Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag

8.1 Underjordiske brintlagre
Hvis der ønskes opbevaret store mængder brint, er den klart billigste løsning et
underjordisk brintlager [Amos, 1998].
Et underjordisk brintlager kan etableres ud fra tomme olie- eller gas-felter, i salt
horste, klippe hulrum (rock caverns) eller i vandførende jordlag (aquifers) [Taylor et
al., 1986].
I litteraturen kan man finde meget forskellige priser for et underjordisk brintlager (se
Tabel 8.1), bl.a. fordi det afhænger af hvilken af de 4 lagertyper, som benyttes, og om
hulrummene er naturligt forekommende, eller de skal mineres.
Erfaringerne med underjordiske brintlagre tæller bl.a. et lager ved Beynes i Frankrig,
hvor Gaz de France har opbevaret bygas indeholdende 50 % brint i et aquifer-lager på
330 mio. Nm 3 fra 1957 til 1974 uden nogen særlige problemer overhovedet.
Et andet eksempel er Imperial Chemical Industries ved Teeside i England, som
opbevarer/opbevarede brint i en salt horst ved 50 bar [Taylor et al., 1986].
I Danmark benytter man i dag salt horste som naturgaslagre i naturgasnettet. Salt
horste, der kan benyttes til gaslagring, forefindes kun i Nordjylland i Danmark
[Jørgensen, 2007]. Hvis det ønskes at konstruere gaslagre andre steder i Danmark, kan
der fx konstrueres aquifer-lagre. Denne type gaslager benyttes som naturgaslager ved
Stenlille på Sjælland. Det kan imidlertid være et problem at få tilladelse til opførsel af
et sådant lager, bl.a. pga. en større risiko for udsivning [Jørgensen, 2007].
I en intern DONG-rapport lavet af DONG, KBB, Rambøll og MTS [DONG, 2003] er
det undersøgt, hvad et gaslager i en salt horst ved Lille Torup i Jylland vil koste.
Lageret tænkes benyttet til CAES (Compressed Air Energy Storage), og er på 500.000
m 3 . Hvis prisen for gaslageret omregnes til en energispecifik pris for et brintlager 50 ,
vil denne ligge under værdierne angivet i Tabel 8.1. Den eksakte pris er fortrolig.
Prisen angivet i [DONG, 2003] er detaljeret sammensat af delomkostninger, og må
anses for en passende kilde, idet lagerprisen er for et gaslager placeret i Danmark,
hvilket denne rapport også tager udgangspunkt i. Endeligt er lagerstørrelsen (500.000
m 3 ) også tilstrækkelig til formålet (jævnfør resultaterne senere i rapporten).
Kilde Original værdi Omregnet værdi
[kr/MJ]
[Teknologikataloget, 2005] 0,2 kr/MJ 0,2
[Amos, 1998] $2,50-$18,90/kg-H2 0,125 – 0,945
Tabel 8.1. Specifikke brintlagerpriser (cbrintlager) fra en række kilder. [Amos, 1998] er en
oversigtsrapport ligesom Teknologikataloget, hvorfor det angivede interval stammer fra 3 andre kilder
(publiceret 1986-1994).
Til denne undersøgelse anvendes prisen fra [Teknologikataloget, 2005], fordi den
anses for et fornuftigt kompromis, og samtidig delvist bygger på [Amos, 1998]. I den
høje ende af prisintervallet angivet af [Amos, 1998] er der desuden typisk medtaget
udstyr som kompressorer og lignende. Det er ikke ønskeligt i denne sammenhæng, da
lageret integreres i et metanolanlæg, som allerede indeholder det meste af dette
udstyr.
50 i omregningen til er der antaget et brintlagertryk på ca. 100 bar. LHVbrint=10,78 MJ/Nm 3
66