BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER GRIBSKOV - Dansk ...

GRIBSKOV
1. Hvor mange
borgere er på
offentlig
forsørgelse
i kommunen?
Der bruges årligt ca. 16 mia. kr. på indsatsen
over for ledige i beskæftigelsessystemet.
Herudover anvender det offentlige
mere end 100 mia. kr. årligt på overførselsindkomster
til offentligt forsørgede.
Kommunerne varetager størstedelen af
de offentlige forsørgelsesordninger og har
dermed et stort ansvar for indsatsen på
området.
Der er store forskelle på antallet af offentligt
forsørgede i de enkelte kommuner –
også mellem kommuner, som minder om
hinanden. En del af disse forskelle skyldes
indsats og prioriteringer i den lokale beskæftigelsespolitik.
Derfor bør beskæftigelsespolitikken
være et centralt tema i
den kommunale valgkamp.
Tabellen viser antal og andel i den erhvervsaktive alder på
offentlig forsørgelse i de 98 kommuner.
16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012
Antal Pct. Antal Pct.
1 Gentofte 4.937 11 50 Viborg 13.031 22
2 Rudersdal 3.771 12 51 Holbæk 9.790 22
3 Allerød 1.741 12 52 Ikast-Brande 5.712 23
4 Hørsholm 1.701 12 53 Faxe 4.994 23
5 Lyngby-Taarbæk 4.367 13 54 Sorø 4.165 23
6 Dragør 1.112 14 55 Albertslund 4.179 23
7 Egedal 3.613 14 56 Horsens 12.543 23
8 Frederiksberg 9.769 14 57 Middelfart 5.371 24
9 Vallensbæk 1.290 15 58 Esbjerg 17.567 24
10 Furesø 3.368 15 59 Halsnæs 4.519 24
11 Solrød 1.976 15 60 Næstved 12.298 24
12 Hillerød 4.916 17 61 Mariagerfjord 6.370 24
13 Roskilde 8.684 17 62 Vesthimmerland 5.587 24
14 København 71.230 18 63 Skive 7.164 24
15 Lejre 2.863 18 64 Ærø 918 25
16 Gladsaxe 7.416 18 65 Brønderslev 5.320 25
17 Fredensborg 4.349 18 66 Slagelse 11.942 25
18 Skanderborg 6.589 18 67 Odense 31.304 25
19 Tårnby 4.752 18 68 Jammerbugt 5.830 25
20 Greve 5.414 18 69 Syddjurs 6.254 25
21 Rebild 3.304 19 70 Sønderborg 11.423 25
22 Favrskov 5.600 19 71 Tønder 5.981 25
23 Frederikssund 5.207 20 72 Hjørring 10.239 25
24 Gribskov 4.743 20 73 Aabenraa 9.210 25
25 Hedensted 5.603 20 74 Haderslev 8.757 25
26 Glostrup 2.775 20 75 Fredericia 7.883 25
27 Silkeborg 11.483 21 76 Svendborg 9.217 25
28 Hvidovre 6.645 21 77 Norddjurs 5.981 25
29 Aarhus 45.461 21 78 Assens 6.415 25
30 Helsingør 7.749 21 79 Brøndby 5.461 25
31 Herlev 3.481 21 80 Thisted 7.058 26
32 Rødovre 4.862 21 81 Struer 3.418 26
33 Billund 3.393 21 82 Ishøj 3.518 26
34 Aalborg 28.108 21 83 Faaborg-Midtfyn 7.943 26
35 Fanø 403 21 84 Frederikshavn 9.591 26
36 Vejle 14.328 21 85 Nordfyns 4.647 26
37 Kolding 12.115 21 86 Randers 15.672 26
38 Varde 6.598 21 87 Kalundborg 8.098 27
39 Holstebro 7.698 22 88 Kerteminde 3.917 27
40 Høje-Tåstrup 6.579 22 89 Vordingborg 7.590 28
41 Køge 7.652 22 90 Guldborgsund 10.586 28
42 Vejen 5.615 22 91 Læsø 299 28
43 Ballerup 6.330 22 92 Morsø 3.664 28
44 Ringsted 4.616 22 93 Nyborg 5.432 28
45 Odder 2.899 22 94 Bornholm 7.184 29
46 Lemvig 2.836 22 95 Samsø 645 29
47 Herning 12.021 22 96 Odsherred 5.842 30
48 Stevns 2.931 22 97 Langeland 2.502 33
49 Ringkøbing-Skjern 7.829 22 98 Lolland 9.419 35
4 KOMMUNALVALG 2013

