Ordbog over betegnelser og forkortelser i beskæftigelsesindsatsen

• Langtidsledighed 

• Lediges mobilitet 

• Ledighed 

• Ledighedsgrad 

• Ledighedsydelse 

• Løntilskud (tidl. jobtræning) 

• Matchkategorier 

• Mentor 

• Ministermål 

• Nytilgang 

• Overlevelseskurve 

• Paradoksproblemer 

• Produktionsskole 

• Redskaber 

• Resultatrevison 

• Rettidighed 

• Revalidering 

• Rådgivningsfunktion 

• Rådighedspligten 

• Starthjælp 

• Sygedagpenge 

• Særligt tilrettelagte uddannelser 

• Uddannelse i forbindelse med ordinær ansættelse 

• Uddannelsespålæg 

• Unge-indsatsen 

• Varsling 

• Vejledning 

• Vejledningsforløb 

• Virksomhedscentre 

• Virksomhedskontakten 

• Virksomhedspraktik 

450 timers reglen 

Krav om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder til 

ægtefæller i et kontanthjælpsægtepar, der har modtaget kontanthjælp i 2 år. 450 timers

Arbejdsmarkedsbalancen 

Arbejdsmarkedsbalancen giver et aktuelt billede på jobmulighederne for ca. 1.100 

stillingsbetegnelser i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Den udarbejdes bl.a. på grundlag 

af tilbagemeldinger fra ca. 14.000 virksomheder. 

Arbejdsmarkedsbalancens jobmuligheder er angivet inden for fem såkaldte balancekategorier, 

der viser, hvorvidt der er gode eller dårlige jobmuligheder inden for stillingsbetegnelserne. 

Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt. 

Arbejdsmarkedsbalancen er et vigtigt redskab for information om udviklingen på det regionale 

arbejdsmarked. Derfor bør den seneste arbejdsmarkedsbalance drøftes på møde i LBR – se 

også Flaskehals, Paradoksproblemer og Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside 

tilbage til toppen » 

Arbejdsstyrken 

Ledige og beskæftigede. 


Beskæftigelsesgrad 

Betegner andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder (normalt afgrænset til de 18-66- 

årige), som er i beskæftigelse. 


Beskæftigelsesplan 

Plan med målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i det lokale jobcenter. 

Beskæftigelsesplanen er en slags kontrakt for jobcentrets indsats. Planen skal i høring i LBR og 

i beskæftigelsesregionen. 


CV-samtale 

Individuel samtale med den ledige efter tre ugers ledighed. Formålet er at vurdere, om den 

ledige umiddelbart kan formidles arbejde eller skal have andre tilbud. For dagpengemodtagere 

afholder a-kassen CV-samtalen, mens jobcentret afholder CV-samtalen med kontant- og 

starthjælpsmodtagere. 

tilbage til toppen »

Dagpenge 

Dagpenge er ydelse som forsikrede ledige (dvs. medlem af a-kasse) modtager under ledighed. 

Dagpenge er beregnet som 90 pct. af hidtidig indkomst. Dagpengesatsen er dog maksimalt 

752 kr. pr. dag og årligt på ca. 190.000 kr. (2010-sats). 


Efterspørgselssiden 

Virksomhedernes behov for arbejdskraft. 


Erhvervsfrekvens 

Andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken – dvs. enten som 

er beskæftigede eller ledige. Se også beskæftigelsesgrad. 


Flaskehals 

Område eller stillinger, hvor der er større efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte faglige 

kvalifikationer end der er udbud af ledige med disse kvalifikationer. 


Fleksibilitetsfremmende ydelse 

Økonomisk støtte til flyttehjælp til ledige, ledighedstruede og beskæftigede, der skifter bopæl i 

forbindelse med overtagelse af arbejde som lønmodtagere. Forudsætningen for støtte er, at 

det er i områder med mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan 

dækkes med lokal arbejdskraft. 


Fleksjob 

Job på særlige vilkår med offentligt tilskud for personer med varig og væsentligt nedsat 

arbejdsevne. Arbejdsgivere får løntilskud til ansatte i fleksjob. 


Formidlingsindsats 

Jobcentrenes indsats i forhold til virksomhedernes behov for arbejdskraft. 


Førtidspension 

Ydelse til person, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke 

kan forsørge sig selv. Førtidspension er på ca. 190.000 kr. årligt (2010-sats). 


Jobindsats.dk 

Beskæftigelsesministeriet statistikportal, hvor alle kan finde de mest opdaterede resultater af 

beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det giver mulighed for at sammenligne indsatsen og 

resultaterne på tværs af kommuner og regioner. 

DA anvender Jobindsats.dk i DA’s nøgletal til LBR. 


Jobnet.dk 

Beskæftigelsesministeriets database, hvor ledige og andre jobansøgere kan lægge deres CVprofil 

online, og hvor virksomheder kan søge efter den rette medarbejder. 


Jobrotation 

Når en eller flere ledige erstatter en eller flere beskæftigede, som går på efteruddannelse. 


