Vis PDF - Damstahl
Vis PDF - Damstahl
Vis PDF - Damstahl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 3: Anvendelser af rustfri standardlegeringer

EN 1.4512 / AISI 409

Med kun omtrent 11 % Cr det lavest legerede Ti-Nb-stabiliserede (og derfor svejsbare) stål. Ikke

særligt korrosionsbestandigt, men både svejsbart og (især) prisbilligt og prisstabilt og kan i visse tilfælde

erstatte f.eks. galvaniseret stål til indendørs brug. Pga. ferritternes gode bestandighed mod

spændingskorrosion bedst til varme pladekomponenter.

EN 1.4521 / AISI 444

Sammen med 4509 er ”syrefast ferrit”, 4521, et af fremtidens mest interessante, ferritiske stålkvaliteter.

Både Ti- og Nb-stabiliseret og udover en høj, mekanisk styrke kendetegnet som ”syrefast”

med 17,0-20,0 % Cr og 1,80-2,50 % Mo. Både i teori og praksis har 4521 vist sig at ligge mindst på

linje med syrefast 4404, hvad angår bestandighed mod grubetæring, og er klart overlegen i forhold

til det almindelige 4301 i alle kloridholdige medier. Som de øvrige ferritiske ståltyper er 4521 endda

de austenitiske overlegen under varme forhold (60+ ºC) pga. den klart bedre bestandighed mod

kloridinduceret spændingskorrosion (SPK). EN 1.4521 er derfor velegnet til mange formål, hvor man

normalt ville anvende netop de syrefaste, austenitiske stålkvaliteter 4401, 4404 eller 4571. Udover

mulige problemer med svejseprocessen er ulempen ved 4521, at udbudet er ringere end 4404, samt

at det i lighed med de fleste andre, ferritiske kvaliteter kun kan fås som tyndplade eller tyndvæggede

rør.

EN 1.4526 / (AISI 436)

Niobstabiliseret stål med godt 17 % Cr og 1,25 % Mo, hvilket placerer stålet midt mellem 4301

and 4404 mht. bestandighed mod f.eks. grubetæring. Glimrende korrosionsbestandighed i både

saltholdig atmosfære og industriluft og i lighed med andre ferritiske stålkvaliteter ikke følsom over

for kloridinduceret spændingskorrosion. Er derfor særdeles velegnet til varme komponenter, hvor

austenitiske stålkvaliteter i 4301- og 4401-klassen ikke kan anvendes. Kan smedes og formgives og

(ved passende omhu) modstandssvejses uden efterfølgende varmebehandling.

Martensitiske typer:

EN 1.4057 / AISI 431

Hærdbart, 15 % kromstål med en (efter

martensitisk målestok) god korrosionsbestandighed.

Anvendes i vid udstrækning

til skærende værktøj (bl.a. knivblade) eller

aksler. Lettest at finde som stangstål.

EN 1.4104 / (AISI 430F)

Martensitisk automatstål med højt S-

indhold (max. 0,35 %) aht. spåntagende

bearbejdning. Kan også anvendes, hvor man

ønsker et magnetisk stål med spånbrydende

egenskaber.

Det bedste fra to meget forskellige verdener: En dyr kniv af

mærket Gense, hvor bladet er fremstillet af det hærdbare, martensitiske

4057, og håndtaget er af det lettere bearbejdelige og

mere korrosionsbestandige 4301.

www.damstahl.com

01.2013

246