27.07.2013 Views

Nye strømninger i Vand- og Energisektorerne - Danish Water Forum

Nye strømninger i Vand- og Energisektorerne - Danish Water Forum

Nye strømninger i Vand- og Energisektorerne - Danish Water Forum

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong>- <strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 2010<br />

DI – Industriens Hus


Introduction – the global perspective<br />

Moderator<br />

CEO Jens Løppenthien<br />

7-Technol<strong>og</strong>ies<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Introduction – the global perspective<br />

9.30 Welcome<br />

Director, Environment, Mette Rose Skaksen, DI<br />

9.40 The global water challenge<br />

Pr<strong>og</strong>ramme Director Keith Robertson, IWA<br />

10.15 Global perspectives on water and energy<br />

Policy Specialist Rina Bohl Zeller, Vestas Wind Systems A/S<br />

3


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong>- <strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Mette Rose Skaksen<br />

Miljøchef, DI<br />

17. maj 2010


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Konferencens pr<strong>og</strong>ram - formiddag<br />

17. maj 10<br />

• 09:30-10:30 Introduction – the global perspective (in English)<br />

• Ordstyrer: CEO Jens Løppenthien, 7-Technol<strong>og</strong>ies<br />

• 11:20-12:30 Del 1 , energi i vandsektoren<br />

• Ordstyrer: Direktør M<strong>og</strong>ens Heering, COWI<br />

• 12:30-13.30 Frokost<br />

5


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Konferencens pr<strong>og</strong>ram - eftermiddag<br />

• 13:30-14:40 Del 2, vand i energisektoren<br />

• Ordstyrer: Direktør Erik Bundgaard, Krüger<br />

• 15:00-16:30 Del 3, håndtering <strong>og</strong> nyttiggørelse af spildevand<br />

• Ordstyrer: Adm. direktør Richard D. Schmidt, Envotherm<br />

• 16:30- Snacks, networking<br />

6


Pr<strong>og</strong>ramme Director<br />

Keith Robertson<br />

IWA<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

7


The Global <strong>Water</strong> Challenge<br />

Keith Robertson<br />

Pr<strong>og</strong>rammes Director, IWA


Overview<br />

• Intro to IWA<br />

• The Global <strong>Water</strong> Challenge<br />

– Growth<br />

– Use/Consumption<br />

– Competition between Sectors<br />

– Energy<br />

– Climate Change<br />

– <strong>Water</strong> Quality<br />

• How do we solve it?<br />

• The choice before us


IWA and its involvement<br />

• Our history:<br />

– IWSA – 1947; IAWQ – 1965; IWA – 1999<br />

• Role of Professional Associations<br />

– Contacts with colleagues<br />

– Field visits & Training courses<br />

– Engagement with other relevant professions<br />

– Leadership<br />

– Advocacy<br />

• IWA has always supported other Associations


ROLE OF IWA AND PROFESSIONAL<br />

ASSOCIATIONS IN TRANSFORMATION<br />

Problems<br />

Solutions<br />

Innovation &<br />

Collaboration<br />

IWA Collaboration…<br />

1. Across sectors – urban, industry,<br />

research<br />

2. Across professions – science,<br />

engineering, economics, policy, etc.<br />

3. Across continents


Membership<br />

• The global network of water professionals –<br />

10,000 individuals in 120 countries<br />

• Diverse group of members – ‘mosaic’ is a<br />

strength<br />

• Over 170 corporate members who are utilities<br />

• 2000 utility members as individuals<br />

• Governed by national members


The Global <strong>Water</strong> Challenge<br />

The World in 2050<br />

• 2 billion more people (~145,000 per day)<br />

• 90% of this growth in developing countries<br />

• 80-90% of this growth in urban areas<br />

• 2/3 of countries with water scarcity<br />

(1/3 in 2000)


10<br />

9<br />

8<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

Growth in More, Less<br />

Developed Countries<br />

Less Developed Regions<br />

More Developed Regions<br />

1950 1970 1990 2010 2030 2050<br />

Source: United Nations, World Population Prospects: The 2004 Revision (medium scenario), 2005.<br />

Billions


In 2 nd and 3 rd Tier Cities …


It’s Not Just Population Growth<br />

Income ~ Resources<br />

Population


Worldwide <strong>Water</strong> Use by Sector


<strong>Water</strong> Uses Energy, Energy Uses <strong>Water</strong><br />

Extraction &<br />

Refining<br />

Fuel Production<br />

(Ethanol,<br />

hydr<strong>og</strong>en)<br />

Waste <strong>Water</strong><br />

Treatment<br />

Energy<br />

Associated with<br />

Uses of <strong>Water</strong><br />

WATER FOR ENERGY<br />

Distribution<br />

and Collection<br />

Hydropower<br />

ENERGY FOR WATER<br />

Thermo<br />

electric<br />

Cooling<br />

Extraction and<br />

Transmission<br />

Drinking <strong>Water</strong><br />

Treatment


WITHDRAWALS OF WATER


The projected change is compared to the present day with a ~1%<br />

increase per year in equivalent CO 2<br />

Source: The Met Office. Hadley Center for<br />

Climate Prediction and Research<br />

Projected Changes in Annual<br />

Temperatures for the 2050s


Unprecedented CO 2 Change in<br />

History of Our Species<br />

Ice Ages<br />

400,000<br />

300,000<br />

200,000<br />

Years Before Present<br />

Projected<br />

2100<br />

100,000<br />

Current<br />

0<br />

700<br />

650<br />

600<br />

550<br />

500<br />

450<br />

400<br />

350<br />

300<br />

250<br />

200<br />

150<br />

CO 2 Concentration


Main <strong>Water</strong> Related Impacts<br />

• <strong>Water</strong> Shortages<br />

• Flooding<br />

• <strong>Water</strong> Quality Impacts<br />

• Sea Level Rise<br />

a global network for water professionals


<strong>Water</strong> Stress Changes<br />

to 2025<br />

• 80% of future stress from<br />

population<br />

& development,<br />

not climate change!<br />

•Correct Priorities?<br />

(E.g. 85% US global change<br />

research funding to<br />

climate and carbon)<br />

UNH<br />

Vörösmarty et al. 2000


Commercial in Confidence<br />

Source CSIRO


ter Supply and Sanitation for All<br />

Set. 27-28, 2007, Berching, Germany<br />

<strong>Water</strong> shortage and needs for<br />

wastewater reuse in Northern China<br />

Distribution of<br />

annual rainfall<br />

in China


<strong>Water</strong> Quality Challenges Add to<br />

the Complexity<br />

Traditional pollutants,<br />

micropollutants, and nutrients<br />

associated with urban, agricutural,<br />

and industrial use are also a key part<br />

of the challenge we face.<br />

Global warming acerbates this<br />

challenge.


Section ratio of each class<br />

River <strong>Water</strong> Quality in 2005<br />

Undefinable<br />

Hai<br />

Liao<br />

CIII-IV<br />

Huai<br />

Yellow<br />

CI-III<br />

Pearl Yangtze<br />

Most rivers are heavily polluted.<br />

Pearl


<strong>Water</strong> supply to the Netherlands is heavily<br />

dependent upon the Rhine River (70%)


OK, OK…<br />

I Understand The Problem!!!<br />

Now, How Do We Solve It?


Doing More with Less


Innovation in <strong>Water</strong> Production<br />

and Use: Doing More with Less<br />

Efficiencies in Supply and Demand<br />

Cascading Use of <strong>Water</strong> (Urb,Ag,Ind,En)<br />

Wastewater Reuse<br />

Desalination<br />

Stormwater Reuse<br />

More water for people and the environment


Innovation in <strong>Water</strong> Production<br />

and Use: Doing More with Less<br />

Efficiencies in Supply and Demand<br />

Cascading Use of <strong>Water</strong><br />

Wastewater Reuse<br />

Desalination<br />

Stormwater Reuse<br />

More water for people and the environment<br />

a global network for water professionals<br />

Waste <strong>Water</strong><br />

Treatment<br />

E NE R G Y AND WA T E R<br />

Energy Associated<br />

with Uses of <strong>Water</strong><br />

ENERGY FOR WATER<br />

Extraction and<br />

Transmission<br />

Drinking <strong>Water</strong><br />

Treatment


Desalination<br />

a global network for water professionals<br />

Biotechnol<strong>og</strong>y Frontiers<br />

Biofilm control<br />

biomimicry?<br />

Phosphorus<br />

controlling biomas s<br />

Biocontrol<br />

detection, enhancement, reduction<br />

bioremediation<br />

Rapid path<strong>og</strong>en detection<br />

Membrane Bio-Reactors


From Linear to Closed Loop


From centralized to less centralized<br />

centralized …<br />

...less centralized


FARMLAN 農地<br />

D<br />

Natural 自然河川 River<br />

POND 溜池<br />

沿岸 SEA<br />

都市 CITY<br />

ドレイン系 Drain<br />

再生系 Reuse<br />

都市 CITY<br />

補水系 Supply<br />

再生系 Reuse<br />

WATER DISTRICTS & FARMLAND<br />

a global network for water professionals<br />

環境湖 Environmental<br />

Lake<br />

Reuse<br />

FARMLAND 農地<br />

Reuse<br />

Environmental<br />

環境湖<br />

Lake


a global network for water professionals


objectives for water system design<br />

• High levels of water and water-related energy use<br />

efficiency at the building level<br />

• The capability to reuse water safely and repeatedly<br />

• Wastewater treatment processes that produce energy<br />

and recover nutrients<br />

• Smart networks that permit intra-urban reuse and<br />

minimize life cycle costs<br />

• Resilience and adaptability in overall system design<br />

………… will need to be widespread by 2050


Thank you<br />

More information<br />

http://www.iwahq.org


Policy Specialist<br />

Rina Bohle Zeller<br />

Vestas Wind Systems A/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

48


Financial Crisis<br />

Economic Slow-down<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Climate Change<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Water</strong><br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Climate Change<br />

will hit<br />

through <strong>Water</strong><br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Dry will get drier<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Wet will get wetter<br />

