5 års hæfte.pdf - Region Sønderjylland - Schleswig
5 års hæfte.pdf - Region Sønderjylland - Schleswig
5 års hæfte.pdf - Region Sønderjylland - Schleswig
Sie wollen auch ein ePaper? Erhöhen Sie die Reichweite Ihrer Titel.
YUMPU macht aus Druck-PDFs automatisch weboptimierte ePaper, die Google liebt.
Vorwort / Forord<br />
Vor nunmehr fünf Jahren wurde die deutsch-dänische Kooperation<br />
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> ins Leben gerufen -<br />
genauer gesagt am 16. September 1997. Der Vorstand möchte<br />
den Anlass nutzen, einen themenorientierten Rückblick auf<br />
die geleistete Arbeit und die erzielten Ergebnisse dieser fünf<br />
Jahre zu präsentieren.<br />
Dieses Heft bietet zunächst eine kurze Beschreibung der<br />
Organisation und der Entwicklung der Arbeitsgebiete der<br />
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>. In einem größeren Kapitel<br />
berichten eine Reihe von Akteuren der täglichen deutschdänischen<br />
Zusammenarbeit - »<strong>Region</strong>sarbeiter« - über ihre<br />
Hermann Stell, Vorsitzender<br />
persönlichen Erfahrungen und subjektiven Beurteilungen der<br />
Zusammenarbeit seit 1997. Hier werden auch einige Beispiele<br />
für konkrete Kooperationsprojekte sowie deren praktische<br />
Umsetzung gegeben. Im Anschluss an jedes Thema ist eine<br />
Liste mit Beispielen für grenzüberschreitende Projekte bzw.<br />
Aktivitäten aufgeführt.<br />
Dem <strong>Region</strong>alrat gebührt nicht die alleinige Ehre für alle<br />
diese Projekte, aber die <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> bzw.<br />
die vier Partner des Rates waren direkt oder indirekt daran<br />
beteiligt.<br />
Das Heft erhebt nicht den Anspruch eine wissenschaftliche<br />
Analyse oder eine vollständige Auflistung aller grenzüberschreitender<br />
Aktivitäten zu sein, es soll vielmehr einen leichtzugänglichen<br />
Überblick über eine zuweilen komplexe Materie<br />
bieten.<br />
Es ist kein Geheimnis, dass die Gründung der grenzüberschreitenden<br />
Kooperation mit einem großen politischen<br />
Gremium, dem <strong>Region</strong>alrat, der sich jeweils zur Hälfte aus<br />
deutschen und dänischen Vertretern zusammensetzt, zunächst<br />
sehr umstritten war. Während auf der deutschen Seite eher<br />
Euphorie über die <strong>Region</strong>sbildung herrschte, kam auf dänischer<br />
Seite ein zum Teil heftiger Widerstand in einer Flut von<br />
også en lang række eksempler på konkrete samarbejdsprojekter.<br />
Efter hvert tema er der en liste med eksempler på grænseoverskridende<br />
projekter, der er blevet gennemført.<br />
Ikke alle disse projekter kan <strong>Region</strong>alrådet alene tage æren<br />
for, men rådet eller rådets 4 parter har være involveret direkte<br />
eller indirekte.<br />
1<br />
Carl Horst, formand<br />
Det er nu 5 år siden, at den dansk-tyske samarbejdsorganisation<br />
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> blev etableret – mere<br />
præcist d. 16. september 1997. Bestyrelsen vil gerne benytte<br />
lejligheden til at præsentere en form for tilbageblik med<br />
eksempler på hvilke emner, der er blevet arbejdet med og<br />
hvilke resultater, der er opnået i de første 5 år.<br />
I dette hæfte beskrives først i en kortfattet form organisationen<br />
og udviklingen i arbejdsopgaver inden for <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>.<br />
I et større afsnit giver en række af de<br />
ikke-politiske aktører i det daglige dansk-tyske regionssamarbejde<br />
udtryk for deres personlige erfaringer og vurderinger af,<br />
hvorledes samarbejdet har udviklet sig siden 1997. Her gives<br />
Hæftet skal ikke opfattes som værende en uafhængig og<br />
videnskabelig analyse af regionssamarbejdet. Det indeholder<br />
heller ikke en fuldstændig liste over alle grænseoverskridende<br />
aktiviteter. Formålet har tværtimod været et lettilgængeligt<br />
overblik over et komplekst emne.<br />
Det er ingen hemmelighed, at etableringen af den grænseoverskridende<br />
samarbejdsorganisation med en stor politisk<br />
forsamling, <strong>Region</strong>alrådet, sammensat af halvt danske og halvt<br />
tyske repræsentanter, var en omstridt sag. Den næsten euforiske<br />
stemning på den tyske side over regionsdannelsen stod i<br />
grel modsætning til den heftige kritik på den danske side.<br />
Modstanden gav sig her udtryk i en storm af vrede læserbreve,<br />
opstilling af en modstanderliste til Amtsrådet og demonstrationer.Denne<br />
debat skal vi ikke kommentere yderligere her,men<br />
blot konstatere, at som tiden er gået, har debatten lagt sig. Det<br />
tager vi som et udtryk for, at skrækscenarioerne omkring det
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - VORWORT / FORORD<br />
zornigen Leserbriefen, der Aufstellung einer Gegnerliste für<br />
die Wahl zum Amtsrat, in Demonstrationen u.a.m. zum Ausdruck.Wir<br />
möchten diese Debatte an dieser Stelle nicht weiter<br />
kommentieren, sondern nur feststellen, dass diese Kontroverse<br />
im Laufe der Zeit verstummt ist. Das sehen wir als ein<br />
Zeichen dafür, dass sich die von den Kritikern im Zusammenhang<br />
mit der formalisierten grenzüberschreitende<br />
Zusammenarbeit gesehenen Gefahren, als haltlos erwiesen<br />
haben.So erkennen immer mehr Verbände und Bürger Vorteile<br />
darin, über die Grenze hinweg themenorientiert zum Nutzen<br />
beider Seiten zusammenzuarbeiten.<br />
Während die Kritik in der ersten Zeit vor allem darauf abzielte,<br />
es gehe zu schnell mit der grenzüberschreitenden Kooperation,<br />
sind nun die Stimmen in der Öffentlichkeit lauter, die<br />
ein höheres Tempo der Zusammenarbeit anmahnen. Dies<br />
allein kann als Indiz dafür genommen werden, dass die<br />
<strong>Region</strong>sbildung 1997 richtig war und auch nicht zu früh geschehen<br />
ist. Es darf aber nicht verkannt werden, dass die<br />
Überwindung der Grenze mehr beinhaltet als das physische<br />
Überqueren einer weißen Linie. Die Grenze äußert sich in<br />
unterschiedlichen Traditionen,Verfahren, Gesetzen, Strukturen<br />
und nicht zu Letzt in der Sprache. Einige dieser Barrieren<br />
- die formalen - gilt es zu beseitigen, die anderen gilt es zu<br />
überwinden, indem man sie kennen- und respektieren lernt.<br />
Dieser individuelle und kollektive Lernprozess ist unerlässlich,<br />
wenn beide Seiten zusammenarbeiten und gleichzeitig ihre<br />
Identität bewahren wollen. Der Prozess kostet jedoch nicht<br />
nur Geld, sondern - wie jeder aus eigener Erfahrung weiß -<br />
Zeit. Diese grundlegende Erfahrung in der grenzüberschreitenden<br />
Zusammenarbeit teilen wir mit vergleichbaren Grenzregionen<br />
wie z.B. der Öresundsregion. Der alte dänische<br />
Spruch »ting ta´r tid« (alles braucht seine Zeit) ist hier äußerst<br />
angebracht.<br />
Ein großer Durchbruch bei der <strong>Region</strong>szusammenarbeit<br />
wurde mit der Einsetzung der sechs politischen Ausschüsse<br />
des <strong>Region</strong>alrates erreicht. Hier sitzen jetzt über 40 deutsche<br />
und dänische Politiker sowie Fachleute aus Verwaltungen und<br />
Verbänden an einem Tisch und besprechen Probleme und<br />
Herausforderungen im Bezug auf die deutsch-dänische<br />
2<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
formaliserede grænseoverskridende samarbejde ikke har haft<br />
bund i virkeligheden. Stadig flere forbund og borgere ser det<br />
som en naturlig og positiv ting, at der samarbejdes hen over<br />
grænsen til gavn for alle.<br />
Hvor kritikken i starten gik på, at det grænseoverskridende<br />
samarbejde gik for hurtigt frem, lyder kravet om et hurtigere<br />
tempo stadigt oftere. Et klart fingerpeg om at regionsdannelsen<br />
i 1997 var rigtig og kom på rette tidspunkt. Det skal<br />
imidlertid holdes for øje,at det ikke blot drejer sig om at overskride<br />
en hvid linie, når man vil overvinde grænsen. Grænsen<br />
kommer også til udtryk i forskellige traditioner, måder at gøre<br />
tingene på, love, strukturer og ikke mindst i de forskellige<br />
sprog. Nogle af disse barrierer – de formelle – skal nedrives og<br />
andre overvindes, idet vi lærer forskellene at kende og respektere.<br />
Hvis begge sider vil samarbejde og samtidig bevare deres<br />
egen identitet, er denne individuel og kollektiv læreproces<br />
nødvendig. Denne proces koster imidlertid ikke kun penge –<br />
men hvad alle ud fra egen erfaring kan nikke genkendende til<br />
– også tid.Denne grundlæggende erfaring inden for det grænseoverskridende<br />
samarbejde deler vi med andre grænseregioner<br />
f.eks. Øresundsregionen. Det gamle danske ordsprog om<br />
at ”ting ta’r tid” er meget velanbragt her. Et stort gennembrud<br />
i regionssamarbejdet er kommet for nylig med dannelse af de<br />
6 politiske udvalg under <strong>Region</strong>alrådet. Her sidder nu over 40<br />
danske og tyske politikere og andre officielle repræsentanter<br />
ved samme bord og drøfter problemer og udfordringer<br />
omkring det dansk-tyske samarbejde i regionen. Og det indebærer<br />
en hel ny kvalitet! – Udvalgene er ikke blot bindeled<br />
mellem de danske og tyske politikere men også mellem for-
Zusammenarbeit in der <strong>Region</strong>. Dies hat eine neue Qualität!<br />
Die Ausschüsse stellen sowohl ein Bindeglied zwischen deutscher<br />
und dänischer Politik sowie deutscher und dänischer Verwaltung<br />
dar.Hier kommt man sich und den konkreten Aufgaben<br />
in der Tat näher. Im Vorstand können wir die Einsetzung<br />
der Ausschüsse nur als einen eindeutigen Fortschritt einstufen.<br />
Die jeweils »weißen Flecken auf den Landkarten«, die die beiden<br />
Teile der <strong>Region</strong> in vielen Bereichen für einander waren,<br />
werden hier durch konkret handelnde Personen und Informationen<br />
aus erster Hand beseitigt. Es entsteht ein tragfähiges<br />
grenzüberschreitendes Netzwerk aus Kommunalpolitikern<br />
und Verwaltungsmitarbeitern. Der <strong>Region</strong>alrat ist dadurch in<br />
die Lage versetzt worden, zu der Plattform für den deutschdänischen<br />
Dialog in der Grenzregion zu werden, von wo aus<br />
gemeinsame Positionen und Strategien entwickeln und artikulieren<br />
werden können. Konkrete Ergebnisse zeichnen sich<br />
bereits ab und werden sich in den kommenden Jahren verstärkt<br />
zeigen.<br />
In den kommenden Jahren werden wir uns mit Nachdruck:<br />
• um den weiteren Ausbau des grenzüberschreitenden<br />
Arbeitsmarktes bemühen,<br />
• die Vermarktung der <strong>Region</strong> als attraktiven Wirtschaftsund<br />
Wohnstandort verbessern,<br />
• die Zusammenarbeit im Ausbildungs- und Gesundheitsbereich<br />
nach Bedarf und Möglichkeiten stabilisieren und ausbauen,<br />
• die Verkehrszusammenarbeit intensivieren, vor allem im<br />
Bereich des öffentlichen Verkehrs,<br />
• die Kulturzusammenarbeit verstätigen und vor allem die<br />
Begenung deutscher und dänischer Kinder fördern, sowie<br />
• neue Wege bei der Umweltzusammenarbeit beschreiten,<br />
u.a. an den Wasserläufen entlang der Grenze.<br />
Carl Holst und Hermann Stell,<br />
Vorsitzende der <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong><br />
3<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
valtningerne på begge sider af grænsen. Her lærer man hinanden<br />
og de konkrete opgaver bedre at kende. I bestyrelsen kan<br />
vi kun opfatte udvalgsdannelsen som et klart fremskridt. De<br />
»hvide pletter på landkortet«, som regionen to dele på mange<br />
områder har været for hinanden, bliver på den måde erstattet<br />
af kendskab til konkret handlende personer og første hånds<br />
informationer.<br />
De på nationalt plan hidtidig nedprioriterede områder bliver<br />
nu taget op af de berørte fagfolk med førstehåndskendskab til<br />
problemfelterne. På denne baggrund opbygges et bæredygtigt<br />
netværk af kommunalpolitikere og forvaltningsmedarbejdere.<br />
<strong>Region</strong>alrådet er herved blevet til det centrale forum for den<br />
dansk-tyske dialog i grænseregionen. Her kan der formuleres<br />
fælles holdninger og strategier. Konkrete resultater er allerede<br />
begyndt at komme og vil i de kommende år blive forstærket.<br />
I de kommende år vil vi i særdeleshedarbejde på:<br />
• en udbygning af det grænseoverskridende arbejdsmarked<br />
• forbedre markedsføringen af regionen som attraktiv<br />
erhvervsområde med høj livskvalitet<br />
• stabilisere og udbygge samarbejdet på uddannelses- og<br />
sundhedsområdet efter behov og muligheder<br />
• intensivere trafiksamarbejdet, primært den offentlige trafik<br />
• fortsætte med kultursamarbejdet, især med at bringe danske<br />
og tyske børn og unge sammen<br />
• søge nye veje i miljøsamarbejdet, bl.a. ved vandløbene langs<br />
grænsen<br />
Carl Holst og Hermann Stell,<br />
formænd for <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - EINLEITUNG / INDLEDNING<br />
Einleitung<br />
Vor fünf Jahren einigten sich die deutschen und dänischen<br />
Gebietskörperschaften beidseits der Grenze darauf, eine<br />
gemeinsame institutionelle Kooperation bestehend aus den<br />
Kreisen Nordfriesland, <strong>Schleswig</strong>-Flensburg und der Stadt<br />
Flensburg auf deutscher Seite und Sønderjyllands Amt auf<br />
dänischer Seite ins Leben zu rufen. Das Leitbild sollten die so<br />
genannten ”Euroregionen” nach internationalem Vorbild<br />
sein.Solche Kooperationsorganisationen gibt es europaweit in<br />
Grenzregionen mit zwei oder mehr Ländern, und sie sind in<br />
der ”Arbeitsgemeinschaft Europäischer Grenzregionen”<br />
(AGEG/ AEBR) zusammengeschlossen.<br />
Die <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>, wie die <strong>Region</strong> genannt<br />
wurde, wurde am 16. September 1997 auf einer Sitzung<br />
in Husum offiziell aus der Taufe gehoben.<br />
Zweck der <strong>Region</strong> ist, die gemeinsamen Interessen in der<br />
Grenzregion zu fördern, die von den Machtzentren beider<br />
Länder aus gesehen oft als Randgebiet betrachtet wurde. Die<br />
<strong>Region</strong> selbst sah und sieht sich dagegen als eine wichtige<br />
Brücke zwischen Nord- und Mitteleuropa. Eine <strong>Region</strong> mit<br />
Wachstumspotenzialen, die am besten im Wege einer grenzüberschreitenden<br />
Zusammenarbeit gefördert und genutzt werden<br />
können.Gleichzeitig sollte die <strong>Region</strong>sbildung das Beantragen<br />
von EU-Fördermitteln erleichtern. Darüber hinaus<br />
beabsichtige man die Fachgebiete, in denen sich erste Ansätze<br />
einer grenzüberschreitenden Zusammenarbeit abzeichneten,<br />
die notwenige Unterstützung und Koordination zu gewährleisten.<br />
Der <strong>Region</strong>alrat ist das oberste Organ der <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong><br />
und setzt sich aus 42 politisch bestellten Ver-<br />
4<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Indledning<br />
For 5 år siden blev de regionale tyske og danske myndigheder<br />
på hver side af grænsen enige om at oprette en fælles institutionel<br />
samarbejdsorganisation omfattende Kreis Nordfriesland,<br />
Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg og Stadt Flensburg på tysk<br />
side og Sønderjyllands Amt på danske side. Forbilledet skulle<br />
være de såkaldte ”euro-regioner” efter internationalt forbillede.<br />
Sådanne samarbejdsorganisationer findes i grænseregioner<br />
med to eller flere lande over hele Europa, og de er sammensluttet<br />
i ”Association of European Border <strong>Region</strong>s”<br />
(AEBR/AGEG).<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>, som<br />
regionen kom til at hedde, blev officielt stiftet d. 16. sept. 1997<br />
ved et møde i Husum. <strong>Region</strong>ens formål er at styrke de fælles<br />
interesser i grænseregionen, som set fra begge landes magtcentrer<br />
ofte opfattedes som udkantsområder. <strong>Region</strong>en selv<br />
så,og ser,derimod sig selv som en vigtig bro mellem Nord- og<br />
Centraleuropa. Et område med vækstpotentialer, som bedst<br />
kan fremmes og udnyttes ved et samarbejde over grænsen.<br />
Samtidig skulle regionsdannelsen gøre det lettere at søge om<br />
EU-midler. Derudover ville man tilgodese en lang række fagområder,<br />
hvor samarbejdet over grænsen så småt var begyndt,<br />
men hvor der var behov for styrkelse og koordination.
tretern zusammen,21 von jeder Seite.Außerdem ernennt jede<br />
Seite jeweils drei Beobachter nach eigener Wahl, die jedoch<br />
hauptsächlich eine Verbindung zu den jeweiligen Parlamenten<br />
(Folketing/Landtag) haben. Der <strong>Region</strong>alrat wird von einem<br />
Vorstand aus acht Personen mit einem doppelten deutschdänischen<br />
Vorsitz geführt. Dem Vorstand untergeordnet sind<br />
Fach- bzw. Arbeitsgruppen tätig (zurzeit fünf Gruppen, die<br />
sich mit verschiedenen Aspekten von Themen wie Sport,<br />
Jugendveranstaltungen, der Gleichstellungsproblematik, Sprache<br />
und Kultur sowie politischen Jugendorganisationen befassen).<br />
Sie bilden den Kern der entsprechenden deutsch-dänischen<br />
Netzwerke. Hinzu kommen seit 2001 sechs politische<br />
Ausschüsse.<br />
Die Arbeit im <strong>Region</strong>alrat, im Vorstand, in Ausschüssen und<br />
Fachgruppen wird vom <strong>Region</strong>skontor im dänischen Bov<br />
betreut und koordiniert, das in Vollzeitstellen umgerechnet<br />
zurzeit 3 1/3 Mitarbeiter beschäftigt.<br />
Die Arbeit des <strong>Region</strong>alrates war in den ersten Jahren von der<br />
Suche nach einer eigenen Identität und nach Betätigungsfeldern<br />
geprägt. Die Mitarbeiter des <strong>Region</strong>skontors verwendeten<br />
viel Zeit darauf, sich einen Überblick über die zu diesem<br />
Zeitpunkt (1997 - 98) bereits vorhandene grenzüberschreitende<br />
Zusammenarbeit zu verschaffen. Es war u.a. erforderlich,entsprechende<br />
Kontakte zu den Kreisen und Interessengruppen<br />
zu knüpfen, auf deren bereits vorhandene Erfahrungen<br />
aufgebaut werden konnte, und diejenigen auszumachen,<br />
die potenziell daran interessiert waren, eine Zusammenarbeit<br />
über gemeinsame Interessen aufzubauen.<br />
So wurde im Zuge dieser Aktivitäten eine Reihe von Arbeitsgruppen<br />
eingesetzt, die in verschiedenen mehr oder weniger<br />
abgegrenzten Fach- oder Themenbereichen versuchen sollten,<br />
gemeinsame deutsch-dänische Projekte in der Grenzregion<br />
zu initiieren. Es wurden z.B.Arbeitsgruppen im Bereich<br />
Jugendaustausch u.a.m., Landwirtschaft, Kindergärten, Fördeschifffahrt,<br />
Fremdenverkehr und Kultur, Sprache usw. eingesetzt.<br />
Mehrere dieser Arbeitsgruppen gibt es nach wie vor als<br />
ständige fachliche Foren/Netzwerke, andere haben ihre Aufgaben<br />
bereits bewältigt und wurden danach aufgelöst. Die<br />
5<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
<strong>Region</strong>alrådet er <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>s øverste<br />
organ og består af 42 politisk udpegede repræsentanter, 21 fra<br />
hver side.Desuden udpeger hver side 3 observatører hver efter<br />
eget valg, dog primært med tilknytning til de respektive parlamenter<br />
(Folketinget/Landtag). <strong>Region</strong>alrådet ledes af en<br />
bestyrelse på 8 personer med både et dobbelt dansk-tysk formandskab.<br />
Under bestyrelsen sidder upolitiske faggrupper<br />
(p.t. 5 grupper, som beskæftiger sig med forskellige sider af<br />
sport, ungdomsarrangementer, ligestillingsproblematikken,<br />
sprog og kultur samt politiske ungdomsorganisationer). De<br />
danner kernen i de respektive dansk-tyske netværk. Dertil<br />
kommer 6 politiske udvalg.<br />
Arbejdet i <strong>Region</strong>alråd, bestyrelse, udvalg og faggrupper<br />
betjenes og koordineres af <strong>Region</strong>skontoret i Bov, Danmark,<br />
hvor der omregnet til fuldtidsstillinger p.t. er 3 1/3 medarbejdere.<br />
I de første år var <strong>Region</strong>alrådets arbejde præget af søgen efter<br />
egen identitet og opgavefelter.<strong>Region</strong>skontorets medarbejdere<br />
anvendte således en del tid på at danne sig et overblik af det<br />
på dette tidspunkt (1997-98) allerede eksisterende grænseoverskridende<br />
samarbejde. Bl.a. var det nødvendigt at få<br />
opbygget et kontaktnet til de miljøer og interessegrupper, der<br />
allerede havde en erfaring af bygge på,og at få indkredset dem,<br />
der var potentielt interesserede i at få et samarbejde om fælles<br />
interesse op stå.<br />
Således blev i kølvandet af denne aktivitet etableret en række<br />
arbejdsgrupper, som indenfor forskellige mere eller mindre
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - EINLEITUNG / INDLEDNING<br />
Erfahrungen haben gezeigt, dass es viel Zeit kostet, einfach<br />
nur die Partner aus dem jeweils anderen Land, ihre Voraussetzungen,<br />
Traditionen, Strukturen, Gesetzgebung usw. kennen<br />
zu lernen. Man konnte daher nicht viele konkrete Ergebnisse<br />
innerhalb kurzer Zeit erwarten.Jedoch hat u.a.der Kultursektor<br />
gezeigt, dass Malerei, Musik und Kindertheater besonders<br />
gut als Wellenbrecher für deutsch-dänische Projekte geeignet<br />
sind. Bei der Durchführung kleinerer Projekte gibt es hier<br />
keine oder nur wenige rechtliche Probleme, und wenn sich<br />
Leute treffen, die sich für das gleiche Thema interessieren, verdrängt<br />
die Begeisterung sozusagen die Hindernisse. Die Partner<br />
der <strong>Region</strong> haben daraufhin einen besonderen deutschdänischen<br />
Kulturpool eingerichtet, der vom Ausschuss für<br />
Kultur, Gleichstellung und Sprache verwaltet wird. 2002 können<br />
bis zu 60.000 unbürokratisch an relevante Kulturprojekte<br />
in der Grenzregion verteilt werden.<br />
Während die Fachleute in den Arbeits- und Fachgruppen<br />
in den ersten Jahren also relativ oft zusammenkamen, treten<br />
die Politiker des <strong>Region</strong>alrates selbst nur zweimal im Jahr<br />
zusammen. Die Sitzungen hier waren und sind eher formeller<br />
und informativer Art, und bis einschließlich 2000 gab es<br />
nur einen sehr begrenzten politischen Dialog zwischen den<br />
deutschen und dänischen Mitgliedern des <strong>Region</strong>alrates,<br />
wenn von den lediglich acht Mitgliedern des Vorstandes abgesehen<br />
wird.<br />
Dies führte drei Jahre später zum Beschluss, politische Fachgremien<br />
des <strong>Region</strong>alrates einzusetzen. Im März 2001 wurden<br />
daher folgende sechs Ausschüsse gegründet:<br />
• Ausschuss für Wirtschaftsentwicklung, Arbeitsmarkt, berufliche<br />
Bildung und Hochschulen,<br />
• Ausschuss für Kultur, Gleichstellung und Sprache<br />
• Ausschuss für <strong>Region</strong>alplanung und Koordinierung, ländliche<br />
Räume und Verkehr<br />
• Ausschuss für Gesundheit und Soziales,<br />
• Ausschuss für Jugendarbeit und Sport,<br />
• Ausschuss für Umwelt und Naturschutz,<br />
Drei Ausschüsse haben einen dänischen Vorsitzenden und<br />
einen deutschen 2.Vorsitzenden. In den drei anderen Ausschüssen<br />
ist es umgekehrt. Jeder Ausschuss hat 6 bis 8 Mitglieder.<br />
Die Mehrheit muss Mitglied des <strong>Region</strong>alrates sein, während<br />
die übrigen Mitglieder außerhalb des Kreises des <strong>Region</strong>alrates<br />
bestellt werden können.<br />
Nachfolgend haben die verschiedenen Ausschüsse ihre Sitzungen<br />
aufgenommen. Man kann sagen, dass die Einsetzung<br />
der Ausschüsse einen Durchbruch im politischen Dialog und<br />
der politischen Debatte darstellt.Aber wie oben bei den Fachgruppen<br />
erwähnt, gilt auch in den politischen Ausschüssen,<br />
dass einige Zeit dafür benötigt wird, sich damit vertraut zu<br />
machen, welche Voraussetzungen ”die andere Seite” der<br />
deutsch-dänischen Zusammenarbeit z.B. in Bezug auf<br />
6<br />
afgrænsede fag- eller emneområder skulle søge at igangsætte<br />
fælles dansk-tyske projekter i grænseregionen. Der blev således<br />
etableret arbejdsgrupper inden for ungdomsudveksling<br />
m.m., landbrug, børnehaver, fjordsejlads, turisme og kultur,<br />
sprog m.m. Flere af disse arbejdsgrupper eksisterer stadig som<br />
faglige fora/netværk, andre har løst deres opgaver, og er herefter<br />
opløst. Erfaringerne har vist, at der går megen tid med blot<br />
at lære parterne fra det andet land at kende, lære dennes forudsætninger,<br />
tradition, struktur, lovgivning osv. Man kan således<br />
ikke forvente en masse konkrete resultater i løbet af kort<br />
tid. Dog har bl.a. kultursektoren vist, at billedkunst, musik og<br />
børneteater er særdeles velegnede bølgebrydere for dansktyske<br />
projekter. Der er her ingen eller kun få lovmæssige problemer<br />
i gennemførelse af mindre projekter, og når mennesker,<br />
der er optaget af det samme emne mødes, brænder begejstringen<br />
så at sige problemerne af. Parterne har således<br />
oprettet en særlig dansk-tysk kulturpulje, som administreres af<br />
Udvalget for kultur, ligestilling og sprog. I 2002 kan der således<br />
uddeles op til 460.000 kr. til relevante kulturprojekter i<br />
grænseregionen.<br />
Mens fagfolkene i arbejds- og faggrupperne således mødtes<br />
relativt ofte i de første år, mødes politikerne i selve <strong>Region</strong>alrådet<br />
kun to gange årligt. Møderne her havde og har mest en<br />
formel og orienterende karakter, og der var til og med 2000<br />
kun tale om en meget begrænset politisk dialog mellem de<br />
danske og tyske regionalrådsmedlemmer, når der ses bort fra<br />
de kun 8 medlemmer af bestyrelsen.<br />
Dette forhold resulterede 3 år efter i beslutningen om at<br />
oprette politiske udvalg under <strong>Region</strong>alrådet. I marts 2001<br />
etableredes således følgende 6 udvalg:<br />
• Udvalget for erhvervsudvikling, arbejdsmarked og erhvervs-<br />
og videregående uddannelser,<br />
• Udvalget for sundhed og sociale forhold,<br />
• Udvalget for ungdom og sport,<br />
• Udvalget for miljø og naturbeskyttelse,<br />
• Udvalget for kultur, ligestilling og sprog,<br />
• Udvalget for regionplanlægning og koordinering, landområder<br />
og trafik.<br />
3 udvalg har en dansk formand og en tysk næstformand, og<br />
hos de 3 andre udvalg er det omvendt. Der er 6-8 medlemmer<br />
i hvert udvalg. Flertallet skal være medlemmer af <strong>Region</strong>alrådet,<br />
men de øvrige medlemmer kan udpeges udenfor <strong>Region</strong>alrådets<br />
kreds.
