17.07.2013 Views

;i1r,,*-==::xr - Chandos

;i1r,,*-==::xr - Chandos

;i1r,,*-==::xr - Chandos

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

og opnaede i lObet af relativt le ar at skabe et<br />

konkunencedygtigt drengekol Samtidig blev han<br />

organist i Christiansborg Slotskirke, hvor<br />

drengekoret kort efter overtog kirkesangen.<br />

Med det, der iser viser ham som den<br />

milbevidste, klarhj ernede kunstner. var, at han<br />

anrngerede en rrkke ugentlige koncener i<br />

Slotskirken, hvortil han med sit kor indstuderede et<br />

alsidigt repenoire med Palestdna, Bach og Hindel<br />

som hovedbestandel. Det var ikke alene koret, der<br />

her blev oplart i historisk rnusik, mcn ogse et stort<br />

publikum blev opdraget til at interessere sig for<br />

denne musikfom - og til at goutere den.<br />

Aksel var en af tenorerne i koret, og det blev<br />

af stor betydning for hans senere udvikling, at<br />

Wrildike begyndte at lede hm henimod<br />

oratoriesangen ved at overdrage ham solopartier til<br />

de mange koncerter, drengekoret aftroldt i<br />

Christiansborg Slotskirke.<br />

Gerd Schiotz:<br />

"Grammofonfundet"<br />

Kare pige. 17. januar 1938<br />

Hvis dette brev er fjollet og usammenhrngende,<br />

s8t dig si ind i grunden til min skorhed. Altse, tag<br />

hirdt fat i stolen eller bordet eller, hvis du, hvad<br />

bedst kunne ligne dig, stir og stritter midt pe guh'et<br />

- grib dig si i liret, d6r fir du godt fat. Opringning<br />

fra Skandinavisk Grammofons direktor Haftkopp.<br />

Han sagde: "Hold Dem nu fast, Schi6tz. I ger fik<br />

jeg ordre fra vores chef i London om at finde<br />

sangeren A. S., som lonnodes at vrre i Kgbenhavn.<br />

Man beder Dem indsynge nogle prgveplader:<br />

en koncertarie af Mozart og en arie lia "Bortf6relsen",<br />

pi London-kontorets regning og uden<br />

forpligtelser fra nogen side." Hartkopp selv vr<br />

ganske paf, han kendte jo ikke noget til mig. Og<br />

det er vores chance nu.<br />

Si bad han mig om at synge et par danske<br />

sange ind for selskabet her. Forbandet, at du er iset<br />

inde i Arhus, nu mi du se at komme, jeg hr brug<br />

for din fornuft.<br />

Ah! Sadan kom forlpsningenl Endelig! Og si var<br />

det "His Master's Voice" i London, der sendte bud!<br />

Men hvordan i alverden kunne det gi til? Aksel var<br />

jo dirligt nok giet op for lblk herhjemme. Pressen,<br />

som straks styrtede sig over sensationen, mitte vi<br />

stille tilfreds med hypoteser. Vi mente. at man<br />

derovre miiske havde hpfi Aksel synge den indtil<br />

usyngelighed vanskelige arie i Bach's Juleoratorium,<br />

som Wiildike havde teet ftansmitteret i<br />

julen. Aksel vu sluppet levende fra den, men havde<br />

ogsi slidt med den vanskelige musikalske struktul<br />

indtil alle koloraturerne sad som perler pi en snor.<br />

Men hvem havde gort dem opmerksom pi, at han<br />

skulle synge? Var det altsammen tilfeldigheder, der<br />

spillede ind'?<br />

Det engelske HMV havde i 1940 bestilt en<br />

optagelse af Hiindels Comfort Ye, My People og<br />

Every Valley, og der var en englender i tekniker<br />

rummet. der overvigede optagelsen. Mogens<br />

Wiildike dirigerede Unge Tonekunstneres orkester,<br />

hvor Else Marie Bruun vil koncertmester.<br />

Englenderen var uenig med Wajldike om opfattelse<br />

og tempi; der blev en masse diskussion og renden<br />

frem og tilbage mellem studiet og optagerummet.<br />

Aksel var fortvivlet: han sled unodigt pA stemmen<br />

ved de mange omsyngninger; musikeme blev sure<br />

og tvere og Wctldike vred. Til sidst var der en eller<br />

anden, der tabte hovedet. og koncerlmesteren og<br />

Aksel 169 i totterne pi hinanden: "Primadonna"<br />

A.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!