17. maj 10


Climate Change<br />

Energy<br />

<strong>Water</strong><br />

“…are interrelated”<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Water</strong> Risks are<br />

Reality<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Freshwater<br />

Availability<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

[WBCSD, 2009]


Outlook to 2030<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

[<strong>Water</strong> Resource Group, 2009]


“Low-water production and<br />

consumption patterns<br />

increasingly become a<br />

requirement – essentially in<br />

areas where water is or will be<br />

scarce.”<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

[WBCSD, 2009]


<strong>Water</strong> is everywhere…<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

[Hoekstra & Chapagain, 2008]


… also in our<br />

Electricity<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

???<br />

60-watt light bulb lit<br />

for 12 hours


Climate Change<br />

Energy<br />

<strong>Water</strong><br />

“…are interrelated”<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


World Energy Demand<br />

Mtoe<br />

7.728<br />

1980<br />

10.018<br />

+117%<br />

12.013<br />

13.488<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

16.790<br />

2000 2007 2015 2030<br />

17. maj 10<br />

[IEA, 2009]


Global CO2 Emissions by<br />

Sector<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

“Energy – a major contributor to<br />

CO 2 Emissions.”<br />

17. maj 10<br />

[WDR, 2010; IPCC 2007]


CO 2 Emissions Abatement<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

“Low-carbon production and consumption patterns are<br />

required to combat climate change - GLOBALLY.”<br />

[WBCSD, 2010]


Climate Change<br />

Energy<br />

<strong>Water</strong><br />

“…are interrelated”<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Water</strong>-Energy Nexus<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

[WBCSD, 2009]


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Energy Sector – Largest Industrial <strong>Water</strong><br />

User<br />

17. maj 10<br />

[WBCSD, 2009]


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Water</strong> Use in Energy Production<br />

Cooling Technol<strong>og</strong>ies<br />

Washing of Blades and<br />

Solar Panels<br />

Irrigation<br />

Hydropower<br />

“<strong>Water</strong> usage differs in function of the technol<strong>og</strong>y.”<br />

17. maj 10<br />

[US DoE, 2006]


<strong>Water</strong> Consumption<br />

Energy power<br />

plant type<br />

Wind power 5<br />

Natural gas 5 000<br />

Coal 10 000<br />

Nuclear 12 500<br />

Oil 20 000<br />

Hydropower 340 000<br />

Biomass 890 000<br />

Average water<br />

consumed<br />

(litres/5 MWh)<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Water</strong> Consumption - Power<br />

Generation<br />

<strong>Water</strong> consumed to produce five MWh of electricity<br />

17. maj 10<br />

[DHI, 2007]


Gallons per MWh net power<br />

1.000<br />

800<br />

600<br />

400<br />

200<br />

0<br />

1,4<br />

Coal Wind<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Water</strong> Consumption - CCS<br />

CCS<br />

+90%<br />

water<br />


<strong>Water</strong> Risks are Reality…<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

… also for the Energy Sector


Low in Carbon<br />

while at the same time<br />

Low in <strong>Water</strong>…<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

… wherever water is or<br />

will be scarce.<br />

17. maj 10


US water savings from the 20% Wind Scenario<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Water</strong> Savings - Wind<br />

“… And would avoid putting 825 million metric tons of<br />

CO 2 annually into the atmosphere by 2030, or a<br />

cumulative total of 7.600 million metric tons by 2030.”<br />

17. maj 10<br />

[DoE, 2008]


Concluding Remarks<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

“When it comes to water and energy, we<br />

can't have solutions for one without<br />

taking the other into account.”<br />

– Dr. Michael Dettinger (2010 Toyota Sustainable Mobility Seminar)<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Further Information<br />

17. maj 10<br />

“No Action Plan without Measuring.”<br />

<strong>Water</strong> Footprint Network: Promoting sustainable, equitable and efficient<br />

water use through development of shared standards on water footprint<br />

accounting and guidelines for the reduction and offsetting of impacts of water<br />

footprints.<br />

Carbon Disclosure Project www.waterfootprint.org<br />

(CDP) - <strong>Water</strong> Disclosure will provide water-<br />

related data from the world’s largest corporations to inform the global market place<br />

on investment risk and commercial opportunity.<br />

https://www.cdproject.net/en-US/Pr<strong>og</strong>rammes/Pages/cdp-water-disclosure.aspx<br />

The WBCSD’s Global <strong>Water</strong> Tool, launched at World <strong>Water</strong> Week 2007 in<br />

Stockholm and updated in 2009 for the 5th World <strong>Water</strong> <strong>Forum</strong> in Istanbul, is<br />

a free and easy-to-use tool for companies and organizations to map their water<br />

use and assess risks relative to their global operations and supply chains.<br />

http://www.wbcsd.org/templates/TemplateWBCSD5/layout.asp?type=p&MenuId=MTUx<br />

NQ&doOpen=1&ClickMenu=LeftMenu=LeftMenu


THANK YOU FOR YOUR<br />

ATTENTION<br />

Rina Bohle Zeller (ribze@vestas.com)<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Copyright Notice<br />

The documents are created by Vestas Wind Systems A/S and contain copyrighted material, trademarks, and other proprietary information. All rights reserved. No part of the documents may be reproduced or copied<br />

in any form or by any means—such as graphic, electronic, or mechanical, including photocopying, taping, or information storage and retrieval systems without the prior written permission of Vestas Wind Systems<br />

A/S. The use of these documents by you, or anyone else authorized by you, is prohibited unless specifically permitted by Vestas Wind Systems A/S. You may not alter or remove any trademark, copyright or other<br />

notice from the documents. The documents are provided ―as is‖ and Vestas Wind Systems A/S shall not have any responsibility or liability whatsoever for the results of use of the documents by you.<br />

Vestas wishes to acknowledge and respect all copyrights in connection with the illustrations used in this presentation. In case we have unintentionally violated copyrighted material, we want to be informed<br />

immediately in order to straighten things out and thus to honour any obligatory fees.<br />

17. maj 10


Del 1 - energi i vandsektoren<br />

Ordstyrer<br />

Direktør M<strong>og</strong>ens Heering<br />

COWI<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Del 1 - energi i vandsektoren<br />

11.20 Intro: Energiperspektiver i vandsektoren –<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

besparelsespotentialet, Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI<br />

11.30 Besparelsespotentialer i vandforsyningen – e5<br />

partnerskabet<br />

Sektionschef Johnny Gybov, Orbicon Leif Hansen A/S<br />

11.45 <strong>Vand</strong> i byer – nye paradigmer for byplanlægning<br />

Kontorchef Lykke Leonardsen, Københavns Kommune<br />

12.00 Diskussioner ved bordene<br />

12.15 Opsamling<br />

17. maj 10<br />

78


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong>-<br />

Mette Rose Skaksen 17. maj 10<br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Energiperspektiver i vandsektoren – introduktion<br />

Mette Rose Skaksen<br />

Miljøchef, DI<br />

17. maj 2010


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Vand</strong>sektorloven peger fremad<br />

• Selskaberne skal levere<br />

omkostningseffektive <strong>og</strong><br />

fremtidssikrede løsninger<br />

• Prisloftet retter fokus mod<br />

energiomkostninger<br />

• Energieffektivt udstyr er<br />

essentielt i nye, smarte systemer<br />

• F&U er en helt naturlig del af<br />

veldrevne virksomheder<br />

17. maj 10<br />

80


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Vand</strong>sektoren bruger meget energi<br />

