Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag Design og modellering af metanolanlæg til VEnzin-visionen Bilag
Ligning 7.15: Exergidestruktion for komponent E& ex, dest = ∑ E& ex, i − ∑ E& ex, p , hvor Ėex, i er exergistrømmene for inputtene og Ėex, p er exergistrømmene for produkterne. Denne exergidestruktion kan udtrykkes i to pengestrømme, Ċi,dest og Ċp,dest: Ligning 7.16: Omkostningsstrøm for komponentens exergidestruktion baseret på den gennemsnitlige specifikke exergiomkostning for inputs til komponenten C& i, dest = cex, i ⋅ E& ex, dest , hvor cex, i = ∑C& i E& er den gennemsnitlige inputomkostning per exergi, Ċi er ∑ ex, i omkostningsstrømmene forbundet med inputtene til en komponent og Ėex, i er de tilhørende exergistrømme. Ligning 7.17: Omkostningsstrøm for komponentens exergidestruktion baseret på den gennemsnitlige specifikke exergiomkostning for produkterne fra komponenten C& p, dest = cex, p ⋅ E& ex, dest , hvor cex, p = ∑C& p E& er den gennemsnitlige produktomkostning per exergi, Ċp er ∑ ex, p omkostningsstrømmene forbundet med produkterne fra en komponent og Ėex, p er de tilhørende exergistrømme. I forbindelse med varmevekslere er ci kun baseret på den opvarmede strøm, for at skabe konsistens med definitionen for cp for varmevekslere. 7.4.2 Resultater Resultaterne fra den termoøkonomiske analyse præsenteres for anlægskonfiguration nr. 1, idet alle komponenter benyttes i denne konfiguration. Værdierne for de termoøkonomiske parametre, defineret i teoriafsnittet ovenfor, vises for alle komponenter og strømninger i bilag 23 30 . I tabellerne nedenfor er nogle udvalgte værdier fra bilaget vist. I Tabel 7.12 er værdierne for de vigtigste termoøkonomiske komponentparametre præsenteret. Det ses tydeligt at forgasseren er den komponent med det største exergitab, selvom komponentens exergivirkningsgrad er relativ høj. Det er naturligvis fordi exergistrømmen gennem komponenten er stor. Omkostningen forbundet med dette exergitab er til gengæld meget mindre end for elektrolyseanlægget, da prisen for elektricitet er meget højere end for biomasse. Det kan herudfra tydeligt ses at det bedst kan betale sig at mindske exergitabet i elektrolyseanlægget. Summen af exergitabene i tabellen er 34,5 MW hvilket svarer til 11 % af exergiinputtet til anlægget på 320 MW. Det er dermed en stor del af det samlede tab på 20 % (jævnfør den totale exergivirkningsgrad på 80 % i Tabel 7.13). Det resterende exergitab er næsten udelukkende et tab i fysisk exergi. Det eneste ekstra tab i kemisk exergi er i forbindelse med metanolindholdet i spildevandet fra destillationen. 30 Der er lidt afvigelser mellem kemisk exergi i idealgas og fluid 32
Tabet i fysisk exergi forekommer hovedsagelig i de komponenter, hvor der er faseovergang (fordampning eller kondensation). Komponent ηex [%] Ėex, dest [MW] Ċi, dest [kr/s] Ċp, dest [kr/s] Elektrolyseanlæg 80 11,6 3,74 4,77 Damptørrer 46 3,5 0,03 0,03 Forgasser 89 15,5 0,43 0,64 Dampreformer 93 7,6 0,66 0,74 Metanolreaktor 99,7 1,6 0,24 0,25 Destillationskolonne 73 2,3 0,38 0,39 Tabel 7.12. Termoøkonomiske parametre for de vigtigste komponenter i metanolanlægget. Til sammenligning kan det nævnes at det samlede exergiinput til anlægget i denne konfiguration er Ėex, total = 320 MW og den samlede omkostningsstrøm er Ċtotal = 43 kr/s. ηex, total 80 % ηex, metanol 72 % ηen, total 99 % ηen, metanol 70 % Tabel 7.13. Exergi- og energi-virkningsgrader for det samlede metanolanlæg. Ud