Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag

9 Konklusion
I den første del af rapporten blev en model af et metanolanlæg designet ud fra optimal
energiudnyttelse og økonomi.
Anvendelsen af vedvarende energikilder til metanolproduktionen var desuden et
centralt element i anlægsdesignet.
Der blev undersøgt 6 forskellige anlægskonfigurationer, med hver sin
syngasproduktionsmetode – hver i sær baseret på en kombination af de 4 exergikilder:
elektricitet, biomasse, naturgas og biogas.
Det blev vist at den højeste metanolexergivirkningsgrad på 74 % blev opnået for
anlæg nr. 5, men kun anlæg nr. 6, som udelukkende benyttede el som exergikilde,
havde en signifikant lavere metanolexergivirkningsgrad på 67 %.
Ved at udnytte spildvarmen fra metanolanlægget til fjernvarmeproduktion blev
energiudnyttelsen øget betydeligt, samtidig med at metanolomkostningerne blev
reduceret.
Den laveste specifikke metanolomkostning på 95 kr/GJex blev opnået for anlæg nr. 3,
som benyttede forgasning af biomasse med efterfølgende udvaskning af CO2 fra
forgasningsgassen.
Den specifikke metanolomkostning for en række af anlægskonfigurationerne kunne
derfor konkurrer med den kommercielle metanolpris (142 kr/GJex) og benzinprisen
inkl. afgifter (187 kr/GJex).
Det blev desuden vist, at en afgiftslettelse på elektriciteten ville betyde en betydelig
reduktion af metanolomkostningen, idet 39-84 % af de samlede omkostninger for de 6
anlægskonfigurationer var til elektricitet.
I den anden del af rapporten blev det vist, at det var økonomisk fordelagtigt at benytte
underjordiske gaslagre til brint og ilt i et buffersystem - i forbindelse med et
elektrolyseanlæg i et metanolanlæg.
Omkostningerne blev reduceret ved kun at have elektrolyseanlægget i drift, når elprisen
var lav, mens det resterende metanolanlæg var i drift året rundt.
Ud fra simuleringer baseret på el-priserne for DK-VEST for 2000-2006 og en
kalkulationsrente på 5 % blev den største besparelse opnået ved ca. 5000 driftstimer
per år for elektrolyseanlægget. Besparelsen var op til 10,5 % og i gennemsnit 6,1 %
ved 5000 driftstimer.
Disse besparelser var tæt på det teoretisk maksimale for de undersøgte el-priser. De
teoretisk maksimale besparelser var op til 11,5 % og i gennemsnit 7,7 % ved 5000
driftstimer.
De største besparelser blev opnået for de el-priser, som havde den største spredning.
Endeligt blev det konkluderet, at der er egnede lokationer for underjordiske gaslagre
til brint og ilt i Danmark.
99