Stort forbrug =<br />

besparelsespotentiale:<br />

- 800 GWh ~ 400.000 t CO2<br />

- 2,4% af total energiforbrug<br />

- 1% af BNP<br />

Konferencen sætter fokus på tre<br />

centrale tilgange:<br />

- Realiser energibesparelserne<br />

- Nyttiggør spildevandet<br />

- Håndter vandet lokalt<br />

17. maj 10<br />

81


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

Intelligente investeringer<br />

Besparelsespotentialerne skal<br />

realiseres<br />

83-153 GWh kan spares med<br />

nye teknol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> bedre drift<br />

Offentlige investeringer kan<br />

understøtte innovationen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

82


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

Skab de rigtige incitamenter<br />

- Nedsivning af regnvand frem for<br />

at koble det til kloaksystemet<br />

- Lokal håndtering af regnvand <strong>og</strong><br />

klimatilpasning<br />

- Innovation <strong>og</strong> nye løsninger i<br />

kloaksystem <strong>og</strong> renseanlæg<br />

Visionen er at Danmark<br />

fremviser de<br />

omkostningseffektive <strong>og</strong><br />

fremtidssikrede løsninger<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

83


Mette Rose<br />

Skaksen<br />

Sektionsleder<br />

Johnny Gyvel<br />

Orbicon Leif Hansen A/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

84


DI 17. May 2010<br />

Energy Efficiency in the<br />

Supply Sector<br />

Energy - Synergy<br />

Johnny Gybel - Orbicon


References:<br />

50 Waste <strong>Water</strong> Treatment Plants : 32 millions kWh/year<br />

300 Pumping stations: 7 millions kWh/year<br />

CO2 reduction: 19.500 ton/year


Step 5<br />

Step 4<br />

Step 3<br />

Step 1<br />

Step 2


Results are always based on<br />

theory and practice<br />

• Dial<strong>og</strong>ue<br />

• Historical data<br />

• Cooperation<br />

• On-site<br />

• Real test – full scale


Step by step – Case<br />

Grindsted <strong>Water</strong>works<br />

• Step 1: Mounting VFD on all<br />

deep well pumps<br />

• Step 2: Optimize all wells<br />

individually<br />

• Step 3: Optimize all wells<br />

t<strong>og</strong>ether<br />

• Step 4: Strategy clean water<br />

tank Result:<br />

• Final Reduction 57% -><br />

250,000 kWh<br />

• Step 1: 16%<br />

• Step 2: 32%<br />

• Step 3: 44%<br />

• Step 4: 57%


WWTP<br />

Energy<br />

consumption<br />

kWh/year<br />

Saving<br />

potential<br />

kWh/year<br />

Percent<br />

%<br />

Novozymes 22.000.000 9.000.000 41%<br />

Marselisborg 9.000.000 912.500 10%<br />

Frederica 5.900.000 1.035.000 18%<br />

Bjergmarken 3.500.000 1.420.000 41%<br />

Skagen 3.523.052 1.513.825 43%<br />

Viby (Århus) 2.200.000 500.000 23%<br />

Harboes<br />

Brewery<br />

Selected references on Waste<br />

<strong>Water</strong> Treatment Plants<br />

1.929.623 760.000 39%<br />

Måløv 2.355.234 920.000 39%<br />

Sønderborg 1.980.847 600.000 30%<br />

Nakskov 879.658 158.000 18%<br />

Ejby 433.248 130.500 30%<br />

Sustainable<br />

Solutions


Energi – synergi<br />

Hvad får I ud af det?<br />

Store energibesparelser – 25%<br />

Lave tilbagebetalingstider<br />

e5 har en bred vifte af kompetencer<br />

Løsningerne er helhedsorienteret<br />

Vi kender hinanden <strong>og</strong> koordinerer internt<br />

Vi implementerer <strong>og</strong>så<br />

Vi styrer fremdriften i projektet<br />

Energibesparelserne finansierer projektet<br />

Vi fastholder en energirigtig drift


Energy - Synergy<br />

Thank you


Kontorchef<br />

Lykke Leonardsen<br />

Københavns Kommune<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

93


<strong>Vand</strong> i byen<br />

Klimatilpasning <strong>og</strong> en bedre by<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Hovedelementer i klimaændringer<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Mere intens<br />

regn Oversvømmelser pga<br />

stigende vandstand<br />

17. maj 10<br />

Opvarmning <strong>og</strong> hedebølger


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Hovedelementer i<br />

klimatilpasningsplanen<br />

• 1) Lokal afledning af regnvand (LAR, bassiner, grønne tage) <strong>og</strong> øget kloakkapacitet<br />

Potentiale: Rekreative vandelementer i byen (vandløb, damme), fastholdelse af<br />

badevandskvalitet i havnen, øget biol<strong>og</strong>isk mangfoldighed<br />

• 2) Flere træer <strong>og</strong> grønne områder<br />

Potentiale: Flere rekreative områder (lommeparker), forgrønnelse af byen<br />

• 3) Klimabevidst planlægning<br />

Potentiale: Fremtidssikret udvikling uden risiko for katastrofer, gøre kommunen til et attraktiv<br />

investeringsområde<br />

• 4) Tilpasning af beredskabsplaner <strong>og</strong> administration<br />

Potentiale: Tryghed hos borgere <strong>og</strong> politikere<br />

5) Vidensdeling om innovative løsninger gennem nationalt <strong>og</strong> internationalt<br />

samarbejde<br />

Potentiale: Sikring af optimale tekniske/økonomiske løsninger, bidrage til løsning af globale<br />

problemer, gøre byens løsninger til eksempel til efterfølgelse<br />

17. maj 10


Mål for klimatilpasningen i<br />

København<br />

• En sikker by at bo <strong>og</strong> investere i<br />

skal sikre fortsat vækst i<br />

København<br />

• Et bedre byliv for<br />

københavnerne hver dag<br />

• En grønnere <strong>og</strong> mere sund by<br />

• En by, som fremmer et aktivt<br />

byliv<br />

• Forandringer, som vil gøre en<br />

positiv forskel for<br />

københavnerne - selv om klimaet<br />

ikke skulle ændre sig!<br />

• Langsigtet planlægning - sikrer<br />

en fornuftig fordeling af<br />

udgifterne<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Innovation i løsninger<br />

Miljø<br />

Rekreative<br />

værdier<br />

Klimatilpasning<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Københavns<br />

Kommunes<br />

klimatilpasning<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan<br />

• Miljø <strong>og</strong> klima<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Fremtidens klimaudfordringer - øget<br />

nedbør<br />

• Vi forventer øgede<br />

nedbørsmængder<br />

• flere skybrud<br />

• Risiko for oversvømmelser i dele<br />

af byen<br />

• Pres på byens kloaksystem<br />

• Behov for investeringer<br />

• Behov for forebyggende<br />

foranstaltninger


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Tackling af øgede regnmængder<br />

• Kan ske på to måder:<br />

• Udbygning af det eksisterende<br />

kloaknet samt en accept af flere<br />

overløb i Københavns havn (dyrt <strong>og</strong><br />

dårligt for miljøet)<br />

• En begrænset udbygning af det<br />

eksisterende kloaknet samt en<br />

satsning på lokal afledning af<br />

regnvand - med kommune- <strong>og</strong><br />

lokalplaner som et af værktøjerne<br />

• Vi vælger den sidste løsning!<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Løbende tilpasning - i takt med at<br />

risikobilledet udvikler sig<br />

Uacceptabelt<br />

Acceptabelt<br />

• Så lavt som<br />

muligt<br />

17. maj 10


Løsninger<br />

• Vi satser på:<br />

• Grønne tage<br />

• Lommeparker<br />

• Åbning af rørlagte<br />

åer<br />

• Afkobling af<br />

regnvand fra tage <strong>og</strong><br />

veje fra<br />

kloaksystemet <strong>og</strong><br />

lokal afledning af<br />

regnvand<br />

• Midlertidige<br />

vandopvaring i f.eks.<br />

parker, <strong>og</strong> i<br />

byrummet<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Lokal afledning af regnvand<br />

• Planlægningen foregår bl.a. via:<br />

• Spildevandsplanlægningen<br />

• Kommune- <strong>og</strong> lokalplanlægning<br />

• Løbende rådgivning af bygherrer<br />

<strong>og</strong> internt i kommunen - valg af<br />

løsninger<br />

• Udarbejdet et LAR-katal<strong>og</strong> - med<br />

anvisning af løsninger<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Vand</strong> i byen<br />

• Løsningerne skal<br />

integreres i<br />

byplanlægningen<br />

• Løsningerne skal fungere<br />

i byrummet både i<br />

tørvejr <strong>og</strong> regnvejr<br />

• Løsningerne skal være<br />

æstetisk tilfredsstillende<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Eksempler - regnbede <strong>og</strong> bassiner<br />

17. maj 10


Eksempler - lommeparker<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Eksempler - grønne tage <strong>og</strong> facader<br />

