Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag

Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag

27.07.2013 Views

Anlægs-nr. ηex, metanol [%] ηex, total [%] ηen, metanol [%] ηen, total [%] 1 72 80 70 99 2 71 78 70 99 3 72 78 73 102 32 4 73 82 66 94 5 74 82 68 95 6 67 77 59 88 Tabel 7.15. Exergi- og energi-virkningsgrader for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Anlæggene med naturgas/biogas-tilførsel får højere exergivirkningsgrader end anlæggene med biomassetilførsel på trods af at Tabel 7.16 viser at anlæggene med naturgas/biogas-tilførsel har et større exergitab i form af ukonverteret syngas. Størrelsen af exergitabet i form af ukonverteret syngas skyldes i høj grad CO/ CO2forholdet i syngassen (se Tabel 7.16). Desto mere CO syngassen indeholder i forhold til CO2 desto lavere bliver dette exergitab. Det skyldes som sagt at CO er mere reaktionsvilligt end CO2. Anlæg nr. 3 har det mindste exergitab i form af ukonverteret syngas fordi kulstoffet i syngassen udelukkende er i form af CO. Ligeledes er CO/ CO2-forholdet også større for de øvrige anlæg som er baseret på biomasse i forhold til anlæggene der er baseret på naturgas/biogas. y Anlægs-nr. Ėex, uomsat syngas [MWex] Msyngas [-] CO syngas y CO2 [-] Pkompression [MWmek] Q& fjernvarme [MJ/s] 1 13 1,67 6,5 21 72 2 11 1,72 8,1 23 76 3 8 1,78 ∞ 33 24 74 4 19 1,45 1,1 21 71 5 14 1,60 3,9 18 68 6 18 1,31 0 31 84 Tabel 7.16. Exergiflow af uomsat syngas, M-faktoren for syngassen (se Ligning 7.3), CO/ CO2forholdet for syngassen, fjernvarmeproduktionen og kompressionsarbejdet for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Ud fra Tabel 7.16 ses det at der er stor forskel på det samlede kompressionsarbejde for de 6 anlæg, selvom alle 6 anlæg opererer ved et metanolreaktortryk på 144 bar. Grunden til at anlæg nr. 6 har det største samlede kompressionsarbejde er at syngasvolumenstrømmen er størst for dette anlæg, hvilket skyldes den dårligere udnyttelse af syngassen samtidig med at kulstoffet i syngassen er i form af CO2 (der benyttes 3 H2-molekyler til et CO2-molekyle, mens der benyttes 2 H2-molekyler til et CO-molekyle, jævnfør reaktionsligningerne Ligning 7.4 og Ligning 7.5). Forklaringen på at kompressionsarbejdet er mindst for anlæg 4 og 5 er at kompressionen af naturgas og biogas ikke medregnes. For naturgas er det en fornuftig 32 Grunden til at værdien kan være højere end 100 % er at virkningsgraden er baseret på den nedre brændværdi. Hvis den var baseret på den øvre brændværdi ville den for dette anlæg være 97 %. 33 Det antages at alt CO2 bliver vasket ud fra forgasningsgassen. I realiteten vil ikke alt CO2 blive udvasket. 36

antagelse, da naturgasnettet er tryksat, mens det burde medregnes for biogas. Det manglende kompressionsarbejde for biogas anslås til at være 6 MWmek 34 . Tabel 7.16 viser desuden at der er en klar sammenhæng mellem fjernvarmeproduktionen og det samlede kompressionsarbejde. Det er pga. kompressormellemkølingen benyttes til fjernvarmeproduktion samtidig med at fjernvarmeproduktionen i forbindelse med metanolkonverteringen og destilleringen - som udgør den største andel af den samlede fjernvarmeproduktion - er næsten konstant for alle 6 anlæg. Anlægs-nr. xmetanol, før destillation [mol-%] xmetanol, efter destillation [mol-%] Q & destillation [MJ/s] 1 84 99,98 38 2 89 99,98 39 3 94 99,99 41 4 63 99,89 34 5 79 99,96 37 6 50 99,51 27 Tabel 7.17. Metanolkoncentrationer før og efter destillation af vand/metanol-blandingen samt varmeeffekten benyttet til destillationen for de 6 forskellige anlægskonfigurationer. Metanolkoncentrationerne før og efter destillationen af vand/metanol-blandingen for de 6 anlæg er angivet i Tabel 7.17. Hvis metanolkoncentrationen før destillationen sammenholdes med CO/ CO2-forholdet i syngassen fra Tabel 7.16, ses det tydeligt at metanolkoncentrationen er lavest for anlæg 6, fordi metanolen produceres ud fra CO2. Metanolkoncentrationen på 50 % for anlæg 6 stemmer overens med reaktionsligningen fra Ligning 7.5, idet der produceres 1 mol vand hver gang der produceres 1 mol metanol ud fra CO2. Grunden til at metanolkoncentrationen før destillationen for anlæg 3 ikke når 100 %, selvom alt metanolen produceres ud fra CO, er at syngassen indeholder ca. 5 mol-% vand. En del af denne vandmængde udkondenseres sammen med metanolen efter metanolreaktoren (ca. 43 %), mens den resterende del omdannes vha. shiftreaktionen (Ligning 7.18) og ender som CO2 i den uomsatte syngas. Hvis yderligere vand ønskes fjernet fra syngassen, kan den temperatur, som syngassen afkøles til, sænkes fra de ca. 135°C - eller reaktortrykket kan øges. Der forventes umiddelbart ikke at være nogen forskel mellem metanolkoncentrationerne før destillationen for anlæg 4 og 5, idet syngassen i begge tilfælde produceres ud fra metan 35 og CO2. Forskellen er imidlertid at biogas, som anvendes i anlæg 5, indeholder CO2, hvorfor denne CO2 gennemstrømmer dampreformeren hvor shiftreaktionen (Ligning 7.18) kommer i ligevægt, mens CO2 tilføres efter dampreformeren i anlæg 4. CO/ CO2-forholdet i syngasserne fra Tabel 7.16 viser klart betydningen af dette. Ligning 7.18: Shiftreaktionen CO + H O → CO + H 2 2 2 34 Vil fx kun betyde et fald i ηex, metanol på ca. 1 %-point og en stigning i den specifikke metanolomkostning på ca. 9 kr/GJex (se figur 7.9) 35 Naturgas indeholder også nogle højere kulbrinter 37

