;i1r,,*-==::xr - Chandos

More documents

Recommendations

Info

neret pe cembalo (med lut register) og ikke pi lut. "I Saw My Lady Weep," "Flow My Teus," "Fine Knacks for Ladies," "Shall I Sue," og "Come Again" er nogle af Dowlands bedst kendte sange. (John Dowland var medlem af Chr. IV's kapel 1598-1606. Hans instrumentale hovedverk, "Songs or Ayres for the Lute", tre dele: 1597, I 600, I 603, blev delvis komponeret i Helsingor) Aksel Schigtz om Egisto Tango: Gerd Schiotz: Han tillod sig en virkelig flothed i eftereret 1942, en flothed, han selv var ligesi lykkelig over som en attenerig, der fer en bil til sin fOdselsdag - og den kostede ham omtrent det samme! Han engagerede seh hele Det kongelige Kapel med dets fprste diigeat, maestro Egisto Tango, og Edith Oldrup, lejede Paleets store sal og indbgd til Mozart-Carl Nielsen koncert. Det var en af de storste dage i hans liv ... Aksel SchiOtz: Da Tango i sin rid rilbgd mig debut i det lillebitte parti, 2. fmge i Fidelio, mener jeg, det var i venskabelig interesse, fordi hm som det erfame teatemenneske, han vr, klart indsd, at det vil halslgs geming at lade mig kaste mig ud i Fenandos uhyre krevende parti. (Cosi fan tutte). Men da min debut som Fenando forst var vedtaget, hjalp han mig pi alle mulige mAder Jeg kunne ike vere kommet i bedre handel Det er en kolossal stotte for en debutant at have en dirigent ude i mgrket i orkestergraven, som musikalsk barer ham pi hander. I Mozafi-ugen 1941, hvor 150-Srsdagen for den store komponists dgd fejredes ved en rakke opfgrelser i Kpbenhavn, blev der i Odd Fellow Paleet lavet en konceft-opforelse af Don Juan, hvor jeg sang Don Ottavios parti, mens resten af rolleme vu i handeme pi operasangere fta Det kongelige Teater. Det vtr en stor fryd for mig at deltage i prgveme, og det mindede mig om det red, Tango i sin tid havde givet mig, for jeg sogte Forsell: "De mi prove at komme i berOring med en stor musiker og kunstner det vil De lere fuldt si meget af som af en stemmepedagog." Thi det oplevede jeg nu i fuldt omfang. Den lille circa 70erige italienertroldmand med den snurige akcent og det sjove talesprog, en blanding af dansk, tysk og italiensk, besad - bide nir det glaldt det blide bel canto og det f! lde/orlissiruo, hvor alle instrumenter satter i en enesteende kunstnerisk sans for balance og skpnhed. Her fanede jeg den beslutning ovenpi den helt igennem vellykkede Don Juan opfgrelse, at hvis jeg ikke pi anden mide kunne komme r kunstnerisk berpring med Tango igen, ville jeg minsandten engagere ham. Da Tango pe det sted i Don Juan, hvor Don Ottavio synger Dalla sua pace, lenede sig tilbage mod rekvcrket pa dirigentpodiet og st ud, som om han nod at musicere, var det et dejligt ojeblik for mrg. Yi herhjemme har meget at vere Tango taknemlig for. I fprste rakke hans mange vidunderlige Verdi-opfgrelser pi teatret, hvor han kan bringe en sydlandsk festivitas og et liv i musikken, at man fOler sig hensat til hans fedreland. Demast har han med sin sans for kvalitet og stil skenket os mange vidunderlige Mozartoplevelser, og hans bidrag til forsdelsen af Cul Nielsens musik har ikke varet de mindst betydningsfulde.