Jobsamtale 

Samtale mellem den ledige og jobcentret om mulige jobs. Jobcentret skal afholde jobsamtaler 

med den ledige hver tredje måned, se også Rettidighed. 


Jobåbning 

Jobmulighed opstået ved, at der oprettes et nyt job, eller ved at en ansat skifter arbejde. 


Kombinationsforløb 

Forløb, hvor uddannelse og virksomhedspraktik kobles. 


Kommunale aktiveringsprojekter 

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb, som ikke er en del af de fem ordinære 

uddannelsesforløb (almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), 

erhvervsuddannelser, SOSU-uddannelser eller korte-, mellem- og videregående uddannelser). 


Kompetencegivende uddannelse 

Uddannelse med dokumentation for opnået formel eller anerkendt kompetence. 


Kontaktforløb 

Beskrivelse af jobcentrets kontakt med de ledige – herunder kontaktformer og hyppighed. 


Kontanthjælp 

Offentlig ydelse til ledig, der ikke er forsikret i en a-kasse og som ikke er i stand til at forsørge 

sig selv. Størrelsen på kontanthjælp varierer afhængig af om den ledige har forsørgerpligt eller 

er hjemmeboende m.v. I gennemsnit ligger kontanthjælpen dog på ca. 100.000 kr. om året 

(2010-sats). 


Kontanthjælpsloft 

Regel om loft for den samlede hjælp (kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte) til 

kontanthjælpsmodtagere efter seks måneders ledighed. 


Langtidsledighed 

Personer som har været ledige i godt ti måneder. Definitionen rummer både ledige og 

aktiverede (bruttoledigheden). 


Lediges mobilitet 

Lediges parathed til at søge job inden for nye brancher og geografiske områder. 


Ledighed 

Ledigheden opgøres som arbejdsmarkedsparate ledige, der modtager enten dagpenge eller 

kontanthjælp. 

Herudover findes den såkaldte bruttoledighed, som er en opgørelse af ledige, der består af 

ovenstående arbejdsmarkedsparate ledige samt ledige, som er i aktivering. 

Endelig findes der den såkaldte AKU-ledighed (Arbejdskraftundersøgelse), hvor ledighed 

opgøres efter en interviewbaseret undersøgelse af personer uden beskæftigelse, der aktivt 

søger eller aktivt har søgt job inden for to uger. 


Ledighedsgrad 

Betegnelse for, hvor stor en del af en periode – f.eks. et år – en person har været berørt af 

ledighed. Hvis ledighedsgraden er 0,8, betyder det, at personen har været berørt af ledighed i 

80 pct. af året. 


Ledighedsydelse 

Ydelse til personer, som er berettiget til fleksjob, men som for tiden er uden for 

arbejdsmarkedet. 


Løntilskud (tidl. jobtræning) 

Tilbud til offentlige og private virksomheder om i en kortere periode at ansætte en ledig med 

tilskud til lønnen. 


Matchkategorier 

Kontant- og starthjælpsmodtagere kategoriseres i matchkategorier i forhold til, hvor tætte de 

er på arbejdsmarkedet. Match 1 er jobklar, match 2 er indsatsklar, dvs. borgeren kan deltage i 

beskæftigelsesrettet indsats og match 3 er midlertidig passiv, dvs. borgeren p.t. hverken kan 

arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettet indsats. 


Mentor 

En mentor er en nuværende medarbejder, som varetager arbejdet med at introducere, vejlede 

eller oplære en ny medarbejder/tilbudsmodtager i jobbet, hvis der er behov for mere 

introduktion end normalt. 

En arbejdsplads kan under visse betingelser få tilskud til en mentor ved at frikøbe en 

nuværende medarbejder til introduktion, vejledning og oplæring af nye medarbejdere eller 

tilbudsmodtagere. 


Ministermål 

Hvert år bestemmer beskæftigelsesministeren nogle mål, som jobcentrene skal have en særlig 

fokus på. 


Nytilgang 

Antal aktiveringsforløb, der igangsættes i løbet af året. 


Overlevelseskurve 

Kurven viser hvor stor en andel ledige, der kommer i arbejde igen på et givet tidspunkt. 


Paradoksproblemer 

Situationer på arbejdsmarkedet, hvor virksomheder forgæves forsøger at rekruttere 

medarbejdere inden for bestemte stillingsbetegnelse samtidig med at der er ledige inden for de 

samme stillingsbetegnelser. Paradoksproblemer betyder dermed, at beskæftigelsessystemet 

ikke formår at matche efterspørgsel efter job med udbud af kvalificerede ledige. 

Paradoksproblemer er af en de fem kategorier, som giver et aktuelt billede af jobmulighederne 

i arbejdsmarkedsbalancen. 


Produktionsskole 

Praktisk uddannelsestilbud baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionsskole er for 

unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart 

har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. 


Redskaber 

Jobcentrets tilbud til virksomheder og ledige (og beskæftigede). 


Resultatrevision 

Afrapportering på beskæftigelsesindsatsen i det lokale jobcenter for det forudgående år. 