ehördliche Kompetenzen, Finanzen, Strukturen, Traditionen,<br />
Gesetzgebung usw. hat. Es ist von unschätzbarem Wert,<br />
dass sich die deutschen und dänischen Politiker hier so gut<br />
kennen lernen, dass ein positives Gesprächsklima und ein<br />
Netzwerk entstehen, die auch langfristig tragfähig sind.Wenn<br />
dieses Klima geschaffen ist, kann mit der Erörterung konkreter<br />
fachlicher Themen begonnen werden, und dabei können<br />
auch eventuelle Dissense zur Sprache gebracht werden. Es ist<br />
somit zu erwarten, dass die Ausschüsse in den kommenden<br />
Jahren große und kleine Initiativen hervorbringen werden.<br />
Nach der Einsetzung der Ausschüsse mussten einige der Fachgruppen<br />
ihre Rolle als Arbeitseinheiten gegenüber dem Vorstand<br />
neu definieren. Die Fachgruppen sind hiernach immer<br />
noch politisch unabhängig von den politischen Ausschüssen,<br />
wurden jedoch denen angeschlossen, denen sie fachlich am<br />
nächsten lagen. Die Ausschüsse können die Fachgruppen im<br />
Hinblick auf die fachlichen Beurteilungen und die Durchführung<br />
von Projekten nutzen,während die Gruppen umgekehrt<br />
Themen, die sie vorantreiben möchten, auf eine politische<br />
Ebene bringen können.<br />
(einen für jeden Ausschuss, den die Verwaltung des jeweiligen<br />
Vorsitzenden stellt) und externe Dolmetscher und Übersetzer<br />
angeschlossen. Die Betreuung des Vorstandes und der Ausschüsse<br />
zählt heute somit zu den Hauptaufgaben des <strong>Region</strong>skontors.<br />
Darüber hinaus befasst sich das Büro mit der Informationsarbeit<br />
in Form einer Homepage, des Nachrichtenblatts<br />
»Info<strong>Region</strong>«, von Pressemitteilungen und Vorträgen,<br />
und das Büro dient als Kontakt- und Vermittlungsstelle, durch<br />
die deutsche und dänische Partner gegenseitig Kontakte herstellen<br />
können. Letzteres gilt im Großen und Ganzen für<br />
jedermann, von Behörden bis zu Vereinen, Institutionen, Firmen<br />
und Einzelpersonen. Das Büro beteiligt sich nur in<br />
geringem Umfang an eigentlichen Projekten und Veranstaltungen.<br />
Im Übrigen wird auf die Homepage des <strong>Region</strong>skontors verwiesen,<br />
auf der über Formalien sowie aktuelle Themen und<br />
Aktivitäten informiert wird: www.region.dk<br />
Entsprechend haben sich die Aufgaben des <strong>Region</strong>skontors<br />
auch geändert, indem sich der Schwerpunkt von Arbeitsgruppen,<br />
Projekten und Informationsarbeit hin zur Sekretariatsbetreuung<br />
des Vorstands und der sechs Ausschüsse verschoben<br />
hat. Dem Büro sind für diese Arbeit sechs externe Sekretäre<br />
Efterfølgende er de forskellige udvalg begyndt deres mødevirksomhed.<br />
Man kan sige, at etableringen af udvalgene er et<br />
gennembrud for den politiske dialog og debat. Men som<br />
nævnt ovenfor m.h.t. faggrupperne, gælder det også i de politiske<br />
udvalg, at man skal bruge en del tid på sætte sig ind i<br />
hvilke forudsætninger ”den anden part” har i forhold til f.eks.<br />
myndighedskompetencer, økonomi, struktur, traditioner, lovgivning<br />
osv. Det er af uvurderlig betydning, at de danske og<br />
tyske politikere her lærer hinanden at godt at kende, så der<br />
opstår et positivt diskussionsklima og et netværk, der er bæredygtigt<br />
på længere sigt. Først når dette klima er opnået, kan<br />
man begynde at drøfte konkrete faglige emner, og her også<br />
lade evt. uenigheder komme på bordet. Det må således forventes,<br />
at der fra udvalgene vil strømme små og store initiativer<br />
frem de kommende år.<br />
Efter etableringen af udvalgene, har nogle af faggrupperne<br />
måtte omdefinere deres rolle som arbejdsenheder i forhold til<br />
bestyrelsen. Faggrupperne er herefter stadig politisk uafhængige<br />
af de politiske udvalg, men er blevet tilknyttet disse, hvor<br />
fagligheden lå nærmest. Udvalgene kan bruge faggrupperne<br />
til faglige vurderinger og udførelse af projekter, mens grupperne<br />
omvendt kan bringe emner de måtte ønske fremmet op<br />
på et politisk plan.<br />
Tilsvarende har <strong>Region</strong>skontorets opgaver også ændret sig ved<br />
at flytte fokus fra især arbejdsgrupper, projekter og informationsarbejde<br />
til sekretariatsbetjeningen af bestyrelse og de 6<br />
udvalg.Kontoret har til dette arbejde knyttet 6 eksterne sekretærer<br />
(et til hvert udvalg, som den enkelte formands forvaltning<br />
stiller) samt eksterne tolke og oversættere. Betjeningen af<br />
bestyrelse og udvalg er således i dag <strong>Region</strong>skontorets hovedopgaver.<br />
Derudover beskæftiger kontoret sig med informationsarbejde<br />
i form af hjemmeside, nyhedsbrevet »Info<strong>Region</strong>«,<br />
pressemeddelelser og foredrag, og kontoret fungerer<br />
som kontakt- og formidlingssted, hvor danske og tyske parter<br />
kan komme i kontakt med hinanden. Dette sidste gælder stort<br />
set alle kredse lige fra myndigheder til foreninger, institutioner,firmaer<br />
og enkeltpersoner.Kun i mindre omfang går kontoret<br />
ind i egentlige projekter og arrangementer.<br />
I øvrigt henvises til <strong>Region</strong>skontorets hjemmeside, hvor der<br />
både informeres om formalia og om aktuelle emner aktiviteter:<br />
www.region.dk<br />
7
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Projekten und Initiativen<br />
Kultur<br />
Die notwendige Begegnung zwischen den Völkern<br />
Die Begegnung zwischen den Menschen, und die<br />
Auseinandersetzung mit dem,was sie beschäftigt,baut die kulturellen<br />
Grenzen zwischen Deutschland und Dänemark ab,<br />
behaupten eine dänische Musikerin und ein deutscher Kulturvermittler.<br />
Die Strategie,die 1999 von der <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong><br />
eingeschlagen wurde, als man einen gemeinsamen Fonds<br />
zur Förderung der grenzüberschreitenden kulturellen Zusammenarbeit<br />
schuf, hat sich als richtig herausgestellt.<br />
Bei der kulturellen Zusammenarbeit geht es darum, Menschen<br />
bei dem zusammenzubringen, was sie interessiert. Es<br />
besteht ohne Zweifel ein Bedarf an vielfältigen kleinen Projekten.<br />
Gerade für diese sind aber die großen Fonds der EU<br />
nicht geeignet,sagt Thomas Frahm vom kommunalen Kulturbüro<br />
Flensburg. Frahm ist einer derjenigen, die bei den meisten<br />
grenzüberschreitenden Kulturinitiativen mitgewirkt<br />
haben.<br />
Frahm sagt, dass diese gemeinsamen Fonds-Mittel auch<br />
gleichzeitig der Abschied von der großen Bürokratie waren.<br />
Diese hatte oft genug die Kooperation in der dänisch-deutschen<br />
Grenzregion gebremst. Einfach aus der Tatsache heraus,<br />
dass es auf deutscher Seite oft vier - manchmal auch fünf –<br />
Partner gibt, die zu den Initiativen Stellung beziehen müssen.<br />
Im Gegensatz dazu gibt es auf der dänischen Seite nur einen<br />
Ansprechpartner: Sønderjyllands Am. In Deutschland müssen<br />
die Stadt Flensburg, der Kreis Nordfriesland und der Kreis<br />
8<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Kultur<br />
Det nødvendige mellemfolkelige møde<br />
Det er mødet mellem mennesker om det, der optager dem,<br />
der fjerner kulturgrænsen mellem Tyskland og Danmark, fastslår<br />
en dansk musiker og en tysk kulturformidler.<br />
Det viste sig at være en rigtig strategi, <strong>Region</strong> Sønderjylland-<br />
<strong>Schleswig</strong> valgte, da det i 1999 valgte at lave en fælles pulje til<br />
fremme af det grænseoverskridende kulturelle samarbejde.<br />
Kulturelt samarbejde handler om at bringe mennesker sammen<br />
om det, de interesserer sig for. Her er der brug for talrige<br />
små projekter, og dem er EUs store fonde ikke målrettet til,<br />
siger et af de mennesker, der har medvirket ved flest grænseoverskridende<br />
kulturinitiativer,Thomas Frahm, det kommunale<br />
Kulturbüro Flensburg.<br />
Han tilføjer, at den fælles pulje samtidig var et farvel til det<br />
store bureaukrati, der i flere sammenhænge bremser samarbejdet<br />
i den dansk-tyske region. Nemlig den virkelighed, der<br />
indebærer, at der er fire – ofte fem – parter, der skal tage stilling<br />
til initiativerne. Mens der på dansk side kun er én part,<br />
nemlig Sønderjyllands Amt, så skal Flensborg by, Kreis Nordfriesland<br />
og Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg amter og i nogle tilfælde<br />
også regeringen i Kiel tage stilling til ansøgningerne.<br />
Velkommen i Tyskland<br />
Mens Thomas Frahm er officiel part i kulturarbejdet er musikeren,<br />
komponisten og korlederen Hanne Rømer, Aabenraa,<br />
en af de ”græsrødder”, der lever grænseoverskridende og, som
<strong>Schleswig</strong>-Flensburg, sowie in einigen Fällen auch noch die<br />
Landesregierung in Kiel zu den Anträgen befragt werden.<br />
Willkommen in Deutschland<br />
Während Thomas Frahm als offizieller Vertreter an der<br />
Kulturzusammenarbeit beteiligt ist, gehört die Musikerin,<br />
Komponistin und Chorleiterin Hanne Rømer aus Apenrade,<br />
zu denen, die buchstäblich Tag für Tag grenzüberschreitend<br />
lebt. Sie fühlt sich mit ihren eigenen Worten ”in Deutschland<br />
höchst willkommen und hat zahlreiche Freunde gewonnen”.<br />
Die Liste ihrer grenzüberschreitenden musikalischen Initiativen<br />
ist lang. Dort, wo sie als treibende Kraft agiert – insbesondere<br />
in der Jazz-Szene - treffen sich Dänen und Deutsche in<br />
Chören, Gruppen, Bands und Orchestern.<br />
Sie und Thomas Frahm sind sich darin einig, dass die Begegnung<br />
zwischen den Menschen langfristig das abbauen wird,<br />
was heute als deutlich markierte kulturelle Grenze zwischen<br />
den beiden Ländern empfunden wird.<br />
Thomas Frahm nennt zwei nachahmenswerte Projekte, die<br />
aus Mitteln des Fonds Zuschüsse erhalten haben: das Dänischdeutsche<br />
Kindertheaterfestival und das Ziegelkunstsymposium<br />
„Terra Arte“ im Ziegeleimuseum Cathrinesminde bei<br />
Broager. Die Veranstaltungen fanden 1998 bzw. 1999 statt.<br />
Das Kindertheaterfestival war total ausverkauft und in seinem<br />
Aufbau geradezu vorbildlich. Die zahlreichen Vorstellungen<br />
wurden von Vorträgen und Diskussionen umrahmt, die den<br />
Teilnehmern das notwendige Wissen vermittelten über<br />
Unterschiede bei Ausmaß und Begründung der Bezuschussung<br />
dieser Kunstform in den beiden Ländern.. Dies war<br />
äußerst inspirierend und erhellend. Gerade das Wissen übereinander<br />
ist eine Voraussetzung, um die Verhältnisse ändern zu<br />
können, meint Thomas Frahm.<br />
9<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Sichtbare Unterschiede<br />
Thomas Frahm hebt hervor, dass gerade in der lebendigen<br />
Begegnung zwischen den Menschen, die auch während des<br />
Ziegeleisymposiums stattfand, die Unterschiede und Barriehun<br />
udtrykker det, ”har følt sig meget velkommen i Tyskland<br />
og har fået mange tyske venner”. Listen over hendes grænseoverskridende<br />
musikalske initiativer er lang. Der, hvor hun er<br />
primus motor – især i jazz-sammenhænge - mødes danskere<br />
og tyskere i kor, ensembler, bands og orkestre.<br />
Hun og Frahm er enige om, at det er mødet mellem mennesker,<br />
der på lang sigt vil bløde op for det, de i dag oplever som<br />
en kraftig markeret kulturgrænse mellem de to lande.<br />
Thomas Frahm fremhæver som eksempler til efterfølgelse to<br />
projekter, som fik støtte fra puljen: Dansk-Tysk Børneteaterfestival<br />
og teglkunstsymposiet Terra Arte på teglværksmuseet<br />
Cathrinesminde ved Broager – gennemført i henholdsvis<br />
1998 og 1999.<br />
Børneteaterfestivalen var totalt udsolgt og var nærmest forbilledlig<br />
i sin opbygning. De mange forestillinger blev suppleret<br />
af foredrag og diskussioner, der gav deltagerne nødvendig<br />
viden om, hvordan og hvorfor støtten til denne kunstform er<br />
forskellig i de to lande. Det var i høj grad inspirerende og<br />
afklarende. Og netop viden om hinanden er en forudsætning<br />
for at kunne ændre vilkårene, siger Thomas Frahm.<br />
Synlige forskelle<br />
I det levende møde mellem mennesker, som det også skete<br />
under teglkunstsymposiet, bliver forskelle og barrierer mellem<br />
menneskene i de to lande synlige, fremhæver Frahm. I det<br />
konkrete tilfælde fremstod det tydeligt, at den tyske kultur<br />
fremmer individualiteten, mens den danske samfundsmodel<br />
fremmer individet som medlem af gruppen.<br />
Helt konkret viste det sig ved, at tyskerne fra morgenstunden<br />
ville tage fat på arbejdet med deres kunst, mens det for dan-
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
ren zwischen den Menschen in den beiden Ländern sichtbar<br />
werden. In dem konkreten Fall wurde plötzlich deutlich, dass<br />
die deutsche Kultur die Individualität fördert, während das<br />
dänische Gesellschaftsmodell das Individuum als Teil einer<br />
Gruppe betrachtet.<br />
Ganz konkret zeigte sich dies darin, dass die Deutschen schon<br />
morgens früh mit ihrer Kunst arbeiten wollten,während es für<br />
die Dänen ganz natürlich war, sich zusammenzusetzen und<br />
den Tageablauf gemeinsam festzulegen, erzählt der Flensburger.<br />
In Cathrinesminde waren mangelhafte gegenseitige Sprachkenntnisse<br />
der Grund, weshalb das Projekt zum Teil auf Englisch<br />
durchgeführt wurde.<br />
Sowohl Rømer als auch Frahm sind der Ansicht,dass einer der<br />
wesentlichsten Schlüssel zur Kultur des Grenzlandes die<br />
Kenntnis der Sprache ist.<br />
Ich wundere mich darüber, dass so wenige Deutsche die<br />
dänische Sprache beherrschen. Gerade in der Sprache liegen<br />
wichtigen Nuancen für das Verständnis der Kultur des Nachbarlandes.<br />
Deshalb muss man ein größeres Interesse für Sprache<br />
motivieren, wenn die Zusammenarbeit wesentlich intensiviert<br />
werden soll, sagt Thomas Frahm.<br />
Er zweifelt nicht daran, dass die Zusammenarbeit, längerfristiger<br />
gesehen, intensiviert werden wird.Aber es wäre klug, Personen<br />
mit Kenntnissen über Kultur und System der beiden<br />
Ländermit einem Büro mit eigenem Budget auszustatten.<br />
Wenn der prozess wirklich in Gang gesetzt werden soll, ist ein<br />
Ort erforderlich, an dem die Dinge koordiniert werden, und<br />
von dem aus über Initiativen und Zuschussmöglichkeiten im<br />
Nachbarland informiert wird, sagt Thomas Frahm.<br />
Vorurteilsfreie Jugendliche<br />
Hanne Rømer hat den Eindruck, dass insbesondere die ältere<br />
dänische Generation die Vorurteile gegenüber den<br />
Deutschen weiter nährt.<br />
Diese Vorurteile werden der Lächerlichkeit preis gegeben,<br />
wenn sich Jugendlichen treffen. Deshalb ist es eine sehr gute<br />
Initiative, wenn sich drei deutsche und drei dänische Klassen<br />
in diesem Herbst zu einem großen kreativen Tag mit Liedern,<br />
Kunst,Aktion und Gauklerei treffen (Jugendforum 2002).Von<br />
diesen Aktivitäten müsste es noch viel mehr geben, ist Hanne<br />
Rømer überzeugt.<br />
Thomas Frahm hat beobachtet, dass die Kooperation zwischen<br />
den Profis in Museen und Symphonieorchestern insgesamt<br />
gesehen reibungslos abläuft, während es ausgerechnet<br />
Probleme bei den Amateuren gibt.<br />
10<br />
skerne var helt naturligt at mødes for at sætte dagsordenen i<br />
fællesskab, pointerer flensborgeren.<br />
På Cathrinesminde var manglende kendskab til hinandens<br />
sprog årsag til, at projektet til dels blev gennemført på engelsk.<br />
Både Rømer og Frahm mener, at en af de væsentligste nøgler<br />
til grænselandets kulturer er sprogkendskabet.<br />
Jeg er forundret over, så få tyskere behersker dansk. Netop i<br />
sproget ligger de vigtige nuancer til forståelse for nabolandets<br />
kultur.Derfor må man motivere til en større interesse for sproget,<br />
hvis samarbejdet skal øges i væsentlig grad, siger Thomas<br />
Frahm.<br />
At samarbejdet vil øges set over længere perspektiv, det tvivler<br />
han ikke på. Men det vil være klogt at udstyre mennesker med<br />
kendskab til begge landes kulturer og systemer med eget budget<br />
og kontor.<br />
- Skal der for alvor sættes gang i processen, er det nødvendig<br />
med et sted, hvor tingene koordineres, og hvorfra der oplyses<br />
om initiativer og støttemuligheder i nabolandet, siger Thomas<br />
Frahm.<br />
Fordomsfrie unge<br />
Hanne Rømer oplever, at det især er de ældste danske generationer,<br />
der nærer fordomme om tyskerne.<br />
De fordomme vil blive gjort til skamme, når de unge mødes.<br />
Derfor er det et meget godt initiativ,når tre danske og tre tyske<br />
6. klasser i dette efterår mødes om deres fælles interesser i et<br />
stort kreativt døgn inden for sang, kunst, stunt og klovneri.<br />
Den slags har vi brug for meget mere af, siger Hanne Rømer.<br />
Thomas Frahm har iagttaget, at mens samarbejdet mellem de<br />
professionelle inden for museerne og symfoniorkestrene nord<br />
og syd for grænsen stort set foregår upåklageligt, så kniber det<br />
mellem græsrødderne.<br />
- Jeg kan simpelthen ikke få øje på ønsket om at samarbejde<br />
mellem musikarrangørerne inden for den rytmiske musik.<br />
Især danskerne er tilbageholdende.En del af forklaringen er,at<br />
danskerne orienterer sig mod nord,når de vælger musik,mens<br />
tyskerne kigger mod syd.Men selv der,hvor et samarbejde om<br />
bands, der optræder nord og syd for grænsen, er muligt, sker<br />
det ikke, beklager kulturmedarbejderen.<br />
Uvidenheden er stor<br />
Han tilføjer, at der er stor uvidenhed om de forskellige kulturtilbud<br />
i Tyskland blandt danskerne og vise versa for tyskerne.<br />
- Få tyskere ved, hvilket fremragende kunstmuseum der ligger
- Leider kann ich absolut nicht erkennen, dass zwischen den<br />
Musikveranstaltern der rhythmischen Musik der Wunsch nach<br />
Kooperation da ist – besonders zurückhaltend sind in diesem<br />
Fall die Dänen. Zum Teil lässt sich das dadurch erklären, dass<br />
sich die Dänen nach Norden hin orientieren, wenn sie Musik<br />
auswählen,während die Deutschen nach Süden schauen.Aber<br />
auch dort, wo eine Zusammenarbeit der Veranstalter bei<br />
Musik-Gruppen, die nördlich und südlich der Grenze auftreten,<br />
möglich wäre, passiert dies nicht, beklagt der Kulturvermittler.<br />
Das große Nichtwissen<br />
Frahm vervollständigt das Bild mit seiner Beobachtung,, dass<br />
die Dänen seiner Meinung nach nicht viel wissen über die<br />
verschiedenen Kulturangebote in Deutschland. Umgekehrt<br />
gilt dies auch für die Deutschen bezüglich des Angebotes in<br />
Dänemark.<br />
- Nur wenige Deutsche kennen das hervorragende Kunstmuseum<br />
in Tondern, und andererseits nur wenige Leute aus Sønderjylland<br />
wissen, dass ein Drittel der Sammlungen des Stadtmuseums<br />
in Flensburg aus Sønderjylland stammt.<br />
Aus der nördlichen Perspektive heraus meint Hanne Rømer,<br />
dass die in gewissen Bereichen recht zähe Zusammenarbeit im<br />
Kulturbereich damit zusammenhängt, dass kein besonderer<br />
Bedarf artikuliert wird.<br />
Die engagierten, gut ausgebildeten Menschen haben schlicht<br />
und einfach keine Termine in ihrem Kalender frei.Außerdem<br />
scheint mir, dass der normale Sønderjyde nicht neugierig<br />
genug gegenüber dem Geschehen im Nachbarland ist,<br />
bedauert die Musikerin.<br />
Breit angelegt und elitär<br />
Die Medien auf beiden Seiten der Grenze informieren nur<br />
sehr ungenügend über die Verhältnisse beim Nachbarn.<br />
Frahm betont, dass ein negatives Bild von Deutschland in den<br />
landesweiten dänischen Medien Vorurteile zementiert. Ihm<br />
erscheint es wichtig, dass die deutschen Entscheidungsträger<br />
die eher flachen hierarchischen Strukturen der dänischen<br />
Seite kopieren. Damit würde die Kooperation über die Grenze<br />
hinweg entscheidend gefördert.<br />
Während die deutsche Kulturförderung eher elitär ist, wirkt<br />
der dänische Staat aktiv mit, um die Kultur der breiten Bevölkerung<br />
zugänglich zu machen. Dies gelte sowohl für Theater<br />
als auch für Musikveranstaltungen, bei denen öffentliche Mittel<br />
dazu beitragen,Qualität und Preise zu sichern.Durch diese<br />
staatliche Förderung können viele Veranstaltungen erst von<br />
den Kommunen angeboten werden, sagen Thomas Frahm<br />
und Hanne Rømer einvernehmlich.<br />
i Tønder. Ligeledes ved meget få sønderjyder, at en tredjedel af<br />
samlingerne på bymuseet i Flensborg stammer fra Sønderjylland.<br />
Set nordfra mener Hanne Rømer, at det på visse områder<br />
træge samarbejde på kulturområdet hænger sammen med, at<br />
behovet ikke opleves som særligt udtalt.<br />
De engagerede,veluddannede har simpelthen ikke kalendertimer<br />
nok til overs. Og så oplever jeg, at den almene sønderjyde<br />
ikke er nysgerrig nok overfor, hvad der sker i det store<br />
naboland, siger musikeren.<br />
Lad de unge mødes om idræt, i kor, teater og musik. Så vil der<br />
komme skred i tingene, mener Hanne Rømer.<br />
Modsat så mange andre områder er det ikke for få økonomiske<br />
midler, der står i vejen for det grænseoverskridende kulturmøde.<br />
Den årlige sum er knap 450.000 kroner.<br />
11<br />
Folkeligt og elitært<br />
Medierne på begge sider af grænsen er ligeledes meget dårlige<br />
til at oplyse om forholdene hos naboen.<br />
Frahm fremhæver, at et negativt billede af Tyskland i de danske<br />
landsdækkende medier cementerer fordomme, og han tilføjer,<br />
at de tyske beslutningstagere gerne må kopiere den mere flade<br />
hierarkiske struktur, der kendes på dansk side. Det vil virke<br />
fremmende på samarbejdet hen over grænsen.<br />
Mens den tyske kulturstøtte er elitær,så medvirker den danske<br />
stat aktivt til, at kulturen når ud til folk. Det gælder både teater<br />
og musik, hvor offentlige midler er med til at sikre kvalitet<br />
og priser, der kan betales af kommunerne, understreger både<br />
Thomas Frahm og Hanne Rømer.
