Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
Anlægs-nr. ηex, metanol [%] ηex, total [%] ηen, metanol [%] ηen, total [%] 1 72 80 70 99 2 71 78 70 99 3 72 78 73 102 32 4 73 82 66 94 5 74 82 68 95 6 67 77 59 88 Tabel 7.15. Exergi- og energi-virkningsgrader for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Anlæggene med naturgas/biogas-tilførsel får højere exergivirkningsgrader end anlæggene med biomassetilførsel på trods af at Tabel 7.16 viser at anlæggene med naturgas/biogas-tilførsel har et større exergitab i form af ukonverteret syngas. Størrelsen af exergitabet i form af ukonverteret syngas skyldes i høj grad CO/ CO2forholdet i syngassen (se Tabel 7.16). Desto mere CO syngassen indeholder i forhold til CO2 desto lavere bliver dette exergitab. Det skyldes som sagt at CO er mere reaktionsvilligt end CO2. Anlæg nr. 3 har det mindste exergitab i form af ukonverteret syngas fordi kulstoffet i syngassen udelukkende er i form af CO. Ligeledes er CO/ CO2-forholdet også større for de øvrige anlæg som er baseret på biomasse i forhold til anlæggene der er baseret på naturgas/biogas. y Anlægs-nr. Ėex, uomsat syngas [MWex] Msyngas [-] CO syngas y CO2 [-] Pkompression [MWmek] Q& fjernvarme [MJ/s] 1 13 1,67 6,5 21 72 2 11 1,72 8,1 23 76 3 8 1,78 ∞ 33 24 74 4 19 1,45 1,1 21 71 5 14 1,60 3,9 18 68 6 18 1,31 0 31 84 Tabel 7.16. Exergiflow af uomsat syngas, M-faktoren for syngassen (se Ligning 7.3), CO/ CO2forholdet for syngassen, fjernvarmeproduktionen og kompressionsarbejdet for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Ud fra Tabel 7.16 ses det at der er stor forskel på det samlede kompressionsarbejde for de 6 anlæg, selvom alle 6 anlæg opererer ved et metanolreaktortryk på 144 bar. Grunden til at anlæg nr. 6 har det største samlede kompressionsarbejde er at syngasvolumenstrømmen er størst for dette anlæg, hvilket skyldes den dårligere udnyttelse af syngassen samtidig med at kulstoffet i syngassen er i form af CO2 (der benyttes 3 H2-molekyler til et CO2-molekyle, mens der benyttes 2 H2-molekyler til et CO-molekyle, jævnfør reaktionsligningerne Ligning 7.4 og Ligning 7.5). Forklaringen på at kompressionsarbejdet er mindst for anlæg 4 og 5 er at kompressionen af naturgas og biogas ikke medregnes. For naturgas er det en fornuftig 32 Grunden til at værdien kan være højere end 100 % er at virkningsgraden er baseret på den nedre brændværdi. Hvis den var baseret på den øvre brændværdi ville den for dette anlæg være 97 %. 33 Det antages at alt CO2 bliver vasket ud fra forgasningsgassen. I realiteten vil ikke alt CO2 blive udvasket. 36
antagelse, da naturgasnettet er tryksat, mens det burde medregnes for biogas. Det manglende kompressionsarbejde for biogas anslås til at være 6 MWmek 34 . Tabel 7.16 viser desuden at der er en klar sammenhæng mellem fjernvarmeproduktionen og det samlede kompressionsarbejde. Det er pga. kompressormellemkølingen benyttes til fjernvarmeproduktion samtidig med at fjernvarmeproduktionen i forbindelse med metanolkonverteringen og destilleringen - som udgør den største andel af den samlede fjernvarmeproduktion - er næsten konstant for alle 6 anlæg. Anlægs-nr. xmetanol, før destillation [mol-%] xmetanol, efter destillation [mol-%] Q & destillation [MJ/s] 1 84 99,98 38 2 89 99,98 39 3 94 99,99 41 4 63 99,89 34 5 79 99,96 37 6 50 99,51 27 Tabel 7.17. Metanolkoncentrationer før og efter destillation af vand/metanol-blandingen samt varmeeffekten benyttet til destillationen for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Metanolkoncentrationerne før og efter destillationen af vand/metanol-blandingen for de 6 anlæg er angivet i Tabel 7.17. Hvis metanolkoncentrationen