17. maj 10


Eksempler - vand i parker<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Eksempler - belægninger<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Eksempler - tænk løsningerne helt i<br />

byplanen<br />

Kilde: Sara Birkemose - En analyse af Grønttorvet<br />

17. maj 10


Barrierer for vand i byen<br />

• Lovgivning<br />

• Holdninger<br />

• Design<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Barrierer i lovgivningen<br />

• Planloven - giver kun mulighed for<br />

at kræve sikring mod høj risiko for<br />

oversvømmelse<br />

• Betalingsloven - manglende<br />

mulighed for at lave en opdeling i<br />

betalingen for<br />

vandafledningsafgiften<br />

• Bygningsreglementet skal tilpasses,<br />

så det bliver muligt at stille<br />

yderligere krav om tilbageholdelse<br />

af regnvand<br />

• Svært at lave ‖kombi-løsninger‖<br />

fordi forsyningsselskaberne ikke må<br />

betale for anlæg på privat grund -<br />

fordyrer eller umuliggør projekter<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Holdningsmæssige barrierer<br />

• Det er dyrt<br />

• Vi kan ikke pålægge<br />

investorer yderligere<br />

udgifter<br />

• Kortsigtede horisonter<br />

hos investorer<br />

• Vi ved jo ikke om det<br />

virker<br />

• Hvad med<br />

sundhedsrisikoen?<br />

• Bliver det nu <strong>og</strong>så<br />

nødvendigt?<br />

• Klimatilpasning har ikke<br />

samme status som lækre<br />

kantiner <strong>og</strong> en god udsigt<br />

• Vanetænkning hos<br />

planlæggere <strong>og</strong> miljøfolk<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Design - hvorfor skal det være så<br />

grimt?<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Gør klimatilpasning til en livsstil<br />

• Fordi alle har ret<br />

til et fedt klima!<br />

• Lykke<br />

Leonardsen<br />

• lykleo@tmf.kk.dk<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Diskussion <strong>og</strong> opsamling i plenum<br />

17. maj 10<br />

117


Del 2, vand i energisektoren<br />

Ordstyrer<br />

Direktør Erik Bundgaard<br />

Krüger<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Del 2 – <strong>Vand</strong> i Energiproduktion<br />

17. maj 10<br />

13.30 Intro: Energiperspektiver i vandsektoren – aktiviteter med<br />

betydeligt energiforbrug<br />

Branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen<br />

13.40 Fjernvarme <strong>og</strong> fjernkøling – energiforsyning med lavt water<br />

footprint – internationale perspektiver<br />

Planchef Magnus F<strong>og</strong>ed, Københavns Energi<br />

13.55 Spildevandsanlæg som netproducenter af energi<br />

Ingeniør Mats Lundkvist, Sweco Environment A/S<br />

14.10 Diskussioner ved bordene<br />

14.25 Opsamling i plenum<br />

14.40 Pause<br />

119


Branchedirektør<br />

Anders Stouge<br />

DI - Energibranchen<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

120


Anders Stouge Energy versus water 16. maj 10<br />

Energy and <strong>Water</strong> - Thirsty Energy<br />

Anders Stouge<br />

Branchedirektør<br />

Ast@di.dk


Anders Stouge<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

<strong>Water</strong> and energy are interdependent<br />

Energy and<br />

power<br />

production<br />

require water:<br />

• Thermoelectric<br />

cooling<br />

• Energy<br />

minerals<br />

extraction<br />

• Fuel<br />

production<br />

(fossil fuels,<br />

biofuels …)<br />

• Emission<br />

control<br />

<strong>Water</strong><br />

production,<br />

processing,<br />

distribution and<br />

end-use require<br />

energy:<br />

• Pumping<br />

• Conveyance and<br />

transport<br />

• Treatment<br />

• Disposal<br />

• Surface and<br />

ground water<br />

122


US as an example<br />

Anders Stouge<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

• The U.S withdraws approximately 410 billion gallons of water per<br />

day (fresh and saline) from surface and groundwater sources.<br />

• The thermoelectric generating industry is the largest withdrawal<br />

user.<br />

• 70% of the thermoelectric withdrawal use is from fresh surface<br />

water sources and the remaining 30% is almost all from saline<br />

water sources,<br />

• Approximately 70% of total thermoelectric water withdrawal is<br />

used in fossil-fuel-based electricity generation.<br />

• <strong>Water</strong> is used at thermoelectric facilities primarily for cooling<br />

purposes.<br />

Source: US Federal Energy Regulatory Commission<br />

123


Anders Stouge<br />

Energy Value Chain and <strong>Water</strong><br />

Source: Thirsty Energy: <strong>Water</strong> and Energy in the 21st Century, WEF<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

124


Anders Stouge<br />

Energy Value Chain and <strong>Water</strong><br />

Source: Thirsty Energy: <strong>Water</strong> and Energy in the 21st Century, WEF<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

125


Strategies - US<br />

Anders Stouge<br />

• Increase electricity generation efficiency<br />

• Increase in use of renewable generation<br />

• Increase use of dry/hybrid cooling technol<strong>og</strong>y<br />

• Recycle water within plant<br />

• Capture vapor produced in wet cooling towers<br />

• Use degraded/impaired waters<br />

• Saline aquifers<br />

• Coastal waters and sea water desalination<br />

Source: EIA (DOE) - 2010 conference - special session on water<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

126


Anders Stouge<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

Electricity use and W&WW utilities<br />

Source: Shahid Chaudhry, California Energy Commission, 2010<br />

127


Anders Stouge<br />

Energy versus water 16. maj 10<br />

Saving energy in W&WW utilities<br />

• Not only a question of using new technol<strong>og</strong>ies, like efficient pumps<br />

- efficient pumps is important - but it is also a question of new<br />

business-models<br />

• ESCO's (Energy Services COmpanies) could be an new business<br />

model for W&WW utilities<br />

128


Planchef<br />

Magnus F<strong>og</strong>ed<br />

Københavns Energi<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

129


DI 17. maj 2010<br />

<strong>Vand</strong> & Energi<br />

Fjernvarme <strong>og</strong> Fjernkøling –<br />

energiforsyning med lavt water<br />

footprint – internationale perspektiver<br />

Magnus F<strong>og</strong>ed, Københavns Energi


Kraftvarme => vandbesparelse<br />

DI: 17 maj 2010<br />

131


Kraftvarme i København<br />

• Ved bortkøling af 1 MWh bruges ca. 1,5 m 3<br />

vand *<br />

• Københavns Energi købte i 2009 ca. 5.000<br />

GWh varme.<br />

• Dette svarer til at vi ”sparede” 7,5 mio. m 3<br />

vand<br />

• * Kun en simpel beregning af fordampningsvarme<br />

DI: 17 maj 2010<br />

132


Dampudslip<br />

133


Konvertering af KE’s damp<br />

• KE har i dag dampforsyning til ca. 25% af<br />

kunderne.<br />

• Ca. 90% af dampen kommer tilbage som<br />

kondensat <strong>og</strong> genanvendes.<br />

• Ca. 10 % går tabt i ledningsnet <strong>og</strong><br />

brugerinstallationer.<br />

• Dette svarer til ca. 300.000 m 3 vand per år<br />

Dampen konverteres til vand frem til 2025<br />

DI: 17 maj 2010<br />

134


Manhatten, New York<br />

• Manhatten har et stort<br />

dampbaseret fjernvarmesystem<br />

uden tilbageføring af kondensat.<br />

• Kunderne opfordres d<strong>og</strong> til at<br />

anvende kondensaten i deres<br />

køletårne for at spare vand.<br />

DI: 17 maj 2010<br />

135


Egmont<br />

Fjernkøling: Kgs. Nytorv<br />

KE<br />

Illum<br />

D’angle<br />

terre<br />

Magasin<br />

Nationalbank<br />

TUNNEL FRA AMAGER<br />

Planlagt Fjernkøling<br />

Havvandsledning


Fjernkøling<br />

• Kgs. Nytorv projektet<br />

– ca. 21 GWh/år<br />

– => 15.000 m 3 /år *<br />

• Rådhusplads projektet<br />

– Ca. 37 GWh/år<br />

– => 25.000 m 3 /år<br />

* Forudsat at ½ af kunderne ellers anvendte køletårne<br />

DI: 17 maj 2010<br />

137


Spædevand til Fjernvarme<br />

• Ligger typisk på 50 m 3 /GWh,<br />

varmebehov 30 – 40.000 GWh/år<br />

=> 1.5 – 2.0 mio. m 3 /år<br />

• Ofte produceret på basis af<br />

drikkevand.<br />

• Kan baseres på havvand eller<br />

sekundavand<br />

• Varmtvandbeholdere giver i n<strong>og</strong>le<br />

tilfælde anledning til ”forurening” af<br />

fjernvarmevandet.<br />

DI: 17 maj 2010<br />

138


Ingeniør<br />

Mats Lundqvist<br />

Sweco Environment AB<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

139


WWTP as a net producer of<br />

energy<br />

Mats Lundkvist, SWECO<br />

mats.lundkvist@sweco.se<br />

From a work t<strong>og</strong>ether with:<br />

Daniel Hellström, the Swedish <strong>Water</strong> and Wastewater Association<br />

Anders Lingsten, Lingsten Konsult<br />

Copenhagen 2010-05-17


This presentation…<br />

A few words about exergy<br />

Short facts about ”the Energy Project”<br />

Energy use in Swedish utilities<br />

Some conlusions<br />

What´s coming?


