REDAKTIONELT - Anglo Files
REDAKTIONELT - Anglo Files
REDAKTIONELT - Anglo Files
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
44 45<br />
Fra 1968 til 1984 blev Canada<br />
regeret af den liberale premierminister<br />
Pierre Trudeau. Ingen<br />
leder af en betydningsfuld vestlig<br />
industrination har siddet<br />
længere ved magten end han - for<br />
omverdenen var han en charismatisk<br />
leder; han var det befolkningsrige<br />
østlige Canadas mand.<br />
Trudeau var dog ikke særlig populær<br />
i Quebec, selvom han var født<br />
der, og selvom provinsen Quebec<br />
netop da han var føderalregeringens<br />
leder fik gennemført sin<br />
"stille revolution" og fik sikret<br />
det franske sprog, ved at Canada<br />
officielt blev erklæret tosproget<br />
(1969). I sin sidste regeringsperiode<br />
kunne han ikke vise sig i<br />
det vestlige Canada (især Alberta)<br />
uden at blive tilsvinet med<br />
rådne æg og tomater. Trudeau stod<br />
for en stærk centralregering, der<br />
gjorde hvad den kunne for at begrænse<br />
de 10 provinsers magt. Det<br />
skal her nævnes at de canadiske<br />
provinser har større magtbeføjelser<br />
end f.eks. de amerikanske<br />
forbundsstater har det<br />
overfor Washington. Trudeaus<br />
uafhængige udenrigspolitik og<br />
generelt antiamerikanske holdning<br />
vandt ham dog mange tilhængere<br />
på tværs af partiskel i Canada.<br />
I 1984 vandt den konservative<br />
Brian Mulroney over Trudeaus<br />
efterfølger John Turner med det<br />
største flertal nogen sinde i<br />
canadisk historie. Igen i 1983<br />
vandt Mulroney en ny 4 års<br />
periode som landets premierminister.<br />
Dette valgs vigtigste<br />
emne var en indirekte godkendelse<br />
af en frihandelsaftale med USA<br />
som Mulroney gik stærkt ind for.<br />
Trods store valgsejre står<br />
Mulroney i dag som en af Canadas<br />
mest omstridte ledere nogensinde.<br />
Frihandelsaftalen med USA blev<br />
gennemført. Hermed er begyndelsen<br />
ER CANADA NÅET TIL EN SKILLEVEJ?<br />
Jørn Carlsen<br />
gjort til et nordamerikansk<br />
fællesmarked, hvor nedbrydning<br />
af told og andre restriktioner<br />
mellem de to lande vil være<br />
tilendebragt i løbet af 10 år.<br />
Dette har skabt uro og forstærket<br />
kløften mellem forretningslivet<br />
og kulturlivet i bredeste for-<br />
stand. Kulturarbejderne frygter<br />
således at den canadiske kultur<br />
vil blive opslugt af den amerikanske,<br />
når der f.eks. ikke mere<br />
kan gives støtte til specifikt<br />
canadiske kulturprojekter, således<br />
som tilfældet er i dag, hvor<br />
den canadiske stat yder stor<br />
støtte til canadisk kultur via<br />
f.eks. Canada Council.<br />
Frihandelsaftalen med USA ses af<br />
mange som et alvorligt anslag mod<br />
den canadiske velfærdsstat; mange<br />
frygter endnu mere arbejdsløshed<br />
og forøget gældssætning over for<br />
udlandet.<br />
Som om det ikke er nok har Canada<br />
fået et forfatningsproblem som<br />
truer med at opløse selve den<br />
canadiske stat.<br />
Brian Mulroney har sat al sin<br />
prestige ind på at få provinserne<br />
til at ratificere den såkaldte<br />
Meech Lake aftale. Den går i<br />
korthed ud på, at for at få<br />
Quebec til at underskrive den<br />
canadiske forfatning (hvad Quebec<br />
endnu ikke har gjort) så skal de<br />
andre 9 provinser akceptere at<br />
Quebec er en provins af en særlig<br />
egenart ("a distinct society")<br />
med ret til at tage særlige<br />
midler i brug for at værne om<br />
dette (f.eks. sproglove).<br />
I juni 1987 fik Brian Mulroney på<br />
et møde ved Meech Lake nær Ottawa<br />
provinsernes førsteministre til<br />
at akceptere dette. Han ønskede<br />
en gang for alle at cementere den<br />
canadiske enhed, få Quebec ind i<br />
folden og gjorde det ved at love<br />
yderligere selvstændighed til<br />
provinserne på en række områder.<br />
Nu er den aftalte tid, juni 1990,<br />
kommet for en ratifikation i<br />
provinsregeringerne; men i den<br />
forløbne tid har nogle provinser<br />
skiftet regering og hermed<br />
holdning, således agter Manitoba,<br />
New Brunswick og Newfoundland<br />
ikke at ratificere uden at der<br />
bliver fundet et kompromis med<br />
hensyn til Quebec som "distinct<br />
society". Det påpeges her, at de<br />
særlige love der skal sikre<br />
fransk sprog og kultur strider<br />
mod individets frie ret, som er<br />
nedfældet i Canadian Charter of<br />
Rights and Freedoms fra 1982. Den<br />
seneste sproglov, som er kommet<br />
i form af et forbud mod skiltning<br />
på engelsk i Quebec, har fået<br />
store dele af det engelsktalende<br />
Canada til at stejle. Blandt<br />
disse er den generelle holdning,<br />
at Quebec er blevet forkælet af<br />
en lang række politikere født i<br />
Quebec, blandt dem Brian Mulroney<br />
og Pierre Trudeau.<br />
Det skal dog nævnes, at Pierre<br />
Trudeau igen er trådt ind på den<br />
offentlige arena ved i skrift og<br />
tale at vende sig ikke blot mod<br />
frihandelsaftalen med USA, som<br />
han mener er en "monstrous<br />
swindle", og som vil ødelægge<br />
Canada økonomisk og kulturelt,<br />
men også mod Meech Lake aftalen.<br />
Denne aftale, mener han, vil føre<br />
til en farlig svækkelse af<br />
føderalregeringen med opløsning<br />
af Canada til følge. Hvor vi end<br />
vender os for øjeblikket synes<br />
opløsningen at true. I Quebec er<br />
løsrivelsespartiet (Parti Quebecois)<br />
igen i fremgang, og har<br />
ved de nylige provinsvalg vundet<br />
over 40% af stemmerne.<br />
Canada står i sandhed i en uhyre<br />
vanskelig situation. Man må håbe<br />
at besindige kræfter får reddet<br />
denne civiliserede statsdannelse<br />
på det nordamerikanske kontinent.<br />
* * *<br />
rrizirF 90