NIELSEN THE SYMPHONIES - eClassical

Symfonien forblev på Nielsens aktive koncert-repertoire. Uden for Danmark
diri gerede han den i Göteborg og Stockholm (1918), Bremen (1922), London
(1923) og Oslo (1926).
Det lille orkesterstykke Pan og Syrinx skulle uropføres ved en komposi tions -
aften i København den 16. februar 1918, men Nielsen havde endnu ikke ned -
skrevet så meget som en eneste tone, da han lod programmet offentliggøre kun
tre uger før. ”Det staar mig dog ret klart i Hovedet, saa det gaar vel og Kopisten
er mobiliseret til at tage det Ark for Ark,” skrev han den 23. januar til vennen
og komponistkollegaen Wilhelm Stenhammar.
Det gik. Men kun med nød og næppe: Nielsen blev færdig den 6. februar.
Inspi rationen havde han fundet ved læsning af Ovids Metamorfoser, og han satte
den også på skrift i partiturets forord: ”Den bukkefodede Skovgud Pan ser, mel -
lem Satyrer og Nympher i Arkadiens Skovbjerge, Nymphen Syrinx og forfølger
hende med sin Dans og sin brægende Hyldest. Hun skræmmes af den viltre Til -
beder og flygter til en Skovsø, hvor hun, da hun ikke længere kan undgaa hans
Forfølgelse, af medlidende Guder forvandles til et Siv.”
Anmelderne var ikke sene til at notere, at komponisten her tydeligvis havde
flyttet sig i retning af franske impressionister såsom Debussy. Pan og Syrinx
blev ofte opført i Nielsens levetid, både af ham selv og af andre dirigenter.
Den femte symfoni påbegyndte Carl Nielsen i oktober 1920, og første del af
den nye todelte symfoni var færdig omkring 1. marts 1921. Kort tid efter blev
Nielsen imidlertid nødt til at lægge arbejdet til side for at koncentrere sig om
kompositionen af en bestillingsopgave, nemlig korværket Fynsk Foraar. Først
da han i begyndelsen af november kom til Göteborg for at dirigere i alt ni kon -
certer fra den 13. november til den 11. december, kunne han igen forsøge at
kon centrere sig om symfonien: ”Jeg skal have Ro til min Symfoni i den Tid jeg
ikke dirigerer, og jeg er saaledes fuldstændig gaaet fri for Middagsselskaber …
22