Reproduction performances and conditions of group-housed non ...

- Sammendrag -
gruppeopstaldede søer. Mulige årsager til stress og frygtsomhed er sammenblanding af søer
og høje belægningsgrader. Traditionelle metoder til at vurdere stress og frygtsomhed er
dyre og/eller tidskrævende og derfor uegnede som komponenter i et driftsledelsesværktøj til
at analysere og forbedre reproduktionen hos gruppeopstaldede søer. Derfor, på baggrund af
en litteraturgennemgang, blev indikatorer, der forventedes at være velegnede til at udtrykke
variation i søers reproduktionsresultater i praksis, defineret.
Artikel III
Resultater fra eksperimentelle studier indikerede, at gruppeopstaldning kan føre til individuel
variation i foderindtag, stress og frygtsomhed. Systematisk information om variation
mellem besætninger og indenfor besætning i forskellige gruppeopstaldnings systemer eksisterer
imidlertid ikke. Dette skyldes formentlig, delvist en mangel på velegnede målemetoder.
Blandt andet med det formål at evaluere indikatorer for foderindtag, stress og frygtsomhed
samt at få indsigt i niveau og variation i disse indikatorer i besætninger med forskellige
indretninger og driftsledelse, blev et studie gennemført, som inkluderede 14 private
besætninger fulgt i 11 måneder. Resultaterne indikerede, at målinger af rygspæk og
sår/rifter kombineret med adfærdsmæssige observationer var relevante indikatorer for soens
tilstand i forhold til foderindtag, stress og frygtsomhed. For størsteparten af indikatorerne
var variationen mellem besætninger større end variationen mellem ugehold indenfor besætning.
Størstedelen af variationen kom dog fra variationen mellem søer. Den individuelle
variationen i rygspæk ved faring var signifikant større i systemer med gruppefodring i fht.
systemer med individuel fodring. Undersøgelsen indikerede, at gruppefodring kan føre til
overfodring af de højtrangerende søer og kraftig underfodring af nogle få lavt rangerende
søer. Tilstedeværelsen af ædebokse reducerede antallet af aggressioner den første time efter
sammenblanding. Søer ældre end 3. læg var involveret i flest aggressioner på fravænningsdagen,
men tre uger efter løbning havde disse søer det laveste antal sår/rifter, hvilket indikerer,
at eventuel stress oplevet af disse søer kun har været kortvarig. I besætninger uden
flugtmuligheder havde 1. lægssøerne flest sår/rifter tre uger efter løbning og ved faring,
hvorimod i besætninger med flugtmuligheder havde 2. og 3. lægssøerne det højeste niveau.
Besætninger med elektronisk sofodring og store dynamiske grupper havde det højeste niveau
af sår/rifter.
Artikel IV
Eksperimentelle studier har indikeret, at gruppeopstaldning kan føre til individuel variation
i foderindtag, social stress og frygtsomhed. Hvorvidt denne variation i praksis er af et tilstrækkeligt
omfang til at være ansvarlig for en reduktion i reproduktionsresultater vides
imidlertid ikke. Blandt andet derfor blev et detaljeret studie gennemført som inkluderede 14
private besætninger med forskellige indretninger og driftsledelse, og relationen mellem
reproduktionen og en række indikatorer for foderindtag, stress og frygtsomhed blev under-
6