Reproduction performances and conditions of group-housed non ...

More documents

Recommendations

Info

- Sammendrag - SAMMENDRAG Antallet af grupppeopstaldede ikke-lakterende søer i Europa er stigende. Årsagen er øget fokus på dyrevelfærd, som har resulteret i ændrede lovgivninger. Blandt besætninger med gruppeopstaldede søer i hele ikke-laktationsperioden er der en stor variation i reproduktionsresultater. Dette indikerer, at det vil være muligt at forbedre disse parametre i mange besætninger. På den baggrund var det overordnede mål med denne afhandling at producere viden, som kan forbedre beslutningsgrundlaget for driftsledere i besætninger med gruppeopstaldede søer. De specifikke mål var at identificere væsentlige årsager til ringe reproduktion hos gruppeopstaldede søer samt at definere og vurdere indikatorer velegnede til brug som beslutningsstøtte i kommercielle besætninger. Først blev et litteraturstudie af soens reproduktionsfysiologi gennemført (Appendiks 1). Det blev konkluderet, at energi indtag og stress kan påvirke den fysiologiske regulering af soens reproduktion. Da eksperimentelle studier har indikeret, at gruppeopstaldning kan føre til ulige energi indtag og social stress, blev hypotesen fremsat, at individuel variation i foderindtag og social stress kan være medvirkende årsag til ringe reproduktionsresultater hos gruppeopstaldede søer. For at undersøge dette nærmere blev der skrevet to review-artikler for at a) undersøge effekten af energiindtag (artikel I) og effekten af social stress og frygtsomhed (artikel II) samt b) definere indikatorer for stress og frygtsomhed velegnede til brug i praksis. Et studie, der inkluderede 14 besætninger med forskellige indretninger blev gennemført for at evaluere de definerede indikatorer (artikel III) og for at undersøge om indikatorerne var velegnede til at udtrykke variation i søers reproduktion under praktiske forhold (artikel IV). Artikel I Formålet med dette litteraturstudie var at vurdere om variationen i energiindtag i en gruppe af søer kan påvirke variationen i kuldstørrelse og drægtighedsprocent i praksis. På baggrund af en gennemgang af eksisterende litteratur med fokus på publikationer efter 1980, blev effekten af energiindtag i den ikke-lakterende periode på kuldstørrelse og drægtighed diskuteret. Baseret på litteraturstudiet og eksperimentelle studier, som havde vist, at en lavt rangerende sos foderindtag kan være betydeligt mindre end en højtrangerende sos (fx 50- 80%) i gruppeopstaldning, blev det foreslået, at foderindtag hos gruppeopstaldede ikkelakterende søer kan variere i tilstrækkelig grad til, at både drægtighed og kuldstørrelse kan påvirkes negativt. Artikel II Et litteraturstudie af bl.a. 15 eksperimenter med gruppeopstaldede søer bekræftede, at stress og frygtsomhed kan være medvirkende årsager til ringe reproduktionsresultater hos nogle 5
- Sammendrag - gruppeopstaldede søer. Mulige årsager til stress og frygtsomhed er sammenblanding af søer og høje belægningsgrader. Traditionelle metoder til at vurdere stress og frygtsomhed er dyre og/eller tidskrævende og derfor uegnede som komponenter i et driftsledelsesværktøj til at analysere og forbedre reproduktionen hos gruppeopstaldede søer. Derfor, på baggrund af en litteraturgennemgang, blev indikatorer, der forventedes at være velegnede til at udtrykke variation i søers reproduktionsresultater i praksis, defineret. Artikel III Resultater fra eksperimentelle studier indikerede, at gruppeopstaldning kan føre til individuel variation i foderindtag, stress og frygtsomhed. Systematisk information om variation mellem besætninger og indenfor besætning i forskellige gruppeopstaldnings systemer eksisterer imidlertid ikke. Dette skyldes formentlig, delvist en mangel på velegnede målemetoder. Blandt andet med det formål at evaluere indikatorer for foderindtag, stress og frygtsomhed samt at få indsigt i niveau og variation i disse indikatorer i besætninger med forskellige indretninger og driftsledelse, blev et studie gennemført, som inkluderede 14 private besætninger fulgt i 11 måneder. Resultaterne indikerede, at målinger af rygspæk og sår/rifter kombineret med adfærdsmæssige observationer var relevante indikatorer for soens tilstand i forhold til foderindtag, stress og frygtsomhed. For størsteparten af indikatorerne var variationen mellem besætninger større end variationen mellem ugehold indenfor