Selv f6ler jeg mig i stor kunstnerisk gald til ham, ikke mindst for de Mozartplader, vi htr indspillet sammen. Og hans smi krerlige livstegn senere, da jeg trengte til det, betod en positiv opmuntring for mig om ikke at givc op. AGerd Schiotz, l95l og 1970 Kapitlet "Schiotz og opera" er ikke udtpmt med fbranstiende. Det fremglr af den Tchaikovsky/ Gounod-plade som er med pi CDen. Optagelserne fandt sted i 19421 og er de sidste med Schi@tz under Lrigen. Platlen kom forst ud engang i 50eme og kun i dansk presning LPen havde allerede vundet slaget. Mm kunne mene, at det vil et sart repertoirevalg netop i 1944. Jeg forstir, at det var Knud Hegeman-Lindencrone der havde ivret for, at denne optagelse blev foretaget. Og det forholder sig da ogsi.idan. at begge dis'c operaarier rar i Schiotz'repertoire. F.eks. var de pi programmet den 13. april I 940, den koncert Schiotz med bestemthed negtede at aflyse, fordi aflysning ville vere underkastelse. Fausts Cavatine. som den traditionelt er blevet kaldt, kever et hojt C nar slutningen. Men det er ikJr:e en opera-tenors hpje C vi hgrer her. Pladen viser en grense. Schiotz havde studeret partiet hos John Forsell i Stockholm og sang Faust pa Det kgl. Teater i 1940. Der havde han ogsi sunget Wagner. F6r nogen falder ned af stolen skal jeg skynde mig at fortelle, at det drejede sig om Walther von der Vogelweide i "Tannh:iuser", et parti der si godt som udelukkende udgores af ensemble-sang. Lenskis arie fra "Evgeni Onegin" er lykkedes bedre pi pladen. Klangen er langtfra en russisk tenors. Men sunget som her, nesten som en Lied, eller som den indre monolog den jo er, trcder den bl{tde smerte, inderligheden i Lenskis musik, smukt frem. Don Ottavio, som er den mest latterliggjorte af operafigurer, ligner Lenski lidt. Spren Kierkegarud, der heller ikke kunne se noget interessant i Don Ottavio, fastslog at Don Juan var det ideelle opera-sujet. idet musikkens natur ligesom Don Juans er sensuel forforelse (i A's papirer i "Enten-Eller"). Da Donna Anna hu genset og genkendt sin forforer, fortaller hun Don Ottavio, overdrevent detaljerel. at det var el ufuldbyrdet voldtagtrforsog. (Men det passer dirligt med at hun i operaens begyndelse hager sig fast i Don Juan og kalder ham "bedrager". Dened bliver egentlig hun skyld i faderens dpd. Edward J. Dent bemarker, at Donna Annas voldtegtsforklaring normalt udlOser en sjofel latter hos et engelsk publikum, og at han opfatter det som en hin overfor Don Ottavio, der lettet accepterer historien.) Derefter pilegger Donna Anna, i musik af heftig lidenskab, Don Ottavio at sgrge for hrvn. Si gir hun sin vej. Alene pi scenen synger Don Ottavio da "Dalla sua pace". Hvilken anden sanger har kunnet legge en sddan forelskelse og omhed i denne musik? Den uerfame dreng, som Ottavio er, fu en dybere dimension hos Schigtz. Don Ottavio er uhjelpeligt i klemme, nir han er sat i scene mellem erotomanen Don Juan og en Donna Anna, der har fiet sin lidenskab vakt. Hvis man ikke man f6lge mig i dette, se ster dog tilbage, at Schigtz synger Don Ottavios arier med en inderlighed som musikalsk og psykologisk udgor en modpol til Don Juan, for inderlighed er ikke i forfprerens repertoire. Si vi forstir Egisto Tangos adfard pi podiet. Pi operascenen fik Schiotz sine storste succes'er i "Liden Kirsten" og i "The Rape of
Page 1: ;i1r,,*-= (@il*il),
Page 4 and 5: John Dowland: [6]Shalllstez:04 [ 7
Page 6 and 7: Aksel Schiotz 1906 - 1975 Aksel Sch
Page 8 and 9: Introduktion Det er et stort Onske
Page 10 and 11: snenede de begge to, og rode i kamm
Page 14 and 15: Lucretia". Mere herom senere i sene
Page 16 and 17: Introduction This collected edition
Page 18 and 19: given solos. As a good teacher he h
Page 20 and 21: teachers." This was what happened t
Page 22 and 23: AS: Yes. - I'm not sure - it should
Page 24 and 25: Mein Jesus bleibet meine Freud, was
Page 26 and 27: [ 8 ] From W. A. Mozart "Die Zauber
Page 28 and 29: [13] Pedrillo's Romance: ln Mohrenl
Page 30 and 31: U6l From Charles Gounod "Faust" [17

;i1r,,*-==::xr - Chandos

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?