NIELSEN THE SYMPHONIES - eClassical

Det er den vanskeligste Opgave jeg hidtil har stillet mig selv, og derfor gaar det
kun langsomt.”
Den nye symfoni havde ingen undertitel, sådan som de foregående tre havde
haft det, men i blyantspartituret havde Nielsen noteret mottoet ”Dunkle, hvi -
lende Kræfter / Vaagne Kræfter”. I et interview på selve uropførelsesdagen i Po -
li tiken forklarede Nielsen sine bevæggrunde for værkets ukonventionelle form
og tog også det ikke medtagne motto i anvendelse: ”Min første Symfoni var
ogsaa navnløs. Men saa kom ”De fire Temperamenter”, ”Espansiva” og ”Det
uudslukkelige”, egentlig blot forskellige Navne paa det samme, det eneste, som
Musikken til syvende og sidst kan udtrykke: de hvilende Kræfter i Modsætning
til de aktive … Jeg har altsaa gjort det denne Gang, at jeg har delt Symfonien i
to store, brede Dele – den første, der begynder langsomt og roligt, og den anden
mere aktive.”
Anmeldelserne var gennemgående positive, og Nielsen synes også selv at
have været godt tilfreds med opførelsen. Allerede den 8. marts samme år diri ge -
rede han den nye symfoni i Göteborg, og den 1. december lød den i Beethovensalen
i Berlin, igen med Nielsen selv i spidsen, men nu for Berliner Filhar mo -
nikerne. Den stod også på programmet ved hans koncert i Paris i oktober 1926,
hvor Ravel hørte symfonien og måske fik inspirationen til den dominerende
rolle, som lilletrommen kom til at spille i hans Boléro.
”En ny Symfoni af helt idyllisk Karakter. Altsaa helt uden for al tidsbetinget
Smag og Mode, men bare fin og inderlig musikalsk Hengivelse i Tonerne paa
samme Maade som de gamle a cappella Musikere, dog alligevel med vor Tids
Midler”. Sådan lød Carl Nielsens beskrivelse af den sjette symfoni i et brev fra
midten af august 1924, hvor han netop var begyndt at skrive på den nye sym -
foni. Et par måneder senere lød det: ”Jeg er kommen godt igang med min nye
Symfoni; saavidt jeg kan se, bliver den i Hovedsagen af en anden Karakter end
23