Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Erfolgreiche ePaper selbst erstellen
Machen Sie aus Ihren PDF Publikationen ein blätterbares Flipbook mit unserer einzigartigen Google optimierten e-Paper Software.
den allerede kort efter <strong>Weyses</strong> ank<strong>om</strong>st til byen.17 Men Baggesen var på<br />
den anden side i 1790'erne kun sjældent i København, og der foreligger<br />
int<strong>et</strong> belæg for, at Weyse ved disse lejligheder, eller senere for den sags<br />
skyld, skulle have underholdt den 10 år ældre digter med sine barnd<strong>om</strong>soplevelser<br />
.<br />
Må Baggesen således glide i baggrunden s<strong>om</strong> sandsynligt vidne, træder<br />
til gengæld hans litterære antipode, Adam OehlenschHiger, frem<br />
s<strong>om</strong> en mulighed. Oehlenschlåger og Weyse havde kendt hinanden fra<br />
de unge år, dvs. fra midten eller slutningen af 1790'erne, da de iflg. digterens<br />
erindringer jævnligt mødtes og skrev små digte til hinanden. D<strong>et</strong><br />
var dengang, husker Oehlenschlåger, da Weyse endnu mest talte tysk. 18<br />
De var mere jævnaldrende, Oehlenschlåger var s<strong>om</strong> bekendt blot fem<br />
år yngre end Weyse, hvilk<strong>et</strong> nok kan have giv<strong>et</strong> deres samtaler en anden<br />
karakter end den, der hørte sig til i salonerne. Muntert har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong>.<br />
Oehlenschlåger husker <strong>et</strong> lille vers, s<strong>om</strong> Weyse engang "på den Tid"<br />
havde efterladt på hans dør:<br />
Oehlenschliiger ist nicht zu Hause,<br />
Sitzt vielleicht bei einem Schmause.<br />
weh mir, rief ich, zehnfach weh!<br />
Erde zittre, welt vergeh!". 19<br />
Weyse (eller "Ernst"?) kan dengang nok have fortalt den unge Adam <strong>et</strong><br />
og and<strong>et</strong> <strong>om</strong> sin herk<strong>om</strong>st og senere udvikling. At han faktisk må have<br />
gjort d<strong>et</strong>, ses i slutningen af digterens erindringer, hvor nog<strong>et</strong> af d<strong>et</strong><br />
dukker op i forbindelse med en mere saml<strong>et</strong> karakteristik af Weyse -<br />
den Weyse, der var hans ungd<strong>om</strong>sven, og s<strong>om</strong> han senere havde arbejd<strong>et</strong><br />
så meg<strong>et</strong> sammen med, men også havde oplev<strong>et</strong> at k<strong>om</strong>me på afstand<br />
af. Her er indfl<strong>et</strong>t<strong>et</strong> lidt både <strong>om</strong> <strong>Weyses</strong> barnd<strong>om</strong> i Altona og <strong>om</strong><br />
Cramers medvirken til hans overflytning til hovedstaden.20 Og hvordan<br />
skulle Oehlenschlåger have vidst d<strong>et</strong>, hvis ikke han havde hørt d<strong>et</strong> af<br />
Weyse selv?<br />
Oehlenschlåger har måske kendt Fiirst allerede før 1814, da denne<br />
drog til Wien. De traf i hvert fald hinanden og var meg<strong>et</strong> sammen, da<br />
Oehlenschlåger besøgte byen i s<strong>om</strong>meren 1817 - "min meste Gang er ud<br />
i Prateren med Herr Fiirst fra Kiøbenhavn", skriver han i <strong>et</strong> brev til sin<br />
kone, Christiane (17/6 1817).21 Og efter at Oehlenschlåger var rejst fra<br />
Wien, blev Fiirst nærmest hans agent, s<strong>om</strong> arbejdede energisk på at få<br />
48
Change language