Friesia X, 4-5

- 352 -
ninger om systematisk tilhørsforhold, forekomst, spiselighed og forvekslingsmuligheder.
Det er en bog, som venner af svampene kan få meget ud af med det
samme og endnu mere på længere sigt. Den vil være velegnet i forbindelse
med aftenskoleundervisning, undervisning i plantefag på gymnasieniveau
og fremfor alt er det en fin bog at kunne anbefale til svampeforeningsmedlemmer,
der ønsker at udvide og dyrke kendskabet til de "mystiske"
svampes liv . J . KOCH.
c. H. Dickinson & G. J. F. Pugh (editors): Biology of Plant Litter
Decomposition. I-II. 775 s. (+ 121 s. r egistr e ). Academic Press London,
New York 1974 . - f 10.50.
Af 30 specialister behandles i to bind biologisk nedbrydning af plantemateriale,
således at data om nedbrydning af planternes enkeltdele som
blade, ved og roddele beskrives i første bind, hvorefter de implicerede
organismer som bakterier, svampe og dyr vurderes gruppevis i forskellige
milieuer. I de seks afsluttende kapitler behandles omgivelsernes indflydelse
på sammensætningen af plantematerialet under nedbrydning, og hvordan
den komplekse proces forløber på a) jordens overflade, b) i jorden, c) i
ferskvand og d) i saltvand, og hvad der sker ved nedbrydning af planteresterne
fra landbrugsproduktionen, og hvordan man gennem mekaniske
og biologiske processer kan skille sig af med byernes affald. Udgiverne
har koncentreret den foreliggende viden om organismerne og om plantematerialet
og derefter givet en syntese heraf ved at beskrive det resultat,
som fremstår ved samspillet mellem plantevævets natur, de implicerede
organismer og omgivelserne. Omfanget af en sådan opgave er så stort,
at redaktørerne allerede ved tilrettelæggelsen har måttet gøre sig klart,
at emneområderne ikke har kunnet behandles udtømmende. Alligevel synes
der at være en meget fin dækning af stoffet. Eksempelvis kan nævnes
artiklen om nedbrydningen af løvtræernes bladmasse skrevet af professor
VAGN JENSEN, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han oplyser, at
antallet af bakterier på bladfladerne af bøgeblade, der har været udfoldet
1-2 dage, er flere millioner pr g tørvægt og kort før bladfald 40 millioner.
I en dansk bøgeskov bliver der i løbet af et år produceret 3,9 tons planteaffald
pr. ha og heraf er de 2,8 tons blade. Straks efter bladfald sker der
på grund af forbedrede rugtrghedsrorhold en stærk opformering af de
bakteriearter, der allerede var på bladene før deres fald. Efterhånden
som næringsstofferne slipper op, overtages resterne af andre arter fra
jorden.
Svampe findes i affaldslaget i en størrelsesorden af 10 millioner pr.
g tørvægt, og det gennemsnitlige forhold mellem bakterier og svampe er
89:1.
Om nedbrydning af ved skriver AINO A. KAARIK, Stockholm, og kommer
bl. a. ind på successionsproblemer. I laboratoriet kan de mest aktive
svampe nedbryde 60-70 % af veddets tørvægt i løbet af 3-4 måneder, men
selvom man tager de variable temperatur- og fugtighedsforhold i regning,
er nedbrydningsprocessen i naturen betragteligt langsommere, hvilket betyder,
at de mest aggressive svampe ikke dominerer under hele nedbrydningsprocessen,
men at hæmninger af forskellige mikroorganismer på forskellige
tidspunkter dæmper aktiviteten. Selv på stående, dvs. levende,
træ er nedbrydningsprocessen ikke et eenarts problem, men indebærer fra
begyndelsen en medvirken af ikke vednedbrydende bakterier og svampe.
Forsynet, som bogen er, med omfattende forfatter-, emne- og systematiske
registre, vil den være særdeles nyttig for jordbrugere, zoologer,
botanikere, mikrobiologer og biologer i almindelighed og en oplagt støtte
for miljøforskning og undervisning.
J . KOCH.