REDAKTIONELT - Anglo Files

44 45
Fra 1968 til 1984 blev Canada
regeret af den liberale premierminister
Pierre Trudeau. Ingen
leder af en betydningsfuld vestlig
industrination har siddet
længere ved magten end han - for
omverdenen var han en charismatisk
leder; han var det befolkningsrige
østlige Canadas mand.
Trudeau var dog ikke særlig populær
i Quebec, selvom han var født
der, og selvom provinsen Quebec
netop da han var føderalregeringens
leder fik gennemført sin
"stille revolution" og fik sikret
det franske sprog, ved at Canada
officielt blev erklæret tosproget
(1969). I sin sidste regeringsperiode
kunne han ikke vise sig i
det vestlige Canada (især Alberta)
uden at blive tilsvinet med
rådne æg og tomater. Trudeau stod
for en stærk centralregering, der
gjorde hvad den kunne for at begrænse
de 10 provinsers magt. Det
skal her nævnes at de canadiske
provinser har større magtbeføjelser
end f.eks. de amerikanske
forbundsstater har det
overfor Washington. Trudeaus
uafhængige udenrigspolitik og
generelt antiamerikanske holdning
vandt ham dog mange tilhængere
på tværs af partiskel i Canada.
I 1984 vandt den konservative
Brian Mulroney over Trudeaus
efterfølger John Turner med det
største flertal nogen sinde i
canadisk historie. Igen i 1983
vandt Mulroney en ny 4 års
periode som landets premierminister.
Dette valgs vigtigste
emne var en indirekte godkendelse
af en frihandelsaftale med USA
som Mulroney gik stærkt ind for.
Trods store valgsejre står
Mulroney i dag som en af Canadas
mest omstridte ledere nogensinde.
Frihandelsaftalen med USA blev
gennemført. Hermed er begyndelsen
ER CANADA NÅET TIL EN SKILLEVEJ?
Jørn Carlsen
gjort til et nordamerikansk
fællesmarked, hvor nedbrydning
af told og andre restriktioner
mellem de to lande vil være
tilendebragt i løbet af 10 år.
Dette har skabt uro og forstærket
kløften mellem forretningslivet
og kulturlivet i bredeste for-
stand. Kulturarbejderne frygter
således at den canadiske kultur
vil blive opslugt af den amerikanske,
når der f.eks. ikke mere
kan gives støtte til specifikt
canadiske kulturprojekter, således
som tilfældet er i dag, hvor
den canadiske stat yder stor
støtte til canadisk kultur via
f.eks. Canada Council.
Frihandelsaftalen med USA ses af
mange som et alvorligt anslag mod
den canadiske velfærdsstat; mange
frygter endnu mere arbejdsløshed
og forøget gældssætning over for
udlandet.
Som om det ikke er nok har Canada
fået et forfatningsproblem som
truer med at opløse selve den
canadiske stat.
Brian Mulroney har sat al sin
prestige ind på at få provinserne
til at ratificere den såkaldte
Meech Lake aftale. Den går i
korthed ud på, at for at få
Quebec til at underskrive den
canadiske forfatning (hvad Quebec
endnu ikke har gjort) så skal de
andre 9 provinser akceptere at
Quebec er en provins af en særlig
egenart ("a distinct society")
med ret til at tage særlige
midler i brug for at værne om
dette (f.eks. sproglove).
I juni 1987 fik Brian Mulroney på
et møde ved Meech Lake nær Ottawa
provinsernes førsteministre til
at akceptere dette. Han ønskede
en gang for alle at cementere den
canadiske enhed, få Quebec ind i
folden og gjorde det ved at love
yderligere selvstændighed til
provinserne på en række områder.
Nu er den aftalte tid, juni 1990,
kommet for en ratifikation i
provinsregeringerne; men i den
forløbne tid har nogle provinser
skiftet regering og hermed
holdning, således agter Manitoba,
New Brunswick og Newfoundland
ikke at ratificere uden at der
bliver fundet et kompromis med
hensyn til Quebec som "distinct
society". Det påpeges her, at de
særlige love der skal sikre
fransk sprog og kultur strider
mod individets frie ret, som er
nedfældet i Canadian Charter of
Rights and Freedoms fra 1982. Den
seneste sproglov, som er kommet
i form af et forbud mod skiltning
på engelsk i Quebec, har fået
store dele af det engelsktalende
Canada til at stejle. Blandt
disse er den generelle holdning,
at Quebec er blevet forkælet af
en lang række politikere født i
Quebec, blandt dem Brian Mulroney
og Pierre Trudeau.
Det skal dog nævnes, at Pierre
Trudeau igen er trådt ind på den
offentlige arena ved i skrift og
tale at vende sig ikke blot mod
frihandelsaftalen med USA, som
han mener er en "monstrous
swindle", og som vil ødelægge
Canada økonomisk og kulturelt,
men også mod Meech Lake aftalen.
Denne aftale, mener han, vil føre
til en farlig svækkelse af
føderalregeringen med opløsning
af Canada til følge. Hvor vi end
vender os for øjeblikket synes
opløsningen at true. I Quebec er
løsrivelsespartiet (Parti Quebecois)
igen i fremgang, og har
ved de nylige provinsvalg vundet
over 40% af stemmerne.
Canada står i sandhed i en uhyre
vanskelig situation. Man må håbe
at besindige kræfter får reddet
denne civiliserede statsdannelse
på det nordamerikanske kontinent.
* * *
rrizirF 90