besætning. Størstedelen af variationen kom dog fra variationen mellem søer. Den individuelle variationen i rygspæk ved faring var signifikant større i systemer med gruppefodring i fht. systemer med individuel fodring. Undersøgelsen indikerede, at gruppefodring kan føre til overfodring af de højtrangerende søer og kraftig underfodring af nogle få lavt rangerende søer. Tilstedeværelsen af ædebokse reducerede antallet af aggressioner den første time efter sammenblanding. Søer ældre end 3. læg var involveret i flest aggressioner på fravænningsdagen, men tre uger efter løbning havde disse søer det laveste antal sår/rifter, hvilket indikerer, at eventuel stress oplevet af disse søer kun har været kortvarig. I besætninger uden flugtmuligheder havde 1. lægssøerne flest sår/rifter tre uger efter løbning og ved faring, hvorimod i besætninger med flugtmuligheder havde 2. og 3. lægssøerne det højeste niveau. Besætninger med elektronisk sofodring og store dynamiske grupper havde det højeste niveau af sår/rifter. Artikel IV Eksperimentelle studier har indikeret, at gruppeopstaldning kan føre til individuel variation i foderindtag, social stress og frygtsomhed. Hvorvidt denne variation i praksis er af et tilstrækkeligt omfang til at være ansvarlig for en reduktion i reproduktionsresultater vides imidlertid ikke. Blandt andet derfor blev et detaljeret studie gennemført som inkluderede 14 private besætninger med forskellige indretninger og driftsledelse, og relationen mellem reproduktionen og en række indikatorer for foderindtag, stress og frygtsomhed blev under- 6
Page 1 and 2: Reproduction performances and condi
Page 4: Contents Summary………………
Page 7 and 8: Paper II - Summary - A review of 15
Page 12: - Sammendrag - søgt. Positive korr
Page 15 and 16: - Background and aim - systems and
Page 18: - Outline of this thesis - OUTLINE
Page 21 and 22: - How does group housing vary in pr
Page 23 and 24: - How does group housing vary in pr
Page 26 and 27: - Paper I - Effect of energy intake
Page 28 and 29: - Paper I - 1. Introduction The num
Page 30 and 31: - Paper I - Therefore, the aim of t
Page 32 and 33: Refer ence Table 1. Effect of energ
Page 34 and 35: - Paper I - Therefore, low energy s
Page 36 and 37: Table 2. Effect of energy intake in
Page 38 and 39: - Paper I - However, this does not
Page 40 and 41: Table 3. Effect of energy intake in
Page 42 and 43: - Paper I - Feeding sows 16, 27 or
Page 44 and 45: - Paper I - gonadotrophins (LH, FSH
Page 46 and 47: - Paper I - the first four weeks af
Page 48 and 49: - Paper I - Cosgrove, J.R., Foxcrof
Page 50 and 51: - Paper I - Matschke, G.H., 1964. T
Page 52: - Paper I - Tribble, L.F., Orr, D.E
Page 55 and 56: - Paper III - Indicators of feed in
Page 57 and 58: - Paper III - 1. Introduction The n
Page 59 and 60:
Table 1. Applied feeding and housin
Page 61 and 62:
- Paper III - performed. The sow ha
Page 63 and 64:
- Paper III - proximately three wee
Page 65 and 66:
- Paper III - Table 3. Overall mean
Page 67 and 68:
Table 5. Correlations between all c
Page 69 and 70:
Back fat W, mm Back fat gain, AM-F,
Page 71 and 72:
- Paper III - from three weeks afte
Page 73 and 74:
- Paper III - Number of skin lesion
Page 75 and 76:
- Paper III - In herds practising g
Page 77 and 78:
- Paper III - Previous work have fo
Page 79 and 80:
References - Paper III - Andersen,
Page 81 and 82:
- Paper III - Kongsted, A.G. 2004a.
Page 83 and 84:
- Paper IV - Relation between repro
Page 85 and 86:
- Paper IV - 1. Introduction Group
Page 87 and 88:
- Paper IV - ing compared to number
Page 89 and 90:
- Paper IV - mixed model using the
Page 91 and 92:
Table 2. Estimates and standard err
Page 93 and 94:
- Paper IV - cial effect on high ra
Page 95 and 96:
References - Paper IV - Aherne, F.X
Page 97 and 98:
- Paper IV - Olsson, A.-C., Svendse
Page 99 and 100:
- General discussion - GENERAL DISC
Page 101 and 102:
- General discussion - However, an
Page 103 and 104:
References - General discussion - A
Page 105 and 106:
- Conclusions - 6. CONCLUSIONS Two
Page 107 and 108:
- Appendix 1 - APPENDIX 1 LITTER SI
Page 109 and 110:
- Appendix 1 - they are mature i.e.
Page 111 and 112:
- Appendix 1 - Soon after ovulation
Page 113 and 114:
- Appendix 1 - Crombie, P.L., 1970.
Page 115:
- Appendix 1 - Scott, M.A., 2000. A
show all

Reproduction performances and conditions of group-housed non ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?