før destillationen sammenholdes med CO/ CO2-forholdet i syngassen fra Tabel 7.16, ses det tydeligt at metanolkoncentrationen er lavest for anlæg 6, fordi metanolen produceres ud fra CO2. Metanolkoncentrationen på 50 % for anlæg 6 stemmer overens med reaktionsligningen fra Ligning 7.5, idet der produceres 1 mol vand hver gang der produceres 1 mol metanol ud fra CO2. Grunden til at metanolkoncentrationen før destillationen for anlæg 3 ikke når 100 %, selvom alt metanolen produceres ud fra CO, er at syngassen indeholder ca. 5 mol-% vand. En del af denne vandmængde udkondenseres sammen med metanolen efter metanolreaktoren (ca. 43 %), mens den resterende del omdannes vha. shiftreaktionen (Ligning 7.18) og ender som CO2 i den uomsatte syngas. Hvis yderligere vand ønskes fjernet fra syngassen, kan den temperatur, som syngassen afkøles til, sænkes fra de ca. 135°C - eller reaktortrykket kan øges. Der forventes umiddelbart ikke at være nogen forskel mellem metanolkoncentrationerne før destillationen for anlæg 4 og 5, idet syngassen i begge tilfælde produceres ud fra metan 35 og CO2. Forskellen er imidlertid at biogas, som anvendes i anlæg 5, indeholder CO2, hvorfor denne CO2 gennemstrømmer dampreformeren hvor shiftreaktionen (Ligning 7.18) kommer i ligevægt, mens CO2 tilføres efter dampreformeren i anlæg 4. CO/ CO2-forholdet i syngasserne fra Tabel 7.16 viser klart betydningen af dette. Ligning 7.18: Shiftreaktionen CO + H O → CO + H 2 2 2 34 Vil fx kun betyde et fald i ηex, metanol på ca. 1 %-point og en stigning i den specifikke metanolomkostning på ca. 9 kr/GJex (se figur 7.9) 35 Naturgas indeholder også nogle højere kulbrinter 37
- Page 1 and 2: Design og modellering af metanolanl
- Page 3 and 4: 2 Resumé I forbindelse med DONG En
- Page 5 and 6: 4 Indholdsfortegnelse 1 Abstract...
- Page 7 and 8: 5 Indledning Baggrunden for dette p
- Page 9 and 10: 7 Design og statisk modellering af
- Page 11 and 12: Brint er specielt fordelagtig til m
- Page 13 and 14: Ligning 7.1: Den specifikke varmeka
- Page 15 and 16: DNA-navn: DRYER_04 Forgasser Forgas
- Page 17 and 18: T Fordampning Pinch points Figur 7.
- Page 19 and 20: Massestrøm af Metanol/vand-blandin
- Page 21 and 22: Parameter Værdi Komponenter Evt. k
- Page 23 and 24: 7.2 Anlægskonfigurationer Den opby
- Page 25 and 26: 7.3 Økonomi For at kunne vurdere o
- Page 27 and 28: Input-priser Kilde Elektricitet 18
- Page 29 and 30: 7.4 Termoøkonomisk analyse Der er
- Page 31 and 32: Komponent Produkt(er) Spild Elektro
- Page 33 and 34: Tabet i fysisk exergi forekommer ho
- Page 35: Anlæg 1 Total: 320 MWex (292 MW) 7
- Page 39 and 40: 246 562 112 Anlæg 1 Total: 1222 mi
- Page 41 and 42: Brændsel Pris Kilde [kr/L] [kr/GJe
- Page 43 and 44: Metanolomkostning [kr/GJex] 500 450
- Page 45 and 46: 7.5.2 Parametervariation Nedenfor e
- Page 47 and 48: Udkondenseret metanol [%] 100 95 90
- Page 49 and 50: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 51 and 52: vandkoncentrationen i syngassen fal
- Page 53 and 54: Metanolexergivirkningsgrad [%] 73 7
- Page 55 and 56: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 57 and 58: Dette betyder at den metanolholdige
- Page 59 and 60: Atmosfærisk forgasning (1 bar) Try
- Page 61 and 62: 7.6 Diskussion I parametervariation
- Page 63 and 64: 7.6.2 Alternative anlægsdesign Ned
- Page 65 and 66: 8 Benyttelse af underjordiske gasla
- Page 67 and 68: 8.2 Scenarier Der er undersøgt 2 s
- Page 69 and 70: Ligning 8.5: Reference-el-omkostnin
- Page 71 and 72: Ligning 8.13: Tidskonstant for lage
- Page 73 and 74: Brintlagerbeholdning [MWh] 3000 250
- Page 75 and 76: Brintlagerbeholdning [MWh] 400 350
