk 

Aller 

Forside 

Tak til fotograferne

For tiden søger 

vi bl.a.: 

filialdirektør til 

filialen i Viby 

Vi er den bank dine kunder helst vil 

skifte til. Måske skulle du også skifte? 

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken 

med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en 

stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på 

bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne 

investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi 

for såvel bank som kunder. 

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012 

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

appension.dk/seniorliv 

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE 

SENIORLIV 

Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv 

tilværelse som pensionist. 

I Seniorliv kan du blandt andet: 

- se videoer om pensionsøkonomi 

- få gode råd til at planlægge din senkarriere 

- blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt. 

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv

Sammen er vi stærkest

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?