fra Tabel 7.13 ses det at den totale energivirkningsgrad er på 99 %. Det er urealistisk højt, men det skyldes at alt spildvarmen i modellen benyttes til fjernvarmeproduktion. Forskellen mellem de totale virkningsgrader og metanolvirkningsgraderne i Tabel 7.13 er pga. energi- og exergi-indholdet i fjernvarmevandet og i den bortseparerede syngas. I Tabel 7.14 er exergi- og energi-strømmene for disse 2 produkter vist og sammenlignet med værdierne for metanol. Produkt Ėex Ėen Ċp cex [MW] [MW] [kr/s] [kr/GJ] Metanol 231 205 39,7 172 Fjernvarme 12 31 72 0,5 32 Uomsat syngas 13 11 2,2 167 Tabel 7.14. Exergi- og energi-strømme ud af metanolanlægget samt de tilhørende omkostningsstrømme og specifikke exergiomkostninger. Tabel 7.14 viser hvorledes investerings- og drifts-omkostninger fordeles på de 3 produkter fra anlægget. Det kan ses at den specifikke exergiomkostning ved fjernvarmeproduktion er mindre end de øvrige produkter, hvilket skyldes at omkostningerne forbundet med specielt elektricitetsforbruget ikke ender i fjernvarmeproduktet, da fjernvarmen produceres ud fra spildvarme. Ud fra en sammenligning af produkterne metanol og syngas kan det ligeledes ses at omkostningerne ved destillationen ikke er store. Det skyldes både den relativt begrænsede kapitalomkostning forbundet med destillationen og det begrænsede exergitab. 31 Er defineret som exergistrømmen af fjernvarme ud af anlægget minus exergistrømmen af fjernvarme ind i anlægget. 33
- Page 1 and 2: Design og modellering af metanolanl
- Page 3 and 4: 2 Resumé I forbindelse med DONG En
- Page 5 and 6: 4 Indholdsfortegnelse 1 Abstract...
- Page 7 and 8: 5 Indledning Baggrunden for dette p
- Page 9 and 10: 7 Design og statisk modellering af
- Page 11 and 12: Brint er specielt fordelagtig til m
- Page 13 and 14: Ligning 7.1: Den specifikke varmeka
- Page 15 and 16: DNA-navn: DRYER_04 Forgasser Forgas
- Page 17 and 18: T Fordampning Pinch points Figur 7.
- Page 19 and 20: Massestrøm af Metanol/vand-blandin
- Page 21 and 22: Parameter Værdi Komponenter Evt. k
- Page 23 and 24: 7.2 Anlægskonfigurationer Den opby
- Page 25 and 26: 7.3 Økonomi For at kunne vurdere o
- Page 27 and 28: Input-priser Kilde Elektricitet 18
- Page 29 and 30: 7.4 Termoøkonomisk analyse Der er
- Page 31: Komponent Produkt(er) Spild Elektro
- Page 35 and 36: Anlæg 1 Total: 320 MWex (292 MW) 7
- Page 37 and 38: antagelse, da naturgasnettet er try
- Page 39 and 40: 246 562 112 Anlæg 1 Total: 1222 mi
- Page 41 and 42: Brændsel Pris Kilde [kr/L] [kr/GJe
- Page 43 and 44: Metanolomkostning [kr/GJex] 500 450
- Page 45 and 46: 7.5.2 Parametervariation Nedenfor e
- Page 47 and 48: Udkondenseret metanol [%] 100 95 90
- Page 49 and 50: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 51 and 52: vandkoncentrationen i syngassen fal
- Page 53 and 54: Metanolexergivirkningsgrad [%] 73 7
- Page 55 and 56: Metanolrenhed efter destillation [m
- Page 57 and 58: Dette betyder at den metanolholdige
- Page 59 and 60: Atmosfærisk forgasning (1 bar) Try
- Page 61 and 62: 7.6 Diskussion I parametervariation
- Page 63 and 64: 7.6.2 Alternative anlægsdesign Ned
- Page 65 and 66: 8 Benyttelse af underjordiske gasla
- Page 67 and 68: 8.2 Scenarier Der er undersøgt 2 s
- Page 69 and 70: Ligning 8.5: Reference-el-omkostnin
- Page 71 and 72: Ligning 8.13: Tidskonstant for lage
- Page 73 and 74: Brintlagerbeholdning [MWh] 3000 250
- Page 75 and 76: Brintlagerbeholdning [MWh] 400 350