GRIBSKOV
Hvis en kommune har en høj andel af
personer på offentlig forsørgelse, kan det
skyldes, at kommunens politiske fokus på
beskæftigelsesområdet ikke er stærkt nok, eller at indsatsen
over for offentligt forsørgede ikke er tilstrækkeligt målrettet.
Andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012
Andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012
Kommuner der ligner
Pct.
Dragør/Tårnby 17
Skanderborg 18
Favrskov 19
Gribskov 20
Hedensted 20
Odder 22
Stevns 22
Ringkøbing-Skjern 22
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder
om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale
faktorer, jf. appendiks.
Figuren viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension
og efterløn. Der indgår ikke barselsdagpenge.
KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
KOMMUNALVALG 2013
5

GRIBSKOV
2. Hvordan er det gået siden sidste
kommunalvalg?
Personer på offentlig forsørgelse er en sammensat
gruppe af personer tæt på arbejdsmarkedet, der måske
er ledige i kort tid og personer med problemer
udover ledighed, som kan være offentligt forsørgede
i længere tid.
Ændring i offentligt forsørgede, fuldtidspersoner,
2010-12, pct.
hjælp dagpenge pension I alt
Kommuner der ligner Dagpenge Kontant-
Syge-
Førtids-
Gribskov -5 11 -11 -7 -8
Dragør/Tårnby -13 11 -20 -3 -7
Hedensted -25 14 -9 2 -6
Stevns -8 21 -4 -3 -5
Skanderborg -8 27 -11 -1 -5
Favrskov -8 23 -11 3 -2
Ringkøbing-Skjern -17 21 -5 6 0
Odder -9 19 5 4 0
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud
fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks.
Antallet af offentligt forsørgede skyldes konjunkturernes
udvikling og resultaterne af den lokale beskæftigelsespolitik.
Nogle kommuner formår at nedbringe
antallet på forskellige ordninger, mens antallet i andre
kommuner stiger.
Det er vigtigt, at kommunen har fokus på alle grupper
af ledige på offentlig forsørgelse. Som udgangspunkt
må ingen opgives og parkeres på passiv forsørgelse.
ændring I Offentligt forsørgede, fuldtidspersoner, 2010-12, pct.
hjælp dagpenge pension I alt
Nabokommuner Dagpenge Kontant-
Syge-
Førtids-
Gribskov -5 11 -11 -7 -8
Halsnæs -10 27 -1 -8 -6
Fredensborg 5 -3 9 1 -3
Helsingør -3 8 5 -2 -2
Hillerød 2 13 -5 0 -2
Tabellen viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: ”Fuldtidspersoner” er en beregnet størrelse, der udregnes ved at summere samtlige personers tid på offentlig forsørgelse for en given periode.
Hvis en person har modtaget en given ydelse i 26 uger inden for et år, vil personen tælle med som en halv fuldtidsperson i opgørelsen.
”I alt” inkluderer dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Den
procentvise ændring for de enkelte ydelser for nogle af de små kommuner kan dække over få personer.
KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger.
6 KOMMUNALVALG 2013