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Deutsche und Dänische Jugendliche sollten sich bei Sport, in<br />
Chören, im Theater und bei der Musik treffen – das würde<br />
etwas bewegen, meint Hanne Rømer.<br />
Im Gegensatz zu anderen Bereichen stehen durchaus Mittel in<br />
Höhe von ungefähr 60.000€ pro Jahr zur Verfügung.<br />
Kulturprojekte und -aktivitäten<br />
Wegen der vielen Einzelprojekte – vgl. die Anzahl von Initiativen<br />
– werden hier nur wenige Beispiele in jedem Bereich<br />
hervorgehoben.<br />
Film und elektronische Medien: 8 Initiativen<br />
Beispiel I: Internationale Medien-Sommerakademie.<br />
Die Teilnehmer waren deutsche und dänische Film- und<br />
Medieninteressierte und Teilnehmer am Nordisk-Baltisk<br />
Medie Netværk. Der Zweck war, Kontakte herzustellen,<br />
Netzwerke zu bilden und Erfahrungen auszutauschen.<br />
Zeitpunkt: 1999<br />
Projektpartner: Det danske Videoværksted, Haderslev und<br />
Kulturelle Filmförderung, Kiel<br />
Beispiel II: „Dreiklänge“. Produktion dreier Dokumentarfilme<br />
zusammen mit den drei Minderheiten der deutsch-dänischen<br />
Grenzregion: der friesischen, deutschen und dänischen.<br />
Aufbau von Kontaktnetzen zwischen den drei Minderheiten.<br />
Zeitpunkt: 2000<br />
Projektverantwortlicher: Filmproduzent Karl Jensen, Sdr.<br />
Nærå, Fünen<br />
Bildende Kunst: 14 Initiativen<br />
Beispiel I: »Terra Arte«. Ziegelkunstprojekt am Cathrinesminde<br />
Teglværk unter Beteiligung deutscher und dänischer<br />
Künstler. Es wurde eine Anzahl Skulpturen geschaffen. Buchveröffentlichung<br />
mit zahlreichen Fotos.<br />
Zeitpunkt: Sommer-Herbst 1999<br />
Projektverantwortliche: Cathrinesminde Teglværksmuseum,<br />
Sønderjyllands Amt, Kulturbüro Flensburg sowie Foreningen<br />
Kunst & Co., Flensburg.<br />
Beispiel II: ”Land Art Brücke”. Land Art/Naturkunstprojekt<br />
an der Flensburger Förde, bei dem eine Reihe deutscher und<br />
dänischer Künstler Kunstwerke aus Naturmaterialien am<br />
Strand von Kragesand auf der dänischen Seite und bei Steinberghaff<br />
auf der deutschen Seite der Flensburger Förde schufen.<br />
Buchveröffentlichung mit zahlreichen Fotos.<br />
Zeitpunkt: 2000<br />
Projektverantwortliche: Amtskulturring Steinbergkirche in<br />
Zusammenarbeit mit Broagerlands Kunstforening.<br />
Museen – Ausstellungszusammenarbeit: 6 Initiativen<br />
Beispiel:Ausstellungszusammenarbeit über die zum Teil nicht<br />
beachtete Künstlerfamilie Wassner aus Haderslev, die sich gleichermaßen<br />
in Dänemark und Deutschland bewegte.Ausstell-<br />
12
ungen in Flensburg und Haderslev und Veröffentlichung einer<br />
zweisprachigen Publikation.<br />
Zeitpunkt: 2002<br />
Projektverantwortliche: Museumsberg Flensburg in Zusammenarbeit<br />
mit Haderslev Museum.<br />
Museen – Forschungszusammenarbeit: 14 Initiativen<br />
Beispiel I: Zusammenarbeit über die Erfassung von vorgeschichtlichen<br />
Denkmälern in Sønderjylland und im Landesteil<br />
<strong>Schleswig</strong>. Der Zweck war, die Möglichkeiten einer digitalen<br />
Koordination von EDV-Registern über vorgeschichtliche<br />
Denkmäler nördlich und südlich der Grenze, der gemeinsamen<br />
Nutzung von Informationen und Ergebnissen zu untersuchen.<br />
Das Ergebnis erschien in einem deutsch-dänischen<br />
Bericht mit dem Titel „Landesaufnahme og sognebeskrivelse“<br />
Zeitpunkt: 1998<br />
Projektpartner: Haderslev Museum und Museen im Landesteil<br />
<strong>Schleswig</strong>.<br />
Beispiel II: Eine zweisprachige Publikation über die Verhältnisse<br />
und den Transport von Gefangenen vom Lager Frøslev<br />
in deutsche Konzentrationslager in den Jahren 1944 - 45 über<br />
den Harrisleer Bahnhof.<br />
Zeitpunkt: 2002<br />
Projektverantwortliche: Arbeitsgruppe „Harrisleer Bahnhof“<br />
und Historisk Samfund for Sønderjylland.<br />
Professionelle Musik: 11 Initiativen<br />
Beispiel I: „ Konzept für Schulkonzerte“. Versuch der<br />
Anwendung/des Aufbaus und der Entwicklung des vom Sønderjyllands<br />
Sinfonieorchester entwickelten sehr schönen<br />
musikpädagogischen Konzepts in <strong>Schleswig</strong>-Holstein. Konzept-Export.<br />
Zeitpunkt: seit 2001 laufend<br />
Projektpartner: Landesmusikrat <strong>Schleswig</strong>-Holstein e.V., Kiel,<br />
Jeunesse Musical Deutschland und Amtsmusikudvalget, Sønderjyllands<br />
Amt.<br />
Beispiel II: „GRÆNSE-/GRENZKLANG“. Ein sehr erfolgreiches<br />
grenzüberschreitendes und mit Interreg-Mitteln<br />
gefördertes Musikprojekt mit über 40 Einzelprojekten. Ein<br />
Projekt mit Dauereffekt.Es wurden viele Kontakte und Netzwerke<br />
zwischen deutschen und dänischen Musikern und<br />
Veranstaltungsorten hergestellt. Dieses Projekt umfasst Kontakte<br />
und Zusammenarbeit in allen Musikrichtungen: Jazz,<br />
Kirchenmusik, klassische Musik, rhythmische Musik, Bigband,<br />
Chorgesang u.a.m.<br />
Zeitpunkt: 1998 - 2000 und laufend<br />
Projektpartner: Amtsmusikudvalget Sønderjyllands Amt und<br />
Landesmusikrat <strong>Schleswig</strong>-Holstein e.V.<br />
Amateurmusik: 16 Initiativen<br />
Beispiel I: „Partnersuche“. Chören, Orchestern, Künstlern<br />
und vielen anderen wird geholfen, einen „passenden“ Koop-<br />
13
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
erationspartner auf der anderen Seite der Grenze zu finden.<br />
Funktioniert unglaublich gut.<br />
Zeitpunkt: laufend<br />
Projektpartner: Landesmusikrat <strong>Schleswig</strong>-Holstein e.V., Kultursekretariat,<br />
Sønderjyllands Amt, Kulturbüro Flensburg,<br />
Kulturstiftung des Kreises <strong>Schleswig</strong>-Flensburg, Stiftung<br />
Nordfriesland.<br />
Beispiel II: Musik über die Grenze hinweg. Musikprojekt mit<br />
geistig Behinderten von beiden Seiten der Grenze.<br />
Zeitpunkt: 1998 - 1999<br />
Projektpartner: Sønderborg Voksenskole und Tagesklinik,<br />
Flensburg.<br />
Theater: 5 Initiativen<br />
Beispiel: „Hinter der Grenze liegt ein Land“. Deutsch-dänisches<br />
Kindertheaterfestival. Der Schwerpunkt galt dem Kindertheater<br />
als Kunstform. Sehr erfolgreiche Aufführungen –<br />
23 ausverkaufte Vorstellungen.Außerdem gab es einen Workshop,<br />
in dem eine Bilanz über die Bedingungen erstellt wurde,<br />
inwieweit die Arbeit deutscher und dänischer Kindertheaterensembles<br />
Ähnlichkeiten und Unterschiede aufweist.<br />
Zeitpunkt: 1998<br />
Vorgesehener neuer Termin: 2003<br />
Projektpartner: Theaterwerkstatt Pilkentafel, Kulturbüro,<br />
Flensburg, Teatret Møllen, Flensburg und Sydslesvigs danske<br />
Ungdomsforeninger.<br />
Literatur: 3 Initiativen<br />
Beispiel: <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong> – ein Buch über<br />
die Grenzregion. Im Jahre 2000 vom <strong>Region</strong>skontor herausgegeben.<br />
Kinderkultur: 3 Initiativen<br />
Zusammenarbeit zwischen Kulturverwaltungen: 2 Initiativen<br />
Diverse Projekte: 3 Initiativen<br />
Beispiel: „Philatelie überwindet Grenzen“. Deutsche und<br />
dänische Philatelisten, deutsche und dänische Briefmarkensammlervereine<br />
auf beiden Seiten der Grenze haben Kontaktnetze<br />
aufgebaut und gemeinsame Ausstellungen veranstaltet,<br />
u.a. im Jahre 2001 die „1. deutsch-dänische Briefmarkenausstellung“.<br />
Zeitpunkt: laufend<br />
Projektpartner: Die beiden Verbände D.S.S.F. – De samarbejdende<br />
Sydjyske Frimærkeklubber und Philatelistenverband<br />
Norddeutschland e.V.<br />
Quellen: <strong>Schleswig</strong>-Holsteinisches Kultusministerium und Sønderjyllands<br />
Amt, Kultursekretariat.Vorbehaltlich der Redaktion unbekannter Initiativen<br />
und Projekte.<br />
14
Ausbildung / Hochschulen<br />
Wir müssen die Entwicklung selber schaffen<br />
Der frühere Rektor Jens Hohwü war einer der Geburtshelfer<br />
der grenzüberschreitenden Ausbildungsgänge. Er geht von<br />
nachhaltigen Folgewirkungen für die <strong>Region</strong> aus.<br />
Es hätte schneller gehen können. Die Politiker in Kiel und<br />
Kopenhagen haben sich schwer getan, sich für die <strong>Region</strong><br />
Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> zu interessieren, sagt Hochschullehrer<br />
Jens Hohwü, fügt aber hinzu, dass es durchaus Grund dazu<br />
gibt, stolz auf die bisherigen Resultate zu sein.<br />
Der Name Hohwü wird berechtigterweise von Vielen im<br />
Zusammenhang mit den grenzüberschreitenden Ausbildungen<br />
gesehen.Jens Hohwü war als ehemaliger Rektor der damaligen<br />
Handelshøjskole Syd, und später als Prorektor der Syddansk<br />
Universitet (SDU),vom Anfang an im Jahre 1991 dabei.<br />
Damals wurde die erste grenzüberschreitende Ausbildung mit<br />
den beiden grenzüberschreitenden Ausbildungen geschaffen–<br />
der wirtschaftswissenschaftliche Bachelorstudiengang „HA på<br />
tysk« [~Betriebswirt/FH + Deutsch].<br />
1995 folgte die kombinierte wirtschaftlich-sprachliche Ausbildung<br />
„SPRØK“ und anschließend dann sehr schnell nach<br />
einander bis 2001 ein Aufbaustudium zu SPRØK, BASK<br />
(Bachelor im Bereich Spach- und Kulturvermittlung), mit<br />
Uddannelse/Universiteterne<br />
Vi skal selv skabe udviklingen<br />
Tidligere rektor Jens Hohwü har været en af fødselshjælperne<br />
inden for de grænseoverskridende uddannelser. Han garanterer<br />
en kraftig afsmittende virkning på regionen.<br />
Det kunne godt være gået hurtigere. Politikerne i Kiel og<br />
København har svært ved at flytte fokus ud i <strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong>,<br />
siger lektor Jens Hohwü og skynder sig så<br />
at tilføje, at der er grund til at være stolt af resultaterne.<br />
Navnet Hohwü sættes med rette af mange i sammenhæng<br />
med grænseoverskridende uddannelser.<br />
Jens Hohwü har som tidligere rektor for det daværende Handelshøjskole<br />
Syd og senere prorektor for efterfølgeren, Syddansk<br />
Universitet, været med fra starten i 1991, da den første<br />
grænseoverskridende uddannelse mellem de to førnævnte<br />
institutioner blev skabt. Det var den erhvervsøkonomiske<br />
bacheloruddannelse kaldet „HA på tysk“.<br />
I 1995 fulgte så den kombinerede økonomisk/sproglige<br />
uddannelse „SPRØK“ og herefter i hurtig rækkefølge frem til<br />
2001 en overbygning på SPRØK, så BASK - bachelor i sprog<br />
og kulturformidling - en overbygning på denne og endelig<br />
uddannelsen til eksportingeniør og økonomiingeniør.<br />
dem dazugehörigen Aufbaustudium und schließlich die Ausbildungsgänge<br />
zum Exportingenieur und Wirtschaftsingenieur.<br />
Die Diskussion südlich der Grenze<br />
Der Ausgangspunkt 1991 war der gleiche wie heute.<br />
- Die Nordische Universität in Flensburg war gerade geschlossen<br />
worden. Damals wie heute herrschte Einigkeit darüber,dass<br />
wir,um die Entwicklung der <strong>Region</strong> vorantreiben zu<br />
können, selbst aktiv werden mussten.Wir folgten den Debatten<br />
südlich der Grenze, und trafen in Flensburg auf offenen<br />
Türen, als wir eine Zusammenarbeit vorschlugen, berichtet<br />
Jens Hohwü.<br />
- Eigentlich war es ja eine einleuchtend richtige Initiative, die<br />
wir ergriffen. Im Vergleich zu der oft erwähnten Øresundsregion<br />
kann man feststellen, dass es eigentlich überhaupt keine<br />
kulturellen Unterschiede zwischen Dänen und Schweden<br />
gibt. Hier bei uns haben wir eine einzigartige Situation mit<br />
zwei verschiedenen Kulturen, die viel von einander lernen<br />
können – es ist keine Floskel, wenn man hier von einem<br />
Synergieeffekt spricht. 2+2 ergibt bei uns wirklich 5, sagt Jens<br />
Hohwü. Als Beispiel führt er das Fach Jura an, das Teil von<br />
mehreren Studiengängen ist. In der Grenzregion begegnen<br />
sich römisches Recht und angelsächsisches Recht.<br />
- Damit hat man nach einem Abschluss einen wesentlich bes-<br />
Fulgte debatten syd for grænsen<br />
Udgangspunktet i 1991 var det samme som i dag.<br />
- Nordische Universität i Flensborg var netop blevet lukket,<br />
og det stod dengang som nu klart, at skal der skabes udvikling<br />
i regionen, må vi selv gå i front. Vi fulgte debatten syd for<br />
grænsen, og stødte på åbne døre i Flensborg, da vi bragte et<br />
samarbejde på bane, fastslår Jens Hohwü.<br />
- Det var jo egentlig så indlysende rigtigt et initiativ, vi tog.<br />
Sammenligner vi os med den meget omtalte Øresundsregion,<br />
så vil man der kunne konstatere, at kulturforskellen mellem<br />
dansk og svensk er nærmest ikke-eksisterende. Hos os har vi<br />
en unik situation med to forskellige kulturer, der har meget at<br />
lære hinanden. Her er det ikke nogen floskel at tale om synergieffekt.<br />
2+2 er faktisk 5 hos os, siger Jens Hohwü og nævner<br />
som eksempel faget jura, der er en del af flere studier. I grænselandet<br />
mødes romerretten med den angelsaksiske jura.<br />
- Det giver de færdiguddannede et langt bedre udgangspunkt<br />
for at bidrage til udviklingen af virksomheder i regionen og<br />
internationalt, fastslår han.<br />
<strong>Region</strong>alt islæt vigtigt<br />
- Vi er os meget bevidste, at den måske bedste måde at udvikle<br />
det regionale erhvervsliv på er lokalt forankrede uddannelser<br />
med et stærkt regionalt islæt nedlagt i undervisningen.<br />
15
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
seren Ausgangspunkt, um zur Entwicklung von Unternehmen<br />
regional und international beizutragen, fügt er an.<br />
Der regionale Aspekt ist wichtig<br />
- Wir sind uns sehr genau im klaren darüber, dass der möglicherweise<br />
beste Weg, um die regionale Wirtschaft zu entwickeln,<br />
über regional verankerte Ausbildungen mit einem deutlichen<br />
regionalen Aspekt im Unterricht führt.<br />
Er zweifelt keinen Augenblick daran,dass die Initiativen,die in<br />
den 90er Jahren ergriffen wurden, eine deutlich positive Wirkung<br />
im neuen Jahrtausend haben werden.<br />
In diesem Zusammenhang freut es ihn, dass er das dritte grenzüberschreitende<br />
Ausbildungspaket präsentieren kann, das in<br />
Zusammenarbeit von SDU in Sonderburg, der Fachhochschule<br />
Flensburg und der Universität Flensburg entstanden ist.<br />
Wahrscheinlich 2003/2004 wird es drei neue Ausbildungsgänge<br />
sowie ein neues Zentrum für Produktentwicklung<br />
geben<br />
Ein örtlich verankertes Gewächshaus<br />
- Das Zentrum, das im Anschluss an die Universität in Sønderborg<br />
errichtet wird, baut auf dem Wissen auf, das im Lehrkörper<br />
und der Wirtschaft der <strong>Region</strong> vorhanden ist.<br />
- Es ist eine Art von Gewächshaus für kleine und mittlere<br />
Betriebe. Aus Erfahrung wissen wir, dass neuausgebildete<br />
Ingenieure und Absolventen, die sich mit privaten Firmen<br />
etablieren wollen, es vorziehen, sich in der Nähe ihrer Studienumgebung<br />
niederzulassen. Es gibt im Kreise dieser lokal<br />
verankerten Akademiker ein enormes Potential, fügt Jens<br />
Hohwü hinzu.<br />
Die drei neuen Ausbildungsgänge sind:<br />
1) Ein Diplomingenieur-Studiengang,bei dem die Partner auf<br />
beiden Seiten der Grenze das beitragen, was sie am besten<br />
können.<br />
2) Ein neuer Aufbaustudiengang zur Sprach- und Kulturvermittlerausbildung<br />
(BASK), bei dem besonderer Wert auf<br />
gesellschaftswissenschaftliche Aspekte gelegt wird, um auf<br />
16<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Han tvivler ikke et øjeblik på, at de initiativer, der blev taget i<br />
90erne vil have en kraftig positiv afsmitning i det nye årtusinde.<br />
I den forbindelse glæder han sig over at kunne præsentere den<br />
tredje grænseoverskridende uddannelsespakke i treklangen<br />
mellem SDU i Sønderborg og det flensborgske teknikum<br />
„Fachhochschule Flensburg“ og Universität Flensburg.<br />
Tre nye uddannelser og et nyt center for produktudvikling vil<br />
forventeligt være etableret i 2003/2004.<br />
Et lokalt forankret drivhus<br />
- Centeret, der tænkes opført i tilknytning til universitetet i<br />
Sønderborg, bygger på den viden, der er inden for læringsmiljøet<br />
og erhvervslivet i regionen.<br />
- Det er et slags drivhus for små og mellemstore virksomheder.<br />
Erfaringsmæssigt ved vi, at nyuddannede ingeniører og<br />
kandidater, der vil etablere sig med privat virksomhed, foretrækker<br />
at gøre det tæt på deres studiemiljø, og at der er et<br />
stort potentiale i disse lokalt forankrede akademikere, uddyber<br />
Jens Hohwü.<br />
De tre nye uddannelser er:<br />
1) Uddannelse til civilingeniør, hvor parterne på hver side af<br />
grænsen hver især bidrager med det, de er bedst til.<br />
2) En ny overbygning på sprog- og kulturformidlingsuddannelsen<br />
BASK, hvor vægten lægges på de samfundsvidenskabelige<br />
fag med det mål at uddanne sagsbehandlere i det private<br />
og det offentlige. De studerende skal bestride jobs som projektledere<br />
indenfor salg, marketing og økonomi.
