Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
På Figur 7.15 ses metanolreaktortrykkets påvirkning på metanolexergivirkningsgraden (ηex, metanol). Det ses at højere reaktortryk giver bedre virkningsgrad. Forklaringen på dette kan ses ud fra Figur 7.16. Figur 7.16 viser at mængden af uomsat syngas er mindst for højt metanolreaktortryk. Figur 7.17 viser mere præcist hvorfor mængden af uomsat syngas er mindst for højt metanolreaktortryk. Det ses at andelen af metanolstrømmen fra metanolreaktoren som udkondenseres er størst for højt metanolreaktortryk. Størstedelen (95 %) af den metanol som ikke udkondenseres efter metanolreaktoren recirkuleres til metanolreaktoren, mens den resterende del havner i den uomsatte syngas, som bortledes. Uomsat syngas [MWex] 35 30 25 20 15 10 5 0 40 60 80 100 120 Reaktortryk [bar] 140 160 180 200 Figur 7.16. Exergistrømmen for den uomsatte syngas ved varierende reaktortryk for anlæg 3. 46
Udkondenseret metanol [%] 100 95 90 85 80 75 40 60 80 100 120 Reaktortryk [bar] 140 160 180 200 Figur 7.17. Andelen af metanolstrømmen fra metanolreaktoren som udkondenseres ved varierende reaktortryk for anlæg 3. Figur 7.18 og Figur 7.19 viser hvorfor andelen af metanolstrømmen fra metanolreaktoren som udkondenseres, er størst for højt metanolreaktortryk. Ud fra Figur 7.18 kan det ses at metanolandelen af gasstrømmen fra metanolreaktoren er størst for højt reaktortryk, hvilket skyldes trykkets påvirkning af den kemiske ligevægt. Det høje tryk medfører ligeledes at metanolandelen af gasstrømmen efter afkølingen er meget lavt (Figur 7.19). Det skyldes gas/væske-ligevægten for vand og metanol ved den temperatur som der afkøles til. Metanolpartialtrykket er imidlertid næsten uafhængig af totaltrykket, hvorfor metanolandelen i den gas med det højeste tryk er lavest. 47
- Page 1 and 2: Design og modellering af metanolanl
- Page 3 and 4: 2 Resumé I forbindelse med DONG En
- Page 5 and 6: 4 Indholdsfortegnelse 1 Abstract...
- Page 7 and 8: 5 Indledning Baggrunden for dette p
- Page 9 and 10: 7 Design og statisk modellering af
- Page 11 and 12: Brint er specielt fordelagtig til m
- Page 13 and 14: Ligning 7.1: Den specifikke varmeka
- Page 15 and 16: DNA-navn: DRYER_04 Forgasser Forgas
- Page 17 and 18: T Fordampning Pinch points Figur 7.
- Page 19 and 20: Massestrøm af Metanol/vand-blandin
- Page 21 and 22: Parameter Værdi Komponenter Evt. k
- Page 23 and 24: 7.2 Anlægskonfigurationer Den opby
- Page 25 and 26: 7.3 Økonomi For at kunne vurdere o
- Page 27 and 28: Input-priser Kilde Elektricitet 18
- Page 29 and 30: 7.4 Termoøkonomisk analyse Der er
- Page 31 and 32: Komponent Produkt(er) Spild Elektro
- Page 33 and 34: Tabet i fysisk exergi forekommer ho
- Page 35 and 36: Anlæg 1 Total: 320 MWex (292 MW) 7
- Page 37 and 38: antagelse, da naturgasnettet er try
- Page 39 and 40: 246 562 112 Anlæg 1 Total: 1222 mi
- Page 41 and 42: Brændsel Pris Kilde [kr/L] [kr/GJe
- Page 43 and 44: Metanolomkostning [kr/GJex] 500 450
- Page 45: 7.5.2 Parametervariation Nedenfor e
- Page 49 and 50: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 51 and 52: vandkoncentrationen i syngassen fal
- Page 53 and 54: Metanolexergivirkningsgrad [%] 73 7
- Page 55 and 56: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 57 and 58: Dette betyder at den metanolholdige
- Page 59 and 60: Atmosfærisk forgasning (1 bar) Try
- Page 61 and 62: 7.6 Diskussion I parametervariation
- Page 63 and 64: 7.6.2 Alternative anlægsdesign Ned
- Page 65 and 66: 8 Benyttelse af underjordiske gasla
- Page 67 and 68: 8.2 Scenarier Der er undersøgt 2 s
- Page 69 and 70: Ligning 8.5: Reference-el-omkostnin
- Page 71 and 72: Ligning 8.13: Tidskonstant for lage
- Page 73 and 74: Brintlagerbeholdning [MWh] 3000 250
- Page 75 and 76: Brintlagerbeholdning [MWh] 400 350
- Page 77 and 78: den time, hvor regulatorligningen b
- Page 79 and 80: El-pris-funktionen [kr/MWh] 500 450
- Page 81 and 82: Brintlagerbeholdning [MWh] 100 90 8
- Page 83 and 84: Omkostninger [%] 100 90 80 70 60 50
- Page 85 and 86: Sparede omkostninger [%] 30 25 20 1
- Page 87 and 88: selvstændig investering og de omko
- Page 89 and 90: Tilbagebetalingstid (beregnet ud fr
- Page 91 and 92: Sparede omkostninger i nutidsværdi
- Page 93 and 94: Tilbagebetalingstid [år] 15 10 5 0
- Page 95 and 96: 8.4 Diskussion Resultaterne præsen
På Figur 7.15 ses metanolreaktortrykkets påvirkning på<br />
metanolexergivirkningsgraden (ηex, metanol). Det ses at højere reaktortryk giver bedre<br />
virkningsgrad.<br />
Forklaringen på dette kan ses ud fra Figur 7.16. Figur 7.16 viser at mængden <strong>af</strong><br />
uomsat syngas er mindst for højt metanolreaktortryk.<br />
Figur 7.17 viser mere præcist hvorfor mængden <strong>af</strong> uomsat syngas er mindst for højt<br />
metanolreaktortryk. Det ses at andelen <strong>af</strong> metanolstrømmen fra metanolreaktoren som<br />
udkondenseres er størst for højt metanolreaktortryk. Størstedelen (95 %) <strong>af</strong> den<br />
metanol som ikke udkondenseres efter metanolreaktoren recirkuleres <strong>til</strong><br />
metanolreaktoren, mens den resterende del havner i den uomsatte syngas, som<br />
bortledes.<br />
Uomsat syngas [MWex]<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
40 60 80 100 120<br />
Reaktortryk [bar]<br />
140 160 180 200<br />
Figur 7.16. Exergistrømmen for den uomsatte syngas ved varierende reaktortryk for anlæg 3.<br />
46
Change language