ODSHERRED
GRIBSKOV
3. Hvad koster kommunens
beskæftigelsespolitik den enkelte borger?
Det er dyrt at have en dårlig beskæftigelsespolitik
i kommunen. Er kommunen relativt
set bedre til at fastholde folk på arbejdsmarkedet
frem for på offentlig forsørgelse
såsom førtidspension eller kontanthjælp, er
der færre penge til andre opgaver.
Figurerne viser, hvor meget kommunens samlede udgifter til
forsørgelse betyder for hver beskæftiget borger i gennemsnit
i den erhvervsaktive alder. Kommunens beskæftigelsespolitik
har direkte økonomiske konsekvenser for alle borgere i kommunen.
Kommunale nettoudgifter pr. 16-64-årige
Indbygger, 2012
Kommunale nettoudgifter pr. 16-64-årige Indbygger, 2012
Kommuner der ligner
Kr.
Skanderborg 11.700
Hedensted 13.000
Dragør/Tårnby 13.100
Favrskov 13.500
Gribskov 14.300
Odder 14.900
Stevns 15.200
Ringkøbing-Skjern 15.500
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder
om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale
faktorer, jf. appendiks.
Figuren viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: De kommunale udgifter dækker over følgende ydelser: Dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse
og førtidspension. Efterløn indgår ikke, da staten giver 100 pct. refusion til dette. Fleksjob indgår ikke pga. manglende data. Der anvendes nettoudgifter
i løbende priser, da der fratrækkes statslig refusion samt tages højde for satsreguleringer af ydelserne. Dette divideres med befolkningen i den
erhvervsaktive alder, dvs. alle 16-64-årige beskæftigede og offentligt forsørgede. Tallet er afrundet til nærmeste hundrede.
KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
KOMMUNALVALG 2013
7

GRIBSKOV
4. Hvor meget kan kommunen spare på
beskæftigelsesområdet?
Der er en klar sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken
og kommunekassen. Jo færre personer, der
modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter har
kommunen til beskæftigelsesområdet.
Besparelsespotentiale, GRIBSKOV, mio. kr., 2012
Dagpenge
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Fleksjob
Førtidspension
Øvrige
I alt
Bedre end
gennemsnittet
-5,0
-0,3
-12,5
-8,8
Dyrere end
gennemsnittet
14,3
2,4
16,7
Tabellen viser, hvad kommunen samlet kan spare ved
at opnå samme resultater, som kommuner med tilsvarende
rammevilkår. Forskelle i besparelsespotentialet
og dermed i udgifter til beskæftigelsesområdet skyldes
således primært effekten af den lokale beskæftigelsespolitik
og ikke forskelle i befolkningssammensætning.
Kommunens resultater skal dog vurderes under ét.
Højere udgifter på en ordning kan hænge sammen
med, at kommunen har færre personer på en anden
ordning.
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud
fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet, er fratrukket statslige refusioner.
Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af
befolkningen mellem 16-66 år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner, der har samme rammevilkår. Differencen mellem andele
af fuldtidspersoner i kommunen og lignende kommuner ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til
fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner ganges med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen.
KILDE: For yderligere information om besparelsespotentialet henvises til www.jobindsats.dk.
8 KOMMUNALVALG 2013

ODSHERRED
GRIBSKOV
5. Hvor længe er kommunens borgere ledige?
Der er ca. 700.000 personer, som starter i
et nyt job hvert år. Det svarer til ca. 2.000
jobskift om dagen. Det danske arbejdsmarked
er dynamisk og præget af mange
jobåbninger.
Kommunens beskæftigelsespolitik kan være med til at forkorte
varighed af ledigheden gennem bl.a. en aktiv og tidlig indsats
over for ledige. Eftersom mange personer er berørt af ledighed,
vil selv mindre reduktioner af det gennemsnitlige ledighedsforløb
betyde meget for både beskæftigelsen og for kommunekassen.
Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb,
2012
Kommuner der ligner
Dage
Hedensted 115
Skanderborg 122
Ringkøbing-Skjern 123
Favrskov 128
Odder 128
Gribskov 141
Stevns 148
Dragør/Tårnby 149
Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb, 2012
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder
om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale
faktorer, jf. appendiks.
Figuren viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: ”Bruttoledighed” omfatter ledige på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (match 1) inklusiv aktiverede. Den gennemsnitlige varighed
findes ved at vægte varigheden for de to typer ledige med, hvor mange der er på de to ydelser i forhold til det samlede antal ledige dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere. Der anvendes kalenderdage, dvs. antallet af uger i ledighedsforløbet er ganget med 7 og inkluderer dermed lør- og
søndage.
KILDE: Jobindsats.dk.
KOMMUNALVALG 2013
9