diese Weise Fachkräfte für Privatwirtschaft und öffentliche<br />
Verwaltung zu gewinnen. Die Absolventen sollen später beispielsweise<br />
Aufgaben als z.B. Projektleiter in den Bereichen<br />
Absatz, Marketing und Finanzierung übernehmen.<br />
3) Unter dem Arbeitstitel „Grenzüberschreitende Europastudenten“<br />
wird in den Bereichen öffentliche Verwaltung,Management<br />
und Politologie ausgebildet. Die Absolventen werden<br />
typischerweise als Wirtschafts- und Entwicklungsdirektoren<br />
in der öffentlichen Verwaltung arbeiten.<br />
Ein dänisch-deutsches Laboratorium<br />
- Wir verfügen über den großen Vorteil, dass dänisch-deutsche<br />
Grenzgebiet als Labor benutzen zu können. Hier gibt es zahlreiche<br />
Möglichkeiten,sich gemeinsam mit der Wirtschaft dem<br />
Vergleich mit anderen Grenzregionen in Europa zu stellen,<br />
meint der Hochschullehrer.<br />
Er räumt ein, dass es erforderlich war, die Ausbildungen entsprechend<br />
den konkreten Erfahrungen im Laufe der 90er<br />
Jahre anzupassen.<br />
Eine der Studentinnen der Sprach- und Kulturvermittlung ist<br />
Birte Albrecht, die aus dem Bodenseeraum in Süddeutschland<br />
stammt. Nach einem dreijährigen Studium in englischer Literatur<br />
an der Universität München verabschiedete sie sich<br />
1998 von einem ”allzu theoretischen Studium an einer viel zu<br />
unpersönlichen Universität ” und ging an eine der kleinsten<br />
Universitäten in Europa, die SDU in Sønderborg. Eine Broschürevom<br />
Arbeitsamt , half dabei, ihren Traum vom Wohnen<br />
im Ausland und vom Arbeiten in zwei Ländern zu verwirklichen.<br />
Das war ein richtiger Kulturschock. In München hatte ich als<br />
eine von Hunderten von Studenten fünf Minuten Zeit in der<br />
Woche für Konsultationen mit meinem Professor, und hier<br />
saß ich nun in einer Klasse mit 28 Kommilitonen und engen<br />
Sozialkontakten - und mit all der Beratung, die ich mir nur<br />
wünschen konnte, berichtet die 27-jährige Studentin in fehlerfreiem<br />
Dänisch. Die Grundkenntnisse der dänischen Sprache<br />
wurden ihr und neun weiteren Deutschen in einem<br />
17<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
3). Under arbejdstitlen „Grænseoverskridende Europastuderende“<br />
uddannes der i offentlig forvaltning, administration og<br />
politologi. De færdiguddannede vil typisk få stillinger som<br />
erhvervs- og udviklingschefer i det offentlige.<br />
Dansk-tysk laboratorium<br />
- Vi har en stor fordel af at kunne bruge det dansk-tyske grænseland<br />
som laboratorium. Her er talrige muligheder for i samarbejde<br />
med erhvervslivet at lave sammenligninger med andre<br />
grænseområder i Europa, siger lektoren.<br />
Han erkender, at det har været nødvendigt at tilrette uddannelserne<br />
i takt med, at der er høstet konkrete erfaringer op<br />
gennem 90erne.<br />
En af de studerende i uddannelsen til sprog- og kulturformidler<br />
er Birte Albrecht. Hun kommer fra Bodensee-regionen i<br />
Sydtyskland. Efter tre års studier i engelsk litteratur på universitetet<br />
i München sagde hun i 1998 farvel til et ”for teoretisk<br />
studium på et alt for stort og upersonligt universitet” og goddag<br />
til et af Europas mindste universiteter, SDU i Sønderborg.<br />
Formidleren til drømmen om at blive bosat i udlandet og<br />
uddannet til opgaver i to lande var en brochure, hun fik stukket<br />
i hånden på arbejdsformidlingen.<br />
Det var lidt af et kulturchok. Hvor jeg i München som en af<br />
flere hundrede engelskstuderende havde fem minutter om<br />
ugen til konsultation hos min professor, sad jeg nu i et tæt<br />
socialt samvær i klasse med en 28 studerende. Og med al den<br />
vejledning jeg kunne ønske mig, siger den 27-årige student på<br />
et fejlfrit dansk. Grunden til det danske sprog blev lagt sammen<br />
med ni andre tyskere, der deltog i et ”særdeles effektivt”<br />
intensivt danskkursus i uddannelsens fire første uger.
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
äußerst intensiven Grundkurs in den ersten vier Wochen der<br />
Ausbildung beigebracht.<br />
Individualisten treffen Kollektivisten<br />
Die Begegnung mit den Dänen hat ihr unter anderem gezeigt,<br />
dass die Deutschen Individualisten sind.Die Dänen sind – von<br />
der Kinderkrippe an – dazu erzogen, in der Gruppe zu funktionieren.<br />
In Deutschland hat der Kontakt Mutter-Kind größere<br />
Bedeutung, stellte Birte Albrecht fest.<br />
Sie studiert im Moment in Flensburg in einem Aufbaustudium<br />
basierend auf ihrem Bachelor-Grad,den sie in Sonderburg<br />
erworben hat. Zweck der grenzüberschreitenden Ausbildung<br />
war es in erster Linie, den Studenten eine Ausbildung zu<br />
ermöglichen, die nördlich und südlich der Grenze anerkannt<br />
wird.<br />
Für mich ist es unverständlich, dass es nicht glückte, eine<br />
gemeinsame Studienordnung für das Fach zu etablieren. Alle<br />
meine Examen lege ich in Deutschland an der Universität<br />
Flensburg ab – einige davon gemäß der deutschen Studienordnung,<br />
und andere gemäß der dänischen, bedauert Birte<br />
Albrecht.<br />
Jens Hohwü räumt ein, dass es Probleme bei der Koordinierung<br />
der Ausbildungssysteme der beiden Länder gab und gibt.<br />
Probleme können wir nicht vollständig vermeiden, wenn so<br />
etwas Umfangreiches, wie es dänisch-deutsche Ausbildungsgänge<br />
nun einmal sind, grundsätzlich zu etablieren. Aber ich<br />
bin davon überzeugt, dass wir aus den Erfahrungen gelernt<br />
haben und diese Fehler vermeiden werden, wenn die neuen<br />
Ausbildungsgänge eingerichtet werden, meint Hohwü.<br />
Hohwü ergänzt, dass vieles machbar ist, „wenn der Wille und<br />
die Fähigkeit da ist.“ In diesem Zusammenhang schlägt er vor,<br />
dass einige der deutschen Dozenten ein wenig mehr von der<br />
Flexibilität und der Toleranz übernehmen könnten, die seiner<br />
Ansicht nach die dänischen Universitäten auszeichnet.<br />
Zum Glück versteht sich die großen Mehrheit darauf, die<br />
Regeln in einem positiven Sinne auszulegen.<br />
Vieles hängt von dem Willen zur Zusammenarbeit ab – nicht<br />
nur über die Grenze hinweg, sondern auch zwischen den<br />
Hauptstädten, unterstreicht der Hochschullehrer. Insbesondere<br />
südlich der Grenze setzt die wirtschaftliche Krise<br />
enge Rahmen für die Erweiterung der Kooperation.<br />
- Es ist wichtig,dass man in Kopenhagen,Kiel und Berlin versteht,<br />
dass Investitionen erforderlich sind – dann machen wir<br />
den Rest selbst, erklärt Jens Hohwü.<br />
18<br />
Individualister møder kollektivister<br />
Mødet med danskerne har blandt andet lært hende, at tyskere<br />
er individualister. Danskerne er lige fra dagplejetiden opdraget<br />
til at fungere i gruppen. I Tyskland prioriteres mor-barn kontakten<br />
højere, har Birte Albrecht erfaret.<br />
Hun er nu i Flensborg i færd med at tage overbygningen til<br />
den bachelorgrad, hun har erhvervet sig i Sønderborg. Hensigten<br />
med den grænseoverskridende uddannelse har især<br />
været, at udstyre de studerende med en uddannelse, der er gyldig<br />
både nord og syd for grænsen.<br />
I mine øjne er det uforståeligt, at det ikke er lykkedes at lave<br />
en fælles studieordning for faget.Jeg tager alle mine eksaminer<br />
i Tyskland på Flensborg Universitet, nogle ifælge den danske,<br />
nogle ifølge dem tyske, studieordning, beklager Birte Albrecht.<br />
Jens Hohwü erkender, at der er og har været problemer i<br />
koordineringen af de to landes uddannelsessystemer.<br />
Helt undgå problemer kan vi ikke, når noget så omfattende<br />
som dansk-tyske uddannelser skal bygges op fra grunden.Men<br />
jeg er overbevist om, at vi har lært af erfaringerne, så vi undgår<br />
den slags fejl, når de nye uddannelser etableres, siger<br />
Hohwü.<br />
Og så tilføjer han, at meget kan lade sig gøre ”når der er vilje<br />
og evne til det”. I den sammenhæng mener han, at et mindretal<br />
af de tyske lærere godt må tage den rummelighed og fleksibilitet<br />
til sig, som han mener karakteriserer det danske universitet.<br />
Heldigvis forstår det store flertal at bøje reglerne mod hinanden<br />
i en positiv ånd, siger han.<br />
Meget står og falder med viljen til samarbejdet ikke blot hen<br />
over grænsen, pointerer lektoren, men også mellem hovedstæderne.<br />
Især syd for grænsen sætter den økonomiske krise grænser for,<br />
hvor hurtigt samarbejdet kan udvikles.<br />
- Det er vigtigt,at de både i København,Kiel og Berlin forstår,<br />
at det er nødvendigt med investeringer. Så skal vi nok klare<br />
resten selv, siger Jens Hohwü.
Ausbildung<br />
Grenzübergreifende Studiengänge<br />
Partner: Syddansk Universitet, die Universität Flensburg und<br />
die Fachhochschule Flensburg (gefördert durch das INTER-<br />
REG II a - Programm der EU).<br />
Ziel: Bessere Nutzung der Ausbildungspotenziale zur Stärkung<br />
der Grenzregion, sowohl im Ausbildungsbereich wie im<br />
wirtschaftlicher Hinsicht. Konkret sind eine Reihe grenzüberschreitender<br />
internationaler Studiengänge geschaffen worden:<br />
Cand. merc. int., Bachelor in Sprache und Pädagogik,<br />
Dipl-Exportingenieur, Energie- und Umweltmanager. Mehrere<br />
neue Ausbildungsgänge befinden sich in der Entwicklung.<br />
Periode: Seit 1992<br />
Grenzübergreifende Entwicklung der<br />
Krankenschwesternausbildung<br />
Partner: Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg und<br />
die Schulen der Ev. Luth. Diakonissenanstalt zu Flensburg<br />
(gefördert durch das INTERREG II a - Programm der EU)..<br />
Ziel: Erfahrungsaustausch. Beleuchtung der beiden Systeme.<br />
Fachwörterbuch Deutsch-Dänisch. Lehrmaterial zu Sprache,<br />
Ethik, Organisation, Geschichte und einen Rahmen für internationale<br />
Zusammenarbeit, der auch von anderen Fachgruppen<br />
genutzt werden kann. Dänischkursus für deutsche Krankenschwestern.<br />
Periode: 1999/2000<br />
Deutsch-dänisches Netzwerk der Berufsschulen<br />
Partner: Købmandsskolen in Apenrade und die Wirtschaftsakademie<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein, IHK-Zentrum für Weiterbildung<br />
<strong>Region</strong>albüro Flensburg (gefördert durch das<br />
INTERREG II a - Programm der EU).<br />
Ziel:Aufbau einer Zusammenarbeit zwischen den beteiligten<br />
Institutionen um gemeinsame Ausbildungsmodule zu auszuarbeiten,<br />
Stärken und Schwächen zu analysieren und gemeinsame<br />
Schwerpunkte zu setzen.<br />
Periode: 1999/2001<br />
Euroklassen:<br />
Partner: Friedrich Paulsen Schule in Niebüll/Naibel und<br />
Tønder Gymnasium und HF (gefördert durch das INTER-<br />
REG II a und III a - Programm der EU).<br />
Ziel: Aufbau eines grenzüberschreitenden Gymnasiums zur<br />
Förderung der europäischen Integration<br />
Periode: Seit 1997<br />
Löwen 2002<br />
Partner: Sønderjyllands Amt, Kreis Nordfriesland, Kreis<br />
<strong>Schleswig</strong>-Flensburg und die Stadt Flensburg (gefördert durch<br />
das INTERREG III a - Programm der EU).<br />
Ziel: Gemeinsame grenzüberschreitende Weiterbildung für<br />
künftige Führungskräfte in der öffentlichen Verwaltung<br />
Periode: Seit 2002<br />
Uddannelse<br />
Grænseoverskridende studier<br />
Partnere: Syddansk Universitet, Universität Flensburg og<br />
Fachhochschule Flensburg.<br />
Formål:At udnytte grænselandets kompetencer på uddannelsesområdet<br />
for at styrke regionen – uddannelsesmæssigt såvel<br />
som erhvervsmæssigt. Konkret er der skabt en række grænseoverskridende,<br />
internationale uddannelser: Cand. merc. int.,<br />
bachelor i sprog og pædagogik, eksportingeniør, energi- og<br />
miljøledelse. Flere nye uddannelser er under udvikling.<br />
Periode: siden 1992<br />
Grænseoverskridende Udvikling af<br />
Sygeplejerskeuddannelsen<br />
Partnere: Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg og<br />
Schulen der Ev. Luth. Diakonissenanstalt zu Flensburg.<br />
Formål: Udveksling af erfaringer. Belysning af de to landes<br />
systemer.<br />
Resultat: Ordbog og kursusmaterialer i sprog, etik, organisation,<br />
historie og en ramme for internationalt samarbejde, der<br />
kan bruges af andre faggrupper. Danskkurser til tyske sygeplejersker<br />
i Flensborg.<br />
Periode: 1999/2000<br />
Dansk-tysk netværk for Handelsuddannelser<br />
Partnere:Købmandsskolen i Aabenraa og Wirtschaftsakademie<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein, IHK-Zentrum für Weiterbildung <strong>Region</strong>albüro<br />
Flensburg.<br />
Formål: At opbygge et samarbejde mellem de deltagende<br />
institutioner for at opbygge fælles uddannelsesmoduler, analysere<br />
stærke og svage sider og prioritere fælles mål.<br />
Periode: 1999/2001<br />
Euroklasser:<br />
Partnere: Friedrich Paulsen Schule i Niebüll/Kreis Nordfriesland<br />
og Tønder Gymnasium og HF<br />
Mål: Opbygning af grænseoverskridende gymnasieskole til<br />
fremme af den europæiske integration.<br />
Periode: Siden 1997<br />
Løver 2002<br />
Førlederkursus for<br />
Sprogprojekt for politiet<br />
Partnere: Politimesteren i Haderslev og Polizeidirektion<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein Nord<br />
Formål: At forbedre den sproglige kompetence hos politiets<br />
medarbejdere samt kendskabet til nabolandets struktur, opga-<br />
19
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Sprachkurse für die Polizei<br />
Partner: Politimesteren in Hadersleben und die Polizeidirektion<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein Nord (gefördert durch das INTER-<br />
REG II a - Programm der EU).<br />
Ziel:Verbesserung der sprachlichen Kompetenz bei den Polizeibeamten<br />
sowie die Kenntnis über die Struktur, Aufgabenverteilung<br />
und Zuständigkeiten im Nachbarland. Entwicklung<br />
persönlicher Kontakte.<br />
Periode: 2000/2001<br />
das INTERREG II a - Programm der EU).<br />
Zusammenarbeit zwischen Sønderjyllands Amt (Uddannelses-<br />
og Socialforvaltningen) und der Volkshochschule über<br />
die Entwicklung von Fertigkeiten in der Anwendung von<br />
Informations- und Kommunikationstechnologie. Gründung<br />
eines Netzwerkes unter den Lehrern.<br />
Ferner:<br />
Erarbeitung und Verteilung einer Ausflugsmappe für Schulklassen.<br />
Konzeptentwicklung für zweisprachiges Unterrichtmaterial.<br />
Schüleraustausch zwischen den Schülern der Landwirtschaftsschulen<br />
in Bredstedt/Bräist und Gravenstein (gefördert<br />
durch das INTERREG II a - Programm der EU).<br />
Deutsch-dänische Konferenz für Lehrer in Hadersleben<br />
(1999)<br />
Kursus für dänische Deutschlehrer und deutsche Dänischlehrer<br />
in Zusammenarbeit zwischen der Højskolen Østersøen<br />
und dem <strong>Region</strong>skontor (2001).<br />
Zusammenarbeit zwischen Sønderborg Handelsskole und die<br />
Handelslehranstalt Flensburg über den Austausch von Berufsschülern,<br />
um ihnen den regionalen Arbeitsmarkt bewusst zu<br />
machen. Darüber hinaus Vergleich der Ausbildungsgänge und<br />
Effahrungsaustausch zwischen den Lehrern (gefördert durch<br />
20<br />
ver og kompetence. Udvikling af personlige kontakter.<br />
Periode: 2000/2001<br />
Desuden:<br />
Udarbejdelse og fordeling af en mappe om udflugtsmål for<br />
skoleklasser<br />
Koncept: Flersprogethed i børnehaven – tosproget undervisningsmateriale.<br />
Udveksling af elever mellem landbrugsskolerne i Bredstedt og<br />
Gråsten.<br />
Lærerkonference og kursus for danske tysklærere og tyske<br />
dansklærere arrangeret af Højskolen Østersøen og <strong>Region</strong>skontoret.<br />
Sønderborg Handelsskole og Handelslehranstalt Flensburg.<br />
Samarbejde om udveksling af elever med henblik på at give<br />
eleverne en bevidsthed om det regionale arbejdsmarked.<br />
Desuden sammenligning af uddannelser og erfaringsudveksling<br />
mellem lærere.<br />
Samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Uddannelses- og<br />
Socialforvaltningen i Aabenraa samt Volkshochschule om<br />
udvikling af færdigheder i brugen af informations- og kommunikationsteknologi.Etablering<br />
af et fagligt netværk mellem<br />
lærerne.
