Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Janus' syner - et essay om Weyses selvbiografi (1820) - dansk ...
Erfolgreiche ePaper selbst erstellen
Machen Sie aus Ihren PDF Publikationen ein blätterbares Flipbook mit unserer einzigartigen Google optimierten e-Paper Software.
læsere - og endda nogle, der også ville være d<strong>et</strong> for <strong>dansk</strong>e. Hans tekst<br />
slutter med at citere - på tysk, naturligvis - to strofer af <strong>et</strong> hyldestdigt,<br />
Jens Baggesen skrev til Weyse, efter at han havde overvær<strong>et</strong> generalprøven<br />
på reformationskantaten 1817 og var blev<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af musikken.<br />
Fiirst får sat stroferne i forbindelse med Miserere fra 1818, hvilk<strong>et</strong><br />
Weyse tørt korrigerer. D<strong>et</strong> er ikke så b<strong>et</strong>ydningsfuldt, s<strong>om</strong> at Fiirst<br />
overhoved<strong>et</strong> kendte dem. Har Baggesen selv oversat sine vers? D<strong>et</strong> havde<br />
selvfølgelig ikke voldt ham besvær. S<strong>om</strong> Fiirst imidlertid præsenterer<br />
digt<strong>et</strong>, ser d<strong>et</strong> umiddelbart ikke ud til at være tilfæld<strong>et</strong>.13 Men var<br />
Baggesen Fiirsts meddeler?<br />
Fiirst var s<strong>om</strong> sagt <strong>dansk</strong>.14 Han var født i København og havde her<br />
s<strong>om</strong> ung ernær<strong>et</strong> sig s<strong>om</strong> fransklærer og forsøgt sig s<strong>om</strong> digter. Måske<br />
ikke med så stor succes. Hans digte faldt i hvert fald ikke i Grundtvigs<br />
smag.15 Fiirst havde bo<strong>et</strong> i Wien siden efterår<strong>et</strong> 1814 og ernær<strong>et</strong> sig dels<br />
ved sit sprogtalent, han underviste i både fransk og engelsk, dels ved at<br />
skrive, ofte <strong>om</strong> <strong>dansk</strong>e eller nordiske litterære anliggender. Han var<br />
bl.a. medarbejder ved Wiener allgemeine Literaturzeitung og fra 1818 ved<br />
Jahrbucher fur Literatur. Senere skrev han i tidsskrifter s<strong>om</strong> Der Sammler,<br />
Janus og Hormayrs Archiv fur Geschichte. Hans færden efter <strong>1820</strong><br />
bragte ham midlertidigt til Paris, men han vendte siden tilbage til Wien<br />
og levede der resten af sit liv.<br />
Fiirst kendte naturligvis Baggesen, <strong>om</strong>end ikke nødvendigvis personligt.<br />
Men kan Baggesen have vidst så meg<strong>et</strong> <strong>om</strong> Weyse, s<strong>om</strong> der stod at<br />
læse i artiklen? Han har ganske vist næppe kunn<strong>et</strong> undgå at træffe den<br />
unge musiker, der s<strong>om</strong> han selv jævnlig var gæst i de litterære saloner<br />
hos Carl og Charlotte Schimmelmann, Kieler-professoren C.F. Cramers<br />
venner, og hos Constantin og Frederike Brun. Bruns holdt først<br />
til i Adelgade, under samme tag s<strong>om</strong> Schulz (ogWeyse), siden i Moltkes<br />
palæ i Bredgade eller på landsted<strong>et</strong> Sophienholm ved Bagsværd sø.<br />
Schimmelmanns palæ lå lige over for Bruns, deres landsted var Sølyst<br />
ved 0resundskysten nord for København. <strong>Weyses</strong> nære tilknytning til<br />
disse kredse er velkendt,16 og han har, s<strong>om</strong> logerende elev hos Schulz,<br />
heller ikke kunn<strong>et</strong> undgå at følge med i tilblivelsen og opførelserne af<br />
de værker, s<strong>om</strong> Schulz k<strong>om</strong>ponerede til Baggesens tekster: "Christi<br />
Død" (1792) og "Lovsang" (1793). Også senere begivenheder s<strong>om</strong> opførelserne<br />
af Kunzens "Skabningens Halleluja" (1797) og operaen<br />
"Erik Eiegod" (1798), begge med tekst af Baggesen, må han naturligvis<br />
have overvær<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er usandsynligt, at de ikke skulle have mødt hinan-<br />
47
Change language