GRIBSKOV
ODSHERRED
6. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse
i kommunen?
Unge opbygger deres kvalifikationer gennem
uddannelse og arbejdserfaring. I de
kommende år er der udsigt til et demografisk
pres, hvor flere ældre vil trække sig tilbage
i forhold til, at færre unge kommer ind
på arbejdsmarkedet. Samtidig kan der være
en risiko for, at unge, som får en dårlig start på arbejdslivet med
høj ledighed, vil få sværere ved at få en normal arbejdstilknytning
senere i livet.
Kommunen har den direkte kontakt med unge ledige bl.a. gennem
jobcentret. Kommunen har derfor en vigtig rolle i at sikre,
at unge kan holdes væk fra offentlig forsørgelse.
Andel af 16-29 årige på offentlig forsørgelse, 2012
Andel af 16-29 årige på offentlig forsørgelse, 2012
Kommuner der ligner
Pct.
Hedensted 10
Dragør/Tårnby 10
Skanderborg 10
Favrskov 10
Ringkøbing-Skjern 11
Gribskov 11
Odder 11
Stevns 13
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder
om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale
faktorer, jf. appendiks.
Figuren viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension.
Der indgår ikke barselsdagpenge.
KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
10 KOMMUNALVALG 2013

GRIBSKOV
7. Hvor mange unge i kommunen tager en
ungdomsuddannelse?
Det er en politisk målsætning, at 95 pct.
af en ungdomsårgang skal gennemføre
mindst en ungdomsuddannelse. Unge
med en ungdomsuddannelse har typisk
en lavere ledighed end unge uden en uddannelse.
Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse,
2011
Kommuner der ligner
Pct.
Ringkøbing-Skjern 95
Favrskov 94
Skanderborg 94
Odder 93
Hedensted 93
Tårnby 90
Gribskov 90
Der er alligevel stor forskel mellem de enkelte kommuner på,
hvor stor en andel af unge, som forventes at færdiggøre en
ungdomsuddannelse.
Kommunen kan gennem bl.a. de kommunale vejledningscentre
være med til at sikre, at unge har de nødvendige kompetencer
til at kunne starte på en ungdomsuddannelse.
Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse, 2011
Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder
om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale
faktorer, jf. appendiks.
Figuren viser nabokommuner.
ANMÆRKNING OG KILDE
ANM.: Tallene viser, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når
uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2011. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige
ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Derudover indgår unge, som fuldfører en videregående
uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse.
KILDE: Undervisningsministeriet.
KOMMUNALVALG 2013 11

Appendiks
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER for alle 98 kommuner findes på www.da.dk.
Tal i BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.jobindsats.dk, Undervisningsministeriet
og Danmarks Statistik.
Medmindre andet angives, er der anvendt befolkningstal fra Danmarks Statistiks tabel, (FOLK1), for hver kommune den 1. januar 2012.
Den erhvervsaktive alder er 16-64 år.
Inddeling af kommuner i tabellen ”Kommuner der ligner” er gengivet fra forskningsinstitutionerne AKF og SFI’s undersøgelse ”De nye
kommuners rammevilkår” fra 2006. I undersøgelsen rangeres kommuner efter deres rammevilkår i bestemte grupper eller såkaldte
klynger på beskæftigelsesområdet. Rangeringen tager højde for kommunernes forskellige vilkår bl.a. ud fra sociale, demografiske, erhvervsmæssige
og økonomiske faktorer. Det betyder, at det i højere grad bliver muligt at sammenligne kommuner, som har tilsvarende rammevilkår,
og dermed forklare forskelle på resultater på beskæftigelsesområdet med forskelle i beskæftigelsesindsatsen frem for forskelle i
befolkningssammensætning, som ikke kan påvirkes gennem jobcentrets indsats.
Baggrunden for kommunernes rammevilkår på beskæftigelsesområdet kan læses på www.jobindsats.dk.
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
1790 København V
Tlf. 33 38 90 00
da@da.dk
www.da.dk