Høstmøte for NJF subseksjon for pelsdyr Bergen, Norge 7. - 9 ...

abstract-296
generationen) testet og fordelt på 2 linier: En selektionslinie bestående af de mest tillidsfulde tæver og en
produktionslinie bestående af de resterende tæver. I november 1997 blev hvalpe i de to linier testet og de
mest tillidsfulde tævehvalpe i selektionslinien blev udvalgt til at indgå som avlstæver i selektionslinien
(FI-generationen). I produktionslinien blev avlstæverne udvalgt uden hensyn til temperament. I februar
1998 blev avlsdyrbestanden (P og F1 generationen) på farme igen testede. Reproduktionsresultatet i 1997
er beregnet for henholdsvis selektionslinien og produktionslinien.
Reproduktionsresultatet i 1997 viste, at blåræve selekteret for tillidsfuldt temperament fødte og
fravænnede flere hvalpe end blåræve der ikke var udvalgt med hensyn til temperament.
Der blev fundet stor variation i rævenes temperament mellem farme. Denne variation synes at afspejle sig
i farmenes reproduktionsresultat, således havde farme med de mest tillidsfulde tæver også det bedste
reproduktionsresultat.
Undersøgelsen af temperamentets stabilitet viste, at 70% af de tillidsfulde hvalpe også reagerede
tillidsfuldt som l. års avlstæver, når udvælgelseskriteriet var, at de i mindst en observation pr. testgang
skulle have reageret tillidsfuldt. For voksne tæver, der blev testet efter et år, bibeholdt 50% det samme
temperament.
Ændres udvælgelseskriteriet for tillidsfuldhed til, at rævene skulle have reageret tillidsfuldt i mindst 50%
af observationerne pr. test, reduceres stabiliteten. Kun 50% af de tillidsfulde hvalpe reagerede tillidsfuldt
som l. års tæver og for de voksne tæver falder stabiliteten til 32% efter l år.
Resultatet giver anledning til overvejelser omkring selektionskriteriet for tillidsfuldhed.
Hidtil er det «nødvendige» antal dyr udvalgt blandt de, der har reageret flest gange tillidsfuldt. Skal denne
metode bibeholdes, antyder resultaterne, at antallet af observationer pr. test skal øges for at sikre en større
stabilitet i temperamentet. Alternativt skal alle ræve, der blot en gang har reageret tillidsfuldt, medtages i
selektionslinien; dvs. at ræve der altid reagerer frygtsomt, bortvælges.
Foxes´ fear of humans can be evaluated using the feeding test
Rekilä, T., Ahola, L., Harri, M., Jalkanen, L., Mononen, J. & Pyykönen. T.
Department of applied zoology and veterinary medicine, University of Kuopio, Finland
Summary
The Feeding test is based on the hypothesis of hyponeophagia, i.e. that fearful animals do not start eating
in a strange situation. Relationships between the results of the Feeding test and other behavioural and
physiological measures, supposed to indicate fearfulness, supported the hypothesis that the Feeding test
measures fear of foxes. In addition, the Feeding test seems to be applicable for practical situations, as it is
repeatable, free of random errors and easy and quick to perform.
file:///C|/Jobb/NJF/NJFzip_gamla_webben/NJ_Abstracts/abstract-296.htm (14 av 23)2007-01-21 11:52:47