Høstmøte for NJF subseksjon for pelsdyr Bergen, Norge 7. - 9 ...

abstract-296
Homologi mellem gener for brun hårfarve i sølvræv (Vulpes vulpes) og blåræv (Alopex lagopus).
Liisa Jalkanen, Outi Lohi & Risto Savolainen
Kuopio Universitet, Institutionen för tillämpad zoologi och veterinärmedicin
PB 1627, FIN-70211 Kuopio, Finland.
Sammendrag
Variation af pelsfarve forekommer i mange pelsdyrarter. Mulig homologi af gener for pelsfarve mellem
forskellige arter har længe interesseret forskningen. I tilfælde, hvor to arter i krydsning med hinanden kan
få levedygtig afkom, har effekten af denne homologi kunnet demonstreres i praksis. Dette er tilfældet
også med de to farmede rævearter sølvræv (Vulpes vulpes) og blåræv (Alopex lagopus). For eksempel
producerer samspil mellem genet for eastern pearl i sølvræv og safir genet i blåræv en blåfarvet
artskrydsning, safirfrost (Nes et al., 1988).
Krydsninger mellem den brune arctic pearl type af blåræv og sølvrævens burgundy eller colicott typer har
ikke vist homologi mellem disse gener for brun farve. Ved Kuopio Universitet's forsøgsfarm i Juankoski,
Finland blev to arctic pearl tæver i 1998 insemineret med sæd af polsk pastel sølvræv. I de to kuld med
henholdsvis 6 og 14 hvalpe havde alle hvalpene lysebrun pelsfarve, blå øjne og hvid halespids. Således
forekommer der homologi mellem arctic pearl genet i blåræv (Alopex lagopus) og genet for polsk pastel i
sølvræv (Vulpes vulpes). Pearl frost foreslås som navn til denne nye artskrydsningstype.
Effekt af trådhylde på minktævers aktivitetsniveau i vækst- og diegivningsperiode
Lise Overgaard
Pelsdyrerhvervets Forsøg- og Rådgivningsvirksomhed, Herningvej 112C, 7500 Holstebro
Sammendrag
Formålet med forsøget var at undersøge om øget kompleksitet af det fysiske miljø, i dette tilfælde i form
af en trådhylde, ville påvirke aktivitetsniveauet hos minktæver, og om positionen af hylden havde
indflydelse på brugen af den. Det blev også undersøgt, om der var positiv korrelation mellem en aktivitet
og forekomst af unormal adfærd.
I vækstperioden fik 60 par mink indsat en hylde i buret 20 cm under overtråden, 60 par fik indsat en hylde
10 cm under overtråden og 60 par gik i konventionelle bure. Hylderne blev placeret bag i buret. Af disse
hold fortsatte hhv. 17, 18 og 20 tæver i forsøg til diegivningsperioden. Tævernes adfærd blev observeret
ved scan-sampling fra primo september til primo november og igen fra fødsel til hvalpenes fravænning
ved 7 uger.
Resultaterne viste, at øget kompleksitet i form af en hylde medvirkede til et forøget aktivitetsniveau hos
tæverne, samt en øget brug af buret. I diegivningsperioden var begge hold med hylde signifikant mere
aktive end tæver uden hylde, men i vækstperioden var tæver med høj hylde signifikant mest aktive.
Hylderne blev brugt i 15 - 25% af tiden ude i buret, og i over halvdelen af observationerne var adfærden
aktiv. I diegivningsperioden blev tæver med høj hylde oftere observeret på hylden end tæver med lav
hylde. På trods af den højere aktivitet havde tæver med hylde i vækstperioden en lavere forekomst af
stereotyp adfærd, hvilket kunne skyldes, at hylden på grund af dens nyhedsværdi tidsmæssigt forskubber
file:///C|/Jobb/NJF/NJFzip_gamla_webben/NJ_Abstracts/abstract-296.htm (22 av 23)2007-01-21 11:52:47