Benthic Communities at Horns Rev Before, During and After Con

More documents

Recommendations

Info

Horns Rev. Benthic communities Page 12 onen af hårdbundssubstrat og mod at følge udviklingen i begroningssamfundet. Undersøgelserne blev foretaget i perioden fra 1999 til 2005. Metode På baggrund af en vurdering af data fra 1999 samt i overensstemmelse med myndighedernes krav blev overvågningsprogrammets prøve indsamling tilrettelagt således, at kun større ændringer i bunddyrenes samfundsstruktur kunne detekteres samt at det introducerede hårdbundssamfund kunne overvåges. Overvågningen af infauna og sediment inkluderede indsamling af prøver med dykkere i mølleparken og i et udpeget referenceområde uden for mølleparken. Stationerne i mølleområdet blev placeret 5, 25 og 100 meter nedstrøms (i forhold til den fremherskende strømretning) erosionsbeskyttelsen ved 6 møllelokaliteter. Undersøgelser af henholdsvis den horisontale og den vertikale fordeling af begroningssamfundet blev udført ved 6 møllelokaliteter på henholdsvis erosionsbeskyttelsen og monopælene. Indsamlingen af prøver blev foretaget af dykkere. Der blev indsamlet kvantitative prøver fra sten på erosionsbeskyttelsen ved alle 6 møllelokaliteter, hvorimod der kun blev indsamlet prøver fra monopæle ved 3 møllelokaliteter. Langs transekter omfattende både monopæle og erosionsbeskyttelsen blev der foretaget semi-kvantitative (ikke numerisk præcise) beskrivelser af begronings-samfundet efter en modificeret Braun-Blanquet skala. Begroningssamfundet blev undersøgt i relation til eventuelle forskelle i strømforhold på både erosionsbeskyttelsen og på monopælene. Der blev foretaget supplerende prøvetagninger i specifikke samfund i sprøjte/bølgeslagszonen. Forekomsten af fiskearter blev registreret og tillige blev der udført et testfiskeri med standard undersøgelsesgarn. Til dokumentation af forholdene blev der optaget undervandsvideo. Multivariate analyser blev anvendt på det kombinerede datasæt til for hver art at forøge følsomheden af de statistiske analyser med hensyn til såvel biomasse som individtæthed Sediment Både i mølleområdet og i referenceområdet kan bundforholdene karakteriseres som ensartede med et sediment bestående af rent, mellemfint til groft sand uden nævneværdigt indhold af organisk stof. I mølleområdet er der sket en signifikant forøgelse af sedimentets mediankornstørrelse fra 345 µm i 2001 til 509 µm i 2005. En tilsvarende forøgelse i kornstørrelsen blev også fundet i referenceområdet, ligesom der ved de enkelte undersøgelser ikke blev fundet forskelle i sedimentparametrene mellem referenceområdet og mølleområdet. Der blev registreret en forholdsvis stor variation med hensyn til kornstørrelsesfordelingen i det udvidede referenceområde. Denne variation skyldes hovedsageligt forskelle i sedimentparametrene med hensyn til tid og sted og kan tilskrives de naturlige variationer i området. Bundfauna Bundfaunaen i Horns Rev området kan karakteriseres som et Goniadella-Spisula-samfund efter de karakteristiske arter. Karakterarterne i Horns Rev området er havbørsteormene (Goniadella bobretzkii, Ophelia borealis, Pisione remota og Orbinia sertulata) og muslingerne (Goodallia triangularis og Spisula solida). De hyppigste arter var, Goniadella bobretzkii og Goodallia triangularis. Som faunaen på andre sublittorale sandbanker i Doc. No. 2572-03-005 rev. 4
Horns Rev. Benthic communities Page 13 Nordsøen er også faunaen på Horns Rev meget variabel og heterogen, og den er derfor vanskelig at sammenligne med faunaen på andre sandbanker og med faunaen i tilstødende, dybereliggende områder. Mobile arter som taskekrabben (Cancer pagurus) og eremitkrebsen (Pagurus bernhardus) blev ofte observeret på havbunden. Effekter fra mølleparken Der blev ikke konstateret nogen effekt på sedimentets fordelingsmønster som følge etableringen af møllefundamenterne og de deraf afledte ændringer af de hydrodynamiske forhold. På erosionsbeskyttelserne blev der ikke konstateret statistisk signifikante forskelle i samfundsstrukturen mellem læsiden og