Vis PDF - Damstahl
Vis PDF - Damstahl
Vis PDF - Damstahl
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 3: Anvendelser af rustfri standardlegeringer

EN 1.4404 / AISI 316L

Lavkulstofudgaven af 4401 (ovenfor) og et standardmateriale til hele den farmaceutiske branche.

4404 er klart det mest benyttede konstruktionsmateriale til kritiske komponenter, hvor 4301 eller

4306/7 af korrosionsmæssige årsager ikke slår til. 4404 er således Damstahls mest solgte, syrefaste

kvalitet og let at finde i alle mulige og umulige dimensioner – inkl. en stor vifte af fittings.

EN 1.4418 / -

Relativt lavtlegeret, ”syrefast” stål, der kun leveres som

stangstål. 4418 indeholder kun ca. 1 % Mo og 4-6 % Ni,

hvilket giver en mekanisk stærk tofasestruktur, som bruges

til f.eks. hydraulikstænger (gerne belagt med hårdkrom).

Meget populær til norsk offshore.

EN 1.4432 / AISI 316L

Udviklet til den finske papirindustri og næsten identisk

med 4435, men med marginalt lavere Cr og derved noget

lavere Ni og tilsvarende lavere pris. Med hele 2,5-3,0 %

Mo er 4432 derved mere korrosionsbestandigt end ”normale”,

syrefaste ståltyper uden at blive ret meget dyrere.

Ulempen er ringere leveringsforhold.

Grundet deres høje brudforlængelse (> 45 %) er

de austenitiske stålkvaliteter særdeles duktile

og derfor lette at forme; her illustreret ved nogle

opkravede flanger af EN 1.4404.

EN 1.4435 / AISI 316L

Lavkulstofmodellen af 4436 og derved en højtlegeret udgave af 4404.

Analogt med 4436 giver det høje Mo en tilsvarende høj korrosionsbestandighed, men ulempen er

det meget høje nikkelindhold forårsaget af både det ekstra Mo og det lave C. 4435 bliver derved

det dyreste (og som regel det mest korrosionsbestandige) af de syrefaste standardstålkvaliteter. Af

samme grund ofte svært at skaffe.

EN 1.4436 / AISI 316

Højtlegeret, ”syrefast” stål indeholdende 2,5-3,0 % Mo mod 2,0-2,5 for normalt 4401 eller 4404. Det

ekstra Mo giver en mindre forbedring af korrosionsegenskaberne, men desværre også en noget højere

pris, dels pga. Mo selv og dels (især) pga. det ekstra Ni, der skal til for at holde austenitstrukturen.

EN 1.4539 / ”904L”

Med 20 % Cr, 25 Ni og 4,5 Mo et særdeles korrosionsbestandigt, austenitisk stål. Oprindeligt udviklet

til at klare generel korrosion i stærk svovlsyre, hvilket forklarer de 25 % Ni og 1,2 % Cu. Overaustenitisk

legering med fremragende korrosionsbestandighed i næsten alle medier, men grundet det

høje nikkelindhold uforholdsmæssig dyr. Bemærk, at ”904L” ikke er nogen AISI-standard, men et

gammelt, svensk kaldenavn.

EN 1.4541 / AISI 321

Titanstabiliseret 18/8. Ti binder kulstof (Kapitel 2 + 4), og stålet er derfor bedre end 4301 egnet til

at svejse i, især for tykvæggede konstruktioner. Svarer mht. korrosion og svejsbarhed til 4307 og

bruges traditionelt meget i især Tyskland til de samme formål, endda med den ekstra forskel, at

4541 er mekanisk en anelse stærkere end 4301/7. Til gengæld kan titanstabiliseret stål give gullige

svejsesømme ved brug af nitrogenholdig baggas (f.eks. Formier) og er tillige sværere at polere. EN

1.4550 (AISI 347) er den nioblegerede 4301 med tilsvarende egenskaber.

www.damstahl.com

01.2013

248