Definition of Exergy<br />

The useful part of the energy, i.e. Exergy is the<br />

maximum amount of work that can be<br />

obtained from a stream of matter, heat or work<br />

as it comes to equilibrium with a reference<br />

environment.


Exergy = Energy * quality factor<br />

Form of Energy Exergy/Energy (%)<br />

Electrical energy 100<br />

Chemical energy<br />

~100<br />

Hot steam (200 °C)<br />

~70<br />

District heating ~30<br />

Heat of wastewater (15 °C) < 5


Heat (8500)<br />

COD, N and P<br />

(260)<br />

Operation<br />

(38)<br />

Henriksdal<br />

WWTP<br />

Energy<br />

Heating<br />

(42)<br />

COD, N and P<br />

(20)<br />

Energy and exergy flows<br />

at Henriksdal WWTP,<br />

Stockholm (kWh/pe.yr)<br />

Heat (8500)<br />

Heat (8500)<br />

Biosolids (55)<br />

Methane (59)<br />

Heat (170)<br />

COD, N and P<br />

(260)<br />

Operation<br />

(38)<br />

Henriksdal<br />

WWTP<br />

Exergy<br />

COD, N and P<br />

(20)<br />

Heating<br />

(12)<br />

Heat (170)<br />

Methane (59)<br />

Biosolids (55)


”The Energy Project”<br />

Major goal:<br />

- decrease the use of electrical energy and<br />

fossil energy sources by 10 % and using<br />

thermal energy more efficiently.<br />

Strategy:<br />

- increased efficiency (aeration, pumping,<br />

ventilation etc.)<br />

- increased production of bi<strong>og</strong>as<br />

- efficient use of bi<strong>og</strong>as, e.g. as fuel for<br />

vehicles.<br />

- Using district heating and extended use of<br />

heat pumps.


”The Energy Project”<br />

2005-06: Description of the energy use for<br />

production of drinking water and<br />

wastewater management in Sweden<br />

2007-2012: Investment projects to increase<br />

exergy efficiency (3 calls)<br />

Total budget: about 11,9 million EUR<br />

- 24 % Swedish Energy Agency<br />

- 76 % Swedish <strong>Water</strong> and wastewater<br />

utilities (2 % via Svenskt Vatten)


The Energy project –<br />

Main activities<br />

Developing and implementing tools for<br />

Swedish utilities<br />

– e.g. LCC, benchmarking etc.<br />

Demonstration of ”good examples”<br />

Financial support of investments to<br />

increase exergy efficiency<br />

Seminars, reports and<br />

information at www.svensktvatten.se


Participants<br />

Alingsås Kristinehamn Smedjebacken E&V AB Reg. Org.<br />

Aneby Kumla Stockholm Vatten AB GRYAAB<br />

Arb<strong>og</strong>a Kungsbacka Svedala Käppalaförbundet<br />

Boden Köping Säffle Norrvatten<br />

Bollnäs Linköpings TV Säter Sydvatten AB<br />

Borlänge Energi AB Ludvika Söderhamn V/A AB SYVAB<br />

Borås Lycksele Sörmland V/A AB<br />

Eksjö Energi AB Mariestad Telge Nät AB<br />

Eslöv Mellerud Tidaholm<br />

Finspång TV AB MittSverige Vatten AB Trelleborg<br />

Gotland Mjölby Uddevalla<br />

Gästrike Vatten AB Motala UMEVA<br />

Göteborg Mullsjö Uppsala<br />

Habo Mälarenergi AB VA-Syd<br />

Hagfors Norrköping Vatten AB Valdemarsvik<br />

Halmstad Norrtälje Vara<br />

Helsingborg Olofströms Kraft AB VIVAB AB 82 kommuner<br />

Herrljunga Vatten AB Ovanåker Vänersborg 5 reg. org.<br />

Hylte Piteå Renh. Vatten AB Västervik c:a 60 % av<br />

Karlsk<strong>og</strong>a Miljö AB Ronneby Miljö Tekn. AB Åmål branschen<br />

Karlskrona Roslagsvatten AB Älmhult<br />

Karlstad Sala Örebro<br />

Kristianstad Skövde Östhammar<br />

82 municipalities, 5 regional companies<br />

=> about 60 % of persons connected to municipal water<br />

distribution and wastewater treatment


Investments – percentage of projects<br />

Sewer system<br />

2%<br />

<strong>Water</strong><br />

distribution<br />

2%<br />

<strong>Water</strong>works -<br />

electricity<br />

7%<br />

<strong>Water</strong>work<br />

-heating<br />

5%<br />

Heat pumps<br />

14%<br />

Ventilation<br />

9%<br />

WWTP -<br />

electricity<br />

9%<br />

in each category<br />

Gas<br />

production<br />

20%<br />

WWTP -<br />

heating<br />

16%<br />

More efficient<br />

use of<br />

methane<br />

16%<br />

Total number of projects: 44


<strong>Water</strong><br />

distribution<br />

3%<br />

<strong>Water</strong>works -<br />

electricity<br />

2%<br />

<strong>Water</strong>work -<br />

heating<br />

2%<br />

Ventilation<br />

4%<br />

Investments – financial support to<br />

Sewer system<br />

3%<br />

WWTP -<br />

electricity<br />

6%<br />

WWTP -<br />

heating<br />

12%<br />

Heat pumps<br />

8%<br />

More efficient<br />

use of methane<br />

21%<br />

different projects<br />

Gas production<br />

39%<br />

Estimated cost efficiency in 10 completed<br />

projects:


Wastewater treatment in Sweden<br />

(data from Swedish EPA)<br />

Average removal:<br />

BOD > 95 %<br />

P > 95 %<br />

N ~ 60%


pe (70 g BOD7/d)<br />

1000000<br />

100000<br />

10000<br />

1000<br />

100<br />

10<br />

1<br />

WWTP –<br />

many small units<br />

PRELIMINARY RESULTS FROM 2008<br />

60 % < 1000 pe<br />

82 % < 10 000 pe


Energy use for water production<br />

and wastewater treatment in<br />

Sweden 2005<br />

Data from report<br />

Svenskt Vatten Utveckling<br />

2008-01<br />

Available at<br />

www.svensktvatten.se<br />

(free download - in<br />

Swedish)


Use of electrical energy –<br />

WWTP<br />

64 kWh/p<br />

(46%)<br />

prel results 2008<br />

Sewer<br />

system<br />

20 kWh/p<br />

(15%)<br />

<strong>Water</strong>works -<br />

process<br />

17 kWh/p<br />

(12%)<br />

<strong>Water</strong><br />

distribution<br />

12 kWh/p<br />

(9%)<br />

<strong>Water</strong>works -<br />

distribution<br />

25 kWh/p<br />

(18%)


Wastewater treatment 2008 –<br />

electrical cons kWh/ton red BOD<br />

30000<br />

25000<br />

20000<br />

15 0 0 0<br />

10 0 0 0<br />

5000<br />

0<br />

0 , 1 1 10 10 0 10 0 0 10 0 0 0 10 0 0 0 0<br />

Incoming BOD(ton)