strømsiden af monopælene. Nederst på selve monopælene var der dog en statistisk signifikant forskel i samfundsstrukturen som kan skyldes de markante forskelle i de hydrodynamiske forhold mellem de to sider af monopælene. Fundne forskelle i samfundsstrukturen mellem zoner, der er overlappende, på erosionsbeskyttelsen skyldes muligvis også effekten af turbulens i læsiden af monopælene. Konstaterede forskelle i fordelingsmønsteret af muslinger afspejler muligvis effekten af forskelle i havfuglenes fødesøgningsadfærd i og uden for mølleparken. Den mest markante effekt af anlæggelsen af havmølleparken var tabet af oprindelige levesteder og indførelsen af hårdbundshabitater i samfund, der oprindelig var domineret af infauna tilknyttet sandede sedimenter. Hårdbundsstrukturer: Vegetation På hårdbundsstrukturerne blev der fundet en tydelig tidsmæssig og rummelig variation i fordelingsmønsteret af de indvandrede alger. Sammenlignet med erosionsbeskyttelsen blev vegetationen hyppigst observeret på monopælene. Der blev kun fundet få arter på stenene på erosionsbeskyttelsen, og det var karakteristisk, at disse næsten udelukkende var beliggende på møller på steder med de mindste vanddybder; men der blev dog registreret en generel stigning i den totale dækningsgrad efter 2003. Der blev registreret en tydelig vertikal zonering af algerne på monopælene, hvor arter af slægten Ulva (Enteromorpha) var de hyppigst forekommende. Der er konstateret betydelige ændringer i vegetationssamfundet siden 2003, specielt på monopælene i sprøjte/bølgeslagszonen samt i zonen lige under havoverfladen. Tilsyneladende blev det første vegetationsdække bestående af trådformede alger erstattet af en mere permanent vegetation bestående af forskellige arter af grønalger (Ulva). Senere (2005) blev rødalgerne (Polysiphonia fibrillose) og purpurhinde (Porphyra umbilicalis) samt grønalgen (Chaetomorpha linum) konstateret. Fra 2003 og frem er der på monopælene konstateret en stigning i dybdegrænsen af vegetationsdækket af grønalger. Hårdbundsstruktuer: Epifauna Der blev fundet en stor tidsmæssig og rumlig variation i fordelingsmønstrene mellem arter og samfund. Generelt blev der fundet statistisk signifikante forskelle i samfundene mellem de enkelte møllelokaliteter. Den væsentligste årsag hertil er forskelle i individtæthederne af de dominerende arter - tanglopperne Jassa marmorata og Caprella linearis. Jassa marmorata, der er en kosmopolitisk art, blev hyppigst fundet på selve monopælene med tætheder på op til mere end 1 million individer/m 2 . Doc. No. 2572-03-005 rev. 4
Page 2 and 3: Published: Benthic Communities at H
Page 4 and 5: Horns Rev. Benthic communities Page
Page 62 and 63:
Horns Rev. Benthic communities Page
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 Appendi
Page 106 and 107:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2005 Me
Page 108 and 109:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2003-Au
Page 110 and 111:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2004-Au
Page 112 and 113:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2005-Au
Page 114 and 115:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2004 Sp
Page 116 and 117:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 8.4.4.
Page 118 and 119:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2004-Sp
Page 120 and 121:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2005-Sp
Page 122 and 123:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 8.4.5.
Page 124 and 125:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2005 Sp
Page 126 and 127:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2003-Au
Page 128 and 129:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2004-Au
Page 130 and 131:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2005-Au
Page 132 and 133:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 2004 Sp
Page 134:
Doc. No. 2572-03-005 rev. 4 Horns R
show all

Benthic Communities at Horns Rev Before, During and After Con

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?