Sport und Jugend<br />
Begegnungen im Rahmen von Sport und Jugend sollen<br />
zur Entmystifizierung der Nachbarn beitragen<br />
Ein Netzwerk, das Lehrer, Sportler und Kinder und Jugendliche<br />
auf beiden Seiten der Grenze umfasst, wird zurzeit aufgebaut.<br />
Es hat sich aus jährlich wiederkehrenden Zukunftswerkstätten<br />
und Jugendforen entwickelt. Für den Bereich<br />
Sport steht dabei SpoReg – eine gemeinsame dänisch-deutsche<br />
Plattform – hinter den informellen Kontakten über die<br />
Grenze hinweg, beispielsweise beim Schulsporttag.<br />
Es ist durchaus kein Zufall,dass der Lehrer Menno Matthiesen<br />
immer wieder versucht, Jugendliche über Grenzen hinweg<br />
zusammen zu bringen. Nach seiner Ausbildung an der damaligen<br />
Pädagogischen Hochschule in Flensburg – heute Universität<br />
Flensburg – arbeitete er eine Reihe von Jahren an der<br />
dänischen Hiort Lorenzen-Schule in <strong>Schleswig</strong>, ehe er zur<br />
Ferdinand-Tönnies-Realschule in Husum kam, wo er u.a. als<br />
Sport- und Dänischlehrer tätig ist. Sport und Dänisch ist eine<br />
sinnvolle Fächerkombination, wenn Kinder und Jugendliche<br />
aus der <strong>Region</strong> <strong>Schleswig</strong>/Sønderjylland in kurzweiligen<br />
Veranstaltungen einander näher gebracht werden sollen.<br />
Sie leben in ihrer eigenen Welt und kennen keine Vorurteile<br />
gegenüber den anderen – sie treffen sich sozusagen offen und<br />
frei, berichtet der Realschullehrer, der seine Behauptungen<br />
mit Tatsachen aus der eigenen Schule untermauern kann.<br />
Hier gibt es die Wahlfächer Französisch und Dänisch, die vor<br />
einigen Jahren gleich beliebt waren – heute wählen fast acht<br />
von zehn Schülern Dänisch.<br />
Ich bitte die Schüler, genau nachzudenken: Ihr habt Englisch<br />
als Weltsprache, und Dänisch könnt ihr in eurer eigenen<br />
<strong>Region</strong> gebrauchen, berichtet Menno Matthiesen. Auch die<br />
Eltern werden befragt, und scheinbar sind auch sie sich darüber<br />
bewusst, dass es die Arbeitsmöglichkeiten erhöht, wenn<br />
man Dänisch kann. Die am schnellsten expandierende Firma<br />
in Husum ist heute eine dänische Windkraftanlagenfirma.<br />
Gemeinsame Plattform für Sport und Spiel<br />
Der 2.Vorsitzende des Amtsausschusses von Danmarks Idræts<br />
Forbund (DIF) [Dänischer Sport Bund] in Sønderjylland,Torben<br />
Hansen aus Aabenraa, hat seit 1999 zur grenzüberschreitenden<br />
Kooperation beigetragen. Das, was seinerzeit mit<br />
einem Treffen zwischen u.a. dem Amtsausschuss und dem<br />
schleswig-holsteinischen Landessportsverband angefangen<br />
hat, hat sich nunmehr zu einem gemeinsamen Forum, Spo-<br />
Reg, entwickelt, welches u.a. die Rahmen des ersten gemeinsamen<br />
dänisch-deutschen Schulsporttages abgesteckt. Eine<br />
Reihe von Organisationen – neben dem <strong>Region</strong>skontor noch<br />
DIF und DGI [Dänischer Gymnastikverband], Dansk Firmaidrætsforbund<br />
[Dänischer Firmensportverband] und auf deuts-<br />
Sport og kultur<br />
Mødet i sport og kultur skal afmystificere naboen<br />
Et netværk mellem lærere, sportsfolk, børn og unge på begge<br />
sider af grænsen er under opbygning. Det er spundet af årligt<br />
tilbagevendende fremtidsværksteder og ungdomstræf. For<br />
sporten og idrættens vedkommende er det SpoReg – en fælles<br />
dansk-tysk platform, der står bag uformelle kontakter hen<br />
over grænsen og en skoleidrætsdag.<br />
Det er ikke nogen tilfældighed, der har gjort lærer Menno<br />
Matthiesen til en af gengangerne i arbejdet for at bringe unge<br />
sammen på tværs af grænsen. Uddannet på det daværende<br />
Pädagogische Hochschule i Flensborg – i dag Universität<br />
Flensburg – har han i en årrække arbejdet på den danske Hiort<br />
Lorenzen-Skole i Slesvig, inden han kom til realskolen Ferdinand-Tönnies-Schule<br />
i Husum. Her er han blandt andet<br />
idræts- og dansklærer – en fordelagtig kombination, når børn<br />
og unge fra <strong>Region</strong> <strong>Schleswig</strong>/Sønderjylland i korte forløb<br />
skal komme lidt tættere på hinanden.<br />
De lever i deres egen verden og er befriet for fordomme om<br />
hinanden. Møder så at sige hinanden med åbent sind, siger<br />
realskolelæreren, der kan belægge påstanden med en kendsgerning<br />
fra sin egen skole.<br />
Her var valgfagene fransk og dansk lige populære indtil for få<br />
år siden. I dag vælger næsten otte ud af ti elever dansk.<br />
Jeg beder eleverne gå i tænkeboks. I har engelsk som verdenssprog,<br />
siger jeg og tilføjer, at dansk kan I bruge her i jeres egen<br />
region, fortæller Menno Matthiesen. Forældrene tages også<br />
med på råd, og tilsyneladende er de sig også bevidst, at det<br />
fremmer jobmulighederne at kunne dansk. Den hurtigst<br />
ekspanderende virksomhed i Husum er den danske vindmøllefabrik<br />
Vestas.<br />
Fælles platform for sport og idræt<br />
Næstformanden for det sønderjyske amtsudvalg inden for<br />
Danmarks Idræts Forbund (DIF) Torben Hansen, Aabenraa,<br />
har siden 1999 bidraget til det grænseoverskridende samarbejde.<br />
Det, der startede med et møde mellem blandt andre<br />
amtsudvalget og det slesvig-holstenske Landessportsverband,<br />
har nu udviklet sig til et fælles forum, SpoReg, der satte rammen<br />
om blandt andet det første fælles dansk-tyske skoleidrætsstævne<br />
nogensinde. En snes organisationer – udover<br />
<strong>Region</strong>skontoret, DIF blandt andre DGI, Dansk Firmaidrætsforbund<br />
og på tysk side de amtslige Kreissportsverbände – er<br />
med i dette samarbejde. Torben Hansen var sammen med<br />
Günther Clausen fra Danske Gymnastik og Idrætsforeninger<br />
primus motor i dette idrætsstævne, der fandt sted i august, og<br />
21
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
cher Seite die Kreissportverbände – nehmen an dieser Zusammenarbeit<br />
teil.Torben Hansen war, gemeinsam mit Günther<br />
Clausen von DGI treibende Kraft bei der Sportveranstaltung,<br />
die im August diesen Jahres 1.100 Teilnehmer auf die Beine<br />
brachte.<br />
Man braucht ja nur mal eine Stunde in Flensburg zu sein, um<br />
zu spüren, dass es immer noch große kulturelle Unterschiede<br />
zwischen den Dänen und den Deutschen gibt. Es kann kaum<br />
als natürlich bezeichnet werden, dass alle Aktivitäten an der<br />
Grenze aufhören, meint Torben Hansen. Dies ist ganz buchstäblich<br />
zu verstehen, unterstreicht er.Vor dem Jahre 1997, als<br />
der grenzüberschreitende Lauf von Højer nach Flensburg<br />
stattfand, gab es keine nennenswerte Kontakte zwischen den<br />
Sportorganisationen der Mehrheitsbevölkerung.<br />
Nach einigen Jahren, als wir auf Leiterebene uns gegenseitig<br />
und unsere Strukturen und Ideengrundlagen vorgestellt<br />
haben, einigten wir uns darauf, etwas Konkretes für die Schulkinder<br />
zu arrangieren. Dies führte zu vielen Treffen und<br />
Reden, aber es kam nichts Praktisches dabei heraus. Da einigten<br />
Günther und ich uns darauf,die Dinge in die eigene Hand<br />
zu nehmen – und unser Vorschlag für einen großen Sporttag<br />
für die Schüler der 6.Klassen wurde begeistert aufgenommen.<br />
Nächstes Jahr übernehmen unsere Kollegen von der deutschen<br />
Seite die Organisation der Veranstaltung. Ich denke, das<br />
ist auch eine ganz gute Art, etwas anzufangen – jetzt zeigen<br />
wir einander, wie Nachbarn solche Veranstaltungen ausrichten,<br />
schließt Torben Hansen.<br />
Strategie der Nadelstiche<br />
Menno Matthiesen hat an der Mehrzahl der grenzüberschreitenden<br />
Projekttage für Schulkinder,die seit 1999 im <strong>Region</strong>szusammenhang<br />
stattgefunden haben, teilgenommen. Er<br />
bezeichnet die Aktivitäten als Teil einer Strategie der Nadelstiche,<br />
die langsam aber sicher Vorurteile abbauen soll, die unbemerkt<br />
durch die Erwachsenen vermittelt werden.<br />
- Es ist schwierig, genau zu sagen, was die Jugendlichen<br />
eigentlich davon haben, einander zu treffen. Es handelt sich ja<br />
22<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
som talte 1100 deltagere.<br />
Man behøver jo blot at være en time i Flensborg for at fornemme,at<br />
der stadig er store kulturelle forskelle mellem dansk<br />
og tysk. Det kan næppe betegnes som en naturlig ting, at al<br />
aktivitet stopper ved grænsen, siger Torben Hansen. Og det<br />
skal tages helt bogstaveligt, pointerer han. For før 1997, da det<br />
grænseoverskridende løb fra Højer til Flensborg fandt sted,var<br />
der ingen nævneværdig kontakt mellem flertalsbefolkningernes<br />
sportsorganisationer.<br />
Efter et par år, hvor vi på ledelsesniveau har præsenteret hinanden<br />
for vore strukturer og idegrundlag, blev vi enige om at<br />
skabe noget håndgribeligt for skolebørnene. Det blev til<br />
mange møder og ord og ikke ret meget handling. Så Günther<br />
og jeg blev enige om at tage sagen i egen hånd og fik<br />
opbakning til vores forslag om et stort idrætsstævne for elever<br />
fra 6. klasse. Næste år tager vore kolleger på den tyske side af<br />
grænsen over. Og det er vel også en fin måde at starte på. Nu<br />
får vi præsenteret for hinanden, hvordan naboen griber sagen<br />
an, siger Torben Hansen.<br />
Det lange seje træk<br />
Menno Matthiesen har deltaget i de fleste af de grænseoverskridende<br />
projektdage for skolebørn, der har fundet sted i<br />
regionssammenhæng siden 1999. Han betegner aktiviteterne<br />
som led i en nålestiksstrategi, der langsomt men sikkert skal<br />
afmontere de fordomme, der umærkeligt formidles af voksne.<br />
- Det er svært at sige præcist, hvad de unge får ud af at møde<br />
hinanden.Vi taler jo om relativt få forløb af en til to dages<br />
varighed. Men få kan vel være uenige i, at det er godt, ungerne<br />
møder hinanden. Og formålet er jo også meget bredt for-
hier um relativ kurze Veranstaltungen von ein oder zwei<br />
Tagen. Aber die meisten werden uns zustimmen, wenn wir<br />
sagen, dass es gut ist, wenn sich die Jugendlichen begegnen.<br />
Das Ziel ist ja auch sehr breit formuliert, nämlich die Schaffung<br />
eines natürlichen Verhältnisses zwischen Dänen und<br />
Deutschen in unserer besonderen Grenzregion, sagt der Lehrer.<br />
Er ist der Auffassung, dass man nicht sehr tief schürfen muss,<br />
ehe die dänischen und deutschen Vorurteile gegenüber dem<br />
jeweils Anderen zu Tage treten.<br />
In Dänemark gibt es immer noch eine Angst davor, von dem<br />
großen Nachbarn aus dem Süden Danmark übernommen zu<br />
werden. Per Definition ist in Dänemark ein Feind der, der aus<br />
dem Süden kommt, während die Freunde aus dem Norden<br />
kommen. Aus heutiger Sicht ist das nicht gerade besonders<br />
rationell, meint der Lehrer.<br />
Torben Hansen kann durchaus Unterschiede zwischen Dänen<br />
und Deutschen sehen.<br />
- Wenn wir zu Veranstaltungen in Freizeitkleidung erscheinen,<br />
kommen die Partner aus Deutschland in Anzug und Krawatte<br />
und mit Namensschild. In dem, was die Deutschen liefern,<br />
gibt es mehr Struktur und Präzision. Für uns bedeuten<br />
Gemütlichkeit und Gemeinsamkeit viel, während die deutschen<br />
Organisationen eindeutig mehr wettbewerbsorientiert<br />
sind, sagt Torben Hansen, der ”ganz klar der Auffassung ist,<br />
dass wir voneinander lernen müssen”.<br />
Menno Matthiesen ist der Ansicht, dass die grenzüberschreitenden<br />
Treffen zwischen dänischen und deutschen Schulkindern<br />
verstärkt werden müssen. Er fände es besser, wenn sich die<br />
Veranstaltungen über mehrere Tage erstrecken.<br />
23<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Mehr Veranstaltungen – mehrere Tage<br />
Die Versuche mit Diskussionen in kurzen Veranstaltungen,<br />
denen ich beigewohnt habe, haben die Erwartungen nicht<br />
erfüllt. Sprache, Kultur und Zurückhaltung setzen enge Grenmuleret<br />
som en ide om at skabe et naturligt forhold mellem<br />
danskere og tyskere i vor særprægede grænseregion, siger<br />
læreren.<br />
Han mener ikke, der skal skrabes ret meget, før danskernes og<br />
tyskernes fordomme om hinanden bliver synlige.<br />
I Danmark er der fortsat frygt for at bliver overtaget af den<br />
store nabo mod syd. Pr. definition ser man i Danmark fjenden,<br />
som en der kommer sydfra. Mens vennerne kommer nordfra.<br />
Set i nutidigt lys er det ikke særligt rationelt, vurderer læreren.<br />
Torben Hansen kan sagtens få øje på forskellene mellem danskere<br />
og tyskere.<br />
- Mens vi er dukket op til arrangementerne i fritidsdress, så<br />
kommer partnerne i Tyskland i slips og jakkesæt og med navneskilt.<br />
Der er mere struktur og præcision over det, tyskerne<br />
leverer.Vi sætter hygge og sammenhold i højsædet, mens de<br />
tyske organisationer tydeligvis er mere konkurrenceprægede,<br />
siger Torben Hansen,der ”afgjort mener vi har noget at lære af<br />
hinanden”.<br />
Menno Matthiesen går ind for, at de grænseoverskridende<br />
møder mellem tyske og danske skolebørn bør øges. Og han<br />
ser gerne, at det sker over flere dage.<br />
Flere møder – flere dage<br />
De forsøg på debat i meget korte forløb, jeg har været med til,<br />
er faldet til jorden. Sprog, kultur og generthed sætter snævre<br />
grænser for, hvor langt man kan nå på den facon. Det er bedre<br />
med arrangementer af flere dages varighed, hvor de unge<br />
mødes om det, de interesserer sig for. For eksempel teater, billedkunst,musik<br />
og idræt.Her har vi oplevet en herlig,utvungen<br />
stemning, siger Menno Matthiesen, der ser frem til det
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
zen dafür, wie weit man auf diese Art kommen kann. Besser<br />
sind Veranstaltungen mit einer Dauer von mehreren Tagen,bei<br />
denen sich die Jugendlichen über das austauschen können,<br />
was sie interessiert – beispielsweise Theater, bildende Kunst,<br />
Musik und Sport. Hier haben wir eine herrliche, ungezwungene<br />
Atmosphäre erlebt, sagt Menno Matthiesen, der sich auf<br />
die nächste Veranstaltung mit einer solchen Struktur freut.<br />
- Wir dürfen die Nebeneffekte nicht unterschätzen, die von<br />
der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit ausgehen werden.Abgesehen<br />
von gemeinsamen Kursen für Leiter, und der<br />
Teilnahme an großen Treffen beim Nachbarn gibt es auch den<br />
informellen Kontakt zwischen Leitern und den spontanen<br />
Kontakt zwischen Sportlern, der durch die Aktivitäten von<br />
SpoReg geschaffen wurde, lobt Torben Hansen.<br />
Torben Hansen sieht in den Treffen von SpoReg einen ersten<br />
Ansatz zu etwas, was wachsen wird.<br />
24<br />
næste træf med den opbygning.<br />
Torben Hansen ser møderne i SpoReg som en spæd start på<br />
noget, der vil vokse.<br />
- Vi skal ikke undervurdere den sideeffekt, som det grænseoverskridende<br />
samarbejde givet vil få. Udover fælles kurser for<br />
lederne og deltagelse i større stævner hos naboen er det den<br />
uformelle kontakt mellem lærere og sportsfolk, som spontant<br />
vil udnytte den kontakt, der er skabt gennem SpoReg, pointerer<br />
Torben Hansen.
Jugend und Sport<br />
Jährliche Jugendforen<br />
Partner: Das <strong>Region</strong>skontor, Schullehrer und Jugendpfleger<br />
aus der <strong>Region</strong><br />
Ziel: Informelles kulturelles Treffen von Jugendlichen der<br />
Grenzregion, bei dem grenzüberschreitende Themen behandelt<br />
und diskutiert werden.<br />
Periode: Seit 1998<br />
<strong>Region</strong>scup<br />
Partner: Das <strong>Region</strong>skontor und Schulen von beiden Seiten<br />
der Grenze.<br />
Ziel: Kinder von beiden Seiten der Grenze über sportliche<br />
Aktivität zusammenbringen.<br />
Periode: 2000 und 2001<br />
SpoReg (Sport in der <strong>Region</strong>)<br />
Partner: Die Sportorganisationen des Grenzlandes (DGI, DIF,<br />
DFIF, Sportverband Flensburg, Kreissportverbände Nordfriesland<br />
und <strong>Schleswig</strong>-Flensburg)<br />
Ziel:Erfahrungsaustausch zwischen den Sportverbänden.Aufbau<br />
eines Netzwerkes zwischen den Sportorganisationen und<br />
den Schulen, um die grenzüberschreitenden Aktivitäten zu<br />
fördern.<br />
Aktivitäten: Grenzlauf 1997, Ochsenweglauf 1998, deutschdänische<br />
Workshops in Rønshoved (2000) und Leck (2001).<br />
August 2002: Bisher größter Schulsporttag in Apenrade an<br />
die 1.000 deutsche und dänische Schüler der 6. Klassen<br />
Fachgruppe »SpoReg« gegründet 2000.<br />
(J)Unge <strong>Region</strong><br />
Ziel: Errichtung einer grenzüberschreitenden Plattform für<br />
die parteiübergreifende Zusammenarbeit der Jugendorganisationen<br />
der politischen Parteien im Grenzland »(j)unge<br />
<strong>Region</strong>«. Formulierung von gemeinsamen Initiativen.<br />
Gegründet 2001.<br />
Ungdom og Sport<br />
Årlige ungdomsfora<br />
Partnere: <strong>Region</strong>skontoret og skoler og ungdomskonsulenter<br />
fra regionen<br />
Formål: Uformelt idrætsligt og kulturelt møde mellem regionens<br />
unge, hvor grænseoverskridende temaer står til debat.<br />
Forslag fra de unge til <strong>Region</strong>alrådet<br />
Periode: siden 1998<br />
<strong>Region</strong>scup<br />
Partnere:<strong>Region</strong>skontoret og skoler på begge sider af grænsen<br />
Formål: At bringe børn sammen om idrætslige aktiviteter på<br />
tværs af grænsen<br />
Periode: 2000 og 2001<br />
SPOREG<br />
Partnere:Grænselandets idrætslige og sportslige organisationer<br />
(DGI, DIF, DFIF, Sportverband Flensburg, Kreissportverbände<br />
Nordfriesland og <strong>Schleswig</strong>-Flensburg)<br />
Formål: Udveksling af erfaringer blandt grænseregionens<br />
sportslige paraplyorganisationer på to konferencer på henholdsvis<br />
dansk og tysk side. Opbygning af netværk blandt skoler<br />
og sportsorganisationer med henblik på øget grænseoverskridende<br />
aktivitet.August 2002 hidtil største skoleidrætsdag i<br />
Aabenraa ca. 1.000 danske og tyske 6-klasseres elever. Etableret<br />
i 2000<br />
25<br />
(J)Unge <strong>Region</strong><br />
Formål: Etablering af grænseoverskridende organisation<br />
(J)Unge <strong>Region</strong> – et tværpolitisk samarbejde mellem politiske<br />
ungdomsorganisationer i grænseregionen. Har formuleret<br />
initiativrække. Etableret i 2001
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Umwelt<br />
Der lange Marsch<br />
Die grenzüberschreitende Kooperation im Bereich Umweltschutz<br />
baut auf jahrzehntelangen Erfahrungen auf, aber die<br />
Zahnräder der Systeme greifen nur schwer ineinander.<br />
Ein langer Marsch. Damit kann man am besten den Fortschritt<br />
der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit bezeichnen.<br />
Dabei geht es um Aufgaben, bei denen die von<br />
Menschen geschaffene Grenzen von Natur und Umwelt nicht<br />
berücksichtigt werden.<br />
Dies ist ein Bereich, in dem die Verschiedenartigkeit der Systeme<br />
der beiden Nachbarländer die Geschwindigkeit der<br />
Kooperation bestimmt.<br />
Nun läuft es aber langsam an, heißt es optimistisch von den<br />
Behördenmitarbeitern auf beiden Seiten der Grenze. Hans<br />
Harald Hansen von der Gewässerabteilung von Sønderjyllands<br />
Amt in Tondern, und Dr. Johannes Oelerich vom Staatlichen<br />
Umweltamt in <strong>Schleswig</strong>, sowie verschiedene Mitarbeiter<br />
der unteren Wasserbehörden bei den Kreisen <strong>Schleswig</strong>-Flensburg<br />
und Nordfriesland haben jahrelange Erfahrung<br />
in der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit. Sie<br />
freuen sich,dass bereits ein Netzwerk über die Grenze hinweg<br />
gegründet wurde. Die Grundlagen einer Kooperation, die<br />
Kenntnis der Strukturen, der Gesetzgebung, der Kultur und<br />
der Fachsprache, seien daher gegeben.<br />
Hans Harald Hansen und Johannes Oelerich führen als Kontrast<br />
zu den problematischen Fragen eine Reihe von grenzüberschreitenden<br />
Projekten und Kooperationen an, die seit<br />
Jahren funktionieren. Beispielsweise die Flensburger Förde<br />
Kommission, die trilaterale Kooperation beim Wattenmeer,<br />
die Renaturierung im Moor von Frøslev / Jardelund und der<br />
gemeinsame Schutz des Grundwassers.<br />
Die Zahnräder müssen angepasst werden<br />
Nach Ansicht Beider ist der Wille zur Zusammenarbeit zum<br />
26<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Miljø<br />
Det lange seje træk<br />
Det grænseoverskridende samarbejde på miljøområdet bygger<br />
på årtiers erfaringer. Men systemernes tandhjul har svært ved<br />
at gribe ind i hinanden<br />
Et langt sejt træk. Sådan kan man bedst betegne det grænseoverskridende<br />
samarbejde, når det gælder den del af arbejdet,<br />
der ikke respekterer menneskeskabte grænser: naturen – miljøet.<br />
Det er et område, hvor de to nabolandes forskellige systemer<br />
sætter klare grænser for, hvor hurtigt samarbejdet kan udvikle<br />
sig.<br />
Men det er på vej, lyder det fortrøstningsfuldt fra embedsmænd<br />
på begge sider af grænser.Hans Harald Hansen fra Sønderjyllands<br />
Amts vandløbsafdeling i Tønder, Dr. Johannes<br />
Oelerich fra Staatliches Umweltamt i Slesvig samt medarbejdere<br />
ved vandadministrationen i Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg<br />
og Nordfriesland har årelange erfaringer med samarbejdet og<br />
fremhæver, at der er etableret et netværk på tværs af grænsen.<br />
Udgangspunktet for at samarbejde – nemlig kendskabet til<br />
hinandens strukturer, lovgivning, kultur og fagsprog – er således<br />
på plads.<br />
Hans Harald Hansen og Johannes Oelerich nævner som kontrast<br />
til de problematiske områder en række grænseoverskridende<br />
projekter og samarbejder, der har fungeret i adskillige<br />
år: Eksempelvis Flensborg Fjord Kommissionen, det trilatera-
Nutzen von regionaler Natur und Umwelt auf jeden Fall vorhanden,<br />
aber in einigen Bereichen können dänische und<br />
deutsche Zahnräder noch nicht so ganz ineinander greifen.<br />
Genauer gesagt handelt es sich darum, dass Sønderjyllands<br />
Amt über die Kompetenz zur Durchführung weitreichender<br />
Projekte verfügt, die Kompetenz hingegen auf deutscher Seite<br />
bei einer Reihe von Akteuren mit unterschiedlichen Interessen<br />
liegt.<br />
Nach zehnjähriger Planung ist die Kooperation beim Grenzfluss<br />
Widau, sowie ein groß angelegtes Wattenmeerprojekt<br />
zum Nutzen von Flora und Fauna von der Wasserscheide nahe<br />
der Flensburger Förde bis zum Wattenmeer endlich auf den<br />
Weg gebracht worden. Gerade die gemeinsamen dänischdeutschen<br />
Gewässersysteme haben hohe politische Priorität.<br />
Klassischer Konflikt<br />
In Deutschland sind solche Entscheidungen nicht nur den<br />
Behörden überlassen.<br />
Die Gewässeradministration muss in Deutschland auch die<br />
Belange zahlreicher großer und kleiner Wasser- und Bodenverbände<br />
berücksichtigen: Diese müssen wiederum auf die<br />
Interessen ihrer Mitglieder Rücksicht nehmen. Dabei kommt<br />
es immer wieder zu dem klassischen Konflikt zwischen<br />
Landwirtschafts- und Umweltinteressen. Wenn sich die Verbände<br />
für Renaturierungsmaßnahmen entscheiden, haben sie<br />
weniger Mittel zur Durchführung ihrer ursprünglichen Aufgaben<br />
zur Verfügung, führt Hans Harald Hansen an.<br />
Das System an sich bremst, stellt er fest. Deutsche Gesetze<br />
haben bislang verhindert, eine Kontaktinstitution für die Initiative<br />
zu finden. Diese soll mit Zuschüssen aus den INTER-<br />
REG-Mitteln der EU durchgeführt werden.<br />
- Der <strong>Region</strong>alrat kann die Behördenstrukturen nicht aufbrechen.Was<br />
er kann, ist für Goodwill zu sorgen und zu helfen,<br />
einen zentralen Verantwortlichen auf deutscher Seite zu<br />
finden, unterstreicht Hans Harald Hansen.<br />
Johannes Oelerich ergänzt, dass die Wasser- und Bodenverbände<br />
aber mehr und mehr ihre Verantwortung für die<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
le samarbejde om Vadehavet, naturgenopretning i Frøslev-Jardelund<br />
Mose og fælles beskyttelse af grundvandet.<br />
Tandhjul skal files til<br />
Begge erkender således, at viljen til samarbejde til gavn for<br />
natur og miljø regionalt er til stede, men på en række områder<br />
kan de danske og tyske tandhjul endnu ikke gribe ind i hinanden.<br />
Mere præcist handler det om, at mens man i Sønderjyllands<br />
Amt har kompetence til at gennemføre vidtrækkende projekter,<br />
så ligger den samme kompetence på tysk side hos en hel<br />
række aktører, der varetager forskellige interesser.<br />
Efter ti års planlægning er et samarbejde om grænsevandløbet<br />
Vidåen i vest og et storstilet vådområdeprojekt til gavn for<br />
flora og fauna fra Flensborg Fjord i øst til Vadehavet omsider<br />
på vej.Netop de fælles dansk-tyske vandløbssystemer har politisk<br />
prioritet i arbejdet.<br />
Klassisk konflikt<br />
I Tyskland er den slags afgørelser ikke kun overladt til myndighederne.<br />
Vandløbsadminstrationen i Tyskland er underlagt mange små<br />
og store afvandings- og digelav (Wasser- und Bodenverbände,<br />
red.). De har også medlemmernes interesser at varetage, og her<br />
har vi den klassiske konflikt mellem landbrug og miljø. Skulle<br />
lavene beslutte sig for naturgenopretning, vil de have færre<br />
midler til at udføre deres oprindelige opgave, siger Hans<br />
Harald Hansen.<br />
Det er systemerne, der bremser, konstaterer han.Tysk jura har<br />
hidtil blokeret for at finde en tovholder for initiativet, der skal
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
umweltgerechte Anlage und Pflege von Gewässern und Seen<br />
erkennen.<br />
Im Sommer 2002 fand man – u.a. mit Hilfe des Kontaktnetzwerkes<br />
des <strong>Region</strong>alrates – einen deutschen Partner für das<br />
Renaturierungsprojekt Kruså Tunneltal.<br />
Ein Projekt,das die Renaturierung des Grenzgewässers Widau<br />
umfasst, ruht bis auf weiteres.<br />
EU-Richtlinie kann zum Durchbruch führen<br />
Oelerich und Hansen nennen die Gewässer-Rahmenrichtlinie<br />
der EU, die spätestens ab 2003 zu implementieren ist. Mit<br />
ihr verbinden beide die Hoffnung auf eine intensivere Kooperation.<br />
Hier werden wir mit konkreten Anforderungen an den guten<br />
Zustand unserer Gewässer und Feuchtgebiete konfrontiert.<br />
Dieser Zustand kann in vielen Fällen nur durch eine grenzüberschreitende<br />
Zusammenarbeit erreicht werden, sagt<br />
Johannes Oelerich.<br />
Hans Harald Hansen weist darauf hin, dass die Richtlinie die<br />
Forderung nach einer übergeordneten Gewässerstruktur<br />
enthält, die auch die großen Einzugsbereiche mit Flüssen und<br />
Bächen, die in das Meer einmünden, beinhaltet.<br />
Die Implementierung ist eine staatliche Aufgabe, und es<br />
scheint, dass die Deutschen dabei weiter gekommen sind, als<br />
wir hier in Dänemark. In Deutschland zielt man darauf ab,<br />
Verbände zu etablieren, die das gesamte Gewässer- und Entwässerungsgebiet<br />
umfassen. Dadurch kann möglicherweise<br />
der notwendige Durchbruch geschafft werden, sagt Hans<br />
Harald Hansen.<br />
28<br />
gennemføres med støtte fra EU’s Interreg-pulje.<br />
- <strong>Region</strong>alrådet kan ikke knække myndighedsstrukturen,<br />
men det kan skaffe goodwill og hjælpe med at finde en overordnet<br />
ansvarlig på den tyske side af grænsen, understreger<br />
Hans Harald Hansen.<br />
Johannes Oelerich tilføjer, at afvandings- og digelavene i stadig<br />
højere grad erkender deres ansvar for miljørigtig anlæggelse<br />
og vedligeholdelse af vandløb og søer.<br />
I sommeren 2002 er det lykkedes af finde - bl.a. ved hjælp af<br />
det kontaktnetværk <strong>Region</strong>alrådet har dannet - en tysk partner<br />
for naturgenopretningsprojektet Kruså Tunneldal.<br />
Et projekt, der tager fat på at naturgenoprette grænsevandløbet<br />
Vidåen ligger dog fortsat stille.<br />
Her stilles vi overfor konkrete krav om gode tilstande i vore<br />
vandløb og vådområder. Det kan i mange tilfælde kun opnås<br />
ved et grænseoverskridende samarbejde, siger Johannes Oelerich.<br />
Hans Harald Hansen peger på, at direktivet indeholder et krav<br />
om en mere overordnet vandløbsstruktur,der også omfatter de<br />
store oplande med bække og åer, der løber ud i havene.<br />
- Implementeringen er en statslig opgave, og det ser ud til, at<br />
tyskerne er længere, end vi er i Danmark. De stiler mod at<br />
skabe store bredejerlav, der skal omfatte hele vandløbs- og<br />
afstrømningssystemer, og det kan måske skabe det nødvendige<br />
gennembrud, siger Hans Harald Hansen.<br />
EU-direktiv kan give gennembrud<br />
Oelerich og Hansen henviser til EU’s vandrammedirektiv, der<br />
skal implementeres senest fra 2003 også giver håb om øget<br />
samarbejde.
