NIELSEN THE SYMPHONIES - eClassical

1901, hvor han afsluttede renskriften af værkets første sats. Den seneste er slut -
dateringen på fjerde sats, den 22. november 1902, og da var man så tæt på urop -
førelsen i Dansk Koncertforening i København den 1. december, at Nielsen, der
som vanligt var i sidste øjeblik, måtte have hjælp til renskriften. Det var Nielsen
selv, der dirigerede uropførelsen, og takket være sit bekendtskab med kompo -
nis ten Ferruccio Busoni blev han i stand til at gentage oplevelsen i Berlin med
ingen ringere end Berliner Filharmonikerne knap et år efter uropførelsen. Han
indløste sin taknemmelighedsgæld ved at tilegne Busoni ”De fire tempera -
menter”.
Fra 1901 modtog Carl Nielsen en årlig statsydelse, og i begyndelsen af 1903
fik han en fast kontrakt med Wilhelm Hansens Musikforlag . Derfor kunne han
tage orlov fra sit arbejde som violinist i Det Kongelige Kapel og rejse til Athen,
hvor hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen befandt sig efter at
have modtaget det Ancker’ske rejselegat. Her fik han stillet et studierum med
klaver til rådighed på det stedlige konservatorium, så han også kunne sidde og
komponere. Det var her, med udsigt til Akropolis, han den 23. april afsluttede
kon certouverturen Helios, hvor han skildrer solens gang over himlen, fra mor -
genens dæmring til aftenens skumring.
Athen-konservatoriet ville hellere end gerne påtage sig uropførelsen af Helios;
men Nielsen krøb udenom, da han ikke anså Konservatoriets orkester – det
eneste permanente i Athen på den tid – for at være godt nok. Det blev i stedet
diri genten og komponisten Johan Svendsen, der i spidsen for Det Kongelige
Kapel stod for uropførelsen den 8. oktober samme år i København. Publikum
syntes godt om det nye værk, hvorimod nogle af anmelderne var forbeholdne. I
salsprogrammet ved uropførelsen og igen ved udgivelsen i 1905 var ouverturen
for synet med følgende motto: ”Stilhed og Mørke – saa stiger Sol under fryde -
fuld Lovsang – vandrer sin gyldne Vej – sænker sig stille i Hav”.
19