Use of electrical energy (kWh/p) –<br />

preliminary results 2008<br />

weighted median<br />

average value<br />

<strong>Water</strong>works 42 94<br />

-process 17<br />

-distribution 25<br />

water distribution 12 7<br />

Sewer system 20 23<br />

WWTP 64 176<br />

Total 138 300


kWh methan/kWh el.<br />

energy<br />

High valued energy in/out<br />

Relation prod gas energy / cons electric energy(plant>4 700 pe)<br />

4,00<br />

3,50<br />

3,00<br />

2,50<br />

2,00<br />

1,50<br />

1,00<br />

0,50<br />

0,00<br />

1 10 100 1000 10000 100000<br />

Ink ton BOD


kWh CH4/pe<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

WWTP – methane production<br />

PRELIMINARY RESULTS FROM BIOGAS 2008<br />

99 WWTP 2008<br />

(approx 5,6 * 10 6 pe)<br />

median: 78 kWh/pe<br />

w. a. : 86 kWh/pe<br />

1000 10000 100000 1000000


Nm 3 gas/m 3 reactor/d<br />

2,0<br />

1,5<br />

1,0<br />

0,5<br />

0,0<br />

Specific gas production<br />

PRELIMINARY RESULTS FROM 2008<br />

98 WWTP 2008<br />

(approx 5,6 * 10 6 pe)<br />

median: 0, 57 Nm 3 /m 3 /d (1,4 kg VS/m 3 /d)<br />

w. a. : 0,71 Nm 3 /m 3 /d (1,8 kg VS/m 3 /d)<br />

1000 10000 100000 1000000


Use of bi<strong>og</strong>as from WWTP<br />

PRELIMINARY RESULTS FROM 2008<br />

To network<br />

24%<br />

Destruction<br />

7%<br />

El power<br />

generation<br />

12%<br />

Heating<br />

29%<br />

Vehicles<br />

28%


Exergy potential (kWh/p/y) –<br />

preliminary results 2008<br />

energy carrier 2008 10 % saving<br />

and efficient<br />

use of bi<strong>og</strong>as<br />

<strong>Water</strong> production electricity -17 -15<br />

water distribution electricity -37 -33<br />

Sewer system electricity -20 -18<br />

Wastewater treatment electricity -64 -58<br />

Wastewater treatment heat -35 -11<br />

Bi<strong>og</strong>as production electricity 11<br />

Bi<strong>og</strong>as production biomethane<br />

(external use) 23 70<br />

Total -138 -65<br />

Net consumption reduced by > 50 %


How to be an exergy producer…<br />

Efficient production and final use of the bi<strong>og</strong>as<br />

Use digester volumes efficient<br />

Use energy with low exergy content<br />

Treatment shall be made in big plants<br />

Use exergy efficient process solutions<br />

Reduce leakage in the sewer systems<br />

Use efficient items


How to be an efficient deliver<br />

The market for efficient items is rising<br />

All about bi<strong>og</strong>as (more materials to the<br />

digesters, higher production, better handling,<br />

more efficient use, …..)<br />

Systems for use of energi with low exergy<br />

content, systems for heat exchange, etc<br />

Smart business solutions<br />

Knowledge and IT


Thank You!


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Diskussion <strong>og</strong> opsamling i plenum<br />

17. maj 10<br />

166


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong>- <strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Ordstyrer<br />

Adm. direktør<br />

Richard Dines Schmidt<br />

Envotherm


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Del 3 – Håndtering <strong>og</strong> nyttiggørelse af spildevand<br />

15.00 Olieudvinding fra slamprodukter<br />

Adm. direktør Ulrik Jensen, SCF Technol<strong>og</strong>ies A/S<br />

15.15 Intelligent spildevandshåndtering<br />

Projektchef Christian <strong>Nye</strong>rup Nielsen, Rambøll Danmark A/S<br />

15.30 Udviklingssamarbejdet – en model for rekvirentdrevet<br />

innovation<br />

Direktør Torben Knudsen, Lynettefællesskabet I/S<br />

15.45 Diskussioner ved bordene<br />

16.00 Opsamling i plenum<br />

16.15 Afrunding<br />

Branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen<br />

16.30 Snacks <strong>og</strong> networking<br />

168


Adm. direktør<br />

Ulrik Jensen<br />

SCF Technol<strong>og</strong>ies A/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

169


© SCF TECHNOLOGIES A/S<br />

SCF Technol<strong>og</strong>ies A/S<br />

Olieudvinding fra slamprodukter<br />

17. Maj 2010<br />

170


© SCF TECHNOLOGIES A/S 171<br />

Energy and transportation fuel from wet waste<br />

- CatLiq ® enables the local green sustainable oil well


© SCF TECHNOLOGIES A/S<br />

SCF Facilities in Copenhagen<br />

• Offices and large pilot plant<br />

in Copenhagen, Denmark<br />

• More than 2,500 hours of<br />

operation in pilot plant on<br />

more than 10 different<br />

feedstocks – mixed and pure<br />

172


© SCF TECHNOLOGIES A/S<br />

CatLiq ® Conversion Process: Oil characteristics<br />

• Wet materials containing organic fractions are<br />

rapidly converted in a thermo catalytic process<br />

into a crude oil substitute<br />

• High energy conversion rate – 70%+<br />

• Low CO 2 footprint – 50-80% reduction<br />

• Oil can be stored for long periods<br />

• Oil has low oxygen and sulphur contents<br />

• Heating value: 34-36 MJ/l (similar to crude oil)<br />

Oil may be co-fired with coal in power<br />

stations<br />

Also can be introduced into petroleum<br />

refineries to create an automatic bio-fuel<br />

component<br />

173


© SCF TECHNOLOGIES A/S 174<br />

Production of Liquid Biofuel From Waste<br />

CatLiq ® plant<br />

Aqueous<br />

biomass<br />

or organic<br />

waste<br />

Raw product<br />

Catalytic Reactor Separation<br />

Raw product Bio oil Ash/Mineral<br />

Bio oil<br />

Gas (low CV)<br />

Ash/mineral<br />

(e.g. phosphorous)<br />

Effluent water


© SCF TECHNOLOGIES A/S<br />

CatLiq ® : High Feedstock Flexibility<br />

• Sludge from waste water treatment<br />

• Residues from food processing<br />

• Manure from livestock production<br />

• Green household waste (or RDF)<br />

• Algae<br />

Feeds may be mixed<br />

175


© SCF TECHNOLOGIES A/S<br />

CatLiq ® Conversion Process: Key features<br />

• The organic solids are liquefied, oxygen removed and molecules<br />

split and rearranged, resulting in a liquid fuel with high energy density<br />

• The catalytic process operates at near-critical conditions of water at<br />

approx. 350 0 C and 250 bars (conditions common to the oil industry)<br />

- strong sterilisation effect<br />

• The residence time in the reaction<br />

zone is relatively short (approx. 30 min.)<br />

- small process footprint<br />

• The plant may be manufactured in<br />

modules<br />

176


© SCF TECHNOLOGIES A/S 177<br />

Target markets: Overview<br />

Markets Characteristics Drivers<br />

Energy utilities<br />

Renewable power mandates and<br />

CO 2 concerns<br />

Desirable to leverage existing<br />

infrastructure (e.g. cleaner coal)<br />

Increase production of green heat and power<br />

Supplement bio-mass combustion to increase flexibility<br />

Produce green power in turbines and generators<br />

Synergies with existing combustion plants<br />

Supplement to irregular energy sources like wind and<br />

solar<br />

Transportation fuel<br />

International mandates and other<br />

Produce fuels with a green component at lowest<br />

mechansims to encourage bio-fuel<br />

blending and reduce CO<br />

possible cost<br />

2 in supply<br />

chain<br />

Waste management<br />

- Waste water treatment (sludge)<br />

- Industrial waste & residues<br />

Waste water treatment facilities that<br />

generate sludge. Incineration inefficient<br />

and problematic (low grade steam, WID<br />

compliance etc.)<br />

Industrial companies including farmers,<br />

food processing and 1 st generation<br />

ethanol and bio-diesel players seeking<br />

to improve sustainability and add value<br />

to co-products and waste streams<br />

Waste management groups seeking to<br />

monetise waste streams<br />

Minimise disposal costs and/or establish additional<br />

revenue streams<br />

Efficient solution for wet waste streams<br />

Potential synergies with existing plants<br />

Maximise resource utilisation<br />

No residual wastes


© SCF TECHNOLOGIES A/S 178<br />

Energy Utilities: Co-located CatLiq ® plant<br />

Significant synergies<br />

Reduced overall energy consumption<br />

CatLiq ® heat requirement can be supplied<br />

by low pressure and low value steam from<br />

turbine<br />

Excess heat from CatLiq ® may be used to<br />

pre-heat boiler water<br />

CatLiq ® gas may be fed to the boiler for<br />

combustion<br />

Optimal management of residues<br />

Extracted water can be used as make-up<br />

water in FGD system<br />

Mineral product can be sold off or mixed<br />

with power plant fly ash<br />

Reduced opex and capex<br />

Shared manpower reduces opex<br />

Sharing of control room and other facilities<br />

reduces opex<br />

Availability on-site of all utilities prior to<br />

construction reduces capex


© SCF TECHNOLOGIES A/S 179<br />

Transportation fuel: CatLiq ® bio-diesel<br />

CatLiq ® oil is a 2nd generation fuel<br />

CatLiq ® oil may be stored<br />

CatLiq ® oil could be produced in a distributed<br />

setup from waste or large-quantity bio-mass like<br />

bagasse and, in the future, algae<br />

The CatLiq ® oil can be transported to refining<br />

sites by truck and ship<br />

The CatLiq ® process is competitive with BTL<br />

and has a number of advantages, including:<br />

smaller decentralised plants which carry<br />

less cost per site and make it possible to<br />

build capacity gradually<br />

fewer l<strong>og</strong>istics issues


© SCF TECHNOLOGIES A/S 180<br />

Waste-water treatment: Superior solution for sludge<br />

Sludge disposal today<br />

• Today the primary routes for sludge disposal include anaerobic digestion for sludge<br />

reduction, landfill, distribution on farm land and incineration<br />

• Existing solutions carry disposal costs of EUR 150-500 per dry tonne of sludge depending<br />

on ITS composition, the disposal technique and government regulations<br />

• Incineration though less energy efficient is gaining momentum in some areas due to<br />

concerns on heavy metals, hormones and medicine residues<br />

CatLiq superior to incineration<br />

• Lower CapEx and OpEx reduces disposal<br />

cost to EUR 100-200 using CatLiq instead<br />

of EUR 300-500 using incineration<br />

• CatLiq process produces oil which is<br />

flexible in time and place since it may be<br />

stored and transported while the<br />

incineration process (e.g. fluid bed)<br />

produces heat


© SCF TECHNOLOGIES A/S 181<br />

Sludge: CatLiq vs Fluid bed incineration<br />

Case:<br />

Fluid bed incineration system for disposing 2.5 tph dry sludge - approx 60% organics and 40% ash.<br />

