Friesia X, 4-5

- 351 -
Blandt de mange plantepatologiske termini, der har givet anledning
til de største kvaler, må nævnes begrebet r e s i s t e n s. I vejledningen
nævnes ikke færre end 22 definitioner på forskellige former for resistens
(og så er endda ikke alle nævnt). I denne forbindelse er der bl. a. grund
til at omtale to ret nye termini, som er blevet stærkt diskuteret i de
senere år, nemlig "horizontal resistens" og "vertikal resistens", begge
indført af den hollandske plantepatolog J. E. VAN DER PLANCK i 1963. Med
den førstnævnte terminus menes resistens, der er ensartet udbredt hos
værten mod alle racer af den patogene organisme (der tænkes her i første
linie på svampe); den såkaldte "markresistens" hører ofte til denne
resistenstype, men de to termini er ikke synonyme. "Vertikal resistens"
betegner derimod resistens mod nogle racer af patogenet, men ikke mod
andr e. Vejledningen anbefaler ikke de to termini, da de er fuldstændig
ækvivalente med henholdsvis "r a ce non-specific resistance" (dansk: ikkespecifik
raceresistens eller almindelig udbredt raceresistens ) og "r a ce
specific resistance" (dansk: specifik raceresistens), udtryk, som efter
komiteens opfattelse er langt mere beskrivende og i øvrigt længe har været
i brug i engelsk talende lande.
Endvidere må nævnes, at begreber som infektion, immunitetet, nomenklatur
(organismer, vira, mykoser, bakterioser, viroser), patogenitet,
virulens o. s. v. får en indgående omtale. Af nye termini kan f. eks. nævnes
"epiphytotiologi", der betegner studiet af epiphytotiske sygdomme ( = "epidemiske
plantesygdomme", men er ikke godtl), der tidligere, navnlig i
U .S.A., ukorrekt er blevet kaldt "epiphytologi", men dette udtryk betyder
studiet af epifytter!
"A guide to the use of terms in plant pathology" være hermed anbefalet
alle plantepatologer til flittig brug. N . FABRITIUS BUCHWALD.
Patrick Joly: Svampe. - Dansk udgave ved N. Fabritius Buchwald.
256 sider, 110 farvefotos. Diverse stregtegninger. I serien Wøldikes Natur
Bibliotek. Forlag Wøldike. 1973. - Pris: Kr. 49,50 indb.
I tidens løb har vel mange med interesse for svampe læst i en flora
om de enkelte arter eller p åhørt en gennemgang af en formiddags fund
og følt, at nok var det nyttigt at lære arter fra bog og natur, men at
meget af det lærte ligesom ingen sammenhæng havde. Med den franske
mykolog PATRICK JOLY'S bog: Svampe*), der er kommet i dansk udgave
ved N. FABRI'TIUS BUCHWALD, har den svampeinteresserede nu fået et
redskab i hænde, som kan hjælpe den interesserede med at samle puslespillet
af arter og slægter til det bedst mulige helhedsbillede af svamperiget.
Bogen er ikke en flora, men en populærvidenskabelig vejledning til
forståelse af svampenes verden. Bredden af bogen kan hovedafsnittene
give et indtryk af: 1) Svampenes verden, 2) Mennesket og svampene,
3) Ascomycetes (sæksporesvampene), 4) Basidiomycetes (køllesporesvampene),
5) Giftsvampene, 6) Svampenes biologi. Der er i alle afsnittene
nedlagt en stor mængde af præcis og velformuleret viden, og selvom
undertegnede ikke har set den franske udgave, kan der ikke herske tvivl
om, at N. F. BUCHWALD ikke bare har oversat, men også har bearbejdet
den, hvilket vises af de mange henvisninger med relation til danske forhold
(samt norske og svenske).
Om afsnittene 3 og 4 må bemærkes, at teksten er præget af mange
tekniske udtryk, der ikke er "oversat" til dansk. Det er en udfordring til
amatøren, men en god kravlegård for den, der kunne tænke sig at læse
seriøs mykologisk litteratur på fremmede sprog. Ved en ny udgave bør
W0LDIKE'S forlag dog nok ofre et par sider på ordforklaringer.
Jævnt fordelt i teksten er placeret 110 for det meste fortrinlige farvefotos,
der dækker svampenes hovedgrupper, med den største vægt lagt på
* ) Fransk titel: Les champignons (Hatier. Paris 1972).