Anlægs-nr. ηex, metanol<br />

[%]<br />

ηex, total<br />

[%]<br />

ηen, metanol<br />

[%]<br />

ηen, total<br />

[%]<br />

1 72 80 70 99<br />

2 71 78 70 99<br />

3 72 78 73 102 32<br />

4 73 82 66 94<br />

5 74 82 68 95<br />

6 67 77 59 88<br />

Tabel 7.15. Exergi- <strong>og</strong> energi-virkningsgrader for de 6 forskellige anlægskonfigurationer.<br />

Anlæggene med naturgas/bi<strong>og</strong>as-<strong>til</strong>førsel får højere exergivirkningsgrader end<br />

anlæggene med biomasse<strong>til</strong>førsel på trods <strong>af</strong> at Tabel 7.16 viser at anlæggene med<br />

naturgas/bi<strong>og</strong>as-<strong>til</strong>førsel har et større exergitab i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas.<br />

Størrelsen <strong>af</strong> exergitabet i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas skyldes i høj grad CO/ CO2forholdet<br />

i syngassen (se Tabel 7.16). Desto mere CO syngassen indeholder i forhold<br />

<strong>til</strong> CO2 desto lavere bliver dette exergitab. Det skyldes som sagt at CO er mere<br />

reaktionsvilligt end CO2.<br />

Anlæg nr. 3 har det mindste exergitab i form <strong>af</strong> ukonverteret syngas fordi kulstoffet i<br />

syngassen udelukkende er i form <strong>af</strong> CO. Ligeledes er CO/ CO2-forholdet <strong>og</strong>så større<br />

for de øvrige anlæg som er baseret på biomasse i forhold <strong>til</strong> anlæggene der er baseret<br />

på naturgas/bi<strong>og</strong>as.<br />

y<br />

Anlægs-nr.<br />

Ėex, uomsat syngas<br />

[MWex]<br />

Msyngas<br />

[-]<br />

CO<br />

syngas y CO2<br />

[-]<br />

Pkompression<br />

[MWmek]<br />

Q& fjernvarme<br />

[MJ/s]<br />

1 13 1,67 6,5 21 72<br />

2 11 1,72 8,1 23 76<br />

3 8 1,78 ∞ 33 24 74<br />

4 19 1,45 1,1 21 71<br />

5 14 1,60 3,9 18 68<br />

6 18 1,31 0 31 84<br />

Tabel 7.16. Exergiflow <strong>af</strong> uomsat syngas, M-faktoren for syngassen (se Ligning 7.3), CO/ CO2forholdet<br />

for syngassen, fjernvarmeproduktionen <strong>og</strong> kompressionsarbejdet for de 6 forskellige<br />

anlægskonfigurationer.<br />

Ud fra Tabel 7.16 ses det at der er stor forskel på det samlede kompressionsarbejde<br />

for de 6 anlæg, selvom alle 6 anlæg opererer ved et metanolreaktortryk på 144 bar.<br />

Grunden <strong>til</strong> at anlæg nr. 6 har det største samlede kompressionsarbejde er at<br />

syngasvolumenstrømmen er størst for dette anlæg, hvilket skyldes den dårligere<br />

udnyttelse <strong>af</strong> syngassen samtidig med at kulstoffet i syngassen er i form <strong>af</strong> CO2 (der<br />

benyttes 3 H2-molekyler <strong>til</strong> et CO2-molekyle, mens der benyttes 2 H2-molekyler <strong>til</strong> et<br />

CO-molekyle, jævnfør reaktionsligningerne Ligning 7.4 <strong>og</strong> Ligning 7.5).<br />

Forklaringen på at kompressionsarbejdet er mindst for anlæg 4 <strong>og</strong> 5 er at<br />

kompressionen <strong>af</strong> naturgas <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>as ikke medregnes. For naturgas er det en fornuftig<br />

32<br />

Grunden <strong>til</strong> at værdien kan være højere end 100 % er at virkningsgraden er baseret på den nedre<br />

brændværdi. Hvis den var baseret på den øvre brændværdi ville den for dette anlæg være 97 %.<br />

33<br />

Det antages at alt CO2 bliver vasket ud fra forgasningsgassen. I realiteten vil ikke alt CO2 blive<br />

udvasket.<br />

36

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!