Umwelt<br />
INTERHYDRO Grundwasser für Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong><br />
Partner:Sønderjyllands Amt und das Landesamt für Natur und<br />
Umwelt<br />
Ziel: Sicherung der künftigen und jetzigen hohen Standard<br />
der Wasserversorgung in der Grenzregion. Bestandsaufnahme<br />
der Grundwasserreserven und Austausch von hydrogeoglogischen<br />
Daten für die Entwicklung von Steuerungs- und Risikoabschätzungsmodellen.<br />
Periode: 2000/2001<br />
Renaturierung des Frøslev-Jardelunder Moors<br />
Partner: Sønderjyllands Amt, Aabenraa Statsskovdistrikt, das<br />
Land <strong>Schleswig</strong>-Holstein u.a.m.<br />
Ziel: Renaturierung, Naturpflege, Wasserstandshebung, Vermittlung<br />
u.a.m.<br />
Periode: Das Projekt wurde in den 80’er begonnen und<br />
abgeschlossen1998-99.<br />
Renaturierung des Niehuuser Tunneltals<br />
(in Vorbereitung)<br />
Partner: Sønderjyllands Amt, Stiftung Naturschutz <strong>Schleswig</strong>-<br />
Holstein, Bov Kommune und die Gemeinde Harrislee.<br />
Ziel: Renaturierung u.a.m.– Abschluss des Projektes ”Frøslev<br />
Mose/Jardelunder Moor”.<br />
Ferner:<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein und Sønderjyllands Amt haben an TEN -<br />
Transnational Ecological Network teilgenommen, dass zum<br />
Ziel hat, die grenzüberschreitenden Feuchtgebiete zu verbessern.<br />
Exkursionen des Ausschusses für Natur und Umwelt zu<br />
Renaturierungsprojekten und Pilotanlagen der alternativer<br />
Energiegewinnung/Biogas.<br />
Grenzüberschreitende Landwirtschaftskonferenz in Leck im<br />
November 1998.<br />
Miljø<br />
INTERHYDRO Grundvand til Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong><br />
Partnere: Sønderjyllands Amt og Landesamt für Natur und<br />
Umwelt<br />
Formål: Sikring af den fremtidige og nuværende høje vandforsyningsstandard<br />
i grænseregionen. Kortlægning af grundvandsressourcerne<br />
og udveksling af hydrogeoglogske data for<br />
at udvikle styrings- og risikovurderingsmodeller.<br />
Periode: 2000/2001<br />
Desuden:<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein og Sønderjyllands Amt har deltaget i TEN<br />
- Transnational Ecological Network med det formål at forbedre<br />
de grænseoverskridende vådområder.<br />
Ekskursioner af udvalget for natur og miljø til naturgenopretningsprojekter<br />
og regenerative energikilder.<br />
Grænseoverskridende landbrugskonference i Leck i november<br />
1998.<br />
29<br />
Naturgenopretning af Kruså Tunneldal, Meynau m.v.<br />
Parter: Sønderjyllands Amt og Stiftung Naturschutz <strong>Schleswig</strong>-Holstein<br />
Formål: Naturgenopretning – afslutning af tidligere påbegyndt<br />
projekt ”Frøslev Mose/Jardelunder Moor”.<br />
Periode: Fra 2002
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Gesundheitssektor<br />
Die Grenze in unseren Köpfen<br />
Die Frustration eines einzelnen kranken Mannes über einen<br />
langen Transport war der Anlass der grenzüberschreitenden<br />
Zusammenarbeit im Gesundheitswesen. Jetzt wird die Kooperation<br />
Jahr für Jahr erweitert.<br />
Ein praktisches Problem, in Verbindung mit gesundem Menschenverstand<br />
bei einer Person, war 1997 der Auslöser dafür,<br />
dass Bewegung in die grenzüberschreitende Kooperation im<br />
Gesundheitsbereich kam. Der Mann, der alles ins Rollen<br />
brachte, war ein Geschäftsmann aus Tondern, erzählt der<br />
enthusiastischer Chefarzt von der Röntgenabteilung des<br />
Flensburger St. Franziskus-Hospitals, Dr. Hans-Jürgen Brodersen.<br />
- Der Patient war entrüstet und irritiert darüber, dass sein Blasenkrebs<br />
in Århus behandelt werden sollte.Ihm passte es überhaupt<br />
nicht, sein Geschäft für praktisch einen ganzen Tag verlassen<br />
zu müssen, nur um wenige Minuten lang behandelt zu<br />
werden.<br />
Seine Schwester in Flensburg erzählte ihm von der Bestrahlungsabteilung<br />
hier in Flensburg.<br />
Nach einem Jahr war die formale Zusammenarbeit zwischen<br />
dem deutschen und dem dänischen Gesundheitswesen bereits<br />
Realität, berichtet Brodersen, der damit eine sehr kurze<br />
Zusammenfassung der vielleicht bis heute erfolgreichsten<br />
Kooperationsbeziehung über die Grenze hinweg gibt.Inzwischen<br />
umfasst die Zusammenarbeit auch den Rettungsdienst<br />
im westlichen und östlichen Teil der <strong>Region</strong>, die Zusammenarbeit<br />
bei der Rekrutierung von deutschen Ärzten für dänische<br />
Krankenhäuser, die Forschung, Telemedizin und vieles<br />
mehr.<br />
Abstimmung mit den Füssen<br />
Der Umfang der Kooperation bei der Bestrahlung kann am<br />
besten mit Zahlen beschrieben werden.<br />
80 von den 100 Frauen, die jedes Jahr nach einer Brust-<br />
30<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Sundhed<br />
Grænsen i vore hoveder<br />
Det var en enkelt syg mands frustration over en daglang transport,<br />
der satte gang i det grænseoverskridende sundhedssamarbejde.<br />
Nu udvides samarbejdet år for år.<br />
Et praktisk problem parret med praktisk sans hos et enkelt<br />
menneske fik i 1997 det grænseoverskridende samarbejde på<br />
sundhedsområdet til at opføre sig som brikker i et dominospil.<br />
Manden, der skubbede til den første brik, var en forretningsdrivende<br />
borger i Tønder,fortæller en entusiastisk overlæge på<br />
stråleafdelingen på St. Franziskus-Hospital i Flensborg, Dr.<br />
Hans-Jürgen Brodersen,<br />
- Patienten var både indigneret og irriteret over, at han skulle<br />
have behandlet sin blærekræft i Århus. Det passede ham ualmindeligt<br />
dårligt at skulle forlade sin butik i det meste af en<br />
dag for at få minutters behandling.<br />
- Søsteren i Flensborg fortalte ham om vores stråleafdeling her<br />
i Flensborg. Et år senere var det formelle samarbejde mellem<br />
det tyske og det danske sundhedsvæsen en realitet, siger dr.<br />
Brodersen, der dermed har givet den meget korte version af<br />
det måske mest succesfulde samarbejde hen over grænsen til<br />
dato. For i dag omfatter samarbejdet også ambulancetjenester<br />
både i den vestlige og østlige del af regionen, det omfatter<br />
samarbejde om at rekruttere tyske læger til danske sygehuse,<br />
forskning, telemedicin og flere andre ting.<br />
Stemte med fødderne<br />
Strålesamarbejdes succes illustreres bedst ved tal.
krebsoperation in Apenrade behandelt wurden, haben sich für<br />
Flensburg statt für Odense als Behandlungsort entschieden.<br />
Damit hat eine große Mehrheit mit den Füssen abgestimmt.<br />
Die Frauen haben sich für Flensburg entschieden, um statt<br />
einen ganzen Tag für die Fahrt anzusetzen nur etwa einen halben<br />
Tag von Zuhause weg sein müssen.<br />
- Es ist wichtig zu verstehen, dass Menschen, die unter einer<br />
so ernsten Krankheit wie Krebs leiden, eine lange Transportzeit<br />
als besonders zermürbend empfinden.Da diese Krankheiten<br />
wiederholte Behandlungen erfordern – jeden zweiten<br />
Tag, oft mehrere Wochen lang – ist es nicht schwer zu verstehen,<br />
dass die Patienten kurze Distanzen vorziehen, erklärt<br />
Dr. Brodersen.<br />
Ein Argument, für das der Gesundheitsdirektor Karsten<br />
Hundborg, Sønderjyllands Amt, großes Verständnis hat.<br />
Es ist aber auch wichtig, dass die Kooperation nicht übertrieben<br />
wird. Die Seele muss immer mit dabei sein. Die Brustkrebspatientinnen<br />
befinden sich in ambulanter Behandlung<br />
und haben sich sehr schnell über ihre Erfahrungen in Selbsthilfegruppen<br />
ausgetauscht. Bei der Einweisung ins Krankenhaus<br />
für mehrere Tage, vielleicht Wochen, sind Patienten in<br />
einer Situation, die genauere Vorbereitungen und reibungslose<br />
Kommunikation erfordert, meint der Gesundheitsdirektor.<br />
In der Vereinbarung über die grenzüberschreitende Krankenhauszusammenarbeit<br />
wurde festgelegt, dass das Erlernen der<br />
Nachbarsprache eine hohe Bedeutung zukommt. Dieser<br />
Punkt sollte nach Meinung von Hundborg generell ernster<br />
genommen werden.<br />
Man versteht die Sprache des anderen<br />
Brodersen lässt dies für seinen Bereich nicht gelten.<br />
- Mein Personal besuchte Intensivkurse, um das Nötigste zu<br />
beherrschen, und ich selbst nehme regelmäßig an Konferenzen<br />
mit Kollegen in Sonderburg und Apenrade teil.Wir verstehen<br />
die Sprache der anderen, und betrachten es als ganz<br />
natürlich, in unserer Muttersprache zu kommunizieren, sagt<br />
der Chefarzt.<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
80 af de 100 kvinder, der hvert år skal i behandling efter at<br />
være blevet opereret for brystkræft i Aabenraa, har valgt Flensborg<br />
frem for Odense som behandlingssted. Dermed har et<br />
stort flertal stemt med fødderne. De har valgt en daglang<br />
transportvej fra til fordel for en tur til Flensborg, der kun lægger<br />
beslag på den halve dag.<br />
- Det er vigtigt at forstå, at for mennesker, der er ramt af en så<br />
alvorlig sygdom som kræft, kan en dags transport virke meget<br />
udmarvende. Og da der kræves gentagne behandlinger hver<br />
anden dag i mere end en måned, så er det ikke så underligt, at<br />
patienterne foretrækker den korte distance, siger Dr. Brodersen.<br />
Et argument, som sundhedsdirektør Karsten Hundborg, Sønderjyllands<br />
Amt, har fuld forståelse for.<br />
Men det er vigtigt, at samarbejdet ikke forceres. Sjælen skal<br />
med hos aktørerne. Brystkræftpatienterne har hurtigt udvekslet<br />
deres erfaringer via selvhjælpsgrupper og er i ambulant<br />
behandling.Ved indlæggelse i flere dage,måske uger,er patienten<br />
i en situation,der kræver grundigere forberedelse og gnidningsløs<br />
kommunikation, siger sundhedsdirektøren. Han henviser<br />
til, at det i aftalen om det grænseoverskridende sygehussamarbejde<br />
er pointeret, at tilegnelsen af nabolandets sprog<br />
skal have høj prioritet. Et punkt, som tyskerne generelt bør<br />
tage mere alvorligt, påpeger Hundborg.<br />
Forstår hinandens sprog<br />
Brodersen melder hus forbi for hans område.<br />
- Mit personale har haft intensivkurser for at beherske det<br />
mest nødvendige.Jeg deltager jævnligt i konferencer med kollegerne<br />
i Sønderborg og Aabenraa.Vi forstår hinandens sprog,
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Hundborg verweist auf eine Reihe von Unterschieden zwischen<br />
dem dänischen und dem deutschen Gesundheitswesen.<br />
- In Dänemark haben sich Patienten daran gewöhnt, Klagen<br />
oder Beschwerden über Ausschüsse, Nutzergruppen oder<br />
Patientenversicherungen abzuwickeln.<br />
- Vielleicht verhätscheln wir in Dänemark unsere Patienten zu<br />
sehr. Die Deutschen haben rationellere Arbeitsabläufe, die von<br />
den Patienten akzeptiert werden. Die Patienten in Dänemark<br />
stellen dagegen ständig steigende Ansprüche an Information<br />
und Mitspracherecht. Deshalb ist es wichtig, dass das Personal<br />
die Anforderungen und Bedingungen kennt, die im Nachbarland<br />
gelten, sagt der Gesundheitsdirektor. Er unterstützt den<br />
Austausch von Personal, damit das notwendige Wissens um<br />
die Methoden des Nachbarlandes vermittelt wird.<br />
Für Hundborg besteht kein Zweifel, dass das Ergebnis unter<br />
dem Strich äußerst positiv ausfällt.<br />
- Anfangs waren wir zur Kooperation gezwungen, aber jetzt<br />
können wir feststellen, dass diese Zusammenarbeit fortgesetzt<br />
und ausgebaut werden soll.<br />
- Wir müssen überall da zusammenarbeiten, wo sich unsere<br />
Systeme berühren und einander ergänzen. Den Patienten sollen<br />
auf dem Weg zur notwendigen Behandlung keine wesentlichen<br />
Hindernisse erleben, sagt Karsten Hundborg.<br />
Die Aussicht auf eine angespannte Finanzlage nördlich wie<br />
südlich der Grenze ist ein weiterer Grund, die Kooperation<br />
fortzusetzen, unterstreicht Hundborg.<br />
Millionenersparnis<br />
Es sind nicht nur die Summen für den Transport der Patienten,<br />
die eingespart werden können, wenn man nach Flensburg<br />
statt nach Odense oder Århus fährt. Sondern es sind Millionen,<br />
die durch die Behandlung Krebspatienten in Flensburg<br />
eingespart wurden. Beispiel dafür ist der neue Strahlenakzelerator,<br />
den das St. Franziskus Hospital gekauft und aufgestellt<br />
hat.Der Preis der Apparatur liegt,angeblich wegen des großen<br />
deutschen Marktes, etwa zwischen zwei und fünf Millionen<br />
Kronen unter dem Preis in Dänemark.<br />
Heute geht es bei der Zusammenarbeit um andere Dinge, als<br />
nur um die Strahlenbehandlung. Der kontinuierliche Kontakt<br />
über die Grenze hinweg zu Kollegen in den Verwaltungen, zu<br />
Fachärzten und zu Politikern hat dazu geführt, dass mehrere<br />
Projekte in der Projektierungsphase sind oder sogar kurz vor<br />
der Realisierung stehen. Unter anderem besteht eine wissenschaftliche<br />
Kooperation mit der Universitätsklinik in Kiel über<br />
die Einrichtung einer „Datenautobahn“, die es Ärzten ermöglichen<br />
soll, Erfahrungen elektronisch auszutauschen – Stichwort<br />
Telemedizin. Ganz praktisch beinhaltet dies beispielsweise,<br />
dass ein Experte in Kiel eine Röntgenaufnahme einer<br />
Operation beurteilen kann, die gerade in Apenrade durchgeführt<br />
wird.<br />
32<br />
og tager det som en naturlig ting at kommunikere på vores<br />
modersmål, siger overlægen.<br />
Hundborg peger på en række forskelle mellem det danske og<br />
det tyske sygehusvæsen.<br />
- I Danmark er patienterne vant til at kunne betjene sig af<br />
patientklageapparatet, af brugergrupper og patientforsikringer.<br />
- Måske pylrer vi for meget om patienterne i Danmark.Tyskerne<br />
har en mere rationel arbejdsgang, som patienterne<br />
accepterer. Patienter i Danmark stiller stadig større krav til<br />
orientering og medindflydelse. Derfor er det vigtigt, at personalet<br />
kender de krav og vilkår, der gælder i nabolandet, siger<br />
sundhedsdirektøren,der støtter en udveksling af personalet for<br />
at formidle den nødvendige viden om mål og metoder hos<br />
naboen.<br />
For Hundborg er det hævet over enhver tvivl, at resultatet på<br />
bundlinien er meget positivt.<br />
- I udgangspunktet var vi tvunget ud i samarbejdet af nød.<br />
Men nu konkluderer vi, at det skal fortsætte og udbygges.<br />
- Vi skal samarbejde alle de steder, hvor vore systemer mødes<br />
og supplerer hinanden. Patienterne skal ikke opleve væsentlige<br />
hindringer for at få den behandling, de har brug for, siger<br />
Karsten Hundborg.<br />
Hensynet til en stram økonomi både nord og syd for grænsen<br />
er en anden årsag til at fortsætte, pointerer Hundborg.<br />
Millioner at spare<br />
Der er ikke kun stor regninger til patienttransport at spare ved<br />
at foretrække Flensborg frem for Odense og Århus. I tilfældet<br />
med samarbejdet omkring kræftpatienter i Flensborg er der<br />
sparet millioner ved at lade St. Franziskus Hospitalet indkøbe<br />
og opstille en ny strålekanon.Angiveligt på grund af det store<br />
tyske marked,ligger prisen på apparaturet et sted mellem to og<br />
fem millioner kroner under prisen i Danmark.<br />
I dag handler samarbejdet om meget andet end strålebehandling,<br />
og den kontinuerlige kontakt over grænsen til kolleger<br />
inden for forvaltningerne, lægefagligt personale og politikere<br />
har ført til, at flere projekter ligger på tegnebrættet eller er i<br />
færd med at blive realiseret. Blandt andre et videnskabeligt<br />
samarbejdet mellem universitetsklinikken i Kiel og oprettelse<br />
af en digital motorvej, der skal gøre det muligt for læger at<br />
udveksle erfaringer online, såkaldt telemedicin. Rent praktisk<br />
indebærer det eksempelvis, at en ekspert i Kiel kan vurdere<br />
røntgenbilleder fra en operation, der netop gennemføres i<br />
Aabenraa.