Significant lower CapEx (excl. building)<br />

• CatLiq plant approx 125 MDKK<br />

• Fluid bed incl. flue gas cleaning approx 200 MDKK<br />

Similar OpEx (incl. service and maintanence, excl. manpower)<br />

10%+ lower amount of ash for deposit<br />

• CatLiq approx 8,000 tons<br />

• Fluid bed incl. flue gas cleaning approx 9.300 tons<br />

Higher value and more flexible output<br />

• CatLiq approx 4,500 tons of oil equivalent to 5.5 MW and approx 1 MW excess heat at 140C<br />

• Fluid bed incl. Flue gas 1 MW excess heat from boiler and 4-5 MW heat at 70-95C<br />

CatLiq smaller footprint<br />

Conlusion: Up to 50% reduction in total cost of treatment<br />

using CatLiq


© SCF TECHNOLOGIES A/S 182<br />

Conclusion: CatLiq ® is a robust, economic solution<br />

- Energy, Waste and <strong>Water</strong><br />

Global concerns<br />

Waste<br />

Energy<br />

<strong>Water</strong><br />

CatLiq ®<br />

- Renewable energy production<br />

- Intelligent waste management<br />

- <strong>Water</strong> conservation


Projektchef<br />

Christian <strong>Nye</strong>rup Nielsen<br />

Rambøll Danmark A/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

183


NYE STRØMNINGER<br />

INTELLIGENT<br />

SPILDEVANDSHÅNDTERING<br />

CHRISTIAN NYERUP NIELSEN<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


PROJEKTET<br />

Intelligent Spildevandshåndtering<br />

Udføres af<br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

i samarbejde med de 8 ejer-<br />

kommuner<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


PROJEKTOMRÅDET<br />

Hvidovre, Rødovre, Herlev,<br />

Gladsaxe, Gentofte,<br />

Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk<br />

<strong>og</strong> København<br />

Bymæssig kloakering,<br />

hovedsageligt fællessystem<br />

~ 123 km 2<br />

~ 800.000 indb. / 1.100.000 PE<br />

~ 90 mio. m 3 /år<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


PROJEKTETS<br />

FORMÅL<br />

• Udvikle styrestrategi, der optimerer<br />

udnyttelsen af det eksisterende system<br />

så klimatilpasning foretages med et<br />

minimum af udbygning<br />

• Bringe Lynettefællesskabet <strong>og</strong> dets<br />

ejerkommuner i front – internationalt –<br />

vedrørende modellering af integrerede<br />

systemer<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


PROJEKTETS<br />

POTENTIALE<br />

• Eksisterende/budgetlagt bassinvolumen<br />

~ 375.000 m 3 / 75.000 m 3<br />

• Opretholdelse af servicemål + 20 – 80 %<br />

• Anlægsudgifter i millardklassen<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


01<br />

02<br />

03<br />

04<br />

Optimeringsmuligheder<br />

01<br />

Udnyttelse af volumen i<br />

transportledninger, grønne<br />

områder <strong>og</strong> recipienter<br />

02<br />

Lokalisering af områder til<br />

lokal håndtering af regnvand<br />

03<br />

Transport af vand mellem<br />

oplande<br />

04<br />

Energistyring på PST’er<br />

05<br />

06<br />

05<br />

Styring af tilløb til renseanlæg<br />

- dynamisk afledningsret<br />

- kontrollede overløb<br />

06<br />

Ændret styring på renseanlæg<br />

- bedre <strong>og</strong> sikrere rensning<br />

under regn<br />

- forvarsling i form af<br />

vejrpr<strong>og</strong>noser el. lign.<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


MODELLERNE - AFLØBSSYSTEMERNE<br />

• Opbygning af netværk <strong>og</strong> tilpasning<br />

af detaljeringsniveau<br />

- 2 hovedoplande<br />

• RTC<br />

• Oplande – område <strong>og</strong> befæstelse<br />

• Tilknytning af spildevand<br />

• Tilknytning af vandkvalitetsparametre<br />

• Kalibrering <strong>og</strong> validering på baggrund<br />

af historiske data<br />

Detaljeringsniveau gør, at<br />

resultaterne kan anvendes lokalt<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


MODELLERNE - RENSEANLÆGGENE<br />

• Primær bundfældning<br />

• Procestanke<br />

• Sekundær bundfældning<br />

• RTC af bypass, regnstyring,<br />

returslamstyring<br />

• Kalibrering <strong>og</strong> validering på<br />

baggrund af historiske data<br />

Damhusåen<br />

Lynetten<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


UDVIKLING AF TEKNOLOGI<br />

KRAV TIL LEVERANDØRER<br />

01<br />

Måling af forureningsparametre,<br />

driftsikkert <strong>og</strong> online<br />

02<br />

Vejrradar, landsdækkende eller lokale<br />

03<br />

Lokale rensemetoder<br />

KRAV TIL BRUGERE<br />

01<br />

Efterdddannelse af driftspersonale på<br />

renseanlæg <strong>og</strong> kloakforsyning<br />

02<br />

Øget samarbejde mellem drift <strong>og</strong><br />

planlæggere på renseanlæg <strong>og</strong><br />

kloakforsyning<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN<br />

2010-05-17<br />

DI - NYE STRØMNINGER I VAND- OG ENERGISEKTORERNE


Direktør<br />

Torben Knudsen<br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

194


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

Indlæg om ‖Udviklingssamarbejdet – en model for<br />

rekvirentdrevet innovation‖<br />

v/direktør Torben Knudsen<br />

Mandag den 17. maj 2010<br />

17. maj 10


Lynettefællesskabet I/S<br />

• Ejer <strong>og</strong> driver de to renseanlæg,<br />

Lynetten <strong>og</strong> Damhusåen<br />

• Modtager årligt ca. 90 mio. m³ spildevand fra<br />

et opland på 123 km²<br />

• Behandler spildevand fra de 8 ejerkommuner<br />

• Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,<br />

Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk <strong>og</strong><br />

Rødovre<br />

• 134 ansatte i alt<br />

• Driftsbudget for 2009 var 207 mio. kr.<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Baggrund for udvikling i<br />

Lynettefællesskabet<br />

• Renseanlæg Lynetten<br />

• Lynettefællesskabets størrelse<br />

• Ejerkonstruktion<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Lynettefællesskabets<br />

udviklingsindsats<br />

• Egen udvikling<br />

• Intelligent spildevandshåndtering<br />

• Miljøgruppen<br />

• Udviklingssamarbejdet<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Spildevandscenter Avedøre<br />

Københavns Energi<br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Udviklingssamarbejdets vision<br />

• At være anerkendt i offentligheden, fagkredse <strong>og</strong> blandt<br />

samarbejdspartnere som en vigtig udviklingskraft i<br />

forsyningsleddet inden for udvalgte spydspidsområder<br />

17. maj 10<br />

• At generere tilstrækkelige midler til fortsat vækst som selvstændig<br />

enhed


Dines Thornberg<br />

Daglig leder<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Niels Bent Johansen<br />

Projektleder


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Kommende udviklingsområder<br />

• Håndtering af kraftige regnskyl<br />

• Energi<br />

• <strong>Vand</strong>kvalitet<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Diskussion <strong>og</strong> opsamling i plenum<br />

17. maj 10<br />

203


Economics<br />

Energy<br />

Climate<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

<strong>Water</strong><br />

17. maj 10<br />

204


Source: Thirsty Energy: <strong>Water</strong> and Energy in the 21st Century, World Economic <strong>Forum</strong><br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