- Page 77 and 78: den time, hvor regulatorligningen b
- Page 79 and 80: El-pris-funktionen [kr/MWh] 500 450
- Page 81 and 82: Brintlagerbeholdning [MWh] 100 90 8
- Page 83 and 84: Omkostninger [%] 100 90 80 70 60 50
- Page 85 and 86: Sparede omkostninger [%] 30 25 20 1
Anlægs-nr. ηex, metanol<br />
[%]<br />
ηex, total<br />
[%]<br />
ηen, metanol<br />
[%]<br />
ηen, total<br />
[%]<br />
1 72 80 70 99<br />
2 71 78 70 99<br />
3 72 78 73 102 32<br />
4 73 82 66 94<br />
5 74 82 68 95<br />
6 67 77 59 88<br />
Tabel 7.15. Exergi- <strong>og</strong> energi-virkningsgrader for de 6 forskellige anlægskonfigurationer.<br />
Anlæggene med naturgas/bi<strong>og</strong>as-<strong>til</strong>førsel får højere exergivirkningsgrader end<br />
anlæggene med biomasse<strong>til</strong>førsel på trods <strong>af</strong> at Tabel 7.16 viser at anlæggene med<br />
naturgas/bi<strong>og</strong>as-<strong>til</strong>førsel har et større exergitab i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas.<br />
Størrelsen <strong>af</strong> exergitabet i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas skyldes i høj grad CO/ CO2forholdet<br />
i syngassen (se Tabel 7.16). Desto mere CO syngassen indeholder i forhold<br />
<strong>til</strong> CO2 desto lavere bliver dette exergitab. Det skyldes som sagt at CO er mere<br />
reaktionsvilligt end CO2.<br />
Anlæg nr. 3 har det mindste exergitab i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas fordi kulstoffet i<br />
syngassen udelukkende er i form <strong>af</strong> CO. Ligeledes er CO/ CO2-forholdet <strong>og</strong>så større<br />
for de øvrige anlæg som er baseret på biomasse i forhold <strong>til</strong> anlæggene der er baseret<br />
på naturgas/bi<strong>og</strong>as.<br />
y<br />
Anlægs-nr.<br />
Ėex, uomsat syngas<br />
[MWex]<br />
Msyngas<br />
[-]<br />
CO<br />
syngas y CO2<br />
[-]<br />
Pkompression<br />
[MWmek]<br />
Q& fjernvarme<br />
[MJ/s]<br />
1 13 1,67 6,5 21 72<br />
2 11 1,72 8,1 23 76<br />
3 8 1,78 ∞ 33 24 74<br />
4 19 1,45 1,1 21 71<br />
5 14 1,60 3,9 18 68<br />
6 18 1,31 0 31 84<br />
Tabel 7.16. Exergiflow <strong>af</strong> uomsat syngas, M-faktoren for syngassen (se Ligning 7.3), CO/ CO2forholdet<br />
for syngassen, fjernvarmeproduktionen <strong>og</strong> kompressionsarbejdet for de 6 forskellige<br />
anlægskonfigurationer.<br />
Ud fra Tabel 7.16 ses det at der er stor forskel på det samlede kompressionsarbejde<br />
for de 6 anlæg, selvom alle 6 anlæg opererer ved et metanolreaktortryk på 144 bar.<br />
Grunden <strong>til</strong> at anlæg nr. 6 har det største samlede kompressionsarbejde er at<br />
syngasvolumenstrømmen er størst for dette anlæg, hvilket skyldes den dårligere<br />
udnyttelse <strong>af</strong> syngassen samtidig med at kulstoffet i syngassen er i form <strong>af</strong> CO2 (der<br />
benyttes 3 H2-molekyler <strong>til</strong> et CO2-molekyle, mens der benyttes 2 H2-molekyler <strong>til</strong> et<br />
CO-molekyle, jævnfør reaktionsligningerne Ligning 7.4 <strong>og</strong> Ligning 7.5).<br />
Forklaringen på at kompressionsarbejdet er mindst for anlæg 4 <strong>og</strong> 5 er at<br />
kompressionen <strong>af</strong> naturgas <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>as ikke medregnes. For naturgas er det en fornuftig<br />
32<br />
Grunden <strong>til</strong> at værdien kan være højere end 100 % er at virkningsgraden er baseret på den nedre<br />
brændværdi. Hvis den var baseret på den øvre brændværdi ville den for dette anlæg være 97 %.<br />
33<br />
Det antages at alt CO2 bliver vasket ud fra forgasningsgassen. I realiteten vil ikke alt CO2 blive<br />
udvasket.<br />
36