- Page 77 and 78: den time, hvor regulatorligningen b
- Page 79 and 80: El-pris-funktionen [kr/MWh] 500 450
- Page 81 and 82: Brintlagerbeholdning [MWh] 100 90 8
Ligning 7.15: Exergidestruktion for komponent<br />
E&<br />
ex,<br />
dest = ∑ E&<br />
ex,<br />
i − ∑ E&<br />
ex,<br />
p ,<br />
hvor Ėex, i er exergistrømmene for inputtene <strong>og</strong> Ėex, p er exergistrømmene for produkterne.<br />
Denne exergidestruktion kan udtrykkes i to pengestrømme, Ċi,dest <strong>og</strong> Ċp,dest:<br />
Ligning 7.16: Omkostningsstrøm for komponentens exergidestruktion baseret på den gennemsnitlige<br />
specifikke exergiomkostning for inputs <strong>til</strong> komponenten<br />
C&<br />
i,<br />
dest = cex,<br />
i ⋅ E&<br />
ex,<br />
dest ,<br />
hvor cex,<br />
i = ∑C&<br />
i<br />
E&<br />
er den gennemsnitlige inputomkostning per exergi, Ċi er<br />
∑<br />
ex,<br />
i<br />
omkostningsstrømmene forbundet med inputtene <strong>til</strong> en komponent <strong>og</strong> Ėex, i er de <strong>til</strong>hørende<br />
exergistrømme.<br />
Ligning 7.17: Omkostningsstrøm for komponentens exergidestruktion baseret på den gennemsnitlige<br />
specifikke exergiomkostning for produkterne fra komponenten<br />
C&<br />
p,<br />
dest = cex,<br />
p ⋅ E&<br />
ex,<br />
dest ,<br />
hvor cex,<br />
p = ∑C&<br />
p<br />
E&<br />
er den gennemsnitlige produktomkostning per exergi, Ċp er<br />
∑<br />
ex,<br />
p<br />
omkostningsstrømmene forbundet med produkterne fra en komponent <strong>og</strong> Ėex, p er de <strong>til</strong>hørende<br />
exergistrømme.<br />
I forbindelse med varmevekslere er ci kun baseret på den opvarmede strøm, for at<br />
skabe konsistens med definitionen for cp for varmevekslere.<br />
7.4.2 Resultater<br />
Resultaterne fra den termoøkonomiske analyse præsenteres for anlægskonfiguration<br />
nr. 1, idet alle komponenter benyttes i denne konfiguration.<br />
Værdierne for de termoøkonomiske parametre, defineret i teori<strong>af</strong>snittet ovenfor, vises<br />
for alle komponenter <strong>og</strong> strømninger i bilag 23 30 .<br />
I tabellerne nedenfor er n<strong>og</strong>le udvalgte værdier fra bilaget vist.<br />
I Tabel 7.12 er værdierne for de vigtigste termoøkonomiske komponentparametre<br />
præsenteret. Det ses tydeligt at forgasseren er den komponent med det største<br />
exergitab, selvom komponentens exergivirkningsgrad er relativ høj. Det er naturligvis<br />
fordi exergistrømmen gennem komponenten er stor. Omkostningen forbundet med<br />
dette exergitab er <strong>til</strong> gengæld meget mindre end for elektrolyseanlægget, da prisen for<br />
elektricitet er meget højere end for biomasse. Det kan herudfra tydeligt ses at det<br />
bedst kan betale sig at mindske exergitabet i elektrolyseanlægget.<br />
Summen <strong>af</strong> exergitabene i tabellen er 34,5 MW hvilket svarer <strong>til</strong> 11 % <strong>af</strong><br />
exergiinputtet <strong>til</strong> anlægget på 320 MW. Det er dermed en stor del <strong>af</strong> det samlede tab<br />
på 20 % (jævnfør den totale exergivirkningsgrad på 80 % i Tabel 7.13). Det<br />
resterende exergitab er næsten udelukkende et tab i fysisk exergi. Det eneste ekstra<br />
tab i kemisk exergi er i forbindelse med metanolindholdet i spildevandet fra<br />
des<strong>til</strong>lationen.<br />
30 Der er lidt <strong>af</strong>vigelser mellem kemisk exergi i idealgas <strong>og</strong> fluid<br />
32