Resultatrevisionen er et slags regnskab over jobcentrets beskæftigelsesindsats. Revisionen 

skal i høring i LBR og i beskæftigelsesregionen. 


Rettidighed 

Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har de ledige krav på kontakt med jobcentret 

gennem bl.a. jobsamtaler og aktivering. Rettidighed viser i hvilken grad jobcentret overholder 

fristerne i loven for denne kontakt til de ledige. 


Revalidering 

Beskæftigelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der skal bidrage til at fastholde eller 

hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. 


Rådgivningsfunktion 

I hver beskæftigelsesregion er der oprettet en rådgivningsfunktion, som bl.a. kan bistå de 

enkelte jobcentre om resultater og tilrettelæggelse af arbejdsgange. 


Rådighedspligten 

Dagpengemodtagere er forpligtet til at stå til rådighed for ordinært arbejde samt aktivt at søge 

arbejde. Ledige i aktivering skal ikke selv være aktivt jobsøgende. 


Starthjælp 

Starthjælp gives til udlændige, der ikke kommer fra Norden og EU samt danskere, der ikke har 

opholdt sig 7 ud af de sidste 8 år i Danmark. 


Sygedagpenge 

Ydelse til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Sygemeldte kan modtage 

sygedagpenge i et år. I visse tilfælde er det muligt at forlænge perioden i et eller to år. Satsen 

for sygedagpenge svarer til dagpenge ca. 190.000 kr. om året (2010-sats). 


Særligt tilrettelagte uddannelser 

Ordinære uddannelser med supplement f.eks. elementer af almen opkvalificering dansk og 

regning. 


Uddannelse i forbindelse med ordinær ansættelse 

Tilskud til opkvalificering som virksomheder kan opnå i forbindelse med ordinær ansættelse af 

person. 


Uddannelsespålæg 

Unge dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt, som er uddannelsesegnede, kan 

pålægges at tage en uddannelse på ordinære vilkår (uddannelsespålæg). 


Unge-indsatsen 

Jobcentrenes indsats over for ledige under 30 år. 


Varsling 

Virksomheder har pligt til at varsle afskedigelser, når det drejer sig om et større antal 

medarbejdere. Træder en varsling i kraft, er virksomheden underlagt varslingsreglerne og skal 

i en række tilfælde forhandle med medarbejderne og kontakte LBR. Formålet med 

forhandlingerne er at begrænse eller afværge de påtænkte afskedigelser. 


Vejledning 

Jobcentrenes information til ledige om rettigheder, pligter og muligheder. 


Vejledningsforløb 

Særlige afklaringsforløb for ledige af 2-4 ugers varighed. 


Virksomhedscentre 

Et virksomhedscenter etableres og drives af en privat eller offentlig virksomhed efter aftale 

med jobcentret. Virksomheden og jobcentret indgår kontrakt, hvor virksomheden forpligter sig 

til at stille et fast antal pladser til rådighed for de svageste ledige (match 2). De ledige løser 

arbejdsopgaver for virksomheden, samtidig med at de understøttes af en mentor i 

virksomheden og en jobkonsulent fra jobcentret. Jobcentret kan yde økonomisk støtte til 

mentorfunktionen. 


Virksomhedskontakten 

Opsøgende aktivitet fra jobcentret til i detaljer at få kendskab til efterspørgslen i 

virksomhederne efter kompetencer. 


Virksomhedspraktik 

Redskab for ledige og virksomheder til afdækning af, om den ledige umiddelbart kan ansættes 

i virksomheden. For dagpengemodtagere er varigheden 2-4 uger. For kontanthjælpsmodtagere 

er perioden længere – op til 52 uger med mulighed for forlængelse. 


Forkortelser 

AMS 

Arbejdsmarkedsstyrelsen 

AMU 

Arbejdsmarkedsuddannelserne

AVU 

Almen Voksenuddannelse, enkeltfagsundervisning på grundskoleniveau. 

EGU 

Erhvervsgrunduddannelse af to-årig varighed med vægt på praktik. 

EUD 

Erhvervsuddannelserne 

EURES 

European Employment Services - internationalt samarbejde omkring jobformidling og 

uddannelse på tværs af landegrænser 

FVU 

Forberedende Voksenundervisning, læsning og matematik på grundskoleniveau 

GVU 

Grundlæggende Voksenuddannelse, en erhvervsuddannelse uden praktik, da personen i 

forvejen har praktisk erfaring 

KVU 

Kort Videregående Uddannelse – f.eks. erhvervsakademi-uddannelser 

LVU 

Lang videregående Uddannelse / Langvarigt Uddannede 

MVU 

Mellemlang Videregående Uddannelse 

SVU 

Statens Voksenuddannelsesstøtte 

VEU 

Voksen- og Efteruddannelse

VUC 

Voksenuddannelsescenter 

VVU 

Videregående Voksenuddannelse 

UU-center 

Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter

Ordbog over betegnelser og forkortelser i beskæftigelsesindsatsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?