205


Tak for i dag<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

Indlæg om ‖Udviklingssamarbejdet – en model for<br />

rekvirentdrevet innovation‖<br />

v/direktør Torben Knudsen<br />

Mandag den 17. maj 2010<br />

17. maj 10


Lynettefællesskabet I/S<br />

• Ejer <strong>og</strong> driver de to renseanlæg,<br />

Lynetten <strong>og</strong> Damhusåen<br />

• Modtager årligt ca. 90 mio. m³ spildevand fra<br />

et opland på 123 km²<br />

• Behandler spildevand fra de 8 ejerkommuner<br />

• Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,<br />

Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk <strong>og</strong><br />

Rødovre<br />

• 134 ansatte i alt<br />

• Driftsbudget for 2009 var 207 mio. kr.<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Baggrund for udvikling i<br />

Lynettefællesskabet<br />

• Renseanlæg Lynetten<br />

• Lynettefællesskabets størrelse<br />

• Ejerkonstruktion<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Lynettefællesskabets<br />

udviklingsindsats<br />

• Egen udvikling<br />

• Intelligent spildevandshåndtering<br />

• Miljøgruppen<br />

• Udviklingssamarbejdet<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Spildevandscenter Avedøre<br />

Københavns Energi<br />

Lynettefællesskabet I/S<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Udviklingssamarbejdets vision<br />

• At være anerkendt i offentligheden, fagkredse <strong>og</strong> blandt<br />

samarbejdspartnere som en vigtig udviklingskraft i<br />

forsyningsleddet inden for udvalgte spydspidsområder<br />

17. maj 10<br />

• At generere tilstrækkelige midler til fortsat vækst som selvstændig<br />

enhed


Dines Thornberg<br />

Daglig leder<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Niels Bent Johansen<br />

Projektleder


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Kommende udviklingsområder<br />

• Håndtering af kraftige regnskyl<br />

• Energi<br />

• <strong>Vand</strong>kvalitet<br />

17. maj 10


<strong>Vand</strong> i byen<br />

Klimatilpasning <strong>og</strong> en bedre by<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Hovedelementer i klimaændringer<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Mere intens<br />

regn Oversvømmelser pga<br />

stigende vandstand<br />

17. maj 10<br />

Opvarmning <strong>og</strong> hedebølger


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Hovedelementer i klimatilpasningsplanen<br />

• 1) Lokal afledning af regnvand (LAR, bassiner, grønne tage) <strong>og</strong> øget kloakkapacitet<br />

Potentiale: Rekreative vandelementer i byen (vandløb, damme), fastholdelse af<br />

badevandskvalitet i havnen, øget biol<strong>og</strong>isk mangfoldighed<br />

• 2) Flere træer <strong>og</strong> grønne områder<br />

Potentiale: Flere rekreative områder (lommeparker), forgrønnelse af byen<br />

• 3) Klimabevidst planlægning<br />

Potentiale: Fremtidssikret udvikling uden risiko for katastrofer, gøre kommunen til et attraktiv<br />

investeringsområde<br />

• 4) Tilpasning af beredskabsplaner <strong>og</strong> administration<br />

Potentiale: Tryghed hos borgere <strong>og</strong> politikere<br />

5) Vidensdeling om innovative løsninger gennem nationalt <strong>og</strong> internationalt<br />

samarbejde<br />

Potentiale: Sikring af optimale tekniske/økonomiske løsninger, bidrage til løsning af globale<br />

problemer, gøre byens løsninger til eksempel til efterfølgelse


Mål for klimatilpasningen i<br />

København<br />

• En sikker by at bo <strong>og</strong> investere i<br />

skal sikre fortsat vækst i<br />

København<br />

• Et bedre byliv for<br />

københavnerne hver dag<br />

• En grønnere <strong>og</strong> mere sund by<br />

• En by, som fremmer et aktivt<br />

byliv<br />

• Forandringer, som vil gøre en<br />

positiv forskel for<br />

københavnerne - selv om klimaet<br />

ikke skulle ændre sig!<br />

• Langsigtet planlægning - sikrer<br />

en fornuftig fordeling af<br />

udgifterne<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Innovation i løsninger<br />

Miljø<br />

Rekreative<br />

værdier<br />

Klimatilpasning<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Københavns<br />

Kommunes<br />

klimatilpasning<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan<br />

• Miljø <strong>og</strong> klima<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Fremtidens klimaudfordringer - øget<br />

nedbør<br />

• Vi forventer øgede<br />

nedbørsmængder<br />

• flere skybrud<br />

• Risiko for oversvømmelser i dele<br />

af byen<br />

• Pres på byens kloaksystem<br />

• Behov for investeringer<br />

• Behov for forebyggende<br />

foranstaltninger


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Tackling af øgede regnmængder<br />

• Kan ske på to måder:<br />

• Udbygning af det eksisterende<br />

kloaknet samt en accept af flere<br />

overløb i Københavns havn (dyrt <strong>og</strong><br />

dårligt for miljøet)<br />

• En begrænset udbygning af det<br />

eksisterende kloaknet samt en<br />

satsning på lokal afledning af<br />

regnvand - med kommune- <strong>og</strong><br />

lokalplaner som et af værktøjerne<br />

• Vi vælger den sidste løsning!<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Løbende tilpasning - i takt med at<br />

risikobilledet udvikler sig<br />

Uacceptabelt<br />

Acceptabelt<br />

• Så lavt som<br />

muligt<br />

17. maj 10


Løsninger<br />

• Vi satser på:<br />

• Grønne tage<br />

• Lommeparker<br />

• Åbning af rørlagte<br />

åer<br />

• Afkobling af<br />

regnvand fra tage <strong>og</strong><br />

veje fra<br />

kloaksystemet <strong>og</strong><br />

lokal afledning af<br />

regnvand<br />

• Midlertidige<br />

vandopvaring i f.eks.<br />

parker, <strong>og</strong> i<br />

byrummet<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Lokal afledning af regnvand<br />

• Planlægningen foregår bl.a. via:<br />

• Spildevandsplanlægningen<br />

• Kommune- <strong>og</strong> lokalplanlægning<br />

• Løbende rådgivning af bygherrer<br />

<strong>og</strong> internt i kommunen - valg af<br />

løsninger<br />

• Udarbejdet et LAR-katal<strong>og</strong> - med<br />

anvisning af løsninger<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Vand</strong> i byen<br />

• Løsningerne skal<br />

integreres i<br />

byplanlægningen<br />

• Løsningerne skal fungere<br />

i byrummet både i<br />

tørvejr <strong>og</strong> regnvejr<br />

• Løsningerne skal være<br />

æstetisk tilfredsstillende<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Eksempler - regnbede <strong>og</strong> bassiner<br />

•<br />

17. maj 10


Eksempler - lommeparker<br />

•<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Eksempler - grønne<br />

tage <strong>og</strong> facader<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Eksempler - vand i parker<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Eksempler - belægninger<br />

•<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10<br />

Eksempler - tænk løsningerne helt i byplanen<br />

Kilde: Sara Birkemose - En analyse af Grønttorvet


Barrierer for vand i byen<br />

• Lovgivning<br />

• Holdninger<br />

• Design<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Barrierer i lovgivningen<br />

• Planloven - giver kun mulighed for<br />

at kræve sikring mod høj risiko for<br />

oversvømmelse<br />

• Betalingsloven - manglende<br />

mulighed for at lave en opdeling i<br />

betalingen for<br />

vandafledningsafgiften<br />

• Bygningsreglementet skal tilpasses,<br />

så det bliver muligt at stille<br />

yderligere krav om tilbageholdelse<br />

af regnvand<br />

• Svært at lave ‖kombi-løsninger‖<br />

fordi forsyningsselskaberne ikke må<br />

betale for anlæg på privat grund -<br />

fordyrer eller umuliggør projekter<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


Holdningsmæssige barrierer<br />

• Det er dyrt<br />

• Vi kan ikke pålægge<br />

investorer yderligere<br />

udgifter<br />

• Kortsigtede horisonter<br />

hos investorer<br />

• Vi ved jo ikke om det<br />

virker<br />

• Hvad med<br />

sundhedsrisikoen?<br />

• Bliver det nu <strong>og</strong>så<br />

nødvendigt?<br />

• Klimatilpasning har ikke<br />

samme status som lækre<br />

kantiner <strong>og</strong> en god udsigt<br />

• Vanetænkning hos<br />

planlæggere <strong>og</strong> miljøfolk<br />

<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Design - hvorfor skal det være så<br />

grimt?<br />

17. maj 10


<strong>Nye</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Vand</strong><strong>og</strong><br />

<strong>Energisektorerne</strong><br />

Gør klimatilpasning til en livsstil<br />

• Fordi alle har ret<br />

til et fedt klima!<br />

• Lykke<br />

Leonardsen<br />

• lykleo@tmf.kk.dk<br />

17. maj 10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!