Dänischer Stempel in Flensburg<br />
- Als kleines Land können wir aus der Zusammenarbeit mit<br />
den Kollegen in Deutschland nur Nutzen ziehen, aber wir<br />
müssen auch gewillt sein,die Art,wie wir Dinge erledigen,zur<br />
Diskussion zu stellen,sagt der Gesundheitsdirektor,der wieder<br />
und wieder unterstreicht, das Qualität an erster Stelle kommt.<br />
Hier zeichnet sich ein neues Feld für die Zusammenarbeit ab:<br />
Diesmal sind es die Dänen, die hier etwas beitragen können.<br />
Der Gesundheitssektor in Sønderjylland arbeitet zur Zeit<br />
beim Projekt KIS (Krankenhaus Informationssystem) daran,<br />
die internationale Anerkennung zu erlangen. Das St. Franziskus<br />
Hospital in Flensburg hat zu verstehen gegeben, dass es<br />
ebenfalls an der Kooperation teilnehmen möchte. KISS<br />
sichert mittels gleicher Standards u.a., dass alle Mitarbeiter<br />
über das gleiche Informationsniveau verfügen und damit zur<br />
Entwicklung der Krankenhäuser beitragen können.<br />
Ein Randbereich für Sønderjylland und den Landesteil<br />
<strong>Schleswig</strong> ist die Kooperation über die Grenze hinweg zur<br />
Behandlung von Patienten. Es geht aber auch darum, in einer<br />
Zeit, die von mit Einsparungen geprägt ist, das momentane<br />
Angebot zu bewahren. Hans-Jürgen Brodersen und Karsten<br />
Hundborg hoffen, dass die Zusammenarbeit über die Grenze<br />
hinweg die Krankenhäuser in die Lage versetzen wird, sich im<br />
Wettbewerb nach außen und auch innerhalb der Systeme zu<br />
behaupten.<br />
- Während man sich in Dänemark vor der Bildung großer<br />
<strong>Region</strong>en fürchtet, in dessen Verlauf die Krankenhäuser in<br />
Odense,Vejle oder Århus zu Zentralkrankenhäusern werden,<br />
befürchten wir, dass Kiel einen Teil unserer Arbeit übernehmen<br />
will.Auch unter diesem Gesichtspunkt ist die Zusammenarbeit<br />
über die Grenze hinweg erfreulich, meint Dr. Brodersen.<br />
Einzigartig in Europa<br />
Hundborg zweifelt daran,dass Flensburg die regionale Hauptstadt<br />
im Krankenhausbereich werden kann.<br />
- Das ist schon deshalb unmöglich, weil wir in einer Zeit<br />
leben, in der die dänischen Patienten sich frei für ein<br />
bestimmtes Krankenhaus zur Behandlung entscheiden können.<br />
Aber ich möchte nicht ausschließen, dass Flensburg<br />
zukünftig eine zentrale Rolle in bestimmten Bereichen einnehmen<br />
kann, fügt Karsten Hundborg an, und hebt hervor,<br />
dass sich das Grenzland mit der Kooperation auch für die<br />
internationale Zusammenarbeit mit der Industrie bei der Entwicklung<br />
von Apparaten und Behandlungssystemen vorbereiten<br />
sollte.<br />
Wissensexport sollte uns nicht fremd sein. Meines Wissens<br />
nach ist unsere regionale Zusammenarbeit einzigartig in Europa.Wenn<br />
es um das Know-how geht, haben wir viel zu bieten,<br />
stellt Karsten Hundborg fest.<br />
Dansk stempel i Flensborg<br />
- Som lille land kan vi drage nytte af et samarbejde med kollegerne<br />
i Tyskland.Vi skal være parate til stille vores måde at<br />
gøre tingene på til diskussion, siger sundhedsdirektøren, der<br />
hele tiden pointerer, at kvaliteten skal stå i centrum.<br />
Her tegner der sig et nyt felt for samarbejdet, hvor det er danskerne,der<br />
har noget at bidrage med.Sundhedssystemet i Sønderjylland<br />
arbejder i projekt KISS på at få et internationalt blåt<br />
kvalitetsstempel. St. Franziskus Hospitalet i Flensborg har<br />
meldt sin interesse for at være med i samarbejdet, der via ens<br />
standarder blandt andet sikrer, at alle medarbejdere er på<br />
samme informationsniveau og dermed kan bidrage til at<br />
udvikle sygehusene.<br />
Som udkantsområder har både Sønderjylland og Landesteil<br />
<strong>Schleswig</strong> en interesse i samarbejde hen over grænsen for at<br />
kunne betjene patienterne, men også for at kunne bevare det<br />
nuværende tilbud i en tid med rationaliseringer. Både Hans-<br />
Jürgen Brodersen og Karsten Hundborg fremhæver, at samarbejdet<br />
hen over grænsen vil gøre sygehusene i stand til at<br />
hævde sig i konkurrencen både udadtil og indadtil i systemerne.<br />
- Mens man i Danmark kan frygte store regioner, hvor Odense,Vejle<br />
eller Århus bliver centralhospital, så frygter vi, at Kiel<br />
skal overtage dele af vores arbejde. Også i det perspektiv er<br />
samarbejdet hen over grænsen glædeligt, siger Dr. Brodersen.<br />
Enestående i Europa<br />
Hundborg tvivler på, at Flensborg kan blive regional hovedstad<br />
på sygehusområdet.<br />
- Det er ikke muligt alene af den grund, at vi lever i en tid,<br />
hvor den danske patient har frit sygehusvalg. Men jeg vil ikke<br />
afvise, at Flensborg kan få en central placering på visse områder<br />
i fremtiden, siger Karsten Hundborg, der understreger at<br />
grænselandet i samarbejde også bør ruste sig til fremtidens<br />
internationale marked ved i samarbejde med industrien at<br />
udvikle apparater og behandlingssystemer.<br />
- Videnseksport bør ikke være os fremmed. Mig bekendt er<br />
vores regionale sygehussamarbejdet enestående i Europa. Vi<br />
har meget at give videre, når det gælder viden om samarbejde,<br />
fastslår Karsten Hundborg.<br />
33
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Gesundheit<br />
Stahlenbehandlung von dänischen Patienten<br />
Partner: Skt. Franziskus Hospital, Flensburg, und Sønderjyllands<br />
Amt<br />
Ziel: Verkürzung der Warteliste für Brustkrebspatienten.<br />
Reduzierung der Fahrzeiten und der Fahrtkostenerstattung<br />
für Sønderjyllands Amt durch die ein Angebot, dass räumlich<br />
näher an den Wohnorten der Patienten liegt als dänische<br />
Krankenhäuser mit entsprechendem Behandlunsgangebot.<br />
Periode: Seit 1998<br />
KOSO - Grenzüberschreitende Zusammenarbeit der<br />
verschiedenen Sozialverwaltungen<br />
Partner: Sønderjyllands Amt und die Stadt Flensburg, der<br />
Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg und der Kreis Nordfriesland.<br />
(INTERREG II a - Projekt)<br />
Ziel:Verbesserung des Informationsaustausches zwischen den<br />
beteiligten Sozialverwaltungen. Ferner Austausch der Mitarbeiter.<br />
Die Mitarbeiter werden mit den Gesetzen und der Verwaltungspraxis<br />
des anderen Landes vertraut gemacht.<br />
Periode: 1996 - 2001<br />
Ziel: Bessere Nutzung des ärztlichen Fachpersonals durch<br />
neue elektronische Übermittlungsmöglichkeiten.<br />
Periode: Seit 2001<br />
Ferner:<br />
Verhandlungen mit vier deutschen Krankenhäusern in der<br />
Verbindung mit den Bewilligungen der dänischen Regierung<br />
(1,5 Mrd. DKK) zum Abbau der Wartelisten.<br />
Bedienung der Kommune Bov mit Rettungswagen der Flensburger<br />
Feuerwehr<br />
Vereinbarung mit dem Kreis Nordfriesland über die Versorgung<br />
der Kommunen Tondern und Højer mit Rettungswageneinsätzen<br />
(einschl. Notarzt)<br />
Zusammenarbeit mit dem Marburger Bund über die Anwerbung<br />
deutscher Ärzte nach Dänemark<br />
Forschungskooperation zwischen Oberärztin Jette Kristiansen,<br />
Klinisk-Mikrobiologische Abt., Sonderburger Krankenhaus<br />
und der Universitätsklinik Kiel.<br />
Telemedizin<br />
Partner: Sønderjyllands Amt, Diakonissenkrankenhaus Flensburg,St.Franziskus<br />
Hospital,Flensburg,Krankenhaus Niebüll,<br />
Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Fyns Amt und die<br />
KERN-<strong>Region</strong> (INTERREG III a - Projekt)<br />
34<br />
Sundhed<br />
Strålebehandling af danske patenter<br />
Partnere: Skt. Franziskus Hospital, Flensburg, og Sønderjyllands<br />
Amt<br />
Formål: At nedbringe ventelisterne for kvinder med brystkræft.<br />
At mindske patienternes transporttid og amtets transportudgifter<br />
ved at give et tilbud, der geografisk er placeret<br />
tættere på patienternes bopæl end danske sygehuse med<br />
samme tilbud.<br />
Periode: Siden 1998<br />
KOSO - Grænseroverskridende samarbejde mellem forskellige<br />
socialforvaltninger<br />
Partnere:Sønderjyllands Amt og Stadt Flensburg,Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg<br />
og Kreis Nordfriesland.<br />
Mål: At forbedre informationsudvekslingen mellem de deltagende<br />
socialforvaltninger.Desuden udveksling af medarbejdere<br />
mellem de deltagende forvaltninger. Medarbejdere gøres<br />
fortrolige med det andet lands love og administrative praksis.<br />
Periode: 1996/2001<br />
Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Fyns Amt og Kern-<br />
<strong>Region</strong>en<br />
Formål: at udnytte sundhedsfagligt personale bedre ved via<br />
teleforbindelser at overføre fx røntgenbilleder og herefter<br />
trække på eksperters viden.<br />
Periode: Fra 2001<br />
Desuden:<br />
Forhandlinger med fire tyske sygehuse i forbindelse med den<br />
danske regerings 1,5 mia. kroner store pulje til ventelisteafkortning.<br />
Ambulancekørsel i Bov Kommune udført af Flensburger<br />
Feuerwehr<br />
Aftale med Kreis Nordfriesland om lægebemandet<br />
udrykningskøretøj til Tønder og Højer<br />
Samarbejde med Marburger Bund om rekruttering af tyske<br />
læger til Danmark<br />
Forskningssamarbejde mellem overlæge Jette Kristiansen, Klinisk-mikrobiologisk<br />
afd., Sønderborg Sygehus, og Kiel Universitetshospital.<br />
Telemedicin<br />
Partnere: Sønderjyllands Amt, Diakonissenkrankenhaus Flensburg,St.Franziskus<br />
Hospital,Flensburg,Krankenhaus Niebüll,
Wirtschaft, Arbeitsmarkt und Verkehr<br />
Feinmaschiges dänisch-deutsches Netzwerk etabliert<br />
Der <strong>Region</strong>alrat hat konkrete Resultate erzielt. Mehrere<br />
Akteure warnen aber davor, Kooperations-beziehungen zu<br />
erzwingen. Die Zahl von schätzungsweise 2.500 Pendler sei<br />
bereits sehr beeindruckend.<br />
Die Voraussetzung dafür, dass wir überhaupt von einer grenzüberschreitenden<br />
Kooperation sprechen können ist ein feinmaschiges<br />
Netzwerk, das inzwischen besteht.<br />
Dies stellt der stellvertretende Direktor der IHK Flensburg,<br />
Klaus Markmann, zufrieden fest, und fügt hinzu, dass es sich<br />
hierbei um einen Grundpfeiler der Entwicklung der Zusammenarbeit<br />
handele.<br />
Heute führen wir im <strong>Region</strong>alrat und den zugehörigen Ausschüssen<br />
offene Gespräche, die von Fairness geprägt sind.<br />
Gerade der Austausch von Erfahrungen und Informationen ist<br />
essenziell. Die Vergangenheit habe zeigt, dass dies bestimmt<br />
keine Selbstverständlichkeit ist, sagt Klaus Markmann.<br />
Erhverv, arbejdsmarked, Trafik<br />
Finmasket dansk-tysk netværk på plads<br />
<strong>Region</strong>alrådet har opnået konkrete resultater, men man skal<br />
passe på med ikke at forcere samarbejdet, lyder det advarende<br />
fra aktør i samarbejdet. Og pendlertallet på cirka 2.500 er slet<br />
ikke så ringe endda.<br />
Forudsætningen for at vi overhovedet kan tale om et grænseoverskridende<br />
samarbejde – et finmasket netværk – er etableret.<br />
Det fastslår vicedirektør i IHK Flensburg Klaus Markmann<br />
med udtalt tilfredshed og tilføjer, at der er tale om en grundpille<br />
i samarbejdets udvikling.<br />
I dag fører vi åbne samtaler præget af fairness i <strong>Region</strong>alrådet<br />
og de tilknyttede udvalg. Netop udvekslingen af erfaringer og<br />
informationer er essentiel, og fortiden viser, at den langt fra er<br />
nogen selvfølgelighed, siger Klaus Markmann.<br />
Han er enig med denne artikels to andre kilder i, at samarbejdet<br />
nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i en jordbunden<br />
erkendelse af,at det er i København,Berlin og Bruxelles,at de<br />
to landes eventuelle tilnærmelser som samfundsmodeller med<br />
forskellig skatte- og socialpolitik skal besluttes.<br />
Er stimmt mit den beiden anderen Interviewpartnern dieses<br />
Artikels darin überein, dass eine Kooperation unbedingt von<br />
der elementaren Erkenntnis ausgehen muss, dass eine eventuelle<br />
Annäherung der beiden Länder mit unterschiedlicher<br />
Steuer- und Sozialpolitik von Entscheidungen in Kopenhagen,<br />
Berlin und Bruxelles abhängig ist.<br />
Wir können kein neues System entwickeln, aber wir können<br />
trotz unserer unterschiedlichen Kulturen, zusammenarbeiten<br />
– selbstverständlich immer mit den wirtschaftlichen Rahmenbedingungen<br />
vor Augen,unterstreicht Manfred Schier,Abteilungsleiter<br />
für Stadtentwicklung der Stadt Flensburg.<br />
Grenzüberschreitende Zusammenarbeit<br />
mit Augenmaß und Realitätssinn<br />
Ab und zu hört man ungeduldige Stimmen im Grenzland, die<br />
sich darüber beklagen, dass es keine umfangreichere grenzüberschreitende<br />
Aktivität gäbe.<br />
Das mag verständlich sein, andererseits ist zu fragen, ob hier<br />
nicht zu hohe Anforderungen an den Fortschritt grenzüberschreitender<br />
Zusammenarbeit gestellt werden. Grenzüberschreitende<br />
Zusammenarbeit kann sich nur schrittweise entwickeln,<br />
sie kann auch kein Selbstzweck sein, sondern muss<br />
sich mit klaren Zielen an konkreten Anforderungen ausrichten.<br />
Daran müsste sich dann auch die Kritik an zu geringer<br />
Zusammenarbeit messen lassen, sagt Manfred Schier, und fügt<br />
an:<br />
Die Kooperation über die Grenze hinweg muss zudem unter<br />
dem Aspekt betrachtet werden, dass auch die engere Zusammenarbeit<br />
der Gebietskörperschaften auf der deutschen Seite<br />
der Grenze gleichzeitig weiter zu entwickeln ist. Ansprüche,<br />
die man schon auf deutscher Seite nicht realisieren kann, soll-<br />
Vi kan ikke udvikle et nyt system. Men vi kan samarbejde<br />
trods vor forskellige kultur – selvfølgelig hele tiden med de<br />
økonomiske rammer for øje, pointerer Manfred Schier,<br />
byplanlægningschef i Flensborg.<br />
Grænseoverskridende samarbejde baseret<br />
på sund fornuft<br />
Med mellemrum hæver utålmodige røster sig i grænselandet<br />
og beklager, at der ikke er større grænseoverskridende aktivitet.<br />
Det er forståeligt, men på den anden side er vi nødt til at overveje,<br />
om der ikke stilles for store krav om fremskridt i samarbejdet.<br />
Samarbejde er ikke et mål i sig selv men skal udløbe af<br />
konkrete behov og udvikles gradvist. Det er på denne baggrund,<br />
man skal vurdere de kritiske røster om for lidt samarbejde,<br />
udtaler Manfred Schier og tilføjer:<br />
Det grænseoverskridende samarbejde må nødvendigvis ses i<br />
lyset af, at samarbejdet mellem Flensborg by og de tyske amter<br />
også er nyt og under udvikling. Man skal ikke søge at få<br />
opfyldt ønsker gennem det grænseoverskridende samarbejde,<br />
som ikke har ladet sig realisere på den tyske side.<br />
Han og Markmann henviser også til kultur- og strukturforskellene.<br />
35
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
te man nicht unbedingt gegenüber der grenzüberschreitenden<br />
Zusammenarbeit hegen.<br />
Manfred Schier und Klaus Markmann verweisen auch auf<br />
Kultur- und Strukturunterschiede.<br />
Sie meinen beide, dass sich bereits innerhalb des Kreises<br />
Nordfriesland und des Kreises <strong>Schleswig</strong>-Flensburg mit weit<br />
über 200 Gemeinden markante Unterschiede in der politischen<br />
Landschaft finden.Diese müssen alle berücksichtigt werden.<br />
Die Angebote sind da<br />
Ervin Jensen – Koordinator im regionalen EU-Servicebüro<br />
für den Arbeitsmarkt, EURES – ist der Ansicht, dass im Prinzip<br />
die erforderlichen Serviceangebote vorhanden sind, damit<br />
der notwendige Austausch von Arbeitskraft stattfinden kann.<br />
Im Grunde genommen müssen alle Akteure erkennen, dass<br />
wir uns von einer Industriegesellschaft zu einer Wissensgesellschaft<br />
bewegt haben, die neue Anforderungen an die<br />
Arbeitskraft stellt.<br />
Es gibt Beispiele dafür, dass die Deutschen die »Lücken« im<br />
Arbeitsmarkt in Sønderjylland ausfüllen, der ja durch einen<br />
realen Abbau von Arbeitsplätzen gekennzeichnet ist.Aber entgegen<br />
der Entwicklungstheorie blieb die Anzahl der Arbeitsplätze<br />
in der Industrie weitgehend stabil. Daneben sind viele<br />
Arbeitsplätze von der Produktion hin in den Dienstleistungssektor<br />
verlagert worden.<br />
Früher fehlten uns Arbeitskräfte mit einer langen oder weiterführenden<br />
Ausbildung, aber heute fehlen uns ungelernte<br />
Arbeitskräfte - dies gilt sowohl für die fleischverarbeitende<br />
Industrie und die Metallindustrie in Sønderjylland, sagt Ervin<br />
Jensen.<br />
Die Vermittlung dieser Arbeitskräfte ist recht unproblematisch.<br />
Die deutsche Arbeitsvermittlung bietet beispielsweise<br />
im Zusammenhang mit „Danish Crown“ in Blans zielgerichtete<br />
Kurse an, die Kenntnisse in den Bereichen dänischer<br />
Sprache, Sicherheitsfragen, Schneidetechnik und dänischer<br />
Arbeitskultur vermitteln.<br />
36<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
Med langt over 200 kommuner i Kreis Nordfriesland og Kreis<br />
<strong>Schleswig</strong>-Flensburg fastslår han, at der også er markante forskelle<br />
i det politiske landskab, der skal tages hensyn til. Mens<br />
man i Danmark taler om en kommunalreform, der skal lægge<br />
- efter tysk målestok - store kommuner sammen til endnu<br />
større kommuner, så lød der protester fra de tyske kommuner,<br />
da regeringen i Kiel tidligere i år sendte en prøveballon op om<br />
en kommunalreform.<br />
Tilbuddene er der<br />
Ervin Jensen – koordinator i det regionale EU-servicekontor<br />
for arbejdsmarkedet, EURES – mener, at der stort set er de<br />
servicetilbud, der skal til for, at den nødvendige udveksling af<br />
arbejdskraft kan finde sted.<br />
Ret beset handler det om at erkende, at vi har bevæget os fra<br />
et industri- til et videnssamfund, hvor der stilles nye krav til<br />
arbejdstagerne.<br />
Vi ser en del eksempler på,at tyskere fylder de ledige huller ud<br />
på det sønderjyske arbejdsmarked, der er præget af et reelt fald<br />
i antallet af arbejdspladser, men mod al teori har man kunnet<br />
opretholde antallet af arbejdsplader i industrien, hvor man har<br />
flyttet arbejdskraften fra produktion til servicesektoren.<br />
Hvor vi tidligere havde mangel på arbejdskraft med mellemlang<br />
eller lang uddannelse, er tendensen nu, at vi har brug for<br />
folk med kort eller ingen uddannelse. Det gælder både sønderjyske<br />
slagterier og indenfor metalindustrien, siger Ervin<br />
Jensen.<br />
Formidlingen af denne arbejdskraft foregår relativt uproblematisk,<br />
oplyser koordinatoren. Den tyske arbejdsformidling
Keine unüberwindbaren Hindernisse<br />
Ervin Jensen versteht deshalb nicht, warum immer wieder auf<br />
die Grenze als ein unüberwindbares Hindernis in der <strong>Region</strong><br />
hingewiesen wird. Besonders im Zusammenhang mit der<br />
Zahl der Pendler findet sich dieser Hinweis. Laut einer der<br />
letzten Untersuchungen aus dem Jahre 1999 beträgt die Zahl<br />
der Grenzpendler insgesamt etwa 2.500.<br />
Es ist ja beileibe kein Ziel an sich,über die Grenze zu pendeln.<br />
Im Saarland pendeln beispielsweise jeden Tag 80.000 Arbeitnehmer<br />
nach Luxemburg,um dort die Arbeit auszuführen,die<br />
die Luxemburger selbst nicht ausführen wollen. In der Folge<br />
ist dort eine Verzerrung des Arbeitsmarktes entstanden. Jensen<br />
räumt auch mit einem Vorurteil auf, denn mit der Zahl von<br />
2.500 Pendlern liegt die <strong>Region</strong> durchaus im EU-Durchschnitt.<br />
Wenn ein Arbeitnehmer pendeln muss, erfolgt das natürlich<br />
aus seiner Ansicht nach vernünftigen Überlegungen heraus.<br />
Wir müssen akzeptieren, dass die Arbeitgeber erst dann<br />
Arbeitskräfte aus dem Nachbarland holen, wenn es wirklich<br />
notwendig ist. Solange „Danfoss“ mehrere dänische Bewerbungen<br />
für eine freie Ingenieurstelle erhält, zieht der Konzern<br />
dänische Arbeitskräfte vor, sagt der EURES-Koordinator.<br />
Manfred Schier stimmt Jensen in diesem Punkt zu. Er ergänzt<br />
zu dem Thema, dass nur etwa 1.500 Arbeitnehmer zwischen<br />
dem Kreis Nordfriesland und dem Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg<br />
pendeln.<br />
Klaus Markmann ist der Meinung, dass deutsche Arbeitslosen<br />
das Interesse an einem Arbeitsplatz verlieren, sobald der 20<br />
Kilometer nördlich der Grenze liegt. Markmann:<br />
Die Hamburger betrachten eine Fahrzeit von 45 Minuten als<br />
normal, und hier seufzen wir schon, wenn wir 20 Minuten<br />
lang fahren müssen. Diese Bequemlichkeit können wir uns<br />
nicht leisten – wir müssen die Grenze in den Köpfen der<br />
Leute verschieben.<br />
Vermehrte Information<br />
In einem Bereich haben alle drei Experten ihre Zweifel: Sie<br />
Teksten zu den Fotos auf Deutsch<br />
Billedetekster på dansk<br />
tilbyder eksempelvis i tilfældet Danish Crowns slagteri i Blans<br />
målrettede kurser, der formidler kendskab til sprog, sikkerhed,<br />
udskæringsteknik og dansk arbejdskultur.<br />
Ingen uoverstigelig tærskel<br />
Ervin Jensen forstår således ikke den gentagne fokusering på<br />
grænsen som en uoverstigelig tærskel i regionen. Det sker i<br />
reglen med henvisning til pendlertallet, der ifølge den seneste<br />
undersøgelse fra 1999 viste et samlet pendlertal på cirka 2.500.<br />
Det kan ikke være noget mål i sig selv at pendle. I Saarlandet<br />
pendler 80.000 borgere ind i Luxembourg hver dag for at<br />
udføre det arbejde,luxembourgerne ikke selv gider.Her er der<br />
opstået en forvridning af arbejdsmarkedet. Faktisk ligger vi<br />
med vore 2500 pendlere på gennemsnittet i EU.<br />
Hvis borgeren skal pendle, skal det selvfølgelig ske ud fra en<br />
situation, han ser som fornuftig. Og vi må erkende, at arbejdsgiverne<br />
først henter arbejdskraften i nabolandet, når de virkelig<br />
er i klemme. Så længe Danfoss får flere ansøgninger til hver<br />
en ledig ingeniørstilling, fortrækker koncernen dansk arbejdskraft,<br />
