16.05.2015 Views

Vis PDF - Damstahl

Vis PDF - Damstahl

Vis PDF - Damstahl

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 7: Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål<br />

Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed.<br />

Er denne svækkelse større, end materialevalget har taget højde for, skal korrosionsbestandigheden<br />

retableres, hvilket sikrest (og ofte billigst!) sker ved at anvende en kemisk overfladebehandling.<br />

Blålige, anløbne<br />

svejsninger fra en tank<br />

lavet af 4301.<br />

Tabet af korrosionsbestandighed<br />

i sådanne<br />

anløbninger er alvorligt,<br />

og for at stålet skal<br />

retablere sin gode korrosionsbestandighed,<br />

skal disse anløbninger<br />

fjernes. Dette gøres<br />

bedst og billigst ved<br />

en bejdsning.<br />

Bejdsning<br />

Langt den vigtigste, kemiske overfladebehandling af rustfrit stål er en bejdsning.<br />

Selve bejdsebadet består typisk af 10-20 % salpetersyre (HNO3) og 1-8<br />

% flussyre (HF). Højtlegeret stål kræver et aggressivt bejdsebad med højt<br />

ndhold af flussyre, mens ”normalt”, rustfrit stål af 4301- og 4401-klassen bedst<br />

bejdses med et relativt lavt indhold af HF. I stedet for flussyre kan man teoretisk<br />

set anvende saltsyre (HCl), hvilket dog medfører dels en mere aggressiv<br />

bejdse (kongevand!), dels en stor risiko for følgeskader i form af grubetæring.<br />

Saltsyreholdige bejdser kan ikke anbefales.<br />

Ved stuetemperatur er bejdsetiden normalt mellem 30 min. og flere timer af<br />

hængig af graden af anløbninger, der skal fjernes (jo mørkere, jo længere tid),<br />

og koncentrationen af metalforureninger i badet. Efter bejdsningen har man<br />

igen det rene stål uden nogen korrosionsmæssige svækkelser.<br />

Den dominerende ulempe ved en bejdsning er, at der er tale om en egentlig<br />

ætsning. Dette betyder, at overfladeruheden vil stige, især for meget glatte<br />

emner, hvilket kan være yderst generende i medicinal- og fødevarebranchen,<br />

hvor ruheden skal holdes nede aht. mikroorganismer. Ofte opererer man med<br />

en maksimal ruhed (som Ra) på 0,6 µm.<br />

Ydermere kan variationer i overfladeruheden få emnet til at se mindre homogent ud, hvilket dog<br />

mest har kosmetisk betydning.<br />

Påføringen af bejdsen sker lettest ved at dyppe<br />

emnet i bejdsebadet, men er dette ikke muligt, kan<br />

man anvende en fortykket bejdsepasta, som kan<br />

”males på” ved hjælp af en pensel. Dette er yderst<br />

nyttigt ved f.eks. montagesvejsninger, hvor man<br />

ikke ønsker at bejdse hele fabrikken, men blot<br />

svejsningerne.<br />

Bejdset svejsesøm i et emne af 4404. Bemærk, at<br />

stålet får et ”glansløst” udseende. Dette skyldes, at<br />

en bejdsning indebærer en ætsning af stålet, hvilket<br />

forøger overfladeruheden.<br />

Bemærk, at de lavest legerede ferritiske ståltyper<br />

(f.eks. 4003 og 4512) ikke er egnede til bejdsning, og<br />

ej heller svovllegeret automatstål (4305) eller martensitisk<br />

knivstål kan bejdses. De højere legerede<br />

ferritter som 4509 og 4521 kan bejdses, men man<br />

bør bruge en mildere og mindre aggressiv bejdse<br />

end for de tilsvarende austenitter.<br />

Bemærk endvidere, at brugen af flussyre i Danmark<br />

fordrer en giftattest (fås på politistationer).<br />

www.damstahl.com<br />

01.2013<br />

268

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!