siger EURES-koordinatoren, der får medhold af Manfred<br />
Schier. Han pointerer, at der kun er 1500 pendlere<br />
mellem Kreis Nordfriesland og Kreis <strong>Schleswig</strong>-Flensburg.<br />
Klaus Markmann stiller sig lidt mere tvivlende overfor,om alle<br />
tyske arbejdsløse reelt er interesseret i et job, hvis det ligger<br />
blot 20 kilometer nord for grænsen.<br />
- Hamborgerne regner ikke 45 minutters pendlertid for<br />
noget. Her sukker vi, blot det er 20 minutter. Det er grænsen
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
sind sich nicht sicher, ob die Informationen die Arbeitgeber<br />
und potentielle Pendler angeboten werden, ausreichen, um<br />
das System des Nachbarlandes zu begreifen.<br />
Hier möchten wir gerne den Zweifel den Verbrauchern zugute<br />
kommen lassen. Deshalb müssen wir dafür sorgen, Mittel<br />
für die Entwicklung und Wahrnehmung der Informationsarbeit<br />
sowie Mittel für die Vergabe von Untersuchungen zu beschaffen,<br />
die relevante Fragestellungen abdecken. Zum Beispiel<br />
vergleichende Untersuchungen über Ausbildungsgänge in<br />
Dänemark und Deutschland. Hintergrund ist die Tatsache,<br />
dass aufgrund der starken Spezialisierung in Deutschland auf<br />
jede dänische Ausbildung zwei deutsche kommen. Dieser<br />
Bereich ist sehr schwer zu durchschauen, sagt Ervin Jensen.<br />
Es wird auch eine Regelung untersucht, die vorsieht, dass die<br />
vier EURES-Berater, die jeweils dem Arbeitsamt in Flensburg<br />
und der Arbeitsvermittlung in Sønderjylland,dem LO [Dänischer<br />
Gewerkschaftsbund] und dessen deutschem Pendant,<br />
DGB, zugeordnet sind, künftig in einer Versuchsperiode ab<br />
dem Herbst 2002 regelmäßig im <strong>Region</strong>skontor in Bov anzutreffen<br />
sind. Dies ist ein Wunsch des Vorstandes des<br />
<strong>Region</strong>alrates. Die Beratung erfolgt heute in der Hauptsache<br />
telefonisch oder mit Hilfe von E-Mail und Briefen.<br />
Verstärkter Verkehr über die Grenze<br />
Manfred Schier weist darauf hin, dass die Kooperation im<br />
<strong>Region</strong>alrat auch handfeste Ergebnisse erbringt.<br />
Ohne den gemeinsamen Einsatz für den öffentlichen Personenverkehr<br />
über die Grenze würde es heute schlechter aussehen,<br />
sagt er unter Verweis auf den von einem Unterausschuss<br />
des <strong>Region</strong>alrats bestellten Bericht, der die Landesregierung<br />
und die DSB überzeugt hatte,die Verbindung zwischen Flensburg/Padborg<br />
und Tinglev aufrecht zu erhalten.<br />
Gleichzeitig erreichen wir Fortschritte im Hinblick auf die<br />
Ausweitung der Tønder-Niebüll-Bahn als Ganzjahresbetrieb.<br />
Eine zufriedenstellende Verkehrsbedienung ist eine Voraussetzung<br />
für verbesserte Kontakte über die Grenze hinweg, die ja<br />
nicht nur auf der Landkarte existiert, sondern in vielleicht<br />
noch stärkerem Umfang in unseren Köpfen.Wie viele Dänen<br />
sind sich wohl im klaren darüber, wie schnell man eigentlich<br />
nach Hamburg und Hannover kommen kann, oder anders<br />
herum, wie viele Deutsche wissen, dass man in wenigen Stunden<br />
in Kopenhagen sein kann, fragt Schier rhetorisch.<br />
Warten auf die Landesregierung<br />
Zwar spielen sprachliche und kulturelle Unterschiede eine<br />
Rolle, stellen Schier und Jensen fest, sie sind jedoch nicht das<br />
Hauptproblem.<br />
Ervin Jensen und Manfred Schier sind sich einig, dass die<br />
Bereitschaft zum Erlernen der Nachbarsprache sowohl im<br />
öffentlichen Dienst als auch in der Privatwirtschaft durchaus<br />
vorhanden ist.<br />
38<br />
i folks hoveder, der skal flyttes.Vi har ikke råd til den bekvemme<br />
tankegang, siger vicedirektøren.<br />
Øget information<br />
På ét område tvivler alle tre.De ved ikke om den information,<br />
der tilbydes, for at arbejdsgiverne og potentielle pendlere kan<br />
gennemskue nabolandets systemer, er tilstrækkelig.<br />
Her vil vi godt lade tvivlen komme forbrugerne til gode.Derfor<br />
skal vi også have skaffet midler til at udvikle, varetage<br />
informationsopgaver og lave undersøgelser, der kan afdække<br />
temaer af interesse for partnerne. For eksempel lave sammenlignende<br />
undersøgelser af faglige uddannelser i Danmark og<br />
Tyskland. På grund af øget specialisering er der for hver dansk<br />
uddannelse to tyske. Her er et område, der er svært gennemskueligt,<br />
siger Ervin Jensen.<br />
Det undersøges også om de fire EURES-vejledere, der er tilknyttet<br />
henholdsvis Arbeitsamt i Flensborg og Arbejdsformidlingen<br />
i Sønderjylland, LO og den tyske pendant DGB fremover<br />
i en forsøgsperiode med jævne mellemrum skal kunne<br />
træffes på <strong>Region</strong>skontoret i Bov. Det har der været et ønske<br />
fra regionalrådets formandskab. Rådgivningen foregår i dag<br />
stort set kun via telefon, e-mail og brev.<br />
Øget trafik over grænsen<br />
Manfred Schier peger på, at samarbejdet i <strong>Region</strong>alrådet også<br />
kaster håndfaste resultater af sig.<br />
Uden den fælles indsats for øget kollektiv trafik hen over<br />
grænsen ville vi i dag være dårligere stillet, siger han med henvisning<br />
til, at det var en rapport bestilt af <strong>Region</strong>alrådets<br />
underudvalg for infrastruktur, der overbeviste DB AG og DSB<br />
om at lukke hullet mellem Flensborg, Padborg og Tinglev.<br />
Vi får snart flere afgange på strækningen, mens der arbejdes på<br />
at udvide Tønder-Niebüll-banen til helårsdrift.Velfungerende<br />
trafik er en forudsætning for øget kontakt over grænsen,der jo<br />
ikke kun eksisterer på landkortet, men måske i højere grad i<br />
vore hoveder. Hvor mange danskere er sig bevidst, hvor kort<br />
tid det tager at komme til Hamborg og Hannover og set fra<br />
syd: Hvor mange tyskere er sig bevidst, at det kun tager få<br />
timer at nå København, spørger Schier retorisk.<br />
Venter på delstatsregeringen<br />
Sprog- og kulturforskellene spiller nok en rolle konkluderer<br />
Schier og Jensen, men de udgør ikke noget hovedproblem.<br />
Lige som Ervin Jensen mener Manfred Schier, at paratheden<br />
til at lære naboens sprog blandt forvaltningsfolk og arbejdstagerne<br />
på det private marked er til stede.<br />
Det er et delstatsanliggende,om skolerne i landsdelen lige som
Es ist ja Ländersache, ob die Schulen im Landesteil <strong>Schleswig</strong><br />
Dänisch als obligatorisches Fach anbieten sollen. Leider sind<br />
wir in dieser Frage über die Projektphase noch nicht hinaus<br />
gekommen, berichtet Manfred Schier. Er gibt zu bedenken,<br />
dass Vorurteile gegenüber dem Nachbarn der Grund dafür<br />
sein können, dass der Arbeitsmarkt des Nachbarlandes nicht<br />
genutzt wird.<br />
In diesem Zusammenhang bremsen die Unterschiede, beispielsweise<br />
in der Sozial- und Steuerpolitik. Gleichzeitig haben<br />
wir oft die gleichen Engpässe auf dem Arbeitsmarkt in beiden<br />
Ländern.<br />
Die drei Interviewpartner sind sich darüber einig, dass<br />
Jugendliche bezüglich ihrer Ansichten über die Bürger im<br />
Nachbarland weniger Vorurteile haben als die ältere Generation.<br />
Man hört von Vorurteilen, aber ich erlebe sie nicht, und schon<br />
gar nicht bei den hiesigen Jugendlichen, meint Manfred Schier.<br />
Leider sprechen immer weniger Dänen Deutsch. Es besteht<br />
eine Tendenz hin zur englischen Sprache, führt Ervin Jensen<br />
an. Er versteht es als Herausforderung an alle Partner in der<br />
<strong>Region</strong>, die <strong>Region</strong> als einen gemeinsamen Arbeitsmarkt zu<br />
sehen.<br />
Hier muss aktiv gehandelt werden. Ausbildungsperspektiven<br />
und Arbeitsmarkt gehören zusammen,und es geht darum,dass<br />
die Anforderungen der initiativreichen wirtschaftlichen<br />
Zugpferde wie Danfoss und Linak mit in die Arbeitsmarktpolitik<br />
hineingedacht werden, fügt Ervin Jensen hinzu.<br />
Sprache qualifiziert<br />
Klaus Markmann ist davon überzeugt, dass die Kenntnis der<br />
Sprache des Nachbarlandes mit dazu beitragen kann, viele der<br />
Jugendlichen, die ansonsten die <strong>Region</strong> nach Abschluss einer<br />
Ausbildung verlassen, in der <strong>Region</strong> zu halten.<br />
Sprache ist einfach eine weitere Qualifikation. Ein gutes Beispiel<br />
ist die Windkraftindustrie, wo mehrere dänische Fabriken<br />
Abteilungen bei Husum haben. Oder betrachten wir den<br />
umsatzstarken Grenzhandel mit Dänen in Flensburg. Die ausgezeichneten<br />
gemeinsamen Angebote der höheren Lehranstalten<br />
in Flensburg und Sønderborg sind außerdem gute Beispiele<br />
dafür, wie man eine tragfähige, langfristige Beschäftigungspolitik<br />
schaffen kann, sagt Klaus Markmann. Er ist sich<br />
sicher, es nur dann Fortschritte geben kann, wenn es zu Gesprächen<br />
und neuen Kontakten über die Grenze hinweg<br />
kommt.<br />
Wir haben viele mittelständischen Unternehmen, bei denen<br />
eine Kooperation in einer globalisierten Welt das A und O ist.<br />
Hier können die Partner des <strong>Region</strong>alrates helfen, den Prozess<br />
anzuschieben, schließt Klaus Markmann.<br />
i Danmark skal kunne tilbyde dansk som obligatorisk fag.<br />
Desværre er vi ikke kommet ud over projektfasen i det spørgsmål,<br />
siger Manfred Schier, der afviser, at fordomme om nabofolket<br />
kan være årsag til, at man ikke søger ind på nabolandets<br />
arbejdsmarked.<br />
Det er forskellene i eksempelvis social- og skattepolitik, der<br />
bremser. Og så har vi ofte de samme flaskehalse i begge lande,<br />
fastslår han.<br />
De tre interviewede er enige om, at de unge er mindre fordomsfulde<br />
end de ældre generationer i spørgsmålet om opfattelse<br />
af borgerne i nabolandet.<br />
Man hører om fordommene, men jeg oplever dem ikke, og da<br />
slet ikke blandt unge, der er forankret i det lokale, siger Manfred<br />
Schier.<br />
Desværre er kendskabet til tysk vigende på dansk side. Der er<br />
en tendens til, at engelsk tager over, siger Ervin Jensen, der ser<br />
det som en opgave for alle parter i regionen at formidle en<br />
opfattelse af regionen som ét arbejdsmarked.<br />
Her skal der sættes aktiviteter i gang. Uddannelsesperspektiver<br />
og arbejdsmarkedet går hånd i hånd, og det gælder om at<br />
tænke behovene hos de initiativrige, økonomiske lokomotiver<br />
som Danfoss og Linak med ind i arbejdsmarkedspolitikken,<br />
siger Ervin Jensen.<br />
Sprog kvalificerer<br />
Klaus Markmann mener, at kendskabet til naboens sprog kan<br />
være med til at fastholde mange af de unge, der ellers vil forsvinde<br />
eller blive væk efter endt uddannelse i andre regioner.<br />
Sproget er en ekstra kvalifikation. Det ser vi i tilfældet vindenergi,<br />
hvor flere danske fabrikker har lavet afdelinger ved<br />
Husum, og i Flensborgs store detailhandel med danskere. De<br />
fremragende fælles tilbud fra de højere læreanstalter i Flensborg<br />
og Sønderborg er gode eksempler på, hvordan man skaber<br />
en bæredygtig langsigtet beskæftigelsespolitik, siger Klaus<br />
Markmann og understreger endnu engang sit budskab om, at<br />
forudsætningen for fremskridt er samtalen og etablering af nye<br />
kontakter på tværs af grænsen.<br />
Vi har mange mellemstore virksomheder, hvor et samarbejde<br />
i en globaliseret verden er alfa og omega. Her kan regionalrådets<br />
parter skubbe på i processen, siger Klaus Markmann.<br />
39
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
Projektliste<br />
EURES<br />
Partner: Arbeitsmarktpartner von beiden Seiten der Grenze:<br />
LO, DA, DGB, UV Nord, die beiden Arbeitsverwaltungen<br />
(von der EU gefördert).<br />
Ziel: Förderung der freien Beweglichkeit der Arbeitskräfte<br />
über die Grenzen und Verbesserung der Konkurrenzfähigkeit<br />
im Verhältnis zu den anderen <strong>Region</strong>en Europas. Ferner<br />
Information über freie Arbeitsplätze im Nachbarland und die<br />
Entwicklung spezifischer Lösungsmodelle um die Beschäftigung<br />
unter Berücksichtigung der regionalen Wirtschaftsentwicklung<br />
zu befördern. Periode: seit 1995<br />
PROGA – Projektbüro für grenzüberschreitende arbeitsmarktpolitische<br />
Entwicklung<br />
Partner: LO Sønderjyllands Amt, Aabenraa und DGB Kreis<br />
<strong>Region</strong> <strong>Schleswig</strong>-Holstein Nord,Flensburg (gefördert durch<br />
das INTERREG II a - Programm der EU)<br />
Ziel: Die Entwicklung eines gemeinsamen grenzüberschreitenden<br />
Arbeitsmarktes zu fördern.<br />
Periode: 1996 - 2001<br />
GRAMARK<br />
Partner: Unternehmensverband Unterelbe-Westküste e.V.,<br />
Wirtschaftsakademie <strong>Schleswig</strong>-Holstein, Sønderjyllands<br />
ErhvervsCenter. Finanziert durch das Land <strong>Schleswig</strong>-Holstein<br />
Ziel: Die Schaffung und Vermittlung von Kontakten zwischen<br />
Arbeitnehmern und Arbeitgebern auf beiden Seiten der<br />
Grenze, um die Möglichkeiten eines grenzüberschreitenden<br />
Arbeitsmarktes zu nutzen. Vermittlung von Weiterbildungsangeboten<br />
und die Entwicklung von relevanten Ausbildungsgängen.<br />
Periode: Seit 2001<br />
Untersuchung zum grenzüberschreitenden<br />
Schienenpersonenverkehr über die deutsch-dänische<br />
Landgrenze<br />
Partner: <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong> (sowie einzelne<br />
südj. Kommunen), Kolding Kommune und die Landesverkehrsservicegesellschaft<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein.<br />
Ziel: Bestandsaufnahme und Benennung von konkreten<br />
Schritten zur Verbesserung des Angebotes im Schienenpersonenfernverkehr<br />
durch die Grenzregion.<br />
Periode: 2000 - 2001<br />
Europäisches Tourismusprojekt Wattenmeer<br />
Partner: Skærbæk Kommune und das Amt Wiedingharde<br />
(gefördert durch das INTERREG II a - Programm der EU).<br />
Ziel: Die Errichtung eines Netzwerkes zwischen den Behörden,<br />
Fremdenverkehrsorganisationen, der Wirtschaft und der<br />
Bevölkerung.<br />
Periode: 1997-2001<br />
40<br />
Projektliste<br />
EURES<br />
Partnere: Arbejdsmarkedets partnere på begge sider af grænsen:<br />
LO, DA, DGB, UV Nord, de to landes arbejdsformidlinger.<br />
Formål: At støtte arbejdstagerne i fri bevægelighed hen over<br />
grænsen og at øge regionens konkurrenceevne i forhold til<br />
andre regioner i Europa.Desuden at informere om ledige jobs<br />
i nabolandet og at udvikle specifikke løsningsmodeller for at<br />
fremme beskæftigelsen under hensyntagen til den regionale<br />
erhvervsudvikling.<br />
Periode: siden 1995<br />
PROGA – projektkontor for grænseoverskridende<br />
arbejdsmarkedspolitisk udvikling<br />
Partnere: LO Sønderjyllands Amt, Aabenraa og DGB Kreis<br />
<strong>Region</strong>s <strong>Schleswig</strong>-Holstein Nord, Flensburg<br />
Formål:At støtte udviklingen af et fælles grænseoverskridende<br />
arbejdsmarked.<br />
Periode: 1996 - 2001<br />
GRAMARK<br />
Partnere: Unternehmensverband Unterelbe-Westküste e.V.,<br />
Wirtschaftsakademie <strong>Schleswig</strong>-Holstein, Sønderjyllands<br />
ErhvervsCenter. Finansieret af delstaten Slesvig-Holsten<br />
Formål:At skabe og formidle kontakter mellem arbejdstagere<br />
og arbejdsgivere på begge sider af grænsen for at udnytte<br />
mulighederne i det grænseoverskridende arbejdsmarked. Formidling<br />
af efteruddannelse og udvikling af relevante uddannelsesforløb.<br />
Periode: Siden 2001<br />
Rapport om togtrafik »Grænseoverskridende togtrafik<br />
over den dansk-tyske landegrænse«<br />
Partnere: <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong> (samt enkelte<br />
kommuner),Kolding Kommune og Landesverkehrsservicegesellschaft<br />
<strong>Schleswig</strong>-Holstein.<br />
Formål: »Grænseoverskridende togtrafik over den dansk-tyske<br />
landegrænse«.<br />
Statusrapport og løsningsforslag til en forbedret fjerntogstrafik<br />
over<br />
landegrænsen.<br />
Europæisk Turismeprojekt Vadehavet<br />
Partnere: Skærbæk Kommune og Amt Wiedingharde
Entwicklung eines grenzüberschreitenden<br />
Tourismuskonzeptes<br />
Partner:Tønder Kommune und die Stadt Niebüll (gefördert<br />
durch das INTERREG II a - Programm der EU)<br />
Ziel: Ermittlung der Möglichkeiten für die Nutzung des<br />
Potenziales sowie der Sicherung einer nachhaltigen Entwicklung<br />
des Tourismus an der norddeutschen und südjütischen<br />
Nordseeküste<br />
Periode: 1997/1998<br />
Turismus 2000 – ein grenzüberschreitendes<br />
Ausbildungsprojekt<br />
Partner: Turist Marketing Sønderjylland und Verkehrsverein<br />
Flensburg und Umgebung (gefördert durch das INTERREG<br />
II a - Programm der EU).<br />
Ziel: Grenzüberschreitende Kooperation über die Ausbildung<br />
von Personal im Tourismussektor<br />
Periode: 2000<br />
INTER-Hafen Flensburg-Aabenraa<br />
Partner: Aabenraa Havn und Wirtschaftsförderungs- und<br />
<strong>Region</strong>alentwicklungsgesellschaft Flensburg/<strong>Schleswig</strong> mbH<br />
(WiREG). (gefördert durch das INTERREG II a - Programm<br />
der EU).<br />
Ziel: Erarbeitung einer Stärken- und Schwächenanalyse der<br />
beiden Häfen. Prognose des künftigen Marktes. Zukünftige<br />
Kooperationsmöglichkeiten der beiden Häfen.<br />
Periode 1998/1999<br />
Förde-Card Ostsee<br />
Partner:Turist Marketing Sønderjylland und lokale deutsche<br />
Fremdeverkehrsvereine<br />
Ziel: Förde-Card Ostsee<br />
Förde-Card Ostsee ist eine Touristenkarte,welche verschiedene<br />
Angebote einschließt: Fahrt auf der Flensburger Förde, mit<br />
der Möglichkeit zur Unterbrechung in jedem Hafen. Busbeförderung<br />
sowohl auf der deutschen wie auf der dänischen<br />
Seite Freier Eintritt in zahlreichen Museen entlang der Förde<br />
auf deutscher und dänischer Seite. Ermäßigter Eintritt in u.a.<br />
zwei Freizeitparks.<br />
Periode Seit 2001<br />
Bericht: Grenzüberschreitende Kooperation im<br />
Handwerk<br />
Partner: <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong> und das EURES-<br />
Netzwerk<br />
Ziel: Die grenzüberschreitenden Aktivitäten auf dem Handwerkssektor<br />
zu beleuchten, insbesondere im Hinblick welche<br />
Wirkung die Unterschiede in Sprache, Kultur, Gesetzgebung<br />
auf die Zusammenarbeit haben, 1999<br />
Ferner:<br />
Christian L. Hansen und Holger Hinz: Sozioökonomische<br />
Analyse der Situation in der deutsch-dänischen Grenzregion<br />
Formål at etablere bindeled mellem myndigheder og turistorganisationer,<br />
erhvervsliv og befolkning<br />
Periode: 1997-2001<br />
Udvikling af grænseoverskridende turismekoncept<br />
Partnere:Tønder Kommune og Stadt Niebüll<br />
Formål: Kortlægning af muligheder for udnyttelse af potentialet<br />
og fremtidig sikring af varig udvikling af turismen i det<br />
nordtyske og sønderjyske Nordsø-område.<br />
Periode: 97/98<br />
Turisme 2000 – et grænseoverskridende<br />
uddannelsesprojekt<br />
Partnere: Turist Marketing Sønderjylland og Verkehrsverein<br />
Flensburg<br />
Formål: Grænseoverskridende samarbejde om uddannelse af<br />
medarbejdere på turismeområdet.<br />
Periode: 2000<br />
INTER-Hafen Flensburg-Aabenraa<br />
Partnere: Aabenraa Havn og Wirtschaftsförderungs- und<br />
<strong>Region</strong>alentwicklungsgesellschaft Flensburg/<strong>Schleswig</strong> mbH<br />
(WiREG).<br />
Formål: Udarbejdelse af en analyse af de to havnes stærke og<br />
svage sider.Vurdering af fremtidige marked. Fremtidige samarbejdsmuligheder<br />
mellem de to havne.<br />
Periode 98/99<br />
Fjord-Card Østersøen<br />
Partnere: Turist Marketing Sønderjylland og lokale tyske<br />
turistforeninger<br />
Formål: Fjord-Card Østersøen er et turistkort der inkluderer<br />
flere forskellige tilbud: Sejlads med fjordbåd, med mulighed<br />
for af- og påstigning i alle havne. Bustransport på den danske<br />
og tyske side af Flensborg Fjord. Fri entré hos talrige museer<br />
langs Flensborg Fjord, på begge sider af grænsen. Rabat på<br />
entré i bl.a. 2 forlystelsesparker.<br />
Periode Siden 2001<br />
Håndværkerrapporten<br />
Partnere: <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong> og EURES<br />
Formål:At belyse den grænseoverskridende aktivitet på håndværkerområdet,<br />
og hvordan faktorerne sprog, kultur og forskellige<br />
strukturer/lovgivning forhindrer eller fremmer samarbejdet,<br />
1999<br />
41
<strong>Region</strong> Sønderjylland-<strong>Schleswig</strong> 1997-2002 - PROJEKTEN UND INITIATIVEN / PROJEKTER OG INITIATIVER<br />
1988 - 2000. Das <strong>Region</strong>skontor hat 2000 die im Zuge der<br />
Erarbeitung des operationellen Teils des INTERREG III Programms<br />
entstandene Analyse herausgegeben. Sie ist unentgeltlich<br />
vom <strong>Region</strong>skontor zu beziehen.<br />
Ulf Hahne: Marktanalyse zur Zukunft der Linien- und Ausflugsschifffahrt<br />
auf der Flensburger Förde, 1999.<br />
Weiterbildung für zukünftige weibliche Führungskräfte:Konferenzen<br />
für weibliche Selbstständige und Existenzgründer im<br />
Juni 2000 in Tondern und im November 2001 in Apenrade.<br />
Verbesserungen im grenzüberschreitenden Busverkehr Flensburg<br />
- Kruså<br />
42<br />
Desuden:<br />
Socioøkonomisk analyse af økonomien i den dansk tyske<br />
grænseregion. <strong>Region</strong>skontoret har i 2000 udgivet analysen<br />
som pjece. Pjecen kan bestilles gratis på <strong>Region</strong>skontoret.<br />
Ulf Hahne: Markedsanalyse vedr. fremtiden for linie- og<br />
udflugtssejlads på Flensborg Fjord, 1999.<br />
Videreuddannelse af fremtidige kvindelige ledere: Konference<br />
for kvindelige erhvervsdrivende og iværksættere juni 2000 i<br />
Tønder og i Aabenraa 2001.<br />
To erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske konferencer i<br />
EURES regi<br />
Erhvervspolitisk konference om Danmarks to grænseregioner<br />
i sammenarbejde med Dansk Industri, Øresundskomiteen,<br />
Sønderjyllands amt og <strong>Region</strong> Sønderjylland/<strong>Schleswig</strong>.